Navn |
Lars Peter Jørgensen |
Kælenavn |
Figaro |
Slægtskab | med Anna Jørgine Jørgensen
|
Fødsel |
7 apr. 1866 |
Annisse sogn, Frederiksborg amt [1] |
Køn |
Mand |
Bopæl |
9 okt. 1891 |
Forhåbningsholms Alle 27, Frederiksberg [2] |
- Det er der hvor også Anna Nikoline, Nikolau Kar og Poul Sofus Weikop bor den 24/9 1891
|
Politiregisterblade |
1 nov. 1895 |
Nansensgade 18, København [1] |
- Oplysninger om registerbladet
Udfyldelsesdato: 1-11-1895
Personer
Hovedperson Lars Peter Jørgensen , 7-4-1866 , Anninse , død 23-6-1907 Stillinger: Kellner Restauratør
Ægtefælle Martha Sophie Caroline Jørgensen (født Weikop) , 16-12-1868 , København
Barn Ellen Anna Helene Jørgensen , 7-4-1900
Adresser
1-11-1895: Nansensgade 18 , 4.
1-5-1896: Havnegade 5 B , stuen
1-11-1900: Fra Klampenborg til Pilestræde 14
1-11-1906: Vesterbrogade 32
|
|
Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.
|
Beskæftigelse |
1 nov. 1895 [1] |
Kellner, Restauratør |
Bopæl |
1 maj 1896 |
Hotel Germania Continental, Havnegade 53, København [1] |
|
Hotel Germania & Continental, Havnegade 55
|
Bopæl |
1 nov. 1900 |
Pilestræde 14, København [1] |
Folketælling |
1 feb. 1901 |
Pilestræde 14, København [3] |
Restauratør |
|
FT Pilestræde 14, Martha Sophie og Agnes Emilie Weikop
|
Folketælling-Husfader |
1 feb. 1906 |
Pilestræde 14, København [4] |
|
|
FT Pilestræde 14, Martha Sophie Weikop
|
# Kort info |
Restauratør |
Bopæl |
1 nov. 1906 |
Vesterbrogade 32, København [1] |
Død |
23 jun. 1907 |
Vesterbrogade 32, København [1, 5, 6] |
|
1907-06-24 Berlingske side 4, dødsannonce for L. P. Jørgensen, ægtefælle til Martha Weikop
|
|
Død, Lars Peter Jørgensen, Sankt Mathæus Sogn 1906-1916 side 18 opslag 19
|
|
1907-06-23 Død Lars Peter Jørgensen, Frederiksberg sogn
|
Kremering |
27 jun. 1907 |
Frederiksberg gl. kirkegård, Frederiksberg sogn, Frederiksberg |
- Ligbrændtes, dato ikke anført
|
|
Grav - Frederiksberg ældre kirkegård afd. 6 - Martha Weikop og Lars Jørgensen
|
|
Grav - Frederiksberg ældre kirkegård afd. 6 - Lars Jørgensen
|
Historie |
1 sep. 1916 |
Valkendorfsgade 13, København |
Danserestauranter (bl.a. Figaro og Phønix) |
- Det kan ikke nægtes, at politiet tidligere i høj grad brugte slående argumenter og kun i meget alvorlige tilfælde skred til rap-portskrivning. Det hang selvfølgelig sammen med, at skrivekunsten stod på et relativt lavt stade. Der er en historie om, at en betjent en-gang i Oehlenschlægersgade fandt en fuld mand, men slæbte ham om hjørnet til Vesterbrogade, fordi han ikke i rapporten var i stand til at stavet til det svære gadenavn.
De steder, hvor det gik mest livligt til, var på dansesalonerne. Der var 5: »Figaro« på Vesterbrogade, »Kæden«, i Dronningens Tværgade, »Phønix« i Valkendorffsgade (med kælenavnet »Fug-len«), »Valkyrien« på Vesterbrogade (hvis lokaler senere blev købt af Indre Mission) og »Aftenstjernen« i Store Regnegade, hvis be-villing senere blev flyttet til »Florasalen«. Kædens stampublikum var husassistenter og soldater.
I Figaro kom hovedsagelig kommis-sionærer, handelsfolk og vesterbropiger med deres alfonser. Figaro blev senere afløst af »Palais de danse«, der nu hedder »Valencia«.
Dansesalonerne var åbne fra kl. 21 til klokken 2, og navnlig i de sidste timer kunne det gå livligt til. Der var altid på alle danse-salonerne 2 uniformerede politimænd til stede, hvis første gerning var hos værten at opkræve afgiften. Først derefter fik dansen lov at begynde. Afgiften gik i magistratens kasse. Opstod der ballade, ordnedes det som oftest med en bortvisning fra lokalet. Der var en stor, kraftig danseinspektør, hvis opgave var at få herrerne og, når to damer dansede sammen, den førende dame til at erlægge den 5øre, som hver dans kostede. Herfra stammer udtrykket: »Denne vej med femøren!«
Dansesalonerne skovlede penge ind. I løbet af 5 minutter var der 3 danse, heri indbefattet ti-den, som incassationen varede. 5 ørerne lagdes på skranken ved or-kestret, og danseinspektøren havde et øje på hver finger for at påse, at ingen snød sig fra betalingen. Han havde navnlig et godt øje til den førende dame, der jo nemt kunne smutte væk mellem de øv-rige damer.
Dansesalonerne var det eneste sted, hvor man kunne få sin dan-selyst styret. Der var ingen, der drømte om, at man kunne give sig til at danse på restauranter. Det blev indført under den første ver-denskrig af legationssekretærer efter udenlandsk mønster på hotel d' Angleterre.
Kilde: http://www.blach.minisite.dk/Bev%C3%A6rtningsliv-i-det-gamle-K%C3%B8benhavn
|
Notater |
- Jvf dåb for sin kones søsterdatter, Ellen.
|
Person-ID |
I1098 |
weikop | Weikop grenen |
Sidst ændret |
30 dec. 2020 |