Notater


Match 51 til 100 fra 5,989

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 ... 120» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
51 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Privat (I934)
 
52 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Privat (I4574)
 
53 Janneken Corthals blev gift med Jan De Wulf , søn af Cornelius De Wulf og Catharina Muncke , den 19. oktober 1657 i Maldegem. Janneken Corthals døde lørdag den 10. september 1661 i Maldegem i en alder af 22 år.
Familie
Jan De Wulf °. 28. marts 1630, +. 7. maj 1662
Børn     
Cornelius De Wulf °. 14. oktober 1658, +. 7. juni 1665
Barbara De Wulf °. 13. marts 1661, +. v Dec 1661

--- Hollandsk (original sprog)
Janneken Corthals huwde Jan De Wulf, zoon van Cornelius De Wulf en Catharina Muncke, op 19 oktober 1657 te Maldegem. Janneken Corthals overleed op zaterdag, 10 september 1661 te Maldegem in de ouderdom van 22.
Familie
Jan De Wulf °. 28 Maa 1630, +. 7 Mei 1662
Kinderen     
Cornelius De Wulf °. 14 Okt 1658, +. 7 Jun 1665
Barbara De Wulf °. 13 Maa 1661, +. v Dec 1661 
Corthals, Janneken (I5684)
 
54 jvf FT1845 Andersen, Christen (I1501)
 
55 Jørgen Boysen forbrød sin part i gården Stubbumgård - til Kronen, på grund af mord.
Søsteren Anne Iversdatter og ægtefællen Jørgen Jørgensen Arnkiel fik i 1665 tilskødet Jørgen Boysens part. 
Iversen, Jørgen Boysen (I5106)
 
56 Kirkebogen 1750-1807. Skørping Sogn, Hellum Herred, Aalborg Amt, opslag 230 Født 1792: * Niels * Den 1 Januarii lod Knud Nielsen Riise og Hustru Anne Nielsdatter af Skjørping deres Søns Daab publicere . Fadderne vare Niels Bak , Anders Østergaard og Anders A? af Sklørping, samt Gregers Nielsens Datter Maren af Svilstrup, Kirsten Nielsdatter tjenende hos Niels Pottemager i Fjellerad bar Barnet. Knudsen, Niels (I1050)
 
57 Kirkebogen 1772-1813 Store Brøndum Sogn, Hellum Herred, Aalborg Amt, opslag 16 Brøndum Præstegaard- 1794. Trolovede Niels Mortensen og Else Sørensdaatter d: 9de November. copulere 19de Dec: --

Aalborg, Hellum, Skørping, Skørping, , 21, FT-1801
Navn: Alder: Stilling i husstanden: Erhverv:
Niels Mortensen 37 Gift Mand Huusmand med jord
Else Sørensdatter 39 Gift Hans kone Husmoder ++
Margrethe Nielsdatter 11 Ugift Deres Datter
Søren Nielsen 4 Ugift Deres søn

Aalborg, Hellum, Gerding, Gierding Bye, , 1, FT-1787
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Anders Jungersen 36 Gift huusfader, præst til Gierding og Blendstrup
Elisabeth Catrina Giødvad 34 Gift madmoder
Peder Jungersen 1 Ugift deres barn af første egteskab
Anders Giødvad Jungersen 1 Ugift deres barn af første egteskab
Hans Nielsøn 54 Ugift tienestefolk
Niels Mortensøn 23 Ugift Tienestefolk +
Søren Jensøn 26 Ugift tienestefolk
Jens Olesøn 14 Ugift tienestefolk
Godske Catrine Nøragger 17 Ugift tienestefolk
Maren Povlsdaatter 26 Ugift tienestefolk
Else Sørensdaatter 27 Ugift Tienestefolk ++
Ane Nielsdaatter 33 Ugift tienestefolk . 
Sørensdatter, Else (I1045)
 
58 Kronborg Amts Birketing:
Den 20.februar 1775 blev efter forhen skete tillysning ved Kronborg Amts Birketing foretaget skifte efter afgangne Bente Nielsdatter, Søren Larsens hustru i Annisse, til deling imellem enkemanden ogden afdødes efter ladte børn som herefter skal være navngivne såfremt noget for dem kan blive at arve. Skifte forrettede Hr. Regimentskriver Badstube med fuldmægtig Hans Langsted udi overværelse af Hr. Birkedommer Lottrup.
Ved forretningen mødte enkemanden selv på egne og børns vegne tillige med tilsynsværge Jørgen Larsen gårdmand i Annisse,så og var nærværende de 2 fogeder Peder Larsen og Christopher Petersen, begge af Annisse, som forhen havde registreret og vurderet boets indgæld og formue, hvilken forretning de nu herved fremlagde som blev læst er sålydende: Hvorefter boets indgæld og formue beløber sig ialt til den summa af 11 rdl. 1 m. 8 sk. hvilket var alt det de tilstedeværende vidste af at angive og som boet til bedste kunne beregnes altså anføres dets udgift og besværing nemlig:
1. Den afdødes begravelse af enkemanden bekostet og hvorfor han var i gæld med.
2. Hvor imod enkemanden påstod vederlag 2 rdl. 4 m. til sin egen efter loven med lige derimod 2 rdl. 4 m.
3. Bortskyldig gæld:
1. Kirsten Hartvigsdatter i Annisse fordrede som blev tilstået 3 rdl. 2 m.
2. Jørgen Frits i Finderups Smed ligeledes 4 rdl. 2 m.
3. Morten Larsen ligeså 6 rdl. 4 m.

Skifteomkostninger:
Tillysning 1 m. 6 sk., stemplet papir 4 m. 8 sk. skifteforvalteren 5 m., birkedommerne 1 m. 8 sk., fuldmægtigen 1 m. 8 sk., Fogederne 1 m. 8 sk. = 2 rdl. 3 m. 6 sk. Summa udgift = 22 rdl. 1 m.6 sk.
Som altså overstiger boets indgæld og formue, følgelig bliver ej noget at arve, og som ej videre forefaldte at erindre, men enkemanden lovede skifteret ten at betale gælden og han tillige med øvrige tilstedeværende lovede at holde skiftereten kravsløs og uden alt ansvar, så er det skifte således sluttet og tilendebragt.
Datum ut supra, på Skifteforvalterens vegne enkemandens navn, Langsted, Søren Larsen.Til vitterlighed Peder Larsen Christpoher Petersen, begge i Annisse. 
Nielsdatter, Bente (I2532)
 
59 Kvinde, 13, 1821, Ugift, deres børn Larsdatter, Margrethe (I2969)
 
60 Lav prio, da det ikke er i direkte linie Larsen, Niels (I885)
 
61 M, 19-09-1884, barn Weikop, Nikolai Karl Jørgen Vilhelm (I500)
 
62 M, 23-03-1887, barn Weikop, Poul Sofus Ludvig (I513)
 
63 Petronella Grijp blev gift igen i Sint-Laureins den 5/6/1695 med Jan Van Wettere, som var fadder til Judocus ældste barn i 1718. Grijp, Petronella (I5570)
 
64 Søn af Kirsten Christoffersdatter Christoffersen, Rasmus (I6598)
 
65 Ugift, Søn, Teglværksinspektør  Pedersen, Hans Peter Anders Emil (I1857)
 
66 ---
--- Dansk (maskinoversat)
---
Charles Ryckaert og Maria Zoetaert var Eeklos af hjertet og forblev det indtil deres død, selv efter at de flyttede til St. Jan-in-Eremo efter fødslen af deres yngste barn Carolus i 1651, hvor de tilsyneladende stadig opdrættede et stykke tid og døde.

Charles forblev således enkemand efter sin kone Maria Zoetaerts død, og den 21. september 1669 lavede han et testamente, hvori han udtrykte ønsket om at blive begravet i kirken Eeklo, hvor hans forældre ifølge hans ord også blev begravet. Hans begravelse måtte finde sted med den højeste ceremoni, og efter begravelsen skulle to sække hvedemel, bagt i brød, distribueres til de fattige i Eeklo.

Charles Ryckaert var en meget velhavende landmand. I henhold til tilstanden af ejendom, der blev udarbejdet efter hans død, ejede han sammen med sin kone følgende ejendomme, hvoraf de fleste stammede fra hans forældres arv:

1)       3 med 166 stænger jord, der ligger i Kaprijk i Rijnakker-distriktet, langs Moerstraat, ved siden af ??Hospitalet i Lille og kirken Aardenbug.
2)      2 meter jord i Eeklo i Waai ved Waaistraatje, Vincentiusstraatje og ejendommen til Lazarij eller Armenschole i Gent; det store gode.
3)      3 storbyområder og skov i Sint-Laureins, sydøst for kirken og dweersweg i Feyenwatering.
4)      3 mødte land, "forældreløs gården, som beboeren nu bor, ved coope af Jan Bruynsteen og Tanneken de meulenaere hans huskone, der ligger inden for håndværket af Maldeghem i prochie St.-Jans i Eremo,
øst for St. -Jansstraete, suyd de meersstraete og stokken der nu er tilbage på St. Jan-kercken ".
5)      189 jordstænger, kaldet Catteellenstucxken i St.-Jan-in-Eremo, øst for reservegaden, syd og vest ejeren, købte i 1651.
6)      3 med 73 jordstænger i Eeklo, øst Adriaan Ryckaerts hjem, syd for vandløbet og nord for Waaistraat.
7)      En masse jord på 320 stænger, der stadig er i fælles ejerskab med sin bror Judocus, øst for Lazarij i Gent, Groot Goed og nord for vandløbet, købt i 1641
8)      3 storbyområder inden for Kaprijk, nord for kirken og Rijselhofstraatje, erhvervet den 8. december 1637.
9)      200 stænger jord og søer i Balgerhoeksche meerschen med sydsiden ved det store vandløb og nord ved det lille vandløb, købt den 7. september 1642.
10)      Halvdelen af ??800 stænger jord i Waaistraat i Eeklo, syd for vandløbet.
11)      3 jord og skov i Sint-Laureins.
12)      6 med 150 stænger jord i Eeklo i Oostveldstraat, tæt på vandløbet.
13)      2 med 118 jordstænger i Sint-Laureins ved Moerstraat og 's Heerenjansleetstraete.

Endvidere bemærkes:

1)      4 lander inden for Eeklo, der kommer fra arven fra Maria Zoetaerts forældre.

Vi har set, at nogle ejendomme blev købt under Charles og Maries ægteskab og derfor ikke blev arvet.

For de interesserede er her en liste over børnefadrene til børnene:

Petronella: Petrus Plasschaert og Judoca Baerts
Adriaen: Adrianus Ryckaert og Francisca Plasschaert
Judocus: Judocus Ryckaert og Judocus Soetaert
Franciscus: Joannes Vyt og Martina Spruyte
Francisca: Martina Spruyte
Petrus: sekstonen i stedet for Petrus Soetaert og Elysabeth Coorebyter i stedet for Anna Soetaert
Joannes: Christophorus Roeges og Joannes Ryckaert
Elisabeth: Paulus Soetaert og Elysabeth De Coorebyter
Joanna: Joannes Van Ooteghem Jr. og Adriana Ryckaert
Charles: Cornelius Ryckaert og Catharina Soetaert

---
--- Hollandsk (original)
---
Charles Ryckaert en Maria Zoetaert waren keurbroeder en keurzuster van Eeklo en zijn dat gebleven tot aan hun overlijden, ook nadat zij na de geboorte van hun jongste kind Carolus in 1651 naar St.-Jan-in-Eremo zijn gaan wonen, waar ze kennelijk nog een tijdje hebben geboerd en gestorven zijn.

Charles bleef dus weduwnaar na het overlijden van zijn echtgenote Maria Zoetaert en op 21 september 1669 maakte hij een testament, waarin hij de wens uitsprak van in de kerk van Eeklo begraven te worden, waar, volgens zijn zeggen, ook zijn ouders begraven lagen.  Zijn uitvaart moest met de hoogste ceremonie gebeuren en na de uitvaartdienst moesten twee zakken tarwemeel, in broden gebakken, aan de armen van Eeklo uitgedeeld worden.


Charles Ryckaert was een zeer rijke landbouwer.  Volgens de staat van goed die na zijn overlijden werd opgemaakt, bezat hij, samen met zijn echtgenote de volgende eigendommen, die voor het grootste deel uit de erfenis van zijn ouders voortkwamen:

1)       3 gemet 166 roeden land, gelegen te Kaprijke in de wijk Rijnakker, langsheen de Moerstraat, palend aan het Hospital van Rijsel en de kerk van Aardenbug.
2)      2 gemet land binnen Eeklo in de Waai aan het Waaistraatje, het Vincentiusstraatje, en het goed van de Lazarij of de Armenschole van Gent; het Groot Goed dus.
3)      3 gemet land en bos binnen Sint-Laureins, zuidoost van de kerk en de dweersweg in de Feyenwatering.
4)      3 gemet land, "weesende d'hofstede daer van den besitter nu tegenwoordigh is wonende, by coope van Jan Bruynsteen ende Tanneken de meulenaere sijn huysvrouwe, ligghende binnen den ambachte van Maldeghem inde prochie van St.-Jans in Eremo,
oost de St.-Jansstraete, suyd de meersstraete ende 't stick daer nu ter tyt op staet de kercke van St.-Jan".
5)      189 roeden land, genaamd het Catteellenstucxken in St.-Jan-in-Eremo, oost de reserveerstraet, zuid en west de bezitter, gekocht in 1651.
6)      3 gemet 73 roeden land in Eeklo, oost de hofstede van Adriaan Ryckaert, zuid de watergang en noord van de Waaistraat.
7)      Een partij land van 320 roeden, nog in onverdeeldheid met zijn broer Judocus, oost van de Lazarij van Gent, het Groot Goed en noord de watergang, gekocht in 1641
8)      3 gemet land binnen Kaprijke, noord van de kerk en het Rijselhofstraatje, verworven op 8 december 1637.
9)      200 roeden land en meers in de Balgerhoeksche meerschen, komende met de zuidkant aan de grote watergang en noord aan de kleine watergang, gekocht op 7 september 1642.
10)      De helft van 800 roeden land in de Waaistraat te Eeklo, zuid de watergang.
11)      3 gemet land en bos te Sint-Laureins.
12)      6 gemet 150 roeden land te Eeklo in de Oostveldstraat, dichtbij de watergang.
13)      2 gemet 118 roeden land te Sint-Laureins aan de Moerstraat en de 's Heerenjansleetstraete.
Als maternele goederen noteerden wij :

1)      4 gemet land binnen Eeklo, komende uit de successie van de ouders van Maria Zoetaert.
We hebben gezien dat sommige eigendommen werden aangekocht tijdens het huwelijk van Charles en Marie en dus niet door erfenis werden verworven.
RAG. Ambacht Maldegem n° 34, st.v.goed sterfhuis van Maria Zoetaert, dd. 21/10/1666.

Voor de geïnteresseerden volgt hier nu een lijst van de peters en meters van de kinderen:

Petronella: Petrus Plasschaert en Judoca Baerts
Adriaen: Adrianus Ryckaert en Francisca Plasschaert
Judocus: Judocus Ryckaert en Judocus Soetaert
Franciscus: Joannes Vyt en Martina Spruyte
Francisca: Martina Spruyte
Petrus: de koster ipv Petrus Soetaert en Elysabeth Coorebyter ipv Anna Soetaert
Joannes: Christophorus Roeges en Joannes Ryckaert
Elisabeth: Paulus Soetaert en Elysabeth De Coorebyter
Joanna: Joannes Van Ooteghem jr. en Adriana Ryckaert
Charles: Cornelius Ryckaert en Catharina Soetaert 
Familie: Charles Ryckaert / Maria Zoetaert (F1851)
 
67 ---
--- Dansk (maskinoversat)
---
Da der ikke findes optegnelser , hverken efter Adriaan's død eller i Franciscas skifte, fordi deres børn allerede var myndige på det tidspunkt, kender vi ikke deres ejendele nøjagtigt. Vi kan dog med sikkerhed antage, at de må have været meget velhavende landmænd, for at kunne klare den omfattende udnyttelse af en lejekontrakt som Groot Goed var en. På den anden side var Adriaan gift med en datter fra en landbrugsfamilie, og i 1596, da han havde overtaget lejemålet af retten i sin svigerfar, havde han på egen regning en byggede et hus og mere end sandsynligt fik han senere også de andre servicebygninger opført, som derfor altid var en del af hans arbejdskapital, som, som vi vil se senere, blev overtaget af hans søn Adriaan.

Vi ved fra boets tilstand, der blev sammensat i 1666 i Maria Zoetaerts dødshus, der var død i St.-Jan-in-Eremo samme år, at hendes mand Charles Ryckaert, som var søn af Adriaan og Francisca Plasschaert, arvet en masse ejendom fra sine forældre, det vil sige faderlig ejendom. De andre børn ejede også fædrevarer, såsom Judocus Ryckaert, som var gift med Elisabeth De Coorebyter, og som vi vender tilbage til senere.

Vi ved fra de "juridiske passager", dette er de juridiske transaktioner, der blev udført i lyset af loven fra Eeklo, at Francisca Plasschaert efter hendes mands Adriaan Ryckaerts død, normalt med samtykke fra sine voksne børn, fordi arven da stadig forblev opdelt, erhvervet vigtige ejendomme. Da de registre, hvor de juridiske passager i Eeklo kun er bevaret fra 1616, og Adriaan allerede var død på det tidspunkt, kan vi med sikkerhed sige, at parret var mellem året for deres ægteskab, cirka 1580 og 1612, det år, hvor Adriaan sandsynligvis døde, blev ejendomme stadig erhvervet.

Den 15. oktober 1627 købte Francisca Plasschaert fra arvingerne til Pieter Staes 6 med 174 stænger jord i Waai i Eeklo tæt på Groot Goed lejede gård, hvor hun boede. Den 24. maj 1628 købte hun yderligere 4 med 220 stænger jord tæt på den forrige fra samme ejer. Van Hendrick De Croock, gift med Petronella Dherckers, købte Francisca den 28. april 1629, 2 mødte jord ved siden af ??gården, hvor hun boede. Den 28. maj 1631 købte hun 550 stænger jord fra Pieter Dherckers i Eeklo i Heynakker, øst for Peperstraat og støder op til Leigracht og Groot Goed. Endelig købte hun den 21. februar 1617 adskillige ejendomme fra Martin De Rave og hans kone Janneken Blomme til en værdi af 56 pund, som hun selv fremførte de penge, der var genstand for et pant fra køberne. (SAE nr. 822, side 70, at Adriaan Ryckaert og hans kone Francisca Plasschaert var velhavende landmænd.
Familietræet til Ryckaert-familien blev således dannet af tre hovedopgaver, der var baseret på de tre sønner af Adriaan RYCKAERT og Francisca PLASSCHAERT.
- Gren A. Efterkommerne af Adriaan Ryckaert (IVa) fra hans første ægteskab med Passchijne De Wispelaere og fra hans andet ægteskabsforhold med Judoca Baert.
-Gren B. Efterkommerne af Charles Ryckaert (IVb) og Maria Zoetaert.
-Gren C. Efterkommerne af Judocus Ryckaert (IVc) og Elisabeth De Coorebyter.

---
--- Hollandsk Original
---
Aangezien er geen staat van goed werd opgemaakt, noch na het overlijden van Adriaan, noch in het sterfhuis van Francisca, om reden dat hun kinderen toen reeds meerderjarig waren, kennen wij hun bezittingen niet precies. Wij mogen echter gerust aannemen dat zij zeer welstellende landbouwers moeten geweest zijn, want een ongegoede kon een uitgestrekte uitbating van een pachthof zoals het Groot Goed er een was, zeker niet aan. Adriaan was ten andere gehuwd met een dochter uit een bezittende boerenfamilie en in 1596, wanneer hij de pacht van het hof van zijn schoonvader had overgenomen, had hij op het goed, op eigen kosten, een woning laten bouwen en meer dan waarschijnlijk heeft hij nadien ook al de andere dienstgebouwen laten oprichten die daardoor altijd deel hebben uitgemaakt van zijn bedrijfskapitaal, dat, zoals wij later zullen zien, door zijn zoon Adriaan werd overgenomen.

Wij weten door de staat van goed, opgemaakt in 1666 in het sterfhuis van Maria Zoetaert, die in hetzelfde jaar te St.-Jan-in-Eremo was overleden, dat haar man Charles Ryckaert, die een zoon was van Adriaan en Francisca Plasschaert, heel wat eigendommen van zijn ouders had geërfd, paternele goederen dus. Ook de andere kinderen bezaten paternele goederen, zo o.a. Judocus Ryckaert, die gehuwd was met Elisabeth De Coorebyter en waarop wij later nog terugkomen.

Wij weten uit de "wettelijke passeringen", dit zijn de wettelijke transacties die ten overstaan van de wet van Eeklo werden verleden, dat Francisca Plasschaert, na het overlijden van haar man Adriaan Ryckaert, meestal met toestemming van haar meerderjarige kinderen, omdat de erfenis dan nog onverdeeld was gebleven, nog belangrijke eigendommen heeft aangekocht. Aangezien de registers, waarin de wettelijke passeringen te Eeklo slechts vanaf 1616 bewaard zijn gebleven en Adriaan toen reeds gestorven was, mogen wij gerust stellen, dat het echtpaar tussen het jaar van hun huwelijk, plus-minus 1580 en 1612, het jaar waarin Adriaan vermoedelijk is overleden, er nog eigendommen werden verworven.

Op 15 oktober 1627 kocht Francisca Plasschaert van de erven van Pieter Staes, 6 gemet 174 roeden land in de Waai te Eeklo dichtbij het pachthof het Groot Goed waar zij woonde. Van dezelfde eigenaar kocht zij op 24 mei 1628 nog 4 gemet 220 roeden land dichtbij het voorgaande gelegen. Van Hendrick De Croock, gehuwd met Petronella Dherckers, kocht Francisca op 28 april 1629, 2 gemet land, naast de hoeve waarop zij woonde. Op 28 mei 1631 kocht zij van Pieter Dherckers, 550 roeden land te Eeklo in de Heynakker, oostwaarts van de Peperstraat en palende aan de Leigracht en het Groot Goed. Ten slotte kocht zij op 21 februari 1617 van Martin De Rave en zijn vrouw Janneken Blomme, verscheidene eigendommen, ter waarde van 56 pond groten, waarvoor zijzelf het geld voorschoot mits een hypotheekneming van de kopers. (SAE n° 822, blz 70, 199 en 491) Het lijdt dus geen twijfel dat Adriaan Ryckaert en zijn echtgenote Francisca Plasschaert, gefortuneerde landbouwers waren.
De stamboom van de familie Ryckaert werd dus gevormd door drie hoofdstaken, uitgaande van de drie zonen van Adriaan RYCKAERT en Francisca PLASSCHAERT:
- TAK A. De nakomelingen van Adriaan Ryckaert (IVa) uit zijn eerste huwelijk met Passchijne De Wispelaere en uit zijn tweede echtver-bintenis met Judoca Baert.

- TAK B. De nazaten van Charles Ryckaert (IVb) en Maria Zoetaert.

- TAK C. De nakomelingen van Judocus Ryckaert (IVc) en Elisabeth De Coorebyter. 
Ryckaert, Adriaan Junior (I5593)
 
68 ---
--- Dansk (maskinoversat)
---
Da der ikke findes optegnelser , hverken efter Adriaan's død eller i Franciscas skifte, fordi deres børn allerede var myndige på det tidspunkt, kender vi ikke deres ejendele nøjagtigt. Vi kan dog med sikkerhed antage, at de må have været meget velhavende landmænd, for at kunne klare den omfattende udnyttelse af en lejekontrakt som Groot Goed var en. På den anden side var Adriaan gift med en datter fra en landbrugsfamilie, og i 1596, da han havde overtaget lejemålet af retten i sin svigerfar, havde han på egen regning en byggede et hus og mere end sandsynligt fik han senere også de andre servicebygninger opført, som derfor altid var en del af hans arbejdskapital, som, som vi vil se senere, blev overtaget af hans søn Adriaan.

Vi ved fra boets tilstand, der blev sammensat i 1666 i Maria Zoetaerts dødshus, der var død i St.-Jan-in-Eremo samme år, at hendes mand Charles Ryckaert, som var søn af Adriaan og Francisca Plasschaert, arvet en masse ejendom fra sine forældre, det vil sige faderlig ejendom. De andre børn ejede også fædrevarer, såsom Judocus Ryckaert, som var gift med Elisabeth De Coorebyter, og som vi vender tilbage til senere.

Vi ved fra de "juridiske passager", dette er de juridiske transaktioner, der blev udført i lyset af loven fra Eeklo, at Francisca Plasschaert efter hendes mands Adriaan Ryckaerts død, normalt med samtykke fra sine voksne børn, fordi arven da stadig forblev opdelt, erhvervet vigtige ejendomme. Da de registre, hvor de juridiske passager i Eeklo kun er bevaret fra 1616, og Adriaan allerede var død på det tidspunkt, kan vi med sikkerhed sige, at parret var mellem året for deres ægteskab, cirka 1580 og 1612, det år, hvor Adriaan sandsynligvis døde, blev ejendomme stadig erhvervet.

Den 15. oktober 1627 købte Francisca Plasschaert fra arvingerne til Pieter Staes 6 med 174 stænger jord i Waai i Eeklo tæt på Groot Goed lejede gård, hvor hun boede. Den 24. maj 1628 købte hun yderligere 4 med 220 stænger jord tæt på den forrige fra samme ejer. Van Hendrick De Croock, gift med Petronella Dherckers, købte Francisca den 28. april 1629, 2 mødte jord ved siden af ??gården, hvor hun boede. Den 28. maj 1631 købte hun 550 stænger jord fra Pieter Dherckers i Eeklo i Heynakker, øst for Peperstraat og støder op til Leigracht og Groot Goed. Endelig købte hun den 21. februar 1617 adskillige ejendomme fra Martin De Rave og hans kone Janneken Blomme til en værdi af 56 pund, som hun selv fremførte de penge, der var genstand for et pant fra køberne. (SAE nr. 822, side 70, at Adriaan Ryckaert og hans kone Francisca Plasschaert var velhavende landmænd.
Familietræet til Ryckaert-familien blev således dannet af tre hovedopgaver, der var baseret på de tre sønner af Adriaan RYCKAERT og Francisca PLASSCHAERT.
- Gren A. Efterkommerne af Adriaan Ryckaert (IVa) fra hans første ægteskab med Passchijne De Wispelaere og fra hans andet ægteskabsforhold med Judoca Baert.
-Gren B. Efterkommerne af Charles Ryckaert (IVb) og Maria Zoetaert.
-Gren C. Efterkommerne af Judocus Ryckaert (IVc) og Elisabeth De Coorebyter.

---
--- Hollandsk Original
---
Aangezien er geen staat van goed werd opgemaakt, noch na het overlijden van Adriaan, noch in het sterfhuis van Francisca, om reden dat hun kinderen toen reeds meerderjarig waren, kennen wij hun bezittingen niet precies. Wij mogen echter gerust aannemen dat zij zeer welstellende landbouwers moeten geweest zijn, want een ongegoede kon een uitgestrekte uitbating van een pachthof zoals het Groot Goed er een was, zeker niet aan. Adriaan was ten andere gehuwd met een dochter uit een bezittende boerenfamilie en in 1596, wanneer hij de pacht van het hof van zijn schoonvader had overgenomen, had hij op het goed, op eigen kosten, een woning laten bouwen en meer dan waarschijnlijk heeft hij nadien ook al de andere dienstgebouwen laten oprichten die daardoor altijd deel hebben uitgemaakt van zijn bedrijfskapitaal, dat, zoals wij later zullen zien, door zijn zoon Adriaan werd overgenomen.

Wij weten door de staat van goed, opgemaakt in 1666 in het sterfhuis van Maria Zoetaert, die in hetzelfde jaar te St.-Jan-in-Eremo was overleden, dat haar man Charles Ryckaert, die een zoon was van Adriaan en Francisca Plasschaert, heel wat eigendommen van zijn ouders had geërfd, paternele goederen dus. Ook de andere kinderen bezaten paternele goederen, zo o.a. Judocus Ryckaert, die gehuwd was met Elisabeth De Coorebyter en waarop wij later nog terugkomen.

Wij weten uit de "wettelijke passeringen", dit zijn de wettelijke transacties die ten overstaan van de wet van Eeklo werden verleden, dat Francisca Plasschaert, na het overlijden van haar man Adriaan Ryckaert, meestal met toestemming van haar meerderjarige kinderen, omdat de erfenis dan nog onverdeeld was gebleven, nog belangrijke eigendommen heeft aangekocht. Aangezien de registers, waarin de wettelijke passeringen te Eeklo slechts vanaf 1616 bewaard zijn gebleven en Adriaan toen reeds gestorven was, mogen wij gerust stellen, dat het echtpaar tussen het jaar van hun huwelijk, plus-minus 1580 en 1612, het jaar waarin Adriaan vermoedelijk is overleden, er nog eigendommen werden verworven.

Op 15 oktober 1627 kocht Francisca Plasschaert van de erven van Pieter Staes, 6 gemet 174 roeden land in de Waai te Eeklo dichtbij het pachthof het Groot Goed waar zij woonde. Van dezelfde eigenaar kocht zij op 24 mei 1628 nog 4 gemet 220 roeden land dichtbij het voorgaande gelegen. Van Hendrick De Croock, gehuwd met Petronella Dherckers, kocht Francisca op 28 april 1629, 2 gemet land, naast de hoeve waarop zij woonde. Op 28 mei 1631 kocht zij van Pieter Dherckers, 550 roeden land te Eeklo in de Heynakker, oostwaarts van de Peperstraat en palende aan de Leigracht en het Groot Goed. Ten slotte kocht zij op 21 februari 1617 van Martin De Rave en zijn vrouw Janneken Blomme, verscheidene eigendommen, ter waarde van 56 pond groten, waarvoor zijzelf het geld voorschoot mits een hypotheekneming van de kopers. (SAE n° 822, blz 70, 199 en 491) Het lijdt dus geen twijfel dat Adriaan Ryckaert en zijn echtgenote Francisca Plasschaert, gefortuneerde landbouwers waren.
De stamboom van de familie Ryckaert werd dus gevormd door drie hoofdstaken, uitgaande van de drie zonen van Adriaan RYCKAERT en Francisca PLASSCHAERT:
- TAK A. De nakomelingen van Adriaan Ryckaert (IVa) uit zijn eerste huwelijk met Passchijne De Wispelaere en uit zijn tweede echtver-bintenis met Judoca Baert.

- TAK B. De nazaten van Charles Ryckaert (IVb) en Maria Zoetaert.

- TAK C. De nakomelingen van Judocus Ryckaert (IVc) en Elisabeth De Coorebyter. 
Plasschaert, Francisca (I5594)
 
69 ---
--- Dansk (maskinoversat)
---
Da der ikke findes optegnelser , hverken efter Adriaan's død eller i Franciscas skifte, fordi deres børn allerede var myndige på det tidspunkt, kender vi ikke deres ejendele nøjagtigt. Vi kan dog med sikkerhed antage, at de må have været meget velhavende landmænd, for at kunne klare den omfattende udnyttelse af en lejekontrakt som Groot Goed var en. På den anden side var Adriaan gift med en datter fra en landbrugsfamilie, og i 1596, da han havde overtaget lejemålet af retten i sin svigerfar, havde han på egen regning en byggede et hus og mere end sandsynligt fik han senere også de andre servicebygninger opført, som derfor altid var en del af hans arbejdskapital, som, som vi vil se senere, blev overtaget af hans søn Adriaan.

Vi ved fra boets tilstand, der blev sammensat i 1666 i Maria Zoetaerts dødshus, der var død i St.-Jan-in-Eremo samme år, at hendes mand Charles Ryckaert, som var søn af Adriaan og Francisca Plasschaert, arvet en masse ejendom fra sine forældre, det vil sige faderlig ejendom. De andre børn ejede også fædrevarer, såsom Judocus Ryckaert, som var gift med Elisabeth De Coorebyter, og som vi vender tilbage til senere.

Vi ved fra de "juridiske passager", dette er de juridiske transaktioner, der blev udført i lyset af loven fra Eeklo, at Francisca Plasschaert efter hendes mands Adriaan Ryckaerts død, normalt med samtykke fra sine voksne børn, fordi arven da stadig forblev opdelt, erhvervet vigtige ejendomme. Da de registre, hvor de juridiske passager i Eeklo kun er bevaret fra 1616, og Adriaan allerede var død på det tidspunkt, kan vi med sikkerhed sige, at parret var mellem året for deres ægteskab, cirka 1580 og 1612, det år, hvor Adriaan sandsynligvis døde, blev ejendomme stadig erhvervet.

Den 15. oktober 1627 købte Francisca Plasschaert fra arvingerne til Pieter Staes 6 med 174 stænger jord i Waai i Eeklo tæt på Groot Goed lejede gård, hvor hun boede. Den 24. maj 1628 købte hun yderligere 4 med 220 stænger jord tæt på den forrige fra samme ejer. Van Hendrick De Croock, gift med Petronella Dherckers, købte Francisca den 28. april 1629, 2 mødte jord ved siden af ??gården, hvor hun boede. Den 28. maj 1631 købte hun 550 stænger jord fra Pieter Dherckers i Eeklo i Heynakker, øst for Peperstraat og støder op til Leigracht og Groot Goed. Endelig købte hun den 21. februar 1617 adskillige ejendomme fra Martin De Rave og hans kone Janneken Blomme til en værdi af 56 pund, som hun selv fremførte de penge, der var genstand for et pant fra køberne. (SAE nr. 822, side 70, at Adriaan Ryckaert og hans kone Francisca Plasschaert var velhavende landmænd.
Familietræet til Ryckaert-familien blev således dannet af tre hovedopgaver, der var baseret på de tre sønner af Adriaan RYCKAERT og Francisca PLASSCHAERT.
- Gren A. Efterkommerne af Adriaan Ryckaert (IVa) fra hans første ægteskab med Passchijne De Wispelaere og fra hans andet ægteskabsforhold med Judoca Baert.
-Gren B. Efterkommerne af Charles Ryckaert (IVb) og Maria Zoetaert.
-Gren C. Efterkommerne af Judocus Ryckaert (IVc) og Elisabeth De Coorebyter.

---
--- Hollandsk Original
---
Aangezien er geen staat van goed werd opgemaakt, noch na het overlijden van Adriaan, noch in het sterfhuis van Francisca, om reden dat hun kinderen toen reeds meerderjarig waren, kennen wij hun bezittingen niet precies. Wij mogen echter gerust aannemen dat zij zeer welstellende landbouwers moeten geweest zijn, want een ongegoede kon een uitgestrekte uitbating van een pachthof zoals het Groot Goed er een was, zeker niet aan. Adriaan was ten andere gehuwd met een dochter uit een bezittende boerenfamilie en in 1596, wanneer hij de pacht van het hof van zijn schoonvader had overgenomen, had hij op het goed, op eigen kosten, een woning laten bouwen en meer dan waarschijnlijk heeft hij nadien ook al de andere dienstgebouwen laten oprichten die daardoor altijd deel hebben uitgemaakt van zijn bedrijfskapitaal, dat, zoals wij later zullen zien, door zijn zoon Adriaan werd overgenomen.

Wij weten door de staat van goed, opgemaakt in 1666 in het sterfhuis van Maria Zoetaert, die in hetzelfde jaar te St.-Jan-in-Eremo was overleden, dat haar man Charles Ryckaert, die een zoon was van Adriaan en Francisca Plasschaert, heel wat eigendommen van zijn ouders had geërfd, paternele goederen dus. Ook de andere kinderen bezaten paternele goederen, zo o.a. Judocus Ryckaert, die gehuwd was met Elisabeth De Coorebyter en waarop wij later nog terugkomen.

Wij weten uit de "wettelijke passeringen", dit zijn de wettelijke transacties die ten overstaan van de wet van Eeklo werden verleden, dat Francisca Plasschaert, na het overlijden van haar man Adriaan Ryckaert, meestal met toestemming van haar meerderjarige kinderen, omdat de erfenis dan nog onverdeeld was gebleven, nog belangrijke eigendommen heeft aangekocht. Aangezien de registers, waarin de wettelijke passeringen te Eeklo slechts vanaf 1616 bewaard zijn gebleven en Adriaan toen reeds gestorven was, mogen wij gerust stellen, dat het echtpaar tussen het jaar van hun huwelijk, plus-minus 1580 en 1612, het jaar waarin Adriaan vermoedelijk is overleden, er nog eigendommen werden verworven.

Op 15 oktober 1627 kocht Francisca Plasschaert van de erven van Pieter Staes, 6 gemet 174 roeden land in de Waai te Eeklo dichtbij het pachthof het Groot Goed waar zij woonde. Van dezelfde eigenaar kocht zij op 24 mei 1628 nog 4 gemet 220 roeden land dichtbij het voorgaande gelegen. Van Hendrick De Croock, gehuwd met Petronella Dherckers, kocht Francisca op 28 april 1629, 2 gemet land, naast de hoeve waarop zij woonde. Op 28 mei 1631 kocht zij van Pieter Dherckers, 550 roeden land te Eeklo in de Heynakker, oostwaarts van de Peperstraat en palende aan de Leigracht en het Groot Goed. Ten slotte kocht zij op 21 februari 1617 van Martin De Rave en zijn vrouw Janneken Blomme, verscheidene eigendommen, ter waarde van 56 pond groten, waarvoor zijzelf het geld voorschoot mits een hypotheekneming van de kopers. (SAE n° 822, blz 70, 199 en 491) Het lijdt dus geen twijfel dat Adriaan Ryckaert en zijn echtgenote Francisca Plasschaert, gefortuneerde landbouwers waren.
De stamboom van de familie Ryckaert werd dus gevormd door drie hoofdstaken, uitgaande van de drie zonen van Adriaan RYCKAERT en Francisca PLASSCHAERT:
- TAK A. De nakomelingen van Adriaan Ryckaert (IVa) uit zijn eerste huwelijk met Passchijne De Wispelaere en uit zijn tweede echtver-bintenis met Judoca Baert.

- TAK B. De nazaten van Charles Ryckaert (IVb) en Maria Zoetaert.

- TAK C. De nakomelingen van Judocus Ryckaert (IVc) en Elisabeth De Coorebyter. 
Ryckaert, Adriaan (I5595)
 
70 ---
Vidne til:
- fødselsregistrering Joanna Roegiers (født 1727) [bedstemor]
- fødselsregistrering Joanna Maria Roegiers (1730-1777) [bedstemor] 
Bauwens, Joanna (Janneken) (I5842)
 
71 ! zxc generelle Hansen, Svend Jørgen (I5239)
 
72 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Privat (I842)
 
73 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Privat (I1752)
 
74 !Mail fra Kim Poulsen (kpo@vtoc.dk), sendt 25-10-2021

Jeg søger oplysninger til mit stamtræ og det viser sig at min farmor der hedder Anna Kristine Poulsen, født Hansen er ældste barn og født uden for ægteskab i Nr. Herlev i 1894. Svend Jørgen Hansen født i 1900 er en af hendes brødre. Moderen og faderen blev efter hendes fødsel gift og fik mange børn. Min farmor kom i pleje i Blovstrød og hun valgte at blive der, så vi kender intet til familien på den side. Det er først nu hvor jeg begynder at grave i det at jeg kan se at der har været mange fætre og kusiner i området her i Nordsjælland og Birkerød specielt. 
Hansen, Svend Jørgen (I5239)
 
75 !MAR:  Thomas Hopkins md. Emilie Rasmussen Biorn on Dec. 30, 1899, in Paris,
Bear Lake, ID (Bear Lake Co. Court House, Paris, ID, Book 2, p. 83).  Emilie's husband Andrew Biorn had left her to live with his polygamous 2nd wife after polygamy ended.  She did not realize that she needed a formal divorce.  When she found out, she and Andrew were divorced legally 24 Apr 1900 (Malad City, ID, Court House).  Then she and Thomas Hopkins remarried on 2 June 1900 (Bear Lake Co. Court House, Paris, ID, Records).                  NOTE added by G. Paul Biorn appears that Emelia used the name Rasmussen when married to Thomas Hopkins which would be correct under the patranimical system also noted different spelling of first name.
!CONF: Tikob parish register (FHL#300936) confirmed 2 Jul 1855, born 10 Apr1854, dobt 25 Jun 1854, living in Horserod Ovd., parents in Hellebek Vang.
!BIR: Hellevbaek parish register (FHL#48671) page 32.

!MIG: Emigration Index, FHL Film #025-693.  "RASMUSSEN Emilie K, (22) from Copenhagen Conference 1876.  June 28, sailed from Liverpool, England.  On Ship Idaho, and arrived in New York July 10.  Company continued Journey by rail in charge of Capt. Nile G. Flygare and arrived in Ogden, Utah July 18, 1876.  An Account of crossing of Ship Idaho in Journal by George Farrell- 156 # 3, says, "Ship Idaho left Liverpool Wednesday 28, June 1876.  Landed in New York, Monday July 10, 1876 at 8 A.M. Docked at pier 46."
!RESEARCH:  Jacklynn Nelson, A.G., January 1992, Family History Library, SLC, Utah, and Teresa Tebbs Dewey, g-granddaughter.
!NAME:  Also known as Emily Christina Nielsen, other variations.

!DEA:  Check death date--FGR from Eldia Fern Wood Quigley Baldwin, granddaughter, shows death as 23 Feb 1915.


Emelia KIRSTINA RASMUSSEN NIELSEN

Emelia was born on the 10th of April, 1854, in Holmene, Denmark or Thikob, Predricksborg, Denmark.  She was the fourth child of Rasmus Nielsen and Maren Hansen. Emelia was converted to the L.D.S. Church, and was baptized on the 27th of July, 1873. She came to the United States on the Perpetual Emigration Fund, leaving Denmark on the 23rd of June, 1876.  She traveled to Liverpool, England.
On the 28th of June, 1876, she sailed on the ship Idaho, arriving in New York on the 10th of July, 1876.  She continued by rail to Ogden, Utah, arriving on the 18th of July, 1876.
Emelia married Andrew A. Biorn in 1876. They received their endowments on the 30th of January 1879.
They lived in Logan, Utah, where their first two children were born. Josephine Emelia was born on the 22nd of November, 1877, and Andrew Adolph was born on the 24th of June, 1879. The little family then moved to Mink Creek, Idaho.  Seven more children were born to them. Mother had a very hard life, as father took a second wife in 1881. When polygamy was stopped, my father left mother for the second wife, who lived in Mink Creek. Mother lived in Wooley Valley, where I was born.  She would walk three miles, carrying me to Foxes Ranch, wash clothes all day and walk home at night.  Sometimes there was only a slice of bread for each of us, and one for the dog.
Mother finally moved to Soda Springs, Idaho.  I was about three years old. Mother cleaned and washed clothes wherever she could find work.  The older boys helped out, too.  The girls worked away fromhome. Mother was very religious, and always paid an honest tithing. In those days, they often paid in kind -- a dozen eggs, or chickens, or wheat.  If someone bought a quart of milk, they received a quart and a half, --- and always thirteen eggs for a dozen.  Mother was always willing to help anyone in need.
On the 30th of December, 1899, mother married Thomas George Hopkins.  He had been very good to us.  He helped out with hay for the cattle, when we first moved to Soda Springs. Mother was sick for eleven months, before she died, on the 23rd of February, 1916.  It was my privilege to care for her, with the help of the rest of the family.  We were all married, but * was closer to home than the rest.Mother's home was always open to her many friends, who came to visit. Three of mother's children celebrated their Golden Wedding's --
Joe and Agnes --13 October 1948

Paul and Mary -- 21 April 1956

Wood and Helen - 26 November 1963

Written by Helen Biorn Skinner 
Rasmussen, Emilie Kirstine (I2568)
 
76 ??
20, Ugift, Fattiglem, Tikøb Sogn

(Er dette korrekt? Dette er den eneste Lars Peter Jensen i Tikøb sogn i 1880, menalder stemmer dog ikke. Der er jo heller ingen som siger at han skal bo i Tikøb) 
Jensen, Lars Peter (I450)
 
77 ?? Død i Sengeløse sogn jvf. kilde på Myheritage.com. Jvf Enra død i Ishøj. Begge er dog enige om dødsdatoen Nielsen, Lars (I2425)
 
78 ?? Line 442: (New PAF RIN=47)
    1 BURI

    2 PLAC Smithfield City Cem, Smithfield, Cache, UT

Line 442 from GEDCOM File not recognizable or too long:

  BURI PLAC Smithfield City Cem, Smithfield, Cache, UT



Line 442 from GEDCOM File not recognizable or too long:

  BURI PLAC Smithfield City Cem, Smithfield, Cache, UT 
Hansdatter, Maren (I2554)
 
79 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Familie: Privat / Privat (F799)
 
80 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Privat (I2737)
 
81 "Den 21. aug. 1812 mødte i præstegården ungkarl Ole Hansen Fladholt, og begærede tillysning af prædikestolen for at indlade sig i ægteskab med enkekone Mette Jensdatter af Øster Skærum.
Tvende mænd navnlig Niels Pedersen og Christen Christensen begge af Slustrup var nærværende og underskrev følgende forsikring: at ægteskabet er besluttet med begges fælles samtykke, og at inteti hensigt til slægtskab kan hindre deres ægteforbindelse, derfor indestar vi som forlovere.
Niels Pedersen Christen Christensen".

Det skal tilføjes, at det fremgår af det skøde, hvorved Ole Hansen den 6. aug. 1812 købte Søndergård af Mette Jensdatter, at sognefoged Niels Pedersen var lavværge for Mette Jensdatter. 
Familie: Ole Hansen / Mette Jensdatter (F614)
 
82 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Privat (I4120)
 
83 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Privat (I4122)
 
84 "Død inden 1684 og efterlod 5 børn" (Rødder på Hedeboegnen. Af Johanne Rask
Larsen og Henning Bonde. 1990. pag.155)
Nævnt i skiftet efter faderen, 29 Aug 1684 som død
Dødsdato usikker: Død 1/9 Maj/Jun 1680?
Begravelsesdato usikker: 9 Maj/Jun 1680?
Begr 11 Maj 1680? (Anders B. Christophersen [abchristophersen@hotmail.com]. 
Sørensdatter, Kirsten (I170)
 
85 "Elsken Skræders".
Elsken Pedersdatter (Christensdatter)? (Ib Woidemann, Ørnekærs Vænge 112.
Død "Kiøge Krug. Hundige, Kildebrønde"? (Mogens Christoffersen).
Død "Dübendorf, Wil kirke"? (Ib Woidemann, Ørnekærs Vænge 112). 
Pedersdatter, Else (I250)
 
86 "en enke Anne Elisabeth Kock, 79 år og "født på Valgaard i Heils Sogn af Peder Nissen og Elisabeth Peders"

(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) 
Pedersdatter, Anna Elisabeth (I5019)
 
87 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Privat (I820)
 
88 "Fra Atterup" (Gamle landevejskroer ... 1936. p.236). Albrechtsen, Hans (I155)
 
89 "Jep (Pedersen) Skræder" (Ib Woidemann, Ørnekærs Vænge 112, 2635 Ishøj).

Skulle være søn af Peder Andersen iflg. Lilly Cortsen. 
Pedersen, Jep (I242)
 
90 "Med stor sandsynlighed ... søn af Oluf Nielsen og ..." (Rødder på Hedeboeg-
nen. Af Johanne Rask Larsen og Henning Bonde. 1990. Side 184)
Gården hed "Lundemosegård".
Skifte: Bidstrup Gods, 2 Dec 1690.
Andre kilder angiver FØDT 1610 og 1604.
Født "Ventrup, Greve S"?
Født 1604? Viet 1633? (Claus Lellinge. E-mail: clelling@sca.csc.com).


---------------
kilde: http://dk-rock.dk/slaegt/2600.html
I 1629 og 1630 er han nævnt som Niels Venterup (landsby i Greve).
Fæstede i 1629 en gård i den del af Mosede, som lå i Greve Sogn (resten tilhørte Karlslunde). Gården havde matr. nr. 2a og benævnes "Lundemosegård". Den var fæstegård under Bistrup Gods og havde i 1688 et hartkorn på 7 tdr. 5 sk. 1 frk. 2 alb. Gården var slægtsgård fra 1629 til 1908, i hvilken periode den blev drevet af 7 generationer. Det var Niels Olufsens søn Niels Nielsen, som overtog den efter faderen.
Var ved sin død temmelig forgældet, idet der skyldtes landgilde for alle årene 1673 til 1690 (348 slettedaler), samt en del gæld.
Formuen var 97 dlr. 9 sk., og gælden 444 dlr. 3 mk. 4 sk., d.v.s. at underskudet var 347 rdr. 2 mk. 11 sk. - en enorm gæld, ser svarede til ca. 60 kører, eller ca. 360.000 kr. i 1990-valuta.

UDSKRIFT AF SKIFTEPROTOKOL FOR BIDSTRUP GODS.754 B

Anno 1690 Dend 2 Decembr, Er udj den Hellig Trefoldigheds Naun, Efter Lovlig Tilliusning til Bidstrup Birchetinge holdet Rigtig Skifte og Dehling efter Sal: afgangne Niels Olsen, som tilforn Boede, og nu d. 24 Septembr Nest afvigte døde her i Mosede, Imellem hans efterladte Egte Hustrue Kirsten Jensdater med sin Laugværge, Peder Raphaelsen i Mosede, paa den Eene, og deres sammenhafde Egte Børn, Nemblig
1. Jens Nielsen
2. Olle Nielsen og
3. Niels Nielsens alle i bemte Mosede,
4. Olle Andersen der i Kalslunde paa hans Moder Mette Nielsdaters Veigne,
5. Ludtze Nielsdater med sin Egtemand og rette Laugværge Niels Hansen i Thune,
6. Birgitte Nielsdatter med sin Egtemand og rette Laugværge Mogens Espensen i Thune,
7. Margrethe Nielsd
ater med sin Egtemand og rette Laugværge Jep Eskildsen i Kappeløf,8. Peder Andersen i Kappeløf paa Hans Stifbørn, som var Sal: Laurs Nielsens Børn i Kappeløf Nemblig Kirsten Laursdaters Peder
Laursen og Jens Laursen deres Vaignes9. Sidtzel Nielsdater udj Mosede, med sin Laugværge bemte Peder Raphaelsen i Mosede, paa dend anden Side.
 
  

Paa Herskabets Magistratens og Rettens Veignes
varOluf værinde deris Ridefogits velfornemme Hr. Klaus Sihlot paa Bidstrupgaard, medsin Tiener Herman Jørgensen, med sig havende tvende Vorderings Mend, Nemblig Peder Ibsen og Niels Villumbsen begge
i Mosede, og da blef Boens Middel og Formue Registerit go Vurderet, og befandtis saaledes som efterfølger, Nemblig:
 
Herefter følger registrering af aktiver og passiver.
 
   Summa Anden Bor
tschyldig Gield Penge 34.2Summa Summarum Paa Ald Forschrefne Landgielde, Kongl: Skatter,Gaardfæld, og Ald Anden Bortschyldig Gield Penge 444.3.4Lignet og Lagt da Befindes At Landgilden, Kongl: Sk
atter,Gaardfæld og Anden Bortschyldig Gield, Overgaar Boens MiddelPenge 347.2.11
 
Efter at dette var forrettede, blef Enchen med hindes Laugværge, sambt de tilstede værende Arfvinger til
spurt, om de viste nogen meere som udj Sterboed kunde have noget meere at fordre, End som alle rede indførdt er, hvor til de sambtlig Svarede, at de ej viste nogen, som udj Sterboed noget meere kunde
hafve at fordre end som allerede indførdt er. Efter ovenschrne afligne, befindes at gielden saa meget overgaar Boens formue, at Herschabet iche kand naae half deris betaling, hvorfor iche heller nog
et til de andre Giellinger Kand udgiøres, langt mindre Arfvingerne til dehling. Og blef Enchen tilspurdt, om hun agtede frembdehlis at blifve ved Gaarden, hvor til hun med hindes Laugværge Svarede,
at hun formedelst Alderdom og Svaghed iche lengere ved Gaarden vil forblifve, mend var ydmygst begierindis, at den Gunstige Øfrighed ville forunde hindes Søn Niels Nielsen Gaarden paa det hun des fr
iere kunde hafve adgang til at hafve hindes lifs ophold ved Steden.Landgielden for dette Indeværende 1690de Aar, Kongel: Mays: Skatter, og Gaardfeld andrager tilsammen penge 76 Rd 14 Sk, som først o
g Forlods af Boed schal udtages, hvorfor udleg er lefveret til Niels Nielsen af Boens Middel, som hand Landgielden derfor til Herskabet i Kiøbenhavn hafver at levere udj god ydeferdigt biug, og Skatt
erne i rette tider at lefvere paa Bidstrupgaard, de øfrige 50 Tdr. hafver har paa Gaardsens Biugning forsvarligen at andvende, som hand agter at forsvare. Blifver saa igien naar fschne 76 Rd 14 Sk fr
a Boens Fundne Summa afdrages Penge 20 Rd 3 Mk 11 Sk, som Niels Nielsen hafver til Hans Gunstige Øfrighed at svare og betale som hand og saa lofver at vil efter haanden betale som hand det af Sted ko
mme.Ellers lofver Niels Nielsen at hand efter haanden schal see til, om hand kand fornøye nogen af de andre Creditorer, for deris Fordring. Saa og efter denne dag at svare Landgielden i rette tider t
il Herskabet, Kongel: Mays: Skatter og svare end hver lige og ret.Hvor med dette Skifte saaledes Venligen og Vel er til Ende bragt, og Een hver paa sin Side er Fornøyede, som vj med Vores Egne Hænde
rs underschrift bekræfter. Datum Sterboed ut Supra.
 
Paa Veledle og Velbr: Herskabets Veigne, Enckens Laugvergeudj min Gunstige Hosbonds Loulig Forfald. Peder PRS RaphaelsenHerman Jørgensen
 
 
Jens INS Nielsen Olle ONS Nielsen Niels NNS Niels:
 
Mogens MES Espensen Jep IES Eschildsen
 
Vorderings Mændene: Peder PIS Ibsen, Niels NVS Villumbsen 
Olufsen, Niels (I163)
 
91 "Niels Væffer" (Ib Woidemann, Ørnekærs Vænge 112, 2635 Ishøj. Tlf. 43739918).

Niels Væffer.. 
Niels (I235)
 
92 "Tora Væffer" (Ib Woidemann, Ørnekærs Vænge 112, 2635 Ishøj. Tlf. 43739918).

Tora Væffer. 
Tora (I236)
 
93 (Dette er historien om hvordan Dalagergaard kommer ind i Kirsten Munchs slægt)
Den 8. ejer af Dalagergaard er Jens Christensen
Jens optræder første gang i amtets regnskaber i 1671, idet han sammen med Hans Olufsen paa den anden halvdel af helgaarden skal erlægge 16 rdl 12 mark i "Dienstgeld".
At gaarden ikke er helt restitueret efter krigen, og at der ikke er kommet helt orden paa økonomien, synes at fremgaa af amtsregnskabernes restanceregistre, der for 1672 viser, at han skylder et halvt svin og 32 mark, og at han for 1674 /7 5 skylder 2 høner.
Men det synes ogsaa at fremgaa, at han er en driftig mand som faderen med eksport af he s te, idet toldregnskaberne for Haderslev viser:
17.08.1678 11 heste 5 mark 6 sk.
21.03.1679 13 heste 6 mark 6 sk.
21.08.16 7 9 1 hest 6 sk.
21.08.1679 8 stude 4 mark
06.07.1685 2 heste 1 mark
15.3.1688 2 heste 1 mark
05.07.1688 2 heste 1 mark

Det ser altsaa ud til, at han over aarene har været i stand til at genopbygge sin gaard, siden han som ca. 21-aarig overtog den.
Hvad der har været af tid til ægteskab, vides ikke, men den kendte del af hans ægteskabelige karriere er u s andsynlig kort: den 30.12.1704 vies han til Elsabe Hansdatter. Han dør et par dage efter og begraves 4.1.1705. Trolovelsen f remgaar ikke af kirkebogen for Sdr. Bjert , saa hun maa komme ude fra, og det er ikke utænkeligt, at hun kommer fra Haderslev-kanten - han er jo kommet en del i Haderslev takket været sine hestedrifter - og hendes næste ægtefælle er derfra. Ved vielsen maa han have været ca. 55 aar gammel, og hun var 35 aar yngre.
Men de maa have kendt hinanden særdeles godt før vielsen, for den 30.7.1705 føder enken hans søn, som dog dør et halvt aar senere.
Iflg. Stoleregisteret for Sdr. Bjert kirke i 1680 havde mændene paa "Dalagergaard " 2 pladser paa 6. række i kirkens sønder side begyndende mod prædikestolen, mens kvinderne havde 2 pladser paa ll. række i kirkens nørre side fra alteret.
Efter Jens Christensens død i januar 1705 overtager den 20-aarige Else Hansdatter styret af gaarden, men kun i 2 aar, idet hun 24.2.1707 bliver trolovet med den 4 aar ældre Jacob Lassen fra Haderslev.
Den 9. ejer af Dalagergaard er Jacob Lassen
7.6.1707 vies Jacob Lassen til Jens 's 22-aarige enke, Else Hansdatter. Hvem og hvad han er, ved man ikke , men det er i betragtning af hans handlemaade ikke utænkeligt, at han har beskæftiget sig med kreaturhandel og her har øjnet en mulighed for at skabe sig en blomstrende fremtid.
Naar denne mulighed antydes, skyldes det, at det af toldregnskaberne for Toldsted ved Aabenraa fremgaar, at han med udgangspunkt i Hadersleveksporterer 30 "Ochsen" den 11.4.1708 - altsaa ca. 3/4 aar efter, at han har overtaget "Dalagergaard", hvilket vil sige, at grundlaget for denne studehandel maa være lagt i forvejen af Jens Christensen.
Iflg. Magazin Korn Register af 1709 skal han aflevere 6 skæpper havre og 6 skæpper andet korn, og iflg. jordebogen af 1716 staar han som besidder af gaarden. Gaarden er beskrevet af Landkommissionen , der blev nedsat til at beskrive gaardene i Haderslev Amt 1708-10:
Jacob Lassen, ½ gaard, 3 otting, 3/4 plov. Bonden har endnu ikke skøde, er ellers anno 1707 kommet dertil.
Bygningerne bestaar af 14 fag stuehus og 42 fag lade.
Udsæd af: rug 5 tdr. 5 skp. , byg 7 tdr. 4 skp., havre 3 tdr. 3 skp. og boghvede 4Y2 skp. Af havren er medregnet 2 tdr. paa Skartved Mark.
Høindvinding: 30 læs
Græsning i Kokobbelet 15 stk. kvæg
I Strandskoven 15 stk. kvæg
Paa fælles agre 3 stk. kvæg
Paa Lundsmark 3 stk. Kvæg
Paa Nordre Mark 1/3 stk. kvæg
Har for tiden: 8 køer, 6 stude, 11 stk. ungkræ, 6 aarskalve, 7 faar, 5 heste og 4 føl.
Skoven er i god stand.
Ejeren har fra et landbo el i Bjert, hvor der boer 2 (pensions- )folk aarligt 8 rdl. - her er ogsaa en kro.
Landgilde og tjeneste 12 rdl. 44 s k. 3 øre
Contribution 18 rdl. 24 s k.
Magasin Kornpenge 2 rdl. 1 s k.
Restanter privat gæld:
Hans Riis for en tjenestekarl 28 rdl.
Til sin forgænger Jens Christensens mor 300 rdl.
Endnu gives der her aftægt saa længe hun forbliver hos ham. Men maa hun ønske at bo andet sted, skal han paa livstid give hende 24 rdl. aarlig.
Tiende: rug 3 traver, byg 4 traver 12 neg, havre 5 traver 16 neg og boghvede 12 neg.
Præsten og degnen gebyr for 3 otting og endvidere for ½ gaard.
Ovennævnte Jens Christensens mor, Maren Jepsdatter, dør i juli 1712.
Kun 40 aar gammel dør Jacob Lassen i april 1721 og begraves 1.5. I ægteskabet med enken Elsabe Hansdatter fødes ialt 7 børn, hvoraf dog kun de 3 naar vok s en alder:
1. Hans Jacobsen (1711 - 1782), der senere overtager fødegaarden og bliver gift med Elsa
Nisdatter fra Frørup sogn
2. Anna Margreth Jacobsdatter (1715- ? ), hvis skæbne er ukendt
3. Marie Lisbeth Jacobsdatter (1719 - 1753) , der bliver gift med Ancher Rasmussen Taarning paa nabogaarden "Kjellerup"
Som enke for anden gang overtager Elsabe Hansdatter driften af gaarden, men i 1723 bliver hun gift for tredie gang, nu med den 33-aarige Nis Rasmussen Taarning , der var født paa nabogaarden "Kjellerup".
Den 10. ejer af Dalagergaard er Nis Rasmussen Taarning
Nis Rasmussen Taarning var født 1690 paa "Kjellerup" som søn af gaardmand Rasmus Nissen Taarning og hustru, Johanne Jensdatter (fra "Binderupgaard"). 33 aar gammel troloves han 7.10.1723 med den 5 aar ældre enke, Elsabe Hansdatter, paa "Dalagergaard", og 11.11. bliver de viet - sandsynligvis paa betingelse af, at sønnen Hans Jacobsen ved myndighedsalders indtræden kan overtage sin fødegaard.
Af Skyld- og Panteprotokollen for Tyrstrup Herred fremgaar det allerede under 23.7.1722, at der efter ansøgning af herredsfoged Schumacher i henhold til contract paa Nis Rasmussens gaard tillægges hans stifbørn: sønnen Hans Jacobsen 1000 mark og døtrene Anna Margrethe og Maria Elisabeth hver 500 mark. Saa det vider, at inden en lovformelig trolovelse kan iværksættes, er der mange juridiske problemer der lige skal løses og falde paa plads (Den nævnte Marie Elisabeth bliver for øvrigt senere gift med Nis yngre broder).
8.1.1730 udlaaner Nis Rasmussen i Binderup 96 rdl. til Claus Hansen Tinglef i Vonsild mod pant i den Hans Nissen Tinglef tilhørende gaard i Vonsild. Dette bekræftes iøvrigt 12.2.1731.
I 1748 er Nis omtalt i Brøderegisteret, men det er efter han er fratraadt styret af "Dalagergaard": "Nis Rasmussen er ej mødt efter Stevnings Indhold at anføre .... udi den imellem hannem og Hans Hansen senior i Stenderup værende stridige Gældssag", hvor han maa bøde 4 sk.
(Hans Hansen sen. er gift med hans yngre søster, Karen Rasmusdatter Taarning).
Det vides ikke med sikkerhed, hvornaar det egentlige styre af gaarden overgaar til Hans Jacobsen. Det kan være, da dennes moder dør i juni 1731, eller da Hans bliver gift i 1733. Men allerede før 1728 har Nis af sin fader faaet overdraget den gaard i Binderup, som havde tilhørt Balzer Pedersen og derefter dennes svigersøn, Hans Christensen, der ikke kunne klare deres økonomiske forpligtelser, og hvor Rasmus Taarning derefter havde overtaget gaarden.
I ægteskabet med Elsabe fødes et barn:
1. Inger Christine Nisdatter Taarning (1726- ?), der bliver gift med skovfoged Erich Erichsen i "Stangmoseled"
---
Tak for Ole Henrik Toftegaard for ovenstående. Hvis man vil vide mere om ejerne på Dalagergaard henvises til Oles bog 'Gårdene i landsbyen Binderup'.
Ejere af Dalagergaard er jvf. Ole:
1. Eschel Juel nævnt 1513
2. Simon Juel nævnt 1542
3 . Peder Juel nævnt 1564
4. Hans Tøgesen nævnt 1596
5. Hans Sørensen nævnt 161 7
6. Christen Trueisen nævnt 1632
7. Tomas Kielsen nævnt 1669
8. Jens Christensen (1650 - 1 7 05), ejer 16 7 1 - 1 7 05
9. Jacob Lassen (1681-1721), ejer 1 7 0 7 - 1721
10 . Nis Rasmussen Taarning (1690-1762), ejer 1 7 23 - 1733
11. Hans Jacobsen (1711-1782), ejer 1 7 33 - 1781
12. Hans Fallsen (1755 - 1823), ejer 1 7 81 - 1823
13. Hans Hansen Jacobsen (1782-1871), ejer 1823 - 1828
14. Jørgen Pedersen Lollik (1 7 93-1864), ejer 1828 - 1864
15. Gyde Marie Uldall (1803-1871), ejer 1864 - 18 7 1
16. Peter Hansen Petersen (1847-1885), ejer 18 7 1 - 1885
1 7 . Anne Kirstine Rudbeck (1847 - 1919), ejer 1885 - 1919
18. Theodor Høhling (184 7- 1900), ejer 1889 - 1900
19. Johan Peter Ziska (1891-1941), ejer 1920 - 1941
20. Ellen Agerschou Pedersen (1905-197 7 ), ejer 1941 - 1972
21. Peter Andreas Rann (1909-1979), 1943 - 1972
22. Jørgen Erik Ziska (1938 - ), ejer fra 1972 
Hansdatter, Elsabe (I4810)
 
94 (Dette er historien om hvordan Dalagergaard kommer ind i Kirsten Munchs slægt)
Den 8. ejer af Dalagergaard er Jens Christensen
Jens optræder første gang i amtets regnskaber i 1671, idet han sammen med Hans Olufsen paa den anden halvdel af helgaarden skal erlægge 16 rdl 12 mark i "Dienstgeld".
At gaarden ikke er helt restitueret efter krigen, og at der ikke er kommet helt orden paa økonomien, synes at fremgaa af amtsregnskabernes restanceregistre, der for 1672 viser, at han skylder et halvt svin og 32 mark, og at han for 1674 /7 5 skylder 2 høner.
Men det synes ogsaa at fremgaa, at han er en driftig mand som faderen med eksport af he s te, idet toldregnskaberne for Haderslev viser:
17.08.1678 11 heste 5 mark 6 sk.
21.03.1679 13 heste 6 mark 6 sk.
21.08.16 7 9 1 hest 6 sk.
21.08.1679 8 stude 4 mark
06.07.1685 2 heste 1 mark
15.3.1688 2 heste 1 mark
05.07.1688 2 heste 1 mark

Det ser altsaa ud til, at han over aarene har været i stand til at genopbygge sin gaard, siden han som ca. 21-aarig overtog den.
Hvad der har været af tid til ægteskab, vides ikke, men den kendte del af hans ægteskabelige karriere er u s andsynlig kort: den 30.12.1704 vies han til Elsabe Hansdatter. Han dør et par dage efter og begraves 4.1.1705. Trolovelsen f remgaar ikke af kirkebogen for Sdr. Bjert , saa hun maa komme ude fra, og det er ikke utænkeligt, at hun kommer fra Haderslev-kanten - han er jo kommet en del i Haderslev takket været sine hestedrifter - og hendes næste ægtefælle er derfra. Ved vielsen maa han have været ca. 55 aar gammel, og hun var 35 aar yngre.
Men de maa have kendt hinanden særdeles godt før vielsen, for den 30.7.1705 føder enken hans søn, som dog dør et halvt aar senere.
Iflg. Stoleregisteret for Sdr. Bjert kirke i 1680 havde mændene paa "Dalagergaard " 2 pladser paa 6. række i kirkens sønder side begyndende mod prædikestolen, mens kvinderne havde 2 pladser paa ll. række i kirkens nørre side fra alteret.
Efter Jens Christensens død i januar 1705 overtager den 20-aarige Else Hansdatter styret af gaarden, men kun i 2 aar, idet hun 24.2.1707 bliver trolovet med den 4 aar ældre Jacob Lassen fra Haderslev.
Den 9. ejer af Dalagergaard er Jacob Lassen
7.6.1707 vies Jacob Lassen til Jens 's 22-aarige enke, Else Hansdatter. Hvem og hvad han er, ved man ikke , men det er i betragtning af hans handlemaade ikke utænkeligt, at han har beskæftiget sig med kreaturhandel og her har øjnet en mulighed for at skabe sig en blomstrende fremtid.
Naar denne mulighed antydes, skyldes det, at det af toldregnskaberne for Toldsted ved Aabenraa fremgaar, at han med udgangspunkt i Hadersleveksporterer 30 "Ochsen" den 11.4.1708 - altsaa ca. 3/4 aar efter, at han har overtaget "Dalagergaard", hvilket vil sige, at grundlaget for denne studehandel maa være lagt i forvejen af Jens Christensen.
Iflg. Magazin Korn Register af 1709 skal han aflevere 6 skæpper havre og 6 skæpper andet korn, og iflg. jordebogen af 1716 staar han som besidder af gaarden. Gaarden er beskrevet af Landkommissionen , der blev nedsat til at beskrive gaardene i Haderslev Amt 1708-10:
Jacob Lassen, ½ gaard, 3 otting, 3/4 plov. Bonden har endnu ikke skøde, er ellers anno 1707 kommet dertil.
Bygningerne bestaar af 14 fag stuehus og 42 fag lade.
Udsæd af: rug 5 tdr. 5 skp. , byg 7 tdr. 4 skp., havre 3 tdr. 3 skp. og boghvede 4Y2 skp. Af havren er medregnet 2 tdr. paa Skartved Mark.
Høindvinding: 30 læs
Græsning i Kokobbelet 15 stk. kvæg
I Strandskoven 15 stk. kvæg
Paa fælles agre 3 stk. kvæg
Paa Lundsmark 3 stk. Kvæg
Paa Nordre Mark 1/3 stk. kvæg
Har for tiden: 8 køer, 6 stude, 11 stk. ungkræ, 6 aarskalve, 7 faar, 5 heste og 4 føl.
Skoven er i god stand.
Ejeren har fra et landbo el i Bjert, hvor der boer 2 (pensions- )folk aarligt 8 rdl. - her er ogsaa en kro.
Landgilde og tjeneste 12 rdl. 44 s k. 3 øre
Contribution 18 rdl. 24 s k.
Magasin Kornpenge 2 rdl. 1 s k.
Restanter privat gæld:
Hans Riis for en tjenestekarl 28 rdl.
Til sin forgænger Jens Christensens mor 300 rdl.
Endnu gives der her aftægt saa længe hun forbliver hos ham. Men maa hun ønske at bo andet sted, skal han paa livstid give hende 24 rdl. aarlig.
Tiende: rug 3 traver, byg 4 traver 12 neg, havre 5 traver 16 neg og boghvede 12 neg.
Præsten og degnen gebyr for 3 otting og endvidere for ½ gaard.
Ovennævnte Jens Christensens mor, Maren Jepsdatter, dør i juli 1712.
Kun 40 aar gammel dør Jacob Lassen i april 1721 og begraves 1.5. I ægteskabet med enken Elsabe Hansdatter fødes ialt 7 børn, hvoraf dog kun de 3 naar vok s en alder:
1. Hans Jacobsen (1711 - 1782), der senere overtager fødegaarden og bliver gift med Elsa
Nisdatter fra Frørup sogn
2. Anna Margreth Jacobsdatter (1715- ? ), hvis skæbne er ukendt
3. Marie Lisbeth Jacobsdatter (1719 - 1753) , der bliver gift med Ancher Rasmussen Taarning paa nabogaarden "Kjellerup"
Som enke for anden gang overtager Elsabe Hansdatter driften af gaarden, men i 1723 bliver hun gift for tredie gang, nu med den 33-aarige Nis Rasmussen Taarning , der var født paa nabogaarden "Kjellerup".
Den 10. ejer af Dalagergaard er Nis Rasmussen Taarning
Nis Rasmussen Taarning var født 1690 paa "Kjellerup" som søn af gaardmand Rasmus Nissen Taarning og hustru, Johanne Jensdatter (fra "Binderupgaard"). 33 aar gammel troloves han 7.10.1723 med den 5 aar ældre enke, Elsabe Hansdatter, paa "Dalagergaard", og 11.11. bliver de viet - sandsynligvis paa betingelse af, at sønnen Hans Jacobsen ved myndighedsalders indtræden kan overtage sin fødegaard.
Af Skyld- og Panteprotokollen for Tyrstrup Herred fremgaar det allerede under 23.7.1722, at der efter ansøgning af herredsfoged Schumacher i henhold til contract paa Nis Rasmussens gaard tillægges hans stifbørn: sønnen Hans Jacobsen 1000 mark og døtrene Anna Margrethe og Maria Elisabeth hver 500 mark. Saa det vider, at inden en lovformelig trolovelse kan iværksættes, er der mange juridiske problemer der lige skal løses og falde paa plads (Den nævnte Marie Elisabeth bliver for øvrigt senere gift med Nis yngre broder).
8.1.1730 udlaaner Nis Rasmussen i Binderup 96 rdl. til Claus Hansen Tinglef i Vonsild mod pant i den Hans Nissen Tinglef tilhørende gaard i Vonsild. Dette bekræftes iøvrigt 12.2.1731.
I 1748 er Nis omtalt i Brøderegisteret, men det er efter han er fratraadt styret af "Dalagergaard": "Nis Rasmussen er ej mødt efter Stevnings Indhold at anføre .... udi den imellem hannem og Hans Hansen senior i Stenderup værende stridige Gældssag", hvor han maa bøde 4 sk.
(Hans Hansen sen. er gift med hans yngre søster, Karen Rasmusdatter Taarning).
Det vides ikke med sikkerhed, hvornaar det egentlige styre af gaarden overgaar til Hans Jacobsen. Det kan være, da dennes moder dør i juni 1731, eller da Hans bliver gift i 1733. Men allerede før 1728 har Nis af sin fader faaet overdraget den gaard i Binderup, som havde tilhørt Balzer Pedersen og derefter dennes svigersøn, Hans Christensen, der ikke kunne klare deres økonomiske forpligtelser, og hvor Rasmus Taarning derefter havde overtaget gaarden.
I ægteskabet med Elsabe fødes et barn:
1. Inger Christine Nisdatter Taarning (1726- ?), der bliver gift med skovfoged Erich Erichsen i "Stangmoseled"
---
Tak for Ole Henrik Toftegaard for ovenstående. Hvis man vil vide mere om ejerne på Dalagergaard henvises til Oles bog 'Gårdene i landsbyen Binderup'.
Ejere af Dalagergaard er jvf. Ole:
1. Eschel Juel nævnt 1513
2. Simon Juel nævnt 1542
3 . Peder Juel nævnt 1564
4. Hans Tøgesen nævnt 1596
5. Hans Sørensen nævnt 161 7
6. Christen Trueisen nævnt 1632
7. Tomas Kielsen nævnt 1669
8. Jens Christensen (1650 - 1 7 05), ejer 16 7 1 - 1 7 05
9. Jacob Lassen (1681-1721), ejer 1 7 0 7 - 1721
10 . Nis Rasmussen Taarning (1690-1762), ejer 1 7 23 - 1733
11. Hans Jacobsen (1711-1782), ejer 1 7 33 - 1781
12. Hans Fallsen (1755 - 1823), ejer 1 7 81 - 1823
13. Hans Hansen Jacobsen (1782-1871), ejer 1823 - 1828
14. Jørgen Pedersen Lollik (1 7 93-1864), ejer 1828 - 1864
15. Gyde Marie Uldall (1803-1871), ejer 1864 - 18 7 1
16. Peter Hansen Petersen (1847-1885), ejer 18 7 1 - 1885
1 7 . Anne Kirstine Rudbeck (1847 - 1919), ejer 1885 - 1919
18. Theodor Høhling (184 7- 1900), ejer 1889 - 1900
19. Johan Peter Ziska (1891-1941), ejer 1920 - 1941
20. Ellen Agerschou Pedersen (1905-197 7 ), ejer 1941 - 1972
21. Peter Andreas Rann (1909-1979), 1943 - 1972
22. Jørgen Erik Ziska (1938 - ), ejer fra 1972 
Lassen, Jacob (I4811)
 
95 (Dette er historien om hvordan Dalagergaard kommer ind i Kirsten Munchs slægt)
Den 8. ejer af Dalagergaard er Jens Christensen
Jens optræder første gang i amtets regnskaber i 1671, idet han sammen med Hans Olufsen paa den anden halvdel af helgaarden skal erlægge 16 rdl 12 mark i "Dienstgeld".
At gaarden ikke er helt restitueret efter krigen, og at der ikke er kommet helt orden paa økonomien, synes at fremgaa af amtsregnskabernes restanceregistre, der for 1672 viser, at han skylder et halvt svin og 32 mark, og at han for 1674 /7 5 skylder 2 høner.
Men det synes ogsaa at fremgaa, at han er en driftig mand som faderen med eksport af he s te, idet toldregnskaberne for Haderslev viser:
17.08.1678 11 heste 5 mark 6 sk.
21.03.1679 13 heste 6 mark 6 sk.
21.08.16 7 9 1 hest 6 sk.
21.08.1679 8 stude 4 mark
06.07.1685 2 heste 1 mark
15.3.1688 2 heste 1 mark
05.07.1688 2 heste 1 mark

Det ser altsaa ud til, at han over aarene har været i stand til at genopbygge sin gaard, siden han som ca. 21-aarig overtog den.
Hvad der har været af tid til ægteskab, vides ikke, men den kendte del af hans ægteskabelige karriere er u s andsynlig kort: den 30.12.1704 vies han til Elsabe Hansdatter. Han dør et par dage efter og begraves 4.1.1705. Trolovelsen f remgaar ikke af kirkebogen for Sdr. Bjert , saa hun maa komme ude fra, og det er ikke utænkeligt, at hun kommer fra Haderslev-kanten - han er jo kommet en del i Haderslev takket været sine hestedrifter - og hendes næste ægtefælle er derfra. Ved vielsen maa han have været ca. 55 aar gammel, og hun var 35 aar yngre.
Men de maa have kendt hinanden særdeles godt før vielsen, for den 30.7.1705 føder enken hans søn, som dog dør et halvt aar senere.
Iflg. Stoleregisteret for Sdr. Bjert kirke i 1680 havde mændene paa "Dalagergaard " 2 pladser paa 6. række i kirkens sønder side begyndende mod prædikestolen, mens kvinderne havde 2 pladser paa ll. række i kirkens nørre side fra alteret.
Efter Jens Christensens død i januar 1705 overtager den 20-aarige Else Hansdatter styret af gaarden, men kun i 2 aar, idet hun 24.2.1707 bliver trolovet med den 4 aar ældre Jacob Lassen fra Haderslev.
Den 9. ejer af Dalagergaard er Jacob Lassen
7.6.1707 vies Jacob Lassen til Jens 's 22-aarige enke, Else Hansdatter. Hvem og hvad han er, ved man ikke , men det er i betragtning af hans handlemaade ikke utænkeligt, at han har beskæftiget sig med kreaturhandel og her har øjnet en mulighed for at skabe sig en blomstrende fremtid.
Naar denne mulighed antydes, skyldes det, at det af toldregnskaberne for Toldsted ved Aabenraa fremgaar, at han med udgangspunkt i Hadersleveksporterer 30 "Ochsen" den 11.4.1708 - altsaa ca. 3/4 aar efter, at han har overtaget "Dalagergaard", hvilket vil sige, at grundlaget for denne studehandel maa være lagt i forvejen af Jens Christensen.
Iflg. Magazin Korn Register af 1709 skal han aflevere 6 skæpper havre og 6 skæpper andet korn, og iflg. jordebogen af 1716 staar han som besidder af gaarden. Gaarden er beskrevet af Landkommissionen , der blev nedsat til at beskrive gaardene i Haderslev Amt 1708-10:
Jacob Lassen, ½ gaard, 3 otting, 3/4 plov. Bonden har endnu ikke skøde, er ellers anno 1707 kommet dertil.
Bygningerne bestaar af 14 fag stuehus og 42 fag lade.
Udsæd af: rug 5 tdr. 5 skp. , byg 7 tdr. 4 skp., havre 3 tdr. 3 skp. og boghvede 4Y2 skp. Af havren er medregnet 2 tdr. paa Skartved Mark.
Høindvinding: 30 læs
Græsning i Kokobbelet 15 stk. kvæg
I Strandskoven 15 stk. kvæg
Paa fælles agre 3 stk. kvæg
Paa Lundsmark 3 stk. Kvæg
Paa Nordre Mark 1/3 stk. kvæg
Har for tiden: 8 køer, 6 stude, 11 stk. ungkræ, 6 aarskalve, 7 faar, 5 heste og 4 føl.
Skoven er i god stand.
Ejeren har fra et landbo el i Bjert, hvor der boer 2 (pensions- )folk aarligt 8 rdl. - her er ogsaa en kro.
Landgilde og tjeneste 12 rdl. 44 s k. 3 øre
Contribution 18 rdl. 24 s k.
Magasin Kornpenge 2 rdl. 1 s k.
Restanter privat gæld:
Hans Riis for en tjenestekarl 28 rdl.
Til sin forgænger Jens Christensens mor 300 rdl.
Endnu gives der her aftægt saa længe hun forbliver hos ham. Men maa hun ønske at bo andet sted, skal han paa livstid give hende 24 rdl. aarlig.
Tiende: rug 3 traver, byg 4 traver 12 neg, havre 5 traver 16 neg og boghvede 12 neg.
Præsten og degnen gebyr for 3 otting og endvidere for ½ gaard.
Ovennævnte Jens Christensens mor, Maren Jepsdatter, dør i juli 1712.
Kun 40 aar gammel dør Jacob Lassen i april 1721 og begraves 1.5. I ægteskabet med enken Elsabe Hansdatter fødes ialt 7 børn, hvoraf dog kun de 3 naar vok s en alder:
1. Hans Jacobsen (1711 - 1782), der senere overtager fødegaarden og bliver gift med Elsa
Nisdatter fra Frørup sogn
2. Anna Margreth Jacobsdatter (1715- ? ), hvis skæbne er ukendt
3. Marie Lisbeth Jacobsdatter (1719 - 1753) , der bliver gift med Ancher Rasmussen Taarning paa nabogaarden "Kjellerup"
Som enke for anden gang overtager Elsabe Hansdatter driften af gaarden, men i 1723 bliver hun gift for tredie gang, nu med den 33-aarige Nis Rasmussen Taarning , der var født paa nabogaarden "Kjellerup".
Den 10. ejer af Dalagergaard er Nis Rasmussen Taarning
Nis Rasmussen Taarning var født 1690 paa "Kjellerup" som søn af gaardmand Rasmus Nissen Taarning og hustru, Johanne Jensdatter (fra "Binderupgaard"). 33 aar gammel troloves han 7.10.1723 med den 5 aar ældre enke, Elsabe Hansdatter, paa "Dalagergaard", og 11.11. bliver de viet - sandsynligvis paa betingelse af, at sønnen Hans Jacobsen ved myndighedsalders indtræden kan overtage sin fødegaard.
Af Skyld- og Panteprotokollen for Tyrstrup Herred fremgaar det allerede under 23.7.1722, at der efter ansøgning af herredsfoged Schumacher i henhold til contract paa Nis Rasmussens gaard tillægges hans stifbørn: sønnen Hans Jacobsen 1000 mark og døtrene Anna Margrethe og Maria Elisabeth hver 500 mark. Saa det vider, at inden en lovformelig trolovelse kan iværksættes, er der mange juridiske problemer der lige skal løses og falde paa plads (Den nævnte Marie Elisabeth bliver for øvrigt senere gift med Nis yngre broder).
8.1.1730 udlaaner Nis Rasmussen i Binderup 96 rdl. til Claus Hansen Tinglef i Vonsild mod pant i den Hans Nissen Tinglef tilhørende gaard i Vonsild. Dette bekræftes iøvrigt 12.2.1731.
I 1748 er Nis omtalt i Brøderegisteret, men det er efter han er fratraadt styret af "Dalagergaard": "Nis Rasmussen er ej mødt efter Stevnings Indhold at anføre .... udi den imellem hannem og Hans Hansen senior i Stenderup værende stridige Gældssag", hvor han maa bøde 4 sk.
(Hans Hansen sen. er gift med hans yngre søster, Karen Rasmusdatter Taarning).
Det vides ikke med sikkerhed, hvornaar det egentlige styre af gaarden overgaar til Hans Jacobsen. Det kan være, da dennes moder dør i juni 1731, eller da Hans bliver gift i 1733. Men allerede før 1728 har Nis af sin fader faaet overdraget den gaard i Binderup, som havde tilhørt Balzer Pedersen og derefter dennes svigersøn, Hans Christensen, der ikke kunne klare deres økonomiske forpligtelser, og hvor Rasmus Taarning derefter havde overtaget gaarden.
I ægteskabet med Elsabe fødes et barn:
1. Inger Christine Nisdatter Taarning (1726- ?), der bliver gift med skovfoged Erich Erichsen i "Stangmoseled"
---
Tak for Ole Henrik Toftegaard for ovenstående. Hvis man vil vide mere om ejerne på Dalagergaard henvises til Oles bog 'Gårdene i landsbyen Binderup'.
Ejere af Dalagergaard er jvf. Ole:
1. Eschel Juel nævnt 1513
2. Simon Juel nævnt 1542
3 . Peder Juel nævnt 1564
4. Hans Tøgesen nævnt 1596
5. Hans Sørensen nævnt 161 7
6. Christen Trueisen nævnt 1632
7. Tomas Kielsen nævnt 1669
8. Jens Christensen (1650 - 1 7 05), ejer 16 7 1 - 1 7 05
9. Jacob Lassen (1681-1721), ejer 1 7 0 7 - 1721
10 . Nis Rasmussen Taarning (1690-1762), ejer 1 7 23 - 1733
11. Hans Jacobsen (1711-1782), ejer 1 7 33 - 1781
12. Hans Fallsen (1755 - 1823), ejer 1 7 81 - 1823
13. Hans Hansen Jacobsen (1782-1871), ejer 1823 - 1828
14. Jørgen Pedersen Lollik (1 7 93-1864), ejer 1828 - 1864
15. Gyde Marie Uldall (1803-1871), ejer 1864 - 18 7 1
16. Peter Hansen Petersen (1847-1885), ejer 18 7 1 - 1885
1 7 . Anne Kirstine Rudbeck (1847 - 1919), ejer 1885 - 1919
18. Theodor Høhling (184 7- 1900), ejer 1889 - 1900
19. Johan Peter Ziska (1891-1941), ejer 1920 - 1941
20. Ellen Agerschou Pedersen (1905-197 7 ), ejer 1941 - 1972
21. Peter Andreas Rann (1909-1979), 1943 - 1972
22. Jørgen Erik Ziska (1938 - ), ejer fra 1972 
Christensen, Jens (I5197)
 
96 (Dette er historien om hvordan Dalagergaard kommer ind i Kirsten Munchs slægt)
Den 8. ejer af Dalagergaard er Jens Christensen
Jens optræder første gang i amtets regnskaber i 1671, idet han sammen med Hans Olufsen paa den anden halvdel af helgaarden skal erlægge 16 rdl 12 mark i "Dienstgeld".
At gaarden ikke er helt restitueret efter krigen, og at der ikke er kommet helt orden paa økonomien, synes at fremgaa af amtsregnskabernes restanceregistre, der for 1672 viser, at han skylder et halvt svin og 32 mark, og at han for 1674 /7 5 skylder 2 høner.
Men det synes ogsaa at fremgaa, at han er en driftig mand som faderen med eksport af he s te, idet toldregnskaberne for Haderslev viser:
17.08.1678 11 heste 5 mark 6 sk.
21.03.1679 13 heste 6 mark 6 sk.
21.08.16 7 9 1 hest 6 sk.
21.08.1679 8 stude 4 mark
06.07.1685 2 heste 1 mark
15.3.1688 2 heste 1 mark
05.07.1688 2 heste 1 mark

Det ser altsaa ud til, at han over aarene har været i stand til at genopbygge sin gaard, siden han som ca. 21-aarig overtog den.
Hvad der har været af tid til ægteskab, vides ikke, men den kendte del af hans ægteskabelige karriere er u s andsynlig kort: den 30.12.1704 vies han til Elsabe Hansdatter. Han dør et par dage efter og begraves 4.1.1705. Trolovelsen f remgaar ikke af kirkebogen for Sdr. Bjert , saa hun maa komme ude fra, og det er ikke utænkeligt, at hun kommer fra Haderslev-kanten - han er jo kommet en del i Haderslev takket været sine hestedrifter - og hendes næste ægtefælle er derfra. Ved vielsen maa han have været ca. 55 aar gammel, og hun var 35 aar yngre.
Men de maa have kendt hinanden særdeles godt før vielsen, for den 30.7.1705 føder enken hans søn, som dog dør et halvt aar senere.
Iflg. Stoleregisteret for Sdr. Bjert kirke i 1680 havde mændene paa "Dalagergaard " 2 pladser paa 6. række i kirkens sønder side begyndende mod prædikestolen, mens kvinderne havde 2 pladser paa ll. række i kirkens nørre side fra alteret.
Efter Jens Christensens død i januar 1705 overtager den 20-aarige Else Hansdatter styret af gaarden, men kun i 2 aar, idet hun 24.2.1707 bliver trolovet med den 4 aar ældre Jacob Lassen fra Haderslev.
Den 9. ejer af Dalagergaard er Jacob Lassen
7.6.1707 vies Jacob Lassen til Jens 's 22-aarige enke, Else Hansdatter. Hvem og hvad han er, ved man ikke , men det er i betragtning af hans handlemaade ikke utænkeligt, at han har beskæftiget sig med kreaturhandel og her har øjnet en mulighed for at skabe sig en blomstrende fremtid.
Naar denne mulighed antydes, skyldes det, at det af toldregnskaberne for Toldsted ved Aabenraa fremgaar, at han med udgangspunkt i Hadersleveksporterer 30 "Ochsen" den 11.4.1708 - altsaa ca. 3/4 aar efter, at han har overtaget "Dalagergaard", hvilket vil sige, at grundlaget for denne studehandel maa være lagt i forvejen af Jens Christensen.
Iflg. Magazin Korn Register af 1709 skal han aflevere 6 skæpper havre og 6 skæpper andet korn, og iflg. jordebogen af 1716 staar han som besidder af gaarden. Gaarden er beskrevet af Landkommissionen , der blev nedsat til at beskrive gaardene i Haderslev Amt 1708-10:
Jacob Lassen, ½ gaard, 3 otting, 3/4 plov. Bonden har endnu ikke skøde, er ellers anno 1707 kommet dertil.
Bygningerne bestaar af 14 fag stuehus og 42 fag lade.
Udsæd af: rug 5 tdr. 5 skp. , byg 7 tdr. 4 skp., havre 3 tdr. 3 skp. og boghvede 4Y2 skp. Af havren er medregnet 2 tdr. paa Skartved Mark.
Høindvinding: 30 læs
Græsning i Kokobbelet 15 stk. kvæg
I Strandskoven 15 stk. kvæg
Paa fælles agre 3 stk. kvæg
Paa Lundsmark 3 stk. Kvæg
Paa Nordre Mark 1/3 stk. kvæg
Har for tiden: 8 køer, 6 stude, 11 stk. ungkræ, 6 aarskalve, 7 faar, 5 heste og 4 føl.
Skoven er i god stand.
Ejeren har fra et landbo el i Bjert, hvor der boer 2 (pensions- )folk aarligt 8 rdl. - her er ogsaa en kro.
Landgilde og tjeneste 12 rdl. 44 s k. 3 øre
Contribution 18 rdl. 24 s k.
Magasin Kornpenge 2 rdl. 1 s k.
Restanter privat gæld:
Hans Riis for en tjenestekarl 28 rdl.
Til sin forgænger Jens Christensens mor 300 rdl.
Endnu gives der her aftægt saa længe hun forbliver hos ham. Men maa hun ønske at bo andet sted, skal han paa livstid give hende 24 rdl. aarlig.
Tiende: rug 3 traver, byg 4 traver 12 neg, havre 5 traver 16 neg og boghvede 12 neg.
Præsten og degnen gebyr for 3 otting og endvidere for ½ gaard.
Ovennævnte Jens Christensens mor, Maren Jepsdatter, dør i juli 1712.
Kun 40 aar gammel dør Jacob Lassen i april 1721 og begraves 1.5. I ægteskabet med enken Elsabe Hansdatter fødes ialt 7 børn, hvoraf dog kun de 3 naar vok s en alder:
1. Hans Jacobsen (1711 - 1782), der senere overtager fødegaarden og bliver gift med Elsa
Nisdatter fra Frørup sogn
2. Anna Margreth Jacobsdatter (1715- ? ), hvis skæbne er ukendt
3. Marie Lisbeth Jacobsdatter (1719 - 1753) , der bliver gift med Ancher Rasmussen Taarning paa nabogaarden "Kjellerup"
Som enke for anden gang overtager Elsabe Hansdatter driften af gaarden, men i 1723 bliver hun gift for tredie gang, nu med den 33-aarige Nis Rasmussen Taarning , der var født paa nabogaarden "Kjellerup".
Den 10. ejer af Dalagergaard er Nis Rasmussen Taarning
Nis Rasmussen Taarning var født 1690 paa "Kjellerup" som søn af gaardmand Rasmus Nissen Taarning og hustru, Johanne Jensdatter (fra "Binderupgaard"). 33 aar gammel troloves han 7.10.1723 med den 5 aar ældre enke, Elsabe Hansdatter, paa "Dalagergaard", og 11.11. bliver de viet - sandsynligvis paa betingelse af, at sønnen Hans Jacobsen ved myndighedsalders indtræden kan overtage sin fødegaard.
Af Skyld- og Panteprotokollen for Tyrstrup Herred fremgaar det allerede under 23.7.1722, at der efter ansøgning af herredsfoged Schumacher i henhold til contract paa Nis Rasmussens gaard tillægges hans stifbørn: sønnen Hans Jacobsen 1000 mark og døtrene Anna Margrethe og Maria Elisabeth hver 500 mark. Saa det vider, at inden en lovformelig trolovelse kan iværksættes, er der mange juridiske problemer der lige skal løses og falde paa plads (Den nævnte Marie Elisabeth bliver for øvrigt senere gift med Nis yngre broder).
8.1.1730 udlaaner Nis Rasmussen i Binderup 96 rdl. til Claus Hansen Tinglef i Vonsild mod pant i den Hans Nissen Tinglef tilhørende gaard i Vonsild. Dette bekræftes iøvrigt 12.2.1731.
I 1748 er Nis omtalt i Brøderegisteret, men det er efter han er fratraadt styret af "Dalagergaard": "Nis Rasmussen er ej mødt efter Stevnings Indhold at anføre .... udi den imellem hannem og Hans Hansen senior i Stenderup værende stridige Gældssag", hvor han maa bøde 4 sk.
(Hans Hansen sen. er gift med hans yngre søster, Karen Rasmusdatter Taarning).
Det vides ikke med sikkerhed, hvornaar det egentlige styre af gaarden overgaar til Hans Jacobsen. Det kan være, da dennes moder dør i juni 1731, eller da Hans bliver gift i 1733. Men allerede før 1728 har Nis af sin fader faaet overdraget den gaard i Binderup, som havde tilhørt Balzer Pedersen og derefter dennes svigersøn, Hans Christensen, der ikke kunne klare deres økonomiske forpligtelser, og hvor Rasmus Taarning derefter havde overtaget gaarden.
I ægteskabet med Elsabe fødes et barn:
1. Inger Christine Nisdatter Taarning (1726- ?), der bliver gift med skovfoged Erich Erichsen i "Stangmoseled"
---
Tak for Ole Henrik Toftegaard for ovenstående. Hvis man vil vide mere om ejerne på Dalagergaard henvises til Oles bog 'Gårdene i landsbyen Binderup'.
Ejere af Dalagergaard er jvf. Ole:
1. Eschel Juel nævnt 1513
2. Simon Juel nævnt 1542
3 . Peder Juel nævnt 1564
4. Hans Tøgesen nævnt 1596
5. Hans Sørensen nævnt 161 7
6. Christen Trueisen nævnt 1632
7. Tomas Kielsen nævnt 1669
8. Jens Christensen (1650 - 1 7 05), ejer 16 7 1 - 1 7 05
9. Jacob Lassen (1681-1721), ejer 1 7 0 7 - 1721
10 . Nis Rasmussen Taarning (1690-1762), ejer 1 7 23 - 1733
11. Hans Jacobsen (1711-1782), ejer 1 7 33 - 1781
12. Hans Fallsen (1755 - 1823), ejer 1 7 81 - 1823
13. Hans Hansen Jacobsen (1782-1871), ejer 1823 - 1828
14. Jørgen Pedersen Lollik (1 7 93-1864), ejer 1828 - 1864
15. Gyde Marie Uldall (1803-1871), ejer 1864 - 18 7 1
16. Peter Hansen Petersen (1847-1885), ejer 18 7 1 - 1885
1 7 . Anne Kirstine Rudbeck (1847 - 1919), ejer 1885 - 1919
18. Theodor Høhling (184 7- 1900), ejer 1889 - 1900
19. Johan Peter Ziska (1891-1941), ejer 1920 - 1941
20. Ellen Agerschou Pedersen (1905-197 7 ), ejer 1941 - 1972
21. Peter Andreas Rann (1909-1979), 1943 - 1972
22. Jørgen Erik Ziska (1938 - ), ejer fra 1972 
Taarning, Nis Rasmussen (I5201)
 
97 (Flyttet til kommunen i 1908 - hendes mand flytttede til kommunen i 1907) Poulsen, Karen Marie (I2387)
 
98 (Medical):Cachexia er en kompleks tilstand, der er kendetegnet ved ekstrem vægttab, muskel- og fedttab samt generel svækkelse af kroppen. Det er en alvorlig og progressiv tilstand, der kan opstå som følge af forskellige sygdomme som kræft, kronisk nyresvigt, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), kronisk hjertesvigt og HIV/AIDS.

Cachexia er mere end bare vægttab; det er en katabolisk tilstand, hvor kroppen nedbryder muskelvæv og fedtvæv for at opfylde de metaboliske krav. Dette resulterer i en alvorlig udtæring og tab af kropsmasse. Tilstanden kan påvirke både voksne og børn og er forbundet med en forringet livskvalitet, øget sygelighed og øget dødelighed.

Symptomerne på cachexia inkluderer udtalt vægttab, muskelsvaghed, træthed, nedsat appetit, nedsat muskelmasse og øget inflammation i kroppen. Cachexia er ikke kun resultatet af utilstrækkelig ernæring, men er en kompleks proces, der involverer hormonelle, inflammatoriske og metabolske forandringer. 
Petersen, Else Margrethe Jenny Munkhaus (I53)
 
99 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Privat (I1454)
 
100 (Medical):I dødsattesten står der Phthisis pulmonum, dvs. Lunge tuberkulose.
I kirkebogen står der Lungesvindsot. 
Weikop, Ludvig Georg (I7)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 ... 120» Næste»