Match 1,951 til 2,000 fra 5,989
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1951 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2929)
|
| 1952 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I4632)
|
| 1953 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Nulevende / Nulevende (F917)
|
| 1954 | Catrine Iversdatter gift med Iver Madsen og som havde ½ part i Stubbumgård. Fik den 24 november 1663 stadsfæstelse af frihederne af Frederik d.III. Den 7 juni 1670 blev frihederne igen konfirmeret af Kong Christian d. V. (Tak til Jonna og John Arnkiel som har fundet al ovenstående information) | Madsen, Iver (I5108)
|
| 1955 | Cecilie Hundevad bliver gift med Matz Kylling, som selv er af Hundevad slægt. Ved Cecilies død efterlader hun sig tre børn: 1) Erich, døbt 18.8.1734 i Vonsbæk. 2) Jørgen, døbt 20.10.1737 i Haderslev 3) David, døbt 5.5.1743 sammesteds. 4) En fjerde søn Peter Mathias er født 1749, han dør sikkert hurtigt, idet der 14.9.1753 igen døbes en søn Peter Mathias, 5) Peter Mathias, som dør 1754 (ringning) Matz Erichsen Kylling er skipper i Haderslev, hans skib, en kreyer (krejert), hedder Hvide Svane. Sønnen Erich Matzen Kylling følger sin far som skipper. Han bliver 14.7.1772 i Marie kirke gift med Birgitha Catharina, Hans Hansen Krolls datter fra Haderslev. Her ses at både far og søn har været/ er skippere. | Familie: Matz Erichsen Kylling / Cecilie Jørgensdatter Hundevad (F1409)
|
| 1956 | Charlotte Amalia Myhre 34 Gift hans Kone Kjøbenhavn | Myhre, Charlotte Amalia Olsen (I641)
|
| 1957 | Christen dør 5 dage før sit barnebarn, som også hed Christen Andensen. De blev begge begravet samme dag | Andersen, Christen (I1501)
|
| 1958 | Christen dør inden han bliver 1 år - 5 dage efter sin farfar, som også hed Christen Andensen. De blev begge begravet samme dag | Andersen, Christen (I1734)
|
| 1959 | Christen fik den 2/1 1507 af Hertug Fredrik til Slesvig benådet friheder til godset Hundevad og samtidig til godset Gymoes samt jorden til Kragelund, der lå imellem Vonsbæk og kirken. Christens far Terman Olufsen boede på Gymoes. | Termansen, Christen (I4011)
|
| 1960 | Christen Ibsen SKRÆDER? (Ib Woidemann, Ørnekærs Vænge 112, 2635 Ishøj) Han arbejdede som Parcellist i Havdrup Baaren af Maren i Kruget. (Maren Pedersdatter g. m. Hans Jacobsen Kiøge Krug) Faddere: Simon Pedersen (skolemester), Niels Andersen Hugger, Peder Lavridsen Karen, Niels Erichsens Ellen, Jørgen Lavri dsens, Johanne, Møllerens Fæstet af huset overgår til sønnen Hans Christensen 20. juli 1743 | Ibsen, Christen (I241)
|
| 1961 | Christen Pedersen, Mand, 36, 1798, Ugift, Dagleier Dorthe Marie Hansen, Kvinde, 26, 1808, Ugift, Lever af Haandarbeide Emil Carlsen, Mand, 3, 1831, Ugift, Ernst Spigelhauer, Mand, 30, 1804, Gift, Steenhugger Ingeborg Ludvigsdatter, Kvinde, 36, 1798, Gift, Hans kone Ane Rosine Larsdatter, Kvinde, 7, 1827, Ugift, Theresia Spigelhauer, Kvinde, 2, 1832, Ugift, Petronille, Kvinde, 10, 1824, Ugift, fra Fødselsstiftelsen | Spigelhauer, Johan Ernst (I6336)
|
| 1962 | Christian Bech var Slotsfoged og Skytte på Mullerup Gods på Fyn. I Folketællingen 1787,var han 25 År. Det lader til at Christian dør før han året efter bliver udlagt som fader | Bech, Christian (I970)
|
| 1963 | Christian Bech, 25, Ugift, Tienestefolk, Slotsfoged? | Bech, Christian (I970)
|
| 1964 | Christian Jakobsen var typograf i Kolding. Bopæl: FT-1925 Seest, FT-1930 Kathrinelystvej og FT-1940 Gøhlmannsvej, Kolding, | Nielsen, Anne Sofie (I5183)
|
| 1965 | Christian Jakobsen var typograf i Kolding. Bopæl: FT-1925 Seest, FT-1930 Kathrinelystvej og FT-1940 Gøhlmannsvej, Kolding, | Jakobsen, Kristian (I6173)
|
| 1966 | Christoffer Arnkiel's 5 sønner har været vilde og uvorne, de har alle fået deres navne indført i den tids bøde-og strafferegistre. Allerede i 1601 måtte 2 naboer, Jes Eschelsen og Peter Eschelsen i Nybøl betale en bøde, for at have såret Asmus Arenkiel i Christoffer Arenkiels hus, på grund af overdreven kådhed (fuldskab).Dette blev ikke glemt, for i 1612 måtte Asmus betale 2 rdl i bøde, for at have slået Peter Eschelsen. I 1613 er registreret * Asmus og Hartvig Arnkiel anklaget i Åbenrå byting for slagsmål. Asmus Arnkiel for at have slået en fremmed babersvend og hugget 2 fingre af hans venstre hånd, bøde 4 rdl. Hartvig Arnkiel for at slå samme svend med sit spyd over halsen, bøde 2 rdl. * Asmus Arnkiel har slået Nis Ovesen (Owess) fra Hostrup, så hans hoved blødte, bøde 1 rdl. * Jacob Arnkiel har slået Caspar Meier fra Holstebro på munden, bøde ½ rdl. Så går det helt galt I begyndelsen af 1615 havde brødrene Asmus, Hartvig og Jacob Arnkiel et slagsmål med Åbenrås byvægter Jørgen Hansen og dennes medhjælper Jens Mus. Byvægteren døde, og Jens Mus havde været vidne til den skændige handling. Et nævn på 12 mand dømte derefter ved bytinget d. 20. marts 1615, både Asmus og Jacob Arnkiel som skyldige i drabet. Der blev samtidig udstedt arrestordre mod Hartvig Arnkiel, for de skader han havde tilføjet Jens Mus, for med sit spyd at have slået og trukket Jens Mus ene arm af led og næsten slået den i to dele, bøde 7 rdl. Asmus Arnkiel slap dog ud af drabs sagen. Han har muligvis forladt hus og hjem, og er forsvundet ud af sagaen. Den yngste af de 3 brødre, Jacob Ahrenkiel, der netop havde fået en bøde på 5 rdl for at have besvangret Bunde Lorenzens datter fra Nybøl, gik derimod ikke fri. Familien prøvede på at hjælpe, ved skænk og gaver til dræbtes fader, at få kravet om dødsstraf opgivet, og d.15. april 1616 anmodede de derfor om hertugens afgørelse i denne sag. Det ændrede ikke udfaldet, og d. 27. maj 1616 fandt henrettelsen af Jacob Arnkiel sted i Åbenrå. Familien måtte betale 15 sk for at få ham begravet. Hartvig Arnkiel besluttede at bryde op fra hjemstavnen på grund af Arnkielernes ry og rejste i 1617 til Blekinge. | Arnkiel, Christoffer Asmussen (I5077)
|
| 1967 | Christoffer Arnkiel's 5 sønner har været vilde og uvorne, de har alle fået deres navne indført i den tids bøde-og strafferegistre. Allerede i 1601 måtte 2 naboer, Jes Eschelsen og Peter Eschelsen i Nybøl betale en bøde, for at have såret Asmus Arenkiel i Christoffer Arenkiels hus, på grund af overdreven kådhed (fuldskab).Dette blev ikke glemt, for i 1612 måtte Asmus betale 2 rdl i bøde, for at have slået Peter Eschelsen. I 1613 er registreret * Asmus og Hartvig Arnkiel anklaget i Åbenrå byting for slagsmål. Asmus Arnkiel for at have slået en fremmed babersvend og hugget 2 fingre af hans venstre hånd, bøde 4 rdl. Hartvig Arnkiel for at slå samme svend med sit spyd over halsen, bøde 2 rdl. * Asmus Arnkiel har slået Nis Ovesen (Owess) fra Hostrup, så hans hoved blødte, bøde 1 rdl. * Jacob Arnkiel har slået Caspar Meier fra Holstebro på munden, bøde ½ rdl. Så går det helt galt I begyndelsen af 1615 havde brødrene Asmus, Hartvig og Jacob Arnkiel et slagsmål med Åbenrås byvægter Jørgen Hansen og dennes medhjælper Jens Mus. Byvægteren døde, og Jens Mus havde været vidne til den skændige handling. Et nævn på 12 mand dømte derefter ved bytinget d. 20. marts 1615, både Asmus og Jacob Arnkiel som skyldige i drabet. Der blev samtidig udstedt arrestordre mod Hartvig Arnkiel, for de skader han havde tilføjet Jens Mus, for med sit spyd at have slået og trukket Jens Mus ene arm af led og næsten slået den i to dele, bøde 7 rdl. Asmus Arnkiel slap dog ud af drabs sagen. Han har muligvis forladt hus og hjem, og er forsvundet ud af sagaen. Den yngste af de 3 brødre, Jacob Ahrenkiel, der netop havde fået en bøde på 5 rdl for at have besvangret Bunde Lorenzens datter fra Nybøl, gik derimod ikke fri. Familien prøvede på at hjælpe, ved skænk og gaver til dræbtes fader, at få kravet om dødsstraf opgivet, og d.15. april 1616 anmodede de derfor om hertugens afgørelse i denne sag. Det ændrede ikke udfaldet, og d. 27. maj 1616 fandt henrettelsen af Jacob Arnkiel sted i Åbenrå. Familien måtte betale 15 sk for at få ham begravet. Hartvig Arnkiel besluttede at bryde op fra hjemstavnen på grund af Arnkielernes ry og rejste i 1617 til Blekinge. | Arnkiel, Asmus Christoffersen (I5083)
|
| 1968 | Christoffer Arnkiel's 5 sønner har været vilde og uvorne, de har alle fået deres navne indført i den tids bøde-og strafferegistre. Allerede i 1601 måtte 2 naboer, Jes Eschelsen og Peter Eschelsen i Nybøl betale en bøde, for at have såret Asmus Arenkiel i Christoffer Arenkiels hus, på grund af overdreven kådhed (fuldskab).Dette blev ikke glemt, for i 1612 måtte Asmus betale 2 rdl i bøde, for at have slået Peter Eschelsen. I 1613 er registreret * Asmus og Hartvig Arnkiel anklaget i Åbenrå byting for slagsmål. Asmus Arnkiel for at have slået en fremmed babersvend og hugget 2 fingre af hans venstre hånd, bøde 4 rdl. Hartvig Arnkiel for at slå samme svend med sit spyd over halsen, bøde 2 rdl. * Asmus Arnkiel har slået Nis Ovesen (Owess) fra Hostrup, så hans hoved blødte, bøde 1 rdl. * Jacob Arnkiel har slået Caspar Meier fra Holstebro på munden, bøde ½ rdl. Så går det helt galt I begyndelsen af 1615 havde brødrene Asmus, Hartvig og Jacob Arnkiel et slagsmål med Åbenrås byvægter Jørgen Hansen og dennes medhjælper Jens Mus. Byvægteren døde, og Jens Mus havde været vidne til den skændige handling. Et nævn på 12 mand dømte derefter ved bytinget d. 20. marts 1615, både Asmus og Jacob Arnkiel som skyldige i drabet. Der blev samtidig udstedt arrestordre mod Hartvig Arnkiel, for de skader han havde tilføjet Jens Mus, for med sit spyd at have slået og trukket Jens Mus ene arm af led og næsten slået den i to dele, bøde 7 rdl. Asmus Arnkiel slap dog ud af drabs sagen. Han har muligvis forladt hus og hjem, og er forsvundet ud af sagaen. Den yngste af de 3 brødre, Jacob Ahrenkiel, der netop havde fået en bøde på 5 rdl for at have besvangret Bunde Lorenzens datter fra Nybøl, gik derimod ikke fri. Familien prøvede på at hjælpe, ved skænk og gaver til dræbtes fader, at få kravet om dødsstraf opgivet, og d.15. april 1616 anmodede de derfor om hertugens afgørelse i denne sag. Det ændrede ikke udfaldet, og d. 27. maj 1616 fandt henrettelsen af Jacob Arnkiel sted i Åbenrå. Familien måtte betale 15 sk for at få ham begravet. Hartvig Arnkiel besluttede at bryde op fra hjemstavnen på grund af Arnkielernes ry og rejste i 1617 til Blekinge. | Arnkiel, Rasmus Christoffersen (I5087)
|
| 1969 | Christoffer Arnkiel's 5 sønner har været vilde og uvorne, de har alle fået deres navne indført i den tids bøde-og strafferegistre. Allerede i 1601 måtte 2 naboer, Jes Eschelsen og Peter Eschelsen i Nybøl betale en bøde, for at have såret Asmus Arenkiel i Christoffer Arenkiels hus, på grund af overdreven kådhed (fuldskab).Dette blev ikke glemt, for i 1612 måtte Asmus betale 2 rdl i bøde, for at have slået Peter Eschelsen. I 1613 er registreret * Asmus og Hartvig Arnkiel anklaget i Åbenrå byting for slagsmål. Asmus Arnkiel for at have slået en fremmed babersvend og hugget 2 fingre af hans venstre hånd, bøde 4 rdl. Hartvig Arnkiel for at slå samme svend med sit spyd over halsen, bøde 2 rdl. * Asmus Arnkiel har slået Nis Ovesen (Owess) fra Hostrup, så hans hoved blødte, bøde 1 rdl. * Jacob Arnkiel har slået Caspar Meier fra Holstebro på munden, bøde ½ rdl. Så går det helt galt I begyndelsen af 1615 havde brødrene Asmus, Hartvig og Jacob Arnkiel et slagsmål med Åbenrås byvægter Jørgen Hansen og dennes medhjælper Jens Mus. Byvægteren døde, og Jens Mus havde været vidne til den skændige handling. Et nævn på 12 mand dømte derefter ved bytinget d. 20. marts 1615, både Asmus og Jacob Arnkiel som skyldige i drabet. Der blev samtidig udstedt arrestordre mod Hartvig Arnkiel, for de skader han havde tilføjet Jens Mus, for med sit spyd at have slået og trukket Jens Mus ene arm af led og næsten slået den i to dele, bøde 7 rdl. Asmus Arnkiel slap dog ud af drabs sagen. Han har muligvis forladt hus og hjem, og er forsvundet ud af sagaen. Den yngste af de 3 brødre, Jacob Ahrenkiel, der netop havde fået en bøde på 5 rdl for at have besvangret Bunde Lorenzens datter fra Nybøl, gik derimod ikke fri. Familien prøvede på at hjælpe, ved skænk og gaver til dræbtes fader, at få kravet om dødsstraf opgivet, og d.15. april 1616 anmodede de derfor om hertugens afgørelse i denne sag. Det ændrede ikke udfaldet, og d. 27. maj 1616 fandt henrettelsen af Jacob Arnkiel sted i Åbenrå. Familien måtte betale 15 sk for at få ham begravet. Hartvig Arnkiel besluttede at bryde op fra hjemstavnen på grund af Arnkielernes ry og rejste i 1617 til Blekinge. | Arnkiel, Jacob Christoffersen (I5089)
|
| 1970 | Christoffer Arnkiel's 5 sønner har været vilde og uvorne, de har alle fået deres navne indført i den tids bøde-og strafferegistre. Allerede i 1601 måtte 2 naboer, Jes Eschelsen og Peter Eschelsen i Nybøl betale en bøde, for at have såret Asmus Arenkiel i Christoffer Arenkiels hus, på grund af overdreven kådhed (fuldskab).Dette blev ikke glemt, for i 1612 måtte Asmus betale 2 rdl i bøde, for at have slået Peter Eschelsen. I 1613 er registreret * Asmus og Hartvig Arnkiel anklaget i Åbenrå byting for slagsmål. Asmus Arnkiel for at have slået en fremmed babersvend og hugget 2 fingre af hans venstre hånd, bøde 4 rdl. Hartvig Arnkiel for at slå samme svend med sit spyd over halsen, bøde 2 rdl. * Asmus Arnkiel har slået Nis Ovesen (Owess) fra Hostrup, så hans hoved blødte, bøde 1 rdl. * Jacob Arnkiel har slået Caspar Meier fra Holstebro på munden, bøde ½ rdl. Så går det helt galt I begyndelsen af 1615 havde brødrene Asmus, Hartvig og Jacob Arnkiel et slagsmål med Åbenrås byvægter Jørgen Hansen og dennes medhjælper Jens Mus. Byvægteren døde, og Jens Mus havde været vidne til den skændige handling. Et nævn på 12 mand dømte derefter ved bytinget d. 20. marts 1615, både Asmus og Jacob Arnkiel som skyldige i drabet. Der blev samtidig udstedt arrestordre mod Hartvig Arnkiel, for de skader han havde tilføjet Jens Mus, for med sit spyd at have slået og trukket Jens Mus ene arm af led og næsten slået den i to dele, bøde 7 rdl. Asmus Arnkiel slap dog ud af drabs sagen. Han har muligvis forladt hus og hjem, og er forsvundet ud af sagaen. Den yngste af de 3 brødre, Jacob Ahrenkiel, der netop havde fået en bøde på 5 rdl for at have besvangret Bunde Lorenzens datter fra Nybøl, gik derimod ikke fri. Familien prøvede på at hjælpe, ved skænk og gaver til dræbtes fader, at få kravet om dødsstraf opgivet, og d.15. april 1616 anmodede de derfor om hertugens afgørelse i denne sag. Det ændrede ikke udfaldet, og d. 27. maj 1616 fandt henrettelsen af Jacob Arnkiel sted i Åbenrå. Familien måtte betale 15 sk for at få ham begravet. Hartvig Arnkiel besluttede at bryde op fra hjemstavnen på grund af Arnkielernes ry og rejste i 1617 til Blekinge. | Arnkiel, Hartvig Christoffersen (I5094)
|
| 1971 | Christopher Arnkiel af Tollstedt, vita defunctus d. 9 Febr. humabatz d. 1 Martij (Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen) | Arnkiel, Christopher Jørgensen (I5069)
|
| 1972 | Cirka årstal | Larsen, Jens Peder (Store Jens) (I2422)
|
| 1973 | Citat fra Birthe Weikop 24/2 2012: Ifølge moster var han født med røde øjne og en medfødt sygdom. Anna (mor) ville aldrig snakke om dette barn, derfor ingen information. Da de fik endnu et barn i 1952 syntes far det var en god ide han fik navnet Knud. Blev 3 md. Jvf.Anders var han et skravl | Andersen, Knud Vestergaard (I559)
|
| 1974 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1936)
|
| 1975 | Clarence Mikaelsen Køn: Mand Fødsel: Cirka 1900, Minnesota, USA Bopæl: 1940, Brookville Township, Redwood, Minnesota, USA Alder: 40 Bopæl i 1935: Same House Race: Hvid Ægteskabelig stilling: Gift Kone: Gertrude Mikaelsen Barn: Karen Mikaelsen Folketælling: Fortegnelse: m-t0627-01951 Ramme: 00267 Stat: Minnesota Land: Redwood Købstad: Brookville Township Optællingsdistrikt (ED): 64-2 Side: 7A Ingen familie: 128 Linie #: 38 | Mikaelsen, Clarence G. (I1938)
|
| 1976 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1939)
|
| 1977 | Claus Nissen dør formentlig før 1. maj 1709, idet sønnen Jørgen Clausen, der ifølge skiftet efter forældrene, dateret 10. juni 1712, har overtaget Hundevad, må forrente sine søskendes arveandele fra >afvigte 1. maj 1709<. Hans hustru Sidsel Jensdatter er muligvis død før sin mand, hun er i hvert fald død ved skiftets datering. | Hundevad, Sidsel Jensdatter (I4740)
|
| 1978 | Claus Nissen dør formentlig før 1. maj 1709, idet sønnen Jørgen Clausen, der ifølge skiftet efter forældrene, dateret 10. juni 1712, har overtaget Hundevad, må forrente sine søskendes arveandele fra >afvigte 1. maj 1709<. Hans hustru Sidsel Jensdatter er muligvis død før sin mand, hun er i hvert fald død ved skiftets datering. | Nissen, Claus (I4742)
|
| 1979 | Corfitz var fæster på Damgaard 1732-1787 og med ham kom Mørch atter til Damgaard. | Andersen Mørch, Corfitz (I1310)
|
| 1980 | Corfitz var i 1675-1690 fæster på Rævsgaard matr.3a på Egholm sammen med sin svoger Kjeld Pedersen Kjærulf. [En slægt Larsen...] Bodil, der i 1630erne levede i utugt og løsagtighed med stedsønnen paa nabogaarden Peder Corfitsen, og som med ham fik Sønnen Corfits, der blev gift med sin kusine Bodil Madsdatter, en datter af S¸ren Lauritsen og Bodil iensdatters sidstkendte barn Maren (Ane 195), der først var gift med en Kjeld N.N. og derpaa blev gift omkring 1637 med mads Pedersen (Ane 194). | Pedersen Kjærulf, Corfitz (I1383)
|
| 1981 | Cornelius er enkemand fra Flynderup med Anna er pige fra Endrup | Familie: Cornelius Hansen / Anna Nielsdatter (F2183)
|
| 1982 | D. 19. April Jens Nielsen Westergaards og Ane Mortensdatters barn Morten født i Hvorup. Fadderne Jens Jensen i Wadum Mølle Hans Skomager? i Hvorup Morten Sørensen ibid Marie, Rasmus Mortensens hustru ibid Ane Cathrine, Jens Mortensen hustru ibid | Jensen, Morten (I1632)
|
| 1983 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I6124)
|
| 1984 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I6112)
|
| 1985 | Da bliver hendes mand nemlig gift igen | Laurine Petrea Sischus (I1772)
|
| 1986 | Da Gudny bliver gift i 1944 med Poul, står hun som Gudny Emilie Tinning, født Gyldaa og som enke | Tinning, Hakon (I4630)
|
| 1987 | Da hans kome Ellen dør i 1768 står hun som efterlevende enke | Nissen, Peder (I5012)
|
| 1988 | Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her. Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535. Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin. De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil. Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne. Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog. Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84. Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn. | Truelsdatter, Woldborg (I4802)
|
| 1989 | Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her. Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535. Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin. De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil. Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne. Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog. Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84. Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn. | Arnkiel, Jürgen Christophersen (I4803)
|
| 1990 | Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her. Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535. Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin. De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil. Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne. Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog. Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84. Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn. | Arnkiel, Christoffer Asmussen (I5077)
|
| 1991 | Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her. Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535. Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin. De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil. Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne. Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog. Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84. Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn. | Orloff, Kristine (I5078)
|
| 1992 | Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her. Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535. Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin. De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil. Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne. Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog. Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84. Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn. | Jørgensdatter, Anna (I5079)
|
| 1993 | Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her. Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535. Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin. De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil. Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne. Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog. Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84. Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn. | Arnkiel, Asmus (I5080)
|
| 1994 | Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her. Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535. Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin. De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil. Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne. Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog. Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84. Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn. | Arnkiel, Metta Christoffersdatter (I5086)
|
| 1995 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2236)
|
| 1996 | Dannebrogsmand | Nielsen, Niels Christian (I688)
|
| 1997 | Dansk | Andersson, Lars (I806)
|
| 1998 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I32)
|
| 1999 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14)
|
| 2000 | Dansk statsborger Efternavn: Weiskopff Fornavn: Johan Georg Erhverv: Kirurg Fødeland: Tyskland Amt, region: Uidentificeret Lov af: 01 05 1789 Løbenr: 99 | Weiskopf, Johan Georg Henrich (I1758)
|
Dansk
