Match 2,051 til 2,100 fra 5,989
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2051 | De fik 9 børn | Familie: Cijrillus Emilius (Cyriel) Buijsse / Clara Julia Dusarduijn (F1918)
|
| 2052 | De forskellige som har forsket i Nes har angivet fødselsår til enten 1648 eller 1652. | Lauritzen, Nis (I4807)
|
| 2053 | De fra linieskibet "Christian den ottende" og Fregatten "Gefions" Tømmermnd og Lærlinger frembringe herved vor inderligste Tak til de ærede Herrer Officerer, Eqvipagemester Commandeur Turen, Fabrikmester Capt.-Lieutn. O. Suenson samt dHrr. Mestere, Constructeurer, Mestersvende, Underonstructeurer, Assistenter, Underassistenter, Modellerer, Skrivere, Quateermænd, Formænd, Opsynsmænd og de samtlige Haandvækere i Søetaten for den milde Gave, de have paaskjønnet at meddele Os i vor Stilling som Fanger til LivetS Ophold. Vi skulde derefter i Særdeleshed at fremføre vor Taksigelse til Quarteermand P. C. Hansen, som har fuldført vor Anmodning til dHrr. Overtømmermand for linieskibet "Christian den ottende": H. P. Adolph, 2den do. L. Colin, 3die do. A. Skouv, 4te do. I. Telle, 5te do. C. Haag, Lærling B. Habert, do. P. Hansen. Overtømmermand fra Fregatten "Gefion": J. Jacobsen, A. Veikop, A. Bjørn, Lærling Lauvris. | Weikop, Ludvig Georg (I7)
|
| 2054 | De før 5 børn: Omk 1554 - Lorenz Boye Omk 1555 - N.N. Jørgensdatter Boysen omk 1558 - Jørgen Jørgensen Boysen 16 Jan 1559 - Johannes Jørgensen Boysen Omk 1560 - Cathrine Jørgensdatter Boysen | Familie: Jørgen Lorentzen Boysen / Sara Johansdatter Meiger (F1700)
|
| 2055 | De får 8 børn: Elviere Ryckaert, Ingen børn. Martha Ryckaert, dør ung Marie-Therese Ryckaert, dør ung Alfons Ryckaert, gift med Maria Janssens, Barnløse. Firmin Ryckaert, Brugse Poort, barneløse Stephanie Ryckaert, gift med Gerard Gysens Gaarplaats. Pharailde Ryckaert, gift med Elodie Ryckaert Elodie Ryckaert, gift med De Baets, Baudelookaai Gent. | Familie: Emiel Rijckaert / Marie-Suzanna Speleers (F1847)
|
| 2056 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Privat / Privat (F295)
|
| 2057 | De havde 7 børn | Familie: Ernest Aloysius Maenhaut / Privat (F697)
|
| 2058 | De havde seks børn, alle blev født i Kaprijk, hvoraf 3 er fundet: Maria Van Waes, født Kaprijk 3/9/1650 Livinus Van Waes, født Kaprijk 3/3/1661 Joannes Van Waes, født Kaprijk 18/9/1668 | Familie: Joannes van Waes / Petronella Ryckaert (F1873)
|
| 2059 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I918)
|
| 2060 | De overtog gården fra Jozef's far | Onghenae, Jozef (I926)
|
| 2061 | De sælger gården Kragelund til Lambert Hansen, som formentlig er Niels broder | Familie: Niels Hansen / NN Hansdatter (F1300)
|
| 2062 | De to brødre Emiel Maenhout (1866 - 1950) og Dominicus (1872-1969) bliver gift med de to søstre Emilie Steyart (? - ?) og Alphonsine Maenhaut (1877-1966). Dominicus og Alphonsine er morfar og mormor til Antoinette | Maenhaut, Dominicus Petrus Maria (Domien) (I689)
|
| 2063 | De to brødre Emiel Maenhout (1866 - 1950) og Dominicus (1872-1969) bliver gift med de to søstre Emilie Steyart (? - ?) og Alphonsine Maenhaut (1877-1966). Dominicus og Alphonsine er morfar og mormor til Antoinette | Steyaert, Alphonsine (I690)
|
| 2064 | De to brødre Emiel Maenhout (1866 - 1950) og Dominicus (1872-1969) bliver gift med de to søstre Emilie Steyart (? - ?) og Alphonsine Maenhaut (1877-1966). Dominicus og Alphonsine er morfar og mormor til Antoinette | Maenhout, Emilius (Emiel) (I4665)
|
| 2065 | De to brødre Emiel Maenhout (1866 - 1950) og Dominicus (1872-1969) bliver gift med de to søstre Emilie Steyart (? - ?) og Alphonsine Maenhaut (1877-1966). Dominicus og Alphonsine er morfar og mormor til Antoinette | Steyaert, Emilie (I4666)
|
| 2066 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2729)
|
| 2067 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2788)
|
| 2068 | December 1689 - blev Jørgen Mauritzen i Enderup begrafen som var 78 Aar gl. - Mauritz i Enderup betalte til Kirken 3 Skilling. Kirkebog 1689 Begravelse, Jørgen Mauritzen Kilde: RA) Mikrofiche 1-184-1, ¾, Side 146, Lak 3-3164, Bind 38, Asminderød Sogn 1685-1712 December 1689 - blev Jørgen Mauritzen i Enderup begrafen som var 78 Aar gl. - Mauritz i Enderup betalte til Kirken 3 Skilling. --- Indtastet af olischer.dk http://olischer.dk/Hansen/Kirkebog/Asminderod/Asminderod_Begravelse_PDF/Kirkebog%201689%20Begravelse,%20Joergen%20Mauritzen.pdf Olischers note: Siden er ulæselig i venstre side. | Mauridtzen, Jørgen (I3493)
|
| 2069 | Deltager ved Gardens 250 aars jubilæum | Weikop, Hans Ferdinand Emil (I453)
|
| 2070 | Den 17.oktober 1773 fødtes Peder Madsens søn Mads Pedersen døbt 23.oktober 1773. Båret til dåb af Johan Bertelsens kone. Faddere var: Morten Larsen, Koster. | Pedersen, Mads (I2547)
|
| 2071 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1480)
|
| 2072 | Den 20.september 1775 fødtes Peder Madsens søn Søren Pedersen døbt 19.juni 1775. Båret til dåb af Broselius kone. Faddere var: Staldkarl Jørgen Jensen, staldkarl Søren Nielsen, Johanne Andersdatter. | Pedersen, Søren (I2548)
|
| 2073 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I32)
|
| 2074 | Den 22-2-1947 stod der nedenstående i avisen Nytid. Som det ses er der mange forskellige artikler landet over om handlen. Det vides dog pt. ikke hvad resultatet af retsagn blev. Bemærk dog avisartiklen fra 31/12 1948 hvor der står om en ejendomsoverdragelse mellem Lybalk og A. Andersen. ----- BRØNDERSLEV OG OMEGN Større Ejendomshandel for Retten Retten i Brønderslev vil i nær Fremtid faa en interessant Ejendomssag til Behandling. Proprietær Aage Christensen Lybalk, Nørrebjerggaard, Fjerritslev. har indstævnet Gaardejer Jacob Jensen. G1. Hammelmose, og Gaardejer Anders Andersen, Mølgaard, Toldtrup, til at betale 166.600 Kr. Den 3. December i Fjor købte de sagsøgte Gaarden Nørrebjerg af Lybalk for 236.000 Kr.. Kreditforeningsgælden andrager 69.4++ Kr., og Beløbet derudover, 166.600 Kr., skulde betales kontant. Slutsedlen blev ogrettet af Ejendomsmægler L. Østergaard, Fjerritslev. og underskrevet af Parterne. Ejendommen skulde være overtaget 15. December, og den kontante Købesum berigtigedes samtidig, men trods gentagne Opfordringer har Køberne ikke villet opfylde Handelsbetingelser og overtage Ejendommen. Lybalk driver Ejendommen for Købernes Regning og beregner Skæringsdag fra 1. Januar, han forbeholder sig Ret til yderligere Krav, hvis der fremkommer Driftsunderskud. Sagen bliver endnu interessantere ved, at Køberne har videresolgt Gaarden til Trediemand, der kræver Handelen accepteret. | Andersen, Anders Christian (I487)
|
| 2075 | Den 26.juni 1710 søkte Antoni om å få gifte seg med Dorothea Hansdatter Stub uten forutgående trolovelse og lysning fra prekestolen. Vielsen fant antagelig sted like etter. Finnes ikke i kirkebøkene. | Familie: Anthonius Brinchmann / Dorthea Hansdatter Stub (F318)
|
| 2076 | Den 27. maj 1878 fik Andreas Roos tilladelse til at flytte til kongeriget fra det nu tyske Sønderjylland. Hvor Andreas og Jacobine blev viet er ikke fastslået, men det første barn blev født i Kolding i 1882. På dette tidspunkt var Andreas tjenestekarl. Kort tid efter nedsatte Andreas sig dog som slagter , og familien slog sig n e d i Bag Søen (nuværende Søgade) i Kolding. Allerede som 37-årig døde Andreas Roos, og ubekræftede rygter vil vide, at han drak sig ihjel. Det fortælles således, at Andreas sammen med to andre slagtermestre turnerede på diverse værtshuse i Kolding , hvor de blev kaldt »de tre musketerer«. De aftalte, at hvis en af dem døde, skulle de to andre stå p kistens rute og råbe »hurra« , Det gjorde de så, da Andreas døde, hvilket Jacobine blev meget fortørnet over. Andreas efterlod sig Jacobine og 7 børn. Hun blev boende Bag Søen og ernærede sig dels som vaskekone og dels gennem fattighjælp. Desuden havde hun en renteindtægt fra salget af forældrenes gård i Dalby (Lillegård). Børnene hjalp også til. Fx i 1901 havde to af de hjemmeboende børn arbejde: Inger Elisabeth gik byærinder for »frøken Jørgensene og Albert, der kun var 10 år , arbejdede på tobaksfabrikken. Senere fik Jacobine aldersrente . I denne periode af hendes liv boede hun bl.a. i Rosengade og Bjerggade. Da hun fyldte 80 år kunne bladet Landbo-Værnet blandt andet skrive, at hun blev en strider, en slider, en ener , der trods en spinkel fysik, præsterede det usædvanlige« . Børn: Margrethe Andreasen Roos, født den 23.12.1882 i Kolding. Hans Kristian Nissen Roos, født den 17.07.1884 i Kolding. Andrea Helene Roos, født 07.05.1886 i Kolding, død 21.05.1886 i Kolding. Inger Elisabeth Roos , født 06.01.1888 i Kolding. Albert Marius Roos , fø dt 11 . 02 . 18 9 0 i Kolding . An e K j esti n e Ro os, fø d t 14.08.1802 i Ko l di n g. Birgitte Helene Roos, født 28.10 . 1894 i Kolding. Helene Juliane Roos, født 13.10.1896 i Kolding, død 16.10.1897 i Kolding. Karen Marie Roos, født 18.08.1898 i Kolding. Tak til Per Andersen for ovenstående historie som er angivet i Pers bog 'Slægten Roos fra Sønderjylland" | Hundevadt, Jacobine Hansdatter (I4958)
|
| 2077 | Den 27. maj 1878 fik Andreas Roos tilladelse til at flytte til kongeriget fra det nu tyske Sønderjylland. Hvor Andreas og Jacobine blev viet er ikke fastslået, men det første barn blev født i Kolding i 1882. På dette tidspunkt var Andreas tjenestekarl. Kort tid efter nedsatte Andreas sig dog som slagter , og familien slog sig n e d i Bag Søen (nuværende Søgade) i Kolding. Allerede som 37-årig døde Andreas Roos, og ubekræftede rygter vil vide, at han drak sig ihjel. Det fortælles således, at Andreas sammen med to andre slagtermestre turnerede på diverse værtshuse i Kolding , hvor de blev kaldt »de tre musketerer«. De aftalte, at hvis en af dem døde, skulle de to andre stå p kistens rute og råbe »hurra« , Det gjorde de så, da Andreas døde, hvilket Jacobine blev meget fortørnet over. Andreas efterlod sig Jacobine og 7 børn. Hun blev boende Bag Søen og ernærede sig dels som vaskekone og dels gennem fattighjælp. Desuden havde hun en renteindtægt fra salget af forældrenes gård i Dalby (Lillegård). Børnene hjalp også til. Fx i 1901 havde to af de hjemmeboende børn arbejde: Inger Elisabeth gik byærinder for »frøken Jørgensene og Albert, der kun var 10 år , arbejdede på tobaksfabrikken. Senere fik Jacobine aldersrente . I denne periode af hendes liv boede hun bl.a. i Rosengade og Bjerggade. Da hun fyldte 80 år kunne bladet Landbo-Værnet blandt andet skrive, at hun blev en strider, en slider, en ener , der trods en spinkel fysik, præsterede det usædvanlige« . Børn: Margrethe Andreasen Roos, født den 23.12.1882 i Kolding. Hans Kristian Nissen Roos, født den 17.07.1884 i Kolding. Andrea Helene Roos, født 07.05.1886 i Kolding, død 21.05.1886 i Kolding. Inger Elisabeth Roos , født 06.01.1888 i Kolding. Albert Marius Roos , fø dt 11 . 02 . 18 9 0 i Kolding . An e K j esti n e Ro os, fø d t 14.08.1802 i Ko l di n g. Birgitte Helene Roos, født 28.10 . 1894 i Kolding. Helene Juliane Roos, født 13.10.1896 i Kolding, død 16.10.1897 i Kolding. Karen Marie Roos, født 18.08.1898 i Kolding. Tak til Per Andersen for ovenstående historie som er angivet i Pers bog 'Slægten Roos fra Sønderjylland" | Roos, Andreas Andreasen (I4959)
|
| 2078 | Den 3.juni 1764 døbtes i Frederiksborg Slotsogn Peder Madsens barn Mads Pedersen som var hjemmedøbt Båret til dåb af Madam Castrup. Faddere var: Monsiur Plum, Monsiur Schrøder, Johan Lensberg ogJomfru Kayrød. Den 16.september blev Mads Pedersen begravet | Pedersen, Mads (I2546)
|
| 2079 | Den 4.december 1767 døbtes Peder Madsens søn Frederich Carl Pedersen. Båret til dåb af Johan Bertelsens kone. Faddere var: Morten Larsen (halvbroder), Anders Pedersen, Jacob Bruun og Anders Nielsens datter. Den 20.august 1768 blev han begravet. | Pedersen, Friderich Carl (I2549)
|
| 2080 | Den 5. april 1759 blev Oluf Hansen Lind trolovet i Vonsild og fredagen den 13. juli viet i Dalby kirke til Karen Nisdatter. der var født o. 1739 i Vonsild. Hendes forældre var gaardmand Nis Lauritzen og Ingeborg Lauritsdatter i Vonsild, som efter deres bryllup i 1737 i Vonsild, havde bosat sig der paa en gaard, som i hvert fald hverken var hans eller hendes fødegaard. Udover efterfølgende uddrag af tingbøgerne har det ikke været muligt at finde oplysninger hverken om Nis Lauritzen selv eller hans forældre: Den 7. oktober 1755 blev efter udstedt proclama fordringerne afdøde Niels Hansen Tinglefs bo i Vonsild gennemgaaet. Nis Lauritzen i Vonsild havde at fordre rede laante penge 24 rdl. 10 1/2 sk., men tilbød at ville lade sig nøje med 18 rdl., naar som helst enken og børnene forbliver ved gaarden, og hannem disse 18 rdl. rigtig vorder betalt. Den 22. juni 1756: Nis Lauritzen havde at fordre i afdøde Hans Madsens bo i Ulfshuse ved Kolding rede laante penge med omkostninger 2 rdl. 1 sk. Ved allemandstinget den 15. januar 1761 anmeldtes, at sognefogden Erich Erichsen havde givet Nis Lauritzen hug med sin pisk. Ved allemandstinget den 12. januar 1762 anmeldtes, at Nis Lauritzen (ligesom 4 andre i Vonsild) befattede sig med utilladeligt krohold. Den 19. oktober 1762: Eftersom Nis Lauritzen, besidder af 2 halve fæstegaarde i Vonsild paa sin rejse udi kongelig kørsels tjeneste til armeen i Holsten ved døden er afgangen, efterladende sig en enke, navnlig Ingeborg Lauritzdatter, og 2 børn, saasom en søn, navnlig Lauritz Nissen efter angivelse 17 aar, og en datter ved navn Christina 15 aar, thi er for hende enken til hendes lavværge at være vorden indskreven Jep Sørensen Frost af Vonsild og til formyndere for børnene blev konstituerede Peder Rasmussen af Vonsild for sønnen Lauritz og Mads Lauritzen sammesteds for daatteren Christina. (Naar datteren Karen ikke nævnes, er det vel, fordi hun var gift og der saaledes ikke skulle udnævnes nogen formynder for hende.) Nis Lauritzens død, maa altsaa have fundet sted i Holsten i aaret 1762. | Lauritzen, Nis (I4763)
|
| 2081 | Den 5.maj 1771 døbtes Peder Madsens datter Birthe Margrethe Pedersdatter. Båret til dåb af Anders Mortensens kone. Faddere var: Jørgen Larsen (halvbroder), Svend Hartvigsen, Ole Andersen, Maren J¸rgensdatter. | Pedersdatter, Birthe Margrethe (I2551)
|
| 2082 | Den 6.januar 1770 døbtes Peder Madsens datter Birthe Margrethe Pedersdatter. Båret til dåb af Johan Bertelsens kone. Faddere var: Søren Olsen, Peder Høy, skræddersvend Ole Hansen , Maren hos madam Hingst.Den 24.januar 1770 blev hun begravet. | Pedersdatter, Birthe Margrethe (I2550)
|
| 2083 | Den 7. juli 1507 fæstede hertug Frederik, - den senere Kong Frederik d.1., til Peder Jensen og hans søn Jes Persen til Stobberop, nogen kirkejord i Overstubberop på deres livstid. Giver i Haderslev onsdagen efter Marie besøgelse under vort påhængte segl. Den 28.september 1533 bekræftede og konfirmerede hertug Christian, den senere Kong Christian d.3, på Peder Jensens ansøgning det adelsbrev, som Christian d. 1 havde givet hans bedstefar Peder Knudsen. Bekræftigelsesbrevet er skrevet på pergament og findes i Landsarkivet i Åbenrå Peder Jensen nævnes i et skatteregister i 1542. I Peter Jensens sidste vilje og testamente dateret 1547, som blev stadfestet i Tyrstrup og godkendt af otte reelle og ægte danske mænd deriblandt: Hans Petersen, Peter Iversen, Svend Nielsen, Jesper Outzen, Per Lauersen og Nis Tammes, står der at min søn Ifuer (Iver) Petersen er den ægte ejer af Stubbum Gård. Kilde: Andrew C. Krog: Stubbum Manor and its ancestors in aller Township, province of Haderslev, Slesvig, Denmark. Han har muligvis været gift med en datter af Iver Madsen på Beyerholm, i Halk sogn, Dette vides dog ikke og er kun et gæt, fordi Pe(t)der Jensen også havde en søn Iver Petersen. Peder Jensen ejer Stubbum Gård 1507-1535. Landbohistorisk Selskab, Adkomstregistrering 1513-50 Peder Jensen adelig (Stubbum slægten)(våben: 5 røde teglsten) til Stubbumgård, Tyrstrup h (lever 21.5.1544 er d 1547) Danmarks breve fra Middelalderen, 2.rk, 6.bd. s. 212 [ 7. juli ? 1507]: Wy Frederich erffgenohme to Norwegen, hertog vesten und verschryuend unsend undersatend Peder Jensen und zynend sone Jes Persen to Stubberub dat kerkengrund to Ouerstobberob van nhu an, so se der jennen, de dar oppe wanit, volbort hebbend, und na dat dersüluend de tyd erer beder levende alles te besittende. Dat [!] to Hadersleue am midwekend na Marien berchgancke under unsrend angehangedend signet. Ad relacionem [?] validi Ottonis Ranzovou. advocati in castro Hadersleu. [Orig.] Afskr. fra 18. Aarh.: RA. Rtk., Generallandsundersøgelseskommiss. i Slesv. og Holst. 1723-30, Akter vedr. Frigaarde i Haderslev Amt, Lægget "Das Freygut Stubbum angehent". (Tak til Jonna og John Arnkiel som har fundet al ovenstående information) | Jensen, Peder (I5112)
|
| 2084 | Den 9de September flyttede vi fra Teglværket og op paa Kappelevgaarde, og mine Plejeforældre flyttede ud paa Teglværket. | Petersen, Niels Peter (I1852)
|
| 2085 | Den første omtale af en tolder for studetolden på Toldsted stammer fra Åbenrå amts ældste regnskab fra 1535, hvor der nævnes en Asmus tor Tolnestede - Asmus til Toldsted. Først i amtsregnskaberne fra 1563 (de næste der er bevaret fra den tid) kaldes han ved sit rette navn: Asmus Arnkiel. Asmus Arnkiel var tolder i 1535, 1539 og 1563 i Toldsted. | Arnkiel, Asmus (I5080)
|
| 2086 | Den initiativrige Jens Christopher Thygesen, der siden 1894 havde ejet Dalbygård, øjnede en chance for at udvide sine jorder, idet Lillegårds marker lå lige op til hans egne. Han aftalte med Cathrine, at han kunne købe gården for kr. 24.000, og handlen blev gennemført i 1913. | Hundevadt, Cathrine Hansdatter (I4799)
|
| 2087 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Privat / Nulevende (F859)
|
| 2088 | Den oprindelige Kielsgård Mølle i Ry og den tilhørende møllerbolig, blev opført i 1858 af ejeren af Kielsgård, Carl Vinding Delenholm, få hundrede meter fra selve gården. Møllen var af den type der kaldes hollandsk mølle med galleri, en mølletype der først og fremmest er kendetegnet ved, at møllens top kan drejes, og man derfor ikke er afhængig af vindens retning. Den første forpagter på Kielsgård Mølle hed Jens Jacobsen. Han varetog hvervet som møller frem til 1860, hvorefter det i første omgang blev overtaget af Michael Andersen, han blev dog kun på møllen et par år, for derefter at overlade forpagtningen til Niels Jepsen i 1862. I 1864 skete desværre det, at møllen brændte ned til grunden. Der kommer dog ikke til at gå lang tid før der atter opføres en ny mølle på stedet. Igen i 1870 overtages forpagtningen af Kielsgård Mølle af en ny møllersvend. Denne gang hedder han Jens Peder Pedersen. Pedersen bliver dog ikke alene om arbejdet i møllen, idet den mølle man opførte efter branden på den oprindelige, også husede et bageri, hvori der på dette tidspunkt arbejdede to bagersvende. Den nye Kielsgård Mølle skulle da også vise sig, at få nok at se til, idet Ry Mølle i 1881 opgiver kornmølleriet til fordel for papirfremstilling, hvorefter Kielsgård Mølle overtager størstedelen af den produktion, der tidligere fandt sted der. I 1884 får møllen atter ny forpagter, Laurs Peder Debus Laursen. Han fungerer som forpagter i fire år frem til 1888, hvorefter han køber møllen af ejeren af Kielsgård. Efter møller Laursens køb af møllen, har møllerne på stedet, alle efterfølgende overtaget møllen ved ejerskab. Kielsgård mølle var i drift frem til 2. Verdenskrig, hvorefter den, formentlig i 1941, blev revet ned. Efter sigende skulle det værdifulde tømmer møllen var bygget af, være blevet genbrugt i forbindelse med opførelsen af nye møller andre steder på egnen. | Pedersen, Jens Peter (I6540)
|
| 2089 | Den oprindelige Kielsgård Mølle i Ry og den tilhørende møllerbolig, blev opført i 1858 af ejeren af Kielsgård, Carl Vinding Delenholm, få hundrede meter fra selve gården. Møllen var af den type der kaldes hollandsk mølle med galleri, en mølletype der først og fremmest er kendetegnet ved, at møllens top kan drejes, og man derfor ikke er afhængig af vindens retning. Den første forpagter på Kielsgård Mølle hed Jens Jacobsen. Han varetog hvervet som møller frem til 1860, hvorefter det i første omgang blev overtaget af Michael Andersen, han blev dog kun på møllen et par år, for derefter at overlade forpagtningen til Niels Jepsen i 1862. I 1864 skete desværre det, at møllen brændte ned til grunden. Der kommer dog ikke til at gå lang tid før der atter opføres en ny mølle på stedet. Igen i 1870 overtages forpagtningen af Kielsgård Mølle af en ny møllersvend. Denne gang hedder han Jens Peder Pedersen. Pedersen bliver dog ikke alene om arbejdet i møllen, idet den mølle man opførte efter branden på den oprindelige, også husede et bageri, hvori der på dette tidspunkt arbejdede to bagersvende. Den nye Kielsgård Mølle skulle da også vise sig, at få nok at se til, idet Ry Mølle i 1881 opgiver kornmølleriet til fordel for papirfremstilling, hvorefter Kielsgård Mølle overtager størstedelen af den produktion, der tidligere fandt sted der. I 1884 får møllen atter ny forpagter, Laurs Peder Debus Laursen. Han fungerer som forpagter i fire år frem til 1888, hvorefter han køber møllen af ejeren af Kielsgård. Efter møller Laursens køb af møllen, har møllerne på stedet, alle efterfølgende overtaget møllen ved ejerskab. Kielsgård mølle var i drift frem til 2. Verdenskrig, hvorefter den, formentlig i 1941, blev revet ned. Efter sigende skulle det værdifulde tømmer møllen var bygget af, være blevet genbrugt i forbindelse med opførelsen af nye møller andre steder på egnen. | Nielsen, Kirsten (I6541)
|
| 2090 | Den ældste datter Anne fører fra 1708 sammen med sin mand Hans Petersen fra Sillerup Avnøgård videre. Han fæster den 1712. Men allerede 1723 går Hans Petersen dog konkurs, og svogeren Erich Jørgensen Kylling fra nabogården Frilund overtager de økonomiske forpligtigelser. | Hundevad, Anne Jørgensdatter (I4497)
|
| 2091 | Den ældste datter Anne fører fra 1708 sammen med sin mand Hans Petersen fra Sillerup Avnøgård videre. Han fæster den 1712. Men allerede 1723 går Hans Petersen dog konkurs, og svogeren Erich Jørgensen Kylling fra nabogården Frilund overtager de økonomiske forpligtigelser. | Petersen, Hans (I4532)
|
| 2092 | Denne del af familien var tragisk ramt. De fik ialt 6 drenge, hvor skæbnen for de 6 ældste ikke er kendt, mens de 2 mellemste døde i løbet af deres første 2 levemåneder. De 2 yngste døde sammem med forældrene af syfilis. I sommeren 1755, var alle i behandling for syfilis. I august dør far Niels og sønnen Peder og bliver begravet sammen den 17. august. Den 19. oktober er det så den yngste søn Niels som bliver begravet mens moderen Birthe fortsætter i behandling og dør 4 måneder senere i februar 1756 | Familie: Niels Rasmussen / Birthe Hansdatter (F1136)
|
| 2093 | Denne gamle slægt, en af de ældste og berømteste i Holsten, har sit navn af borgen Krummendiek ved Itzehoe, der alt i det 13. århundredes midte tilhørte slægten, men 1410 blev afhændet til Rantzau'erne. Dog synes det, at slægtens egenlige hjemstavn var Ottenbüttel i Aspe sogn, og at den oprindelig har båret navn herefter, men en enkelt linje kaldte sig alt i det 13. århundredes begyndelse "Busche", måske efter våbnet, som var et lindetræ, der oftest angives grønt i sølv-felt, men efter en fra 1445 stammende tegning var hvidt i blåt felt. Det tilhørende hjelmtegn var to vædderhorn, dog førte hr. Henrik Krummedige til Valden to vesselhorn, hr. Erik Krummedige, død 1541, snart et lindetræ, snart to lindekviste. Mærkeligt er det, at hr. Nicolaus Meseke Krummedige og hans broder Borkvard ikke førte lindetræet i deres skjold, men derimod de to vædderhorn og derunder en siddende fugl. Forøvrigt gav våbenmærket anledning til en bekendt strid mellem hr. Henrik Krummedige og ærkebiskop Birger i Lund. Betegnende for slægtens talrighed er de mange til den knyttede personlige tilnavne: Engel, Mildehand, Meseke, Leueselle, Stauerby, Blokesberg, Wittekop, Storm, Brøger, Krumkop, Tolner, Stiper, Weerd osv. Kun et af disse, nemlig Wittekop, blev et fast slægtsnavn. Aspe sogn og kirke vedblev at være centrum for slægten til dens uddøen. I kirken skal dens fleste medlemmer ligge begravne. Da der for tiden før 1450 kun haves de få, usikre og spredte angivelser om slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige dokumenter, må nærværende stamtavles ældre halvdel kun opfattes som et første forsøg på at samle denne talrige slægt genealogisk. Det vil i alt fald næppe overalt vise sig at være vellykket. Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1900 fra side 217-238. Læs hele historien i vedhæftede fil. | Krummedige, Mette Segebodsdatter (I5163)
|
| 2094 | Denne gamle slægt, en af de ældste og berømteste i Holsten, har sit navn af borgen Krummendiek ved Itzehoe, der alt i det 13. århundredes midte tilhørte slægten, men 1410 blev afhændet til Rantzau'erne. Dog synes det, at slægtens egenlige hjemstavn var Ottenbüttel i Aspe sogn, og at den oprindelig har båret navn herefter, men en enkelt linje kaldte sig alt i det 13. århundredes begyndelse "Busche", måske efter våbnet, som var et lindetræ, der oftest angives grønt i sølv-felt, men efter en fra 1445 stammende tegning var hvidt i blåt felt. Det tilhørende hjelmtegn var to vædderhorn, dog førte hr. Henrik Krummedige til Valden to vesselhorn, hr. Erik Krummedige, død 1541, snart et lindetræ, snart to lindekviste. Mærkeligt er det, at hr. Nicolaus Meseke Krummedige og hans broder Borkvard ikke førte lindetræet i deres skjold, men derimod de to vædderhorn og derunder en siddende fugl. Forøvrigt gav våbenmærket anledning til en bekendt strid mellem hr. Henrik Krummedige og ærkebiskop Birger i Lund. Betegnende for slægtens talrighed er de mange til den knyttede personlige tilnavne: Engel, Mildehand, Meseke, Leueselle, Stauerby, Blokesberg, Wittekop, Storm, Brøger, Krumkop, Tolner, Stiper, Weerd osv. Kun et af disse, nemlig Wittekop, blev et fast slægtsnavn. Aspe sogn og kirke vedblev at være centrum for slægten til dens uddøen. I kirken skal dens fleste medlemmer ligge begravne. Da der for tiden før 1450 kun haves de få, usikre og spredte angivelser om slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige dokumenter, må nærværende stamtavles ældre halvdel kun opfattes som et første forsøg på at samle denne talrige slægt genealogisk. Det vil i alt fald næppe overalt vise sig at være vellykket. Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1900 fra side 217-238. Læs hele historien i vedhæftede fil. | Krummedige, Segebod (I5167)
|
| 2095 | Denne gamle slægt, en af de ældste og berømteste i Holsten, har sit navn af borgen Krummendiek ved Itzehoe, der alt i det 13. århundredes midte tilhørte slægten, men 1410 blev afhændet til Rantzau'erne. Dog synes det, at slægtens egenlige hjemstavn var Ottenbüttel i Aspe sogn, og at den oprindelig har båret navn herefter, men en enkelt linje kaldte sig alt i det 13. århundredes begyndelse "Busche", måske efter våbnet, som var et lindetræ, der oftest angives grønt i sølv-felt, men efter en fra 1445 stammende tegning var hvidt i blåt felt. Det tilhørende hjelmtegn var to vædderhorn, dog førte hr. Henrik Krummedige til Valden to vesselhorn, hr. Erik Krummedige, død 1541, snart et lindetræ, snart to lindekviste. Mærkeligt er det, at hr. Nicolaus Meseke Krummedige og hans broder Borkvard ikke førte lindetræet i deres skjold, men derimod de to vædderhorn og derunder en siddende fugl. Forøvrigt gav våbenmærket anledning til en bekendt strid mellem hr. Henrik Krummedige og ærkebiskop Birger i Lund. Betegnende for slægtens talrighed er de mange til den knyttede personlige tilnavne: Engel, Mildehand, Meseke, Leueselle, Stauerby, Blokesberg, Wittekop, Storm, Brøger, Krumkop, Tolner, Stiper, Weerd osv. Kun et af disse, nemlig Wittekop, blev et fast slægtsnavn. Aspe sogn og kirke vedblev at være centrum for slægten til dens uddøen. I kirken skal dens fleste medlemmer ligge begravne. Da der for tiden før 1450 kun haves de få, usikre og spredte angivelser om slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige dokumenter, må nærværende stamtavles ældre halvdel kun opfattes som et første forsøg på at samle denne talrige slægt genealogisk. Det vil i alt fald næppe overalt vise sig at være vellykket. Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1900 fra side 217-238. Læs hele historien i vedhæftede fil. | Krummedige, Johan (I5169)
|
| 2096 | Denne gamle slægt, en af de ældste og berømteste i Holsten, har sit navn af borgen Krummendiek ved Itzehoe, der alt i det 13. århundredes midte tilhørte slægten, men 1410 blev afhændet til Rantzau'erne. Dog synes det, at slægtens egenlige hjemstavn var Ottenbüttel i Aspe sogn, og at den oprindelig har båret navn herefter, men en enkelt linje kaldte sig alt i det 13. århundredes begyndelse "Busche", måske efter våbnet, som var et lindetræ, der oftest angives grønt i sølv-felt, men efter en fra 1445 stammende tegning var hvidt i blåt felt. Det tilhørende hjelmtegn var to vædderhorn, dog førte hr. Henrik Krummedige til Valden to vesselhorn, hr. Erik Krummedige, død 1541, snart et lindetræ, snart to lindekviste. Mærkeligt er det, at hr. Nicolaus Meseke Krummedige og hans broder Borkvard ikke førte lindetræet i deres skjold, men derimod de to vædderhorn og derunder en siddende fugl. Forøvrigt gav våbenmærket anledning til en bekendt strid mellem hr. Henrik Krummedige og ærkebiskop Birger i Lund. Betegnende for slægtens talrighed er de mange til den knyttede personlige tilnavne: Engel, Mildehand, Meseke, Leueselle, Stauerby, Blokesberg, Wittekop, Storm, Brøger, Krumkop, Tolner, Stiper, Weerd osv. Kun et af disse, nemlig Wittekop, blev et fast slægtsnavn. Aspe sogn og kirke vedblev at være centrum for slægten til dens uddøen. I kirken skal dens fleste medlemmer ligge begravne. Da der for tiden før 1450 kun haves de få, usikre og spredte angivelser om slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige dokumenter, må nærværende stamtavles ældre halvdel kun opfattes som et første forsøg på at samle denne talrige slægt genealogisk. Det vil i alt fald næppe overalt vise sig at være vellykket. Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1900 fra side 217-238. Læs hele historien i vedhæftede fil. | Krummedige, Iven (I5170)
|
| 2097 | Denne gamle slægt, en af de ældste og berømteste i Holsten, har sit navn af borgen Krummendiek ved Itzehoe, der alt i det 13. århundredes midte tilhørte slægten, men 1410 blev afhændet til Rantzau'erne. Dog synes det, at slægtens egenlige hjemstavn var Ottenbüttel i Aspe sogn, og at den oprindelig har båret navn herefter, men en enkelt linje kaldte sig alt i det 13. århundredes begyndelse "Busche", måske efter våbnet, som var et lindetræ, der oftest angives grønt i sølv-felt, men efter en fra 1445 stammende tegning var hvidt i blåt felt. Det tilhørende hjelmtegn var to vædderhorn, dog førte hr. Henrik Krummedige til Valden to vesselhorn, hr. Erik Krummedige, død 1541, snart et lindetræ, snart to lindekviste. Mærkeligt er det, at hr. Nicolaus Meseke Krummedige og hans broder Borkvard ikke førte lindetræet i deres skjold, men derimod de to vædderhorn og derunder en siddende fugl. Forøvrigt gav våbenmærket anledning til en bekendt strid mellem hr. Henrik Krummedige og ærkebiskop Birger i Lund. Betegnende for slægtens talrighed er de mange til den knyttede personlige tilnavne: Engel, Mildehand, Meseke, Leueselle, Stauerby, Blokesberg, Wittekop, Storm, Brøger, Krumkop, Tolner, Stiper, Weerd osv. Kun et af disse, nemlig Wittekop, blev et fast slægtsnavn. Aspe sogn og kirke vedblev at være centrum for slægten til dens uddøen. I kirken skal dens fleste medlemmer ligge begravne. Da der for tiden før 1450 kun haves de få, usikre og spredte angivelser om slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige dokumenter, må nærværende stamtavles ældre halvdel kun opfattes som et første forsøg på at samle denne talrige slægt genealogisk. Det vil i alt fald næppe overalt vise sig at være vellykket. Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1900 fra side 217-238. Læs hele historien i vedhæftede fil. | Krummedige, Nicolaus de Ottenbüttel (I5171)
|
| 2098 | Denne gamle slægt, en af de ældste og berømteste i Holsten, har sit navn af borgen Krummendiek ved Itzehoe, der alt i det 13. århundredes midte tilhørte slægten, men 1410 blev afhændet til Rantzau'erne. Dog synes det, at slægtens egenlige hjemstavn var Ottenbüttel i Aspe sogn, og at den oprindelig har båret navn herefter, men en enkelt linje kaldte sig alt i det 13. århundredes begyndelse "Busche", måske efter våbnet, som var et lindetræ, der oftest angives grønt i sølv-felt, men efter en fra 1445 stammende tegning var hvidt i blåt felt. Det tilhørende hjelmtegn var to vædderhorn, dog førte hr. Henrik Krummedige til Valden to vesselhorn, hr. Erik Krummedige, død 1541, snart et lindetræ, snart to lindekviste. Mærkeligt er det, at hr. Nicolaus Meseke Krummedige og hans broder Borkvard ikke førte lindetræet i deres skjold, men derimod de to vædderhorn og derunder en siddende fugl. Forøvrigt gav våbenmærket anledning til en bekendt strid mellem hr. Henrik Krummedige og ærkebiskop Birger i Lund. Betegnende for slægtens talrighed er de mange til den knyttede personlige tilnavne: Engel, Mildehand, Meseke, Leueselle, Stauerby, Blokesberg, Wittekop, Storm, Brøger, Krumkop, Tolner, Stiper, Weerd osv. Kun et af disse, nemlig Wittekop, blev et fast slægtsnavn. Aspe sogn og kirke vedblev at være centrum for slægten til dens uddøen. I kirken skal dens fleste medlemmer ligge begravne. Da der for tiden før 1450 kun haves de få, usikre og spredte angivelser om slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige dokumenter, må nærværende stamtavles ældre halvdel kun opfattes som et første forsøg på at samle denne talrige slægt genealogisk. Det vil i alt fald næppe overalt vise sig at være vellykket. Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1900 fra side 217-238. Læs hele historien i vedhæftede fil. | Krummedige, Eler de Ottenbüttel (I5172)
|
| 2099 | Denne gamle slægt, en af de ældste og berømteste i Holsten, har sit navn af borgen Krummendiek ved Itzehoe, der alt i det 13. århundredes midte tilhørte slægten, men 1410 blev afhændet til Rantzau'erne. Dog synes det, at slægtens egenlige hjemstavn var Ottenbüttel i Aspe sogn, og at den oprindelig har båret navn herefter, men en enkelt linje kaldte sig alt i det 13. århundredes begyndelse "Busche", måske efter våbnet, som var et lindetræ, der oftest angives grønt i sølv-felt, men efter en fra 1445 stammende tegning var hvidt i blåt felt. Det tilhørende hjelmtegn var to vædderhorn, dog førte hr. Henrik Krummedige til Valden to vesselhorn, hr. Erik Krummedige, død 1541, snart et lindetræ, snart to lindekviste. Mærkeligt er det, at hr. Nicolaus Meseke Krummedige og hans broder Borkvard ikke førte lindetræet i deres skjold, men derimod de to vædderhorn og derunder en siddende fugl. Forøvrigt gav våbenmærket anledning til en bekendt strid mellem hr. Henrik Krummedige og ærkebiskop Birger i Lund. Betegnende for slægtens talrighed er de mange til den knyttede personlige tilnavne: Engel, Mildehand, Meseke, Leueselle, Stauerby, Blokesberg, Wittekop, Storm, Brøger, Krumkop, Tolner, Stiper, Weerd osv. Kun et af disse, nemlig Wittekop, blev et fast slægtsnavn. Aspe sogn og kirke vedblev at være centrum for slægten til dens uddøen. I kirken skal dens fleste medlemmer ligge begravne. Da der for tiden før 1450 kun haves de få, usikre og spredte angivelser om slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige dokumenter, må nærværende stamtavles ældre halvdel kun opfattes som et første forsøg på at samle denne talrige slægt genealogisk. Det vil i alt fald næppe overalt vise sig at være vellykket. Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1900 fra side 217-238. Læs hele historien i vedhæftede fil. | Krummedige, Henrik Busche (I5173)
|
| 2100 | Denne gamle slægt, en af de ældste og berømteste i Holsten, har sit navn af borgen Krummendiek ved Itzehoe, der alt i det 13. århundredes midte tilhørte slægten, men 1410 blev afhændet til Rantzau'erne. Dog synes det, at slægtens egenlige hjemstavn var Ottenbüttel i Aspe sogn, og at den oprindelig har båret navn herefter, men en enkelt linje kaldte sig alt i det 13. århundredes begyndelse "Busche", måske efter våbnet, som var et lindetræ, der oftest angives grønt i sølv-felt, men efter en fra 1445 stammende tegning var hvidt i blåt felt. Det tilhørende hjelmtegn var to vædderhorn, dog førte hr. Henrik Krummedige til Valden to vesselhorn, hr. Erik Krummedige, død 1541, snart et lindetræ, snart to lindekviste. Mærkeligt er det, at hr. Nicolaus Meseke Krummedige og hans broder Borkvard ikke førte lindetræet i deres skjold, men derimod de to vædderhorn og derunder en siddende fugl. Forøvrigt gav våbenmærket anledning til en bekendt strid mellem hr. Henrik Krummedige og ærkebiskop Birger i Lund. Betegnende for slægtens talrighed er de mange til den knyttede personlige tilnavne: Engel, Mildehand, Meseke, Leueselle, Stauerby, Blokesberg, Wittekop, Storm, Brøger, Krumkop, Tolner, Stiper, Weerd osv. Kun et af disse, nemlig Wittekop, blev et fast slægtsnavn. Aspe sogn og kirke vedblev at være centrum for slægten til dens uddøen. I kirken skal dens fleste medlemmer ligge begravne. Da der for tiden før 1450 kun haves de få, usikre og spredte angivelser om slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige dokumenter, må nærværende stamtavles ældre halvdel kun opfattes som et første forsøg på at samle denne talrige slægt genealogisk. Det vil i alt fald næppe overalt vise sig at være vellykket. Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1900 fra side 217-238. Læs hele historien i vedhæftede fil. | Krummedige, Hasso (I5174)
|
Dansk
