Notater


Match 2,101 til 2,150 fra 5,989

      «Forrige «1 ... 39 40 41 42 43 44 45 46 47 ... 120» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
2101 Denne gamle slægt, en af de ældste og berømteste i Holsten, har sit navn af borgen Krummendiek ved Itzehoe, der alt i det 13. århundredes midte tilhørte slægten, men 1410 blev afhændet til Rantzau'erne.

Dog synes det, at slægtens egenlige hjemstavn var Ottenbüttel i Aspe sogn, og at den oprindelig har båret navn herefter, men en enkelt linje kaldte sig alt i det 13. århundredes begyndelse "Busche", måske efter våbnet, som var et lindetræ, der oftest angives grønt i sølv-felt, men efter en fra 1445 stammende tegning var hvidt i blåt felt. Det tilhørende hjelmtegn var to vædderhorn, dog førte hr. Henrik Krummedige til Valden to vesselhorn, hr. Erik Krummedige, død 1541, snart et lindetræ, snart to lindekviste.

Mærkeligt er det, at hr. Nicolaus Meseke Krummedige og hans broder Borkvard ikke førte lindetræet i deres skjold, men derimod de to vædderhorn og derunder en siddende fugl. Forøvrigt gav våbenmærket anledning til en bekendt strid mellem hr. Henrik Krummedige og ærkebiskop Birger i Lund.

Betegnende for slægtens talrighed er de mange til den knyttede personlige tilnavne: Engel, Mildehand, Meseke, Leueselle, Stauerby, Blokesberg, Wittekop, Storm, Brøger, Krumkop, Tolner, Stiper, Weerd osv. Kun et af disse, nemlig Wittekop, blev et fast slægtsnavn.

Aspe sogn og kirke vedblev at være centrum for slægten til dens uddøen. I kirken skal dens fleste medlemmer ligge begravne.

Da der for tiden før 1450 kun haves de få, usikre og spredte angivelser om slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige dokumenter, må nærværende stamtavles ældre halvdel kun opfattes som et første forsøg på at samle denne talrige slægt genealogisk. Det vil i alt fald næppe overalt vise sig at være vellykket.

Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1900 fra side 217-238. Læs hele historien i vedhæftede fil. 
Krummedige, Henrik (I5176)
 
2102 Denne information er fået fra Axel Klinksgaard via MyHeritage. Information er ikke valideret
1.ægteskab: Søren Larsen med Bente Nielsdatter: Deres børn: Lars Sørensen, Morten Sørensen, Margrethe Sørensdatter. Vielse mangler ??.
2.ægteskab: Den 2.juli 1775 viedes i Annisse kirke husmand Søren Larsen og Karen Nielsdatter, trolovet 20.marts 1775. Forlovere var Niels Andersen og Peder Jensen. Deres børn:Niels Sørensen, Karen Sørensdatter, Niels Sørensen 
Larsen, Søren (I2529)
 
2103 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I2416)
 
2104 Denne information stammer fra Alex Klinksgaard og er taget fra Myheritage.com
Børn af Søren Larsen (1.ægteskab) med Bente Nielsdatter:
Lars Sørensen født ca. 1756, Morten Sørensen født ca. 1761, Margrethe Sørensdatter født ca 1764. 
Nielsdatter, Bente (I2532)
 
2105 Denne person er første ægtemand til Karen Rasmusdatter.
Karen bliver senere gift med Hans Nielsen (som er den der er i slægt med Karin w).
Ved folketællingen i 1801 står Karen som havende barn på 14 af første ægteskab og barn på 7 af andet ægteskab. 
Hansen, Peder (I3415)
 
2106 Der blev lyst 1. gang den 10 apr. 1859.
Forlovere var: Ole Nielsen, aftægtsgårdmand i Tranegilde og
Peder Jeppesen, gårdmand i Hundige
Ved folketællingen i 1860 står Ingeborg som fraskilt 
Familie: Hans Olsen / Ingeborg Eriksdatter (F555)
 
2107 Der bliver lyst til ægteskab i januar 1804, men de bliver først gift 12. nov 1804, som er dagen før hun føder. Familie: Friderich Christian Henrichsen / Henrica (Henriette/Hendriette) Weikop (F219)
 
2108 Der er en del tvivl om hvornår Karl blev født: 742, 747 eller 748.
Her er angivet 748, men der henvises til Wikipedia, hvor den seneste diskussion kan findes. 
Karl den Store (I5870)
 
2109 Der er forskellige meninger om Jacob var gift med Catharina Boye.
----
Per Andersen skriver i 'Fra Hvisde til Hundevad':
Nogle mener, at Jacob Fabricius først var gift med Catharine, der skulle være en søster til hans ven fra universitetet, Jørgen Lorentzen Boye og datter af Lorentz Boye, sognepræsterne i Sdr. Vilstrup. Men dette synes ikke at være korrekt. Derimod synes det sikkert, at han blev gift med Anna, med hvem han fik ikke mindre end 11 børn. 
Familie: Jacob Fabricius / Catharina Lorentzdatter Boye (F1698)
 
2110 Der er lidt forskellig angivelse af fødselsdato og sted for Jenny Jacobine:
23-3-1844, Sønderborg: Ved Jenny konfirmation 17-4-1859 i Faaborg
21-3-1844, Faaborg: Folketælling 1901, 1911 og 1921
21-3-1843, Sønderborg: Folketælling 1925 
Jørgensen, Jenny Jacobine (I4071)
 
2111 Der er meget diskussion omkring hvem Sara er.
I 'Fra Hvide til Hundevad' har Per Andersen oprindeligt skrevet at Sara var gift med 'Truels Nissen'.
I tillægget fra 1996 skriver han dog nedenstående
----
Side 89, Sara Christensdatter
Carl Langholz:
Skriver i Sønderjysk Månedsskrift, 1980, at Sara Christensdatter først var gift med Troels Nissen på Hjemdrup (ca. 1565-1625) og derefter Peder Jensen Vandel. Ganske vist anfører P. Rhode, at hun var datter til Nis Truelsen på Hjemdrupgård, men Peder Wandel skriver i sin selvbiografi, at hun hed Sara Christensdatter (siger Langholz). Hun er derfor sandsynligvis svigerdatter og ikke datter til Nis Truelsen. Det betyder, at hun var gift med Troels Nissen.
Desuden anføres, at hun sikkert var datterdatter til Jørgen Boysen og Sara Meier.
Herfor anføres, (1) at navnet Sara var sjældent og (2) at andre i slægten var gift med efterkommere til Jørgen Boysen.

Ejnar C. Larsen: I Personalhistorisk Tidsskrift 1995:1 nævner han, at Sara
Christensdatter "vistnok" var enke efter Troels Nissen i Hjemdrup da hun blev viet til Peder Jensen Vandel. Det nævnes også, at hun "måske" var datterdatter til Jørgen Boysen. Som kilde anføres Carl Langholz.

Erik Christensen: Et tingsvidne fra 02.12.1634 anfører både Troels Nissen og Sara
Christensdatter som salige, altså døde (P.K. Hofmansen: Gaarden i Soed med Langmose og Beyerholm). Peder Jensen Vandel kunne derfor have været gift med en sønnedatter til Troels Nissen (Ca. 1565-1625), Sara Nisdatter. PA: Sidstnævnte er næppe rigtigt på grund af aldersoplysningeme.

Erik Christensen: Finder ikke noget belæg for, at Sara Christensdatter skulle være datter af en Christen fra Øsby. Han ser heller ikke noget bevis for, at Sara Christensdatter skulle være en datterdatter til Jørgen Boye. Han finder dog slægtskabsforholdet sandsynligt.
Henrik P. Jensen: Anfører, at hustruen til Peder Jensen Vandel som regel betegnes
"Sara, datter af Niels Truelsen på Hjemdrupgård". Men den Sara, der var datter til Nis Truelsen (den yngre) levede 1635 til 1697 og var gift med sognepræst Jens Jacobsen Buch i Skanderup, så hende kan det ikke være. En datter til den ældre Niels Truelsen (ca. 1530-1595) ville være 50-60 år i 1630 ved indgåelse af ægteskabet med Peder Jensen Vandel. Det må derfor undre, hvorfor den da 28-årige Peder gifter sig med en ældre datter fra Hjemdrupgård. Tilsvarende undrer aldersforskellen, hvis Sara var en enke efter Troels Nissen og altså en svigerdatter snarere end en datter til Niels Truelsen (ca. 1530-1595).

Henrik P. Jensen anfører desuden, at slægtskabet fra Sara Christensdatter tilbage til Boysen-slægten bygger på en række antagelser, som ganske vist kan være korrekte, men som der ikke er meget belæg for.

Konklusion: Det synes givet, at Peder Jensen Vandel blev gift med en "Sara" fra
Hjemdrupgård. Det er øjensynligt ikke datteren til Niels Truelsen den yngre, altså en sønnedatter til Niels Truelsen (ca. 1530-1595). Derimod kunne det være enten en datter til denne Niels Truelsen eller svigerdatteren gift med Troels Nissen (ca. 1565-1625). I begge tilfælde ville hun have være gammel ved giftermålet med Peder Jensen Vandel, men det er nu set før, også uden at der var tale om en større medgift eller fordel ved ægteskabet.

Jeg [Per Andersen] har ikke haft mulighed for at checke det tingsvidne, som Erik Christensen
refererer til, men hvis det er rigtigt synes endnu en mulighed at stå åben: Troels Nissen (ca. 1565-1625) var gift med en Sara Christensdatter (der kunne være efterkommer efter Jørgen Boysen). Hun er imidlertid død inden 1630, og den "Sara", som Peder Jensen Vandel bliver gift med dette år er i stedet en datter af Troels Nissen og Sara Christensdatter. Denne datter kunne være født omkring 1600 og kunne være navngivet efter Sara Meiger. Anledningen til dette kunne tænkes at være Sara Meigers død, men dette er kun spekulation da vi ikke kender Sara Meigers dødsår.

Under alle omstændigheder er slægtslinien afhængig af sammenhængen fra en "Sara" på hjemdrupgård og tilbage til Jørgen Boysen. Denne slægtslinie må på basis af de foreliggende data siges at være mulig og navnet "Sara" er et argument for dette. Men nogen rimelig sandsynliggørelse foreligger ikke. 
Nissen, Truels (I4801)
 
2112 Der er meget diskussion omkring hvem Sara er.
I 'Fra Hvide til Hundevad' har Per Andersen oprindeligt skrevet at Sara var gift med 'Truels Nissen'.
I tillægget fra 1996 skriver han dog nedenstående
----
Side 89, Sara Christensdatter
Carl Langholz:
Skriver i Sønderjysk Månedsskrift, 1980, at Sara Christensdatter først var gift med Troels Nissen på Hjemdrup (ca. 1565-1625) og derefter Peder Jensen Vandel. Ganske vist anfører P. Rhode, at hun var datter til Nis Truelsen på Hjemdrupgård, men Peder Wandel skriver i sin selvbiografi, at hun hed Sara Christensdatter (siger Langholz). Hun er derfor sandsynligvis svigerdatter og ikke datter til Nis Truelsen. Det betyder, at hun var gift med Troels Nissen.
Desuden anføres, at hun sikkert var datterdatter til Jørgen Boysen og Sara Meier.
Herfor anføres, (1) at navnet Sara var sjældent og (2) at andre i slægten var gift med efterkommere til Jørgen Boysen.

Ejnar C. Larsen: I Personalhistorisk Tidsskrift 1995:1 nævner han, at Sara
Christensdatter "vistnok" var enke efter Troels Nissen i Hjemdrup da hun blev viet til Peder Jensen Vandel. Det nævnes også, at hun "måske" var datterdatter til Jørgen Boysen. Som kilde anføres Carl Langholz.

Erik Christensen: Et tingsvidne fra 02.12.1634 anfører både Troels Nissen og Sara
Christensdatter som salige, altså døde (P.K. Hofmansen: Gaarden i Soed med Langmose og Beyerholm). Peder Jensen Vandel kunne derfor have været gift med en sønnedatter til Troels Nissen (Ca. 1565-1625), Sara Nisdatter. PA: Sidstnævnte er næppe rigtigt på grund af aldersoplysningeme.

Erik Christensen: Finder ikke noget belæg for, at Sara Christensdatter skulle være datter af en Christen fra Øsby. Han ser heller ikke noget bevis for, at Sara Christensdatter skulle være en datterdatter til Jørgen Boye. Han finder dog slægtskabsforholdet sandsynligt.
Henrik P. Jensen: Anfører, at hustruen til Peder Jensen Vandel som regel betegnes
"Sara, datter af Niels Truelsen på Hjemdrupgård". Men den Sara, der var datter til Nis Truelsen (den yngre) levede 1635 til 1697 og var gift med sognepræst Jens Jacobsen Buch i Skanderup, så hende kan det ikke være. En datter til den ældre Niels Truelsen (ca. 1530-1595) ville være 50-60 år i 1630 ved indgåelse af ægteskabet med Peder Jensen Vandel. Det må derfor undre, hvorfor den da 28-årige Peder gifter sig med en ældre datter fra Hjemdrupgård. Tilsvarende undrer aldersforskellen, hvis Sara var en enke efter Troels Nissen og altså en svigerdatter snarere end en datter til Niels Truelsen (ca. 1530-1595).

Henrik P. Jensen anfører desuden, at slægtskabet fra Sara Christensdatter tilbage til Boysen-slægten bygger på en række antagelser, som ganske vist kan være korrekte, men som der ikke er meget belæg for.

Konklusion: Det synes givet, at Peder Jensen Vandel blev gift med en "Sara" fra
Hjemdrupgård. Det er øjensynligt ikke datteren til Niels Truelsen den yngre, altså en sønnedatter til Niels Truelsen (ca. 1530-1595). Derimod kunne det være enten en datter til denne Niels Truelsen eller svigerdatteren gift med Troels Nissen (ca. 1565-1625). I begge tilfælde ville hun have være gammel ved giftermålet med Peder Jensen Vandel, men det er nu set før, også uden at der var tale om en større medgift eller fordel ved ægteskabet.

Jeg [Per Andersen] har ikke haft mulighed for at checke det tingsvidne, som Erik Christensen
refererer til, men hvis det er rigtigt synes endnu en mulighed at stå åben: Troels Nissen (ca. 1565-1625) var gift med en Sara Christensdatter (der kunne være efterkommer efter Jørgen Boysen). Hun er imidlertid død inden 1630, og den "Sara", som Peder Jensen Vandel bliver gift med dette år er i stedet en datter af Troels Nissen og Sara Christensdatter. Denne datter kunne være født omkring 1600 og kunne være navngivet efter Sara Meiger. Anledningen til dette kunne tænkes at være Sara Meigers død, men dette er kun spekulation da vi ikke kender Sara Meigers dødsår.

Under alle omstændigheder er slægtslinien afhængig af sammenhængen fra en "Sara" på hjemdrupgård og tilbage til Jørgen Boysen. Denne slægtslinie må på basis af de foreliggende data siges at være mulig og navnet "Sara" er et argument for dette. Men nogen rimelig sandsynliggørelse foreligger ikke. 
Christensdatter, Sara (I5100)
 
2113 Der er noget som ikke stemmer vedr. kirkebogen ved vielsen i 1909, da der står at forlover er brudens far, Lars Peter Jensen. Problemet er at Lars Peter døde i 1903. Familie: Hans Laurits Albert Pedersen / Sophie Marie Jensen (F738)
 
2114 Der er noget som ikke stemmer. Hvis  man ser folketællingen fra 1840, så er Ida (og Emilie) ikke med, men istedet en søn, som jeg ikke har fundet noget omkring. Jensen, Ida Wilhelmine Charlotte (I644)
 
2115 Der er stor aldersforskel på Christian og Karen Marie da de bliver gift 1874. På det tidspunkt er Karen Marie 28 år mens Christian er 58 år - en aldersforskel på 30 år.

På trods af sin alder har Christian ikke været gift før.

De når at få to børn, Niels og Caroline.

De når ikke at være gift i mange år inden Christian dør. 
Poulsen, Karen Marie Hansine (I4899)
 
2116 Der er stor aldersforskel på Christian og Karen Marie da de bliver gift 1874. På det tidspunkt er Karen Marie 28 år mens Christian er 58 år - en aldersforskel på 30 år.

På trods af sin alder har Christian ikke været gift før.

De når at få to børn, Niels og Caroline.

De når ikke at være gift i mange år inden Christian dør. 
Nielsen, Christian (I4900)
 
2117 Der står at mor er Rose Wilkes. Er det ham? Jensen, Harry (I1937)
 
2118 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Privat (I1094)
 
2119 Der vides intet om denne datter, andet end at hun bliver gift med Niels Hansen, der i 1576 står som svigersøn til Hans Christensen Hansdatter, NN (I4121)
 
2120 Deres barn, 11 år Christensen, Kristine Karoline (I556)
 
2121 Deres barn, 14 år Christensen, Martine Jensine (I555)
 
2122 Deres barn, 17 år Christensen, Ane (I554)
 
2123 Deres barn, 3 aar Andersen Vestergaard, Christen (I489)
 
2124 Deres barn, 5 år Christensen, Jenny Marie (I558)
 
2125 Deres barn, 8 år Christensen, Jensine Kristine (I557)
 
2126 Deres børn, 23, ugift Madsen, Peder (I1597)
 
2127 Deres børn, 25, ugift Madsdatter, Margrethe (I991)
 
2128 Deres børn, 27, ugift Madsdatter, Birgitte (Birthe) (I996)
 
2129 Deres børn:

1) Adriana Ryckaert
° Eeklo 11/5/1631
Hendes gudfar og gudmor var Adrianus Heyne og Petronella Vander Woestynen.
Gift Eeklo 21/11/1654 Jooris VAN WAES (° Lembeke 15/3/1631 - † Lembeke 29/5/1677) f. Joannes og Georgia Van Vooren.
Død Eeklo juli 1661 (RAG Lembeke 141/167)

Jooris giftede sig igen i Lembeke den 12/8/1661 med Jacoba Beecharts (også kaldet Beecquaert og Beeckaerts), som ville give ham flere børn, men hvoraf kun Pieter (° Lembeke 13 / 11/1666) og Lieven (° Lembeke 7/9/1672) overlevede, da Jooris 'død (RAG Lembeke 143/224).
Jooris børn med Adriana Ryckaert:
Joannes Van Waes
° Lembeke 26/9/1655
Judocus Van Waes
° Lembeke 27/4/1657
Gift i Lembeke den 17/54/1681 med Joanna Daenens og døde i Waterland-Oudeman i 1709 (RAG Lembeke 150/296)
Georgius Van Waes
° Lembeke 3/12/1659

2) Cornelius Ryckaert
° Eeklo 26/1/1634
Hans gudfar og gudmor var Cornelius De Coorebyter og Elysabeth Van Loo.
† Eeklo 5/8/1689, ugift og begravet i Eeklo kirke bag prædikestolen.

3) Petronella Ryckaert (C Ib)
° Eeklo omkring 1637
x Eeklo 21/11/1669 Balthasar Dhont
xx Maldegem 18/8/1674 Mattheus Wouters
xxx 1678 Judocus Dossche
† Waterland-Oudeman 28/1/1723

4) Elisabeth Ryckaert
° Eeklo 19/1/1640
Hendes gudfar og gudmor var Petrus De Coorebyter og Simonia Roegens.
† Eeklo før 1648

5) Adriaan Ryckaert
° Eeklo 8/9/1642
Hans gudfar og gudmor var Joannes Pynckel og Elisabeth Clé.
† Eeklo 26/3/1669

6) Francisca Ryckaert
° 1645
† Eeklo 26/11/1691

7) Elisabeth Ryckaert
° Eeklo 30/12/1647
Hendes fædre var Petrus Dhercker den Yngre og Petronella Ryckaert.
x Eeklo 17/10/1671 Joannes BLONDEEL (° Maldegem 26/9/1646 - † Eeklo 30/3/1689), fs Franciscus og Maria De Rycke
Han blev begravet i kirken Eeklo foran St. Anna's alter.
xx Maldegem 20/7/1689 Joannes Stroo
† Eeklo 12/2/1692
Hun blev begravet i selve kirken nær St. Anna
Joos Ryckaert og Gillis Blondeel var værger for de fire mindre børn fra hendes første ægteskab: Joannes ( ° Eeklo 12/11/1679), Joanna (° Eeklo 27/2/1682), Cornelie (° Eeklo 24/2/1684) og Jacobus (° 9/6/1686).
Der var ingen børn fra hendes andet ægteskab.
Se st.v.goed Maldegem-bundt 78 dd. 11/7/1692 og for tilstanden af ??Jan Blondeel: Maldegem-bundt 74.

8) Maria Ryckaert
° Eeklo 29/8/1650
Hendes gudfar og gudmor var Adrianus Ryckaert og Maria Van Laere.
x Eeklo 29/7/1673 Joannes DOBBELAERE (° Oostwinkel 4/11/1645 † Eeklo 23/11/1711), fs Livinus og Catharina De Wulf.
Joannes var landmand og rådmand i Eeklo mellem 1690 og 1698.
† Eeklo 24/3/1723
De havde seks børn, hvoraf de 5 yngste blev født i Eeklo:
Livinus Dobbelaere
° omkring 1675
x Sint-Laureins 28/11/1696 Jacoba De Meyere
† Sint-Laureins 4/7/1703
Joannes Dobbelaere
° Eeklo 8/9/1677
† Eeklo 2/2/1679
Petrus Dobbelaere
° Eeklo 10/4/1680
Elisabeth Dobbelaere
° Eeklo 5/11/1681
Hun giftede sig for første gang i Eeklo den 12/4/1698 med landmand Judocus De Wispelaere, der døde den 26/5/1724 i Watervliet efter et fald fra hesten.
Hun giftede sig igen i Eeklo den 17/6/1724 med Petrus De Causmaecker (° Kap rijk 25/11/1675), søn af Paschasius og Martina Schollaert.
Elisabeth døde i Eeklo den 21/10/1730 og Petrus i Bassevelde den 2/6/1749.
Joannes Dobbelaere
° Eeklo 20/1/1687
Gift i Maldegem den 4/4/1708 med Joanna Standaert, der døde i Beernem den 9/8/1718 i en alder af 38 år.
Han giftede sig igen i Beernem den 9/30/1718 med Joanna Vanden Bon, der døde i Beernem den 3/12/1764. Hun var 66 år gammel.
Joannes var allerede død i Beernem den 13/9/1759.
Franciscus Judocus Dobbelaere
° Eeklo 19/6/1692
Gift i Eeklo den 25.4.1713 med Georgia Pinckels (° Eeklo 6/6/1695). Hun døde i Aardenburg den 22/12/1726 og blev begravet samme dag i Middelburg (Flandern).
Han giftede sig igen i Brugge den 2.25.1727 med Theresia Bauwens (° Eeklo 27/7/1700 - † Aardenburg 27/6/1730).
Hans tredje brud var Jacoba Rush og hans fjerde Theresia Dhondt. Han blev enkemands fjerde gang i Oedelem den 23/9/1735.

9) Joanna Ryckaert
° Eeklo 25/5/1653
Hendes gudfar og gudmor var Joannes Ryckaert og Francisca Ryckaert.
† Watervliet 22/2/1699
x Eeklo 3/6/1676 Petrus De Manghelaere, fs Lucas
xx Watervliet 29/4/1691 Vincentius Philips
Fra hendes første ægteskab havde Joanna fire børn. Hun var gravid med deres yngste, da hendes mand døde. Et barn blev født fra hendes ægteskab med Vincent Philips, nemlig Adrianus. Han blev født i Watervliet den 27/1/1693 og døde samme dag.

10) Judocus Ryckaert (C Ia)
° Eeklo 5/1/1657
x Eeklo 19/8/1679 Petronella Van Hecke
† Eeklo 4/9/1695 
Familie: Jodocus Ryckaert / Elisabeth de Coorebyter (F1881)
 
2130 Deres børn:

Cornelius Carolus Ryckaert, født i Eeklo 16/3/1671

Petrus Ryckaert, født i Eeklo 15/4/1672

Guillelmus Ryckaert, født i Eeklo 14/1/1674

Adriaan Ryckaert (B IIb), født i Eeklo 18/12/1674, død Watervliet 11/1/1729
Gift 1. gang Eeklo 18/10/1698 Isabella Bibuyck
Gift 2. gang Watervliet 28/8/1702 Livina VAN Hecke
Gift 3. gang 11/1/1721 Joanna Kieckemans
Gift 4. gang Watervliet 24/9/1728 Anna Jacoba De Grave

Joannes Ryckaert, født i Eeklo 23/10/1677, død Eeklo 5/1/1689

Maria Ryckaert, født i Eeklo 12/9/1679

Jacobus Ryckaert, født i Eeklo 2/9/1680

Carolus Ryckaert, født i Eeklo 26/6/1682, død Eeklo 2/7/1682

Maria Joanna Ryckaert, født i Eeklo 21/1/1684, død Eeklo 22/3/1684

Maria Cornelia Ryckaert, født i Eeklo 22/7/1685

Joanna Ryckaert, født i Eeklo 12/5/1687
Gift med Joannes Lameeus og boede i Brugge. De levede begge i 1734. (SAE 838 side 132).

Isabella Judoca Ryckaert, født i Eeklo 5/1/1689, død Eeklo 5/1/1689

Petronella Ryckaert, født i Eeklo 16/12/1690, død Eeklo 12/10/1705

-----
----- Hollandsk
-----
Het is Joannes Ryckaert en Petronella Van Den Hende zeker niet voor de wind gegaan.  Op 11 juli 1691 besloot de wet van Eeklo, op verzoek van Jan Boxstaele, wonende te Kaprijke, de onroerende goederen van Joannes openbaar te verkopen.  De reden hiervoor is ons tot hiertoe nog niet heel duidelijk, omdat hij niet in de verkoopakte vermeld werd, maar meer dan waarschijnlijk had Joannes, kort na zijn huwelijk, bij Jan Boxstael een hypothecaire lening aangegaan, die hij nadien niet kon afbetalen, zodat deze laatste langs rechterlijke weg zijn geld opeiste.  De verkoop, die men toen een "verkoop bij decreet" noemde, had plaats op het stadhuis van Eeklo, volgens de gebruikelijke normen: er werd een kleine kaars aangestoken en wie het laatste bod had gedaan als de kaars van zelf doofde, werd de nieuwe eigenaar.  De verkoop bracht echter onvoldoende op en het goed werd nog een tweede en een derde keer opgeroepen telkens met 14 dagen tussentijd.  De uiteindelijke verkoop had plaats op 24 oktober 1691.  Het goed werd toegewezen aan de laatste bieder, Cornelius Hallaert, voor de som van 320 pond groten.  De verkoop bestond uit een hofstede met woning, schuur, stalling en boomgaard, met een oppervlakte van 70 roeden en twee partijen akkerland, samen vier gemet groot, alles gestaan en gelegen te Eeklo langsheen de Vrombautstraat.

Een verloop bij decreet of rechterlijke verkoping betekende niet altijd, dat de persoon, wiens goed onder de hamer kwam, in onoverkomelijke financiële moeilijkheden was geraakt.  In zijn inventaris van de rechterlijke verkopingen of verkopingen "bij decreet" door de wethouders van Eeklo, maakt Erik De Smet terecht de volgende opmerking: "Net als bij de procedure verliep de uitspraak veelal stereotyp.  De strakke lijn werd dermate gehandhaafd, dat het bij wijlen leek alsof elke logica zoek was; Sommige gezinnen zagen het dak boven hun hoofd verloren gaan omwille van een onbenullige, niet betaalde schuld van enkele luttele ponden.  Wanneer wij zien voor welke kleine schulden de ingezetenen elkaar voor de rechtbank sleepten en daarbij tot het uiterste gingen, kunnen wij niet anders of de gemeenschapszin, de tolerantie en de vriendschap onder de inwoners gedurende de 17de en 18de eeuw zeer sterk in vraag stellen.

Misschien was de rechterlijke verkoping van de goederen van Joannes Ryckaert lang niet nodig geweest.  Stond hij kennelijk op geen gunstig blaadje bij de Eeklose wethouders ?  En Maurice Ryckaert voegt daaraan toe: "Een feit is wel zeker, dat de Ryckaerts steeds gekenmerkt zijn geweest door hun fierheid, maar evenzeer door een niet geringe dosis zelfingenomenheid, waardoor ze wel eens hun te hoog verheven hoofd pijnlijk tegen de balk hebben gestoten."

----
---- Dansk (maskinoversat)
----
Joannes Ryckaert og Petronella Van Den Hende gik bestemt ikke godt. Den 11. juli 1691 besluttede loven i Eeklo på anmodning af Jan Boxstaele, der er bosiddende i Kaprijk, offentligt at sælge Joannes 'fast ejendom. Årsagen til dette er endnu ikke særlig klar for os, fordi han ikke blev nævnt i købsaftalen, men mere end sandsynligt havde Joannes kort efter hans ægteskab Boxstael optog et realkreditlån, som han ikke var i stand til at betale efterfølgende, så sidstnævnte krævede sine penge gennem domstolene. Salget, som derefter blev kaldt et "salg ved dekret", fandt sted på rådhuset i Eeklo i henhold til de sædvanlige standarder: et lille lys blev tændt, og den, der fremsatte det sidste tilbud, når selve lyset slukkede, blev det nye. ejer. Salget gav imidlertid ikke nok, og ejendommen blev tilbagekaldt en anden og en tredje gang, hver gang med 14 dage imellem. Det endelige salg fandt sted den 24. oktober 1691. Ejendommen blev tildelt den sidste byder, Cornelius Hallaert, for et beløb på 320 pund. Salget bestod af en gård med et hus, lade, stald og frugtplantage med et areal på 70 stænger og to partier agerjord,

Sager ved dekret eller ved auktion betød ikke altid, at den person, hvis ejendom blev lagt under hammeren, havde haft uoverstigelige økonomiske vanskeligheder. I sin oversigt over det retlige salg eller salg "ved dekret" af Eeklo-rådmænd fremsætter Erik De Smet med rette følgende kommentar: "Som med proceduren var dommen for det meste stereotype. Den strenge linje blev opretholdt i en sådan grad, at den var Det sene virkede som om al logik var gået tabt Nogle familier så taget over hovedet gået tabt på grund af en ubetydelig, ubetalt gæld på nogle få pund. Når vi ser de små gæld, som beboerne trak hinanden til for retten vi kan ikke gøre noget andet eller samfundets ånd,

Måske havde det retlige salg af Joannes Ryckaerts ejendom ikke været nødvendigt i lang tid. Var han tilsyneladende ikke på en gunstig note med Eeklo-rådmændene? Og Maurice Ryckaert tilføjer: "Det er en kendsgerning, at Ryckaerts altid har været præget af deres stolthed, men også af en betydelig mængde selvretfærdighed, som et resultat af, at de undertiden smerteligt har bumpet hovedet, der blev hævet for højt mod bjælken. " 
Familie: Joannes Ryckaert / Petronella van den Hende (F1877)
 
2131 Deres børn:

Judocus Ryckaert, født St-Laureins 1/4/1693, gift  St-Laureins 10/5/1716 Susanna Ryckaert
Død St-Laureins 26/2/1734

Joannes Ryckaert, født Sint-Laureins 8/12/1695
Død Sint-Laureins 28/3/1696

Petronella Ryckaert, født Sint-Laureins 4/8/1697
Død Sint-Laureins 31/7/1699

Adrianus Ryckaert, født Sint-Laureins 21-1700
Død Sint-Laureins 16/2/1706

Georgius Ryckaert (tvillinger), født og død Sint-Laureins 2/2/1705

Petrus Ryckaert (tvillinger), født og død Sint-Laureins 2/2/1705

Georgius Ryckaert, født Sint-Laureins 1/3/1707
død Sint-Laureins 10/9/1731
Den 9/2/1727 havde han været gudfar for sin nevø Georgius , søn af Judocus og Susanna Ryckaert.

Joannes Ryckaert, født Sint-Laureins 25/8/1710
død Sint-Laureins 7/4/1715 
Familie: Carolus Ryckaert / Anna Huyghe (F1870)
 
2132 Derimod er det Jørgen Erichsen Hundevads næstældste søn, sandemand og sognefoged Erich Jørgensen Kylling, født 1680 og død 1768, der fører slægtsnavnet Kylling videre. Dette slægtsnavn findes endnu på egnen. Han er 1702 blevet gift med Maren Matzdatter af Vonsbæk Matzdatter, Maren (I4663)
 
2133 Det eneste der vides om Iver Clausen, er at han i 1665 nævnes som afdød.
Det fremgår af kirkeregnskabsbogen, at Iver Clausen døde i 1663.

Ejer af Stubbum Gård 1640-1663.

(Tak til Jonna og John Arnkiel som har fundet al ovenstående information) 
Clausen, Iver (I5104)
 
2134 Det eneste som kendes til Karen er at hun er nævnt som moder til Wolle i kirkebogen ved hans død
Hendes efternavn tolkes her som Olufs 
Wollesdatter, Karen (I4815)
 
2135 Det er der hvor også Anna Nikoline, Nikolau Kar og Poul Sofus Weikop bor den 24/9 1891 Weikop, Martha Sophie Caroline (I528)
 
2136 Det er der hvor også Anna Nikoline, Nikolau Kar og Poul Sofus Weikop bor den 24/9 1891 Jørgensen, Lars Peter (Figaro) (I1098)
 
2137 Det er ikke meget som vides om Bent Knud Weikop, kaldet Knud.

Knud blev blev i 1927 som søn af Elly Viola Weikop. I følge kirkebogen er faren er ukendt, men ved at læse AJ-journaler fra Københavns overprøsidium, kan man se at Knud Bynke Egholm Lauridsen er udlagt som barnefader.

Det vides ikke hvor Bent er i sin barnedom, da han ved folketællingen i 1930 ikke står sammen med sin mor Elly Viola, og ej heller sammen med sine mormor og morfar.
Knuds mor dør i 1939 af tuberkulose da Knud er 12 år og ved folketællingen i 1940 står som at bo morforældrene på Hvidovrevej i Hvidovre. Her bor han også, da han bliver konfirmeret i 1941.

Birthe Weikop har fortalt at i familien går der historie om at han tog til østfronten og man ikke hørte fra ham siden.
Er det så rigtigt? Der er ikke fundet noget som direkte om dette, men der er fundet papirer, som er dateret i 1946, hvor der står at Knud er tilknyttet til Jomfrustien 32 i Haderslev og han er efterlyst. Der er et supplement til 'Det sorte kartotek', som et et kartotek over de af Nationalbanken iværksatte Spærringer af Bankkonti m. m.  Kartoteket er udarbejdet på grundlag af de spærrelister, der blev udarbejdet over de ca. 20.000 firmaer og privatpersoner, der blev dømt efter Forræderiloven i henhold til lov Nr. 275 af 13 Juni 1945. Kartoteket er et tillæg til Bovrup-kartoteket, der er en fortegnelse over medlemmerne af det Danske National Socialistiske Arbejderparti - DNSAP.

Det er undersøgt om Knud står i Bovrup kartotektet, men det er ikke fundet. Det er ligeledes spurgt på Rigsarkivet om Knud var Tysklandsarbejder, men det har de ikke kunne finde noget om. 
Weikop, Bent Knud (Knud) (I1713)
 
2138 Det er ikke sikkert at dette er knytte til denne Niels Christian Weikop, men navne- og årstals sammenfald gør at denne begivenhed er knyttet til denne person.

Annot 1817 den 26 november
2033 Niels Christian Weikop, xxxxx, Odense ...=Dom af 29 juni 1816, indført paa 8 maaneder 
Weiscop, Niels Christian (I1777)
 
2139 Det er Jørgen Erichsen Hundevads næstældste søn, sandemand og sognefoged Erich Jørgensen Kylling, født 1680 og død 1768, der fører slægtsnavnet Kylling videre. Dette slægtsnavn findes endnu på egnen. Han er 1702 blevet gift med Maren Matzdatter af Vonsbæk Hundevad, Erich Jørgensen (Kylling) (I4613)
 
2140 Det er kun moderen der er nævnt - en mulighed er derfor at faderen Peder Truelsen er død på dette tidspunkt Truelsen, Ane Marie (I4713)
 
2141 Det er også angivet at ægteskabet fandt sted 12 Mar 1786 Familie: Svend Nicolaisen / Dorthe Nielsdatter (F45)
 
2142 Det er via Jens at DAlagergaard kommer ind i Kirstens slægt Christensen, Jens (I5197)
 
2143 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I4279)
 
2144 Det er vurderet afg Sophie har en søn der hedder Jens, da der ved folketællingen i 1787 står:
Sophie Nielsdat., 70, Gift, Madmoder
Niels Jensen, 10, Ugift, en Dattersøn af Madmoderen 
Andersen, Jens (I3328)
 
2145 Det kan ikke nægtes, at politiet tidligere i høj grad brugte slående argumenter og kun i meget alvorlige tilfælde skred til rap-portskrivning. Det hang selvfølgelig sammen med, at skrivekunsten stod på et relativt lavt stade. Der er en historie om, at en betjent en-gang i Oehlenschlægersgade fandt en fuld mand, men slæbte ham om hjørnet til Vesterbrogade, fordi han ikke i rapporten var i stand til at stavet til det svære gadenavn.

De steder, hvor det gik mest livligt til, var på dansesalonerne. Der var 5: »Figaro« på Vesterbrogade, »Kæden«, i Dronningens Tværgade, »Phønix« i Valkendorffsgade (med kælenavnet »Fug-len«), »Valkyrien« på Vesterbrogade (hvis lokaler senere blev købt af Indre Mission) og »Aftenstjernen« i Store Regnegade, hvis be-villing senere blev flyttet til »Florasalen«. Kædens stampublikum var husassistenter og soldater.

I Figaro kom hovedsagelig kommis-sionærer, handelsfolk og vesterbropiger med deres alfonser. Figaro blev senere afløst af »Palais de danse«, der nu hedder »Valencia«.

Dansesalonerne var åbne fra kl. 21 til klokken 2, og navnlig i de sidste timer kunne det gå livligt til. Der var altid på alle danse-salonerne 2 uniformerede politimænd til stede, hvis første gerning var hos værten at opkræve afgiften. Først derefter fik dansen lov at begynde. Afgiften gik i magistratens kasse. Opstod der ballade, ordnedes det som oftest med en bortvisning fra lokalet. Der var en stor, kraftig danseinspektør, hvis opgave var at få herrerne og, når to damer dansede sammen, den førende dame til at erlægge den 5øre, som hver dans kostede. Herfra stammer udtrykket: »Denne vej med femøren!«

Dansesalonerne skovlede penge ind. I løbet af 5 minutter var der 3 danse, heri indbefattet ti-den, som incassationen varede. 5 ørerne lagdes på skranken ved or-kestret, og danseinspektøren havde et øje på hver finger for at påse, at ingen snød sig fra betalingen. Han havde navnlig et godt øje til den førende dame, der jo nemt kunne smutte væk mellem de øv-rige damer.

Dansesalonerne var det eneste sted, hvor man kunne få sin dan-selyst styret. Der var ingen, der drømte om, at man kunne give sig til at danse på restauranter. Det blev indført under den første ver-denskrig af legationssekretærer efter udenlandsk mønster på hotel d' Angleterre.

Kilde: http://www.blach.minisite.dk/Bev%C3%A6rtningsliv-i-det-gamle-K%C3%B8benhavn 
Weikop, Martha Sophie Caroline (I528)
 
2146 Det kan ikke nægtes, at politiet tidligere i høj grad brugte slående argumenter og kun i meget alvorlige tilfælde skred til rap-portskrivning. Det hang selvfølgelig sammen med, at skrivekunsten stod på et relativt lavt stade. Der er en historie om, at en betjent en-gang i Oehlenschlægersgade fandt en fuld mand, men slæbte ham om hjørnet til Vesterbrogade, fordi han ikke i rapporten var i stand til at stavet til det svære gadenavn.

De steder, hvor det gik mest livligt til, var på dansesalonerne. Der var 5: »Figaro« på Vesterbrogade, »Kæden«, i Dronningens Tværgade, »Phønix« i Valkendorffsgade (med kælenavnet »Fug-len«), »Valkyrien« på Vesterbrogade (hvis lokaler senere blev købt af Indre Mission) og »Aftenstjernen« i Store Regnegade, hvis be-villing senere blev flyttet til »Florasalen«. Kædens stampublikum var husassistenter og soldater.

I Figaro kom hovedsagelig kommis-sionærer, handelsfolk og vesterbropiger med deres alfonser. Figaro blev senere afløst af »Palais de danse«, der nu hedder »Valencia«.

Dansesalonerne var åbne fra kl. 21 til klokken 2, og navnlig i de sidste timer kunne det gå livligt til. Der var altid på alle danse-salonerne 2 uniformerede politimænd til stede, hvis første gerning var hos værten at opkræve afgiften. Først derefter fik dansen lov at begynde. Afgiften gik i magistratens kasse. Opstod der ballade, ordnedes det som oftest med en bortvisning fra lokalet. Der var en stor, kraftig danseinspektør, hvis opgave var at få herrerne og, når to damer dansede sammen, den førende dame til at erlægge den 5øre, som hver dans kostede. Herfra stammer udtrykket: »Denne vej med femøren!«

Dansesalonerne skovlede penge ind. I løbet af 5 minutter var der 3 danse, heri indbefattet ti-den, som incassationen varede. 5 ørerne lagdes på skranken ved or-kestret, og danseinspektøren havde et øje på hver finger for at påse, at ingen snød sig fra betalingen. Han havde navnlig et godt øje til den førende dame, der jo nemt kunne smutte væk mellem de øv-rige damer.

Dansesalonerne var det eneste sted, hvor man kunne få sin dan-selyst styret. Der var ingen, der drømte om, at man kunne give sig til at danse på restauranter. Det blev indført under den første ver-denskrig af legationssekretærer efter udenlandsk mønster på hotel d' Angleterre.

Kilde: http://www.blach.minisite.dk/Bev%C3%A6rtningsliv-i-det-gamle-K%C3%B8benhavn 
Jørgensen, Lars Peter (Figaro) (I1098)
 
2147 Det kan ikke nægtes, at politiet tidligere i høj grad brugte slående argumenter og kun i meget alvorlige tilfælde skred til rap-portskrivning. Det hang selvfølgelig sammen med, at skrivekunsten stod på et relativt lavt stade. Der er en historie om, at en betjent en-gang i Oehlenschlægersgade fandt en fuld mand, men slæbte ham om hjørnet til Vesterbrogade, fordi han ikke i rapporten var i stand til at stavet til det svære gadenavn.

De steder, hvor det gik mest livligt til, var på dansesalonerne. Der var 5: »Figaro« på Vesterbrogade, »Kæden«, i Dronningens Tværgade, »Phønix« i Valkendorffsgade (med kælenavnet »Fug-len«), »Valkyrien« på Vesterbrogade (hvis lokaler senere blev købt af Indre Mission) og »Aftenstjernen« i Store Regnegade, hvis be-villing senere blev flyttet til »Florasalen«. Kædens stampublikum var husassistenter og soldater.

I Figaro kom hovedsagelig kommis-sionærer, handelsfolk og vesterbropiger med deres alfonser. Figaro blev senere afløst af »Palais de danse«, der nu hedder »Valencia«.

Dansesalonerne var åbne fra kl. 21 til klokken 2, og navnlig i de sidste timer kunne det gå livligt til. Der var altid på alle danse-salonerne 2 uniformerede politimænd til stede, hvis første gerning var hos værten at opkræve afgiften. Først derefter fik dansen lov at begynde. Afgiften gik i magistratens kasse. Opstod der ballade, ordnedes det som oftest med en bortvisning fra lokalet. Der var en stor, kraftig danseinspektør, hvis opgave var at få herrerne og, når to damer dansede sammen, den førende dame til at erlægge den 5øre, som hver dans kostede. Herfra stammer udtrykket: »Denne vej med femøren!«

Dansesalonerne skovlede penge ind. I løbet af 5 minutter var der 3 danse, heri indbefattet ti-den, som incassationen varede. 5 ørerne lagdes på skranken ved or-kestret, og danseinspektøren havde et øje på hver finger for at påse, at ingen snød sig fra betalingen. Han havde navnlig et godt øje til den førende dame, der jo nemt kunne smutte væk mellem de øv-rige damer.

Dansesalonerne var det eneste sted, hvor man kunne få sin dan-selyst styret. Der var ingen, der drømte om, at man kunne give sig til at danse på restauranter. Det blev indført under den første ver-denskrig af legationssekretærer efter udenlandsk mønster på hotel d' Angleterre.

Kilde: http://www.blach.minisite.dk/Bev%C3%A6rtningsliv-i-det-gamle-K%C3%B8benhavn 
Sørensen, Peter (I4053)
 
2148 Det lader til at denne familien kommer fra Skagen og det er Anna som er taget til København. Resten af familien ser ikke ud til at have forbindelse til WEIKOP Weinkopf, Anna Kirstine Ottesen (I1776)
 
2149 Det lader til at Ferdinand og Emilie har fået et barn i pleje den 14. september og har haft barnet indtil 1. november.

Det kan gættes på at det er et barn som Emilie har ammet, da deres eget barn Sophus Martin dør den 3. september.
------
I Udsætterprotokol for Fødselsstiftelsen, 1865 står der:
Udleveret den 14 September 1865 til Moderen Caroline Nielsine Jacobine Jacobsen, ug(ift) ff (=født før) udenfor Stft (=Stiftelsen) født 17. Sept 1830 i Kallundborg skal have tjent heri Staden i 9 Aar, hun forblev paa Fødselsstiftelsen til 18 Sept. da hun blev udskr(evet) til Klosterstr. 16  1 Sal hos sin Søster ugift Fruentimmer Jacobsen.  Barnet er i Pleje i St. Kongensg. 100. 4 S. i Mellembygningen hos Weikop d 1 N(ov?) 65 til Vognmagergade 34. 2 Bagsal hos Md. Hansen

Moderen Nr. 271
1866. Marts 3. Hjelpen ophørte
Ikke hemmelig! 
Weikop, Ferdinand Vilhelm (I448)
 
2150 Det lader til at Ferdinand og Emilie har fået et barn i pleje den 14. september og har haft barnet indtil 1. november.

Det kan gættes på at det er et barn som Emilie har ammet, da deres eget barn Sophus Martin dør den 3. september.
------
I Udsætterprotokol for Fødselsstiftelsen, 1865 står der:
Udleveret den 14 September 1865 til Moderen Caroline Nielsine Jacobine Jacobsen, ug(ift) ff (=født før) udenfor Stft (=Stiftelsen) født 17. Sept 1830 i Kallundborg skal have tjent heri Staden i 9 Aar, hun forblev paa Fødselsstiftelsen til 18 Sept. da hun blev udskr(evet) til Klosterstr. 16  1 Sal hos sin Søster ugift Fruentimmer Jacobsen.  Barnet er i Pleje i St. Kongensg. 100. 4 S. i Mellembygningen hos Weikop d 1 N(ov?) 65 til Vognmagergade 34. 2 Bagsal hos Md. Hansen

Moderen Nr. 271
1866. Marts 3. Hjelpen ophørte
Ikke hemmelig! 
Myhre, Emilie Martine (I449)
 

      «Forrige «1 ... 39 40 41 42 43 44 45 46 47 ... 120» Næste»