Match 2,401 til 2,450 fra 5,989
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2401 | Emilie Martine Jensen 11 Ugift do do | Myhre, Emilie Martine (I449)
|
| 2402 | Emilie Martine Jensen 7 deres Barn Kjøbenhavn | Myhre, Emilie Martine (I449)
|
| 2403 | Emilie Martine Veikop 45 Fraskilt Husmoder Kjøbenhavn | Myhre, Emilie Martine (I449)
|
| 2404 | Emilie Martine Weikop født Myhre 40 Gift hans hustru Do. | Myhre, Emilie Martine (I449)
|
| 2405 | Emilie, som var søster til Alphonsine, blev gift med Emiel som var bror til Dominicus. I den borgerlige ægteskab af Emilius og Emilie var den følgende vidner til stede : Theophile Steyaert (± 1869-efter 1903) [bror til bruden ] og Ernest Petrus Maenhaut (1876-efter 1901) [ brudgommens bror ] --- Bij het burgerlijk huwelijk van Emilius en Emilie waren de volgende getuigen aanwezig: Theophile Steyaert (±1869-na 1903) [broer bruid] en Ernest Petrus Maenhaut (1876-na 1901) [zie 1.6] [broer bruidegom]. | Familie: Emilius (Emiel) Maenhout / Emilie Steyaert (F1554)
|
| 2406 | Emma og hendes søn bor på Hestehaven sammen med 2 tjenestefolk | Jensen, Emma Alfrida (I467)
|
| 2407 | En Dag i december (en af Adventssøndagene) blef Hans Bryde i Enderup begrafen som var 82 og et halvt Aar gammel. Kirkens Klokker (Side 148 i Kirkebogen er i en dårlig forfatning – hvorfor datoen ikke kan præciseres nærmere.) Tak til Olischer.dk for tydning http://olischer.dk/Hansen/Kirkebog/Asminderod/Asminderod_Begravelse_PDF/Kirkebog%201694%20Begravelse,%20Hans%20Andersen%20Bryde.pdf | Andersen Bryde, Hans (I3542)
|
| 2408 | En dansk Aften i Brisbane Fra en Landsmand i South BRisbane har vi modtaget et Brev, i hvilket der bl.a. findes følgende smukke Skildring af en Farmindvielse: I 1924 udsendte "Danske Kirke i Udlandet" en Præst til Brisbane i Queensland...... Den herværende Vicekonsul, Hr. Vilh. Larsen, var desværre forhindret i at give Møde paa Grund af et Dødsfald i hans nærmeste Familie samme DAg. I hans Sted oplæste Hr. S. Weikop hans Tale og slg det andet Søm i for "Danmark"...... | Weikop, Svend Otto Aage (I519)
|
| 2409 | En gang på siste halvdel av 1600-tallet kom den tyske skredderen Antonius Brinchmann til Norge. Antoni B. var skreddermester i Kristiania, og han ble angivelig utvist fra Tyskland for ågervirksomhet. Det fortelles at han først kom til København og senere slo seg ned i Kristiania. Det er uvisst når Skrædderen og familien først bosatte seg i Kristiania, men Skrædderen figurer i manntallet over byskatten i Søndre Qvarter i 1701, men ikke i 1683. Han er derfor trolig kommet til Kristiania en gang mellom 1683 og 1690, da han giftet seg første gang. Med referanse til - Extract ofver nu Verende JndQvartering J Christiania den 12 September Anno 1690 - hadde Anthonnj Brinchmand innkvartert 3 soldater i sitt hjem i Søndre Qvarter i Kristiania. Han er oppført i tilgjengelige Manntall for Byskatten i Kristiania i perioden 1695 til 1730. Han var første gang gift med Agnete Poulsdatter Rødder som døde i 1708. De giftet seg i 1690, hun 28 år og han 44 år gamle. De fikk 12 (?) barn, hvorav 9 døtre og 1 sønn levde opp. Etter hennes død i 1708 avholdtes skifte 16.juni 1710, 10 dager før han gifter seg på nytt, denne gang med Dorothea Stub. Den 26.juni 1710 søkte Antoni om å få gifte seg med Dorothea Hansdatter Stub uten forutgående trolovelse og lysning fra prekestolen. Vielsen fant antagelig sted like etter. Finnes ikke i kirkebøkene. Boet eide 3 gårder hvorav 2 brente i - den ulykkelige ildebrann - (Tollbugata 8?). Den tredje gården ble taksert til 700 riksdaler. Boets formue var 1.096 riksdaler og gjelden 863 riksdaler og 14 skilling. Konens begravelse kostet 200 riksdaler, men av hensyn til barna ville han ikke kreve noe vederlag. Kfr. Kristiania skifteprotokoll 1707(?), s.94. I kopi av - Riss av Kvadraturen i gamle Christiania, utarbeidet av komm. arkivar Finne-Grønn. Panteregisterets nr. er påført. De respektive eiere er påført. Kfr. Panteregisteret i arkivet - side 26, fremgår at Antoni Brinchmann bodde og eide bolig i Tollbugata (som den gangen het Waterstrædet eller Vater-strædet) på søndre side av Tollbugata, på hjørnet mellom Dronningens gate og Skippergata, nåværende Tollbugata 8. Han står som eier 1706, 1715 og 1734 av en bolig der Adam Snekker bodde i 1661, David Warnich i 1705 Jørgen Samuelsen Fane senere, og der Peter Leuch står som eier 1736 og 1744. Ut fra skifteprotokollen (se ovenfor) kan det tyde på at Antoni eide de 3 boligene 200, 201 og 212 (de siste 2 slått sammen – kanskje hadde han sitt skredderverksted her?), hvorav altså 2 gikk med i brannen 1708. Bolig 200 ble bygget opp igjen av stiftsamtsskriver Claus Hansen for 2.800 riksdaler. Antoni eide bolig 212 i 1734, men i 1736 eies den av Peder Leuch, og Antoni leier av ham. Antonis enke Dorothea bodde i bolig 212 i 1744 og leiet da av Peder Leuch. I samme kvartal bodde (eller eide bolig) James Collett, Peder Leuch, Søren Løchstør, bispinne Munch, oberst Dilleben, oberst Wilster. Etter at Oslo brant i 1624 og Christian 4. beordret gjenoppbygging av en ny by i mur og stein, håpet kongen å unngå nye, større bybranner. Oslo, som hadde vært en by vesentlig bestående av trehus, hadde lett blitt offer for flammenes rov flere ganger. Siden 1137 hadde byen brent 8-9 ganger, ofte med fatale utfall. I 1686 ble Kristiania rammet av sin første brannkatastrofe. Murtvangen var ikke gjennomført konsekvent, særlig ikke i den fattigste delen av byen i nord. En tredel av byens hus ble offer for flammenes rov. På 1700-tallet ble det gjort alvorlige anstrengelser for å forhindre nye brannkatastrofer. Vi ser da at byens styre i større grad enn før engasjerte seg i kampen mot ildebrann. Fra begynnelsen av 1700-tallet finnes flere eksempler på at byens magistrat ytret bekymring for den brannfare sjøbodene representerte. De var bygget i tre, og de lå tett i tett. Den 10.oktober 1708 gikk det galt. 60 sjøboder og pakkboder og 40 beboelseshus i byens nederste 2 kvartaler brant ned. Brannen stoppet ikke før den nådde den solide murbebyggelsen fra Christian 4's dager. Denne brannen, og et 2-3 mindre etterfølgende branner førte til at Kongen fastsatte en brannordning av 24.februar 1714, som ga detaljerte forskrifter om byggemåte, branntjeneste og brannredskap. Murtvangen ble utvidet til å gjelde 200 meter rundt bykjernen, og byen fikk et fast brannkorps. Men både i 1720 og 1721 herjet ilden i Kristiania. I 1733 godkjente kongen nye og mer restriktive regler for brannvesenet i Oslo, særlig ble straffene for uaktsom omgang med ild skjerpet. Piper som var mye i bruk, skulle feies opp til 6 ganger i året. Det ble forbud mot bruk av levende lys, blant annet på loft og i stall, og tjenestefolk fikk ikke tenne lys eller legge i ovn eller peis uten herren eller fruens samtykke. Utenfor hver gård skulle det dessuten stå en tønne med vann. I 1787 utarbeidet magistraten en fortegnelse over alle gårder i byen og hvilke brannredskaper hver enkelt gård skulle være oppsatt med. I følge Brannanordning av 24.februar 1714 skulle utstyret følge huset, ikke eier. Jo større gården var, jo flere bøtter og spann skulle den ha. Omtrent samtidig ble det vanlig med faste brannvakter om natten i byen. 10 vektere gikk rundt og patruljerte, klar til å slukke eventuelle branntilløp. James Collett og hustru, som er nevnt flere ganger som faddere til Antoni og Agnetes barn, var trelasthandler og fra 1.desember 1703 kommerceråd James Collett, (1655-1727). James Collett var stamfar til den norske Collett-slekten. Han innvandret fra England 1683 og ble gift 21.juli 1686 med Karen Leuch (1666-1745), datter av Peder Nielsen Leuch (Leuck) (1636-1693). Peder Nielsen Leuch var skreddersvenn, kramkar, trelasthandler og rådmann i Kristiania, og som ved første ekteskap med Anne Mortensdatter Heide (1661-1684) ble eier av Bogstad. Andre ekteskap med Alhed Johansdatter Krefting (1653-1729), datter av Bærums Verks eier Johan Krefting (1618-1674). Peder Nielsen Leuchs far var Niels Pedersen (d.1675), lavettmaker på Akershus. Peder Nielsen Leuch tok navnet etter Conrad Lauritzen Leuch (d.ca.1632), som var hans mor Karen Thomasdatters første mann. Peder Nielsen Leuchs sønn Morten Leuch (1665-1717) overtok Bogstad, var stadskaptein og god venn av kommerceråd James Collett (og også fadder for Antoni og Dorotheas barn). To av Mortens sønner var Niels Leuch (1700-1760) og Peder Leuch (1692-1746) og 4 døtre. Den eldste av døtrene, Karen Leuch (1694-1765), ble gift med Iver Eliæsen. Peder Leuchs sønn, trelasthandler Morten Leuch d.y. (1732-1768), ble 1758 gift med Mathia Collett (1737-1801), hans tremenning og søster til James Collett 3. Morten Leuch overtok Bogstad og gjenopplivet 1755 sin bestefars handelshus og trelasteksportfirma Collett & Leuch sammen James Collett 3 (1728-1794), gift med Karen Leuch. Hver av dem ble gift med sin kompanjongs søster. Handelshuset var grunnlagt av Peter Collett 1 (1694-1740) og Peder Leuch (1692-1746). Ved Morten Leuch d.y.'s død 1768 overtok James Collett forretningen og i 1786 da han opptok sin sønn Peter i firmaet ble firmanavnet endret til Collett & Søn. Leuch-slekten døde ut med Poul Leuch 1825. Sammen med Iver Eliæsen (1683-1753) anla Morten Leuch d.y. i 1736 en mølle, Nedre Papirmølle, ved Labakkfallene i Akerselven. Nedre og Øvre Papirmølle ble drevet i fellesskap i perioden 1748-1798, den øvre kalles også Bentse Brug. I 1798 overtok Fredrik Glad på Grefsen gård møllen som fikk sitt navn etter ham. Glads mølle er (pr.2006) den eldste av alle fabrikkbygninger langs Akerselven. I 1982 ble bygningen restaurert av Stenersens trykkeri. | Brinchmann, Anthonius (I982)
|
| 2410 | En gaardmand i Binderup, født samme steds 1763 d. 27 januar Fader .. Ole Pedersen, en gaardmand i Binderup og hans moder Anna Christina Hans Nissen ... Ægteskab d. 15. November 1782 med Elisabeth Nis Datter fra Agtrup med hvem han var gift i 23 år, samt 6 børn, nemlig 5 sønner 1. Ole (Wolle), 2. Nis, 3. Hans, 4. Peder, 5. Lars og 1 datter Anne Kirstine, alle i ugift stand. Hans alder 42 år 6 måneder 20 dage. | Olufsen, Jørgen (I4824)
|
| 2411 | En Peder Skram nævnes 1315 blandt hertug Eriks forlovere ved forliget i Nyborg. Han var måske fader til Erik Skram, der gav gods til Løgumkloster for sit lejersted. Sidstnævntes sønnesøns søn, Christiern Skram til Urup, der gjorde sit testamente 1519, blev såret i låret i slaget ved Brænde Kirke og var lam resten af sin levetid. Han var fader til søhelten, hr. Peder Skram (ca. 1503-1581), blandt hvis 18 børn kun skal nævnes Niels Skram til Urup (1555-1601), der var indehaver af forskellige forleninger. Den nyere lidet fremtrædende slægt stammede fra nævnte Christiern Skrams broder, Ove Skram til Hammergård og Dejbjerglund. En af dennes efterkommere, Valdemar Skram til Sjelleskovgård og Todbøl (1617-1693), underskrev Suverænitetsakten 1661. Hans sønnesøn, kaptajn Valdemar Skram, der var død 1722, blev vistnok slægtens sidste mand. | Skram, Cecilie Pedersdatter (I5168)
|
| 2412 | En Peder Skram nævnes 1315 blandt hertug Eriks forlovere ved forliget i Nyborg. Han var måske fader til Erik Skram, der gav gods til Løgumkloster for sit lejersted. Sidstnævntes sønnesøns søn, Christiern Skram til Urup, der gjorde sit testamente 1519, blev såret i låret i slaget ved Brænde Kirke og var lam resten af sin levetid. Han var fader til søhelten, hr. Peder Skram (ca. 1503-1581), blandt hvis 18 børn kun skal nævnes Niels Skram til Urup (1555-1601), der var indehaver af forskellige forleninger. Den nyere lidet fremtrædende slægt stammede fra nævnte Christiern Skrams broder, Ove Skram til Hammergård og Dejbjerglund. En af dennes efterkommere, Valdemar Skram til Sjelleskovgård og Todbøl (1617-1693), underskrev Suverænitetsakten 1661. Hans sønnesøn, kaptajn Valdemar Skram, der var død 1722, blev vistnok slægtens sidste mand. | Skram, Peder Jacobsen (I5177)
|
| 2413 | En Peder Skram nævnes 1315 blandt hertug Eriks forlovere ved forliget i Nyborg. Han var måske fader til Erik Skram, der gav gods til Løgumkloster for sit lejersted. Sidstnævntes sønnesøns søn, Christiern Skram til Urup, der gjorde sit testamente 1519, blev såret i låret i slaget ved Brænde Kirke og var lam resten af sin levetid. Han var fader til søhelten, hr. Peder Skram (ca. 1503-1581), blandt hvis 18 børn kun skal nævnes Niels Skram til Urup (1555-1601), der var indehaver af forskellige forleninger. Den nyere lidet fremtrædende slægt stammede fra nævnte Christiern Skrams broder, Ove Skram til Hammergård og Dejbjerglund. En af dennes efterkommere, Valdemar Skram til Sjelleskovgård og Todbøl (1617-1693), underskrev Suverænitetsakten 1661. Hans sønnesøn, kaptajn Valdemar Skram, der var død 1722, blev vistnok slægtens sidste mand. | Skram, Jacob (I5179)
|
| 2414 | En slægt Larsen fra Biersted sogn (Kær herred) Nordisk Slægtsforskning ApS, Skringstrup, Skals, 1983]: ... Christen Nielsen der mærkværdigvis ogsaa kaldes Christen Laursen | Nielsen, Christen (I1609)
|
| 2415 | En stor, ny Lærredsdug, en stor Gryde, en høj. elektrisk Messinglampe med Silkeskærm er tilsalg. Jacob Danefærdsvej 8, St. tv. Weikop | Weikop, Carl Ludvig Vilhelm (I507)
|
| 2416 | En stor, ny Lærredsdug, en stor Gryde, en høj. elektrisk Messinglampe med Silkeskærm er tilsalg. Jacob Danefærdsvej 8, St. tv. Weikop | Hansen, Anna Nikoline (Nikoline) (I514)
|
| 2417 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I441)
|
| 2418 | En ung pige som er i huset hos Oskar Jensen, bliver overfaldet på vej hjem mens hun cykler gennem Vadsby. Hun prøves voldtaget, men værger så godt for sig, at overfaldsmanden flygter. Senere bliver en 20 år svagt udviklet mand anholdt for overfaldet. | Jensen, Oskar Emanuel (I19)
|
| 2419 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I455)
|
| 2420 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I452)
|
| 2421 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I455)
|
| 2422 | Engsigen, Brattenvej 13, Jerup | Aaen, Kristen Christensen (I1914)
|
| 2423 | Enke efter Aftægtsmand Christen Christensen i Nørre Brunlynget, forhen Gaardfolk i Neder Budie. 69 år. | Olsdatter, Anne Kirstine (I1902)
|
| 2424 | Enke, Aftægtskone | Larsdatter, Ane Marie (I91)
|
| 2425 | Enke, Lever af sin jord Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information Ane Katrine Nielsdatter, Kvinde, 51, 1794, Enke(mand), Lever af sin jord Niels Jensen, Mand, 20, 1825, Ugift, Hendes søn Inger Andersdatter, Kvinde, 26, 1819, Ugift, Hendes pige Peder Christian Christensen, Mand, 35, 1810, Gift, Steenhugger,indsidder Mariane Christensdatter, Kvinde, 36, 1809, Gift, Hans kone Søren Pedersen, Mand, 8, 1837, Ugift, Deres barn Else Marie Pedersen, Kvinde, 3, 1842, Ugift, Deres barn Maren Pedersen, Kvinde, 1, 1844, Ugift, Deres barn Ane Katrine Jensen, Kvinde, 6, 1839, Ugift, Et opfostringsbarn | Nielsdatter, Ane Catrine (I4895)
|
| 2426 | Enkemand | Weikop, Ferdinand Vilhelm (I448)
|
| 2427 | Enkemand fra Flynderup ved vielse med Anna | Hansen, Cornelius (I6284)
|
| 2428 | Enkemand, alderdomsundersøttet husmand og fisker af Tisvildeleje | Jørgensen, Lars (I89)
|
| 2429 | Enkemand, Arbejdsmand af N. Bjert Thomas Knudsen Skovlund, født i Vamdrup 24/2 44, Konfirm i Bjerning 1860 Palmesøndag, 38 Aar — og Enken Karen Marie Hansine Poulsen, født i Seest 22 Septbr 1846, Konfirm i Vonsild 1 Sønd. 1861, 36 Aar. Forlovere: Niels Peter Hansen, Hjulmand af N. Bjert og Jeppe Jensen, Bryggerkarl i Kolding. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Familie: Thomas Knudsen Skovlund / Karen Marie Hansine Poulsen (F1589)
|
| 2430 | Er det den rigtige RAsmus Nielsen, idet der står at han er gift med Maren Larsen. Hvor kommer dette Larsen fra, da Rasmus var gift med Maren Hansdatter, hvis far ved Hars Jacobsen. | Nielsen, Rasmus (I2564)
|
| 2431 | Er det den samme person som står nævnt på Politiregistretbladet i 1892 for forældrene til hendes ægtemand, Frode. På dette blad står nævnt en person ved navn Marie Christine uden dato angivet. På senere policetiregister og folketællinger for Ole og Caroline Nielsen står hun ikke nævnt. | Olsen, Bertha Marie Kristine (I2183)
|
| 2432 | Er det ham? U.S. World War II Army Enlistment Records, 1938-1946 U.S. World War II Army Enlistment Records, 1938-1946 Name: Harry E Jensen Birth Year: 1907 Race: White, citizen (White) Nativity State or Country: Oregon State of Residence: Oregon County or City: Multnomah Enlistment Date: 16 Aug 1943 Enlistment State: Oregon Enlistment City: Portland Branch: No branch assignment Branch Code: No branch assignment Grade: Private Grade Code: Private Term of Enlistment: Enlistment for the duration of the War or other emergency, plus six months, subject to the discretion of the President or otherwise according to law Component: Selectees (Enlisted Men) Source: Civil Life Education: 4 years of high school Civil Occupation: Skilled linemen and servicemen, telegraph, telephone, and power Marital Status: Married Height: 00 Weight: 000 | Jensen, Harry (I1937)
|
| 2433 | Er dette Ane Katrine? Her står magleby, men det stemmer ikke helt overens med de 3 stedet som står ved folketællingerne: Krummerup, Asminderød og Skælskør Name: Ane Kathrine Larsdatter Gender: Female Christening Date: 28 Apr 1821 Christening Place: MAGLEBY, SORO, DENMARK Father's Name: Lars Pedersen Mother's Name: Bodil Pedersdr Indexing Project (Batch) Number: C22215-2 System Origin: Denmark-ODM GS Film number: 0052432 V. 4 Citing this Record: "Denmark, Baptisms, 1618-1923," index, FamilySearch (https://familysearch.org/pal:/MM9.1.1/XB9N-GPP : accessed 25 January 2015), Ane Kathrine Larsdatter, 28 Apr 1821; citing MAGLEBY, SORO, DENMARK; FHL microfilm 0052432 V. 4. | Larsdatter, Ane Catrine (I92)
|
| 2434 | ER DETTE DEN RIGTIGE FAR TIL ANNE? HANS ER KUN 12 ÅR DA ANNE BLIVER FØDT! | Saxesen, Hans (I3499)
|
| 2435 | ER DETTE HENDE????? Der står Rose Wilkes | Jensen, Rosa Martine (I1560)
|
| 2436 | Er dette rigtigt - ikke sikker | Dyrlund, Christen Nielsen (I2336)
|
| 2437 | ER DETTE RIGTIGT???? ------------------------- Ved folketællingen i 1840 er Ane Sophie Weicob fundet. Hun bor logerende hos Frederik Henrichsen,hvilket passer godt sammen med Frederick Herinricksen, som er søn af Henriette Weikop. Der passer perfekt med alder idet Henriettes søn er født i 1806 som er samme år som folketællingen refererer til. Det er næsten et for stort sammenfald til ikke at være ham når man tager at han bor sammen med en Weikop. Hvem er denne Weikop så? Det skulle være en person som er født i 1767. Hvilke Weikop kvinder findes der så i stamtræet som kunne passe med Ane Sophie? Der er * Henrica, som er født i 1771. * Maria Elisabeth (Fredericks mor), som er født i 1776 Det er dermed i stamtræet indføjet som værende hans mor Henriette, også selvom der er 4 års forskel, hvilket dogofte ses i folketællinger. Navnet er dog det største problem, for hvordan kan Ane Sophie blive til Henriette? | Weikop, Henrica (Henriette/Hendriette) (I535)
|
| 2438 | ER DETTE RIGTIGT???? ------------------------- Ved folketællingen i 1840 er Ane Sophie Weicob fundet. Hun bor logerende hos Frederik Henrichsen,hvilket passer godt sammen med Frederick Herinricksen, som er søn af Henriette Weikop. Der passer perfekt med alder idet Henriettes søn er født i 1806 som er samme år som folketællingen refererer til. Det er næsten et for stort sammenfald til ikke at være ham når man tager at han bor sammen med en Weikop. Hvem er denne Weikop så? Det skulle være en person som er født i 1767. Hvilke Weikop kvinder findes der så i stamtræet som kunne passe med Ane Sophie? Der er * Henrica, som er født i 1771. * Maria Elisabeth (Fredericks mor), som er født i 1776 Det er dermed i stamtræet indføjet som værende hans mor Henriette, også selvom der er 4 års forskel, hvilket dogofte ses i folketællinger. Navnet er dog det største problem, for hvordan kan Ane Sophie blive til Henriette? | Henrichsen, Friderich Christian (I861)
|
| 2439 | Er død fra 10/10 1943, da han ved vielsen af sønnen Senius står som værende død Ved død af sønnen Ernst Viggo i 1938 står Jens som værende pensioneret | Christiansen, Jens (I3125)
|
| 2440 | Er død ved vielsen af datteren Erna | Sørensen, Anna Martine (I3861)
|
| 2441 | Er efterlevende til Frandts, som dør i 1733 og med skifte i 1734 | Nielsdatter, Karen (I6262)
|
| 2442 | Er født i Kirke Hvalsø, hvor kirkebogen først begynder fra 1771, idet præstegården og kirkebogen brændte det år. | Nielsen, Christopher (I2375)
|
| 2443 | Er i live ved moderens død i 1786 | Lauritzdatter, Anna Maria (I5126)
|
| 2444 | Er ikke helt sikker på dette. Har ikke fundet bevis [KW] | Maenhout, Leo (I939)
|
| 2445 | Er ikke med på FT 1880 | Pedersen, Øllegaard (I5226)
|
| 2446 | Er ikke med ved FT 1850 | Bech, Charlotte Elisabeth (I6183)
|
| 2447 | Er jvf. Holmens hæderstegn angivet til at være mastemager. Han står i oversigten, men har søgt i selve protokol bøgerne, men kan ikke finde ham. Spørgsmålet er hvordan han er kommet til at stå i oversigten. Dette passer godt med at han skulle have medaljen i 1826 --- tømrer ved Holmen 1808 4 comp, 3 cl, 205 1816: 2 Div, 4 komp, no 176 >1826: 2 Div, 4 comp, no 186 ---- Udfra KB ved død kan fødsels ikke udledes ------------- København, København (Staden), Christianshavn Kvarter, Christianshavns Kvarter, Matr. 202, 696, FT-1801 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Andreas Weikop 27 Gift Tømmerm. Anne Cathrine Hansen 31 Gift g Andr. Weikop Marie Elisabeth 1 Ugift Plejebarn | Weikop, Johan Andreas (Andreas) (I496)
|
| 2448 | Er lidt i tvivl om det er deres søn eller om det er et plejebarn, pga. efterhavnet Pedersen (som burde være Hansen) | Pedersen, Mathias (I2555)
|
| 2449 | Erførst gift med en 20 år ældre mand. Han dør da Jensine er knap 40 år. Herefter gifter hun sig med Anders Christian (min tip-oldefar) som er jævnaldrede. De får 2 børn. På dette tidspunkt har Anders Christian været i USA i 1882-1883 mener kommet tilbage. | Lauritsen, Jensine Nikoline (I958)
|
| 2450 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I3744)
|
Dansk
