Match 3,051 til 3,100 fra 5,989
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3051 | Haderslev, Frøs, Rødding (Slesvigsk), Brændstrup,, 184, FT-1860, C3507 Nis Peter Lund, 27, Gift, lever af Krohold,, Rødding Sogn Haderslev Amt Mette Pedersdatter, 28, Gift, hans Kone,, Lintrup Sogn Haderslev Amt Peter Steffensen Lund, 5, Ugift, deres Barn,, Brændstrup, Rødding Sogn Marie Kirstine Lund, 3, Ugift, deres Barn,, Brændstrup, Rødding Sogn Maren Kathrine Lund, 1, Ugift, deres Barn,, Brændstrup, Rødding Sogn Niels Peter Lund, 56, Enkemand, Kromandens Fader, Kapitalist,, Rødding Sogn Haderslev Amt Kirstine Andersen, 18, Ugift, Tjenestepige,, Brændstrup, Rødding Sogn Heinrik Poge, 31, Ugift, Steenhugger,, Holsteen Heinrich Hygenberg, 22, Ugift, Steenhugger,, Lübek | Lund, Nis Peter (I4361)
|
| 3052 | Haderslev,Frøs,Rødding,Rødding,En Gaard Skakkenborger,7 F a,FT-1845,C1889 Niels Peter Lund, 40, Gift, Gaardbruger og Kroemand, Rødding Marie Kjerstine Schmidt, 39, Gift, hans Kone, Do[Rødding] Sören Lund, 16, Ugift, Deres Börn, Do[Rødding] Nis Peter Lund, 12, -, Deres Börn, Do[Rødding] Marthe Catrine Lund, 6, -, Deres Börn, Do[Rødding] Severin Andreas Schmidt, 20, Ugift, Logerende fra Hadersleb amt,som besöge Höiskolen., Hadersleb Christian Eriksen Ravn, 19, Ugift, Logerende fra Hadersleb amt,som besöge Höiskolen., Øisbye Nis Nissen, 19, Ugift, Logerende fra Hadersleb amt,som besöge Höiskolen., Do [Øisbye] Hans Bramsensgaard, 20, Ugift, Logerende fra Hadersleb amt,som besöge Höiskolen., Wilstrup Niels Christian Jensen, 19, Ugift, Tjenestefolk, Feuling,Ribe amt Jens Roederd??, 66, Ugift, Tjenestefolk, Thisted Amt Mette Catrine Haase, 25, Ugift, Tjenestefolk, Rødding Kirstine Marie Birkedahl, 20, Ugift, Tjenestefolk, Rødding | Lund, Niels Petersen (I4358)
|
| 3053 | Han blev Elev af Billedhugger H. V. Bissen og besøgte fra 1847 til 1855 Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt 1854. Bentzen begyndte at udstille 1852 og har som Billedhugger, foruden et Konkursarbejde, Gruppen »Moderkærlighed« (1857), kun udstillet Portræter, dels i Medaillon, dels i Buster, deriblandt Konferensraad Bræstrups Buste (Frdborg. Mus.), Frederik Barfods (smstds.) og Professor Gades Portrætmedaillon. Han har tillige i Aarene 1861— 70 flere Gange udstillet Genremalerier, saaledes 1870 "Billed-hugger Bissen i sit Atelier" Som Billedhugger har han arbejdet i Marmor såvel for den ældre som for den yngre Bissen. Han har udført Portræter til en Del Gravmæler eller Mindesmærker, saaledes i Buste: -Kammer-herre Rønnenkamp og Gemalinde (1870— 74 Næsbyholm) -Kammer-herre Scavenius (1870, Gjorslev Have) -Kammerherre Sehested-Juel og Gemalinde (1883, Ravnholt) -Grev Ernst Schimmelmann (1888, Linden-borg) -Rustmester Christensen (1884, Garnisons Kirkeg.), I Medaillon: Rasmus Nyerup (Assistens Kirkeg.) og flere. Efter Billedhugger Malthes Død blev Bentzen fra den i. Juni 1893 Konservator ved Statens Skulptursamling. Hans Søn, Vilhelm Christian Jørgen Bentzen født den 29. September 1862 i København, besøgte Kunstakademiets For-beredelses- og Dekorationsklasse 1882— 87 og udstillede i 1884 og 1887 »Et Frokostbord« og »Blomsterbillede«. Han døde af Brystsyge den 31. Januar 1888. | Bentzen, Edward Harald (I1217)
|
| 3054 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I4690)
|
| 3055 | Han blev gift med Emmy Larsen, født 10 mar 1916. | Jensen, Knud Harry (I6564)
|
| 3056 | Han blev indkaldt som konservator af året XIV: på tidspunktet for registrering blev han kendt som "journalist"; hans beskrivelse: han var 1,73 m høj og havde stærkt blondt hår, blonde øjenbryn, en stor tyk næse og læsioner fra barndomskopper, hvilket var almindeligt på det tidspunkt. Han blev godkendt til tjeneste og anbragt i reserve med partinummer 38. Han blev til sidst erstattet af Jean Konynck fra Watervliet. I slutningen af ??1817 købte Jan Baptist "... et beskyttet, beskyttet og beklædt gårdtæppe" med 4 ha 5 til 34 ca jord i Sint Jorispolder i Waterdijk vest for Noorddijk fra Pieter van Hecke, søn af Josephus og Marie Brey, en voksen ung mand, der var tjenestepige hos Francies Wauters i Assenede. Gården blev anklaget med en interesse på 1500 hollandske gulden med en interesse på 64,28 gulden om året omkring den 25. september og en interesse på 600 gulden med en interesse på 25,71 gulden om året omkring 5. december; det blev lejet til Francies Bernard Gyselman for 126 gulden om året, der skulle betales den 30. september. Den 28. oktober 1817 satte notar Cornelius Van De Wattijne van Bassevelde hjemstedet til 2100 hollandske gulden, da de indkaldte det i "vandrerhjemmet kaldet Black Lion", beboet af Jacobus Bernardus Steyaert ved Dorp i Bassevelde. Jan Baptist steg til 2700 gylden den 11. november, Francies Bernard Dobbelaere, stedfortrædende borgmester i Bassevelde steg til 2750 og Jan Baptist igen til 2800 gylden. Salget blev derefter lukket. I 1820 lejede Jan Baptist den samme gård til de samme Francies Bernard Gyselman til 133,71 gylden i 8 år. Halvvejs gennem 1821 besluttede Jan Baptist, hans niece Sofie og deres tante og tante Maria Anna Van Zele fra Boekhoute at sælge deres fælles ejendomme: salg 1: 2 målt og 50 stænger såning i Vent i Bassevelde, salg 2: 3 målt og 64 stænger jord i de Meersch i Bassevelde. køb 3: 3 målt jord nordpå forrige parti. parti 4: 4 målt og 223 stænger jord igen nord til tidligere parti. salg 5: 300 stænger "het rafaelken" i Oosteeklo , sydvest for "... gaden langs hvilken dette parti fører til gaden i Oosthoek naer Muykhem ... " salg 6: 717 jordstænger" den criel "i Oosteeklo, vest for parti 5; salg 7: 588 stængler af frøplante" de molekens "i Oosteeklo. salg 8, 9 og 10: tre stykker såningsjord :" den forreste bjælke, den midterste bjælke og agterstenbjælken "i Oosteeklo, tilsammen 5 målte og 200 stænger. Køb 2,3,4 tilhørte den 5/8 Maria Anna Van Zele og hendes mand og 3/8 Jan Baptist og Sofie sammen køb 1 og 5 10 tilhørte de to sidstnævnte. Den 14.6.1821 fandt tilpasningen sted: køb 1, 6 og 7 blev indført for henholdsvis 400, 400 og 300 hollandske gylden (vi lever i den hollandske periode!) Af Asseneedse viderechter De Guchtenaere, der bor i Boekhoute; Jan Baptist tilbød at købe 2,3,4,9 og 10 med hhv. 400, 400, 450, 300 og 275 gylden, mens Sofies manager valgte salg 5 og 8 for henholdsvis 160 og 300 gylden. Ti dage senere fandt det endelige salg sted i kroen Jacobus Steyaert på Dorp i Bassevelde : Joannes Braet og hans søster Sofie Braet købte jorden i Vent for 515 gylden, mens fredsret De Guchtenaere absorberede køb 2,3 og 4 for 2100 gylden sammen; resten blev trukket tilbage. Et par måneder senere vil Jan Baptist og Sofie også adskille deres fælles ejendom, og Jan Baptist fik skæbne med: "het rafaelken" i Oosteeklo; Hofstedeken med jord, cheyns, brygning kedel og hængende i Waterdijk; landene, enge, fiskeri og træer, slutningen af ??diget og alle træerne, "begyndende aen den Boekhoutsen eller såkaldt filippinsk diget ..." i Sint Janspolder i Assenede og delvis Boekhoute; Hofstedeken med jord og træer i Kapellepolder i Boekhoute; 6 stykker jord, 4 partier og yderligere 6 partier såjord i samme polder i Boekhoute tre huslejer. Jan Baptist var i hænderne på civilretlig notar i næsten et helt år og indirekte i fredsretfærdighedens; det kostede ham en masse penge. I slutningen af ??december så han sandsynligvis bunden af ??sin ejendom og lånte 1428 gulden nøjagtigt fra den berømte fredsretsret med en rente på 5% og skulle tilbagebetales inden for 7 år: han pantsatte jorden, fiskeriet, engen og træerne for dette. Sint Janspolder i Assenede og Boekhoute, som blev anslået til mere end 4700 gulden under tildelingen med Sofie. I den hollandske periode var han den syvende rigeste skatteyder i kantonen Assenede [137] . Joannes blev gift i Bassevelde den 28. august 1801 med Joanna Theresia de Roo (° Bassevelde 14/11/1782 - † Boekhoute 21/9/1858), datter af Petrus Bernardus de Roo og Joanna Catharina Gyselman (datter af Petrus Ambrosius igen se Va). ---- Oroninal text from source Hij werd opgeroepen als conscrit van het jaar XIV: bij zijn inschrijving stond hij bekend als "journalier"; zijn signalement: hij was 1,73m groot en had sterk blond haar, blonde wenkbrauwen, grote dikke neus en letsels van kinderpokjes, wat in die tijd wel vaak voorkwam. Hij werd goedgekeurd voor de dienst en met het lot nr 38 in de reserve opgenomen. Uiteindelijk werd hij vervangen door Jean Konynck uit Watervliet. Einde 1817 kocht Jan Baptist "... een behuysd, beschuerd en verder betimmerd hofstedeken" met 4 ha 5 a 34 ca land in de Sint Jorispolder te Waterdijk ten westen van de Noorddijk, van Pieter van Hecke, zoon van Josephus en Marie Brey, een meerderjarige jongman die dienstbode was bij Francies Wauters te Assenede. De hofstede was wel belast met een rente van 1500 nederlandse guldens met een intrest van 64,28 gulden per jaar rond 25 september en een rente van 600 gulden met een intrest van 25,71 gulden per jaar rond 5 december; zij was verpacht aan Francies Bernard Gyselman voor 126 gulden per jaar te betalen op 30 september. Op 28.10.1817 stelde notaris Cornelius Van De Wattijne van Bassevelde de hofstede in voor 2100 nederlandse gulden bij het oproepen in "de hostelerey genaemd den Zwarten Leeuw", bewoond door Jacobus Bernardus Steyaert op het Dorp te Bassevelde. Jan Baptist verhoogde op 11 november tot 2700 gulden, Francies Bernard Dobbelaere, adjunct van de burgemeester te Bassevelde verhoogde tot 2750 en Jan Baptist opnieuw tot 2800 gulden. De koop werd daarna afgesloten. In 1820 verhuurde Jan Baptist datzelfde hofstedeke aan dezelfde Francies Bernard Gyselman voor 133,71 gulden voor 8 jaar. Halverwege 1821 besloten Jan Baptist, zijn nicht Sofie en hun tante en groottante Maria Anna Van Zele uit Boekhoute hun gemeenschappelijke eigendommen te verkopen: koop 1: 2 gemeten en 50 roeden zaailand in de Vent te Bassevelde koop 2: 3 gemeten en 64 roeden land in de Meersch te Bassevelde. koop 3: 3 gemeten land ten noorden aan vorige partij. koop 4: 4 gemeten en 223 roeden land nog eens ten noorden aan vorige partij. koop 5: 300 roeden "het rafaelken"te Oosteeklo ten zuidwesten van "... het straetjen langswelk deze partij uytwegt tot in de straete van de Oosthoek naer Muykhem..." koop 6: 717 roeden land "den criel"te Oosteeklo, ten westen van koop 5; koop 7: 588 roeden zaailand "de molekens" te Oosteeklo. koop 8, 9 en 10: drie stukken zaailand: "de voorsten reep, de middenreep en de agtersten reep" te Oosteeklo, samen 5 gemeten en 200 roeden. Kopen 2,3,4 behoorden voor 5/8 aan Maria Anna Van Zele en haar man en 3/8 aan Jan Baptist en Sofie samen; kopen 1 en 5 10 behoorden aan de laatste twee. Op 14.6.1821 had de instel plaats: kopen 1, 6 en 7 werden resp voor 400, 400 en 300 nederlandse gulden (we leven in de Nederlandse periode!) ingesteld door de in Boekhoute wonende Asseneedse verderechter De Guchtenaere; Jan Baptist bood zich aan voor kopen 2,3,4,9 en 10 met resp. 400, 400, 450, 300, en 275 gulden terwijl de zaakvoerder van Sofie koop 5 en 8 voor resp 160 en 300 gulden verkoos. Vertien dagen later had de definitieve verkoping plaats in de herberg van Jacobus Steyaert op het Dorp te Bassevelde: Joannes Braet en zijn zuster Sofie Braet kochten het land in de Vent voor 515 gulden, terwijl vrederechter De Guchtenaere kopen 2,3 en 4 opslokte voor 2100 gulden samen; de rest werd ingetrokken. Enige maanden later willen Jan Baptist en Sofie eveneens hun gemeenschappelijke eigendommen scheiden en het lot bedeelde Jan Baptist met: "het rafaelken" te Oosteeklo; het hofstedeken met land, cheyns, brouwketel en afhangen te Waterdijk; de landen, weide, visserij en bomen, het einde dijk en al de bomen, "beginnende aen den boekhoutsen of zoogenaemde philippiense dijk..." in de Sint Janspolder te Assenede en deels Boekhoute; het hofstedeken met land en bomen in de Kapellepolder te Boekhoute; 6 stukjes land, 4 partijen en nog eens 6 partijen zaailand in dezelfde polder te Boekhoute drie renten. Jan Baptist zat bijna een gans jaar in de handen van de notaris en onrechtstreeks in die van de vrederechter; het kostte hem een pak geld. Eind december zag hij waarschijnlijk de bodem van zijn bezit en leende hij 1428 gulden precies bij die fameuze vrederechter met een interst van 5% en terug te betalen binnen de 7 jaar: hij hypotheceerde daarvoor het land, de visserij, de weide en de bomen in de Sint Janspolder te Assenede en Boekhoute, die bij de verkaveling met Sofie op ruim 4700 gulden geschat waren. Tijdens de Hollandse periode was hij de zevende rijkste belasingbetaler van het kanton Assenede[137]. Joannes is getrouwd in Bassevelde op 28 augustus 1801 met Joanna Theresia de Roo (° Bassevelde 14/11/1782 - † Boekhoute 21/9/1858), dochter van Petrus Bernardus de Roo en Joanna Catharina Gyselman (op haar beurt dochter van Petrus Ambrosius zie Va). | van Zele, Joannes baptist (I6091)
|
| 3057 | han bliver arvefæster af Ny Kappelevgård, Kildebrønde (Se "Greve Kildebrønde SognesHistorie".1967) | Folmersen, Hans (I145)
|
| 3058 | Han deltog i 1. verdenskrig og var i Tyskland. Han fik granat chok og overvandt det aldrig. | Jensen, Jens Michael (I465)
|
| 3059 | Han døde før sin mor, som døde 14-8-1666 | Ryckaert, Petrus (I5587)
|
| 3060 | Han er Fadder ved sin søsters barn Niels Marius Andersens dåb. | Smith, Claus Bertrand Christensen (I2345)
|
| 3061 | Han er gift i Boekhoute den 5/5/1848 med Lucia Gyselman (° Boekhoute 12/12/1826), datter af Francies Bernard og Joanna Carolina Aelbrecht. De opdrættede i Sint-Jorispolder på Noorddijk indtil hans død den 20/10/1849. Lucia døde i Boekhoute den 11/1/1864; hun blev gift igen med landmand Leo De Smet (° Boekhoute 9/1/1817), søn af Jacobus Franciscus og Joanne Therese Matthys. Bruno og Lucie havde ingen børn. | Ryckaert, Bruno (I5467)
|
| 3062 | Han får gården ved at ægte Peder Jørgensens enke. Gården hører under Gjeddesdal. Ved broderen Anders' vielse 1828 er Niels forlover og betegnes gårdmand i Mosede. | Svendsen, Niels (I133)
|
| 3063 | Han har i 1747 fået borgerskab i Haderslev som skipper og følger derved i sine slægtninges, Erich (Jørgensen) Hundevad og Jørgen (Jørgensen) Hundevad - begge med tilføjelsen >senior< - fodspor. Claus Jørgensen flytter dog åbenbart ikke til Haderslev, idet hans bryllup, de to yngste børns dåb samt hans og hans hustrus begravelser er registreret i Vonsbæk kirkebog. Det var dog heller ikke nødvendigt for en skipper at bo i byen, idet havnen i Haderslev på denne tid var næsten umulig at anløbe på grund af fjordens tilmudring. Byens egentlige havn lå derfor ved Stevelt, hvorfra skibenes last blev fragtet ind til byen på pramme. 1750 er han blevet gift med Bodel Maria (1724- 1797), datter af Nis Hierresen (1695-1747) og Maren Hansdatter (1697-1788) i Feldum. Claus Jørgensen Hundevad sejlede med sit eget skib, en enmastet galease ved navn >Sct. Michael<, blandt andet på Liverpool med salt og tobak. Skibet var bygget i Haderslev i 1746, og var på dette tidspunkt det yngste af de kun 6 skibe, der var hjemmehørende i Haderslev. 1748 og 1749 fik han Algiersk pas. I 1600-tallet begyndte barbareskerne (maurere fordrevet fra Spanien), bosat i Algier, Marokko og Tunis, at drive sørøveri i Middelhavet. Skibe blev opbragt og plyndret, og besætningen og eventuelle passagerer blev solgt som slaver. I første omgang skete frikøbet af disse >slaver< ved frivillige indsamlinger, men efterhånden blev piraterne så grådige, at Frederik IV 1715 oprettede en >slavekasse<, hvortil midlerne skulle komme fra to årlige indsamlinger i landets kirker, samt fra en last- og mandskabsafgift, som alle skibe, der sejlede vestover, skulle betale. Denne praksis med løskøbelse af den enkelte fange var 1736 blevet så bekostelig, (der forlangtes ca. 1000 rigsdaler pr. fange), at staten forsøgte at få en ordning, lig den Sverige havde indgået 1731 med dejen (fyrsten) af Algier. 1745 lykkedes det at få en aftale i stand, der sikrede respekt for skibe under dansk flag. Dejen tog sig dog klækkeligt betalt for freden, idet kongen skulle betale militærudstyr, træ m.m. til en værdi af 58.000 rigsdaler, som en engangsgave, og desuden skulle der årligt leveres halvdelen af gaven. Danske skibe, der skulle igennem det farlige sørøverområde, fik af Kommercekollegiet i København udstedt et fripas, et >Algiersk pas<, der skulle sikre dem, mod udplyndring. Claus Jørgensen Hundevad må således have været i Middelhavet med sit skib. >Sct. Michael< forliste dog i 1753, men han må være fortsat med at sejle, idet han endnu ved sin begravelsen kaldes skipper. | Hundevad, Claus Jørgensen (I4755)
|
| 3064 | Han har købt den til selveje og bor på dette tidspunkt på Gymoes | Termansen, Christen (I4011)
|
| 3065 | Han havde været skibe i Kaprijk. Hans enke giftede sig igen med Guido Hercke året efter. Ved Petrus 'død levede fire børn stadig: Jacobus, Balduinus, Eugenius Bernardus og Joanna. (SAE 1017/199) | Familie: Petrus Wauters / Judoca de Coorebyter (F1885)
|
| 3066 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1736)
|
| 3067 | Han trak nummer 26 i militslotteriet 1835, var 1.794 m høj og anmodede om fritagelse for døvhed og deformitet af brystet. Han blev derefter fuldt fritaget den 23.3.1835. En afgørelse truffet af den provinsielle ledelse den 25.7.1835 brød denne undtagelse, og Donatus blev indskrevet i det niende linjeregiment den 6. august. Han fik lov til at blive erstattet den 16. april 1836 og blev ikke effektivt erstattet indtil 15. juli 1837 af Ivo Leon Ego fra Boekhoute , der havde trukket nummer 13 i 1827. Den 1. august vendte Donatus tilbage på ubestemt orlov [139]. Denne udskiftning kostede Donatus (eller hans forældre) 1500 franc, da Ivo blev afskediget. Men under tjenesten måtte de betale 4,5% rente. Han var en junior civilretlig notar og boede i Weststraat ifølge befolkningsregisteret fra 1846-1861 på husnummer A 81 og fra 1861-1880 nr 5. Hans fætter Charles boede hos ham. Marie Ghislain, der fortsatte med at bo der efter Donatus 'død. Ved pakken med sin bror Engelbertus den 20.8.1875 arvede den daværende næsten 60-årige Donatus følgende: Meget såjord i Boekhoute Kapellepolder sektion A 261 262, størrelse 2ha 13a, anslået til 9.560 franc. Et parti såjord i 6 stykker i Assenede Sint Albertpolder sektion A 194d, størrelse 2ha 23a 50ca, anslået til 10033 franc. Hofstedeke med hus i Sint Joorispolder i Watervliet, sektion C 1051 1055 og delvist på Boekhoute sektion A 783 786, stor 4ha 20a 70ca, anslået til 18880 franc. Blok af såjord 'de syv målte' i Boekhoute Sint Jorispolder, vest for Noorddijk, sektion A 796 799, størrelse 3ha 26a 30ca, anslået til 14646 franc. Hus med stald og jord i Boekhoute Dorp, nord for Kallesraat, sektion B 636 637, størrelse 4a 50ca, anslået til 5000 franc. To-familiehus med stald, jord og græsarealer i Boekhoute Laureinepolder, distrikt Haven, vest for Kapellepolderdijk, sektion A 539a, 539b, 542, størrelse 44a 60ca, anslået til 4000 franc. Hus med stald, lodning og depot i Boekhoute for enden og nord for Kallestraat, sektion 616a og 617a, størrelse 7a 80ca, anslået til 4000 franc. Hus med smisse og stalde i Boekhoute vest for nr. 7, sektion B 615a og 615abis, størrelse 14a 10ca, anslået til 4000 franc. Fem partier såning 'de elleve målt' i Venthoek i Bassevelde , sektion C 1240 1241, 1245, 1248 1249, anslået til 7037 franc. To partier såjord ved Boekhoute i Sint Jorispolder, der støder op til nr. 4, sektion A 794 795, anslået til 4260 franc. Et parti såjord i Sint Pieterspolder i Sas van Gent, nær filippinske, sektion A 1 og 2, størrelse 3 ha 23a 50ca, anslået til 14000 franc. En blok med såjord i 4 stykker i Sint Pieterspolder i Sas van Gent, sektion A 20 22, størrelse 5ha 50a 60ca, anslået til 22146 franc. En blok med såjord i samme polder, sektion A 24, størrelse 4ha 81a 27ca, anslået til 19308 franc. Donatus 'ejendom blev anslået til 136.870 franc, så han modtog 3.216 franc fra sin bror Engelbert. -------- Hij trok bij de militieloting van 1835 het nummer 26, was 1,794m groot en vroeg de vrijstelling wegens doofheid en mismaaktheid aan de borst. Daarop werd hij volledig vrijgesteld op 23.3.1835. Een uitspraak van de Gedeputeerde Staten op 25.7.1835 verbrak die vrijstelling en Donatus werd op 6 augustus ingelijfd in het negende linieregiment. Hij kreeg toelating om zich te laten vervangen op 16 april 1836 en werd pas effectief vervangen op 15.7.1837 door Ivo Leon Ego uit Boekhoute, die in 1827 het nummer 13 getrokken had. Op 1 augustus keerde Donatus voor onbepaald verlof terug[139]. Die vervanging kostte Donatus (of zijn ouders) 1500 frank bij het afzwaaien van Ivo. Maar tijdens de dienst moesten ze wel reeds 4,5% intrest betalen Hij was kandidaat-notaris en woonde in de Weststraat, volgens het bevol-kings-register van 1846-1861 op huis-nummer A 81 en van 1861-1880 nr 5. Bij hem woonde zijn neef Charles Marie Ghislain in, welke er bleef wonen na het overlijden van Donatus. Bij de verkaveling met zijn broer Engelbertus op 20.8.1875 erfde de toen bijna 60 jarige Donatus het volgende: Een partij zaailand in Boekhoute Kapellepolder sectie A 261 262, groot 2ha 13a, geschat op 9560 frank. Een partij zaailand in 6 stukken te Assenede Sint Albertpolder sectie A 194d, groot 2ha 23a 50ca, geschat op 10033 frank. Hofstedeke met woonhuis in Sint Joorispolder te Watervliet, sectie C 1051 1055 en deels op Boekhoute sectie A 783 786, groot 4ha 20a 70ca, geschat op 18880 frank. Blok zaailand 'de zeven gemeten'te Boekhoute Sint Jorispolder, ten westen van de Noorddijk, sectie A 796 799, groot 3ha 26a 30ca, geschat op 14646 frank. Woonhuis met stal en grond in Boekhoute Dorp ten noorden van de Kallesraat, sectie B 636 637, groot 4a 50ca, geschat op 5000 frank. Tweewoonst met stal, land en weiland in Boekhoute Laureinepolder, wijk Haven, ten westen van de Kapellepolderdijk, sectie A 539a, 539b, 542, groot 44a 60ca, geschat op 4000 frank. Woonhuis met stal, lochting en remise in Boekhoute op einde en ten noorden van de Kallestraat, sectie 616a en 617a, groot 7a 80ca, geschat op 4000 frank. Woonhuis met smisse en stalleken in Boekhoute ten westen van nr 7, secttie B 615a en 615abis, groot 14a 10ca, geschat op 4000 frank. Vijf partijen zaailand 'de elf gemeten'in Venthoek te Bassevelde, sectie C 1240 1241, 1245, 1248 1249, geschat op 7037 frank. Twee partijen zaailand te Boekhoute in Sint Jorispolder, grenzend aan nr. 4, sectie A 794 795, geschat op 4260 frank. Een partij zaailand in Sint Pieterspolder te Sas van Gent, nabij Philippine, sectie A 1 en 2, groot 3 ha 23a 50ca, geschat op 14000 frank. Een blok zaailand in 4 stukken in Sint Pieterspolder te Sas van Gent, sectie A 20 22, groot 5ha 50a 60ca, geschat op 22146 frank. Een blok zaailand in zelfde polder, sectie A 24, groot 4ha 81a 27ca, geschat op 19308 frank. Zo werd de eigendom van Donatus geschat op 136.870 frank, zodat hij nog 3216 frank kreeg van zijn broer Engelbert. | van Zele, Donatus Franciscus (I6102)
|
| 3068 | Han underskriver sig 1712, i skiftet efter forældrene, som Nis Clausen Friis. | Hundevad, Nis Clausen (I4744)
|
| 3069 | Han var formand for kirkens fabrik i sin menighed. I lang tid drev en grossist i Gent. Hans kone er datter af Bruno og Sophie Goethals, som selv var datter af J. Bern. og M. Jacoba Poelman. Denne Jacoba nu født til Kaprycke 1796 og + Watervliet 1878 havde 21 børn i sit første ægteskab. Efter sin mands død giftede hun sig igen med Constant Begheyn. Traditionen siger, at hun var en så stærk kvinde, at hun trods antallet af børn var i stand til at styre ploven yndefuldt. Deres 2 børn er Zulma og Georges Den første Zulma Ryckaert Gent 20/5/1893 og gift med Juul van der Steene ex Zelzate. De har 2 børn: Gilberte og Annie. Georges Ryckaert blev født i Gent den 14/1/1895 og giftede sig med Yvonne Lips van Aalter ( 3/5/1907). Var borgmester i sin kommune en tid. Denne husstand har også 2 børn, hvoraf den ældste er Paul Ryckaert, den eneste mandlige navnebærer af Philippe-Jacobus Ryckaert van Adegem. Han blev født i Zelzate 8/8/1933. Hans søster også den 17.9.1936. Bopæl: Fr re Orbanlaan 106 i Gent. | Familie: Seraphien Rijckaert / Elodie Buysse (F1848)
|
| 3070 | Han var vidne ved brylluppet mellem Jacob Vincke og Cathelijne Van Landschoot den 25. januar 1642 i Sint-Barbara Kerk, Maldegem. --- Hollandsk (original sprog) Hij was getuige bij het huwelijk van Jacob Vincke en Cathelijne Van Landschoot op 25 januari 1642 te Sint-Barbara Kerk, Maldegem. | Corthals, Adriaen (I5641)
|
| 3071 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I545)
|
| 3072 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I6748)
|
| 3073 | Hans Børn af 1te Egteskab (12, Ugift) | Sach, Peter Christian (I828)
|
| 3074 | Hans Børn af 1te Egteskab (7, Ugift) | Sach, Helene Lovise (I497)
|
| 3075 | Hans Christensens søn Christen har gjort indsigelsermod faderens salg af Kragelund til Peter Eskelsen og dennes søn Jep Persen i Dalby. Christen Hansen får da også gården tilkendt ved dom. | Christensen, Hans (I4051)
|
| 3076 | Hans Christensens søn Christen har gjort indsigelsermod faderens salg af Kragelund til Peter Eskelsen og dennes søn Jep Persen i Dalby. Christen Hansen får da også gården tilkendt ved dom. | Hansen, Christen (I4247)
|
| 3077 | Hans Dom ang. Kundskab og opførsel: Ziemlich gut. Forældre: V. Bächermeister Hans Christian Friederich Bruhns und Dorothea Juliane gb. Weidemann Christianshafens Amagerstr. 317. | Bruhns, Carl Christian Julius (I2357)
|
| 3078 | Hans enke Ingeborg Margrethe, sad tilbage med tre sønner, der alle blev fiskere i Tisvildeleje. I 1890 overlod enken huset til den ældste søn Peder Hansen Pedersen, som igen lod det gå i arv til sit barnebarn Erik Peter Axel Pedersen, som bor der i dag. | Pedersen, Peder Hansen (I2614)
|
| 3079 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1466)
|
| 3080 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I452)
|
| 3081 | Hans Ferdinand Emil Weikop, 25-11-1870, Husfader, forretningsfører Dabladet 'København' Anna Kristine Vilhelmine Weikop, 28-5-1871, Husmoder, Svend Otto Aage Weikop, 11-8-1895, ugift Ove Vilhelm Weikop, 20-4-1897, ugift | Weikop, Hans Ferdinand Emil (I453)
|
| 3082 | Hans Ferdinand Emil Weikop, 25-11-1870, Husfader, forretningsfører Dabladet 'København' Anna Kristine Vilhelmine Weikop, 28-5-1871, Husmoder, Svend Otto Aage Weikop, 11-8-1895, ugift Ove Vilhelm Weikop, 20-4-1897, ugift | Andersen, Anna Kristine Vilhelmine (Kristine) (I454)
|
| 3083 | Hans Ferdinand Emil Weikop, 25-11-1870, Husfader, forretningsfører Dabladet 'København' Anna Kristine Vilhelmine Weikop, 28-5-1871, Husmoder, Svend Otto Aage Weikop, 11-8-1895, ugift Ove Vilhelm Weikop, 20-4-1897, ugift | Weikop, Svend Otto Aage (I519)
|
| 3084 | Hans Ferdinand Emil Weikop, 25-11-1870, København, husfader, gift 1893, 2 børn Anna Kristine Wilhelmine Weikop, 28-5-1871, København, husmoder, gift 1893, 2 børn | Weikop, Hans Ferdinand Emil (I453)
|
| 3085 | Hans Ferdinand Emil Weikop, 25-11-1870, København, Husfader, repræsentant, bopæl i 1924 Hotel Kongen af Danmark, Holmens Kanal Anna Kristine Vilhemine Weikop, 58-5-1971, Gudum, Husmoder, Br... 10,Gentofte | Weikop, Hans Ferdinand Emil (I453)
|
| 3086 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I452)
|
| 3087 | Hans Ferdinand Weikop 28-11-1870, gift, København Kristina Anna Vilhelmine Weikop, 8-5-1871, gift, Gudum Ove Vilhelm Weikop, 21-4-1897, København | Weikop, Hans Ferdinand Emil (I453)
|
| 3088 | Hans Ferdinand Weikop 28-11-1870, gift, København Kristina Anna Vilhelmine Weikop, 8-5-1871, gift, Gudum Ove Vilhelm Weikop, 21-4-1897, København | Andersen, Anna Kristine Vilhelmine (Kristine) (I454)
|
| 3089 | Hans Frederik Poulsen. Søn af Gmd Rasmus Poulsen, Gjelballe. Alder 8 Aar. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Poulsen, Hans Frederik (I4850)
|
| 3090 | Hans Hansen Jacobsen blev født paa gaarden 23.12.1782 og blev opkaldt efter morfaderen, den tidligere besidder af gaarden, og han er saaledes 40 aar gammel, da faderen dør. Et halvt aar efter moderens død i februar 1825, faar han 19.11.1825 kongelig concession til at afholde vielse i hjemmet paa gaarden med den da gravide Maren Pedersdatter, der var født 20.9.1802 i Fønsskov, Føns sogn paa Fyn, som datter af gaardmand Peder Hansen og hustru, Maren Søren Lyes. Vielsen mellem den 44-aarige brudgom og den 24-aarige brud fandt sted 8.4.1826 - og 14 dage efter fødtes den første søn. Iflg. Skyld- og Panteprotokollen udsteder han derefter en obligation paa 1700 rdl. til broderen, gaardmand i Bjert Falle Hansen Jacobsen. Desværre viser det sig, at Hans er sindssyg - eller sindssvag som det hedder i de gamle dokumenter - og gaarden maa gaa paa auktion, hvor den i 1828 bliver købt af Jørgen Petersen Lollik fra "Bjergagergaard" i Bjert. Tragedien er stor. I forbindelse med udgivelsen af bogen om Sønder Bjert Sogn i 1968 har lærer Valdemar Uldall Juhl i Agtrupskov gennem sine studier fundet et brev, dateret 18.4.1829 fra Hans Hansen Jacobsen om sine kvaler: "Jeg vil gerne bede om I vilde give mig et Svar paa om Gaarden er min eller ej. Som Hans Fallesen i Binderup og Hustru og Arvinger har overladt til mig engang, og vil nu tage den fra mig at jeg ikke kan faa at vide, om jeg skal have noget eller ikke. Jeg sad jo i Haderslev den Gang Auktionen var, den Tid jeg kom hjem jog de mig og min Kone og Børnene ud. Jørgen Petersen i Bjert (der paa auktionen køber gaarden) og Trauls Petersen i Agtrup (dennes broder) og Mikkel Uldall i Binderup (Hans's fætter = hans fasters søn). Falle UIdall (Mikkels broder), som og tog gaarden, og jeg maatte forføje mig med Kone og Børn til Gammel Aalboe (I Stenderup sogn, hvor konens søster var gift). Jeg vil dog gerne vide, om de kan tage fra mig Gaarden og det hele Vaaring er ikke hjemme. Jeg er dog i Mening om, at Gaarden er min endnu, og jeg gaar og ved ikke, hvad jeg kan lade og gøre. Jeg ved ikke andet end min svoger (skal være broder) Falle Hansen og mine svogre have bekommet alt, hvad de kan tilkomme efter Faderen- og Moderen Arv, som have behøvet denne Gaard, som jeg og mine Søskende er født paa og opdragne. Nu vil jeg om det er mit, jeg haver dog forlængst meddelt i Vinter. Jeg haver dog ikke kundet bekomme det, naar jeg haver bedet dem om haver dog nægtet mig det. Nu vil jeg gerne vide, om jeg skal saade eller de andre. Det var som de vilde jage mig ud, hvem jeg ikke skylde dem noget. Jeg haver ikke seet, de har betalt en Skilling. Min Kone vil ikke sige mig noget, og hun var dog hjemme den Gang, de holdt Auktionen. Jeg var dog i Mening om, at hun og ved og hvad som tilhører Gaarden inden og uden for er mit saa vidt mit Distrikt naar. Binderup, den 18. April 1829 sign. Hans H. Jacobsen" Hvorledes sygdommen har manifesteret sig, og hvorfor gaarden skulle paa auktion, naar der var kone og børn, ved man ikke. Men i hvert fald blev fætteren Michel Uld all paa "Juhlsminde" udnævnt til curator. Det viste sig, at ikke hele gaarden var blevet solgt i 1828 til Jørgen Petersen Lollik, for den 21.12.1833 begærer curator auktion over det Hans Hansen Jacobsen tilhørende ejendoms kaadnersted kaldet "Hvidagerkrog" paa 18 tdr. land 4 1/8 skp. og boniteret til 6 tdr. 1 3/8 skp. Auktionen bliver en kamp mellem Peder Christensen Juhl paa Binderup Mølle og Falle Uldall paa "Binderupgaard", hvor sidstnævnte vinder kampen til en pris af710 rdl. courant eller 1136 rbdl. sølv. Og saa overdrager Falle Uldall kaadnerstedet til curator, hans broder Michel Uldall, som selvfølgelig ikke selv havde kunnet byde. "Hvidagerkrog" paa Binderup Markude ved Vesterskoven - havde iøvrigt indtil 1799 hørt under "Juhlsminde". Michel Uldalls curatorium blev fornyet i 1840, hvor ordlyden iflg. det endnu eksisterende originale dokument i familiens besiddelse er: "Curatorium for Gaardmand Michel Uld all i Binderup, Bjert Sogn, som lovlig beskikket Curator for den under Curatel satte Hans Hansen Jacobsen sammesteds. Da Gaardmand Michel Uldall i Binderup af Retten er bleven beskikket til Curator for den under Curatel værende Hans Hansen Jacobsen i Binderup, saa vorder ham af mig, hans Kongel. Majestæts Kancelliesekretair G.L.Clausen, constitueret Herredsfoged for Tyrstrup Herred, herved meddeelt dette Curatorium til Iagttagelse og Efterlevelse, at han, som ærekjær Mand forstaaer dette ham overdragen Curatel, saaledes, at hans Curands Gavn Bedste og Tarv i alle optænkelige Maader befordres og fremmes, Skade derimod best mueligt forhindres og afvende s, i særdeleshed at sørge for sin Curands Formues forsvarlige og anordningsmæssige Administration, og derover aarlig at aflægge vedbørlig Regnskab for vedkommende Herredsfoged. For Opfyldelsen af disse Forpligtelser hæfter (udstreget: Formynderen) Curatoren med sin hele Formue, og har han at lade dette Curatorium protocollere paa sit Folium i Tyrstrup Herreds Skyld- og Panteprotocoll, samt at saadant er skeet, ved Protocollationsattest at beviisliggiøre. Haderslef i Tyrstrup Herredsfogderie den 5. nov. 1840 sign. G.L.Claussen const. Paaskrifter: Den 17. nov. 1840 protocolleret i Tyrstrup Herreds Skyld- og Panteprotokol Folio 3533 og indført i bogen n.18 Pag. 634, hvilket hermed attesteres. sign. Timmermann Foranstaaende Curatorium kan som berigtiget, efter at Regnskab indtil Forbruget af hele Kapitalens Formue er aflagt, revideret og fundet rigtigt af Overformynderiet og godkjendt af Bjært Sogneraad paa Fattigvæseners Vegne, nu slettes i Skyld- og Panteprotocollen. Nørre Tyrstrups Herredskontoir i Kolding, den 1. februar 1868 (Det er efter 1864, hvor Bjert Sogn som et af "De 8 Sogne" overgik til Kongeriget). Ved et dokument af 23.11.1855 overgaar curatoriet til Michel Uldalls svigersøn paa "Juhlsminde", Mads Lauesen Juhl, og det fastslaas samtidig, at overformynderiet administrerer en kapital paa 1153 rdl. 2 mark og 6 2/3 pen., der indestaar i den gaard i Bjert, som tilhørte Hans's nu afdøde broder, Falle Hansen Jacobsen, hvis enke nu var gift med Laue Pedersen Østergaard. Naar curatoriet blev aflyst paa "Juhlsminde" skyldes det sandsynligvis, at det er overgaaet til Mads Juhls svoger, Niels Uldall paa "Agtrupgaard", hvor Hans Jacobsen dør 1.11.1871 næsten 89 aar gammel. Hans ægteskab med Maren Peders datter blev opløst, hvorefter hun med de 2 børn rejser hjem til forældrene i Fønsskov. 43 aar gammel bliver hun dog gift igen med gaardmand Peder Larsen i Gadstrup i Nørre Aaby sogn, hvor hun dør 27.3.1870 68 aar gammel. I ægteskabet fødes 2 børn: 1. Hans Hansen Fallesen (1826- ? ) der bliver husmand i Nørre Aaby og bliver gift 3 gange: a. Maren Hansdatter, b. Anne Marie Hansdatter og c. Karen Kirstine Nielsen 2. Marie Kirstine Fallesen (1827- ? ) der bliver gift 2 gange: a. Niels Nielsen og b. Hans Christian Nielsen, der begge er hjulmænd i Harndrup paa Fyn. (Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående fra 'Gårdene i landsbyen Binderup, Sdr. Bjert sogn') | Jacobsen, Hans Hansen (I5222)
|
| 3091 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2636)
|
| 3092 | Hans Hustru Karen Marie Hansing bliver gift igen i 1882. Kirkebog ved død: Christian Nielsen. Gift Husmand paa Holmemark, født paa Skjærbækmark 1 Marts 1816. Faderens Navn Niels Poulsen. Alder 64 Aar. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Nielsen, Christian (I4900)
|
| 3093 | Hans hustru står som enke ved FT 1860 | Skoubye, Jens Peter (I6613)
|
| 3094 | Hans Jacobsen blev født paa "Dalagergaard" i november 1711 og døbt den 10. 22 aar gammel blev han 11.6.1733 gift med den jævnaldrende Elsa Nisdatter, der var født 1711 i Frørup i Frørup sogn som datter af gaardmand Nis Lauritzen og hustru Elsabe. Han har sandsynligvis overtaget sin fødegaard efter stedfaderen, da han i 1733 bliver gift. For at fejre begivenhederne holder han en stor julestue i 1733, der sker blot det, at han har inviteret lidt for mange gæster, og han faar derfor en bøde paa 4 sk. Og det bliver ikke første gang, han faar en bøde: - 10.11.1750 er han ikke mødt paa Tyrstrup Herredsting, hvor han skulle sidde og være tingfører sammen med Jens Hansen ("Thors"), Anders Pedersen ("Egelund"), Ancher Rasmussen ("Kjellerup") og Bertel Hansen ("Binderuplund"), "hvorfor Kongel. Brøde imod dennem ere udskrevet a 4 sk." - Senere en bøde paa 4 sk. for ikke at have indleveret sin kvitteringsbog paa tinget til conferering med amtstue-registeret. - I 1761 har han været lidt for nævenyttig, og det koster et par bøder paa 10 og 3 rdl. i en sag, der er lidt svær at fortolke, men som tilsyneladende gaar ud paa, at der paa hans foranledning er afholdt en ulovlig auktion af herredsfogden paa en søndag eftermiddag over værdier tilhørende Niels Fallesen paa "Binderupgaard", der paa dette tidspunkt var ved at gaa konkurs, og hvor resultatet blev, at eventuelt indgaaede handler blev annullerede. Senere faar han en bøde paa 8 sk., fordi han og flere andre Binderup gaardmænd samt mølleren ikke har gidet spilde en hel dag med at tage til Tyrstrup for at svare hr. Bendix Holst af Haderslev "til sin Contraventions- Klage" trods en stævning. At Hans Jacobsen er en initiativrig landmand viser sig ogsaa gennem hans jordanskaffelser, hvorved han ogsaa kan skaffe sig forpligtede kaadnere: "Hans Jacobssen at fæste afdøde Lauritz Christensens halve Tofte-Gods, som hannem paa offentlig Auction den 29. Jan. 1766 er bleven tilslagen 16 sk. Givet forhen udi Fæst pro 1765 for 16 sk." Men han har straks een, der kan overtage toftegodset: "Christen Jørgensen at fæste bemeldte Hans Jacobsens halve Tofte-Gods efter Kiøbe-Contract de Dato 3. Febr. 1766 16 sk." Og aaret efter: "Hans Jacobsen at fæste Thomas Hansen Skrædders halve Toftegods som hannem den 12. Nov. 1767 paa Auction vorden tilslagen. Givet forhen i Fæste af den anden halve Del pro 1766 16 sk." løvrigt maa han have været temmelig velhavende, for han optræder ofte i Skyld- og Panteprotokollen for Tyrstrup Herred som laangiver og kautionist: 09.04.1737: han paatager sig en kaution for 100 rdl. for et laan, som sognefoged Peder Jacobsen (ikke familie) i Dalby yder til Christian Pedersen i Vonsild · 28.07.1738: yder han et laan paa 110 rdl. til Hans Jensen Bundgaard i Skartved mod pant i dennes hele ejendomsgaard · 24.10.1744: han paatager sig en kaution for 100 rdl. for et laan til Bertel Hansen i Binderup ("Binderuplund") fra Erich Michelsen i Siølund · 23.10.1747: yder han sammen med Ancher Rasmussen paa "Kjellerup" et laan paa 150 rdl. til Nicolaj Hansen Tingleff mod pant i dennes halve gaard i Vonsild og mod kaution af dennes broder, Niels Hansen Tingleff i Vonsild. · 28.04.1754: yder han et laan paa 200 rdl. til Simon Lauesen mod pant i dennes 1½ fæstegaard i Grønninghoved. Samme faar et nyt laan paa 200 rdl. 21.7.1766 Samme faar et nyt laan paa 137 rdl. 18.1.1769 · 05.11.1754: noteres han som medformynder for Claus, Ancher Wyfs søn paa Varmark. (Den 19-aarige drengs farfader var født paa "Binderupgaard") · 01.02.1762: yder han et laan paa 100 rdl. til Jørgen Jørgensen mod pant i dennes toftværgested i Binderup. Samme faar et yderligere laan paa 52 rdl. 4.2.1762 · 21.03.1762: yder han et laan paa 53 rdl. til skrædderen Thomas Hansen, der har overtaget ovennævnte Jørgen Jørgensens tofteværgested. Det er dette tofteværgested Hans Jacobsen overtager i sin helhed 1766/67. · 11.05.1762: noteres han som formynder for Maria, afdøde Ancher Rasmussens udi Binderup ("Kjellerup") efterlevende moderløse datter · 02.07.1766: paatager han sig en kaution sammen med Marcus Nissen K. ... paa Saattrup for et laan paa 400 rdl. til Morten Nissen K. i Mølbye til4½% i rente og med ½ aars opsigelse · 16.12.1769: overtager han kautionsforpligtelser efter hans afdøde svigersøn (gaardmand og sognefoged) Nis Lauritzen i Bjert, ligesom han bliver datteren Elses formynder for gaarden. · 25.04.1770: udsteder han en obligation paa 500 rdl. til datteren Margarethe Hansdatter forfædrene og mødrene arv · 28.08.1770: udsteder han en obligation paa 40 rdl. til tingskriver Schultz i Simmersted for Maren Maltzers af Binderup (enke efter Baltzer Clausen) · 31.05.1777: udsteder han en obligation paa 400 rdl. til pastor Hansen i Hejls. Det er aabenbart ikke alle hans udlaan, der er fundet i Skyld- og Panteprotokollen, for af tingbogen fremgaar 4.4.1755, at han i boet efter afdøde Hans Nissen Dall i Aller har et tilgodehavende paa 100 rdl. i henhold til en obligation af 2.1.1753. Af forordningen af 29.7.1773 har man landmaalings- og fordelingsinstrumentet over Binderup Vesterskov og Nørremark udregnet baade i quantitet og i bonitet, hvor tønden er beregnet til 320 kvadratroder og roden til 16 fod Hamburger alen. For Hans Jacobsens ejendomsgrund ser opgørelsen saaledes ud: Gammelhauge-Skift Qvant. 47613 Taxt 13 Bon. 28691 Skovskift " 41699 " 14 " 23827 Bolbraad Nør Ende " 8271 " 11½ " 5735 Bolbraad Syn. Ende " 7073 " 15 " 7372 Skuds-Røy Nør Ende " 23407 " 10¼ " 18284 Skuds-Røy Syn. Ende " 30131 " 11¼ " 21426 Fosse Krog Nør Ende " 7254 " 12½ " 4643 Fosse Krog Syn. Ende " 9407 " 15 " 5016 Havr-Leider " 13112 " 12½ " 8392 Tørn-Tveed Syn. Ende " 27119 " 10 " 21695 Tørn-Tveed Nør Ende " 20911 " 11½ " 14546 Vester Hviidagger Krog " 16921 " 11 " 12307 Hiortgrav-Agger " 5197 " 14 " 2970 Block-Stykker " 12815 " 11 " 9319 Nør Møldam Agger " 32922 " 11 " 23950 1 stk. af Johan Pedersens Hauge " 2245 " 14 " 1283 Sin Hommel-Gaard " 39388 " 10 " 31509 lalt " 237385 Giver Hans Juhl for grund i Stofholt " 9250 Til veyene " 2475 " 11725 Rest " 225660 Hvilket er 11 rønder 380 alen. En gammel hauge Stofholt kaldet, hvoraf han bekommer efter quantite 287546 efter taxt 19 til bonitet 121072, svarende til 5 tønder, 7 skip og 752 alen. Alt i alt omfatter denne deling for ham 16 tønder, 7 skip og 1132 alen. Men Hans Jacobsen besidder ogsaa kirkejord som omfattes af landmaalingen, nemlig: Damsted-Skift " 33242 " 20 " 13296 Hommel Sieg " 61567 " 24 " 20522 Skuds-Røy Nør Ende " 7385 " 10¼ " 5678 Skuds-Røy Syn. Ende " 12647 " 11¼ " 8994 Fosse-Krog Nør Ende " 7844 " 12½ " 5019 Fosse-Krog Syn. Ende " 8027 " 15 " 4282 Liden Stofholt-Krog " 6464 " 10½ " 4925 Brend-Eng " 8368 " 13 " 5149 Tørn-Tveed Syn. Ende " 21907 " 10 " 17558 Østre Hviidagger-Krog " 11081 " 12 " 7388 Hiortgrav-Agger " 6685 " 14 " 3819 Nør Møldam-Agger " 9646 " 11 " 7014 Syn. Møldam- Agger " 14315 " 10¾ " 10652 Block Stykker " 3815 " 11 " 2274 2 srk. i Jes Pedersens Hviidagger-Krog " 31218 " 11 "21359 laIt " 138429 Fragaar til veyene " 2909 Rest " 135520 svarende til 6 tønder, 4 skip og 2400 alen. Hertil kommer en gammel hauge Kircke Toft kaldet: pløjejord af bonitet 35033 alen og enge bund af bonitet 6422 alen, svarende til 2 tønder og 495 alen. Alt ialt omfatter kirkejordsdelingen for ham 8 tønder 5 skip og 335 alen. Efter 43 aars ægteskab dør hustruen, Elsa Nisdatter, 10.5.1776 65 aar gammel, og 29.3.1782 dør Hans Jacobsen 71 aar gammel. Det var selvfølgelig meningen, at den eneste overlevende søn, den yngste søn Hans Hansen, skulle overtage gaarden, men 26 aar gammel dør han 12.6.1781. Den tilbageblevne ugifte datter, den 29-aarige Chrestin Hansdatter bliver derefter kun 1 maaned efter hastegift med den 3 aar yngre Hans Fallsen, eneste søn i en stor søskendeflok paa "Binderupgaard" - men hvad bliver der ikke gjort i en pludselig opstaaet nødsituation. I ægteskabet fødes 9 børn, hvoraf de 6 naar voksen alder: 1. Elsa Hansdatter (1733-1769), der bliver gift med sognefogden i Bjert, gaardmand Nis Lauritzen 2. Niels Hansen (1735-1757), der dør ugift hjemme paa gaarden 3. Elsbe Hansdatter (1739-1782), der bliver gift i Aller med gaardmanden Claus Mortensen Schrøder 4. Anna Margrethe Hansdatter (1743-1804), der bliver gift i Agtyrup med gaardmanden Hans Jensen 5. Chrestin Hansdatter (1752-1825), der bliver gift med Hans Fallsen fra "Binderupgaard", og som overtager hendes fødegaard 6. Hans Hansen (1755-1781), der dør ugift hjemme paa gaarden --- På denne måde glider Dalagergaard igen ud af Kirsten Munchs slægt. (Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående der er taget fra hans bog 'Gårdene i landsbyen Binderup') | Jacobsen, Hans (I4812)
|
| 3095 | Hans Jacobsen blev født paa "Dalagergaard" i november 1711 og døbt den 10. 22 aar gammel blev han 11.6.1733 gift med den jævnaldrende Elsa Nisdatter, der var født 1711 i Frørup i Frørup sogn som datter af gaardmand Nis Lauritzen og hustru Elsabe. Han har sandsynligvis overtaget sin fødegaard efter stedfaderen, da han i 1733 bliver gift. For at fejre begivenhederne holder han en stor julestue i 1733, der sker blot det, at han har inviteret lidt for mange gæster, og han faar derfor en bøde paa 4 sk. Og det bliver ikke første gang, han faar en bøde: - 10.11.1750 er han ikke mødt paa Tyrstrup Herredsting, hvor han skulle sidde og være tingfører sammen med Jens Hansen ("Thors"), Anders Pedersen ("Egelund"), Ancher Rasmussen ("Kjellerup") og Bertel Hansen ("Binderuplund"), "hvorfor Kongel. Brøde imod dennem ere udskrevet a 4 sk." - Senere en bøde paa 4 sk. for ikke at have indleveret sin kvitteringsbog paa tinget til conferering med amtstue-registeret. - I 1761 har han været lidt for nævenyttig, og det koster et par bøder paa 10 og 3 rdl. i en sag, der er lidt svær at fortolke, men som tilsyneladende gaar ud paa, at der paa hans foranledning er afholdt en ulovlig auktion af herredsfogden paa en søndag eftermiddag over værdier tilhørende Niels Fallesen paa "Binderupgaard", der paa dette tidspunkt var ved at gaa konkurs, og hvor resultatet blev, at eventuelt indgaaede handler blev annullerede. Senere faar han en bøde paa 8 sk., fordi han og flere andre Binderup gaardmænd samt mølleren ikke har gidet spilde en hel dag med at tage til Tyrstrup for at svare hr. Bendix Holst af Haderslev "til sin Contraventions- Klage" trods en stævning. At Hans Jacobsen er en initiativrig landmand viser sig ogsaa gennem hans jordanskaffelser, hvorved han ogsaa kan skaffe sig forpligtede kaadnere: "Hans Jacobssen at fæste afdøde Lauritz Christensens halve Tofte-Gods, som hannem paa offentlig Auction den 29. Jan. 1766 er bleven tilslagen 16 sk. Givet forhen udi Fæst pro 1765 for 16 sk." Men han har straks een, der kan overtage toftegodset: "Christen Jørgensen at fæste bemeldte Hans Jacobsens halve Tofte-Gods efter Kiøbe-Contract de Dato 3. Febr. 1766 16 sk." Og aaret efter: "Hans Jacobsen at fæste Thomas Hansen Skrædders halve Toftegods som hannem den 12. Nov. 1767 paa Auction vorden tilslagen. Givet forhen i Fæste af den anden halve Del pro 1766 16 sk." løvrigt maa han have været temmelig velhavende, for han optræder ofte i Skyld- og Panteprotokollen for Tyrstrup Herred som laangiver og kautionist: 09.04.1737: han paatager sig en kaution for 100 rdl. for et laan, som sognefoged Peder Jacobsen (ikke familie) i Dalby yder til Christian Pedersen i Vonsild · 28.07.1738: yder han et laan paa 110 rdl. til Hans Jensen Bundgaard i Skartved mod pant i dennes hele ejendomsgaard · 24.10.1744: han paatager sig en kaution for 100 rdl. for et laan til Bertel Hansen i Binderup ("Binderuplund") fra Erich Michelsen i Siølund · 23.10.1747: yder han sammen med Ancher Rasmussen paa "Kjellerup" et laan paa 150 rdl. til Nicolaj Hansen Tingleff mod pant i dennes halve gaard i Vonsild og mod kaution af dennes broder, Niels Hansen Tingleff i Vonsild. · 28.04.1754: yder han et laan paa 200 rdl. til Simon Lauesen mod pant i dennes 1½ fæstegaard i Grønninghoved. Samme faar et nyt laan paa 200 rdl. 21.7.1766 Samme faar et nyt laan paa 137 rdl. 18.1.1769 · 05.11.1754: noteres han som medformynder for Claus, Ancher Wyfs søn paa Varmark. (Den 19-aarige drengs farfader var født paa "Binderupgaard") · 01.02.1762: yder han et laan paa 100 rdl. til Jørgen Jørgensen mod pant i dennes toftværgested i Binderup. Samme faar et yderligere laan paa 52 rdl. 4.2.1762 · 21.03.1762: yder han et laan paa 53 rdl. til skrædderen Thomas Hansen, der har overtaget ovennævnte Jørgen Jørgensens tofteværgested. Det er dette tofteværgested Hans Jacobsen overtager i sin helhed 1766/67. · 11.05.1762: noteres han som formynder for Maria, afdøde Ancher Rasmussens udi Binderup ("Kjellerup") efterlevende moderløse datter · 02.07.1766: paatager han sig en kaution sammen med Marcus Nissen K. ... paa Saattrup for et laan paa 400 rdl. til Morten Nissen K. i Mølbye til4½% i rente og med ½ aars opsigelse · 16.12.1769: overtager han kautionsforpligtelser efter hans afdøde svigersøn (gaardmand og sognefoged) Nis Lauritzen i Bjert, ligesom han bliver datteren Elses formynder for gaarden. · 25.04.1770: udsteder han en obligation paa 500 rdl. til datteren Margarethe Hansdatter forfædrene og mødrene arv · 28.08.1770: udsteder han en obligation paa 40 rdl. til tingskriver Schultz i Simmersted for Maren Maltzers af Binderup (enke efter Baltzer Clausen) · 31.05.1777: udsteder han en obligation paa 400 rdl. til pastor Hansen i Hejls. Det er aabenbart ikke alle hans udlaan, der er fundet i Skyld- og Panteprotokollen, for af tingbogen fremgaar 4.4.1755, at han i boet efter afdøde Hans Nissen Dall i Aller har et tilgodehavende paa 100 rdl. i henhold til en obligation af 2.1.1753. Af forordningen af 29.7.1773 har man landmaalings- og fordelingsinstrumentet over Binderup Vesterskov og Nørremark udregnet baade i quantitet og i bonitet, hvor tønden er beregnet til 320 kvadratroder og roden til 16 fod Hamburger alen. For Hans Jacobsens ejendomsgrund ser opgørelsen saaledes ud: Gammelhauge-Skift Qvant. 47613 Taxt 13 Bon. 28691 Skovskift " 41699 " 14 " 23827 Bolbraad Nør Ende " 8271 " 11½ " 5735 Bolbraad Syn. Ende " 7073 " 15 " 7372 Skuds-Røy Nør Ende " 23407 " 10¼ " 18284 Skuds-Røy Syn. Ende " 30131 " 11¼ " 21426 Fosse Krog Nør Ende " 7254 " 12½ " 4643 Fosse Krog Syn. Ende " 9407 " 15 " 5016 Havr-Leider " 13112 " 12½ " 8392 Tørn-Tveed Syn. Ende " 27119 " 10 " 21695 Tørn-Tveed Nør Ende " 20911 " 11½ " 14546 Vester Hviidagger Krog " 16921 " 11 " 12307 Hiortgrav-Agger " 5197 " 14 " 2970 Block-Stykker " 12815 " 11 " 9319 Nør Møldam Agger " 32922 " 11 " 23950 1 stk. af Johan Pedersens Hauge " 2245 " 14 " 1283 Sin Hommel-Gaard " 39388 " 10 " 31509 lalt " 237385 Giver Hans Juhl for grund i Stofholt " 9250 Til veyene " 2475 " 11725 Rest " 225660 Hvilket er 11 rønder 380 alen. En gammel hauge Stofholt kaldet, hvoraf han bekommer efter quantite 287546 efter taxt 19 til bonitet 121072, svarende til 5 tønder, 7 skip og 752 alen. Alt i alt omfatter denne deling for ham 16 tønder, 7 skip og 1132 alen. Men Hans Jacobsen besidder ogsaa kirkejord som omfattes af landmaalingen, nemlig: Damsted-Skift " 33242 " 20 " 13296 Hommel Sieg " 61567 " 24 " 20522 Skuds-Røy Nør Ende " 7385 " 10¼ " 5678 Skuds-Røy Syn. Ende " 12647 " 11¼ " 8994 Fosse-Krog Nør Ende " 7844 " 12½ " 5019 Fosse-Krog Syn. Ende " 8027 " 15 " 4282 Liden Stofholt-Krog " 6464 " 10½ " 4925 Brend-Eng " 8368 " 13 " 5149 Tørn-Tveed Syn. Ende " 21907 " 10 " 17558 Østre Hviidagger-Krog " 11081 " 12 " 7388 Hiortgrav-Agger " 6685 " 14 " 3819 Nør Møldam-Agger " 9646 " 11 " 7014 Syn. Møldam- Agger " 14315 " 10¾ " 10652 Block Stykker " 3815 " 11 " 2274 2 srk. i Jes Pedersens Hviidagger-Krog " 31218 " 11 "21359 laIt " 138429 Fragaar til veyene " 2909 Rest " 135520 svarende til 6 tønder, 4 skip og 2400 alen. Hertil kommer en gammel hauge Kircke Toft kaldet: pløjejord af bonitet 35033 alen og enge bund af bonitet 6422 alen, svarende til 2 tønder og 495 alen. Alt ialt omfatter kirkejordsdelingen for ham 8 tønder 5 skip og 335 alen. Efter 43 aars ægteskab dør hustruen, Elsa Nisdatter, 10.5.1776 65 aar gammel, og 29.3.1782 dør Hans Jacobsen 71 aar gammel. Det var selvfølgelig meningen, at den eneste overlevende søn, den yngste søn Hans Hansen, skulle overtage gaarden, men 26 aar gammel dør han 12.6.1781. Den tilbageblevne ugifte datter, den 29-aarige Chrestin Hansdatter bliver derefter kun 1 maaned efter hastegift med den 3 aar yngre Hans Fallsen, eneste søn i en stor søskendeflok paa "Binderupgaard" - men hvad bliver der ikke gjort i en pludselig opstaaet nødsituation. I ægteskabet fødes 9 børn, hvoraf de 6 naar voksen alder: 1. Elsa Hansdatter (1733-1769), der bliver gift med sognefogden i Bjert, gaardmand Nis Lauritzen 2. Niels Hansen (1735-1757), der dør ugift hjemme paa gaarden 3. Elsbe Hansdatter (1739-1782), der bliver gift i Aller med gaardmanden Claus Mortensen Schrøder 4. Anna Margrethe Hansdatter (1743-1804), der bliver gift i Agtyrup med gaardmanden Hans Jensen 5. Chrestin Hansdatter (1752-1825), der bliver gift med Hans Fallsen fra "Binderupgaard", og som overtager hendes fødegaard 6. Hans Hansen (1755-1781), der dør ugift hjemme paa gaarden --- På denne måde glider Dalagergaard igen ud af Kirsten Munchs slægt. (Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående der er taget fra hans bog 'Gårdene i landsbyen Binderup') | Nielsdatter, Elsa (I4813)
|
| 3096 | Hans Jacobsen blev født paa "Dalagergaard" i november 1711 og døbt den 10. 22 aar gammel blev han 11.6.1733 gift med den jævnaldrende Elsa Nisdatter, der var født 1711 i Frørup i Frørup sogn som datter af gaardmand Nis Lauritzen og hustru Elsabe. Han har sandsynligvis overtaget sin fødegaard efter stedfaderen, da han i 1733 bliver gift. For at fejre begivenhederne holder han en stor julestue i 1733, der sker blot det, at han har inviteret lidt for mange gæster, og han faar derfor en bøde paa 4 sk. Og det bliver ikke første gang, han faar en bøde: - 10.11.1750 er han ikke mødt paa Tyrstrup Herredsting, hvor han skulle sidde og være tingfører sammen med Jens Hansen ("Thors"), Anders Pedersen ("Egelund"), Ancher Rasmussen ("Kjellerup") og Bertel Hansen ("Binderuplund"), "hvorfor Kongel. Brøde imod dennem ere udskrevet a 4 sk." - Senere en bøde paa 4 sk. for ikke at have indleveret sin kvitteringsbog paa tinget til conferering med amtstue-registeret. - I 1761 har han været lidt for nævenyttig, og det koster et par bøder paa 10 og 3 rdl. i en sag, der er lidt svær at fortolke, men som tilsyneladende gaar ud paa, at der paa hans foranledning er afholdt en ulovlig auktion af herredsfogden paa en søndag eftermiddag over værdier tilhørende Niels Fallesen paa "Binderupgaard", der paa dette tidspunkt var ved at gaa konkurs, og hvor resultatet blev, at eventuelt indgaaede handler blev annullerede. Senere faar han en bøde paa 8 sk., fordi han og flere andre Binderup gaardmænd samt mølleren ikke har gidet spilde en hel dag med at tage til Tyrstrup for at svare hr. Bendix Holst af Haderslev "til sin Contraventions- Klage" trods en stævning. At Hans Jacobsen er en initiativrig landmand viser sig ogsaa gennem hans jordanskaffelser, hvorved han ogsaa kan skaffe sig forpligtede kaadnere: "Hans Jacobssen at fæste afdøde Lauritz Christensens halve Tofte-Gods, som hannem paa offentlig Auction den 29. Jan. 1766 er bleven tilslagen 16 sk. Givet forhen udi Fæst pro 1765 for 16 sk." Men han har straks een, der kan overtage toftegodset: "Christen Jørgensen at fæste bemeldte Hans Jacobsens halve Tofte-Gods efter Kiøbe-Contract de Dato 3. Febr. 1766 16 sk." Og aaret efter: "Hans Jacobsen at fæste Thomas Hansen Skrædders halve Toftegods som hannem den 12. Nov. 1767 paa Auction vorden tilslagen. Givet forhen i Fæste af den anden halve Del pro 1766 16 sk." løvrigt maa han have været temmelig velhavende, for han optræder ofte i Skyld- og Panteprotokollen for Tyrstrup Herred som laangiver og kautionist: 09.04.1737: han paatager sig en kaution for 100 rdl. for et laan, som sognefoged Peder Jacobsen (ikke familie) i Dalby yder til Christian Pedersen i Vonsild · 28.07.1738: yder han et laan paa 110 rdl. til Hans Jensen Bundgaard i Skartved mod pant i dennes hele ejendomsgaard · 24.10.1744: han paatager sig en kaution for 100 rdl. for et laan til Bertel Hansen i Binderup ("Binderuplund") fra Erich Michelsen i Siølund · 23.10.1747: yder han sammen med Ancher Rasmussen paa "Kjellerup" et laan paa 150 rdl. til Nicolaj Hansen Tingleff mod pant i dennes halve gaard i Vonsild og mod kaution af dennes broder, Niels Hansen Tingleff i Vonsild. · 28.04.1754: yder han et laan paa 200 rdl. til Simon Lauesen mod pant i dennes 1½ fæstegaard i Grønninghoved. Samme faar et nyt laan paa 200 rdl. 21.7.1766 Samme faar et nyt laan paa 137 rdl. 18.1.1769 · 05.11.1754: noteres han som medformynder for Claus, Ancher Wyfs søn paa Varmark. (Den 19-aarige drengs farfader var født paa "Binderupgaard") · 01.02.1762: yder han et laan paa 100 rdl. til Jørgen Jørgensen mod pant i dennes toftværgested i Binderup. Samme faar et yderligere laan paa 52 rdl. 4.2.1762 · 21.03.1762: yder han et laan paa 53 rdl. til skrædderen Thomas Hansen, der har overtaget ovennævnte Jørgen Jørgensens tofteværgested. Det er dette tofteværgested Hans Jacobsen overtager i sin helhed 1766/67. · 11.05.1762: noteres han som formynder for Maria, afdøde Ancher Rasmussens udi Binderup ("Kjellerup") efterlevende moderløse datter · 02.07.1766: paatager han sig en kaution sammen med Marcus Nissen K. ... paa Saattrup for et laan paa 400 rdl. til Morten Nissen K. i Mølbye til4½% i rente og med ½ aars opsigelse · 16.12.1769: overtager han kautionsforpligtelser efter hans afdøde svigersøn (gaardmand og sognefoged) Nis Lauritzen i Bjert, ligesom han bliver datteren Elses formynder for gaarden. · 25.04.1770: udsteder han en obligation paa 500 rdl. til datteren Margarethe Hansdatter forfædrene og mødrene arv · 28.08.1770: udsteder han en obligation paa 40 rdl. til tingskriver Schultz i Simmersted for Maren Maltzers af Binderup (enke efter Baltzer Clausen) · 31.05.1777: udsteder han en obligation paa 400 rdl. til pastor Hansen i Hejls. Det er aabenbart ikke alle hans udlaan, der er fundet i Skyld- og Panteprotokollen, for af tingbogen fremgaar 4.4.1755, at han i boet efter afdøde Hans Nissen Dall i Aller har et tilgodehavende paa 100 rdl. i henhold til en obligation af 2.1.1753. Af forordningen af 29.7.1773 har man landmaalings- og fordelingsinstrumentet over Binderup Vesterskov og Nørremark udregnet baade i quantitet og i bonitet, hvor tønden er beregnet til 320 kvadratroder og roden til 16 fod Hamburger alen. For Hans Jacobsens ejendomsgrund ser opgørelsen saaledes ud: Gammelhauge-Skift Qvant. 47613 Taxt 13 Bon. 28691 Skovskift " 41699 " 14 " 23827 Bolbraad Nør Ende " 8271 " 11½ " 5735 Bolbraad Syn. Ende " 7073 " 15 " 7372 Skuds-Røy Nør Ende " 23407 " 10¼ " 18284 Skuds-Røy Syn. Ende " 30131 " 11¼ " 21426 Fosse Krog Nør Ende " 7254 " 12½ " 4643 Fosse Krog Syn. Ende " 9407 " 15 " 5016 Havr-Leider " 13112 " 12½ " 8392 Tørn-Tveed Syn. Ende " 27119 " 10 " 21695 Tørn-Tveed Nør Ende " 20911 " 11½ " 14546 Vester Hviidagger Krog " 16921 " 11 " 12307 Hiortgrav-Agger " 5197 " 14 " 2970 Block-Stykker " 12815 " 11 " 9319 Nør Møldam Agger " 32922 " 11 " 23950 1 stk. af Johan Pedersens Hauge " 2245 " 14 " 1283 Sin Hommel-Gaard " 39388 " 10 " 31509 lalt " 237385 Giver Hans Juhl for grund i Stofholt " 9250 Til veyene " 2475 " 11725 Rest " 225660 Hvilket er 11 rønder 380 alen. En gammel hauge Stofholt kaldet, hvoraf han bekommer efter quantite 287546 efter taxt 19 til bonitet 121072, svarende til 5 tønder, 7 skip og 752 alen. Alt i alt omfatter denne deling for ham 16 tønder, 7 skip og 1132 alen. Men Hans Jacobsen besidder ogsaa kirkejord som omfattes af landmaalingen, nemlig: Damsted-Skift " 33242 " 20 " 13296 Hommel Sieg " 61567 " 24 " 20522 Skuds-Røy Nør Ende " 7385 " 10¼ " 5678 Skuds-Røy Syn. Ende " 12647 " 11¼ " 8994 Fosse-Krog Nør Ende " 7844 " 12½ " 5019 Fosse-Krog Syn. Ende " 8027 " 15 " 4282 Liden Stofholt-Krog " 6464 " 10½ " 4925 Brend-Eng " 8368 " 13 " 5149 Tørn-Tveed Syn. Ende " 21907 " 10 " 17558 Østre Hviidagger-Krog " 11081 " 12 " 7388 Hiortgrav-Agger " 6685 " 14 " 3819 Nør Møldam-Agger " 9646 " 11 " 7014 Syn. Møldam- Agger " 14315 " 10¾ " 10652 Block Stykker " 3815 " 11 " 2274 2 srk. i Jes Pedersens Hviidagger-Krog " 31218 " 11 "21359 laIt " 138429 Fragaar til veyene " 2909 Rest " 135520 svarende til 6 tønder, 4 skip og 2400 alen. Hertil kommer en gammel hauge Kircke Toft kaldet: pløjejord af bonitet 35033 alen og enge bund af bonitet 6422 alen, svarende til 2 tønder og 495 alen. Alt ialt omfatter kirkejordsdelingen for ham 8 tønder 5 skip og 335 alen. Efter 43 aars ægteskab dør hustruen, Elsa Nisdatter, 10.5.1776 65 aar gammel, og 29.3.1782 dør Hans Jacobsen 71 aar gammel. Det var selvfølgelig meningen, at den eneste overlevende søn, den yngste søn Hans Hansen, skulle overtage gaarden, men 26 aar gammel dør han 12.6.1781. Den tilbageblevne ugifte datter, den 29-aarige Chrestin Hansdatter bliver derefter kun 1 maaned efter hastegift med den 3 aar yngre Hans Fallsen, eneste søn i en stor søskendeflok paa "Binderupgaard" - men hvad bliver der ikke gjort i en pludselig opstaaet nødsituation. I ægteskabet fødes 9 børn, hvoraf de 6 naar voksen alder: 1. Elsa Hansdatter (1733-1769), der bliver gift med sognefogden i Bjert, gaardmand Nis Lauritzen 2. Niels Hansen (1735-1757), der dør ugift hjemme paa gaarden 3. Elsbe Hansdatter (1739-1782), der bliver gift i Aller med gaardmanden Claus Mortensen Schrøder 4. Anna Margrethe Hansdatter (1743-1804), der bliver gift i Agtyrup med gaardmanden Hans Jensen 5. Chrestin Hansdatter (1752-1825), der bliver gift med Hans Fallsen fra "Binderupgaard", og som overtager hendes fødegaard 6. Hans Hansen (1755-1781), der dør ugift hjemme paa gaarden --- På denne måde glider Dalagergaard igen ud af Kirsten Munchs slægt. (Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående der er taget fra hans bog 'Gårdene i landsbyen Binderup') | Hansdatter, Anna Christine (I5133)
|
| 3097 | Hans Jepsen Ellegaard overtog 1912 gården "Marinesminde" i Stubdrup i Harte sogn, hvor også hans forældre Nis og Marine boede til deres død i henholdsvis 1902 og 1923. | Ellegaard, Hans Jepsen (I6148)
|
| 3098 | Hans Jørgensen Hundevad købte i 1813 som nævnt 1/3 af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård. Den bestod af to lodder af kirkekoblet (det ene lod havde tilhørt gård nummer 9) samt et kobbel Hænetskov i den sydlige ende af sognet. Herfor måtte Hans Jørgensen Hundevad betale 1223 rigsdaler, hvoraf godt 100 rdl. skulle falde ved underskriften af skødet. Man kan gætte på, at Karen Lind havde fået en medgift med sig fra Lindgård. | Hundevad, Hans Jørgensen (I4838)
|
| 3099 | Hans kone hed muligvis Lisbeth og var enke i 1722 ved Agnete Lisbets dåb. Fra: Manntall over Bragernes bys befolkning og borgerskab: Rasmus Pedersen Bek (Beck, Bæk), skredder, borger uten bevart borgerbrev 1720, driver 1722 skredderhåndverk, lignet 1729 til rd 3-0, bor på Bragernes. ant. havde han broder: Isak Pedersen Bek (Bech, Bæk), også kun kalt Isak Bek, bor på Landfaldøen, borger uten bevart borgerbrev 1720, driver 1722 med en husnæring og endel lastegods, lignet 1729 til rd 4-0. Specification og Mandtall paa Bragernæs og Underliggende Districters Meenige Jndvaanere og det Huus fra Huus ligesom de ere boende, Med handfærdig forklaring over een hvers brug og Næring Pro Anno 1722. Landfald Øen 5. Jsack Pedersen Bech / Huus Næring og eendeel lastegotz Bragernes 79. Rasmus Pedersen Beck Skreder / Skredder Handværck Saaledis Rigtig forfatted det bekrefftes under min egen haand og igiennemdragne forseigling. Actum Bragernæs den 19de May 1722. Underdanigst U: Wendelboe [segl]. Kilde: Bente Aaris, dk.historie.genealogi | Bech, Isak Pedersen (I3757)
|
| 3100 | Hans kone, 60 | Christensdatter, Maren (I1596)
|
Dansk
