Match 3,101 til 3,150 fra 5,989
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3101 | Hans Larsen, Mand, 33, 1768, Gift, Gunnild Olsdatter, Kvinde, 37, 1764, Gift, Ole Larsen, Mand, 14, 1787, Ugift, Erich Larsen, Mand, 13, 1788, Ugift, Lars Larsen, Mand, 2, 1799, Ugift, | Olsdatter, Gunnild (I6552)
|
| 3102 | Hans må dø før 1792, da Anne i 1793 får barn i sit nye ægteskab med Niels Johansen (KW 2020-05-10) | Knudsen, Hans (I4933)
|
| 3103 | Hans Nissen ses fra 1724 med tilnavnet Heisagger, lig faderen Nis Hansen Heisagger i Kelstrup. | Nissen, Hans (I4817)
|
| 3104 | Hans Oluf Veikop, 19. marts 1880, ugift Denne adresse er Sølvgade Kaserne, som siden 1927 har huset DSB´s hovedsæde, er i 2013 omdannet til kollegium. | Weikop, Holger Oluf (I446)
|
| 3105 | Hans oprindelige navn var: Croock men det sidste c er gået tabt i forbindelse med en flytning. Alle hans søskende hedder Croock ------------- Giftede sig til at blive møller. Efter at han solgte møllen i Biervliet til sit plejebarn (hans søsters barn), som hed Emile, købte han gården i Breskens til sin søn Arthur. Efter at Carolus hustru døde, så boede han i mange år på gården hos sin søn og svigerdatter. ------------- Antoinette Jensen: Min farfar fra Holland, CAROLUS de croock, døde 85 år gammel under en prostata operation. Han var på plejehjem i Oostburg og familien vidste ikke at han skulle opereres. Af personlighed han meget åben og hjælpsom. Han havde altid tid. En meget rar mand. Han tog tit børnebørnene på skødet og fortalte historier (også selvom hans svigerdatter Angela sagde at det var løgnehistorier). Hans døde på sin søn, Arthur, 50 års fødselsdag. På plejehjemmet i Oostburg var han utrolig hjælpesom for de ansatte, gik æringer på posthuset og var meget afholdt. | de Crook, Carolus Ludovicus (I365)
|
| 3106 | Hans Pedersen overtog huset "Ved Stranden 2" efter sin fars død. Hans Pedersen druknede den 26. februar 1890 efter en ulykke under losning af sten i Helsingør havn. Hans enke Ingeborg Margrethe, sad tilbage med tre sønner, der alle blev fiskere i Tisvildeleje. I 1890 overlod enken huset til den ældste søn Peder Hansen Pedersen, som igen lod det gå i arv til sit barnebarn Erik Peter Axel Pedersen, som bor der i dag. | Pedersen, Hans (I2597)
|
| 3107 | Hans Søster Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information Simon Paulsen, Mand, 22, 1779, Ugift, Husbonde Bonde og Gaardbeboer Inger Kierstine Paulsen, Mand, 35, 1766, Ugift, Hans Søster Jørgen Jørgensen, Mand, 33, 1768, Ugift, Tjenestefolk Søren Johnsen, Mand, 24, 1777, Ugift, Tjenestefolk National Soldat Karen Christensdatter, Kvinde, 26, 1775, Ugift, Tjenestefolk Bertel Mathiasen, Mand, 17, 1784, Ugift, Tjenestefolk | Poulsdatter, Inger Kierstine (I4842)
|
| 3108 | Hans Voeth blev i 1516 adlet af Hertug Frederik. I 1524 overgik Beierholm til Hans Voeth, sandsynligvis ved ægteskab med Mathias Beierholms datter (Tak til Jonna og John Arnkiel som har fundet al ovenstående information) | Voeth, Hans (I5122)
|
| 3109 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Svend Aage Kristensen / Nulevende (F226)
|
| 3110 | Hans Weikop: De fik ingen børn | Familie: Privat / Isabel Briss Weikop (F218)
|
| 3111 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I677)
|
| 3112 | Har boet i den belgiske Congo i mere end 40 år: Mwene-Ditu-Kasai. | Familie: Omer-Felix Rijckaert / Martha de Vreese (F1840)
|
| 3113 | Har fundet ham tilfældigt men ved ikke hvordan han passer ind i familien | Wekop, Benjamin (I947)
|
| 3114 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Nulevende / Nulevende (F750)
|
| 3115 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I606)
|
| 3116 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1582)
|
| 3117 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1582)
|
| 3118 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1582)
|
| 3119 | Hartich eller Hartvig Arnkiel nævnes engang efter 1420, som medlem af Flensborgs Vor Frue købmandsgilde, han regnes for at være den første kromand / tolder i Toldsted omkring år 1435. I Hjordkær kirkebog, vort lands ældste (fra 1573) har præsten tegnet et mærke, som henfører til familiens våben,ud for indførsler der vedrører familien Arenkiel, og den kendte provst og forfatter Troels Arnkiel (1639-1712) har benyttet det i sit laksegl. Arenkielernes våben tyder på nær tilknytning til egnen, det svarer til det våben, som Urne- slægten førte, nemlig et ørnelår med tilhørende klo. Udlægning af våbenlighederne af H.V.Gregersen: "Våben ligheden kan skyldes at Urne slægten havde ejet den jord hvorpå Toldsted og Nybøl ligger, måske har der været blodfællesskab mellem Urnerne og Arenkielerne.Under den senmiddelalderlige krise måtte Urnerne udvandre, de havde ikke på deres hjemegn kunnet skaffe de levevilkår, som var naturlige for en adelsslægt.Dette har imidlertidig ikke hindret enkelte medlemmer af denne slægt i at forblive på egnen og opgive adelens for rettigheder. De sank med andre ord ned i bondestanden, men vel og mærke ned i den mest velbjærgede del af denne stand." Der kan læses mere om Arenkielernes hjemstavn, Urnehoved- egnens og oksehandlens historie i H.V. Gregersens bog Toldsted ved Hærvejen, Folkeligt Forlag. Haderslev. 1978 Bogen giver et godt indtryk af forholdene, men der bør tages hensyn til fejl og mangler, og påstande. Tak til Jonna og John Arnkiel som har fundet al ovenstående information. Jonna og John angiver selv at oplysninger er fra Gunvor Kofoeds: Ahnetavle for familien Rasmussen fra Halk præstegård, Arnkiel, Rüben-Møller, Bøttern 1930-1962. | Arnkiel, Hartich (I5082)
|
| 3120 | Hasso beseglede 1149 et af Hertug Henrik af Bayern til Klostret i Neumünster udstedt Gavebrev g. m. Sophie. | Krummedige, Hasso (I5174)
|
| 3121 | Hasso beseglede 1149 et af Hertug Henrik af Bayern til Klostret i Neumünster udstedt Gavebrev g. m. Sophie. | Sophie (I5175)
|
| 3122 | Havde dårlige øjne. Skulle til øjenlæge og besøgte i den forbindelse sin bror, som boede i Roskilde. Her tog hun fejl af dør og faldt ned af kældertrappen og døde af faldet. | Olsen, Abelone (I123)
|
| 3123 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1452)
|
| 3124 | Havner på almisse i 1823, hvor de allerede har 2 børn. I juli 1825 bliver Peder og Ane Marie gift og allerede 3 måneder efter i oktober 1825 dør Peder på Almindelig hospital. Lyder ikke som er let liv. | Truelsen, Peter (I4711)
|
| 3125 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1951)
|
| 3126 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1951)
|
| 3127 | Head,Jens M Jensen, 51 Wife, Mabel L Jensen, 39 Son, Harold H Jensen, 16 Son, Howard J Jensen, 16 Daughter, Elvina L Jensen,12 Name: Jens M Jensen Respondent: Yes Age: 51 Estimated Birth Year: 1889 Gender: Male Race: White Birthplace: Denmark Marital Status: Married Relation to Head of House: Head Home in 1940: East Lake Lillian, Kandiyohi, Minnesota Farm: Yes Inferred Residence in 1935: East Lake Lillian, Kandiyohi, Minnesota Residence in 1935: East Lake Lillian Citizenship: Naturalized Occupation: Farmer Industry: Farm House Owned or Rented: Rented Value of Home or Monthly Rental if Rented: 10 Attended School or College: No Highest Grade Completed: Elementary school, 8th grade Hours Worked Week Prior to Census: 60 Class of Worker: Working on own account Weeks Worked in 1939: 52 Income: 0 Income Other Sources: Yes | Jensen, Jens Michael (I465)
|
| 3128 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1453)
|
| 3129 | Hein angiver fødsel til 5 Nov. 1664. Fødselsdato fra Marie anvendt | de Pape, Joannes (I5752)
|
| 3130 | Hein angiver født 10-10-1782 | van Laere, Carolina (I5731)
|
| 3131 | Hej karsten Det er godt at se du har fundet noget om min farfar. Jeg ved noget om ham, at far var ikke meget om at fortælle om ham, men han købte Mølgård i 1918. Der solgte han Bustedgård til en hestehandler. Han kom for at købe en hest, men det endte med han købte hele gården. Det var under depressionen og gårdene steg 50.000 om dagen så han købte Mølgård samme dag. Jeg kendte ikke farfar i ret mange år. Far og ham kunne ikke sammen, men sidst i 50'erne kom det til at gå. | Andersen, Anders Christian (I487)
|
| 3132 | Helbredstilstand: Hysteri og ringe arbejdsevne Overføres til Sankt Hans Hospital 15. juni 1889 | Myhre, Emilie Martine (I449)
|
| 3133 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I4486)
|
| 3134 | Helle Torpegaard: Oplysninger taget fra Maries slægtsbog | Olesen, Lars Christian (I3309)
|
| 3135 | Hendes daab findes ikke i Kirkebogen for Kildebrønde. Men ifølge skifte Benzonsdal 10. Juli 1802 efter moderen Ingeborg Andersdatter står at Dorthe Nielsdatter er gift med Gaardmand Svend Nicolajse n i Kildebrønde | Nielsdatter, Dorthe (I129)
|
| 3136 | Hendes far døde før Kirstens fødsel | Pedersdatter, Kirsten (I337)
|
| 3137 | Hendes forlover: Gmd, sognefoged Jens Jacobsen, Solrød. Kirsten Larsen har konfirmeret 1864. FT 1901 Kildebrønde meddeler, at hun er kommet til sognet fra Solrød 1870, og de har da fået i alt 10 børn. Gården er matr.3, Kildebrønde. Ved konfirmationen af Solrød. | Jensdatter, Sidse (I322)
|
| 3138 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I815)
|
| 3139 | Hendes mor døde i barselssengen | Pedersen, Ellen Davidsen (I2679)
|
| 3140 | Hendes mor og hendes tvillingesøster Maren døde ved fødslen. Mette overlevede. | Sørensdatter, Mette (I1000)
|
| 3141 | Hendes oldebarn bliver døbt 'Edith Luise Elisabeth Cerie', hvilket formentlig er efter hende. Ved folkettællingen i 1890 og resten af hendes liv (hun dør i 1903) er Serie under fattigforsørgelse Ved FT1901 står at hun på dette tidspunkt har 7 levende børn og 2 døde. Dette stemmer med at der er registreret 9 børn. | Jensdatter, Eserie (I1722)
|
| 3142 | Hendes skifte er ikke fundet: E315/49 | Hansen, Anna Nikoline (Nikoline) (I514)
|
| 3143 | Hendriette 13 Ugift Deres Datter | Weikop, Henrica (Henriette/Hendriette) (I535)
|
| 3144 | Hennes sista registrerade adress var Ryesgade 15, 2200 Köpenhavn N. Hon bodde på Nörre Hospital som var ett ålderdomshem. | Classen, Henriette Martine (I480)
|
| 3145 | Henriette Weichkoph, 29, Ugift Tjenestefolk, Tjenestepige (hos Johan Clemens Tode, Professior og Doctor Med, se mere her: https://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Clemens_Tode) | Weikop, Henrica (Henriette/Hendriette) (I535)
|
| 3146 | Henriettes föräldrar var Daniel Heinrich Classen och Emilie Martine Weikop. Henriette gifter sig den 3 juni 1900 i Sankt Jacobs kyrka i Köpenhamn med den utvandrade svensken Lars Andersson född den 2 december 1871 i Gödelövs församling i Malmöhus län. Lars dog den 15 juni 1951 på Bispebjers hospital. Lars föräldrar var Anders Olsson 1837-1915 och Mätta Andersdotter 1835-1914. Heniette och Lars fick fyra barn: - Greta Martine Danielle född den 15 september 1900 i Sankt Jacobs församling i Köpenhamn. - Kai Daniel född den 11 februari 1902 i Sankt Jacobs församling i Köpenhamn. - Victor född den 14 februari 1907 i Sankt Jacobs församling i Köpenhamn. - Erik född den 15 maj 1909 och död den 4 augusti 1909 i Sankt Jacobs församling i Köpenhamn. ----------------- Datteren Greta blev konfirmeret i St. Jacobs kirke den 14. okt. 1914. Faderen er gartner. Familien bor på Ndr. Frihavnsgade nr. 6, st. Det er opslag 4 i relevant kirkebog for sognet, arkivalieronline. Sønnen Victor Classen Andersson blev konfirmeret 13. marts 1921. Nu bor familien på Marstalsgade 44. Opslag 15 i relevant kirkebog for St. Jacobs sogn. Så vidt jeg kan se mangler der oplysninger om konfirmerede drenge for perioden 1912-20. Sønnen Kai Daniel bør være konfirmeret o. 1916. Ved folketællingen 1921 er Victor og Greta hjemmeboende børn, sønnen Kai mangler, han er vel flyttet hjemmefra. Det er opslag 87 i den pågældende folketælling, Marstalgade. Ved folketællingen 1925 er Greta og Victor stadig hjemmeboende. Hun er kontoristinde, han er kontorist. Victor kalder sig Clasen. Opslag 523-524 i folketællingen, stadig Marstalgade. Hvis datteren Greta gifter sig, og bliver kirkeligt viet, er det sandsynligt at det sker fra St. Jacobs kirke. Der findes fortegnelser over borgerlige vielser på Københavns Stadsarkiv, men man kan ikke søge i dem på nettet. Der er også oplysninger fra folkeregisteret på stadsarkivet: www.ksa.kk.dk Det er muligt at se senere folketællinger end 1925 på Rigsarkivet. Endelig er der på landsarkivet fri adgang til kirkebøger, der er mere end 50 år gamle. Du finder Henriette Martine første gang ved folketællingen 1885: Samtlige personer i husstanden København, København (Staden), Gernersgade, Sct.Annæ Vester Kvarter, Gernersgade 7,Matr.504 g3 Forhuset 1.Sal, 3, FT-1885, C5552 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Daniel Heinrich Claesen 44 Gift Husfader Formand Kjøbenhavn Martine Emilie Claesen 32 Gift Husmoder Kjøbenhavn Emilie Danielle Claesen 4 Ugift deres Barn Kjøbenhavn Henriette Martine Claesen 2 Ugift deres Barn Kjøbenhavn Hendes far finder du f. eks. ved folketællingen 1850: Samtlige personer i husstanden København, København (Staden), Christianshavn Kvarter, Christianshavn kvarter I, Sankt Annæ Gade 138, ?? sal, 878, FT-1850, C1881 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Heinrich Classer 42 Gift arbeidsmand Kjøbenhavn Jensine Elisabeth Bagger 38 Gift --- Do. Fredech. Lovise Classen 15 Ugift --- Do. Daniel Heinrich Classen 9 Ugift --- Do. Og hendes mor ved folketællingen 1855: Samtlige personer i husstanden København, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, St A:Wester, Elsdyrgaden 13 stuen til gaarden, Nyboder, FT-1855, c5592 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Ludvig Georg Weikop 39 Gift tømmermand paa Holmen,Huusfader Kjøbenhavn Sophie Marie ,??, Weikop 39 Gift Hans kone Kjøbenhavn Ferdinand Wilhelm Weikop 16 Deres søn Kjøbenhavn Lovise Amalie Weikop 13 Deres Datter Kjøbenhavn Ida Georgine Weikop 10 Deres Datter Kjøbenhavn Carl Eduard Weikop 8 Deres søn Kjøbenhavn Julius Emil Weikop 6 Deres søn Kjøbenhavn Emilie Marie Weikop 3 Deres Datter Kjøbenhavn Emilie Martine kaldes her fejlagtigt for Emilie Marie. Hun er født 25. dec. 1852. Det er opslag 272 i relevant kirkebog for Holmens Kirke, København. Det skulle ikke være vanskeligt at komme nogle generationer længere tilbage med Henriette Martines forældre, bare ved at søge i folketællingerne i Dansk Demografisk Database og i kirkebøgerne p¥ arkivalieronline. Forresten er der i DDS også oplysning om, at Lars Andersson har taget dansk statsborgerskab: Efternavn: Andersson Fornavn: Lars Erhverv: Blomsterhandler Fødelokalitet: Gödelöf Fødeland: Sverige Fødselsår: 1871 I DK fra: 1893 Bopæl, lokalitet: København Amt, region: København og Frederiksberg Lov af: 27 02 1911 Tillæg: A Løbenr: 24 Bemærkninger: også Gartner Venlig hilsen Gudrun | Classen, Henriette Martine (I480)
|
| 3147 | Henrik Frederik Ferdinand Hansen Ved dåben indskrevet som Henrich Frederich Ferdinand Hansen Født: 31-08-1849 på Valnæsgården i Vålse, Falster Nørre herred og døbt 07-10-1849 i Vålse kirke - søn af kammerråd (Heinrich) Hansen og hustru Frederikke Christiane Rieper til Valnæs. Kilde: KB-opslag 10, nr. 7. Vålse sogn. Falster Nørre herred. Maribo a. År 1846-1859. KB_641_2_003_K01-10-A. Gift 25-04-1874: Ungkarl Henrik Frederik Ferdinand Hansen (f. 31-08-1849 i Vålse, Falster Nørre herred; død 27-07-1916), 24 år, godsejer, Valnæs på Falster, gifter sig 25-04-1874 i Vor Frue kirke, Kbh. med frøken Amalie Charlotte Sophie Beckwith-Lohmeier (f. 23-09-1849), 24½ år gl., Nørregade 21, Kbh. Forlovere: Tøjfabrikant H. T. Stahl, Vimmelskaftet 36. Godsejer J. Hansen, Sundvedgård, Falsted. Kilde: KB-opslag 8, nr. 50. Vor Frue sogn. År 1874-1888. KB_013_2_030_K01-08-A. Død 27-07-1916: Henrik Frederik Ferdinand Hansen dør 27-07-1916, 66 år gl. - måske død på Kalkbrænderivej 31, 1. Kilde: politietsregisterblade.dk, blad 4024, rl 8, Dødeblade Folketællinger og bosteder: FT-1860: maribo, Falsters Nørre, Vaalse, Vaalse Skoledistrikt, Vaalse Redsle Skov, Valnæsgaard, 126 Kilde: ddd.dda.dk, FT-1860, D6149: Hendrik Hansen, 54, Gift, Husfader. Kammerraad. Ejer af Valnæsgaard, Sparresholm, Toksværd Sogn, Præstø Amt Frederikke Christiane Hansen. f. Riper, 48, Gift, Hans Kone, Holsegaard, Brenderup Sogn, Odense Amt >> Henrich Frederik Ferdinand Hansen, 11, Ugift, Deres Søn, Valnæsgaard, Vaalse Sogn, Maribo Amt Frederikke Marie Constance Monrad, 13, Ugift, Deres Plejedatter, Læsø, Vestenskov Sogn, Maribo Amt Frederik Georg Benjamin Riper, 77, Enkemand, Kammerraad. Particulier, København Bopæl meldt i Kbh.: >> Henrik Frederik Ferdinand Hansen, f. 31-08-1849, Vaalse, død 27-07-1916 Stillinger: Desinfektør Ægtefælle: Amalie Charlotte Sofie Hansen, f. 23-09-1850 (læs: 1849), København Børn: Arnold Nielaus Hansen, 30-09-1885 Alexander Constantinus Hansen, 11-09-1887 Adresser: 01-05-1892: Holsteinsgade 31, stuen 01-05-1893: Frameldt 01-11-1897: Stockholmsgade 27, kælderen 01-05-1899: Frameldt 01-11-1901: Fredericiagade 10, 4. 01-11-1902: Sankt Peders Stræde 41, 3. 01-11-1905: Løngangstræde 20, 1. 01-05-1907: Marstrandsgade 14, mezzaninen 01-11-1909: Lipkesgade 30, 2. 01-05-1912: Grenaagade 7, beletagen 01-11-1914: Kalkbrænderivej 31, 1. Kilde: politietsregisterblade.dk, blad 4024, rl 8, Dødeblade -------------- Historie fundet på nettet: "Den 13. juni 1844 blev en fæstehusmand under Valnæs gods pryglet af ejeren af godset, H. Hansen. Sagen vakte stor foragelse på Lolland-Falster, og fik Hans Rasmussen til sammen med sognefogeden fra Vester Kippinge, at henvende sig til godsejeren. De fik gennemført at husmanden og hans kone fik frit fæste resten af deres liv, fri for hoveriarbejde og en erstatning på 50 rigsdaler og betaling for udgifter til læge og medicin i forbindelse med voldsovergrebet." Kilde: lollandfalstershitorie.dk - Lolland Falsters Historiske Samfund Note: Bondebevægelsen. Godsejernes ret til i visse tilfælde at øve hustugt over for deres undergivne blev et væsentligt element i bondebevægelsens agitation i 1840'erne. En illustration fra Corsaren 1844 refererer til en meget omtalt pryglesag fra Valnæsgård på Falster. Kilde: denstoredanske.dk | Hansen, Henrik Frederik Ferdinand (I6643)
|
| 3148 | Henrik Frederik Ferdinand Hansen Ved dåben indskrevet som Henrich Frederich Ferdinand Hansen Født: 31-08-1849 på Valnæsgården i Vålse, Falster Nørre herred og døbt 07-10-1849 i Vålse kirke - søn af kammerråd (Heinrich) Hansen og hustru Frederikke Christiane Rieper til Valnæs. Kilde: KB-opslag 10, nr. 7. Vålse sogn. Falster Nørre herred. Maribo a. År 1846-1859. KB_641_2_003_K01-10-A. Gift 25-04-1874: Ungkarl Henrik Frederik Ferdinand Hansen (f. 31-08-1849 i Vålse, Falster Nørre herred; død 27-07-1916), 24 år, godsejer, Valnæs på Falster, gifter sig 25-04-1874 i Vor Frue kirke, Kbh. med frøken Amalie Charlotte Sophie Beckwith-Lohmeier (f. 23-09-1849), 24½ år gl., Nørregade 21, Kbh. Forlovere: Tøjfabrikant H. T. Stahl, Vimmelskaftet 36. Godsejer J. Hansen, Sundvedgård, Falsted. Kilde: KB-opslag 8, nr. 50. Vor Frue sogn. År 1874-1888. KB_013_2_030_K01-08-A. Død 27-07-1916: Henrik Frederik Ferdinand Hansen dør 27-07-1916, 66 år gl. - måske død på Kalkbrænderivej 31, 1. Kilde: politietsregisterblade.dk, blad 4024, rl 8, Dødeblade Folketællinger og bosteder: FT-1860: maribo, Falsters Nørre, Vaalse, Vaalse Skoledistrikt, Vaalse Redsle Skov, Valnæsgaard, 126 Kilde: ddd.dda.dk, FT-1860, D6149: Hendrik Hansen, 54, Gift, Husfader. Kammerraad. Ejer af Valnæsgaard, Sparresholm, Toksværd Sogn, Præstø Amt Frederikke Christiane Hansen. f. Riper, 48, Gift, Hans Kone, Holsegaard, Brenderup Sogn, Odense Amt >> Henrich Frederik Ferdinand Hansen, 11, Ugift, Deres Søn, Valnæsgaard, Vaalse Sogn, Maribo Amt Frederikke Marie Constance Monrad, 13, Ugift, Deres Plejedatter, Læsø, Vestenskov Sogn, Maribo Amt Frederik Georg Benjamin Riper, 77, Enkemand, Kammerraad. Particulier, København Bopæl meldt i Kbh.: >> Henrik Frederik Ferdinand Hansen, f. 31-08-1849, Vaalse, død 27-07-1916 Stillinger: Desinfektør Ægtefælle: Amalie Charlotte Sofie Hansen, f. 23-09-1850 (læs: 1849), København Børn: Arnold Nielaus Hansen, 30-09-1885 Alexander Constantinus Hansen, 11-09-1887 Adresser: 01-05-1892: Holsteinsgade 31, stuen 01-05-1893: Frameldt 01-11-1897: Stockholmsgade 27, kælderen 01-05-1899: Frameldt 01-11-1901: Fredericiagade 10, 4. 01-11-1902: Sankt Peders Stræde 41, 3. 01-11-1905: Løngangstræde 20, 1. 01-05-1907: Marstrandsgade 14, mezzaninen 01-11-1909: Lipkesgade 30, 2. 01-05-1912: Grenaagade 7, beletagen 01-11-1914: Kalkbrænderivej 31, 1. Kilde: politietsregisterblade.dk, blad 4024, rl 8, Dødeblade -------------- Historie fundet på nettet: "Den 13. juni 1844 blev en fæstehusmand under Valnæs gods pryglet af ejeren af godset, H. Hansen. Sagen vakte stor foragelse på Lolland-Falster, og fik Hans Rasmussen til sammen med sognefogeden fra Vester Kippinge, at henvende sig til godsejeren. De fik gennemført at husmanden og hans kone fik frit fæste resten af deres liv, fri for hoveriarbejde og en erstatning på 50 rigsdaler og betaling for udgifter til læge og medicin i forbindelse med voldsovergrebet." Kilde: lollandfalstershitorie.dk - Lolland Falsters Historiske Samfund Note: Bondebevægelsen. Godsejernes ret til i visse tilfælde at øve hustugt over for deres undergivne blev et væsentligt element i bondebevægelsens agitation i 1840'erne. En illustration fra Corsaren 1844 refererer til en meget omtalt pryglesag fra Valnæsgård på Falster. Kilde: denstoredanske.dk | Beckwith-Lohmeyer, Amalie Charlotte Sofie (I6644)
|
| 3149 | Her bliver han udlagt som barnefader og der står ved Lauras dåb at han er i militærtjeneste | Jensen, Ole (I6319)
|
| 3150 | Historien om den vanvittige præst i Øsby giver et sjældent detaljeret indblik i en sag, der afspejler nogle af de nye forhold, Reformationen skabte for kirken. Det, at præster måtte gifte sig, var noget forholdsvis nyt i Sønderjylland, da Øsby Sogn i 1560´erne for første gang stod med en præsteenke. Hun hed Anna Fabricius, og sammen med sine børn boede hun fortsat i præstegården og levede af de indtægter, som tilfaldt sognets præst for at passe sit embede. Nu var problemet jo bare, at ingen præst passede et embede i sognet længere, men så længe menigheden ikke havde fået afklaret spørgsmålet om, hvad der skulle ske med præsteenken, kunne den ikke indsætte en ny præst. Ingen ledig præstegård, ingen ny præst. Præsters ret og pligt til at leve i ægteskab var blevet indført omkring 40 år tidligere, i 1520'erne, hvor hertug Christian 3. i Haderslev havde gennemført Reformationen i området. Faktisk var Haderslev det første sted i hele Danmark, som gik bort fra den gamle katolske tro og over til den form for kristendom, der blev prædiket af Martin Luther – det er denne overgang, der kaldes Reformationen: Kirken skulle ikke længere styres af paven, men af den lokale fyrste, og synder skulle man ikke længere kunne betale sig fra ved at købe afladsbreve. Det var nogle af Martin Luthers centrale synspunkter. Da Reformationen blev gennemført i Haderslev-området, hed præsten i Øsby Johannes Fabricius. Han var blandt andet ansvarlig for den store ombygning af kirken, der gav koret og skibet den nuværende imponerende højde. Johannes Fabricius var blandt de ivrige tilhængere af Martin Luther, og han havde formentlig allerede giftet sig, inden Reformationen kom til Haderslev. Ved Reformationen blev Johannes Fabricius af hertugen udpeget til en slags overpræst, der skulle tilse, at områdets øvrige præster praktiserede kristendommen som foreskrevet af Martin Luther. Sammen med sin hustru havde Johannes Fabricius sønnen Jacob, som blev sendt på universitetet i Wittenberg, højborgen for den lutherske lære. Efter studierne i 1530'erne vendte Jacob Fabricius tilbage til Danmark og blev professor ved Københavns Universitet i 1540'erne. I 1549 må hans far enten være blevet pensioneret eller død, for dette år forlod Jacob Fabricius hovedstaden for at blive præst i Øsby. Først giftede han sig med en præstedatter fra Vilstrup, Katharina, men da hun døde, giftede han sig med Anna. Så var det, at Jacob Fabricius selv gik hen og døde, og Anna Fabricius stod tilbage som præsteenke. Nu udtænkte menigheden i Øsby Sogn en ordning, som på papiret så fordelagtig ud for alle parter. En ny præst skulle indsættes i kirken, og denne præst skulle giftes med præsteenken. Således skulle den nye præst, og ikke menigheden, tage sig af enken og hendes børn. Menigheden fandt da en kandidat til embedet, som Anna Fabricius kunne overtales til at gifte sig med. Den nye præst blev Hans Strømesen, der stammede fra Haderslev, og i marts 1566 blev han, som aftalt, viet med sin forgængers enke. Vielsen, der foregik i Øsby Kirke, stod præsten i Starup for. Der gik dog ikke længe, før det gik op for menigheden i Øsby og alle andre i Haderslev-området, at man havde købt katten i sækken. Allerede i april fortælles det nemlig, at den nye præst i Øsby er blevet syg, og i maj måned præciseres det, at han er blevet "… grebet af et svært vanvid og raseri…" og er blevet set løbe afklædt rundt om springvandet i Haderslev, ikke iført andet end en særk. Sommeren igennem fulgte lignende udskejelser, og det stod nu klart, at den nye præst i Øsby var blevet vanvittig. De ansvarlige for hans indsættelse fortrød deres beslutning, men den stod ikke længere til at ændre. Det er uvist, hvornår Hans Strømesen ikke længere var i stand til at passe sit embede som præst, men det var formentlig allerede i 1566. I 1570 fremgår det, at Anna Fabricius havde ansat en kapellan ved navn Jens til at varetage sin syge mands præstegerning, mens hun passede ham derhjemme og håbede på hans helbredelse. Menigheden i Øsby var dog ikke begejstrede for denne ordning, og i et brev til hertugen i Haderslev, Hans den Ældre, beskrev Anna Fabricius, hvorledes folk i sognet ville have en ny præst og sætte hende og børnene på gaden. I de næste fem år blev sagen taget op med jævne mellemrum i breve til hertugen. Pudsigt er det, at alt imens menigheden i de første par år ville af med Strømesen og have indsat en ny præst, vender den på en tallerken og vil pludselig gerne beholde Strømesen og kapellanen Jens. I 1575 kommer efter alt at dømme forklaringen på dette skifte. Hertugen havde nemlig fået den idé, at han ville indsætte vicerektoren på latinskolen i Haderslev, Knud Bramsen, som præst i Øsby. Det var menigheden meget imod, hvilket formentlig hang sammen med, at den forestillede sig, at Knud Bramsen blot ville bruge præsteembedet i Øsby som indtægtskilde. Måske ville han ligefrem selv blive boende i Haderslev og blot ansætte en ny kapellan til at passe de kirkelige pligter i Øsby. Da fandt menigheden trods alt den eksisterende ordning bedre – og det kunne jo endnu være, at den gamle præst kom sig, mindede menigheden deres hertug om. Ikke desto mindre endte hele sagen med, at hertugen indsatte Knud Bramsen som ny præst i Øsby, og at slægten Bramsen kom til at beklæde embedet i tre generationer. Hans Strømesen kom ikke til at prædike igen. Han døde i 1575. Hvordan Anna Fabricius blev forsørget, efter at den nye præst overtog embedet med dertilhørende præstegård og indtægter, vides ikke, men hun levede i hvert fald frem til 1606. Historien om den vanvittige præst i Øsby giver således et sjældent detaljeret indblik i en meget mærkværdig sag, der i grunden var enestående, men som alligevel afspejler nogle af de nye forhold, Reformationen havde skabt for kirken i Haderslev-området. | Fabricius, Jacob (I5141)
|
Dansk
