 | 1. Cecilie Jørgensdatter Hundevad, f. 1713, Hundevad, Vonsbæk sogn, Haderslev amt  d. jun. 1769, Haderslev, Haderslev amt (Alder 56 år)
▻ Matz Erichsen Kylling, g. 19 nov. 1733 | | | 2. Jørgen Jørgensen Hundevad, f. 1715, Hundevad, Vonsbæk sogn, Haderslev amt d. Ja, dato ukendt | | | 3. Marin Jørgensdatter Hundevad, f. 1718, Hundevad, Vonsbæk sogn, Haderslev amt d. Ja, dato ukendt | | | 4. Claus Jørgensen Hundevad, f. jun. 1721, Hundevad, Vonsbæk sogn, Haderslev amt d. nov. 1792, Haderslev, Haderslev amt (Alder 71 år) |
|
| Notater |
- Han har i 1747 fået borgerskab i Haderslev som skipper og følger derved i sine slægtninges, Erich (Jørgensen) Hundevad og Jørgen (Jørgensen) Hundevad - begge med tilføjelsen >senior< - fodspor.
Claus Jørgensen flytter dog åbenbart ikke til Haderslev, idet hans bryllup, de to yngste børns dåb samt hans og hans hustrus begravelser er registreret i Vonsbæk kirkebog. Det var dog heller ikke nødvendigt for en skipper at bo i byen, idet havnen i Haderslev på denne tid var næsten umulig at anløbe på grund af fjordens tilmudring. Byens egentlige havn lå derfor ved Stevelt, hvorfra skibenes last blev fragtet ind til byen på pramme.
1750 er han blevet gift med Bodel Maria (1724- 1797), datter af Nis Hierresen (1695-1747) og Maren Hansdatter (1697-1788) i Feldum.
Claus Jørgensen Hundevad sejlede med sit eget skib, en enmastet galease ved navn >Sct. Michael<, blandt andet på Liverpool med salt og tobak. Skibet var bygget i Haderslev i 1746, og var på dette tidspunkt det yngste af de kun 6 skibe, der var hjemmehørende i Haderslev.
1748 og 1749 fik han Algiersk pas.
I 1600-tallet begyndte barbareskerne (maurere fordrevet fra Spanien), bosat i Algier, Marokko og Tunis, at drive sørøveri i Middelhavet. Skibe blev opbragt og plyndret, og besætningen og eventuelle passagerer blev solgt som slaver. I første omgang skete frikøbet af disse >slaver< ved frivillige indsamlinger, men efterhånden blev piraterne så grådige, at Frederik IV 1715 oprettede en >slavekasse<, hvortil midlerne skulle komme fra to årlige indsamlinger i landets kirker, samt fra en last- og mandskabsafgift, som alle skibe, der sejlede vestover, skulle betale. Denne praksis med løskøbelse af den enkelte fange var 1736 blevet så bekostelig, (der forlangtes ca. 1000 rigsdaler pr. fange), at staten forsøgte at få en ordning, lig den Sverige havde indgået 1731 med dejen (fyrsten) af Algier. 1745 lykkedes det at få en aftale i stand, der sikrede respekt for skibe under dansk flag. Dejen tog sig dog klækkeligt betalt for freden, idet kongen skulle betale militærudstyr, træ m.m. til en værdi af 58.000 rigsdaler, som en engangsgave, og desuden skulle der årligt leveres halvdelen af gaven. Danske skibe, der skulle igennem det farlige sørøverområde, fik af Kommercekollegiet i København udstedt et fripas, et >Algiersk pas<, der skulle sikre dem, mod udplyndring. Claus Jørgensen Hundevad må således have været i Middelhavet med sit skib. >Sct. Michael< forliste dog i 1753, men han må være fortsat med at sejle, idet han endnu ved sin begravelsen kaldes skipper. [4]
|
1721 - 1792 (71 år)
Set As Default Person 
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
Dansk
