Navn |
Nis Lauritzen |
Slægtskab | med Anna Jørgine Jørgensen
|
Fødsel |
1648 |
Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt |
- De forskellige som har forsket i Nes har angivet fødselsår til enten 1648 eller 1652.
|
Køn |
Mand |
Besidder gården |
til 1713 |
Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt [1] |
- Nedlagt gård i Agtrup:
Nr. 19 var dels en ejendoms- og dels en fæstegård på 126 sl. td.ld. og lå nabo til nr. 18.
Nis Lauritzen blev født på gården 1648 og levede der til 1713. (Hans kone hed Karen og døde 1703?).
Deres søn, Lauritz Nissen, blev 1719 gift med Maren, datter af Nis Gregersen i Åstorp, Taps Sogn. Lauritz Nissen var sognefoged fra 1733 til sin død 1747.
Deres søn, Nis Lauritzen, var gift med Elsa, Hans Jacobsens datter fra Dalagergård. Han fulgte faderen både som gårdejer og som sognefoged. Han døde 1768, kun 46 år gammel.
|
# Kort info |
Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt |
Gårdmand, sognefoged og sandemand i Agtrup |
Historie |
Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt [2] |
Bodel Rasmusdatter og Nes Lauritzen |
- Bodel Rasmusdatter Arnkiel er født i 1673 på forældrenes frigård i Stubbum ved Haderslev. Hendes far var Rasmus Jørgensen (også med slægtsnavnet Arnkiel), der var født i Toldsted som søn af den berømte tolderslægt, Arnkielerne.
Bodel må have haft visse forbindelser nordpå, for i 1691 blev hun som kun 18- årig gift med Nis Lauertzen fra Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Vielsen stod i Sdr. Bjert kirke, og parret flyttede derefter til Agtrup, hvor de havde en gård.
Bebyggelsen Agtrup var allerede nævnt i kilder fra 1231 som Aghthorp, og den lå (og ligger) lige nord for byen Sdr. Bjert i et område med gode, lermuldede jorder syd for Kolding Fjord. I dag er Agtrup og Sdr. Bjert næsten sammenvoksede. I disse sogne syd for Kolding var gårdenes størrelse over gennemsnittet med lange og velformede stuehuse. Det skyldtes formodentligt, at egnen ingen store godser havde. En del af jorden var til gengæld ejet af kronen, der havde udstykket jorden i kongelige fæstegårde.
Nis Lauertzen var født i 1652 i Agtrup, og han var således omkring 39 år da han blev gift med den noget yngre Bodel Rasmusdatter Arnkiel. Om han havde gjort den unge Bodel gravid inden giftermålet kan ikke siges med sikkerhed, men den ældste søn, Lauritz Nissen, blev i hvert fald født i 1692, samme år som ægteskabet blev indgået.
Foruden at være gårdmand var Nis Lauertzen også sandemand og sognefoged i Agtrup. En sandemand havde til opgave at møde på tinget ved kriminelle sager og give vidne - altså "sige sandheden".
Fra ægteskabet mellem Nis Lauertzen og Bodel Rasmusdatter Arnkiel kendes fire børn. Den ældste søn blev født i 1692 i Agtrup, og han blev navngivet Lauritz Nissen, formodentlig efter farfaderen.
De øvrige tre børn var datteren Maren Nisdatter, født omkring 1693 og gift med gårdmand Jens Jensen på Fænø, sønnen Rasmus Nissen, der døde ugift i 1731 og endelig datteren Karen Nisdatter fra omkring 1697, der i 1724 blev gift med gårdmand Søren Nissen fra Taps sogn. De blev alle født i Agtrup i Sdr. Bjert.
Af forældrene døde Nis Lauertzen først, nemlig i februar 1713, ca. 60 år gammel. Han efterlod sig børnene og sin hustru Bodel, der jo var noget yngre. Hun levede til oktober 1735, hvor hun døde 62 år gammel.
Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det.
Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården".
|
Død |
feb. 1713 |
Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt [3] |
- Side 118, Nes Lauritzen af Agtrup, 61 år
|
Begravelse |
23 feb. 1713 |
Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt [3] |
Person-ID |
I4807 |
weikop | Munch grenen |
Sidst ændret |
31 jul. 2020 |
Familie |
Bodel Rasmusdatter Arnkiel, f. mar. 1673, Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt d. 18 okt. 1735, Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt (Alder 62 år) |
Ægteskab |
1691 |
Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt [3] |
Børn |
+ | 1. Lauritz Nissen, f. ca. 1692 d. maj 1747, Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt (Alder 55 år) |
| 2. Maren Nisdatter, f. ca. 1693 d. Ja, dato ukendt |
| 3. Rasmus Nissen, f. 1695 d. 1731 (Alder 36 år) |
| 4. Karen Nisdatter, f. ca. 1697 d. Ja, dato ukendt |
|
Familie-ID |
F1528 |
Gruppeskema | Familietavle |
Sidst ændret |
28 jun. 2020 |