- Af Per Andersen
Livet fortsatte sin gang på Lillegård, hvor børnene voksede op og én efter én forlod hjemmet. Nogen stor gård var det jo ikke, og der ses da heller ingen tjenestefolk på gården hverken i 1835 eller i 1845. Til gengæld var gården omgivet af nogle af sognets store gårde. Først og fremmest Dalbygård, der i disse årtier var ejet af Andreas Petersen, den kendte Slesvig-Holstensk-sindede stænderdeputerede. På den anden nabogård Lindgård, der havde været i denne slægts eje fra 1745, sad Johannes Lind som gårdmand. Disse var alle jævnaldrende.
Som traditionen var, skulle den ældste søn, Hans Hansen Hundevad på Lillegård, overtage gården efter faderen. I 1851 var sønnen blevet 38 år gammel og nået den alder, hvor han måtte tænke på at stifte familie. Hans Jørgensen Hundevad var over 60 år, og det var derfor kun naturligt, at han dette år solgte gården til sønnen for 1040 rdl. sølv. Af de øvrige 7 børn var 3 endnu ugifte, og året efter blev der skiftet med disse 3, således at de to drenge hver fik 320 rdl. og datteren 240 rdl. De 4 gifte børn havde vel fået deres ved deres ægteskabers indgåelse.
Hans Hansen Hundevads forældre blev boende på gården på aftægt, og sønnen lovede at forsyne og forsørge dem med "fri forsvarlig klæde, føde og opvartning, således at de ingen grund kunne have til at klage i nogen optænkelig måde".
Skulle forældrene imidlertid bestemme sig for at få deres eget, skulle der på gården indrettes en lejlighed på 2 fag til deres aftægtsbolig med et stykke havejord samt 2 æbletræer. De skulle naturligvis også have diverse naturalier såsom korn, smør, brændsel og mælk, som de dog selv måtte malke. I håndpenge skulle de have 12 rdl. årligt. Desuden måtte sønnen love at køre forældrene til og fra møllen, mindst to gange om året til Haderslev og tilbage samt 4 gange årligt til familien - dog måtte forældrene ikke forvente denne kørsel hverken i den travle såtid eller høsttid. Endelig skulle forældrene have en "ordentlig begravelse efter sognets skik".
Det var også på denne tid, at Andreas Petersen på Dalbygård besluttede sig for at dele den store gård mellem sine tre sønner. Hans Petersen fik Dalbygård, mens to nye gårde blev oprettet til hans brødre Johannes Petersen (Bøgelund) og Jørgen Petersen (Højgård).
Hans Hansen Hundevad blev i 1854 viet til Margrethe Green fra Agtrupskov, hvor hun var født som datter af Jakob Jensen og Anne Christine Jesdatter, der begge var kommet hertil fra Als. Fire piger fulgte i ægteskabet, hvoraf de tre overlevede barndommen på Lillegård.
Hans havde dog et svigtende helbred, og allerede som godt 50-årig vidste han, at han måske ikke havde så lang tid igen. Den 25. januar 1867 oprettede han derfor et testamente i overværelse af præsten Mørk Hansen og to vidner, Hans Olufsen Lind fra Lindgård og svogeren Mathias Geliert fra Vonsild. Ifølge testamentet skulle hustruen Margrethe overtage gården efter ham og blive siddende der til den 1. maj 1879, hvor den ældste datter Cathrine var blevet 24 år gammel og deslige var myndig. Fra dette tidspunkt kunne datteren overtage gården mod at yde moderen en forsvarlig aftægt samt at overlade jordlod matr. 8b til sine to søstre, Christine og Jacobine, til deling.
Testamentet blev ikke oprettet uden grund, idet Hans Hansen Hundevad ikke blev rask siden. Den 3. juni 1870 døde han og efterlod sig hustruen og de tre døtre, hvoraf den yngste, Jacobine, kun var 9 år gammel. Efter hans eget ønske blev Margrethe herefter siddende som ejer af gården.
Man kan roligt sige, at gården i de efterfølgende år var domineret af det kvindelige køn.
Enken Margrethe sad på gården sammen med sine 3 piger, der sikkert har hjulpet til efter evne. Morforældrene Karen og Hans Jørgen Hundevad har vel også gået til hånde, selv om de nu var ved at være oppe i årene. I 1872 kunne Hans og Karen fejre deres diamantbryllup, og præsten holdt i Dalby kirke en prædiken specielt for dem. Heri sagde han blandt andet, "I, kjære gamle brudefolk, som nu 60. gang se Eders bryllupsdag vende tilbage, som ej blot levede længere sammen end Eders slægtninge og kyndinge, men levede kærligt og lykkeligt sammen i disse mange, mange dage, som få en talrig flok af børn og børnebørn vokse op omkring Eder og se dem glade samlede om Eder i denne stund".
Margrethes ret til at sidde i uskiftet bo på Lillegård udløb den 1. maj 1879 ifølge testamentet, og allerede den 10. maj giftede datteren Cathrine sig med Rasmus Jørgensen fra Røjle ved Vejlby på Fyn, således at de kunne overtage gården. Margrethe indvilligede i at sælge gården, der på dette tidspunkt blev vurderet til kr. 12.000, til det nygifte ægtepar (Cathrine var 24 år og Rasmus 34 år på dette tidspunkt).
De to søskende til Cathrine, Jacobine og Christine, skulle imidlertid også have deres andel, der oprindeligt var bestemt til at være jordlodden matr. 8b. Denne lod købte Rasmus også, så den totale handel blev som følger:
• Aftægten til Cathrines morforældre, der stadig var på gården, blev vurderet til kr. 1.600.
• Margrethe skulle også på aftægt, og denne blev vurderet til kr. 2.000.
• Kr. 8.000 i kontant købesum.
• Overtagelsen af en gæld i gården på kr. 2.000 til Mathias Geliert i Vonsild.
Den kontante købesum på kr. 8.000 blev delt mellem Cathrines to søskende, således at de hver fik kr. 4.000. Da de imidlertid stadig var umyndige, blev disse beløb indsat i Overformynderiet til en rente af 4% årligt. Familien fortæller stadig, hvordan Jacobine to gange årligt fik udbetalt kr. 80 fra Overformynderiet, hvilket var et tiltrængt tilskud, da hun i 1898 i en alder af 37 år blev enke med en børnefolk på 7.
Aftægten til Cathrines moder, Margrethe, blev bestemt således, at hun, så længe bedsteforældrene også var på aftægt, ikke havde krav på andet end at blive boende på kost og logi hos datteren og svigersønnen. Først når bedsteforældrene engang var borte, kunne Margrethe flytte ind i deres 2 fags aftægtsbolig og nyde en aftægt, der var meget lig bedsteforældrenes. Dog havde hun også ret til at flytte fra gården, i hvilket tilfælde hun skulle have udbetalt kr. 400 om året - dette blev dog ikke aktuelt.
Første del om Lillegård kan ses for Hans Jørgensen Hundevad og hans hustru Karen Hansdatter Lind.
Fortsættelse om 3. generation og 4. generation kan ses for datteren Cathrine Hansdatter Hundevad og hendes mand Rasmus Jørgensen.
Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf
|
- Den 27. maj 1878 fik Andreas Roos tilladelse til at flytte til kongeriget fra det nu tyske Sønderjylland. Hvor Andreas og Jacobine blev viet er ikke fastslået, men det første barn blev født i Kolding i 1882. På dette tidspunkt var Andreas tjenestekarl. Kort tid efter nedsatte Andreas sig dog som slagter , og familien slog sig n e d i Bag Søen (nuværende Søgade) i Kolding. Allerede som 37-årig døde Andreas Roos, og ubekræftede rygter vil vide, at han drak sig ihjel. Det fortælles således, at Andreas sammen med to andre slagtermestre turnerede på diverse værtshuse i Kolding , hvor de blev kaldt »de tre musketerer«. De aftalte, at hvis en af dem døde, skulle de to andre stå p kistens rute og råbe »hurra« , Det gjorde de så, da Andreas døde, hvilket Jacobine blev meget fortørnet over.
Andreas efterlod sig Jacobine og 7 børn. Hun blev boende Bag Søen og ernærede sig dels som vaskekone og dels gennem fattighjælp. Desuden havde hun en renteindtægt fra salget af forældrenes gård i Dalby (Lillegård). Børnene hjalp også til. Fx i 1901 havde to af de hjemmeboende børn arbejde: Inger Elisabeth gik byærinder for »frøken Jørgensene og Albert, der kun var 10 år , arbejdede på tobaksfabrikken.
Senere fik Jacobine aldersrente . I denne periode af hendes liv boede hun bl.a. i Rosengade og Bjerggade. Da hun fyldte 80 år kunne bladet Landbo-Værnet blandt andet skrive, at hun blev en strider, en slider, en ener , der trods en spinkel fysik, præsterede det usædvanlige« .
Børn:
Margrethe Andreasen Roos, født den 23.12.1882 i Kolding.
Hans Kristian Nissen Roos, født den 17.07.1884 i Kolding.
Andrea Helene Roos, født 07.05.1886 i Kolding, død 21.05.1886 i Kolding.
Inger Elisabeth Roos , født 06.01.1888 i Kolding.
Albert Marius Roos , fø dt 11 . 02 . 18 9 0 i Kolding .
An e K j esti n e Ro os, fø d t 14.08.1802 i Ko l di n g.
Birgitte Helene Roos, født 28.10 . 1894 i Kolding.
Helene Juliane Roos, født 13.10.1896 i Kolding, død 16.10.1897 i Kolding.
Karen Marie Roos, født 18.08.1898 i Kolding.
Tak til Per Andersen for ovenstående historie som er angivet i Pers bog 'Slægten Roos fra Sønderjylland"
|
| + | 1. Cathrine Hansdatter Hundevadt, f. 20 apr. 1855, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt  d. 30 okt. 1942 (Alder 87 år)
▻ Rasmus Jørgensen, g. 10 maj 1879 | | | 2. Anne Christine Hansdatter Hundevadt, f. 22 sep. 1857 d. Ja, dato ukendt |  | 3. Jacobine Hansdatter Hundevadt, f. 11 nov. 1860, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt d. 9 maj 1950, Kolding, Vejle amt (Alder 89 år)
▻ Andreas Andreasen Roos, g. ca. 1881 | | | 4. Helene Hansdatter Hundevad, f. 23 jun. 1864, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt d. 6 mar. 1865, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt (Alder 0 år) |
|
1860 - 1950 (89 år)
Vaskekone
Set As Default Person 
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
Dansk
