Notater |
- Nis Trogelsen er nævnt i kirkeregnskaberne for Hjerndrup sogn i 1564. Han er sandemand, og en af hans afgørelser ankes til hertugens egen ret på Hansborg. Hertug Hans afsiger sin dom 27 okt 1576.
Hans egne afgifter 1596-97:
2 mk 12 sk, 1 fjerding smør, 12 skp byg,
2 ørtug 3 skp havre, 1 får, 1 gås, 4 høns, 1 læs hø, 26 læs brænde,
1 trave havre, 6 td kål, 1 svin.
Desuden af Kolling (en mark i sognet): 1 ørtug havre.
Henv.: Haderslevhus jordebog 1596-97.
Kilde: Henv.: E Andersen mfl: De Hansborgske domme 1545-1578. Kildeskr.s 1974
Erik Christensen, Vojens har meddelt:
Nis Truelsens navn er første gang nævnt i 1564, da det i Haderslev Provstearkiv [LAÅ nr. 533] i en fortegnelse over indtægter i l564, s. 46, blev skrevet: "Nis Trogelsen, Erdhür iij ørtig korn". Nis Truelsen skulle således levere 3 ørtug korn til kirken.
I Haderslev provstearkiv [LAÅ nr. 534] er også en fortegnelse over præstens indtægter i l563, hvor det for Hjerndrup sogn anførtes, at der blev betalt korn- og kvægtiende, 2 svinebyrd, plovbyrd og kubyrd
Offer: 2 alb. af hvert par folk, sildebyrd 1 stk. af hver plov, nandest 1 skp. havre og 1 fed gås af hvert madskab. Brudevielse 2 daler, jordefærd 2 daler.
Hverken Nis Truelsen eller andre blev nævnt personligt i denne fortegnelse, men det fortæller bl a. om hvad præsten fik i offer.
I "Hansborgske Domme l545-1578", s. 637, anføres det, at 15. maj 1567 er det Mads Hacke, der har Hjerndrupgård. Dette fremgår af det danske resume, men den plattyske tekst angiver alene "Herndorff", altså byen Hjerndrup og ikke Hjerndrupgård. Følgelig en fejl i den ellers meget korrekte bog.
I samme bog, s. 802-3, er Nis Truelsen nævnt i en retssag, hvor Hertug Hans 27. oktober 1576 på Hansborg afsagde en dom, der gik imod den kendelse, Nis Truelsen og 7 andre sandemænd havde afsagt på Tyrstrup herreds ting. Sagen er omtalt således i bogen:
Jeb Nielsen i Vejstruprød [Vejstrup sogn] mod Iver Petersen i Stubbom, (Aller sogn) sandemand, tillige med de øvrige sandemænd i Tyrstrump herred.
Sagsøgte har oversvoret Mikkel Persen som den rette banemand til drabet på sagsøgerens søn Jes Jebsen, men har alligevel tilstået drabsmanden fred.
Sagsøgtes ed kendes ugyldig, da de ikke har kunnet føre retmæssigt bevis for at drabsmanden handlede i nødværge.
[De to retssekretærer har i marginen givet følgende bemærkninger]:
Oelgardt: Sagsøgte nægter, at de har svoret Mikkel Petersen fri, idet de har tilstået ham som den rette banemand fred. "Concepta est sentendia et sequitur". [Koncept afsagt og pådømt]?.
Beyer: Sandemændene har forebragt allehånde beviser med tingsvidner og andet. I marginen: Navnene på sandemændene, som er fældet i denne sag: Iver Petersen
i Stubbom, Jep Tusen i Frørup, Nis Troulsen i Hjerndrup, Hans Dinsen i Gammelby (Fjelstrup sogn), Jens Nielsen i Sjølund (Vejstrup sogn), Per Laursen i Dalby, Jens Petersen i Stenderup, Peter Moritzen i Favstrup (Tyrstrup sogn) - Koncept til dom.
Herefter følger den fulde kendelse på tysk, som i denne forbindelse ikke skønnes at være interessant, idet det primært er anermes funktioner som sandemænd, der interesserer. Efter Haderslev amts jordebog 1580 betalte Nis Truelsen dette år 1 sk. [LAÅ manuskriptsamling 40 n]. At det ikke var mere, skyldtes utvivlsomt, at Hjerndrupgård havde frigårdsstatus.
Haderslevhus jordebog 1596-97 [LAÅ mikrofilm] behandler de afgifter, Nis Truelsen måtte præstere til Amtsstuen: 2 mk. 12 sk., 1 fjerding smør, 12 skp. byg, 2 ørtug 3 skp. havre, 1 får, 1 gås. 4 høns, 1 læs hø, 26 læs brænde, 1 trave havre, 6 td. kål, 1 svin. Desuden af Kolling [en mark i sognet]: 1 ørtug havre.
I de gennemgåede kilder er der ikke oplysninger om hvornår Nis Truelsen blev født og hvornår han døde. Hans hustrus navn kendes heller ikke, og af børnene kun sønnen Troels Nissen, der blev faderens efterføger på Hjerndrupgård.
De Hansborgske Domme 1545-1578, bd. II, side 803:
Hansborg 1576 den 27. oktober. Her nævnes Nis Troulsen i Hjerndrup som en af sandemændene i Tyrstrup herred.
(Tak til Jonna og John Arnkiel som har samlet al ovenstående information) [2]
|