Omkring midten af 1700-aarene havde Dalby sogn i Tyrstrup herred 320 indbyggere og plovenes antal, hvorefter skatter og afgifter blev fastsat, beløb sig til 92h Heri indbefattet byerne "Dalbye, Tweedt, Reebeck, Bierregaard og den Kongelige Gaard Straarup, som har prægtig Leylighed til Qvæghold og Stutterie og har de bedste Kornmarke, af hvilke avles over 700 Tønder Korn".
Midt i Dalby by, lidt vesten for vejen, - om sommeren delvis skjult af nogle store lindetræer -, laa Hans Frandsens gamle gaard. Indhuset, der var af bindingsværk med murede tavl og straatag, laa solret, og gennem dets smaa blyindfattede ruder saa man mod syd udover en lille kaalgaard, den gamle næsten faldefærdige kirke og kirkegaarden ligge, mens den paa nordsiden liggende gaardsplads var begrænset mod øst og vest af to gamle smaa og lave straatækte "bulhuse". Baade Hans Frandsen og hans kone var ældre mennesker og arbejdet med gaardens drift var begyndt at volde dem besvær. Tilmed var den igennem mange aar med føje af alle bønder saa frygtede kvægpest, den saakaldte »store pestilentzialske Qvægsyge «, (= virussygdommen: den asiatiske kvægpest, nu ukendt i Europa) ogsaa kommen indenfor Dalby sogns grænser, hvorfor de, da de tilsyneladende ingen arvtager havde til gaarden, besluttede ved førstkommende lejlighed at ville sælge den.
Paa en tavle, der hænger i Dalby kirkes vaabenhus, findes følgende beskrivelse af kvægpestens optræden i Dalby:
"Anno 1745 den 8 July blev Straarup, Bieregaard og Rebech indsperret med Wagt formedelst den Smitsome Pæst, som overfaldt Hornqvæget og begynte først i Væstre by i Lalund sogn i Tønder Amt, i hvilken Egn da Pæsten hafde ødelagt de fleste Qvæg, sprang den til Bollerslef i Haderslef Amt, og derfra til Aittrup i Bierte Sogn, hvorfra den kom til ovennævnte 3 Steder.
Søndagen derpaa, den 11., blev der holt Prædiken for disse Indlukte Folk ved Præstholms Led: Iligemaade blev der 4 Søndager efter i rad Prædiket ved Golbech Led. Der blev i same Tid holt Bedestund hver Aften ved Rebechs Broe. Den 12te August blev Vagten igien ophævet, og var disse Stæder Ialt Indlukt i 5 Uger; i alt Døde 124 sko Enhver som læser dette, give Agt derpaa! Enhver betænke, At denne saavelsom anden Straf komer for Syndens Skyld: O Syndere! See dig i speil paa det umælende qvæg og betenk deris Taare og jammerlige suk, og lad det bevæge dig til en sand Omvendelse, at icke den Frome Gud slaae dig Haardere:
Gud give dig sin Naade dertil for Christi skyld! Amen.
Dalby Mølle d. l Martij 1746.
Opsat og Bekostet af Peder Borch."
Samtidig traf øvrighederne forøvrigt forskellige praktiske forholdsregler, der blev haandhævet i mange aar, for derved at forhindre kvægsygens videre udbredelse.
I tingbogen for 1758 ses det saaledes, at Jens Christophersen i Dalby den 22. september er blevet anklaget af Peter Madsen og Jens Jensen i Dalby for at have bragt 4 okser ud paa Dalby græsmark uden at have passerseddel og ved allemandstinget den 14. januar 1763 anføres Jens Christophersen til bøde, »fordi han ikke vedbørlig og tilstrækkelig nok har nedgravet sit bortdøde fæ, som han havde sat i foder hos sognefoged Krag i Vonsild«. Til gengæld havde Jens Christophersen i 1762 klaget over, »at han en søndag eftermiddag havde truffet Simon Madsens, Jørgen Jørgensens, Peder Hansens, Matthias Hansens og Lauritz Pedersens bæster paa sin ager i Bygager Hauge, og at de næsten havde opædt og ruineret den saaede byg, hvorfor han bad om, at der maatte udnævnes vurderingsmænd til at vurdere skaden. Peder Hierresen, Jep Frost og Jens Wyff af Vonsild blev udnævnt hertil De vurderede skaden til l trave havre. De anklagede svarede, at gærdet for Jens Christophersens hauge var ikke holdbart eller i stand, men der var bundhul derpaa, hvorfor de ikke havde kunnet gøre noget derfor, at deres kreaturer, som de ej kunne nægte jo at have været i haugen, var derind kommen.« Den 10. maj 1763 indsattes Jens Christophersen paa Dalby Anneksgaard forøvrigt til kvægopsynsmand i Dalby i stedet for hans nabo Hans Mogensen.
|
- I fæsteregistret for 1745 er indskrevet, at "mod en Indfæstning paa l rdl. skal Jens Christophersen feste Hans Olufsens Enkes Toftværing, hvis datter han til Egte haver bekommet".
Den datter som Jens Christophersen, der var født i den tæt ved kirkebyen liggende Gammelby i Fjelstrup sogn, blev trolovet med "Torsdagen næst efter 1. Søndag i Advent", dvs. 2. December og gift med Torsdagen 27. Januarii 1746", var den ældste datter, Kiersten, der var blevet hjemmedøbt den 17. november 1716. Foruden toftegodset, som han derefter fik i fæste, ejede han en tid lang ogsaa en anden gaard i Fielstrup by, som han dog den 9. april 1749 solgte til præsten Mathias Meyland, omtrent samtidig med at han overdrog toftegodset til Rasmus Jessen, der i 1750 blev gift med Hans Olufsens anden datter Ingeborg. Med sin hustru og to børn flyttede Jens Christophersen derefter til Dalby, hvor han overtog fæstet af "Dalby Anneksgaard", der laa lige over for "Lindgaard", som den ugifte svoger Oluf Hansen nogle aar i forvejen havde købt.
|
ca. 1715 -
- Fæster
Set As Default Person 
[1] 
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
Dansk
