- Odense byfoged skifteprotokol
1804-1810
side 259
nr. 85
Dette er essensen af skiftet venligst oversat af Heidi Hyltoft Wiborg
Anno 1805 den 30te May, blev af Apotheker Nicolaj Nielsen Blumensaats Enke Susanne Chatrine Blumensaadt født Gosche i Odense kiøbstad holdet et Samfrende Skifte efter fornævnte Hendes Afdøde Mand, Hvortil Hun efter den Hende under 27 May 1805,
meddeelt kongelige Bevilling, som er Herved Hæftet, findes berettiget.- Madame Blumensaadt Har i Egteskab med bemeldte Hendes afdøde Mand avlet følgende Børn 1. Niels Gotsche...6 Aar. 1. Julius Hansteen...3 Aar. 1. Nicolaj Nejemann...1½ Aar. 1. Datter Sophie...8 og 1. Datter Betty...5. Som laugværge for Enken, var nærværende Hr Kammer Raad Willemoes af Odense, og som Værge for Børnene mødte Fuldmægtig Lund ved Stifts og Amts Contoiret i Odense, som fremlagde den Ham af Magistraten i Odense meddelt Constitution til at overtage Værgemaalet Lydende saaledes Da ieg nu i følge den mig under 17 Marts 1804. Meddelt Allernaadigste Bevilling agter at holde Et Samfrende Skifte med mine i Egteskab med min afdøde Mand Avlede Børn, men da Børnene ingen Farbroder Har, og min Broder er langt fraværende i Norge saa skulde ieg ærbødigst bede, at om Velbyrdige og Velviise Magistrat i Odense ville behage at beskikke en Her paa Stædet
Boende Mand til Værge for mine Børn, der alle ere umyndige under forbemeldte Agtende Skifte. Odense den: 27de May 1805. S: C: Sal: Blumesaadt. den Velbyrdige og Velviise Magistrat i Odense. Paa Grund af overstaaende anmeldelse og begiæring var der i følge den kongelige Forordning af 23 August 1793 Herved udnævnt som Ad interims Værge for ved i bemelte efterladte umyndige Børn, Stifts Fuldm: Hr Lund, og ville H: Lund til den Enke paa Disse umyndiges Vegne, overvære den Agtende Samfrende Skifte Forretning, og Derunder hænsad Disse Børns Tarv og beste efter Ret og Billighed, samt Loven og De Kongl: An Ordninger, saaledes som Han for Øvrigheden og Børnene ei staar til Ansvar.- Odense d:27de May 1805. Lindved. Boets Formue bestaar i Følgende: 1: Gaarden No 17, paa denne Byes Over Korsgade, med dertil Hørende Hauge, Det i Gaarden Værende Apothek med Alle Dets Inventories og det paa nærværende Tiid i Apotheket Befindende Medicien, og anden Apotheker Vahrer, som Alt Blev, med Hensigen til at Der ikkun var et Apothek i Odense, Da Enkens Afdøde Mand erholdt Skiøde Derpaa, samt at for øvrigt Gaarden med Videre kan Ansees i samme Stand og af samme Værdie, som ved modtagelsen, andsat til Indkiøbs Priisen.
|
| Notater |
- (Kilde: E. Dam & A. Schaffs, De Danske Apotekers Historie, bind I)
Fra 1777 til 1783 var han Discipel på Fredericia Løve Apotek og 1 år derefter svend smst. Han rejste derefter til København og tog 23 juli 1785 farm. eksamen (haud. ill). 3 marts 1790 købte han apoteket i Køge for 8000 rdl. og fik bevilling 23 april samme år. - Ved auktion over Odense Apotek 6 august 1799 købte han dette, sammen med den tidligere apoteker i Åarhus Christian Peter Kold, for 15.300 rdl. til overtagelse med det samme. Ved skrivelse af 6 december samme år overdrog Kold sin part til Blumensaadt, der derved blev eneejer, og skødet udstedtes til ham 30 december 1799; Kold overtog derpå apoteket i Køge. Bevillingen for Blumensaadt udstedtes 25 april 1800; det var nu ikke længere et eksklusivt privilegium, men gav ret til at handle med speceri, vin, og urtekramvarer. - Købet omfattede foruden apoteket tillige gården, der betegnes som nr. 17 i Overkorsgade; mod gaden bestod den af 2 forhuse, et grundmuret på 16 fag og et bindingsværk på 2 fag; det sidste var den vestlige ende af klubbens gård med porten. Af auktionsbetingelsene fremgår, at køberen skulde tage provisoren og de øvrige svende i sin tjeneste og betale dem deres løn. Som et forsøg på igen at vinde publikums tillid til apoteket afholdtes, efter Blumensaadts anmodning, en offentlig visitats og dennes resultat lod han offentliggøre i Fyns Stifts Adresseavis. Vidnesbyrdet havede følgende ordlyd: Anno 1801 den 14. Februar haver jeg underskrevne visiteret Hr. Apotheker Blumensaadts Apotheque, og de derudi værende Simplicia og Composita Pharmaceutica, hvor jeg da kan give velbemelte Hr. Apotheker det Vidensbyrd, at man har største årsag at være tilfreds med samme, så vel Qualitet som Quantitet af Medikamenter angående, som herved testeres. J. Eichel.
Allerede 3 år efter døde Blumensaadt. I hans sidste år havede Jannik Andersen været provisor på apoteket; han bestyrede det også for Blumensaadts enke, indtil han i 1808 selv overtog det.
Ved samfrændeskifte af 30 maj 1805 vurderedes gården med apotek og have til 15.000 rdl. året efter at Blumensaadt overtog apoteket. oprettedes byens 2det apotek, Hospitalapoteket eller, som det fra 1811 hed, Svaneapoteket.
-----
(Efterfølgende er en afskrift af N.N. Blumensaadt's Fabriker, gennem hundrede år, 1835-1935)
Den Beskrivelse, som gives af Odense for godt og vel hundrede år siden i det med rette meget værdsatte Provinsiallexicon, viser os en By, der endnu ikke kendte i hvad Retning den skulde styre for at nå ud af det Dødvande, hvori den var nedsunken. Det var i Gouvernementets Dage og 'Velstand synes ej at være i Tiltagende'.
Handelen var trykket og indskrænket, og Landet, som især skulde give den Liv, var under samme lammende Tynge. Byens Skibe angives endog i denne Tid til at være kun toogtredive; Ejendommene gik ned i Pris, ja, Værdien var så dalende, at den store Adelsgård på Torvet købtes for 2500 Rigsdaler, og St. Knuds Kloster (Falbes Gård), som man havde tænkt på at købe til Skole, erhvervedes i 1839 for lidt over 10,000 Rigsdaler. De klogere indenfor Byens Ledelse så, at dette var galt, og de råbte Vagt i Gevær, så godt de kunde. Med Styrke pegede de på, at der måtte kunne geres noget for Stadens Fremdrift, fordi der var en stadig Tilvækst i Befolkningen. Rundt regnet steg den med hundrede Indbyggere om året. Der måtte derfor være Grundlag for at befæste den Stilling, som Håndværk og Industri havde.
En så fremsynt Mand som Søren Hempel, der ved den nye Kommunalforfatningaf 24. Oktober 1837 blev den ene af de to borgerlige Råd mænd, der var ganske ligestillede med de kongelige, trættedes aldrig af i sit Blad 'Fyns Stifts Adressetidende' at slå til Lyd for, at Odense havde alle mulige Betingelser for at blive en fremragende Handelsby. Han mindes i sine altid velskrevne men polemisk skarpe Artikler Stiftamtmand Priedrich Buchwald, den store Reformator, den livlige ånd, som ikke lod sig laægge i Lænker. Denne Mand skulde man nu i Nedgangens år erindre og se at få noget ud af hans Virke. Lad gå, at han i mangt og meget havde lignet de oplyste Enevoldskonger i Frankrig; det var på Forhånd indrømmet, at han var hensynsles ogegenrådig, men han var begavet. Og derfor gjalt det nu om at gå i hans Spor. Stilstand er altid Tilbagegang. Hvad havde Buchwald ikke evnet i de ni år han fra 1789 til 1798 havde været Stiftamtmand over Fyns Stift? Hele det odenseanske Samfund var blevet revolutioneret fra oven af. 'Det er hartad utroligt', skriver Seren Hempel i sit Blad, 'hvad denne ene Mand fik udrettet'. Han forbedrede Vandforsyning og Brolægning, fik Ejendommene opmålt, det første offentlige Sygehus indrettet, det andet Apotek oprettet, Rådhuset restaureret, Gråbredre Hospital ombyggetog udvidet, Assistens Kirkegården udlagt, Slagteboderne opmuret, Slotshaven forskønnet, Bymarken inddelt, Brandvæsnet forbedret, en Træskole anlagt, et Ridehus bygget, samt meget, meget mere. Den stiftamtlige Nidkærhed mødte ikke altid lige megen Forståelse, især ikke, hvor de mange Foranstaltninger krævede mange Penge. Og i den Retning var Buchwald alt andet end nøjeregnende. For ham gjalt det om blot at få Reformerne ført igennem, koste hvad det så koste vilde. Da man havde bevilget en Sprøjte fra København til Middelpris 400 Rdl., købte Buchwald [2]
|
1760 - 1804 (43 år)
- Apoteker i Odense
Set As Default Person 
[1] 
Dansk
