Notater |
- I 1483 og 1499 var Nigel Jensen ejer af Hjerndrupgård, og optræder som sandemand på tinge.
Kilde: Henv.: P Rhode: Haderslev Amts Beskrivelse s 262-3. 1775.
Det er sandsynligvis ham, der Sct. Johannes Baptiste fødselsdag (24 jun) 1499 af hertug Frederik til Slesvig og Holsten, (der fra 1523 er kong Frederik 1. af Danmark), havde fået herrebrev på, at slægten arveligt måtte bruge frit gods til gården i Hjerndrup.
Kilde: Henv.: P K Hofmansen: Gården i Soed.
Personalhistorikeren Carl Langholz mener at dette skyldtes, at slægten tidligere havde været adelig, og at adelskabet var fortabt - eventuelt ved et ikke-adeligt ægteskab. Dette kan dog efter O.H.Toftegaards mening ikke være rigtigt, idet Stubbomgård-slægten ikke mistede sit adelskab, og næppe nogen af ægteskaberne dér var med adelige. Langholz har desuden en teori om at Boye Jensens (ca 1445 - før 1539) farmorfar kan være Thomas Pedersen Jul (før 1375 - 1444) adelig godsejer til Krogsbøl på Fyn. Teorien bygger vist alene på, at Thomas farfar Iver Nielsen i 1334 er nævnt som ejer af Hjerndrupgård.
Kilde: Henv.: H Fangel: Herremænd på Haderslev Næs, i Sønderjyske Årbøger 1978 s11. (andet vides ikke om Ivar).
-----
For mig ser det ud som om nogen har forvekslet BOYE Jensen i Kollund med NIGEL Jensen på Hjerndrupgård. Jeg ser ingen logik i at knytte Boye til Hjerndrupgård, hvorimod Nigel da godt kunne have arvet gården gennem 5 generationer.
Ingen af de mellemliggende personer kendes fra arkiverne, så Langholz teori er ikke bevist, og derfor ikke medtaget i nærværende slægtstavle. På Tyrstrup herreds ting i 1490, then første tirssdag post gregorii (16 mar), tilskøde Kathrine Hartigsen i Branduhr (Brændore i Taps sogn), Hartig Emicksens efterleverske og Emicker Hartigssen ibid. (sammesteds) til dannemand Niss Jenssen i Hjerndrup (Hjerndrupgård) 1 gård på Tyrstrup Mark. Herredsfogden var Nis Jepsen (Andrupgård ?) og sandemænd, Peter Nielsson
i Faustrup, Thomas Nielson i Ure og Iwo Laussen i Seggeling. De 8 dannemænd var: Hennicke von der Wisch i Tyrstrup, Per Nielssen i Faustrup, Matz Arnitzen i Kokier, Niss Persson i Faustrup, Niss Matsen i Dalby, Niss Andersson i Siølund, Matz Jensson i Knud og Jess Kock i Seggeling, hvilke 8 dannemænd, som udginger og indkommer velberåde wunde på derris gode troe sjæl og sandingh, at de såe og hørde, at hederlig og velbyrdige qvinde fru Kathrine i Branduhr med alle hendes børns tilladelse hun stod inden 4 stocke
på Tyrstrup herretz ting schøtte solde og forlod forne [førnævnte] Niss Jensen i Hjerndrup, 1 gård i Tyrstrup, som Jess Berthelsen udi bodler [bor] med 1 1/2 otting jord, fri jord ofver ald. Denne frigård på Tyrstrup Mark har siden uanfægtet med alle friheder hørt til Hjerndrupgård.
Kilde: Henv.: Jens A. Petersen: Fra de otte Sogne.
Henv.: LAÅ Haderslev amtsarkiv nr 1253, frigårde i Tyrstrup hrd,.
Hjerndrupgd, en kopi fra 1797.
1499 solgte hertug Frederik (senere kong Frederik I) et stykke jord i hertugens enemærke Krejsel i Haderslev fogderi til Nis Jensen af Hjerndrup for 10 mark lybsk. Jorden kaldes Culing, og Nis skulle levere 1 ørtug byg hvert år til Haderslev.
Henv.: Danmarks breve fra middelalderen 2'rk, 5'bd, s 241. [2]
|