Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Christoffer Arnkiel og den sønderjyske bonde-overklasse
• Historie: Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Jørgens historie
• Beskæftigelse: fra 1621 til 1653, Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Gottorpsk Tolder og Kromand

Notater:

Fødsel:
Afskrift Hjortkær KB fødsel:
Jürgen filius Christofori Arndkill ifo Tolnstede baptizatus die 18 Decembris Anno 1597

(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Historie:
Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her.

Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535.

Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin.

De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil.

Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne.

Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog.

Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84.

Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn.

Historie:
Jørgen Arnkiel blev tolder i Toldsted i 1621. Han overtog embedet efter sin mor Anna Arnkiel, som havde varetaget embedet efter mandens død (Christoffer Arnkiel) i 1616.

Jørgen Arnkiel havde en mere afdæmpet optræden end sine brødre. Men i 1610 fremgår det af Åbenrås amtsregnskab , at han ved et bryllup på grund af tumult må betale 3 rdl i bøde, og da han selv blev såret i hovedet ved samme fest, måtte gerningsmanden betale 1½ rdl i bøde.

Jørgen fik med tjenestepigen Bodil i Toldsted 1 barn i 1619, og han levede derefter i sine første ungdomsår i et slags papirløst ægteskab med Anna Lauritzdatter som han fik 2 børn med i 1621 og 1623. For at besvangre hende for anden gang måtte han betale en bøde i 1624.

Samme år indgik han et lovformeligt og særdeles standsmæssigt ægteskab med Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrup frigård. Ægteparret fik efterhånden ti børn.
I 1627 måtte han flygte med sin familie da de kejserlige ryttere afbrændte toldstedet. Toldstedet blev efterfølgende opført igen.

Sidste gang Jørgen Arnkiel nævnes i bøde registrene, er i Åbenrå amtsregnskaber for 1630, da han må bøde 1 rdl for at have slået Peter Eschelsen, sikkert nok samme mand, som også hans ældste bror Asmus et par gange havde haft et udestående med.

Notater af Holger Hertzum:
Om Jørgen Arnkiel skriver H.V.Gregersen i "Toldsted ved Hærvejen" bl.a.:
Ved faderens død i 1616 var Jørgen kun 19 år gammel, så det ledige tolderembede blev i de første år varetaget af hans moder, Anna Arnkiel, men i 1621 blev det officielt overdraget til ham - han var da 24 år gammel.

Selvom Jørgens private optræden var noget mere afdæmpet, så lod det sig ikke helt skjule, at han var en Arnkiel.

Da han i 1619 var med til Nis Boisens bryllup, opstod der et kæmpeslagsmål, der resulterede i en mængde bøder. Herunder fik Jørgen en bøde på 3 rdl., men det var langtfra den største. Han blev forøvrigt selv såret i hovedet.

I sine første ungdomsår levede Jørgen i et slags papirløst ægteskab med Anna Lorenzdatter, med hvem han fik nogle børn. Ved det andet barn måtte han i 1624 betale en bøde.

Han har sandsynligvis følt, at dette var for dyrt i længden, for senere samme år indgik han et særdeles standsmæssigt ægteskab med den lidt yngre Voldborg Truels-datter fra frigården i Hjerndrup, Hjerndrupgaard.

I modsætning til faderens toldertid blev Jørgens temmelig urolig. Efter kong Christian IV's nederlag ved Lutter am Barenberg i 1626 var den kongelige leje-trophær i løbet af nogle få dage sidst i september 1627 på vild flugt op ad hærvejen skarpt forfulgt af den kejserlige feltherre, Albrect von Wallenstein, hvis tropper udgjorde en sammenbragt flok fra alle dele af det tyskromerske rige, bl. a. Kroatere ("de vilde krabater").

Toldsted undgik ikke sin skæbne. Amtsskriver Peter Moritzen i Aabenraa beskriver i 1627 tolderfamiliens situation: "Der zolner Jørgen Arnkiel ist, nachdeme ihme hauss und hoff von den køniglich: reutern abgebrandt, mit fraw unde kinderen anderst wohun getzogen, weile an der heerstrassen, da er gewohnet, niemant bleiben kan, und ist an zollen gelde vom mei-tagh ao 1627 her, keine zollenfelle ein von ihm gelieffert worden".

Der figurerer ingen toldindtægter i amtsregskaberne fra tiden mellem 1627 og 1629, da freden med kejseren blev afsluttet. Af de bevarede toldregnskaber fra Toldsted kan man se, at af de varer, der passerede stedet, var oksepassagen langt den største og vigtigste. Men dernæst var også heste og humle betydningsfulde samt tekstilvarer. Før kejserkrigen viser regnskaberne en årlig eksport af stude alene varierende fra knap 30.000 til knap 40.000 stk.

Da krigen var forbi, måtte Jørgen i gang med genopførelsen af sit hjem. I penge var ødelæggelserne i 1627 blevet opgjort til 4.500 mark, og der krævedes derfor megen kapital til at genrejse det nedbrændte toldsted, som nok har været sin tids største og mest betydningsfulde gæstgiveri ved den sønderjyske del af hærvejen.

Som toldbygning betragtet var Toldsted offentlig ejendom, og Jørgen henvendte sig derfor til hertugen om hjælp og bistand. Han påberaabte sig, at amtsskriver Peter Moritzen allerede i 1622 havde fået besked på at udvise nyt tømmer til udbedring af den gamle ejendom, og nu efter branden var en sådan ordre naturligvis blevet endnu mere nødvendig. Ydermere bad han om, at det måtte blive pålagt amtets beboere at medvirke ved byggeriet.

Han beskrev sine genvordigheder og oplyste, hvorledes han stakkels mand helt uformodet var blevet overfaldet og totalt udplyndret lige ind til de klæder, han stod og gik i, hvorefter hans hjem, det hertugelige toldhus, var blevet nedbrændt til grunden. Siden da havde han og hans familie måttet friste en kummerlig tilværelse i et ringe skur, der var blevet opført i al nødtørftighed for at afhjælpe den værste nød.

Svaret forelå 18. april 1631, og da det drejede sig om et sted, der skaffede hertugen og hans regering en ikke helt ubetydelig indtægt, gjaldt det naturligvis om så hurtigt som muligt at få byggeriet afsluttet.

Resultatet blev åbenbart ret så beskedent, for Ove Juel skrev i 1639 i sin dagbog: "Tollsted, et wertzhuus, men icke synderligt".

Så det er gået langsomt. Amtsregnskaberne fortæller, at han i 1640 havde 7 svin gående på Hesselmark vest for Aabenraa.

I 1643 rykkede Torstenssons tropper op i Jylland, og trængslerne for Jørgen og hans familie blev langt værre. Soldaterne var i løbet af de mange krigsår blevet endnu mere rå og brutale i deres optræden over for civilbefolkningen. I Hjordkær kirkebog nævnes fra disse år om adskillige tilfælde af voldtægt og drab ved svenske soldater, og egnene på begge sider af hærvejen lignede atter engang et brandbælte.
Men "fienderne droge aff landett", og straks måtte Jørgen i gang igen - det første toldregnskab efter krigen er af 20. oktober 1645.

Efter alt, hvad han havde oplevet, følte Jørgen sig som en knækket mand, og han var derfor lykkelig, da han den 18. maj 1647 fik løfte om, at hans ældste søn, Christoffer Jørgensen Arnkiel, skulle blive hans efterfølger som tolder paa toldsted.

Jørgen dør i 1653 56 år gammel, og begraves paa kirkegården i Hjordkær. Og dermed slipper han for den næste Svenskekrig 1658-60.

Visse medlemmer af familien var tilsyneladende blevet træt af slægtens blodrige liv med ustandselige slagsmål, drab og hor og deraf følgende bøder, så to af Jørgens brødre udvandrede. Den bødebefængte Hartvig rejste i 1617 med hustru og 5 børn til Blekinge. Her findes han i 1632 nævnt som kgl. majestæts laksefoged på Mørum Laxebo i nærheden af Sølvesborg.

Lillebroderen, Frederik, der kun havde en enkelt bøde for i 1623 at have såret Aabenraas byfoged, Claus van Arup (Claus Clausen fra Aarup), rejste til Bohuslen, hvor han i 1667 endte sine dage som borgmester i Kungsælv.

Begge valgte at blive svenske statsborgere efter krigen i 1658-60.

Død:
Aage og Birthe CLausen angiver:
Kilde: FamilySearch.
Død: Side 176. Jörgen Arnkiel udi Toldsted, 56 år.

Jürgen blev gift med Bodil den Ja, dato ukendt. Bodil og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. NN Arnkiel blev født i 1619; og døde.

Jürgen blev gift med Anna Lauritsdatter den Ja, dato ukendt. Anna blev født cirka 1595; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. NN Arnkiel blev født i 1621 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt; og døde.
2. NN Arnkiel blev født i 1623 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt; og døde.

Jürgen blev gift med Woldborg Truelsdatter den 29 aug. 1624 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt. Woldborg (datter af Truels Nissen) blev født cirka 1598 i Hjerndrupgård, Hjerndrup sogn, Haderslev amt; døde den 25 feb. 1674 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev begravet den 2 mar. 1674 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Afskrift Hjortkær KB vielse:
Nuptiæ Jürgen Arnkijell et Woldborig Troulsdochter xxx xxxx xxx Die 29 Augusti 1624

(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

1. Kirsten Jørgensdatter Arnkiel blev født i jul. 1625 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev døbt den 7 jul. 1625 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt; døde i 1659.
2. Christopher Jørgensen Arnkiel blev født i 1626 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; døde den 9 feb. 1694 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev begravet den 1 mar. 1694 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt.
3. Sara Jørgensdatter Arnkiel blev født i sep. 1629 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev døbt den 23 sep. 1629 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt; og døde.
4. Anna Jørgensdatter Arnkiel blev født i maj 1632 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev døbt den 21 maj 1632 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt; døde i 1695 i Søderup, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev begravet den 4 dec. 1695 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt.
5. Bold Jørgensdatter Arnkiel blev født i sep. 1634 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev døbt den 30 sep. 1634 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt; og døde.
6. Rasmus Jørgensen Arnkiel blev født den 16 nov. 1636 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev døbt den 8 dec. 1636 i Hjkordkær kirke, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; døde i 1712 i Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; blev begravet i Aller sogn, Haderslev amt.
7. Troels Jørgensen Arnkiel blev født i apr. 1639 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev døbt den 28 apr. 1639 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt; døde den 7 sep. 1712 i Aabenraa, Aabenraa amt; blev begravet den 13 sep. 1712 i Aabenraa, Aabenraa amt.
8. Maren Jørgensdatter Arnkiel blev født den 18 jul. 1641 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev døbt den 23 jul. 1641 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt; døde den 13 maj 1670 i Præstegården, Branderup sogn, Haderslev amt; blev begravet den 19 maj 1670 i Branderup sogn, Haderslev amt.
9. Jørgen Jørgensen Arnkiel blev født den 9 jun. 1643 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev døbt den 23 jun. 1643 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt; og døde.
10. Friderich Jørgensen Arnkiel blev født den 27 mar. 1646 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev døbt den 9 apr. 1646 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt; døde i feb. 1696 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev begravet den 12 feb. 1696 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Christoffer Arnkiel og den sønderjyske bonde-overklasse
• Beskæftigelse: fra 1575 til 1616, Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Hertugelige Gottorpsk tolder, Kromand
• Historie: fra 1601 til 1616, Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Christoffer uvorne sønner - det ender med en halshugning

Notater:

Historie:
Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her.

Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535.

Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin.

De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil.

Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne.

Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog.

Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84.

Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn.

Historie:
Christoffer Arnkiel's 5 sønner har været vilde og uvorne, de har alle fået deres navne indført i den tids bøde-og strafferegistre.

Allerede i 1601 måtte 2 naboer, Jes Eschelsen og Peter Eschelsen i Nybøl betale en bøde, for at have såret Asmus Arenkiel i Christoffer Arenkiels hus, på grund af overdreven kådhed (fuldskab).Dette blev ikke glemt, for i 1612 måtte Asmus betale 2 rdl i bøde, for at have slået Peter Eschelsen.

I 1613 er registreret
* Asmus og Hartvig Arnkiel anklaget i Åbenrå byting for slagsmål. Asmus Arnkiel for at have slået en fremmed babersvend og hugget 2 fingre af hans venstre hånd, bøde 4 rdl. Hartvig Arnkiel for at slå samme svend med sit spyd over halsen, bøde 2 rdl.
* Asmus Arnkiel har slået Nis Ovesen (Owess) fra Hostrup, så hans hoved blødte, bøde 1 rdl.
* Jacob Arnkiel har slået Caspar Meier fra Holstebro på munden, bøde ½ rdl.

Så går det helt galt
I begyndelsen af 1615 havde brødrene Asmus, Hartvig og Jacob Arnkiel et slagsmål med Åbenrås byvægter Jørgen Hansen og dennes medhjælper Jens Mus. Byvægteren døde, og Jens Mus havde været vidne til den skændige handling.

Et nævn på 12 mand dømte derefter ved bytinget d. 20. marts 1615, både Asmus og Jacob Arnkiel som skyldige i drabet. Der blev samtidig udstedt arrestordre mod Hartvig Arnkiel, for de skader han havde tilføjet Jens Mus, for med sit spyd at have slået og trukket Jens Mus ene arm af led og næsten slået den i to dele, bøde 7 rdl.

Asmus Arnkiel slap dog ud af drabs sagen. Han har muligvis forladt hus og hjem, og er forsvundet ud af sagaen.

Den yngste af de 3 brødre, Jacob Ahrenkiel, der netop havde fået en bøde på 5 rdl for at have besvangret Bunde Lorenzens datter fra Nybøl, gik derimod ikke fri. Familien prøvede på at hjælpe, ved skænk og gaver til dræbtes fader, at få kravet om dødsstraf opgivet, og d.15. april 1616 anmodede de derfor om hertugens afgørelse i denne sag. Det ændrede ikke udfaldet, og d. 27. maj 1616 fandt henrettelsen af Jacob Arnkiel sted i Åbenrå. Familien måtte betale 15 sk for at få ham begravet.

Hartvig Arnkiel besluttede at bryde op fra hjemstavnen på grund af Arnkielernes ry og rejste i 1617 til Blekinge.

Død:
Afskrift Hjortkær KB døde
Christoffer Arnkiil ifo Tolnstede Humatus die 29 Aprilis Ao 1616
Ao Ætatis 81.

(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Christoffer blev gift med Anna Jørgensdatter i 1596. Anna blev født i 1565; døde den 25 nov. 1645 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev begravet den 30 nov. 1645 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Christoffer Arnkiel og den sønderjyske bonde-overklasse

Notater:

Overtog efter mandens død toldembedet fra 1616-1621

Historie:
Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her.

Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535.

Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin.

De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil.

Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne.

Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog.

Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84.

Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn.

Død:
Afskrift døde
Anna Christoffers uid Tolsted humatus die I Adventus, die 30 Novembris, Ætat 80
(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Christoffer Arnkiel og den sønderjyske bonde-overklasse
• Beskæftigelse: fra 1535 til 1563, Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Tolder og Kromand 1535, 1539 og 1563

Notater:

Den første omtale af en tolder for studetolden på Toldsted stammer fra Åbenrå amts ældste regnskab fra 1535, hvor der nævnes en Asmus tor Tolnestede - Asmus til Toldsted.

Først i amtsregnskaberne fra 1563 (de næste der er bevaret fra den tid) kaldes han ved sit rette navn: Asmus Arnkiel.

Asmus Arnkiel var tolder i 1535, 1539 og 1563 i Toldsted.

Historie:
Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her.

Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535.

Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin.

De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil.

Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne.

Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog.

Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84.

Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn.

Notater:

I slutningen af 1400-tallet oprettedes et toldsted ved Nybøl. Nord for byen udmundede den gamle betydningsfulde Ribevej i Hærvejen, så der dannedes et knudepunkt for trafikken.

Flere danske konger har gjort ophold på Toldsted, som ikke kun var toldopkrævningssted, men også kro, "post-hus" og brændevinsbrænderi.