Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Lillegård, Dalby sogn
• Historie: Krondiamant bryllup
• Folketælling: 3 feb. 1803, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt
• Bygger hus/gård: 1813, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Køber 1/3 af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård.
• Historie: 1813, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 1. generation
• Folketælling: 1 feb. 1835, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1845, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1860, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1880, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt

Notater:

Historie:
Karen Hansdatter Lind og Hans Jørgensen Hundevad blev gift den 31/10 1812 i Dalby Kirke. Hans var den første af dem der døde, men han døde først i 1880 i en alder af 90 år, hvilket betød af de nåede at fejre både Diamant bryllup (60 år) og kron diamant bryllup (65 år).
I folketællingen 1880 er der følgende tilføjelse: Som en sjændenhed kan bemærkes, at disse to have været Ægtefolk i 68 år.

Karen døde først i 1892 i en alder af 100 år og 28 dage.

Folketælling:
Jürgen Olufsen, Mand, 40, 1763, Gift, Husfader Hufner
Maria Elisabeth Nisses, Kvinde, 42, 1761, Gift, Hans kone
Nis Jürgensen, Mand, 18, 1785, Ugift, Deres barn
Hans Jürgensen, Mand, 11, 1792, Ugift, Deres barn
Peter Jürgensen, Mand, 10, 1793, Ugift, Deres barn
Lauritz Jürgensen, Mand, 3, 1800, Ugift, Deres barn
Anna Christina Jürgens, Kvinde, 14, 1789, Ugift, Deres barn
Anna Christine Hanses, Kvinde, 74, 1729, Enke(mand), Mutter des Hausvaters Auf Abnahme
Diens Christensen Wostrup, Kvinde, 25, 1778, Ugift, Dienstknecht Nationalsoldat

Bygger hus/gård:
Hans Jørgensen Hundevad købte i 1813 som nævnt 1/3 af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård.
Den bestod af to lodder af kirkekoblet (det ene lod havde tilhørt gård nummer 9) samt et kobbel Hænetskov i den sydlige ende af sognet.
Herfor måtte Hans Jørgensen Hundevad betale 1223 rigsdaler, hvoraf godt 100 rdl. skulle falde ved underskriften af skødet.
Man kan gætte på, at Karen Lind havde fået en medgift med sig fra Lindgård.

Historie:
Af Per Andersen

Når man beskæftiger sig med gårdene i et sogn, er der en vis tendens til at fokusere på de større gårde. Og det er der vel nogle gode grunde til. De store gårde har ofte en længere historie, og der findes tilligemed bedre dokumentation af denne. Samtidig har gårdene og deres beboere i kraft af deres sociale status haft en mere synlig indflydelse i sognet.

For Dalby sogn er det blandt andet gårde som Dalbygård, Tvedgård og Lindgård, der tiltrækker opmærksomhed. Men sognet bestod også af mindre gårde, der måske ikke i samme grad bidrog til stabiliteten i sognet, men som alligevel er en vigtig del af sognets historie. Deres bidrag er ikke mindst interessant i lyset af den befolkningstilvækst, der fra midten af 1700-tallet skulle absorberes af landbruget, og som med tiden medførte store strukturelle ændringer i det daværende hovederhverv. Det var inden affolkningen fra land til by satte ind.

Denne historie handler netop om en sådan mindre gård i Dalby, der ikke uden grund i folkemunde blev kaldt for "Lillegård", selv om navnet ikke er set i officielle papirer. Den eksisterede som selvstændig gård fra 1813 til 1913.

Delingen af Peder Mogensens gård

Lillegård blev efter udskiftningen oprettet på en del af de jorder, der tilhørte den gamle gård nummer 7 i Dalby by. Gården tilhørte fra 1788 Peder Mogensen fra Vonsild, der oplevede at blive gift tre gange, inden han døde den 16. februar 1811, 62 år gammel. Hans efterlevende to børn, Christine og Inger Marie var begge døtre af hans anden hustru, Christine Mortensen fra Agtrup, der døde af feber 31 år gammel.
Der var ingen drengebørn, der kunne overtage gården, og man måtte derfor finde en anden løsning. Man så sig omkring efter en passende mand til den ældste datter, Christine, omend hun kun var 17 år gammel på dette tidspunkt. Det blev Simon Andersen, der den 21. september 1811 kunne flytte ind på gården som husbond til den 17-årige pige.

Hvad der derefter skete var meget usædvanligt. Kun to år efter besluttede Simon og Christine sig for at sælge gården og gå på aftægt i en alder af kun 25 og 19 år. Baggrunden for dette kan vi kun gisne om, men det var normalt sygdom eller svagt helbred, der lå bag en "førtidspensionering" på aftægt (hvis det da ikke var, fordi børnene ønskede at overtage gården, hvad jo ikke var tilfældet her). Hverken Christine eller Simon blev gamle, hvilket kunne bekræfte teorien om et svagt helbred.

Ved salget af gård nummer 7 i 1813 blev den stykket ud i tre mindre gårde af nogenlunde lige størrelse. Foruden Lillegård, der blev oprettet på den ene af de tre udstykninger af gård nr. 7, købte Johan Nissen Wiborg en tredjedel, nemlig lodderne Fælledskov, Krogshave, Vestermark og resten af Sønder- skovkobbelhave. Disse synes at være lagt til den parcel, han allerede i 1807 havde købt og bebygget af Hans Lauritsens gård. Det tilkøbte blev allerede i 1817 solgt videre til Peter Lauritsen. Den sidste del købte Peter Henrik Schafkard fra Dalby mølle, og den bestod af Nørreskovkobbelhave, hustoft med byggeplads, Nørre og Sønder Gammel Have og Øddisagger.

Jorderne, hvor Lillegård blev oprettet, købtes af Hans Jørgensen Hundevad. Han var ikke et af sognets egne børn, idet han var født i Binderup 1790 som søn af gårdejer Jørgen Olufsen og Elisabeth Jørgensdatter fra gård nr. 10 i Binderup. Måske havde Hans tjent på en gård i Dalby, for han knyttede bånd til den godt et år yngre Karen Lind fra Lindgård, og da båndene blev til ægteskab i 1812, besluttede den nye familie at slå sig ned i Dalby tæt ved hendes fødegård.

Umiddelbart kunne det lyde som et uligevægtigt ægteskab - datteren fra en af sognets store gårde på omkring 150 td. land med en tilflyttende ungkarl, der kun kunne byde på en forholdsvis lille gård. Men som Lind-slægten havde også Hundevad-slægten stolte traditioner i Sønderjylland (som Dalby jo tilhørte indtil 1864). Den stammede fra gården Hundevad i Vonsbæk by ved Haderslev, hvor slægtens rødder går tilbage til den første kendte ejer Christen Termansen, der den 2. januar 1507 af Hertug Frederik fik benådet friheder for godset Hundevad. Herefter kan slægten generation for generation følges på Hunde- vad-gården frem til 1909, hvor en fjernere slægtning overtog den. Helt ud af slægten kom gården først i 1981, hvor den blev solgt til Peter Nørgård.

Binderup-grenen af slægten opstod, da Anne Kirstine Hansdatter, der på spindesiden var efterkommer af Hundevad'erne i Vonsbæk, i 1758 giftede sig med Oluf Pedersen på gård nummer 10 i Binderup. Jørgen Olufsen, Hans Jørgensen Hundevads fader, var en søn af dette ægteskab og altså ikke nogen "Hundevad", men til ære for kvindesiden i slægten blev alle børnene døbt med efternavnet Hundevad.

Lillegård
Hans Jørgensen Hundevad købte i 1813 som nævnt '/b af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård. Den bestod af to lodder af kirkekoblet (det ene lod havde tilhørt gård nummer 9) samt et kobbel Hænetskov i den sydlige ende af sognet. Herfor måtte Hans Jørgensen Hundevad betale 1223 rigsdaler, hvoraf godt 100 rdl. skulle falde ved underskriften af skødet. Man kan gætte på, at Karen Lind havde fået en medgift med sig fra Lindgård.

Simon Andersens gård nummer 7 var nu blevet delt, men der var stadig noget, der bandt de tre nye gårde sammen i mange år, nemlig aftægten til de "gamle" ejere Simon og Christine. Det blev bestemt, at de tre nye ejere i fællesskab skulle yde en malkeko, et får med tilhørende græsning, diverse høstudbytte, brændsel mv. til aftægtsfolkene. Fordelingen af ydelserne mellem de tre ejere skulle nøje følge jordernes bonitet (værdi), som opmålt af landmåler Petersen. Dog med undtagelse af selve aftægtshuset på 6 fag, der alene skulle stilles til rådighed af Hans Jørgensen Hundevad inden den 24. juli 1814.

Købet afjorden skete den 30. april 1813, og frem til juli 1814 må vi derfor antage, at Hans Jørgensen Hundevad var travlt beskæftiget med at opføre gårdens bygninger på de nye jorder. Simon Andersen og Christine Peders- datter flyttede ind i deres aftægtshus, og de fik flere børn, inden Christine døde af feber i en alder af 34 år. Simon overlevede hende i 11 år, indtil han om morgenen den 30. november 1840 blev fundet død i sengen. Da havde han levet på aftægt i 27 år.

På den tid var jorden og gården den kapital, man havde. Man lånte penge med pant i gården af privatpersoner, ofte af familiemedlemmer eller venner, og man kunne købe og sælge mindre dele jord til gården. Når tiderne var gode, kunne man udvide, og det var vigtigt at eje "en god gård", der kunne overdrages til næste generation. De fleste drømte om at udvide den gård, man havde anskaffet eller arvet.
Men tiden efter Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet var svær for landbruget, og igennem det meste af 1820erne fortsatte krisen med meget lave priser på korn. Også Hansjør- gensen Hundevad må have oplevet dette, og det har ikke været nemt at skulle brødføde familien, der efterhånden blev udvidet med 8 børn, på den lille gård.

Det er derfor forståeligt, at Hans måtte låne penge i midten af 1820erne, herunder 240 rdl. af sin bror Laurits Jørgensen Hundevad i Binderup. Sommeren 1826 var usædvanlig tør på egnen, og høsten kan næppe have været særligt vellykket. Året efter måtte Hans også sælge noget jord fra, idet han afhændede et stykke af kirkekoblet (nuværende matrikel 8a) til A. Wissing. På et tidspunkt har han også solgt koblet Hænetskov fra i den sydlige del af sognet.

Mod slutningen af 1820erne blev tiderne igen bedre p.g.a. stigende kornpriser, og det er måske baggrunden for, at Hans Jørgensen Hundevad i 1829 kunne udvide gården med koblet Fælledskov samt et stykke af det tilgrænsende kobbel, som han købte af Peter Lauritsen for 400 rdl. (nuværende matrikel 8b). Det meste af dette kobbel var ryddet for skov og kunne anvendes som agerjord med undtagelse af lidt krat, som stadig fandtes i det ene hjørne.

Dermed havde Lillegård fået det jordtilliggende, som fulgte gården frem til starten af 1900-tallet.

Fortsættelse kan ses på børnene i næste generation, dvs. Hans Hansen Hundevad og hans hustru Margrethe Jacobsdatter Green (generation 2).

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 45, 1790, Gift, Parcelenbesitzer
Karen Hanstochter Lind, Kvinde, 44, 1791, Gift, Hans kone
Hans Hansen Hundevadt, Mand, 21, 1814, Ugift, ihre Kind
Inger Elisabeth Hundevadt, Kvinde, 20, 1815, Ugift, ihre Kind
Else Hundevadt, Kvinde, 13, 1822, Ugift, ihre Kind
Jørgen Olufsen Hundevadt, Mand, 11, 1824, Ugift, ihre Kind
Oluf Hansen Hundevadt, Mand, 9, 1826, Ugift, ihre Kind
Helena Hundevadt, Kvinde, 4, 1831, Ugift, ihre Kind
Johannes Hansen Hundevadt, Mand, 2, 1833, Ugift, ihre Kind

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen, Mand, 54, 1791, Gift, Gaardmand
Karen Lind, Kvinde, 53, 1792, Gift, Hans kone
Else Hundevadt, Kvinde, 23, 1822, Ugift, Deres barn
Ole Hundevadt, Mand, 18, 1827, Ugift, Deres barn
Lina Hundevadt, Kvinde, 15, 1830, Ugift, Deres barn
Johannes Hundevadt, Mand, 11, 1834, Ugift, Deres barn

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Hundevadt, Mand, 47, 1813, Gift, Husfader
Margrethe. f. Jacobsen, Kvinde, 40, 1820, Gift, Hans kone
Cathrine Hundevadt, Kvinde, 5, 1855, Ugift, Deres barn
Anne Hundevadt, Kvinde, 3, 1857, Ugift, Deres barn
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 70, 1790, Gift, Aftægtsfolk
Karen. f. Lind, Kvinde, 69, 1791, Gift, Aftægtsfolk
Johannes Hundevadt, Mand, 27, 1833, Ugift, Deres søn
Rasmine Andersen, Kvinde, 18, 1842, Ugift, Tjenestepige

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Jörgensen, Mand, 34, 1846, Gift, Husfader Gaardejer
Katrine Hansen Jörgensen f. Hundevatt, Kvinde, 24, 1856, Gift, Hans hustru
Margrethe Jacobsen Hundevatt f. Gren, Kvinde, 59, 1821, Enke(mand), Husfaderens Svigermoder, der af ham ernæres
Hans Jörgensen Hundevatt, Mand, 89, 1791, Gift, Husmoderens Bedsteforældre ernæres begge fra Gaarden
Karen Hansdatter Hundevatt F. Lind, Kvinde, 88, 1792, Gift, Husmoderens Bedsteforældre ernæres begge fra Gaarden
Hans Jensen Roed, Mand, 20, 1860, Ugift, Tjenestekarl
----
Kommentar fra optællingsmanden: Som en Sjældenhed kan bemærkes, at disse to have været Ægtefolk i 68 Aar.

Hans blev gift med Karen Hansdatter Lind den 31 okt. 1812 i Dalby by, Dalby sogn, Vejle amt. Karen (datter af Hans Olufsen Lind og Helena Pedersdatter) blev født den 10 jan. 1792 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev døbt den 11 jan. 1792 i Dalby sogn, Vejle amt; døde den 7 feb. 1882 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev begravet den 13 feb. 1882 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
I kirkebogen ved Hans død står der:
Havde Diamantbryllup i B... kirke frn 31. oktober 182 og den 31. oktober 1877 Krone Diamantbryllup.Var begge raske indtil.
Han døde uden forudgående sygdom

1. Hans Hansen Hundevad blev født den 12 feb. 1813 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; døde den 3 jun. 1870 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt.
2. Inger Elisabeth Hundevadt blev født den 2 dec. 1814 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; døde den 5 jan. 1887.
3. Jørgen Hansen Hundevad blev født den 22 apr. 1817 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; døde den 19 nov. 1821 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt.
4. Caroline Hansdatter Hundevadt blev født den 25 jul. 1819 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev døbt den 28 jul. 1819 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt; døde den 10 apr. 1890 i Kolding Nørremark, Kolding, Vejle amt; blev begravet den 16 apr. 1890 i Seest kirke, Seest sogn, Ribe amt.
5. Else Hansdatter Hundevad blev født den 24 okt. 1822 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; døde den 11 apr. 1896.
6. Jørgen Oluftsen Hansen Hundevadt blev født den 10 aug. 1824 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev døbt den 12 aug. 1824 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt; døde den 11 mar. 1887 i Høkkelbjerg Fattiggård, Taps Sogn, Vejle Amt; blev begravet den 19 mar. 1887 i Taps kirke, Taps sogn, Vejle amt.
7. Oluf Hansen Hundevad blev født i 30-2-1827 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; døde den 10 apr. 1912.
8. Helena Hundevadt blev født den 7 feb. 1830 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; døde den 26 feb. 1884 i Haderslev, Haderslev amt.
9. Johannes Hansen Hundevad blev født den 26 apr. 1833 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; døde før 1880.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Besidder gården: fra 1781 til 1805, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt
• Beskæftigelse: 1786, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Gårdmand
• Folketælling: 3 feb. 1803, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt

Notater:

Jørgen Olufsen havde ganske vist ikke "Hundevad" som slægtsnavn, men da familien valgte et fast slægtsnavn til børnene blev det "Hundevad" eller "Hunde- wat". Med dette navn blev alle børnene døbt.

Der er forskellige efternavne:
* Wollesen ved i 1763 ved fødsel
* Olesen angivet i 1790 ved dåb af søn Hans
* Ulufsen angivet i 1880 ved død af søn Hans

Beskæftigelse:
I kirkebog ved død af Maria Elisabaths farmor i 1786 står der:
Af hendes afdøde søn, Nis Larsen, som var en gårdmand i Agtrup, 2 børn: 1. En datter Elsa, gift med Paul Hansen, en gårdmand i Skibelund. 2. En datter Lisbeth, gift med Jørgen Olufsen, en gårdmand i Binderup.

Folketælling:
Jürgen Olufsen, Mand, 40, 1763, Gift, Husfader Hufner
Maria Elisabeth Nisses, Kvinde, 42, 1761, Gift, Hans kone
Nis Jürgensen, Mand, 18, 1785, Ugift, Deres barn
Hans Jürgensen, Mand, 11, 1792, Ugift, Deres barn
Peter Jürgensen, Mand, 10, 1793, Ugift, Deres barn
Lauritz Jürgensen, Mand, 3, 1800, Ugift, Deres barn
Anna Christina Jürgens, Kvinde, 14, 1789, Ugift, Deres barn
Anna Christine Hanses, Kvinde, 74, 1729, Enke(mand), Mutter des Hausvaters Auf Abnahme
Diens Christensen Wostrup, Kvinde, 25, 1778, Ugift, Dienstknecht Nationalsoldat

Død:
En gaardmand i Binderup, født samme steds 1763 d. 27 januar

Fader .. Ole Pedersen, en gaardmand i Binderup og hans moder Anna Christina Hans Nissen

... Ægteskab d. 15. November 1782 med Elisabeth Nis Datter fra Agtrup med hvem han var gift i 23 år, samt 6 børn, nemlig 5 sønner 1. Ole (Wolle), 2. Nis, 3. Hans, 4. Peder, 5. Lars og 1 datter Anne Kirstine, alle i ugift stand.

Hans alder 42 år 6 måneder 20 dage.

Jørgen blev gift med Marie Elisabeth Nisdatter den 15 nov. 1782 i Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Marie (datter af Nis Lauritzen og Elsa Hansdatter Jacobsen) blev født den 6 maj 1759 i Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev døbt den 6 maj 1759 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde den 30 mar. 1811 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 5 apr. 1811 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 1775, Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt
• Beskæftigelse: 1786, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Gårdmand
• Folketælling: 3 feb. 1803, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt

Notater:

Beskæftigelse:
I kirkebog ved død af Maria Elisabaths farmor i 1786 står der:
Af hendes afdøde søn, Nis Larsen, som var en gårdmand i Agtrup, 2 børn: 1. En datter Elsa, gift med Paul Hansen, en gårdmand i Skibelund. 2. En datter Lisbeth, gift med Jørgen Olufsen, en gårdmand i Binderup.

Folketælling:
Jürgen Olufsen, Mand, 40, 1763, Gift, Husfader Hufner
Maria Elisabeth Nisses, Kvinde, 42, 1761, Gift, Hans kone
Nis Jürgensen, Mand, 18, 1785, Ugift, Deres barn
Hans Jürgensen, Mand, 11, 1792, Ugift, Deres barn
Peter Jürgensen, Mand, 10, 1793, Ugift, Deres barn
Lauritz Jürgensen, Mand, 3, 1800, Ugift, Deres barn
Anna Christina Jürgens, Kvinde, 14, 1789, Ugift, Deres barn
Anna Christine Hanses, Kvinde, 74, 1729, Enke(mand), Mutter des Hausvaters Auf Abnahme
Diens Christensen Wostrup, Kvinde, 25, 1778, Ugift, Dienstknecht Nationalsoldat

Død:
I Kirkebog står der:
Enke efter afdøde gårdmand Jørgen Olesen i Binderup. Efterlader 6 børn i ugift stand. Den ældste Ole (Wolle) har sin fars gård i Binderup. Hendes alder 52 år 1 måned 16 dage.


(Tak til Aage og Birthe Clausen for transskriptionen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Wolle (Oluf) Pedersen og Anna Kirstine Hansdatter
• Besidder gården: fra 1758 til 1781, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt

Notater:

Historie:
Oluf Pedersen fødes 3.4.1719 paa "Gaard nr. 10", og 39 aar gammel bliver han 26.10.1758 gift med den 31-aarige Anne Kirstine Hansdatter fra Kielstrup i Wilstrup sogn - af Hundevadslægten fra Vonsbæk sogn, der var født 28.11.1727 som datter af Hans Nissen og hustru, Anneken Jørgensdatter.
Af Fæsteregisteret for 1758 fremgaar, at "Olluf Pedersen at fæste sin Faders Peder Andersens halve Gaard efter Overladelses Contract de Dato 3. Apr. 1758 3 Rdl., givet forhen udi Fæste pro 17152 rdl."
I 1762 foretager han en udvidelse af sin fæstegaard: "Olluf Pedersen at fæste Jørgen Jørgensens Ottinggaard efter Kiøbe Contract de Daro 4. Dec. 1762 1 Rdl. 32 Sk."
Han nævnes adskillige gange i panteprotokollen:
- 23.11.1758: han paatager sig en kaution over for Nis Pedersen i Bjert for et laan paa 80 rdl. til broderen, Anders Pedersen, paa "Egelund".
- 25.07.1763: han laaner 100 rdL af Erich Michelsen i Sjøllund som formynder for Hans, Anders Pedersens søn, altsaa hans brodersøn
- 22.04.1772: han laaner - desværre et ulæseligt beløb - af samme brodersøn (1757-1773)
Selvom det ser ud til, at alt er fryd og gammen mellem familiemedlemmerne, saa fremgaar det ogsaa af Tingbogen for Tyrstrup Herred 13.5.1760, at han retter en klage mod sin broder, samme Anders Pedersen, om adskillige ting herunder en gældssag om 15 rdl.
Han optræder ogsaa et par gange i Brøderegisteret:
- 1755: maa han give bøde, fordi han ikke den 15.7.1755 har villet møde for Niels s enke af Muus-Huuse at svare hende til hendes klage in puncto debiti 4 sk.
- 1761: han maa af med 1 rdl., fordi han og Daniel Pedersen ("Kasernen") og Hans Jensen ("Thors") har skudt i byen, da de kom fra mønstringen.
Som for de andre gårde i Binderup havde "Gaard nr. 10" arealer i Binderup Vester-Skov og Nør- Marck, der er opgjort 29.7.1773 i Land-Opmaalings og Fordelings Instrumentet med Oluf Pedersen som fæster ialt 5 tønder 6 skip 1293 allen.
Oluf Pedersen dør paa gaarden 14.5.1781 62 aar gammel, hvor hans ældste søn kun er 18 aar gammel. Hustruen, Anne Kirstine Hansdatter, dør 30 aar senere den 5.2.1811 84 aar gammel.
I ægteskabet fødtes 4 børn, hvoraf de 3 opnåede voksen alder:
1. Anne Cathrine Olufsdatter (1759-1801), der blev gift med Laue Hansen Juhl, gaardmand paa "Binderuplund"
2. Jørgen Olufsen (1763-1805), der overtog fødegaarden og blev gift med Marie Elisabeth Nisdatter, der blev forældreløs som barn, og som var datter af gaardmand og sognefoged i Agtrup Nis Lauritzen
3. Anneken Olufsdatter
(Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående fra 'Gårdene i landsbyen Binderup, Sdr. Bjert sogn')

Død:
Opslag 364+365 død.
Gårdmand i Binderup.
Efterlader 3 børn: en søn Jørgen og tvende døtre 1. Anna Cathrina og 2. Anneken, alle i ugift stand. Hans alder 62 år og 6 uger.

Wolle blev gift med Anna Kirstine Hansdatter den 26 okt. 1758 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Anna (datter af Hans Nissen og Anneken Jørgensdatter Hundevad) blev født den 28 nov. 1727 i Kelstrup, Vilstrup sogn, Haderslev amt; døde den 5 feb. 1811 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 13 feb. 1811 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Wolle (Oluf) Pedersen og Anna Kirstine Hansdatter
• Folketælling: 3 feb. 1803, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt

Notater:

Se kirkebog ved begravelse, hvor en del af hendes livshistorie er angivet.

Fødsel:
Jvf. kirkebogen ved hendes død er hun født 28/11 1727 i Vilstrup. Dette er side 23 i kirkebogen for Vilstrup sogn 1661-1740, men denne side mangler desværre i Arkivalieronline, så derfor er der spurgt om de kan fremskaffe denne side (KW 6/6 2020)

Side 22 ses her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17217454#202889,38471830

Historie:
Oluf Pedersen fødes 3.4.1719 paa "Gaard nr. 10", og 39 aar gammel bliver han 26.10.1758 gift med den 31-aarige Anne Kirstine Hansdatter fra Kielstrup i Wilstrup sogn - af Hundevadslægten fra Vonsbæk sogn, der var født 28.11.1727 som datter af Hans Nissen og hustru, Anneken Jørgensdatter.
Af Fæsteregisteret for 1758 fremgaar, at "Olluf Pedersen at fæste sin Faders Peder Andersens halve Gaard efter Overladelses Contract de Dato 3. Apr. 1758 3 Rdl., givet forhen udi Fæste pro 17152 rdl."
I 1762 foretager han en udvidelse af sin fæstegaard: "Olluf Pedersen at fæste Jørgen Jørgensens Ottinggaard efter Kiøbe Contract de Daro 4. Dec. 1762 1 Rdl. 32 Sk."
Han nævnes adskillige gange i panteprotokollen:
- 23.11.1758: han paatager sig en kaution over for Nis Pedersen i Bjert for et laan paa 80 rdl. til broderen, Anders Pedersen, paa "Egelund".
- 25.07.1763: han laaner 100 rdL af Erich Michelsen i Sjøllund som formynder for Hans, Anders Pedersens søn, altsaa hans brodersøn
- 22.04.1772: han laaner - desværre et ulæseligt beløb - af samme brodersøn (1757-1773)
Selvom det ser ud til, at alt er fryd og gammen mellem familiemedlemmerne, saa fremgaar det ogsaa af Tingbogen for Tyrstrup Herred 13.5.1760, at han retter en klage mod sin broder, samme Anders Pedersen, om adskillige ting herunder en gældssag om 15 rdl.
Han optræder ogsaa et par gange i Brøderegisteret:
- 1755: maa han give bøde, fordi han ikke den 15.7.1755 har villet møde for Niels s enke af Muus-Huuse at svare hende til hendes klage in puncto debiti 4 sk.
- 1761: han maa af med 1 rdl., fordi han og Daniel Pedersen ("Kasernen") og Hans Jensen ("Thors") har skudt i byen, da de kom fra mønstringen.
Som for de andre gårde i Binderup havde "Gaard nr. 10" arealer i Binderup Vester-Skov og Nør- Marck, der er opgjort 29.7.1773 i Land-Opmaalings og Fordelings Instrumentet med Oluf Pedersen som fæster ialt 5 tønder 6 skip 1293 allen.
Oluf Pedersen dør paa gaarden 14.5.1781 62 aar gammel, hvor hans ældste søn kun er 18 aar gammel. Hustruen, Anne Kirstine Hansdatter, dør 30 aar senere den 5.2.1811 84 aar gammel.
I ægteskabet fødtes 4 børn, hvoraf de 3 opnåede voksen alder:
1. Anne Cathrine Olufsdatter (1759-1801), der blev gift med Laue Hansen Juhl, gaardmand paa "Binderuplund"
2. Jørgen Olufsen (1763-1805), der overtog fødegaarden og blev gift med Marie Elisabeth Nisdatter, der blev forældreløs som barn, og som var datter af gaardmand og sognefoged i Agtrup Nis Lauritzen
3. Anneken Olufsdatter
(Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående fra 'Gårdene i landsbyen Binderup, Sdr. Bjert sogn')

Folketælling:
Mutter des Hausvaters Auf Abnahme
---
Jürgen Olufsen, Mand, 40, 1763, Gift, Husfader Hufner
Maria Elisabeth Nisses, Kvinde, 42, 1761, Gift, Hans kone
Nis Jürgensen, Mand, 18, 1785, Ugift, Deres barn
Hans Jürgensen, Mand, 11, 1792, Ugift, Deres barn
Peter Jürgensen, Mand, 10, 1793, Ugift, Deres barn
Lauritz Jürgensen, Mand, 3, 1800, Ugift, Deres barn
Anna Christina Jürgens, Kvinde, 14, 1789, Ugift, Deres barn
Anna Christine Hanses, Kvinde, 74, 1729, Enke(mand), Mutter des Hausvaters Auf Abnahme
Diens Christensen Wostrup, Kvinde, 25, 1778, Ugift, Dienstknecht Nationalsoldat

Død:
Anna Christia, enke.. , i Binderup, født i Kielstrup i Wilstrup sogn 1727 d. 28 November
Fader Hans Nissen en gaardmand og hustru ... Anneken Hanses

Begav sig i ægteskab første gang i 1753 med Jørgen Pedersen, en landboler i bemeldte Kjelstrup. Dette ægteskab varede i 4 år, ingen børn? Anden gang begav hun sig i ægteskab den 26. oktober 1758 med Ole Pedersen, en gårdmand i Binderup, som er afgået ved døden. Dette ægteskab varede i 23 år, og af samme ægteskab efterlades 1 datter Anneken, som er gift med Henning Lassen, en skomager i Haderslev, og af en søn Jørgen, som var en gårdmand i Binderup, 6 børnebørn, nemlig 5 sønner 1. Ole (Wolle), 2. Nis, 3. Hans, 4. Peder, 5. Lars og 1 datter Anne Kirstine. Derforuden af en datter Anna Cathrina, som var gift med Laue Ha

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Nis Lauritzen og Elsa Hansdatter Jacobsen
• Besidder gården: fra 1747 til 1768, Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Gårdmand og sognefoged

Notater:

Historie:
I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup.

Det var åbenbart blevet en helt tradition i familien at gifte sig med unge piger, for som 30-årig giftede Nis Lauritzen sig med den kun 19-årige Elsa Hansdatter fra Dalagergård i Binderup i Sdr. Bjert sogn. De blev viet i Sdr. Bjert kirke den 26. september 1752.

Familien blev forholdsvis rig på børn (specielt piger), selv om fire af børnene døde før forældrene. Det var tilfældet med den førstefødte Elsa Nisdatter, der blev født i september 1753, og som døde i januar 1754. I 1755 blev endnu et nyfødt pigebarn navngivet Elsa Nisdatter. Denne Elsa Nisdatter overlevede til gengæld barndommen og blev senere gift med gårdmand Poul Hansen i Skibelund, Stenderup sogn.
Herefter fulgte pigerne Karen Nisdatter i maj 1756 (hun døde i oktober 1765), Marie Elisabeth Nisdatter i maj 1759, Anna Catharina Nisdatter i oktober 1760 (død året efter), Bodild Marie Nisdatter i marts 1763 (død i 1782) og Karen Nisdatter i december 1766 (død samme år). Inden den sidste datter havde ægteparret født det eneste kendte drengebarn, Lars Nissen, i 1765. Alle børnene blev født i Agtrup.
Pigen Marie Elisabeth Nisdatter blev senere gift med Jørgen Olufsen fra Binderup, der var ud af slægten Hundevad.

Nis Lauritzen var sognefoged til sin død i marts 1768, 46 år gammel. Året efter mandens død døde Elsa Hansdatter selv, og hun var da kun 36 år gammel.

(Ovenstående er fra Per Andersens 'Fra Hvide til Hundevad')

Besidder gården:
Nedlagt gård i Agtrup:

Nr. 19 var dels en ejendoms- og dels en fæstegård på 126 sl. td.ld. og lå nabo til nr. 18.

Nis Lauritzen blev født på gården 1648 og levede der til 1713. (Hans kone hed Karen og døde 1703?).
Deres søn, Lauritz Nissen, blev 1719 gift med Maren, datter af Nis Gregersen i Åstorp, Taps Sogn. Lauritz Nissen var sognefoged fra 1733 til sin død 1747.

Deres søn, Nis Lauritzen, var gift med Elsa, Hans Jacobsens datter fra Dalagergård. Han fulgte faderen både som gårdejer og som sognefoged. Han døde 1768, kun 46 år gammel.

Død:
Fra kirkebogen ved begravelsen:
Begravet i kirken. Gårdmand Lars Nissens ægte søn i Agtrup, sognefoged, med hans hustru Maren Greigsdatter af Åstorp. Havde med sin hustru Elsa Hans Jacobsens, gårdmandsdatter i Binderup: 1. Elsa, 2. Lisbet (Marie Elisabeth), 3. Bodild Marie, 4 Lars. Hans alder 46 år minus 4 dage.


(Tak til Aage og Birthe Clausen for transskriptionen)

Nis blev gift med Elsa Hansdatter Jacobsen den 26 sep. 1752 i Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Elsa (datter af Hans Jacobsen og Elsa Nielsdatter) blev født den 26 sep. 1733 i Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev døbt den 26 sep. 1733 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde den 26 dec. 1769 i Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 2 jan. 1770 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Nis Lauritzen og Elsa Hansdatter Jacobsen

Notater:

16.12.1769: overtager Elses far Hans Jacobsen  kautionsforpligtelser efter Elses afdøde svigersøn Nis Lauritzen i Bjert, ligesom han bliver Elses formynder for gaarden.

Fødsel:
Side 21
Gårdmandsdatter

Historie:
I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup.

Det var åbenbart blevet en helt tradition i familien at gifte sig med unge piger, for som 30-årig giftede Nis Lauritzen sig med den kun 19-årige Elsa Hansdatter fra Dalagergård i Binderup i Sdr. Bjert sogn. De blev viet i Sdr. Bjert kirke den 26. september 1752.

Familien blev forholdsvis rig på børn (specielt piger), selv om fire af børnene døde før forældrene. Det var tilfældet med den førstefødte Elsa Nisdatter, der blev født i september 1753, og som døde i januar 1754. I 1755 blev endnu et nyfødt pigebarn navngivet Elsa Nisdatter. Denne Elsa Nisdatter overlevede til gengæld barndommen og blev senere gift med gårdmand Poul Hansen i Skibelund, Stenderup sogn.
Herefter fulgte pigerne Karen Nisdatter i maj 1756 (hun døde i oktober 1765), Marie Elisabeth Nisdatter i maj 1759, Anna Catharina Nisdatter i oktober 1760 (død året efter), Bodild Marie Nisdatter i marts 1763 (død i 1782) og Karen Nisdatter i december 1766 (død samme år). Inden den sidste datter havde ægteparret født det eneste kendte drengebarn, Lars Nissen, i 1765. Alle børnene blev født i Agtrup.
Pigen Marie Elisabeth Nisdatter blev senere gift med Jørgen Olufsen fra Binderup, der var ud af slægten Hundevad.

Nis Lauritzen var sognefoged til sin død i marts 1768, 46 år gammel. Året efter mandens død døde Elsa Hansdatter selv, og hun var da kun 36 år gammel.

(Ovenstående er fra Per Andersens 'Fra Hvide til Hundevad')

Død:
Opslag 321 død.
Begravet i kirken. Elsa, Hans Jacobsens, gårdmandsdatter af Binderup, med hans hustru Else Nielsdatter, gårdmandsdatter af Frørup.
Gift med sognefoged Nis Larsen i Agtrup, havde med ham 1. Elsa, 2. Lisbet (Marie Elisabeth), 3. Bodild Marie, 4. Lars. Hendes alder 36 år.

(Tak til Aage og Birthe Clausen for transskriptionen)

Notater:

Gift:
Viet i hjemmet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Peder Andersen og Karen Wollesdatter
• Besidder gården: fra 1715 til 1758, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt

Notater:

Fødsel:
Udfra at han ved sin død står til at være 77 år

Historie:
Peder Andersen er født ca. 1684, men man ved ikke hvor. Det samme gælder hans hustru, Karen Wollesdatter, der er født ca. 1680. Men da den søn, der senere overtager gaarden, henter sin kone, som forøvrigt er af Hundevad-slægten, fra Haderslev Næs, og da efterslægt paa gaarden senere tager navnet Hundevad som slægtsnavn, maa man gaa ud fra, at Per Andersen og/eller hans hustru kommer fra de kanter, altsaa Haderslev herred, jfr. dog senere.

Af een eller anden grund opgiver ejeren af Gård nr 10 i Binderup, Rasmus Nissen Taarning, halvgaarden, for i 1715 fæstes den til Per Andersen.

I forbindelse med sønnens overtagelse af fæstet fremgaar det, at Peder Andersens fæste er fra 1715, og at indfæstningen da var 2 rdl.

At det er Rasmus Taarnings halvdel af den hele 'Gaard nr. 10', som Per Andersen overtager, fremgaar af beskrivelsen af den anden halvdel, idet det der fastslås, at Jørgen Olufsens halvdel er overtaget af Greis Jensen.

Af Brøderegisteret i amtsregnskaberne for 1733 fremgaar det, at Peder Andersen har været Helligdagsfoged: "Anna Urbens Datter er blevet besovet af Niels Jensen, en Jyllandskarl. Peder Andersen loved for .... til .... hun er siden død og har intet efterladt. Bertel Hansen ("Binderuplund") er ansvarlig for Karlens Brøde, fordi han godvillig har givet Karlen sin Løn, da han dog vidste om Besvangringen. Helligdagsfoged Peder Andersen svarer ligeledes Brøde (3 rdl), fordi han det ej til hr. Krigs Commissarie har angiven."

Nævnte Anne Urbensdatter var datter af kaadner Urben Pedersen i Binderup og var døbt 8.11.1707, og hun blev begravet 4.11.1733 - altså knap 26 aar gammel Hun blev tidligt faderløs, idet Urben blev begravet 8.1.1713 kun 39 aar gammel. En fødsel eller begravelse af hendes - eventuelt dødfødte - barn er ikke noteret i kirkebogen. Hun kan muligvis være død inden barnets fødsel.

Peder optræder iøvrigt flere gange i Brøderegisteret men alle gange sammen med andre af Binderups gaardmænd:
- 1733: 1 rdl. fordi han sammen med andre gaardmænd "udi Synderhaug uden Vedtagelse med samtlige Lodsejere deris Bester har indslag."
- 1742: 4 sk. fordi han sammen med andre gaardmænd ej var mødt med deres "Quiterings Bøger".
- 1759: 4 sk. fordi han sammen med andre gaardmænd maa bøde for samme forseelse
- 1759: 8 sk. fordi han sammen med andre gaardmænd ikke mødt paa tinge "at svare Mr. Bendix Holst til sin Contraventions-Klage .... ifølge den udgangne Stævnings Tilhold".

Iflg. Skyld- og Panteprotokollen maa Peder Andersen 9,10.1747 låne 33 rdl. af Ancker Jensen Wyff fra Warmark. Denne er iøvrigt søn af gaardmand Jens Hansen Wiif paa "Binderupgaard" og barnebarn af den gamle sognefoged for Bjert sogn, Ancker Pedersen.

Vender vi tilbage til spørgsmålet om Peder Andersens oprindelse, saa finder man følgende oplysninger:
- Af Skyld- og Panteprotokollen for Tyrstrup Herred fremgaar, at der 11.9.1730 udstedes et dokument mellem Hans Erichsens enke, Else, i Hejls og de efterladte børn, hvor Per Andersen i Binderup er formynder for datteren Johanne Hansdatter, 22 aar gammel.
- Der er en arvesag ved Tyrstrup Herredsting 18.9.1759 efter Ingeborg Friderichs, der døde i Aabenrade. Her ansættes 4 sandhedsvidner, herunder sognefoged Jørgen Clausen af Hejls 63 aar og Peder Andersen af Binderup 75 aar.

Naar man bliver formynder eller optræder som sandhedsvidne i arvesager, maa man formode, at den pågældende på en eller anden måde er "i slægt" og her knyttes Per Andersen altsaa til Hejls.

Iflg. Bodil Clausens "Gaarde i Haderslev og Tyrstrup Herreder 1531-1753" døde Hans Erichsen i Hejls i 1729 og var fæster af en halvgaard og et toftegods, og han var ca. 1701 blevet gift med Elsa Cathrine med ukendt patronym. En svigersøn, gift med datteren Karen, overtager de to ejendomme.

Gaard nr. 1 i Hejls fæstes 1689 af Anders Simensen - der var fra Bjert sogn - og 2 sønner, Niels og Claus faar derefter gaarden delt op i 2 halvgaarde, som dog samles igen i 1717 af Claus, hvis søn Jørgen Clausen - senere sognefoged - fra 1737 staar som fæster iflg. jordebogen. Peder kan være en yngre broder til Niels og Claus, som saa faar en halvgaard i Binderup efter et tip fra farfaderens slægt i Bjert sogn. Dette kan forklare, at Per Andersen og Jørgen Clausen er sammen som sandhedsvidne i den nævnte arvesag - men en dokumentation findes dog ikke.

Per Andersen dør 19.8.1761 paa gaarden 77 aar gammel, men forinden er hustruen, Karen Wollesdatter, død 22.4.1759 79 aar gammel. Men allerede i 1758 er gårdens fæste overgået til den næstældste søn, Wolle (Oluf) Pedersen. (Den ældste søn var blevet gift ind paa "Egelund").

I ægteskabet fødstes 4 børn:
- Ane Pedersdatter (1714-1778), der blev gift med husmand i Binderup Jens Christensen
- Anders Pedersen (1716-1800), der bliver gift med Maren Christine Hansdatter paa "Egelund", som han overtager
- Wolle Pedersen (1719-1781), der bliver gift med Anne Kirstine Hansdatter, og som overtager sin fødegaard
- Peder Pedersen (1722- ? ), hvis skæbne ikke kendes.

(Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående fra 'Gårdene i landsbyen Binderup, Sdr. Bjert sogn')

Peder blev gift med Karen Wollesdatter cirka 1713. Karen blev født cirka 1680; døde den 22 apr. 1759 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Peder Andersen og Karen Wollesdatter

Notater:

Det eneste som kendes til Karen er at hun er nævnt som moder til Wolle i kirkebogen ved hans død
Hendes efternavn tolkes her som Olufs

Historie:
Peder Andersen er født ca. 1684, men man ved ikke hvor. Det samme gælder hans hustru, Karen Wollesdatter, der er født ca. 1680. Men da den søn, der senere overtager gaarden, henter sin kone, som forøvrigt er af Hundevad-slægten, fra Haderslev Næs, og da efterslægt paa gaarden senere tager navnet Hundevad som slægtsnavn, maa man gaa ud fra, at Per Andersen og/eller hans hustru kommer fra de kanter, altsaa Haderslev herred, jfr. dog senere.

Af een eller anden grund opgiver ejeren af Gård nr 10 i Binderup, Rasmus Nissen Taarning, halvgaarden, for i 1715 fæstes den til Per Andersen.

I forbindelse med sønnens overtagelse af fæstet fremgaar det, at Peder Andersens fæste er fra 1715, og at indfæstningen da var 2 rdl.

At det er Rasmus Taarnings halvdel af den hele 'Gaard nr. 10', som Per Andersen overtager, fremgaar af beskrivelsen af den anden halvdel, idet det der fastslås, at Jørgen Olufsens halvdel er overtaget af Greis Jensen.

Af Brøderegisteret i amtsregnskaberne for 1733 fremgaar det, at Peder Andersen har været Helligdagsfoged: "Anna Urbens Datter er blevet besovet af Niels Jensen, en Jyllandskarl. Peder Andersen loved for .... til .... hun er siden død og har intet efterladt. Bertel Hansen ("Binderuplund") er ansvarlig for Karlens Brøde, fordi han godvillig har givet Karlen sin Løn, da han dog vidste om Besvangringen. Helligdagsfoged Peder Andersen svarer ligeledes Brøde (3 rdl), fordi han det ej til hr. Krigs Commissarie har angiven."

Nævnte Anne Urbensdatter var datter af kaadner Urben Pedersen i Binderup og var døbt 8.11.1707, og hun blev begravet 4.11.1733 - altså knap 26 aar gammel Hun blev tidligt faderløs, idet Urben blev begravet 8.1.1713 kun 39 aar gammel. En fødsel eller begravelse af hendes - eventuelt dødfødte - barn er ikke noteret i kirkebogen. Hun kan muligvis være død inden barnets fødsel.

Peder optræder iøvrigt flere gange i Brøderegisteret men alle gange sammen med andre af Binderups gaardmænd:
- 1733: 1 rdl. fordi han sammen med andre gaardmænd "udi Synderhaug uden Vedtagelse med samtlige Lodsejere deris Bester har indslag."
- 1742: 4 sk. fordi han sammen med andre gaardmænd ej var mødt med deres "Quiterings Bøger".
- 1759: 4 sk. fordi han sammen med andre gaardmænd maa bøde for samme forseelse
- 1759: 8 sk. fordi han sammen med andre gaardmænd ikke mødt paa tinge "at svare Mr. Bendix Holst til sin Contraventions-Klage .... ifølge den udgangne Stævnings Tilhold".

Iflg. Skyld- og Panteprotokollen maa Peder Andersen 9,10.1747 låne 33 rdl. af Ancker Jensen Wyff fra Warmark. Denne er iøvrigt søn af gaardmand Jens Hansen Wiif paa "Binderupgaard" og barnebarn af den gamle sognefoged for Bjert sogn, Ancker Pedersen.

Vender vi tilbage til spørgsmålet om Peder Andersens oprindelse, saa finder man følgende oplysninger:
- Af Skyld- og Panteprotokollen for Tyrstrup Herred fremgaar, at der 11.9.1730 udstedes et dokument mellem Hans Erichsens enke, Else, i Hejls og de efterladte børn, hvor Per Andersen i Binderup er formynder for datteren Johanne Hansdatter, 22 aar gammel.
- Der er en arvesag ved Tyrstrup Herredsting 18.9.1759 efter Ingeborg Friderichs, der døde i Aabenrade. Her ansættes 4 sandhedsvidner, herunder sognefoged Jørgen Clausen af Hejls 63 aar og Peder Andersen af Binderup 75 aar.

Naar man bliver formynder eller optræder som sandhedsvidne i arvesager, maa man formode, at den pågældende på en eller anden måde er "i slægt" og her knyttes Per Andersen altsaa til Hejls.

Iflg. Bodil Clausens "Gaarde i Haderslev og Tyrstrup Herreder 1531-1753" døde Hans Erichsen i Hejls i 1729 og var fæster af en halvgaard og et toftegods, og han var ca. 1701 blevet gift med Elsa Cathrine med ukendt patronym. En svigersøn, gift med datteren Karen, overtager de to ejendomme.

Gaard nr. 1 i Hejls fæstes 1689 af Anders Simensen - der var fra Bjert sogn - og 2 sønner, Niels og Claus faar derefter gaarden delt op i 2 halvgaarde, som dog samles igen i 1717 af Claus, hvis søn Jørgen Clausen - senere sognefoged - fra 1737 staar som fæster iflg. jordebogen. Peder kan være en yngre broder til Niels og Claus, som saa faar en halvgaard i Binderup efter et tip fra farfaderens slægt i Bjert sogn. Dette kan forklare, at Per Andersen og Jørgen Clausen er sammen som sandhedsvidne i den nævnte arvesag - men en dokumentation findes dog ikke.

Per Andersen dør 19.8.1761 paa gaarden 77 aar gammel, men forinden er hustruen, Karen Wollesdatter, død 22.4.1759 79 aar gammel. Men allerede i 1758 er gårdens fæste overgået til den næstældste søn, Wolle (Oluf) Pedersen. (Den ældste søn var blevet gift ind paa "Egelund").

I ægteskabet fødstes 4 børn:
- Ane Pedersdatter (1714-1778), der blev gift med husmand i Binderup Jens Christensen
- Anders Pedersen (1716-1800), der bliver gift med Maren Christine Hansdatter paa "Egelund", som han overtager
- Wolle Pedersen (1719-1781), der bliver gift med Anne Kirstine Hansdatter, og som overtager sin fødegaard
- Peder Pedersen (1722- ? ), hvis skæbne ikke kendes.

(Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående fra 'Gårdene i landsbyen Binderup, Sdr. Bjert sogn')

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Gårdmand i Kelstrup
• Navneændring: 1724; Hans Nissen ses fra 1724 med tilnavnet Heisagger, lig faderen Nis Hansen Heisagger i Kelstrup.

Notater:

Hans Nissen ses fra 1724 med tilnavnet Heisagger, lig faderen Nis Hansen Heisagger i Kelstrup.

Hans blev gift med Anneken Jørgensdatter Hundevad den 12 maj 1716 i Vilstrup kirke, Vilstrup sogn, Haderslev amt. Anneken (datter af Jørgen Erichsen Hundevad og Kirsten Erichsdatter Kylling) blev født i 1697 i Avnøgård, Ørby, Vonsbæk sogn, Haderslev amt; døde den 2 apr. 1766 i Kelstrup, Vilstrup sogn, Haderslev amt; blev begravet den 13 apr. 1766 i Vilstrup sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Se tilknyttede kilder.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Lauritz Nissen og Maren Greigsdatter
• Besidder gården: fra 1733 til 1747, Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Gårdmand og sognefoged

Notater:

Historie:
Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogeden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det.
Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården".
Omkring 27 år gammel besluttede Lauritz sig for at gifte sig, og også med hensyn til sin hustrus alder fulgte han i sin faders fodspor. Den 13. juni 1719 blev Lauritz gift med den kun 15-årige Maren Nisdatter, om hvem vi kun ved, at hun blev født i 1704 som datter af "gårdmand Nis Sørensen i Ostorp udi Taps sogn og hustru, Maren".
Lauritz Nissen blev gift omkring det tidspunkt, hvor en kontroversiel landmåling fandt sted i sognet, og det er rimeligt at antage, at den unge Lauritz som (kommende) sognefoged var engageret i denne sag.
Efterhånden som skatterne var steget, var kravet om mere retfærdige skatter på gårdene blevet øget. Tidligere havde gårdens størrelse været grundlaget for skatten, men disse størrelser var blevet fastsatte mere eller mindre tilfældigt gennem årene. I slutningen af 1600-tallet tog man derfor fat på en egentlig opmåling af gårdene. Gennem fastsættelse af gårdenes areal og ydeevne blev de såkaldte hartkorn fastlagt som måleenhed for den skat, gårdene skulle betale.
I 1788 var matrikuleringen af kongeriget færdig, og man kunne lave den endelige matrikel. I Haderslev amt (altså i hertugdømmet Slesvig) skete der ligeledes en opmåling af gårdene i 1714-15. Disse opmålinger blev fulgt op af yderligere opmålinger kort tid senere, i 1716-18. De sidstnævnte opmålinger viste sig at være kontroversielle, idet der tilsyneladende ikke forelå nogen kongelig befaling om et sådant arbejde.
Landmålingerne blev øjensynligt iværksat af amtsforvalteren i Haderslev amt, B. Bentsen, idet der senere blev klaget over ham: "Han har i Tyrstrup og Gram Herreder på egen hånd påbudt og foranstaltet en landmåling, uanset at flere af de daværende undersåtter havde ansøgt om forskånelse for en sådan, fordi de havde bragt i erfaring, at den ikke kunne gennemføres i de andre kirkesogne. Hvilket havde påført undersåtterne mange 1000 rigsdalers udgift til ingen nytte". Bentsen havde således uden hjemmel foretaget landmålingen og ovenikøbet selv inddrevet betalingen for denne.
Landmålingen var generelt blevet foretaget uden befolkningens accept, og i nogle sogne bad man direkte om at måtte blive fri. Landmåleren indfandt sig dog alligevel. I Agtrup, hvor Lauritz Nissen havde sin gård, havde en enkelt gårdmand anmodet om en opmåling af landsbyen - øjensynligt med en formodning om at blive skatteansat noget lavere - så også her dukkede landmåleren op. De øvrige landmænd bad om at blive fri for hans opmåling, men de fik svaret, at "selv når kun én beder om det, må han vel have ret til en opmåling".
Landmålingerne påførte beboerne en række udgifter, og det var først og fremmest disse, der fik sindene i kog. Almindeligvis måtte man betale 36 skilling pr. otting til landmåleren selv, 12 skilling til hans karl samt dagligt stille 5-6 karle til rådighed foruden heste og kostpenge. Når landmålingen så kunne tage 10 uger i et sogn, kunne dette blive til en betragtelig regning.
Lauritz Nissen og Maren Nisdatter fik i hvert fald 3 børn. Sønnen Nis Lauritzen blev født i Agtrup i marts 1722, mens to døtre, Anna Maria Lauritzdatter og Bol Lauritzdatter blev født i henholdsvis april 1729 og december 1736. Anna Maria blev i 1750 gift med Simon Lassen fra Grønninghoved i Vestrup sogn.
I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup i en alder af ca. 55 år, og han blev overlevet af sin unge hustru, der på dette tidspunkt kun var 42 år. Hun døde først i 1786, 82 år gammel. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup.

(Denne forstælling er skrevet af Per Andersen i 'Fra hvide til Hundevad')

Besidder gården:
Nedlagt gård i Agtrup:

Nr. 19 var dels en ejendoms- og dels en fæstegård på 126 sl. td.ld. og lå nabo til nr. 18.

Nis Lauritzen blev født på gården 1648 og levede der til 1713. (Hans kone hed Karen og døde 1703?).
Deres søn, Lauritz Nissen, blev 1719 gift med Maren, datter af Nis Gregersen i Åstorp, Taps Sogn. Lauritz Nissen var sognefoged fra 1733 til sin død 1747.

Deres søn, Nis Lauritzen, var gift med Elsa, Hans Jacobsens datter fra Dalagergård. Han fulgte faderen både som gårdejer og som sognefoged. Han døde 1768, kun 46 år gammel.

Begravet:
Blev begravet inde i kirken

Lauritz blev gift med Maren Greigsdatter den 13 jun. 1719 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Maren (datter af Nis Sørensen og Maren) blev født den 1 mar. 1704 i Åstorp, Taps sogn, Vejle amt; døde den 12 nov. 1786 i Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 18 nov. 1786 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Lauritz Nissen og Maren Greigsdatter

Notater:

Historie:
Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogeden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det.
Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården".
Omkring 27 år gammel besluttede Lauritz sig for at gifte sig, og også med hensyn til sin hustrus alder fulgte han i sin faders fodspor. Den 13. juni 1719 blev Lauritz gift med den kun 15-årige Maren Nisdatter, om hvem vi kun ved, at hun blev født i 1704 som datter af "gårdmand Nis Sørensen i Ostorp udi Taps sogn og hustru, Maren".
Lauritz Nissen blev gift omkring det tidspunkt, hvor en kontroversiel landmåling fandt sted i sognet, og det er rimeligt at antage, at den unge Lauritz som (kommende) sognefoged var engageret i denne sag.
Efterhånden som skatterne var steget, var kravet om mere retfærdige skatter på gårdene blevet øget. Tidligere havde gårdens størrelse været grundlaget for skatten, men disse størrelser var blevet fastsatte mere eller mindre tilfældigt gennem årene. I slutningen af 1600-tallet tog man derfor fat på en egentlig opmåling af gårdene. Gennem fastsættelse af gårdenes areal og ydeevne blev de såkaldte hartkorn fastlagt som måleenhed for den skat, gårdene skulle betale.
I 1788 var matrikuleringen af kongeriget færdig, og man kunne lave den endelige matrikel. I Haderslev amt (altså i hertugdømmet Slesvig) skete der ligeledes en opmåling af gårdene i 1714-15. Disse opmålinger blev fulgt op af yderligere opmålinger kort tid senere, i 1716-18. De sidstnævnte opmålinger viste sig at være kontroversielle, idet der tilsyneladende ikke forelå nogen kongelig befaling om et sådant arbejde.
Landmålingerne blev øjensynligt iværksat af amtsforvalteren i Haderslev amt, B. Bentsen, idet der senere blev klaget over ham: "Han har i Tyrstrup og Gram Herreder på egen hånd påbudt og foranstaltet en landmåling, uanset at flere af de daværende undersåtter havde ansøgt om forskånelse for en sådan, fordi de havde bragt i erfaring, at den ikke kunne gennemføres i de andre kirkesogne. Hvilket havde påført undersåtterne mange 1000 rigsdalers udgift til ingen nytte". Bentsen havde således uden hjemmel foretaget landmålingen og ovenikøbet selv inddrevet betalingen for denne.
Landmålingen var generelt blevet foretaget uden befolkningens accept, og i nogle sogne bad man direkte om at måtte blive fri. Landmåleren indfandt sig dog alligevel. I Agtrup, hvor Lauritz Nissen havde sin gård, havde en enkelt gårdmand anmodet om en opmåling af landsbyen - øjensynligt med en formodning om at blive skatteansat noget lavere - så også her dukkede landmåleren op. De øvrige landmænd bad om at blive fri for hans opmåling, men de fik svaret, at "selv når kun én beder om det, må han vel have ret til en opmåling".
Landmålingerne påførte beboerne en række udgifter, og det var først og fremmest disse, der fik sindene i kog. Almindeligvis måtte man betale 36 skilling pr. otting til landmåleren selv, 12 skilling til hans karl samt dagligt stille 5-6 karle til rådighed foruden heste og kostpenge. Når landmålingen så kunne tage 10 uger i et sogn, kunne dette blive til en betragtelig regning.
Lauritz Nissen og Maren Nisdatter fik i hvert fald 3 børn. Sønnen Nis Lauritzen blev født i Agtrup i marts 1722, mens to døtre, Anna Maria Lauritzdatter og Bol Lauritzdatter blev født i henholdsvis april 1729 og december 1736. Anna Maria blev i 1750 gift med Simon Lassen fra Grønninghoved i Vestrup sogn.
I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup i en alder af ca. 55 år, og han blev overlevet af sin unge hustru, der på dette tidspunkt kun var 42 år. Hun døde først i 1786, 82 år gammel. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup.

(Denne forstælling er skrevet af Per Andersen i 'Fra hvide til Hundevad')

Død:
Side 179+180.
Maren, afgangen gårdmand Lars Nissens enke i Agtrup, ægte datter af fordum Nis Sørensen, en gårdmand, og fordum Maren Nisses, født i Åstorp, Taps Sogn den 11. marts 1704. Begav sig i ægteskab 1720 i juli måned med gårdmand Lars Nissen i Agtrup, som døde 1747. Efterlader af samme ægteskab tvende børn:
1. En datter Anna, som bor i Grønninghoved og er enke efter hendes afdøde mand Simon Lausen, en husmand sammesteds, som er død for kort tid siden.
2. En datter Bodil, gift med Peder Jepsen, en gårdmand i Grønninghoved.
Af hendes afdøde søn, Nis Larsen, som var en gårdmand i Agtrup, 2 børn: 1. En datter Elsa, gift med Paul Hansen, en gårdmand i Skibelund. 2. En datter Lisbeth, gift med Jørgen Olufsen, en gårdmand i Binderup.
82 år 8 måneder gammel. Blev begravet i kirken.

(Tak til Aage og Birthe Clausen for at have samlet ovenstående information)

Begravet:
Blev begravet i kirken.

Notater:

Gift:
Side 91
Ved vielsen Laurids Nisson
Ved vielsen Maren Nisdatter af Åstorp, Taps Sogn. Faderen Nis Gregersen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Hans Jacobsen og Elsa Nisdatter
• Besidder gården: fra 1733 til 1781, Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt

Notater:

Gårdmand på Dalagergård i Binderup, Sønder Bjert Sogn, efter faderen.
Kirkeværge til Bjert Kirke.

Fødsel:
Opslag 11, døbt

Historie:
Hans Jacobsen blev født paa "Dalagergaard" i november 1711 og døbt den 10. 22 aar gammel blev han 11.6.1733 gift med den jævnaldrende Elsa Nisdatter, der var født 1711 i Frørup i Frørup sogn som datter af gaardmand Nis Lauritzen og hustru Elsabe.

Han har sandsynligvis overtaget sin fødegaard efter stedfaderen, da han i 1733 bliver gift. For at fejre begivenhederne holder han en stor julestue i 1733, der sker blot det, at han har inviteret lidt for mange gæster, og han faar derfor en bøde paa 4 sk.

Og det bliver ikke første gang, han faar en bøde:
- 10.11.1750 er han ikke mødt paa Tyrstrup Herredsting, hvor han skulle sidde og være tingfører sammen med Jens Hansen ("Thors"), Anders Pedersen ("Egelund"), Ancher Rasmussen ("Kjellerup") og Bertel Hansen ("Binderuplund"), "hvorfor Kongel. Brøde imod dennem ere udskrevet a 4 sk."
- Senere en bøde paa 4 sk. for ikke at have indleveret sin kvitteringsbog paa tinget til conferering med amtstue-registeret.
- I 1761 har han været lidt for nævenyttig, og det koster et par bøder paa 10 og 3 rdl. i en sag, der er lidt svær at fortolke, men som tilsyneladende gaar ud paa, at der paa hans foranledning er afholdt en ulovlig auktion af herredsfogden paa en søndag eftermiddag over værdier tilhørende Niels Fallesen paa "Binderupgaard", der paa dette tidspunkt var ved at gaa konkurs, og hvor resultatet blev, at eventuelt indgaaede handler blev annullerede.
Senere faar han en bøde paa 8 sk., fordi han og flere andre Binderup gaardmænd samt mølleren ikke har gidet spilde en hel dag med at tage til Tyrstrup for at svare hr. Bendix Holst af Haderslev "til sin Contraventions- Klage" trods en stævning.

At Hans Jacobsen er en initiativrig landmand viser sig ogsaa gennem hans jordanskaffelser, hvorved han ogsaa kan skaffe sig forpligtede kaadnere:
"Hans Jacobssen at fæste afdøde Lauritz Christensens halve Tofte-Gods, som hannem paa offentlig Auction den 29. Jan. 1766 er bleven tilslagen 16 sk. Givet forhen udi Fæst pro 1765 for 16 sk."
Men han har straks een, der kan overtage toftegodset:
"Christen Jørgensen at fæste bemeldte Hans Jacobsens halve Tofte-Gods efter Kiøbe-Contract de Dato 3. Febr. 1766 16 sk."
Og aaret efter:
"Hans Jacobsen at fæste Thomas Hansen Skrædders halve Toftegods som hannem den 12. Nov. 1767 paa Auction vorden tilslagen. Givet forhen i Fæste af den anden halve Del pro 1766 16 sk."
løvrigt maa han have været temmelig velhavende, for han optræder ofte i Skyld- og Panteprotokollen for Tyrstrup Herred som laangiver og kautionist:
09.04.1737: han paatager sig en kaution for 100 rdl. for et laan, som sognefoged Peder Jacobsen (ikke familie) i Dalby yder til Christian Pedersen i Vonsild
· 28.07.1738: yder han et laan paa 110 rdl. til Hans Jensen Bundgaard i Skartved mod pant i dennes hele ejendomsgaard
· 24.10.1744: han paatager sig en kaution for 100 rdl. for et laan til Bertel Hansen i Binderup ("Binderuplund") fra Erich Michelsen i Siølund
· 23.10.1747: yder han sammen med Ancher Rasmussen paa "Kjellerup" et laan paa 150 rdl. til Nicolaj Hansen Tingleff mod pant i dennes halve gaard i Vonsild og mod kaution af dennes broder, Niels Hansen Tingleff i Vonsild.
· 28.04.1754: yder han et laan paa 200 rdl. til Simon Lauesen mod pant i dennes 1½ fæstegaard i Grønninghoved.
Samme faar et nyt laan paa 200 rdl. 21.7.1766
Samme faar et nyt laan paa 137 rdl. 18.1.1769
· 05.11.1754: noteres han som medformynder for Claus, Ancher Wyfs søn paa Varmark. (Den 19-aarige drengs farfader var født paa "Binderupgaard")
· 01.02.1762: yder han et laan paa 100 rdl. til Jørgen Jørgensen mod pant i dennes toftværgested i Binderup.
Samme faar et yderligere laan paa 52 rdl. 4.2.1762
· 21.03.1762: yder han et laan paa 53 rdl. til skrædderen Thomas Hansen, der har overtaget ovennævnte Jørgen Jørgensens tofteværgested.
Det er dette tofteværgested Hans Jacobsen overtager i sin helhed 1766/67.
· 11.05.1762: noteres han som formynder for Maria, afdøde Ancher Rasmussens udi Binderup ("Kjellerup") efterlevende moderløse datter
· 02.07.1766: paatager han sig en kaution sammen med Marcus Nissen K. ... paa Saattrup for et laan paa 400 rdl. til Morten Nissen K. i Mølbye til4½% i rente og med ½ aars opsigelse
· 16.12.1769: overtager han kautionsforpligtelser efter hans afdøde svigersøn (gaardmand og sognefoged) Nis Lauritzen i Bjert, ligesom han bliver datteren Elses formynder for gaarden.
· 25.04.1770: udsteder han en obligation paa 500 rdl. til datteren Margarethe Hansdatter forfædrene og mødrene arv
· 28.08.1770: udsteder han en obligation paa 40 rdl. til tingskriver Schultz i Simmersted for Maren Maltzers af Binderup (enke efter Baltzer Clausen)
· 31.05.1777: udsteder han en obligation paa 400 rdl. til pastor Hansen i Hejls.
Det er aabenbart ikke alle hans udlaan, der er fundet i Skyld- og Panteprotokollen, for af tingbogen fremgaar 4.4.1755, at han i boet efter afdøde Hans Nissen Dall i Aller har et tilgodehavende paa 100 rdl. i henhold til en obligation af 2.1.1753.
Af forordningen af 29.7.1773 har man landmaalings- og fordelingsinstrumentet over Binderup Vesterskov og Nørremark udregnet baade i quantitet og i bonitet, hvor tønden er beregnet til 320 kvadratroder og roden til 16 fod Hamburger alen.
For Hans Jacobsens ejendomsgrund ser opgørelsen saaledes ud:
Gammelhauge-Skift Qvant. 47613 Taxt 13 Bon. 28691
Skovskift " 41699 " 14 " 23827
Bolbraad Nør Ende " 8271 " 11½ " 5735
Bolbraad Syn. Ende " 7073 " 15 " 7372
Skuds-Røy Nør Ende " 23407 " 10¼ " 18284
Skuds-Røy Syn. Ende " 30131 " 11¼ " 21426
Fosse Krog Nør Ende " 7254 " 12½ " 4643
Fosse Krog Syn. Ende " 9407 " 15 " 5016
Havr-Leider " 13112 " 12½ " 8392
Tørn-Tveed Syn. Ende " 27119 " 10 " 21695
Tørn-Tveed Nør Ende " 20911 " 11½ " 14546
Vester Hviidagger Krog " 16921 " 11 " 12307
Hiortgrav-Agger " 5197 " 14 " 2970
Block-Stykker " 12815 " 11 " 9319
Nør Møldam Agger " 32922 " 11 " 23950
1 stk. af Johan Pedersens Hauge " 2245 " 14 " 1283
Sin Hommel-Gaard " 39388 " 10 " 31509
lalt " 237385
Giver Hans Juhl for grund i Stofholt " 9250
Til veyene " 2475 " 11725
Rest " 225660
Hvilket er 11 rønder 380 alen.
En gammel hauge Stofholt kaldet, hvoraf han bekommer efter quantite 287546 efter taxt 19 til bonitet 121072, svarende til 5 tønder, 7 skip og 752 alen.
Alt i alt omfatter denne deling for ham 16 tønder, 7 skip og 1132 alen.
Men Hans Jacobsen besidder ogsaa kirkejord som omfattes af landmaalingen, nemlig:
Damsted-Skift " 33242 " 20 " 13296
Hommel Sieg " 61567 " 24 " 20522
Skuds-Røy Nør Ende " 7385 " 10¼ " 5678
Skuds-Røy Syn. Ende " 12647 " 11¼ " 8994
Fosse-Krog Nør Ende " 7844 " 12½ " 5019
Fosse-Krog Syn. Ende " 8027 " 15 " 4282
Liden Stofholt-Krog " 6464 " 10½ " 4925
Brend-Eng " 8368 " 13 " 5149
Tørn-Tveed Syn. Ende " 21907 " 10 " 17558
Østre Hviidagger-Krog " 11081 " 12 " 7388
Hiortgrav-Agger " 6685 " 14 " 3819
Nør Møldam-Agger " 9646 " 11 " 7014
Syn. Møldam- Agger " 14315 " 10¾ " 10652
Block Stykker " 3815 " 11 " 2274
2 srk. i Jes Pedersens Hviidagger-Krog " 31218 " 11 "21359
laIt " 138429
Fragaar til veyene " 2909
Rest " 135520
svarende til 6 tønder, 4 skip og 2400 alen.
Hertil kommer en gammel hauge Kircke Toft kaldet: pløjejord af bonitet 35033 alen og
enge bund af bonitet 6422 alen, svarende til 2 tønder og 495 alen.
Alt ialt omfatter kirkejordsdelingen for ham 8 tønder 5 skip og 335 alen.

Efter 43 aars ægteskab dør hustruen, Elsa Nisdatter, 10.5.1776 65 aar gammel, og 29.3.1782 dør Hans Jacobsen 71 aar gammel.
Det var selvfølgelig meningen, at den eneste overlevende søn, den yngste søn Hans Hansen, skulle overtage gaarden, men 26 aar gammel dør han 12.6.1781. Den tilbageblevne ugifte datter, den 29-aarige Chrestin Hansdatter bliver derefter kun 1 maaned efter hastegift med den 3 aar yngre Hans Fallsen, eneste søn i en stor søskendeflok paa "Binderupgaard" - men hvad bliver der ikke gjort i en pludselig opstaaet nødsituation.
I ægteskabet fødes 9 børn, hvoraf de 6 naar voksen alder:
1. Elsa Hansdatter (1733-1769), der bliver gift med sognefogden i Bjert, gaardmand Nis Lauritzen
2. Niels Hansen (1735-1757), der dør ugift hjemme paa gaarden
3. Elsbe Hansdatter (1739-1782), der bliver gift i Aller med gaardmanden Claus Mortensen Schrøder
4. Anna Margrethe Hansdatter (1743-1804), der bliver gift i Agtyrup med gaardmanden Hans Jensen
5. Chrestin Hansdatter (1752-1825), der bliver gift med Hans Fallsen fra "Binderupgaard", og som overtager hendes fødegaard
6. Hans Hansen (1755-1781), der dør ugift hjemme paa gaarden
---
På denne måde glider Dalagergaard igen ud af Kirsten Munchs slægt.
(Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående der er taget fra hans bog 'Gårdene i landsbyen Binderup')

Død:
Side 163+164.
Hans Jacobsen, gårdmand i Binderup, ægte søn af fordum Jacob Lassen og fordum Else Peders, født sammesteds 1711 den 10. maj, begav sig i ægteskab 1733 den 11. juni med fordum Elsa, Niels Lauritzens datter fra Frørup, efterlader af samme ægteskab tvende døtre:
1. Margaretha, gift med Hans Jensen, gårdmand i Agtrup.
2. Kiestin eller Kierstina, gift med Hans Fallsen, gårdmand i Binderup.
Efter en datter, Elsa, Nis Lauritzens i Agtrup, 3 døtre 1. Elsa, gift med Paul Hansen, gårdmand i Skibelund i Stenderup Sogn, 2. Elisabeth og 3. Bodild Marie, begge ugift.
Efter en datter Elsabe, Claus Mortensen sognefogeds hustru i Aller, en søn Hans og en datter Woldborg, begge ugift.
72 år - 6 uger, begravet i kirken.

(Tak til Aage og Birthe Clausen for transskriptionen)

Hans blev gift med Elsa Nielsdatter den 11 jun. 1733 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Elsa (datter af Niels Lauritzen og Elsabe) blev født i 1711 i Frørup sogn, Haderslev amt; døde den 10 maj 1776 i Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 15 maj 1776 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Hans Jacobsen og Elsa Nisdatter

Notater:

Historie:
Hans Jacobsen blev født paa "Dalagergaard" i november 1711 og døbt den 10. 22 aar gammel blev han 11.6.1733 gift med den jævnaldrende Elsa Nisdatter, der var født 1711 i Frørup i Frørup sogn som datter af gaardmand Nis Lauritzen og hustru Elsabe.

Han har sandsynligvis overtaget sin fødegaard efter stedfaderen, da han i 1733 bliver gift. For at fejre begivenhederne holder han en stor julestue i 1733, der sker blot det, at han har inviteret lidt for mange gæster, og han faar derfor en bøde paa 4 sk.

Og det bliver ikke første gang, han faar en bøde:
- 10.11.1750 er han ikke mødt paa Tyrstrup Herredsting, hvor han skulle sidde og være tingfører sammen med Jens Hansen ("Thors"), Anders Pedersen ("Egelund"), Ancher Rasmussen ("Kjellerup") og Bertel Hansen ("Binderuplund"), "hvorfor Kongel. Brøde imod dennem ere udskrevet a 4 sk."
- Senere en bøde paa 4 sk. for ikke at have indleveret sin kvitteringsbog paa tinget til conferering med amtstue-registeret.
- I 1761 har han været lidt for nævenyttig, og det koster et par bøder paa 10 og 3 rdl. i en sag, der er lidt svær at fortolke, men som tilsyneladende gaar ud paa, at der paa hans foranledning er afholdt en ulovlig auktion af herredsfogden paa en søndag eftermiddag over værdier tilhørende Niels Fallesen paa "Binderupgaard", der paa dette tidspunkt var ved at gaa konkurs, og hvor resultatet blev, at eventuelt indgaaede handler blev annullerede.
Senere faar han en bøde paa 8 sk., fordi han og flere andre Binderup gaardmænd samt mølleren ikke har gidet spilde en hel dag med at tage til Tyrstrup for at svare hr. Bendix Holst af Haderslev "til sin Contraventions- Klage" trods en stævning.

At Hans Jacobsen er en initiativrig landmand viser sig ogsaa gennem hans jordanskaffelser, hvorved han ogsaa kan skaffe sig forpligtede kaadnere:
"Hans Jacobssen at fæste afdøde Lauritz Christensens halve Tofte-Gods, som hannem paa offentlig Auction den 29. Jan. 1766 er bleven tilslagen 16 sk. Givet forhen udi Fæst pro 1765 for 16 sk."
Men han har straks een, der kan overtage toftegodset:
"Christen Jørgensen at fæste bemeldte Hans Jacobsens halve Tofte-Gods efter Kiøbe-Contract de Dato 3. Febr. 1766 16 sk."
Og aaret efter:
"Hans Jacobsen at fæste Thomas Hansen Skrædders halve Toftegods som hannem den 12. Nov. 1767 paa Auction vorden tilslagen. Givet forhen i Fæste af den anden halve Del pro 1766 16 sk."
løvrigt maa han have været temmelig velhavende, for han optræder ofte i Skyld- og Panteprotokollen for Tyrstrup Herred som laangiver og kautionist:
09.04.1737: han paatager sig en kaution for 100 rdl. for et laan, som sognefoged Peder Jacobsen (ikke familie) i Dalby yder til Christian Pedersen i Vonsild
· 28.07.1738: yder han et laan paa 110 rdl. til Hans Jensen Bundgaard i Skartved mod pant i dennes hele ejendomsgaard
· 24.10.1744: han paatager sig en kaution for 100 rdl. for et laan til Bertel Hansen i Binderup ("Binderuplund") fra Erich Michelsen i Siølund
· 23.10.1747: yder han sammen med Ancher Rasmussen paa "Kjellerup" et laan paa 150 rdl. til Nicolaj Hansen Tingleff mod pant i dennes halve gaard i Vonsild og mod kaution af dennes broder, Niels Hansen Tingleff i Vonsild.
· 28.04.1754: yder han et laan paa 200 rdl. til Simon Lauesen mod pant i dennes 1½ fæstegaard i Grønninghoved.
Samme faar et nyt laan paa 200 rdl. 21.7.1766
Samme faar et nyt laan paa 137 rdl. 18.1.1769
· 05.11.1754: noteres han som medformynder for Claus, Ancher Wyfs søn paa Varmark. (Den 19-aarige drengs farfader var født paa "Binderupgaard")
· 01.02.1762: yder han et laan paa 100 rdl. til Jørgen Jørgensen mod pant i dennes toftværgested i Binderup.
Samme faar et yderligere laan paa 52 rdl. 4.2.1762
· 21.03.1762: yder han et laan paa 53 rdl. til skrædderen Thomas Hansen, der har overtaget ovennævnte Jørgen Jørgensens tofteværgested.
Det er dette tofteværgested Hans Jacobsen overtager i sin helhed 1766/67.
· 11.05.1762: noteres han som formynder for Maria, afdøde Ancher Rasmussens udi Binderup ("Kjellerup") efterlevende moderløse datter
· 02.07.1766: paatager han sig en kaution sammen med Marcus Nissen K. ... paa Saattrup for et laan paa 400 rdl. til Morten Nissen K. i Mølbye til4½% i rente og med ½ aars opsigelse
· 16.12.1769: overtager han kautionsforpligtelser efter hans afdøde svigersøn (gaardmand og sognefoged) Nis Lauritzen i Bjert, ligesom han bliver datteren Elses formynder for gaarden.
· 25.04.1770: udsteder han en obligation paa 500 rdl. til datteren Margarethe Hansdatter forfædrene og mødrene arv
· 28.08.1770: udsteder han en obligation paa 40 rdl. til tingskriver Schultz i Simmersted for Maren Maltzers af Binderup (enke efter Baltzer Clausen)
· 31.05.1777: udsteder han en obligation paa 400 rdl. til pastor Hansen i Hejls.
Det er aabenbart ikke alle hans udlaan, der er fundet i Skyld- og Panteprotokollen, for af tingbogen fremgaar 4.4.1755, at han i boet efter afdøde Hans Nissen Dall i Aller har et tilgodehavende paa 100 rdl. i henhold til en obligation af 2.1.1753.
Af forordningen af 29.7.1773 har man landmaalings- og fordelingsinstrumentet over Binderup Vesterskov og Nørremark udregnet baade i quantitet og i bonitet, hvor tønden er beregnet til 320 kvadratroder og roden til 16 fod Hamburger alen.
For Hans Jacobsens ejendomsgrund ser opgørelsen saaledes ud:
Gammelhauge-Skift Qvant. 47613 Taxt 13 Bon. 28691
Skovskift " 41699 " 14 " 23827
Bolbraad Nør Ende " 8271 " 11½ " 5735
Bolbraad Syn. Ende " 7073 " 15 " 7372
Skuds-Røy Nør Ende " 23407 " 10¼ " 18284
Skuds-Røy Syn. Ende " 30131 " 11¼ " 21426
Fosse Krog Nør Ende " 7254 " 12½ " 4643
Fosse Krog Syn. Ende " 9407 " 15 " 5016
Havr-Leider " 13112 " 12½ " 8392
Tørn-Tveed Syn. Ende " 27119 " 10 " 21695
Tørn-Tveed Nør Ende " 20911 " 11½ " 14546
Vester Hviidagger Krog " 16921 " 11 " 12307
Hiortgrav-Agger " 5197 " 14 " 2970
Block-Stykker " 12815 " 11 " 9319
Nør Møldam Agger " 32922 " 11 " 23950
1 stk. af Johan Pedersens Hauge " 2245 " 14 " 1283
Sin Hommel-Gaard " 39388 " 10 " 31509
lalt " 237385
Giver Hans Juhl for grund i Stofholt " 9250
Til veyene " 2475 " 11725
Rest " 225660
Hvilket er 11 rønder 380 alen.
En gammel hauge Stofholt kaldet, hvoraf han bekommer efter quantite 287546 efter taxt 19 til bonitet 121072, svarende til 5 tønder, 7 skip og 752 alen.
Alt i alt omfatter denne deling for ham 16 tønder, 7 skip og 1132 alen.
Men Hans Jacobsen besidder ogsaa kirkejord som omfattes af landmaalingen, nemlig:
Damsted-Skift " 33242 " 20 " 13296
Hommel Sieg " 61567 " 24 " 20522
Skuds-Røy Nør Ende " 7385 " 10¼ " 5678
Skuds-Røy Syn. Ende " 12647 " 11¼ " 8994
Fosse-Krog Nør Ende " 7844 " 12½ " 5019
Fosse-Krog Syn. Ende " 8027 " 15 " 4282
Liden Stofholt-Krog " 6464 " 10½ " 4925
Brend-Eng " 8368 " 13 " 5149
Tørn-Tveed Syn. Ende " 21907 " 10 " 17558
Østre Hviidagger-Krog " 11081 " 12 " 7388
Hiortgrav-Agger " 6685 " 14 " 3819
Nør Møldam-Agger " 9646 " 11 " 7014
Syn. Møldam- Agger " 14315 " 10¾ " 10652
Block Stykker " 3815 " 11 " 2274
2 srk. i Jes Pedersens Hviidagger-Krog " 31218 " 11 "21359
laIt " 138429
Fragaar til veyene " 2909
Rest " 135520
svarende til 6 tønder, 4 skip og 2400 alen.
Hertil kommer en gammel hauge Kircke Toft kaldet: pløjejord af bonitet 35033 alen og
enge bund af bonitet 6422 alen, svarende til 2 tønder og 495 alen.
Alt ialt omfatter kirkejordsdelingen for ham 8 tønder 5 skip og 335 alen.

Efter 43 aars ægteskab dør hustruen, Elsa Nisdatter, 10.5.1776 65 aar gammel, og 29.3.1782 dør Hans Jacobsen 71 aar gammel.
Det var selvfølgelig meningen, at den eneste overlevende søn, den yngste søn Hans Hansen, skulle overtage gaarden, men 26 aar gammel dør han 12.6.1781. Den tilbageblevne ugifte datter, den 29-aarige Chrestin Hansdatter bliver derefter kun 1 maaned efter hastegift med den 3 aar yngre Hans Fallsen, eneste søn i en stor søskendeflok paa "Binderupgaard" - men hvad bliver der ikke gjort i en pludselig opstaaet nødsituation.
I ægteskabet fødes 9 børn, hvoraf de 6 naar voksen alder:
1. Elsa Hansdatter (1733-1769), der bliver gift med sognefogden i Bjert, gaardmand Nis Lauritzen
2. Niels Hansen (1735-1757), der dør ugift hjemme paa gaarden
3. Elsbe Hansdatter (1739-1782), der bliver gift i Aller med gaardmanden Claus Mortensen Schrøder
4. Anna Margrethe Hansdatter (1743-1804), der bliver gift i Agtyrup med gaardmanden Hans Jensen
5. Chrestin Hansdatter (1752-1825), der bliver gift med Hans Fallsen fra "Binderupgaard", og som overtager hendes fødegaard
6. Hans Hansen (1755-1781), der dør ugift hjemme paa gaarden
---
På denne måde glider Dalagergaard igen ud af Kirsten Munchs slægt.
(Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående der er taget fra hans bog 'Gårdene i landsbyen Binderup')

Død:
Side 150. Elsa, Hans Jacobsens, gårdmands hustru i Binderup, født i Frørup 1711. Faderen fordum Niels Lauritzen og moderen fordum Elsabe. Gift 1733 med Hans Jacobsen i Binderup, kirkeværge til Bjert Kirke, efterlader 4 børn:
En søn Hans, ugift.
3 døtre:
1. Elsabe, Claus Mortensens hustru i Aller.
2. Margaretha, Hans Jensens hustru i Agtrup.
3. Kirstine, ugift.
Efter hendes datter Elsa, fordum Nis Laudsen, sognefogeds hustru i Agtrup, en søn Lars og 3 døtre: 1. Elsa, Paul Hansens hustru i Stenderupskov, 2. Marie Elisabeth og 3. Bodild Marie, begge i ugift stand. Hendes alder 65 år, begravet i kirken.


(Tak til Aage og Birthe Clausen for transskriptionen)

Notater:

Gift:
Side 56 i kirkebog