Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Bornholms Højskole, Bornholm amt; Busterne af Hans og Clara - hugget af Gunnar
• Historie: Om billedhuggeren Gunnar Hansen 1901-1972
• Historie: Om Hans Hansen i Dansk Præste og Sognehistorie
• Folketælling: 1 feb. 1880, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1890, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt
• Uddannelse: 17 jun. 1897; Cand. Theol
• Beskæftigelse: fra aug. 1897 til 1899, Vallekilde Højskole, Hørve sogn, Holbæk amt; Lærer
• Beskæftigelse: fra 1899 til 1900, Bornholms Højskole, Bornholm amt; Lærer
• Beskæftigelse: fra maj 1900 til nov. 1902, Nysted Højskole, Munkestien 4, Nysted sogn, Maribo amt; Forstander
• Beskæftigelse: fra 1902 til 1903, Hindholm Højskole, Næstved, Præstø amt; Lærer
• Beskæftigelse: fra 1903 til 1905; Underviste paa Emdrupborg Højskole og rejste meget som Foredragsholder
• Bopæl: 1 nov. 1903, Marstalsgade 31, København
• Bopæl: 1 maj 1904, Kuhlausgade 24, København
• Bopæl: 1 nov. 1904, Emdrup sogn, København amt
• Beskæftigelse: fra 1906 til 1908; Lærer, Kærehave Landhusholdningsskole
• Beskæftigelse: fra 1908 til 1909, Hindholm Højskole, Næstved, Præstø amt; Medforstander. Hans Undervisningsfag var hovedsagelig: Dansk Sprog og Litteratur, Kirkehistorie og Kunsthistorie
• Beskæftigelse: 24 dec. 1908, Aasted sogn, Hjørring amt; Præst i Aasted og Skærum
• Ordineret: 13 jan. 1909
• Tiltrådt: 24 jan. 1909, Aasted kirke, Aasted sogn, Hjørring amt; Tiltrådt sit nye embede som sognepræst for Aasted-Skærum menigheder
• Avisartikel, nævnt i avisen: 3 apr. 1914, Kvissel, Aasted sogn, Hjørring amt; Pastor Hansen har gjort stort arbejde for ny kirke i Kvissel
• Avisartikel, nævnt i avisen: 28 maj 1914, Des Moines, Iowa, USA; Artikel fra Hans Hansen om USA, bragt i Vendsyssel Tidende
• Beskæftigelse: 19 aug. 1917, Des Moines, Iowa, USA; Pastor Hansen afskediges i Des Moines
• Bopæl: ca. 1919, USA
• Beskæftigelse: 1 nov. 1919; Præst
• Bopæl: fra 1 nov. 1919 til 1 maj 1920, Østerbrogade 84, København
• Beskæftigelse: fra 1927 til 1943, Stege sogn, Præstø amt; Præst i Stege
• Beskæftigelse: 30 apr. 1943, Stege sogn, Præstø amt; Afskediges som Præst med Pension, da hans bliver 70 år
• Bopæl: 17 aug. 1951, Bagsværdvej 221, Bagsværd sogn, København amt
• Bopæl: 8 maj 1953, Bagsværdvej 221, Bagsværd sogn, København amt
• Bisættelse: 15 maj 1953, Bagsværd kirke, Bagsværd sogn, København amt; Med jordpåkastelse
• Ligbrænding: 16 maj 1953, Bispebjerg krematorium, København

Notater:

[Dansk præstehistorie]
Har foruden nogle spredte Smaadigte i forsk. Blade skr. enkelte Art. i Dansk Kirketid., en litterær psykologisk Studie „Werther og Gabrielis" i Begtrup's „Den danske Højskole" og en lille bibelsk Novelle „Jeftas Datter" i Wisbech's Almanak (05)

Vier sin søn Gunnar i 1927

(Medical):Pastor H. døde brat. Han døde paa sin cykle i Bagsværd, hvor han tog bopæl efter sin afsked, styrtede om af et hjerteslag og var død med det samme.

Historie:
Såvel Gunnar Hansen som hans hustru Anna Hansen 1904-1997 og hans far og mor ligger begravet på Fløng Kirkegård.

Gunnar Hansens far Hans Hansen 1873-1953 (gift 1900 med Clara Bentson 1877-1931) blev født på Toftegården i Soderup, Hvedstrup-Fløng sogn, som det 9. og yngste barn af gårdejer Hans Sørensen og Bodil Eriksdatter. Som yngste søn skulle han ikke arve gården men læste teologi, blev højskolemand og endte som præst i Stege.

Historie:
32. 10. dec 1926 - 2. febr. 43 (sp Verninge 19. jan 21): Hans Hansen, * 1. april 73 Soderup, Fløng. Forældre: Gdjr Hans Sørensen og Bodil Eriksdatter. Stud Roskilde 92, c 97,2 (h1), højskolelærer Vallekilde og ved Bornholms højskole, forstander Nysted højskole 00-02, lærer og foredragsholder, højskolelærer Kærehave 06, Hindholm 08, sp Aasted-S 24.dec 08, afsk 16, juli 13, dansk præst DesMoines, USA 13-19, afsk 2. febr 43, død 9. maj 53. Gift 22. april 00 Clara Bentzen, født 12. marts 77 Frberg. Forældre: Konservato ved Statens museum for kunst, billedhugger Edvard Harald B og Marie Sophie Henriette Deichmann.

Fmd for Sønderjysk forening blandt danske i USA 14-17, BM Dsk folkesamfund (til bevarelse af dansk sprog og kultur blandt danske i USA) 25-33, da foreningen ophævedes. Dms og sekretær i de sidste aar. BM Dsk islandsk kirkesag 34.

Skrev i Begtrups: Den dsk højskole om Werther og Gabrielis, oversat 16: Runebergs: Juleaften, udg 20: Perth Amboy, kulturhistorisk skitse, skrev i Kirke og kultur om Dsk kirkeliv i USA, om John Eliot i Nord miss. tidsskrift, red Kors og stjerne 23, Talrige artikler, afhandlinger, digte mm.

Pasot H skriver: "Om den linje, jeg har villet følge som præst kan jeg kort sige, at efter i studenteraarene at have taget en dukkert i Søren Kierkegaard og i kandidataarene mødt grundtvigianismen i højskolen, som i en aarrække var min kære arbejdsplads, blev det mit maal i min forkyndelse som præst at give udtryk for en syntes af disse t0. Efterhaanden er jeg vel nok blevet stadigt mere rodfæstet i den grundtvigske retning, isæt gennem kærligheden til Grundtvigs salmedigtning".
Paster H døde brat. Han døde på sin cykle i Bagsværd, hvor han to bopæl efter sin afsked, styrtede om af et hjerteslag og var død med det samme.

Historie:
I årsskriftet for Bornholms Højskolen 1993 skrev Bente og Karsten Thorborg:

Med 1993 er Bornholms Højskole ved Ekkodalen gået ind i sit andet sekel. Svend Aage Møller har i den anledning skrevet skolens og den bornholmske højskolebevægelses historie. Fødselsdagsfesten er blevet fejret på behøring vis på selve 100 års dagen for skolens åbning, onsdag d. 3. november.
…
Af Anna Hansen, enke efter billedhuggeren Gunnar Hansen, har skolen modtaget to marmorbuster af kunstnerens forældre, Hans Hansen og Clara Bentzen. Hans Hansen var lærer på Bornholms Højskole i vinteren 1899/00, og herfra flyttede parret til Lolland hvor de oprettede Nysted Højskole. Sønnen Gunnar Hansen er på Bornholm kendt for altertavlen i Ols kirke.

Efterfølgende har Lillian Hjorth-Westh fra Bornholms Højskole i 2020 sendt disse billeder af busterne.

Folketælling:
7 Ugift Deres Børn Her i Byen[Soderup]

Folketælling:
16 Ugift Søn Flyng

Tiltrådt:
Pastor H. Hansen
tiltrådte Søndag den 24de ds. sit nye Embede som Sognepræst for Aasted-Skærum Menigheder. Da Provst Dresler var forhindret i at være til Stede, oplæste den nye Sognepræst fra Kordøren selv Kaldsbrevet og Kollatioen.
Den store rummelige Kirke var stuvende fuld af Menighedens Medlemmer, da Pastor Hansen holdt sin Tiltrædelsesprædiker. Ud fra Dagen Evangelium talte han varmt og inderligt, og det er sikkert at hans hjærtevindende, alvorlige g dybe Ord gik tilhørerne til Hjærtet. Med mange hjærtelige Tak siger vi den forflyttede Præst Pastor Svejstrup, vort Farvel med Ønsket om Velsignelsen for ham og hans Gærning i det nye embede. Ligeledes bydes den nye Præst hjærtelig VElkommen også med Ønsket om en velsignet Gærning iblandt os.

Avisartikel, nævnt i avisen:
Kirken i Kvissel

Som bekendt blev der i Fjor ved denne Tid gjort et stort Arbejde i Kvissel for at faa en Kirke i Byen, og man naaede ogsaa et stort Stykke frem. Beboerne tegnede
sig for et Bidrag paa 5000 Kr. Gaardejer Chr. Nielsen, Storgaard, skænkede en smukt beliggende Byggegrund paa den høje Bakke ved kommuneskolen. Saavel Distriktslæge som Provst og Arkitekt fandt Grunden udmærket til Kirke og Kirkegaard. Arkitekt Charles Jensen udførte Tegning til Kirken, der bliver omtrent som Kirken i Skørping, hvis Billede nys har været gengivet i Bladene. Den daværende Sognepræst i Aasted-Skærum, den til Amerika bortrejste Pastor H. Hansen, gjorde et stort Arbejde som Formand for Kirkekomiteen og Sagen fremmedes i hans Tid saa vidt, at den kunde indsendes som fuldt ud i Orden til Ministeriet med Andragende om Tilskud paa finansloven. Andragendet ligger nu i Ministeriet, og Kvissel haaber at se Virkninger heraf paa næste Finanslovsforslag.
Siden Sagens Indsendelse er jo imidlertid sket dette, at Pastor Hansen, som med Glæde havde erklæret sig villig til at betjene Kirken, er bortrejst.
Hans Plads som Kirkekomitens formand er overtaget af Sognefoged Jacobsen, Kvissel, og i hans Embede virker nu den nye Præst, Pastor Bremer.

I Onsdags holdt Kirkekomiteen Møde, hvortil Pastor Bremer var indbudt for at man kunde erfare hans Stilling til Kirkesagen Til Komitens og sikkert Beboernes Glæde erfarede man, som det var at forudse, at Pastor Bremer fuldt ud vil stille sig ligesaa velvillig overfor Sagen, som Pastor Hansen, ja den nye Præst vil endog ligesom den forrige tage del i det videre Arbejde for Kirkesagen i Kvissel, hvorfor Pastor Bremer tiltraadte Kirkekomiteen.

Da alt Sagen vedrorende altsaa er i Orden her paa Stedet, og da Bidragene til Kirken indgaar ganske regelmæssigt og indsattes i Sparekassen, saa sætter man som sagt nu Haabet til at næste Finanslovsforslag vil udfylde, hvad der endnu mangler i Sagens Gennemførelse.

Avisartikel, nævnt i avisen:
I Amerikas Hjerte

Brev til Vendsyssel Tidende fra Pastor H. Hansen (tidl. Aasted)
Des Moines, Iowa, April 1914.

Da jeg for godt og vel et halvt Aar siden rejste hjemme fra, lovede jeg adskillige af mine Venner i Vendsyssel, at jeg snart skulde meddele dem lidt af mine Indtryk her ovre fra. Det har jo ladet vente noget paa sig. Grunden var dels den stærke Optagethed af Arbejdet, som fulgte af at blive sat ind i en ny og temmelig stor Virksomhed, dels ogsaa det, at jeg maatte summe mig lidt paa alt det nye og lade Indtrykkene faa Tid til at afklare sig lidt.

Nu vil jeg da prøve at gengive lidt af mine egne personlige Indtryk fra denne lille Plet af Amerika, hvor jeg kan anstille mine Iagttagelser, og saa bede mine Læsere om ikke at tage det for andet eller mere. Det vilde nemlig være ganske naragtigt at give sig til at skrive om Amerika som Helhed, fordi man har set et Stykke af Staten Iowa; omtrent som hvis et Menneske her ovre fra gjorde en Rejse til Tyskland og saa paa Grundlag af nogle Indtryk fra en Egn og en By der skrev om Europa. Amerika er ikke saadan en Helhed som f.eks. et af Europas gamle Lande. Her er store Forskelligheder inden for de forskellige Zoner af Landet; her er jo de mange Stater, som har hver sine Love om mangfoldige Forhold; her er en højst Forskellig Blanding af Folkeelementer i de forskellige Egne; der er forskel paa LivSkaar og Omgangstone, og der er jo endelig forskel paa selve Naturen og Klimaet, naturligvis  - i så stort et Land, og stort er det. Vi befinder os her omtrent lige midt i de Forenede Stater. Det egentlige Midtpunkt regnes at ligge nede midt i Kansas, bare en halvfjerdsindstyve danske Mil sydvest for os; jeg regnede ud for nylig en Aften, da den Sag kom paa Tale, at til nærmeste Kyst af Havet, som er et Punkt i det inderste af den meksikanske Havbugt, har vi i lige Linie nøjagtigt saa langt som fra Stagen til Florens; det lader sig altsaa ikke godt gøre at komme ud og faa Saltvandsbad eller soppe i Stranden ret tit om Sommeren.

Hvad angaar Naturen her paa disse Egne, saa er det jo gammelt Prærieland alt sammen. For 70 Aar siden henlaa dette Land endnu væsentlig urørt som en mægtig, bølgende Slette, om Sommeren dækket af et tæt Lag af højt Græs, isprængt med Buskads, særlig af Egepurrer; det har sikkert været storladent, dette uhyre Hav af Bakker og Dale, enten det saa laa i Forsommeren, frodigt lysegrønt, eller i den senere Sommer, graabrunt, svedet af solen, eller ved Vintertide, flintende hvidt af Sneen, der næsten altid laa tykt over Landet en stor Del af Aaret. Men uhyre ensformigt har det været og er fremdeles. Man kan rejse langt her i Midtstaterne uden at finde nogen Afveksling i Naturens Former. Det slog mig, da jeg i Vinter rejste til West Denmark oppe i Wisconsin, at der paa den Tur - paa 100 danske Mil - ikke fandtes saa megen Afveksling som paa Farten gennem et af Østvendsyssels Sogne. Naa,      Vinteren er naturligvis ogsaa en daarlig Aarstid til Natur iagttagelser, og ganske særlig Vinteren her paa disse Egne. Den er med et Ord kedsommelig, ensformig, hundekold, men en hel Del lysere end der hjemme, men alt saa underligt, uddødt. Det eneste Indtryk af noget levende midt i al denne døde Stilhed, som jeg erindrer, har jeg fra en lille Prædikerejse ud til Cedar Rapids, en By en Snes Mil østpaa. Det var i den tidlige graa Morgendæmring, at vi kom forbi en Krumning paa en lille Flod. Den var islagt og dækket med et tyndt Lag Sne undtagen i Midten, hvor der gik en sort Stribe af Vand. Ude paa Isen, ved den sydlige Rand af den sorte Vaage, stod en Mand med en Bøsse, færdig til Anslag, skarpt stirrende ind i et højt Buskads ved Flodbredden. Da jeg om Aftenen, atter i den graa Dæmring, kørte tilbage, stod der igen en Mand, maaske den samme, rigtignok paa den anden Side af den mørke Strøm, men dog saa nær ved samme Sted, hvor han om Morgenen havde staaet, som paa nogen Maade muligt, hvis han ikke skulde falde i Vandet; han stod i samme Stilling, stirrende paa samme Sted i samme BuskadS. Han ventede øjensynligt paa, at noget levende skulde røre sig. Nu ved jeg jo ikke, om det var samme Mand, jeg saa begge Gange; men i min Erindring er de to Indtryk i hvert Fald smeltede sammen til en Helhed, et Billede af den taalmodige Forventning om at se det levende røre sig. Og det blev alt, hvad jeg fik at se af egentligt Naturliv i Vinteren. Og saa hele den lange Tid, vi der hjemme i Danmark kalder det tidlige Foraar, hvor vi i Brevene hjemme fra læste om, at nu havde Vintergækken vist sig, nu blomstrede Eranthis og Violer, nu fløjtede Stæren, og Viben peb i Moserne og Engene - ikke at tale om Lærken, det betragter man jo hjemme som en Selvfølge, at den er der, saa snart Kyndelmisse er vel overstaaet og Almanaken tilsteder, at den tager sat paa sin Sang. Ikte saadan her; her er ingen Sanglærke, ingen Stær, ingen Solsort, og, saa vidt jeg ved, heller ingen Vibe. Dog, her er nogle rigtig kønne Fugle; en blaagraa Fugl, næsten af Størrelse som en Skade, ses tit i Haverne her. Flere smaa og halvstore Fugle af Spætternes Famile forekommer, og en smuk Drosselfugl, mørkegraabrun paa Ryggen og med livlig rødt Bryst, er meget almindelig; den synger ogsaa noget - i hvert Fald kalder Amerikanerne det saadan; men det er rigtignok en yderst tarvelig Erstatning for dansk Drossel- eller Solsorte kvidder.

Nu - lige ved 1. Maj  - er her jo blevet mere livligt; Græsset er grønt, Buskene blomstrer, og Kirsebær og Blommetræer staar i fuldt Flor, nu er her smukt baade ud over Landet og langs de brede Gader, hvor Husene overalt er omgivne af Græs planter og fritstaaende Træer, og ud over Landet, hvor Foraarsaaningen nu er til Ende, og hvor Græsmarkerne staar saftigt grønne, isprængte umaadelige Mængder af "Fandens Mælkebøtter", der naturligvis gør et særdeles hjemligt Indtryk paa os Danske. Da jeg nu har givet en ligefrem tør og geografisk Skildring af Omgivelserne, saa lad mig hellere gøre mig færdig med det tørreste og tage Klimaet med; det var temmelig tørt den lange Vinter igennem, vi havde meget lidt sne; Folk fortalte stadig, at det skulde nok komme; man plejer altid at have alentykt med Sne i nogen Tid; hver Gang Himlen blev mørk og overtrukket, saa tænkte vi: nu kommer det ; et Par Gange havde vi ogsaa voldsom Snestorm og Kulde ; men det blev aldrig liggende ret længe Da jeg i Julen var i Wisconsin, havde man heller ikke der nogen Sne, og det var første Gang i 30 Aar, at Folk der paa Stedet var kommet til Kirke i Julen i anden Befordring end Kaner; det var altsaa noget usædvanligt, og vi blev ved at vente paa Sneen, men forgæves. Nu har vi dog opgivet at vente og haaber, at den vil udeblive til næste Vinter, skønt det ikke er umuligt eller uhørt at faa en Snestorm, naar Frugttræerne staar i Blomst.

Kort efter vor Ankomst hertil i Oktober fik vi os en lille klimatisk Overraskelse. Det var en Dag lidt over Middag. Vejret var meget fint og varmt - henved 30 C. - men paa en Gang mørknedes det brat, jeg saa flere af Naboerne faa travlt med at faa alle bevægelige Sager ind i Husene og skuttede deraf, at dette maatte være hensigtsmæssigt. Jeg fandt i Skyndingen ikke andet af den Slags end lille Helga, som sad paa Verandaen med sit Legetøj. Jeg fik i en Fart hende og hendes Sager ind ad Døren, trods stærk Protest fra hende, som ikke opfattede det hensigtsmæSsige i Flytningen eller det begrundede i Hastværket. Et Øjeblik efter var vi alle samlede i Dagligstuen i Forventning om, hvad det skulde blive til; det blev næsten helt nattemørkt, og paa en Gang lød der et forfærdeligt Rabalder, det var Hagl - dobbelt saa store som de største, jeg nogensinde har set i Danmark - og de brasede løs paa Ruderne og paa Væggene, der jo ogsaa er af Brædder, saa det kan nok være, det buldrede. Der gik vel 3 Minutter, at det saadan rasede og bragede, saa var det forbi; men under Bygen og Mørket var Temperaturen gaaet næsten ned til Frost; 5 Minutter efter dens Ophør var Vejret straalende fint igen, og to Timer efter var Haglene forsvundne, Græsset tørt og Vejret lige saa varmt som før. Vi troede naturligvis, det var en Cyclon, der kom ; heldigvis blev vi da forskaanede for den denne Gang. Her har vi ingen Stormkælder, og det er vist ikke almindeligt her i Des Moines; men ude paa Landet har de den mange Steder. Jeg var nylig nede i saadan en hos en Farmer; det var et lille, meget fast, stensat og hvælvet Rum, der vel kunde give Plads for en halv Snes Mennesker, og hvortil en Dør førte ind fra den større Kælder, som var under hele Huset; dens Gulv laa et Par Trin lavere end Kældergulvet udenfor, og dens Mure var en Alen tykke. Ovenover Sten hvælvingen laa et Lag Jord paa godt en Alens Tykkelse. og gennem dette førte en lille stensat Gang ned til et Vindue i Hvælvingen; det var til at komme ud igennem, naar Stormen havde væltet Huset ovenover; for, som Manden rigtigt bemærkede, det kunde jo ikke nytte noget at blive reddet fra Stormen, hvis man saa blev kvalt nede i det Hul.

Beskæftigelse:
De Danske i Amerika
Der er i de senere aar stadig uro om den danske Præsteskole i Des Moines.
Da Pastor Højbjerg for nogle Aar siden nedlagde sit Embede i Stiftsbjergby før at vende tilbage til Amerika og blive Skolens Forstander, nedlagde ogsaa Pastor H. Hansen paa Opfordring af Udvalget for den dansk-amerikanske Mission sit Embede i Aasted og Skærum for at blive Lærer ved Skolen derovre.
I Sommer har Pastor Højbjerg og Bestyrelsen afskediget Pastor Hansen fra 1. Oktober, fordi han efter Pastor Højbjergs Mening ikke skal have gjort Fyldest i Foredragssalen. Da Pastor Hansen derefter indskød sin Sag for Aarsmødet, afsagde dette følgende salomoniske Kendelse: "Samfundet beklager Pastor Hansens Afskedigelse, men bestrider ikke Forstanderens og Styrelsens Ret hertil."
Formanden i Udvalget for den dansk-amerikanske Mission herhjemme, Pastor H. H. Vestergaard, har udtalt, at "det synes mere end tvivlsomt, om Pastor Hansen er bleven behandlet retfærdigt"

Beskæftigelse:
Tidl. Højskoleforstander i Nysted afskediget som Præst
Sognepræst Hans Hansen, Stege, er afskediget med Pension fra 30. april. Pastor Hansen, der er født i Soderup på Sjælland som Gaardmandssøn, fylder den 1. April 70 Aar. Han blev Cand. theol. i 1897 og virkede derefter indtil 1902 som Højskolelærer og Højskoleforstander i NYsted, hvorefter han kom til København og derefter til Kærehave som Lærer. 1908-13 virkede han som Sognepræst for Aasted-Skærum Menigheder. 1913-1919 var han Præst i U.S.A. i Staten Iowa, og i 1921 blev hans Sognepræst i Vordingborg på Viborg-egnen. Siden 1926 har Pastor Hansen været Sognepræst i Stege. Han har gennem Aarene beklædt en lang Række Tillidserhverv og var således 1914-17 Formand ofr Sønderjysk Forening blandt Danske i Amerika.

Bopæl:
Rolle: Beboer

Død:
Jvf. gravstenen på Fløng kirkegaard

Hans blev gift med Clara Bentzen den 22 apr. 1900 i Sankt Jacobs sogn, København. Clara (datter af Edward Harald Bentzen og Marie Sofie Henriette Deichmann) blev født den 12 mar. 1877 i Frederiksberg sogn, Frederiksberg; blev døbt den 20 jul. 1877 i Frederiksberg kirke, Frederiksberg sogn, Frederiksberg; døde den 18 aug. 1951 i Skovsøen 31, Bagsværd sogn, København amt; blev begravet i sep. 1951 i Fløng kirkegård, Fløng sogn, Roskilde amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Gunnar Hansen blev født den 4 feb. 1901 i Nysted Højskole, Munkestien 4, Nysted sogn, Maribo amt; døde den 23 nov. 1972; blev begravet i Fløng kirkegård, Fløng sogn, Roskilde amt.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 18 feb. 1834, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1840, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1845, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Militærtjeneste: 25 jan. 1851
• Besidder gården: 11 feb. 1852, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt; Overtager fæstet
• Folketælling: 1 feb. 1860, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt
• Frikøbte gården til arvefæste: 1863, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt
• Barns dåb: 22 jan. 1865, Fløng sogn, Roskilde amt
• Barns dåb: 5 sep. 1869, Fløng sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1870, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt
• Barns dåb: 1 apr. 1873, Fløng sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1880, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt
• Forlover ved bryllup: 20 apr. 1880, Fløng kirke, Fløng sogn, Roskilde amt
• Fadder til: 24 nov. 1889, Fløng kirke, Fløng sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1890, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt
• Sælger gården: 1895, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt
• Folketælling-Slægtning: 1 feb. 1916, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt
• Folketælling-Aftægt: 1 feb. 1921, Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt

Notater:

Baaren af Gmd. Hans Hansens hustru i Kappelev (mormor) Faddere: Lægdsmand Hans Hansen, Kappelev, J.Peter Olsen Kappelev Gmd, og gamle Gaardmand Hans Christensen i Kildebrønde.

Gmd. Toftegård, Soderup, matr.nr. 2. Fæstebrev af 11/2 1852.

Folketælling:
6, Ugift, deres Børn

Folketælling:
12, Deres Børn

Folketælling:
17,Ugift,deres Børn,Kildebrønde

Militærtjeneste:
Roskilde amt, 25  lægd, nr 51

Folketælling:
32, Gift, Huusfader, Gaardmand, Kildebrønde

Barns dåb:
Dåb af datter Maren Kirstine

Barns dåb:
Dåb af datter Johanne

Folketælling:
41, Gift, Husfader, Gaardmand, Kildebrønde Sogn, Gl. Roeskilde Amt

Barns dåb:
Dåb af søn Hans

Folketælling:
51 Gift Huusfader, Gaardeier Kildebrønde Sogn, Kjøbenhavns Amt

Forlover ved bryllup:
Forlover ved datter Ingeborgs bryllup med Niels Jørgensen

Fadder til:
Fadder ved sit datterdatter MAren Kirstines dåb

Folketælling:
61 Gift Husfader Gaardejer Kildebrønde

Folketælling-Slægtning:
Rolle: Slægtning
Anders Hansen, Mand, 58, 1857, Gift, Husfader Landbrug
Abelone Hansen, Kvinde, 56, 1859, Gift, Husmoder Landbrug
Lars P. Hansen, Mand, 16, 1899, Ugift, Barn
Ole Andersen, Mand, 23, 1893, Ugift, Tjenestetyende
Lauritz Larsen, Mand, 13, 1902, Ugift, Tjenestetyende Tjenestekarl
Else Larsen, Kvinde, 23, 1892, Ugift, Tjenestetyende Tjenestepige
M. Sørensen, Mand, 23, 1892, Ugift, Militær
J. A. Hansen, Mand, 23, 1893, Ugift, Militær
Niels Vestergaard, Mand, 20, 1895, Ugift, Militær
L. K. Andersen, Mand, 22, 1893, Ugift, Militær
Hans Sørensen, Mand, 87, 1828, Enke(mand), Slægtning

Folketælling-Aftægt:
Rolle: Aftægt
Roskilde, Sømme, Fløng, Soderup, Soderup Matr. nr. 2, 2, FT-1921, C5466
Anders Hansen, 12/5 1857, Gift, Husfader, Landbrug, Grd., Fløng Sogn
Abelonne Hansen, 18/3 1859, Gift, Husmoder,, Fløng Sogn
Hans Sørensen, 9/9 1828, Enkemand, Aftægtsmand,, Kildebrønde Sogn
Bodil Kirsten Hansen, 19/11 1897, Ugift, Datter,, Fløng Sogn
Maren Hansen, 21/2 1867, Ugift, Slægtning,, Fløng Sogn
Kirsten Jørgensen, 22/11 1890, Ugift, Slægtning,, Fløng Sogn
Boy Boysen, 23/8 1899, Ugift, Tyende, Karl, Nustrup, Sønderjylland

Ved denne FT har Anders og Abelone en masse familie boende. Udover deres datter Bodil, bor også Anders far(Hans), Anders søster Maren Kirstine samt niechen Kirsten (datter af Anders søster Ingeborg).

Hans blev gift med Bodil Eriksdatter den 3 dec. 1851 i Kildebrønde kirke, Kildebrønde sogn, Roskilde amt. Bodil (datter af Erick Larsen og Kirsten Larsdatter) blev født den 20 mar. 1827 i Hundie, Kildebrønde sogn, Roskilde amt; blev døbt den 26 mar. 1827; døde den 10 aug. 1893 i Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt; blev begravet den 16 aug. 1893 i Fløng sogn, Roskilde amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 18 feb. 1834, Eriksminde, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1840, Eriksminde, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Konfirmation: 1841
• Folketælling: 1 feb. 1845, Hundie by, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1860, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt
• Barns dåb: 22 jan. 1865, Fløng sogn, Roskilde amt
• Barns dåb: 5 sep. 1868, Fløng sogn, Roskilde amt
• Introduceret: 24 okt. 1869, Fløng kirke, Fløng sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1870, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt
• Barns dåb: 1 apr. 1873, Fløng sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1880, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1890, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt

Notater:

Døbt:
Hjemmedøbt

Folketælling:
7, Ugift, deres Børn

Folketælling:
13, Ugift, Deres Børn

Konfirmation:
JVf Kirkebog 1841 side 139 # 4 (1).

Folketælling:
19, Ugift, hendes Børn, Her i Sognet

Folketælling:
33, Gift, Hans Kone, Ditto[Kildebrønde]

Barns dåb:
Dåb af datter Maren Kirstine

Barns dåb:
Dåb af datter Johanne

Introduceret:
Introduceret efter fødsel af datter Johanne

Folketælling:
42, Gift, Husmoder, Kildebrønde Sogn, Gl. Roeskilde Amt

Barns dåb:
Dåb af søn Hans

Folketælling:
52 Gift Hans Hustru Kildebrønde Sogn, Kjøbenhavns Amt

Folketælling:
62 Gift Husmoder Kildebrønde

Notater:

Gift:
Lyst 1. gang 16 nov 1851
Forlovere var:
Hans Larsen, gårdmand, Hedegårdene, Sct. Jørgensbjerg
Søren Hansen, gårdmand, Kildebrønde.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Info på Familysearch: https://www.familysearch.org/tree/person/details/MV77-PKF
• Beskæftigelse: Gaardmand "Askelund"
• Folketælling: 1 feb. 1801, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 18 feb. 1834, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1840, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1845, Kildebrønde sogn, Roskilde amt

Notater:

Overtager gården 23 Mar 1825.

Folketælling:
5, Ugift, Deres Børn

Folketælling:
37, Gift, Gaardmand

Folketælling:
43, Gift,Gaardmand

Folketælling:
48,Gift,Gaardmand,Kildebrønde

Søren blev gift med Maren Hansdatter den 23 jul. 1825 i Kildebrønde kirke, Kildebrønde sogn, Roskilde amt. Maren (datter af Hans Hansen og Johanne Pedersdatter) blev født den 22 maj 1806 i Kappelevgårde, Kildebrønde sogn, Roskilde amt; blev døbt den 26 maj 1806 i Kildebrønde sogn, Roskilde amt; døde den 25 feb. 1890 i Virum sogn, København amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Info på Familysearch: https://www.familysearch.org/tree/person/details/LV92-3C9
• Beskæftigelse: Gårdmandskone Kildebrønde
• Folketælling: 18 feb. 1834, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1840, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1845, Kildebrønde sogn, Roskilde amt

Notater:

FT 1890 er hun enke og aftægtskone på gården hos sønnen Christen.
Født 6 Jul 1806? (Ib Woidemann, Ørnekærs Vænge 112, 2635 Ishøj. Tlf. 43739918)

Folketælling:
28, Gift, Hans kone

Folketælling:
34, Gift, Hans Kone

Folketælling:
39,Gift,hans Kone,Kildebrønde

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Navn: Erik Larsen
• Folketælling: 1 feb. 1801, Himmelev sogn, Roskilde amt
• Besidder gården: 7 jan. 1824, Eriksminde, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 18 feb. 1834, Eriksminde, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1840, Eriksminde, Kildebrønde sogn, Roskilde amt

Notater:

Af kirkebogen vedr. begravelsen fremgår at Erik blev 51 år.
I anmærkninger er anført: Han havde hængt sig. Efter Amtmandens Skrivelse af 20 Aug. 1841 blev han begravet med Jordpåkastelse og sædvanlige Ceremonier.

Den 7 Jan 1824 købte Erik gården "Eriksminde"på auktion.
Eriksminde, Matr.nr.: 12a, Kildebrønde var oprindelig en fæstegård under Benzonsdals gods.
Gården var frikøbt til selveje af gårdejer Morten Hansen den 16 Dec 1808.
Da Erik købte gården var den vurderet således::
Hrtk.: 7 Tdr. 6 Skp. 2 Fdk. 2½ Alb.
Eriksminde var indtil 16 Jan 1857 sammenlagt med Mtr.nr.:12a, Hundige, "Skelmosegård" på
27 4/7 Tdr. land.
Ref.: Greve og Kildebrønde sogns historie af Wilhelm von Antoniowitz, 1967.

Folketælling:
Rolle: -
Hans Larsen, Mand, 33, 1768, Gift,
Gunnild Olsdatter, Kvinde, 37, 1764, Gift,
Ole Larsen, Mand, 14, 1787, Ugift,
Erich Larsen, Mand, 13, 1788, Ugift,
Lars Larsen, Mand, 2, 1799, Ugift,

Besidder gården:
Købte gården på auktion

Folketælling:
46, Gift, Gaardmand

Folketælling:
52, Gift, Gaardmand

Død:
Efter Amtmandens Skrivelse af 20 Aug. 1841 blev han begravet med Jordpåkastelse og sædvanlige Ceremonier

Erick blev gift med Kirsten Larsdatter den 11 maj 1824 i Sankt Jørgensbjerg sogn, Roskilde amt. Kirsten (datter af Lars Sørensen og Karen Marie Hansdatter) blev født den 8 sep. 1802 i Hedegaarden, Sankt Jørgensbjerg sogn, Roskilde amt; døde den 27 mar. 1871 i Eriksminde, Kildebrønde sogn, Roskilde amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Besidder gården: 7 jan. 1824, Eriksminde, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 18 feb. 1834, Eriksminde, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1840, Eriksminde, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Besidder gården: 21 sep. 1841, Eriksminde, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1845, Eriksminde, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1855, Eriksminde, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Sælger gården: 30 maj 1859, Eriksminde, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1860, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1870, Eriksminde, Kildebrønde sogn, Roskilde amt

Notater:

Ved Folktetællingen i 1860 bor Kirsten hos sin datter Bodil og dennes mand Hans Sørensen i Soderup. Sammen med dem bor også Kirsten yngste datter Ingeborg

Ved FT i 1870 bor Kirsten ikke længere på Toftegaard i Soderup

[http://familytreemaker.genealogy.com/users/r/a/s/Knud-B-Rasmussen/WEBSITE-0001/UHP-0839.html]
Fødsel er fundet fra ovenstående side.
Ovenstånde angiver følgende kilde: "Kirkebog 1816 side 88 # 1. LAK 2-272-1 4/15(1)"
Jeg har ledt i kirkebøgerne og kan ikke finde noget omkring Kirsten i 1802

--------------------
[http://familytreemaker.genealogy.com/users/r/a/s/Knud-B-Rasmussen/WEBSITE-0001/UHP-0839.html]
Den 7 Jan 1824 købte Erik gården "Eriksminde"på auktion.
Eriksminde, Matr.nr.: 12a, Kildebrønde var oprindelig en fæstegård under Benzonsdals gods.
Gården var frikøbt til selveje af gårejer Morten Hansen den 16 Dec 1808.
Da Erik købte gården var den vurderet således::
Hrtk.: 7 Tdr. 6 Skp. 2 Fdk. 2½ Alb.
Eriksminde var indtil 16 Jan 1857 sammenlagt med Mtr.nr.:12a, Hundige, "Skelmosegård" på
27 4/7 Tdr. land.
Eriksminde blev i 1844 vurderet således:
Hrtk.: 8 Tdr. 2 Skp. 0 Fdk. 3/4 Alb.
Ved 1844-matriklen blev det bestemt at der skulle gå 5½ Tdr. land af den højeste boniterede jord på 1 Td. Hrtk.
Ref.: Greve og Kildebrønde sogns historie af Wilhelm von Antoniowitz, 1967.

Bemærkning:
Hartkorn = hårdt korn, d.v.s. rug eller byg = en gammel måleenhed for jordens værdi.
1 Td Hrtk = 8 Skp (skæpper),
1 Skp = 4 Fdk (4 fjerdigkar),
1 Fdk = 3 Alb (3 album),
fra 1903 er Td Hrtk ikke anvendt i f.m. ejendomsbeskatning.
1 Td land = 14000 kvadatalen = 0,55162 ha; 1 Hektar (ha) = 100 Ar = 10000 kvadratmeter.


Som det fremgår af følgende afskrif af kongelig bevilling fik Kirsten tilladelse til at sidde i uskiftet
bo efter Eriks død i 1841.

Vi Christian den Ottende af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig,
Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg. Gøre vitterligt: At Vi efter Kirsten Larsdatter .....
efter afdøde ...Gaardmand Erik Larsen af Hundie Sogn i Kjøbenhavns Amt ......
herom allerunderdanigst gjorte Ansøgning og Begiering, allernaadigst have bevilliget og tilladt, saa og
hermed bevilge og tillade, at ......
maa, foruden Rettens Middels Forseigling, Registrering og Vurdering efter Loven, med fælles sammenavlede
umyndige børn i uskiftet Boe blive hensiddende saalænge hun i eenlig Stand forbliver.
Og om hun imidlertid skulle blive til Sinds at skifte og dele, maa hun med Samfrænder slutte en Skifte-
forhandling om den Arv, som bemeldte .....
kan tilkomme, saaledes som hun med dem til ..... Gavn bedst kan forenes, foruden Rettens Middels
Overværelse eller videre Registrering og Vurdering efter Loven; Dog have bemeldte Samfrænder skriftligt
Document derover at forfatte som billigt kan være og de i Fremtiden, når ..... komme i myndig Stand, eragte
at kunne forsvare. Og ville Vi derhos allernaadigst have befalet dem, saa dette Skifte i saa Maade forrette, at de i
alle Maader holde sig Loven og Anordningerne, samt i Særdeleshed Forordningerne af 23. august 1793 og
28. August 1816 aller underdanigst efterrettelige, hvilket skal skee af den Øvrighed og Rettens Betient, som
det ellers kunne tilkomme samme Skifte at forvalte, forsaavidt ...... dem angaar, i hvis Rettighed dog intet derfor
skal afgaae. Forbydende Alle og Enhver imod det, som forskrevet staar, hinder at gøre. Givet i Vor Kongelige
Residentstad Kiøbenhavnn, den 21 September 1841.
Under Vort Kongelige Seigl.
.......
Bevilling at sidde i uskiftet Boe og i sin Tid skifte med Samfrænder for Kirsten Larsdatter enke efter afdøde
....gaardmand Erik Larsen af Hundie Sogn i Københavns Amt.
Betales med 15 Rigsbankdaler 3 Mk rede sølv, og Forhøjelse til Seminariifondet l Rbdlr. 4 Mk rede Sølv.
I Skifteprotokolen for Ramsøe-Thune Herred er endvidere anført føfgende:
.... digt og tilført Ramsøe-Thune Herreds Skifteprotocol Facio 246 2.
Recaapiation.
Til Skifte...50 Rbs
Til Skift.sk....16 " 6..s

Justjent13 " 32 s
Iiael:80 " Rb s

Siger firsindstyve Rigsbankdaler Sølv
Ramsøe-Thune Herreds Skifteret Den 25 Septb. 18..
Denne bevilling lagt som A......... for mig Kirsten Larsdatter, paa gaarden Matr. 12 i Kildebrønde med nyt Hartkorn 8 Tdr. 2 Skp. ¾ Alb. samt paa ..........12 på Hundige Mark med Hrtk 4 Tdr 7 Skp.½ Alb.. Ejendommens samlede værdi anslaas
til 12, 000 Rs. p.t. Roskilde den 12 januari 1857.
For Kirsten Larsdatter. Sign. Hans Larsen
Lyst under Ramsøe-Thune Herreds Ret den 16 januari 1857 tilført pantebog 12fol 229; samt antegnet paa Realregistrene for Thune ....... B 64.
L2 RdProto.....lationl M. 14 Sk
justits2 M. 12 Sk.

...................... l M. 14 Sk
P... Mill. gebyr 4 Rd.3 M.

7 Rdj. 3 M. 8 Sk

Besidder gården:
Overtager sammen med ægtefællen Erik gården efter den er købt på auktion

Folketælling:
31, Gift, hans Kone

Folketælling:
38, Gift, Hans Kone

Besidder gården:
Overtager gården efter at hendes mand Erik har hængt sig

Folketælling:
43, Enke, Gaardmandsenke, St.Jørgensbjerg, Kbhvn

Sælger gården:
Sælger Eriksminde til sønnen Lars

Folketælling:
58, Enke, Lever af Undertag, ??, St. Jørgensbjerg

Folketælling:
67, Slægtning, Aftægt

Død:
Gaard aftægtkone af Hundie

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Gaardmand "Askelund"
• Tjent hos: 3 jul. 1757, Ishøj sogn, København amt
• Besidder gården: 12 mar. 1764, Askelund (matr.3), Kildebrønde sogn, Roskilde amt; Overtager fæstet
• Folketælling: 1 jul. 1787, Askelund (matr.3), Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1801, Askelund (matr.3), Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Afgiver fæstet: 4 jan. 1809, Askelund (matr.3), Kildebrønde sogn, Roskilde amt

Notater:

Svend er født i 1737 i Klidebrønde sogn. Det vides ikke nøjagtigt hvor Svend er født. Ib Woideman har skrevet: "Kommer fra Ishøj men er antagelig ikke født der".
I 1757 tjener Svend hos Gaardmand Albert Pedersen i Ishøj
Svend bliver i en alder af 27 år i oktober 1764 viet til den 15 årige ældre Else Jacobsdatter. Else er enke og bor på gården  'Askelund' (matr 3a) i Kildebrønde, som Svend nu flytter ind på som fæstebonde under Benzondal.
Svend bliver gift 3 gange:
* I 1764 med Else Jacobsdatter som er 42 år (Svend er 27). De får 2 børn. Else dør i 1782 som 60 årig.
* I november 1782 med Kirsten Jørgensdatter som er 26 år (Svend er 45). De får 5 børn, hvor de 4 dør inden for den første måned. Kirsten dør i oktober 1786 som 30 årig i barselsengen.
* I december 1786 med Dorthe Nielsdatter som er 18 år (Svend er 49). De får 8 børn. Dorthe dør som 66 årig i 1830.
Svend fortsætter som fæstebonde på Askelund inde januar 1809, hvor han giver fæstet til Frands Hørring fra Torslunde der køber gården til selvejergård.
Det kan bemærkes at Askelund kommer tilbage til slægten i 1825, hvor Svends søn, Søren Svendsen (5. barn med Dorthe Nielsdatter), overtager gården.
Hvor Svend flytter hen efter 1809 vides ikke. Svend dør 1½ år senere i juli 1810.

Tjent hos:
Tjente han hos Gaardmand Albert Pedersen i Ishøj

Besidder gården:
Bliver denne dag gift med enken Else Jacobsdatter som har boet på gården med sin nu afdøde mand

Folketælling:
51, gift, Hosbonde, Bonde og Gaardbeboer,

Folketælling:
64, Gift, Huusbonde, Bonde og Gaardbeboer

Afgiver fæstet:
Svend afgiver fæstet til Frands Hørring fra Torslunde

Svend blev gift med Dorthe Nielsdatter den 3 dec. 1786 i Kildebrønde sogn, Roskilde amt. Dorthe (datter af Niels Jensen Boesen og Ingeborg Andersdatter) blev født i 1764; døde den 24 jul. 1830 i Kildebrønde sogn, Roskilde amt; blev begravet den 29 jul. 1830 i Kildebrønde kirkegård, Kildebrønde sogn, Roskilde amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 jul. 1787, Kildebrønde sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1801, Kildebrønde sogn, Roskilde amt

Notater:

Hendes daab findes ikke i Kirkebogen for Kildebrønde. Men ifølge skifte Benzonsdal 10. Juli 1802 efter moderen Ingeborg Andersdatter står at Dorthe Nielsdatter er gift med Gaardmand Svend Nicolajse
n i Kildebrønde

Folketælling:
24, gift, Madmoder

Folketælling:
37, Gift, Hans Kone

Notater:

Gift:
Det er også angivet at ægteskabet fandt sted 12 Mar 1786

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 31 jul. 1801; Fæster Ny Kappelevgård

Notater:

Sognefoged og lægdsmand.
Han fæster Ny Kappelevgård efter faderen Hans Folmarsen den 31. juli 1801.
Fæsteprotokol

Hans blev gift med Johanne Pedersdatter den 27 nov. 1802 i Kildebrønde sogn, Roskilde amt. Johanne (datter af Peder Olsen og Else Nielsdatter) blev født den 11 jun. 1780 i Kildebrønde sogn, Roskilde amt; døde den 24 okt. 1856 i Ny Kappelevgård, Kildebrønde sogn, Roskilde amt; blev begravet den 1 nov. 1856 i Kildebrønde sogn, Roskilde amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 jul. 1787, Veddelev, Himmelev sogn, Roskilde amt
• Bopæl: 1788, Veddelev, Himmelev sogn, Roskilde amt

Notater:

I 1785 da Lars er 51 år bliver han gift med sin anden kone, Kirsten Eriksdatter på 21 år.
To år efter bliver hun gravid med sit første barn, Ole og der går kun endnu et år inden næste barn kommer til verden, nemlig Erik i 1788 (Erik er 2* tip oldefar til Karin).
Det bliver dog et kort liv som Kirsten oplever, idet hun allerede dør i 1791 i en alder af kun 27 år.

Fødsel:
Vurderet udfra at Lars ved FT1787står til at være 53 år.

Folketælling:
Ved folketælling står Lars til at have 2 stedbørn: Kirsten Jensdatter og Jens Jensen. Hvordan kan han have stedbør som hedder Jensen.
Den eneste grund som kan ses er at det er børn af hans første kones ægteskab, hvor hun må have været gift med en Jens

Død:
Ved dåb af barn i 1799 står at barnet er døbt Lars og er søn af afdøde Lars Olsen

Lars blev gift med Kirsten Eriksdatter i 1785. Kirsten blev født i 1764; døde den 20 jul. 1791 i Veddelev, Himmelev sogn, Roskilde amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 jul. 1787, Veddelev, Himmelev sogn, Roskilde amt
• Skifte: 31 jan. 1792

Notater:

Kirsten Eriksdatter var anden hustru til Lars Olsen, som var 30 år ældre end hende.
De blev gift i 1785 da Kirsten kun var 21 år. To år efter bliver hun gravid med sit første barn, Ole og der går kun endnu et år inden næste barn kommer til verden, nemlig Erik i 1788 (Erik er 2* tip oldefar til Karin).

Det bliver dog et kort liv som Kirsten oplever, idet hun allerede dør i 1791 i en alder af kun 27 år og hendes drenge kun var 4 og 3 år.

Folketælling:
Ved folketælling står Lars til at have 2 stedbørn: Kirsten Jensdatter og Jens Jensen. Hvordan kan han have stedbør som hedder Jensen.
Den eneste grund som kan ses er at det er børn af hans første kones ægteskab, hvor hun må have været gift med en Jens

Skifte:
Kirsten Eriksdtr i Weddelov, 20 Jul 1791/31 Jan 1792 , side 129 og 134
Ægtemand: Lars Olsen gmd
Børn: Ole Larsen 4 og Erik Larsen 3
Formynder: Peder Jacobsen gmd i Veddelov

Roskilde Duebrodre Klosters Gods, skpr; Book 4 1758-1850; FHL film 48359

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fæstegårdmand, Hedegårdene, Sct. Jørgensbjerg.

Lars blev gift med Karen Marie Hansdatter den 1 feb. 1795 i Jyllinge sogn, Roskilde amt. Karen blev født cirka 1770; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]