Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Lindgaard, Dalby sogn
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Brøderegistet for Oluf
• Historie: Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Lindgaard kommer ind i Lind slægten
• Historie: Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Oluf Hansen og hans søskende i Tingbøerne
• Besidder gården: fra 1745 til 1777, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Køber gården i 1745
• Historie: 26 apr. 1777, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Oluf og Karens smitsomme feber

Notater:

Også kaldet Oluf Hansen Lind

Ingen kirkebøger i Fjelstrup 1719-1737
Gårdmand i Dalby. købte Lindgaard i 1745 og ejede den til sin død

Historie:
I 1744 ses det i brøderegistet, at den da 18-aarige Olu] Hansen » haver paa een Helligdag huggen Giersel og taget det endda paa een anden Mands Skiffte« , hvorfor han maatte bøde 32 sk .

Historie:
Midt i Dalby by, lidt vesten for vejen, - om sommeren delvis skjult af nogle store lindetræer -, laa Hans Frandsens gamle gaard. Indhuset, der var af bindingsværk med murede tavl og straatag, laa solret, og gennem dets smaa blyindfattede ruder saa man mod syd udover en lille kaalgaard, den gamle næsten faldefærdige kirke og kirkegaarden ligge, mens den paa nordsiden liggende gaardsplads var begrænset mod øst og vest af to gamle smaa og lave straatækte "bulhuse". Baade Hans Frandsen og hans kone var ældre mennesker oga rbejdet med gaardens drift var begyndt at volde dem besvær. Tilmed var den igennem mange aar med føje af alle bønder saa frygtede kvægpest, den saakaldte "store pestilentzialske Qvægsyge ", (= virussygdommen: den asiatiske kvægpest, nu ukendt i Europa) ogsaa kommen indenfor Dalby sogns grænser, hvorfor de, da de tilsyneladende ingen arvtager havde til gaarden, besluttede ved førstkommende lejlighed at ville sælge den.

Da saavel Oluf Hansen, som hans to brødre, var for unge til at overtage indfæstningen af slægtens aarhundredgamle besiddelse kirketoftegodset, var det kun naturligt, at den var blevet overladt til hans 10 aar ældre søster Kiersten og hendes tilkommende ægtemand, Jens Christophersen.

Den gaard, faderen i sin tid havde købt og drevet sammen med toftegodset var blevet solgt og Oluf Hansen og hans søskende fik derfor nu deres arvepart, omregnet i penge, stillet til raadighed. Den eneste maade en bonde efter den gængse opfattelse paa den tid - ja, forøvrigt endnu ogsaa 100 aar senere - kunde anbringe sine penge, som han ikke havde brug for i sin bedrift, nogenlunde sikkert paa, var at laane dem ud mod pant i jord eller i en gaard.

For saavel Hans Frandsen som for Oluf Hansen, der jo dog i løbet af nogle faa aar skulde have købt sig en ejendom, var det derfor en for begge parter fordelagtig løsning, der blev truffet, da den unge ugifte mand købte denne gaard og overtog driften for sin regning, saa meget mere som det samtidig blev bestemt, "at baade Selgeren og Kiøberen skal paa Gaardens beste forblive paa Mad og Maal med hverandre, Saalænge rimeligt kand være, og med deres Arbeyde og tilsyn, sambt Raad og daad bruge ald deris fliid til Gaardens Conservation".

Ganske vist døde Hans Frandsen allerede 3 aar senere, men ikke desto mindre maa det have været en stor hjælp for en saa ung mand, i de første vanskelige aar i nye omgivelser i et fremmed sogn, at have haft en ældre mands praktiske erfaring og loundskab at kunne støtte sig til.

Efter alt at dømme maa det dog have været en gammel og meget forsømt gaard, som Oluf Hansen overtog, hvilket købesummed vel ogsaa kan tyde paa. Ved at sammenligne gaardens besætning, som den var ca. 35 aar tidligere, med den Oluf Hansen ifølge købekontrakten overtog, ses det, at den i de forløbne aar er gaaet en del tilbage, og rimeligvis er det gaaet paa samme maade med bygningerne, mens markerne jo hørte ind under landsbyens fællesjorder. Hvornaar gaardens bygninger var opført, vides ikke med bestemthed, antagelig dog i sidste halvdel af 1600-aarene, men der er næppe tvivl om, at den gamle gaard er blevet grundigt istandsat og i det hele taget forbedret og gjort større i Oluf Hansens tid. Ved overtagelsen var der saaledes kun to mindre bygninger til henholdsvis lade og stald, hvorfor der nogle aar senere blev bygget en ny, større ladebygning til, saaledes at gaarden nu blev firlænget. Det i købekontrakten nævnte "udi i Gaarden staaende 5 fag Boels huus" hentyder til den udbygning indhuset havde ud til gaardsiden, en saakaldt "kvist", som var beregnet til bolig for aftægtsfolkene paa gaarden eller til ejerens ugifte søskende.

Gaarden blev tilsyneladende allerede den gang mand og mand imellem kaldt "Lindgaard", og der kan ingen som helst tvivl være om, at oprindelsen til dette navn har været de forholdsvis mange og ret store grupper af lindetræer, der i mange aar som læbælter har omgivet den og beskærmet bygningerne med deres straatage mod blæsten. Først o. 1860-65 er disse træer, der af min far (red: Gustav Linds far) blev beskrevet som værende "ualmindeligt høje og ældgamle", blevet fældet og det kan derfor formodes, at de er blevet plantet omkring ved aar 1700. At Oluf Hansens naboer ret snart har givet ham kendingsnavnet Lind, for derved at kunne undgaa forvekslinger med hans nærmeste nabo, der ogsaa hed Oluf (Wolle), fremgaar af alt og det er derfor fulgt af sig selv, at det saaledes er blevet de gamle daners hellige træ: linden (Tilia cordata mill.), hvis navn Oluf Hansen senere har valgt til slægtsnavn for sine efterkommere.

Sin ungdom til trods tyder alt paa, at han i modsætning til sine nærmeste forgængere paa "Lindgaard" har været en overordentlig foretagsom mand med en udpræget ordenssans, der paa forskellig maade har forbedret sin ejendom. Det maa forøvrigt have været ham en god støtte i de unge aar, efter den tidligere ejers død, at hans ældste søster Kiersten og hendes mand Jens Christophersen, efter at have afstaaet toftegodset i Fjelstrup o. 1750, overtog fæstet af den skraat over for "Lindgaard" liggende "Dalby Anneksgaard", den nuværende »Dalbygaard«, »wovon der Pastor nun
jåhrlich 10 Rthl. zu geniessen hat«.

Historie:
Oluf Hansen har senere hen kunnet hjælpe sin lidt yngre bror, Matihias, da han efter sit ægteskab i 1762 ogsaa flyttede til Dalby, hvor han overtog en selvejergaard (nr. IV) i den sydøstlige del af byen, hvor tilsyneladende ogsaa broderen Peder, hvis skæbne er os ukendt, har opholdt sig.

Ved en gennemgang af Tyrstrup herreds tingbøger fandtes følgende oplysninger om Oluf Hansen i Dalby og hans søskende i tiden efter 1752, der giver os et lille indblik i de daværende forhold:

Oluf Hansen i Dalby blev den 4. juli 1758 anklaget af Simon Madsen i Dalby for med urette at have foretaget udpantning. Sagen fortsættes med skriftlige indlæg fra de 2 parter d. 22. aug. 1758, d. 26. sept. 1758 og d. 24. okt. 1758. Disse skriftlige indlæg er ikke indført i tingbogen og ikke bevarede.

Den 13. febr. 1759 afsiger herredsfoged Detlev Friderich Oye en foreløbig kendelse. Det ses heraf, at Simon Madsen har beskyldt Oluf Hansen for, at hans karl i Simon Madsens ejendomsskov har spændt halskoblerne af hestene (det maa være Simon Madsens heste) og taget dem tilligemed en økse. Kendelsen gaar ud paa, at der skal føres vidner i sagen, men det ses ikke, at saadanne er ført, ligesom det ikke ses, hvad der videre er bleven af sagen. Formodentlig er de blevet forligte, uden at sagen er ført videre for retten.

Oluf Hansen var ikke mødt ved allemandstinget den 16. januar 1759 for at overtage helligdagsfogeds embedet, hvorfor kongelig brøde (bøde) imod bannem blev reserveret.

Oluf Hansen blev indstævnet til den 6. september 1763 af Oluf Jørgensen i Dalby angaaende udtalte ærerørende ord udi offentligt grandestævne imod hannem, saavelsom at han havde udskældt Oluf Jørgensens kone i hendes eget hus for "en canallie". Det sidste kunne dog ikke bevises. Sognefogden Hans Nissen og Johan Detlefsen aflagde ed paa, at de ikke havde hørt skældsordet "en canallie" imod Oluf Jørgensens kone, medens Nicolai Nielsen ikke vilde aflægge eden under paaskud af, at han havde været saa bedrukken og beskænket, at han maatte ledes hjem. Derfor blev han idømt en bøde af 1 rdl. courant. Oluf Hansen idømtes ligeledes en bøde af 1 rdl. courant angaaende en utilladelig tale om og imod Oluf Jørgensen i henseende til en jernkile, i hvis henseende Oluf Hansen dog ingen beskyldning i nogen maade kunne gøre Oluf Jørgensen.

Den 27. september 1763 fremkom for retten Matthias Hanssen af Dalby, Peder Hanssen sammesteds, daværende kyrasser udi det kongelige højlovelige 1. fynske kavaller regiment Jens Christophersen af Dalby uxorie nomine Kiesten Hansdaatter og Rasmus Jessen af Fjelstrup paa sin hustru, Ingeborg Hansdaatters vegne og gav retten til kende, hvorledes deres resp. egen broder og hustrus broder nærværende tilligemed dennem for retten staaende Oluf Hansen, der havde i beboelse og besid en hel ejendomsgaard i Dalby, haver til dennem enhver især resp. paa egne og forbemeldte deres hustruers vegne rigtig udredet, betalt og leveret alt hvis dennem efter deres afdøde resp. egen og hustruers ved døden afgangne fader Hans Olufsen og deres endnu i live værende moder· og svigermoder Maren Hanses udi arv baade for nu og i fremtiden med rette kunde tilkomme, det være sig enten udi varer eller' penge, saa at de hverken for deres egne personer eller paa deres hustruers mindre paa deres alles arvingers vegne i saa maade, nemlig for fædrene eller mødrene arv, noget videre havde at fordre eller at prætendere udi nogen optænkelige maader, men ville hannem deres broder og svoger forbemeldte Oluf Hansen og sine arvinger for rigtig og tilfulde bekommene fædrene og mødrene arv hermed og formedelst denne afkald paa det kraftigste, som ske kunne, have ganske løsgiven og quiteret, med tilbud, alle tider at være redebon og villig til deres merbemeldte broder Oluf Hansen eller hans arvinger at meddele lovskikket skøde paa den af hannem nu besiddende hele ejendomsgaard i Dalby, saa snart de dertil af hannem opesket vorder. Hvilket altsammen forberørte Matthias og Peder Hansen samt Jens Christophersen og Rasmus Jessen med et til fornævnte deres broder og svoger Oluf Hansen her for retten givne haandslag stadfæstede.

Den 16. januar 1770 ansattes Matthias Hansen, Jens Christophersen og Oluf Hansen af Dalby til kgl. bøde, efterdi de ikke var mødte som tinghørere, hvorved de retten længe haver opholdt, enhver for 24 sk.

Ved allemandstinget den 16. januar 1770 ansattes samtlige Dalby bymænd til brøde (bøde), fordi de efter helligdagsfogdens gjorte bekendelse bestandig haver holdt deres hunde ubundne, medens kvægsygdommen grasserede i byen. Oluf Hansen udnævntes den 2. oktober 1770 til taksations- og vurderingsmand for Dalby sogn i henhold til forordningen af 22. januar 1770.

Den 7. marts 1775 mødte for retten Oluf Hansen af Dalby og producerede en af Peder Pedersen Kiede fra Kiede (Kidde?) i Jylland udstedt fuldmagt til at lade udslette Peder Kiedes hustru Friederica Susanna Bassholms tilskrevne mødrene arv.

Historie:
Oluf og Karen døde af smitsom feber og blev begravet samme dag

Død:
Opslag 115 død. Olluf Hansen, gårdmand, som tillige med sin hustru blev begravet på én dag, efterlader sig 5 børn, Hans, Christian, Nis, Mathias og Ingeborg. 51 år 3 uger 5 dage. Ægteparret døde af smitsom feber og blev begravet på samme dag.

Oluf blev gift med Karen Nisdatter den 13 jul. 1759 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. Karen (datter af Nis Lauritzen og Ingeborg Lauritsdatter) blev født den 14 jan. 1739 i Vonsild sogn, Vejle amt; blev døbt den 14 jan. 1739 i Vonsild sogn, Vejle amt; døde den 18 apr. 1777 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev begravet den 26 apr. 1777 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Hans Olufsen Lind blev født den 2 mar. 1760 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; døde den 2 nov. 1811 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev begravet den 7 nov. 1811 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt.
2. Ingeborig Olufsdatter blev født den 8 mar. 1761 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; døde den 8 dec. 1766 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt.
3. Nis Olufsen blev født den 7 apr. 1763 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; døde den 28 dec. 1766 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt.
4. Christian Olufsen blev født den 14 sep. 1764 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; og døde.
5. Ingeborg Olufsdatter blev født den 3 nov. 1770 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; og døde.
6. Nis Olufsen Lind blev født den 4 jul. 1773 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; og døde.
7. Mathias Olufsen blev født den 19 apr. 1776 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; og døde.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Kirketoftegodsbesidder og gaardejer
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Maren Pedersdatter

Notater:

Kirketoftegårdsbesidder og gårdejer i Fjelstrup Sogn.

Fødsel:
Ingen kirkebog for hans fødsel
Ved hans død står at han er 60 år

Historie:
Datteren Maren Pedersdatter, der var døbt i Fjelstrup kirke den 16. januar 1698, blev den 14. august 1714 trolovet og den 30. oktober viet i samme kirke til Hans Olufsen af Fjelstrup, om hvis herkomst det ikke har været muligt at finde det mindste spor, hverken i Fjelstrup eller i alle de andre sogne i Haderslev provsti, udover følgende lille meddelelse et par aar før brylluppet, "at Jens Michelsen i Fielstrup skylder Hans Olufsen i Fielstrup 4 rdl". Det er dog givet, at hans far har heddet Oluf [Hansen] og højst sandsynligt, at moderen har været kendt under navnet Kiersten Wolles.

Grunden til disse manglende oplysninger er nøjagtig den samme, der har gjort sig gældende ogsaa ved undersøgelserne i de foregaaende aarhundreder, nemlig den, at for Fjelstrups vedkommende er en meget væsentlig del af de sædvanlige kirkebøger, registre, jordebøger m. m. enten forlængst helt gaaet til grunde eller ogsaa har de i flere tilfælde slet ikke været ført. De forskellige arkivalier, der endnu er bevaret i arkiverne her i landet og for en ringe dels vedkommende i Gottorp og Kiel, er ofte ført saa unøjagtigt og ufuldstændigt, at det i adskillige tilfælde er fuldkommen umuligt at finde direkte beviser i dem, hvorfor man i saadanne tilfælde maa nøjes med en nøgtern vurdering af de i yderst forskelligartede oplysninger, der overhovedet kan findes frem, for paa det grundlag at drage sine slutninger.

Mod betaling af 1 rdl. i indfæstning har Hans Olufsen i 1716 overtaget fæstet af sin unge hustrus fødegaard efter hendes mor, der havde siddet med den et par aarstid efter sin mands død og som forøvrigt blev boende hos sin gifte datter indtil sin død mellem pinse og jul 1734. Hun maa efter den tids forhold sikkert have været ret velstillet, thi i hvert fald vides det, at allerede hendes far Peter Hansen Tuesen, hvis eneste datter hun var, ved fastelavnstid i 1654 har laant 15 rdl. specier ud til Lauritz Jepsen i Fjelstrup, hvilket gældsbevis hendes mand den 29/3 1707 transporterer til Hans Pedersen Kehlet, og ved hendes mands død fik hendes søn Peder 200 rdl. som sin arvepart, - hvilket var et ret anseligt beløb.

Ifølge nogle optegnelser i forbindelse med en paabegyndt opmaaling af Fjelstrup sogn fra 1714-15 nævnes bl. a. "Hans Olufsen med Hus og Kaalhave samt 20 Demat 156 Ruth og 1 Fod Land", ligesom der i jordebogen for 1718 opgives, at der herfor skal betales "Dienstgeld 2 rdl. 24 sh.".


I de ældste tingbøger, der er bevaret, nemlig fra 1723-27, mens de øvrige baade før og indtil 1753 er forsvundet, forekommer Hans Olufsens navn een gang, nemlig da han den 28. juni 1726 sammen med konst. herredsfoged Johann Henrich Rudebrecht, retsskriveren Heinr. Thomsen, kgl. krigs- og landkommissær Andreas Simonsen som hus- og ridefoged, amtsfysikus Heylmann, regimentfeltskærer Holm med 2 svende, samt 5 andre mænd var til stede ved en obduktion af Jep Nissen i Fjelstrup, der var bleven overfalden af Jørgen Dall og slaaet med en tøjrkølle, saa han døde deraf. - Hans Olulsen underskriver: H. W. S. (= Hans Wollesen).

I slutningen af 1720erne købte Hans Olufsen af Jacob Jensen Dall endnu en gaard i F elstrup. Gaarden var aabenbart stærkt forgældet, idet hele købesummen - 700 mark courant - skulde betales til Bendix Holst i Haderslev, der havde pant i gaarden.

Hans OLufsen udbetalte straks 100 mark, og i løbet af de nærmest følgende aar er restbeløbet betalt. Ved indfæstningen i 1731 betaltes der 2 rdl. 24 sk. i rentekommissionens beretning fra o. 1710 bliver denne gaard beskrevet som følger:
"l Hof, 1 1/3 Otting, 7/8 Pflug. Feste: Anno 1706 gefestet fur 10 rdl.
Hus: 10 Fag.
Lade: 10 Fag, vom Winde heruntergeschlagen.
3 Æbletræer.
4 Køer, 3 Stkr. Ungkvæg, 3 Kalve, 11 Faar, 4 Heste, 2 Føl.
Die Holtzung ist ruinirt, weile der Hof wiiste gestanden.
Landgilde: 18 rdl. 27 sko 7 p.
Kontribution: 16 rdl. 12 sk.
Magazin Korn: l rdl. 41 sk.
Restancer: 92 rdl. 46 sk. l1 1/4 p.
Hofdiensten, Priester und Kiistergebiihr fur einen voIlen Hof.
Skyld til Aastrup Kirke: 23 rdl. 32 sk. (= 70 mk. 15 sk.).
Das Land ist aber noch nicht unter volliger Betreibung weile der Hoff mit keinen gewissen Possesoren versehen gewesen."

Hvad denne gaard angaar, kan den følges fra 1617, da dens daværende besidder Jesper Hansen, med den som pant, i det aar laante 100 mark lybsk, 7 skilling, 8 penning af Aastrup kirke. I 1651 var gælden nedbragt til 40 mark lybsk, men den 5. december 1668, da Thomas Michelsen "bey Ueberlassung des Bundegutes von dem Hr. Amptmann" fik gaarden, var der 12 aars renterestance, og gælden dermed steget til 77 mark lybsk, 15 skilling.

Naar det saaledes var amtmanden, der overdrog gaarden til en ny besidder, maa grunden være den, at gaarden har ligget øde fra krigsaarene 1657-60, hvilket forøvrigt ogsaa fremgaar af oplysninger i panteprotokollen, om at Thomas Michelsen straks efter overtagelsen har overladt den til præsten i Fjelstrup.

I "Fæste- og Brøderegistret for 1696 for Fielstrup Sogn og Bye", ses det, at "Jens Nielsen og Niels Jensen skal fæste Jesper Hansens ringe gaard, tilsammen 6 Rdlr.", som de altsaa overtager efter præsten, men allerede i 1706 overdrager de den til Christen Jørgensen, som efter kort tids forløb synes at have afstaaet den til Anders Dall, om hvem det i 1720 hedder i en tilføjelse sammen med en meddelelse fra 1712 "Anders Dall at fæste Niels Jensens eller Jens Nielsens ringe hele gaard, - kann Armuths halber nichts geben und wird ausgesetzt".

Efter ham fulgte saa Jacob Dall, der nogle aar før 1731 overdrog gaarden til Hans Olufsen. Af nogle meddelelser i amts regnskabets "inderste-register" kan det ses, at umiddelbart efter at Hans Olulsen har overtaget denne gaard er Peder Pedersen Beck "nyelig bortflyttet" og er daglejeren Thomas Nielsen rykket ind i hans sted, idet det senere hedder, at "der unvermogende Thomas Nielsen mit seinen vielen ungezogene kinder wohnet in einem Gebaude eines gantzen Feste-Hofes Hans Olufsen, Tofftguts Besitzer, zugehorig und selbst nicht bewohnet".

Heraf kan vi altsaa se, at Hans Olufsen med sin familie er blevet boende paa toftegodset. Ved at gaa ovennævnte brøderegister igennem ses det forøvrigt, at i 1731, samme aar som indfæstningen af denne gaard er indskrevet, fik "Hans Wollesen" en bøde paa 8 sk. for at have givet Nis Nissen en ørefigen. Aaret efter var det galt igen, thi da maatte han bøde 6 sk. for at "have haft eendel forsamling udj sit Huus paa een Søndag, derved holden Drick oc Spille-Hotte«, ligesom han ogsaa senere maa betale 4 sk., fordi han efter befaling ikke var mødt med sin kvitteringsbog.

For saa vidt det er muligt at gaa det efter, - kirkebøgerne mangler helt fra 1719 til 1737 -, blev Hans Olufsen i sit ægteskab med Maren Pedersdatter far til 3 døtre og 4 sønner. Af sønnerne døde den ældste som attenaarig og ved hans begravelse havde de kirkens lys, mens den yngste søns skæbne er ukendt. Forskellige forhold, bl. a. den hurtige betaling af gaarden i 1731, samt ogsaa at han 28/3 1740 var i stand til at laane Jes Nissen i Fjelstrup 120 mark, tyder paa, at Hans Olufsen var en velstillet mand, da han i 1741 døde. Begravelsen, ved hvilken de havde lys i kirken, fandt sted den 23. april.

Efter hans død blev enken med sine børn boende paa toftegodset, mens den anden gaard blev solgt i 1743.

Død:
Død: Side 27. Begravet Hans Olufsen af Fjelstrup, 60 år.

Hans blev gift med Maren Pedersdatter den 30 okt. 1714 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt. Maren (datter af Peder Jacobsen og Ingeborg Pedersdatter) blev født den 16 jan. 1698 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt; blev døbt den 16 jan. 1698 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt; døde efter 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Maren Pedersdatter

Notater:

Fødsel:
Født og døbt: Side 38.
Datter af Peder Jacobsen.

Historie:
Datteren Maren Pedersdatter, der var døbt i Fjelstrup kirke den 16. januar 1698, blev den 14. august 1714 trolovet og den 30. oktober viet i samme kirke til Hans Olufsen af Fjelstrup, om hvis herkomst det ikke har været muligt at finde det mindste spor, hverken i Fjelstrup eller i alle de andre sogne i Haderslev provsti, udover følgende lille meddelelse et par aar før brylluppet, "at Jens Michelsen i Fielstrup skylder Hans Olufsen i Fielstrup 4 rdl". Det er dog givet, at hans far har heddet Oluf [Hansen] og højst sandsynligt, at moderen har været kendt under navnet Kiersten Wolles.

Grunden til disse manglende oplysninger er nøjagtig den samme, der har gjort sig gældende ogsaa ved undersøgelserne i de foregaaende aarhundreder, nemlig den, at for Fjelstrups vedkommende er en meget væsentlig del af de sædvanlige kirkebøger, registre, jordebøger m. m. enten forlængst helt gaaet til grunde eller ogsaa har de i flere tilfælde slet ikke været ført. De forskellige arkivalier, der endnu er bevaret i arkiverne her i landet og for en ringe dels vedkommende i Gottorp og Kiel, er ofte ført saa unøjagtigt og ufuldstændigt, at det i adskillige tilfælde er fuldkommen umuligt at finde direkte beviser i dem, hvorfor man i saadanne tilfælde maa nøjes med en nøgtern vurdering af de i yderst forskelligartede oplysninger, der overhovedet kan findes frem, for paa det grundlag at drage sine slutninger.

Mod betaling af 1 rdl. i indfæstning har Hans Olufsen i 1716 overtaget fæstet af sin unge hustrus fødegaard efter hendes mor, der havde siddet med den et par aarstid efter sin mands død og som forøvrigt blev boende hos sin gifte datter indtil sin død mellem pinse og jul 1734. Hun maa efter den tids forhold sikkert have været ret velstillet, thi i hvert fald vides det, at allerede hendes far Peter Hansen Tuesen, hvis eneste datter hun var, ved fastelavnstid i 1654 har laant 15 rdl. specier ud til Lauritz Jepsen i Fjelstrup, hvilket gældsbevis hendes mand den 29/3 1707 transporterer til Hans Pedersen Kehlet, og ved hendes mands død fik hendes søn Peder 200 rdl. som sin arvepart, - hvilket var et ret anseligt beløb.

Ifølge nogle optegnelser i forbindelse med en paabegyndt opmaaling af Fjelstrup sogn fra 1714-15 nævnes bl. a. "Hans Olufsen med Hus og Kaalhave samt 20 Demat 156 Ruth og 1 Fod Land", ligesom der i jordebogen for 1718 opgives, at der herfor skal betales "Dienstgeld 2 rdl. 24 sh.".


I de ældste tingbøger, der er bevaret, nemlig fra 1723-27, mens de øvrige baade før og indtil 1753 er forsvundet, forekommer Hans Olufsens navn een gang, nemlig da han den 28. juni 1726 sammen med konst. herredsfoged Johann Henrich Rudebrecht, retsskriveren Heinr. Thomsen, kgl. krigs- og landkommissær Andreas Simonsen som hus- og ridefoged, amtsfysikus Heylmann, regimentfeltskærer Holm med 2 svende, samt 5 andre mænd var til stede ved en obduktion af Jep Nissen i Fjelstrup, der var bleven overfalden af Jørgen Dall og slaaet med en tøjrkølle, saa han døde deraf. - Hans Olulsen underskriver: H. W. S. (= Hans Wollesen).

I slutningen af 1720erne købte Hans Olufsen af Jacob Jensen Dall endnu en gaard i F elstrup. Gaarden var aabenbart stærkt forgældet, idet hele købesummen - 700 mark courant - skulde betales til Bendix Holst i Haderslev, der havde pant i gaarden.

Hans OLufsen udbetalte straks 100 mark, og i løbet af de nærmest følgende aar er restbeløbet betalt. Ved indfæstningen i 1731 betaltes der 2 rdl. 24 sk. i rentekommissionens beretning fra o. 1710 bliver denne gaard beskrevet som følger:
"l Hof, 1 1/3 Otting, 7/8 Pflug. Feste: Anno 1706 gefestet fur 10 rdl.
Hus: 10 Fag.
Lade: 10 Fag, vom Winde heruntergeschlagen.
3 Æbletræer.
4 Køer, 3 Stkr. Ungkvæg, 3 Kalve, 11 Faar, 4 Heste, 2 Føl.
Die Holtzung ist ruinirt, weile der Hof wiiste gestanden.
Landgilde: 18 rdl. 27 sko 7 p.
Kontribution: 16 rdl. 12 sk.
Magazin Korn: l rdl. 41 sk.
Restancer: 92 rdl. 46 sk. l1 1/4 p.
Hofdiensten, Priester und Kiistergebiihr fur einen voIlen Hof.
Skyld til Aastrup Kirke: 23 rdl. 32 sk. (= 70 mk. 15 sk.).
Das Land ist aber noch nicht unter volliger Betreibung weile der Hoff mit keinen gewissen Possesoren versehen gewesen."

Hvad denne gaard angaar, kan den følges fra 1617, da dens daværende besidder Jesper Hansen, med den som pant, i det aar laante 100 mark lybsk, 7 skilling, 8 penning af Aastrup kirke. I 1651 var gælden nedbragt til 40 mark lybsk, men den 5. december 1668, da Thomas Michelsen "bey Ueberlassung des Bundegutes von dem Hr. Amptmann" fik gaarden, var der 12 aars renterestance, og gælden dermed steget til 77 mark lybsk, 15 skilling.

Naar det saaledes var amtmanden, der overdrog gaarden til en ny besidder, maa grunden være den, at gaarden har ligget øde fra krigsaarene 1657-60, hvilket forøvrigt ogsaa fremgaar af oplysninger i panteprotokollen, om at Thomas Michelsen straks efter overtagelsen har overladt den til præsten i Fjelstrup.

I "Fæste- og Brøderegistret for 1696 for Fielstrup Sogn og Bye", ses det, at "Jens Nielsen og Niels Jensen skal fæste Jesper Hansens ringe gaard, tilsammen 6 Rdlr.", som de altsaa overtager efter præsten, men allerede i 1706 overdrager de den til Christen Jørgensen, som efter kort tids forløb synes at have afstaaet den til Anders Dall, om hvem det i 1720 hedder i en tilføjelse sammen med en meddelelse fra 1712 "Anders Dall at fæste Niels Jensens eller Jens Nielsens ringe hele gaard, - kann Armuths halber nichts geben und wird ausgesetzt".

Efter ham fulgte saa Jacob Dall, der nogle aar før 1731 overdrog gaarden til Hans Olufsen. Af nogle meddelelser i amts regnskabets "inderste-register" kan det ses, at umiddelbart efter at Hans Olulsen har overtaget denne gaard er Peder Pedersen Beck "nyelig bortflyttet" og er daglejeren Thomas Nielsen rykket ind i hans sted, idet det senere hedder, at "der unvermogende Thomas Nielsen mit seinen vielen ungezogene kinder wohnet in einem Gebaude eines gantzen Feste-Hofes Hans Olufsen, Tofftguts Besitzer, zugehorig und selbst nicht bewohnet".

Heraf kan vi altsaa se, at Hans Olufsen med sin familie er blevet boende paa toftegodset. Ved at gaa ovennævnte brøderegister igennem ses det forøvrigt, at i 1731, samme aar som indfæstningen af denne gaard er indskrevet, fik "Hans Wollesen" en bøde paa 8 sk. for at have givet Nis Nissen en ørefigen. Aaret efter var det galt igen, thi da maatte han bøde 6 sk. for at "have haft eendel forsamling udj sit Huus paa een Søndag, derved holden Drick oc Spille-Hotte«, ligesom han ogsaa senere maa betale 4 sk., fordi han efter befaling ikke var mødt med sin kvitteringsbog.

For saa vidt det er muligt at gaa det efter, - kirkebøgerne mangler helt fra 1719 til 1737 -, blev Hans Olufsen i sit ægteskab med Maren Pedersdatter far til 3 døtre og 4 sønner. Af sønnerne døde den ældste som attenaarig og ved hans begravelse havde de kirkens lys, mens den yngste søns skæbne er ukendt. Forskellige forhold, bl. a. den hurtige betaling af gaarden i 1731, samt ogsaa at han 28/3 1740 var i stand til at laane Jes Nissen i Fjelstrup 120 mark, tyder paa, at Hans Olufsen var en velstillet mand, da han i 1741 døde. Begravelsen, ved hvilken de havde lys i kirken, fandt sted den 23. april.

Efter hans død blev enken med sine børn boende paa toftegodset, mens den anden gaard blev solgt i 1743.

Død:
Ifølge Aage og Birthe Clausen er hun ikke død i Fjelstrup og Dalby sogn 1763-1798

Oluf blev gift med Kiersten den Ja, dato ukendt. Kiersten blev født cirka 1655; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Kirketoftegodsbesidder
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Ingeborg Pedersdatter

Notater:

Historie:
I aaret 1696 staar der opført som indtægt i samme regnskabsbog: "Ingeborg Hinriclis Festegelt von einen Tofftgut 6 mh,", efter at der tidligere i samme aar er opført en begravelsesindtægt for Hinrich Ulircluneisier. Heraf kan vi udlede, at Peter Hansen Tuesens datter Ingeborg første gang har været gift med Hinricb Ulirchmeisier, som imidlertid maa være død før han er blevet indskrevet som fæster af toftegodset. Hans enke har derfor selv maattet udrede indfæstningsafgiften og overtage gaarden, indtil hun kort tid derefter bliver gift igen, denne gang med Peder Jacobsen, der saa bliver indskrevet som fæster. I dette ægteskab fødtes der to børn, en søn og en datter. Om sønnen Peder ved vi intet udover, at han ved sin fars død i 1712 fik Jens Jepsen i Fjelstrup til formynder, samt at denne i paasken 1716 udstedte en obligation til ham paa "200 mark lybsk, Børnepenge, som hand aarlig med 6 procento schall forRentte, og Effter Et Fierdingaars opsiegelse igien at betalle, mod Indlager og forpandtelse sin heele Kierckegaard og Godss i Fielstrup", Det kan her oplyses, at ovennævnte Jens Jepsen havde det andet, noget mindre kirketoftegods i Fjelstrup by i besiddelse, samt ogsaa at obligationen er slettet i panteprotokollen 10/10 1757.

Peder blev gift med Ingeborg Pedersdatter i 1697 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt. Ingeborg (datter af Peter Hansen Tuesen) blev født cirka 1660 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt; døde i 1734 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Ingeborg Pedersdatter

Notater:

Historie:
I aaret 1696 staar der opført som indtægt i samme regnskabsbog: "Ingeborg Hinriclis Festegelt von einen Tofftgut 6 mh,", efter at der tidligere i samme aar er opført en begravelsesindtægt for Hinrich Ulircluneisier. Heraf kan vi udlede, at Peter Hansen Tuesens datter Ingeborg første gang har været gift med Hinricb Ulirchmeisier, som imidlertid maa være død før han er blevet indskrevet som fæster af toftegodset. Hans enke har derfor selv maattet udrede indfæstningsafgiften og overtage gaarden, indtil hun kort tid derefter bliver gift igen, denne gang med Peder Jacobsen, der saa bliver indskrevet som fæster. I dette ægteskab fødtes der to børn, en søn og en datter. Om sønnen Peder ved vi intet udover, at han ved sin fars død i 1712 fik Jens Jepsen i Fjelstrup til formynder, samt at denne i paasken 1716 udstedte en obligation til ham paa "200 mark lybsk, Børnepenge, som hand aarlig med 6 procento schall forRentte, og Effter Et Fierdingaars opsiegelse igien at betalle, mod Indlager og forpandtelse sin heele Kierckegaard og Godss i Fielstrup", Det kan her oplyses, at ovennævnte Jens Jepsen havde det andet, noget mindre kirketoftegods i Fjelstrup by i besiddelse, samt ogsaa at obligationen er slettet i panteprotokollen 10/10 1757.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Kirketoftegodsbesidder
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Peter Hansen Tuesen
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Tues krog

Notater:

Historie:
I Fjelstrup kirkes regnskabsbog, der begynder i 1564 findes der foran en fortegnelse over kirkens indtægt af jordleje i tidligere tid. Heraf kan det ses, at "Laffrens Twsen tho Felstrop, ein Kerckdener, gift jahrlicht 1 Ortug Gersten, 1 Ortug Hafre"* hvilket beviser, at den Laffrens Tuesen K. T. (= kirketjener eller fæster), der, ifølge jordebogen over kronens gods i Haderslev len fra 1542, skal betale l svin i afgift og ifølge en overskatteliste fra samme aar skal give 4 mark i afgift af den af ham beboede ejendom, endnu i 1564 er fæster af det paagældende toftegods, der hører ind under Fjelstrup kirke.

Da Tues efterkommere i midten af 1700-tallet afstod gaarden til andre for at flytte til Dalby, laa gaarden, der dog senere er nedlagt, midt i Fjelstrup by. Paa den anden side af vejen, lige overfor den ret smalle uden tvivl af et stendige omgivet hustoft, laa gaardens tre vange, Gammeltoft, Midttoft og Kobbeltoft, der antagelig, som det dengang var brugeligt, har været indhegnet med risgærder. Da den jord, der hørte ind under et toftegods, ikke blev drevet i fællesskab med de øvrige bønders, var den næsten altid i en langt bedre gødningskraft og kultur, og paa grund af indhegningen havde besidderen langt mindre overlast af rundtstrejfende kreaturer, vildsvin, hjorte og lign. Paa landsbyens overdrev havde toftegodsbesidderen, som nævnt, da ogsaa· græsningsret til en del kvæg, i lighed med de andre bønder, og at denne ret har været af en ikke ringe betydning ses af den godtgørelse ejendommen fik derfor ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Da hver plov var ansat til 4 gylden (= 6 mark) paa overskattelisten og Laffrens Tuesen skulde betale en afgift paa 4 mark, har toftegodset den gang altsaa været paa mindst 213 plov og altsaa en ret stor gaard.

Det har altid, overalt i landet, været betragtet som en særdeles begunstiget og derfor attraaværdig stilling at være fæster af en ejendom, der hørte ind under kirken. Det vil ikke mindst have været tilfældet i Fjelstrup, hvor det drejede sig om en forholdsvis stor besiddelse med en tilsyneladende yderst lav fæsteafgift. Dels var toftegodsets jord, som nævnt, altid i en langt bedre kultur end de øvrige bønders, fordi den i lange tider havde været holdt udenfor fællesdriften, dels var denne i sig selv saa frugtbare jord, som følge af sin beliggenhed i gaardbygningernes umiddelbare nærhed, meget lettere at faa gødet og dyrket, hvorfor den saa ogsaa til gengæld kunde give et betydeligt større udbytte end en almindelig under fælles drift værende gaard paa samme størrelse.

Der er derfor al mulig grund til at tro, at Laffrens Tuesen ogsaa som bonde maa have staaet godt anskrevet hos de kirkelige myndigheder, der efter reformationen havde overtaget styret af kirkens forskellige ejendomme og som saadan har aflagt tilstrækkelige beviser paa ikke at have været bange for at træffe indgribende forandringer; thi hvis det ikke havde været tilfældet, vilde de ganske sikkert ikke have ladet ham fortsætte driften af en saa værdifuld ejendom, som der sikkert var mange andre, der gerne vilde have overtaget.

* l ortug gersten (byg) = 10 skpr. l ortug hafre (havre) = 20 skpr. l læst = 24 ortug (1583).

Historie:
Først et lille aarhundrede senere, i midten af 1600-tallet, er der igen i kirkens regnskabsbog indført en oversigt over dens forskellige indtægter og her staar nu nævnt som fæster eller kirketjener af det paagældende toftegods, Peter Dusen, mens der ovenover er tilføjet "oder Hansen" og nedenunder "gefestet anno 57". Senere, i 1661, er der indført "Peter Hansen vor Feste 6 mk.2. Det er derfor noget uklart, hvornaar Peter Hansen i virkeligheden har fæstet kirkegodset, da krigsforholdene baade i fyrrerne, men dog i særdeleshed i aarene 1657-60 har bevirket, at regnskaberne for de forskellige aar er blevet blandet sammen og til dels aflagt paa en gang. For de efterfølgende aar findes bl. a. følgende:
1663. Peter Hansen i Fjelstrup betaler i jordleje 5 mk. 8 sk.
1664. Peter Tugessen betaler 1 ortug byg og 1 ortug havre, 5 mk. 8 sk., - altsaa samme afgift som i 1564.
1666. Peter Tugesen: 1 ortug byg, 1 ortug havre = 9 mk. 10 sk.
1671. Peter Dusen: 1 ortug byg, 4 mk. 8 sk., 1 ortug havre, 3 mk. 12 sk.

Til trods for de tilsyneladende forskellige navne, der saaledes staar indført, er der dog ingen tvivl om, at det er en og samme mand, der er nævnt, ligesom det ogsaa er givet, at Peter Hansen Tuesens far har heddet Hans Tuesen, og at ogsaa han har haft kirketoftegodset i Fjelstrup i sin besiddelse. Det er derfor berettiget at antage, at sidstnævntes far har været en søn af den tidligere nævnte Laffrens Tuesen, og at han derfor muligvis har heddet Tue, opkaldt efter sin farfar.

Hvem Peter Hansen Tuesen har været gift med kan ikke oplyses, men det vides, at der i hans ægteskab kun er født en datter, som fik navnet Ingeborg.

Ifølge et tingsvidne af 21. maj 1672 i Fjelstrup præstearkiv, hvor Peter Hansen var et af vidnerne, staar anført, at han er "ungefehr 40 Aar gammel og født paa Stedet", hvoraf fremgaar, at han maa være født o. 1628 paa det kirketoftegods i Fjelstrup by, som han nu selv har i besiddelse. r kirkeregnskabsbogen findes for 1697 opført som indtægt for en begravelse "Peter Hansen i Fielstrup 6 mh,", hvoraf kan ses, at han maa være død i det paagældende aar og begravet i kirken.