Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 1775, Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt
• Beskæftigelse: 1786, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Gårdmand
• Folketælling: 3 feb. 1803, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt

Notater:

Beskæftigelse:
I kirkebog ved død af Maria Elisabaths farmor i 1786 står der:
Af hendes afdøde søn, Nis Larsen, som var en gårdmand i Agtrup, 2 børn: 1. En datter Elsa, gift med Paul Hansen, en gårdmand i Skibelund. 2. En datter Lisbeth, gift med Jørgen Olufsen, en gårdmand i Binderup.

Folketælling:
Jürgen Olufsen, Mand, 40, 1763, Gift, Husfader Hufner
Maria Elisabeth Nisses, Kvinde, 42, 1761, Gift, Hans kone
Nis Jürgensen, Mand, 18, 1785, Ugift, Deres barn
Hans Jürgensen, Mand, 11, 1792, Ugift, Deres barn
Peter Jürgensen, Mand, 10, 1793, Ugift, Deres barn
Lauritz Jürgensen, Mand, 3, 1800, Ugift, Deres barn
Anna Christina Jürgens, Kvinde, 14, 1789, Ugift, Deres barn
Anna Christine Hanses, Kvinde, 74, 1729, Enke(mand), Mutter des Hausvaters Auf Abnahme
Diens Christensen Wostrup, Kvinde, 25, 1778, Ugift, Dienstknecht Nationalsoldat

Død:
I Kirkebog står der:
Enke efter afdøde gårdmand Jørgen Olesen i Binderup. Efterlader 6 børn i ugift stand. Den ældste Ole (Wolle) har sin fars gård i Binderup. Hendes alder 52 år 1 måned 16 dage.


(Tak til Aage og Birthe Clausen for transskriptionen)

Marie blev gift med Jørgen Olufsen den 15 nov. 1782 i Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Jørgen (søn af Wolle (Oluf) Pedersen og Anna Kirstine Hansdatter) blev født den 21 jan. 1763 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev døbt den 23 jan. 1763 i Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde den 16 aug. 1805 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 22 aug. 1805 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Oluf Jørgensen Hundevad blev født den 7 maj 1783 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev døbt den 22 jun. 1783 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde den 30 apr. 1811 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt.
2. Nis Jørgensen Hundevad blev født den 24 sep. 1784 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev døbt den 26 sep. 1784 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; og døde.
3. Else Hundevad blev født den 27 jun. 1786 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev døbt den 30 jun. 1786 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde den 25 sep. 1788 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 28 sep. 1788 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt.
4. Anne Kirstine Hundevad blev født den 31 maj 1788 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde i mar. 1864.
5. Hans Jørgensen Hundevad blev født den 27 nov. 1790 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev døbt den 29 nov. 1790 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde den 5 jun. 1880 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev begravet den 10 jun. 1880 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt.
6. Peder Jørgensen Hundevad blev født den 11 dec. 1792 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev døbt den 12 dec. 1792 i Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde i mar. 1872.
7. Dødsfødt blev født den 3 sep. 1795 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde den 3 sep. 1795 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 5 sep. 1795 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt.
8. Lars Jørgensen Hundevad blev født den 10 okt. 1796 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde den 12 okt. 1796 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 16 okt. 1796 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt.
9. Else Hundevad blev født den 21 nov. 1797 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde den 22 dec. 1797 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 24 dec. 1797 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt.
10. Lauritz Jørgensen Hundevad blev født den 1 okt. 1799 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde den 13 mar. 1866 i Åstorp Mark, Taps sogn, Vejle amt; blev begravet den 19 mar. 1866 i Taps kirke, Taps sogn, Vejle amt.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Nis Lauritzen og Elsa Hansdatter Jacobsen
• Besidder gården: fra 1747 til 1768, Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Gårdmand og sognefoged

Notater:

Historie:
I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup.

Det var åbenbart blevet en helt tradition i familien at gifte sig med unge piger, for som 30-årig giftede Nis Lauritzen sig med den kun 19-årige Elsa Hansdatter fra Dalagergård i Binderup i Sdr. Bjert sogn. De blev viet i Sdr. Bjert kirke den 26. september 1752.

Familien blev forholdsvis rig på børn (specielt piger), selv om fire af børnene døde før forældrene. Det var tilfældet med den førstefødte Elsa Nisdatter, der blev født i september 1753, og som døde i januar 1754. I 1755 blev endnu et nyfødt pigebarn navngivet Elsa Nisdatter. Denne Elsa Nisdatter overlevede til gengæld barndommen og blev senere gift med gårdmand Poul Hansen i Skibelund, Stenderup sogn.
Herefter fulgte pigerne Karen Nisdatter i maj 1756 (hun døde i oktober 1765), Marie Elisabeth Nisdatter i maj 1759, Anna Catharina Nisdatter i oktober 1760 (død året efter), Bodild Marie Nisdatter i marts 1763 (død i 1782) og Karen Nisdatter i december 1766 (død samme år). Inden den sidste datter havde ægteparret født det eneste kendte drengebarn, Lars Nissen, i 1765. Alle børnene blev født i Agtrup.
Pigen Marie Elisabeth Nisdatter blev senere gift med Jørgen Olufsen fra Binderup, der var ud af slægten Hundevad.

Nis Lauritzen var sognefoged til sin død i marts 1768, 46 år gammel. Året efter mandens død døde Elsa Hansdatter selv, og hun var da kun 36 år gammel.

(Ovenstående er fra Per Andersens 'Fra Hvide til Hundevad')

Besidder gården:
Nedlagt gård i Agtrup:

Nr. 19 var dels en ejendoms- og dels en fæstegård på 126 sl. td.ld. og lå nabo til nr. 18.

Nis Lauritzen blev født på gården 1648 og levede der til 1713. (Hans kone hed Karen og døde 1703?).
Deres søn, Lauritz Nissen, blev 1719 gift med Maren, datter af Nis Gregersen i Åstorp, Taps Sogn. Lauritz Nissen var sognefoged fra 1733 til sin død 1747.

Deres søn, Nis Lauritzen, var gift med Elsa, Hans Jacobsens datter fra Dalagergård. Han fulgte faderen både som gårdejer og som sognefoged. Han døde 1768, kun 46 år gammel.

Død:
Fra kirkebogen ved begravelsen:
Begravet i kirken. Gårdmand Lars Nissens ægte søn i Agtrup, sognefoged, med hans hustru Maren Greigsdatter af Åstorp. Havde med sin hustru Elsa Hans Jacobsens, gårdmandsdatter i Binderup: 1. Elsa, 2. Lisbet (Marie Elisabeth), 3. Bodild Marie, 4 Lars. Hans alder 46 år minus 4 dage.


(Tak til Aage og Birthe Clausen for transskriptionen)

Nis blev gift med Elsa Hansdatter Jacobsen den 26 sep. 1752 i Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Elsa (datter af Hans Jacobsen og Elsa Nielsdatter) blev født den 26 sep. 1733 i Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev døbt den 26 sep. 1733 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde den 26 dec. 1769 i Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 2 jan. 1770 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Nis Lauritzen og Elsa Hansdatter Jacobsen

Notater:

16.12.1769: overtager Elses far Hans Jacobsen  kautionsforpligtelser efter Elses afdøde svigersøn Nis Lauritzen i Bjert, ligesom han bliver Elses formynder for gaarden.

Fødsel:
Side 21
Gårdmandsdatter

Historie:
I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup.

Det var åbenbart blevet en helt tradition i familien at gifte sig med unge piger, for som 30-årig giftede Nis Lauritzen sig med den kun 19-årige Elsa Hansdatter fra Dalagergård i Binderup i Sdr. Bjert sogn. De blev viet i Sdr. Bjert kirke den 26. september 1752.

Familien blev forholdsvis rig på børn (specielt piger), selv om fire af børnene døde før forældrene. Det var tilfældet med den førstefødte Elsa Nisdatter, der blev født i september 1753, og som døde i januar 1754. I 1755 blev endnu et nyfødt pigebarn navngivet Elsa Nisdatter. Denne Elsa Nisdatter overlevede til gengæld barndommen og blev senere gift med gårdmand Poul Hansen i Skibelund, Stenderup sogn.
Herefter fulgte pigerne Karen Nisdatter i maj 1756 (hun døde i oktober 1765), Marie Elisabeth Nisdatter i maj 1759, Anna Catharina Nisdatter i oktober 1760 (død året efter), Bodild Marie Nisdatter i marts 1763 (død i 1782) og Karen Nisdatter i december 1766 (død samme år). Inden den sidste datter havde ægteparret født det eneste kendte drengebarn, Lars Nissen, i 1765. Alle børnene blev født i Agtrup.
Pigen Marie Elisabeth Nisdatter blev senere gift med Jørgen Olufsen fra Binderup, der var ud af slægten Hundevad.

Nis Lauritzen var sognefoged til sin død i marts 1768, 46 år gammel. Året efter mandens død døde Elsa Hansdatter selv, og hun var da kun 36 år gammel.

(Ovenstående er fra Per Andersens 'Fra Hvide til Hundevad')

Død:
Opslag 321 død.
Begravet i kirken. Elsa, Hans Jacobsens, gårdmandsdatter af Binderup, med hans hustru Else Nielsdatter, gårdmandsdatter af Frørup.
Gift med sognefoged Nis Larsen i Agtrup, havde med ham 1. Elsa, 2. Lisbet (Marie Elisabeth), 3. Bodild Marie, 4. Lars. Hendes alder 36 år.

(Tak til Aage og Birthe Clausen for transskriptionen)

Notater:

Gift:
Viet i hjemmet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Lauritz Nissen og Maren Greigsdatter
• Besidder gården: fra 1733 til 1747, Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Gårdmand og sognefoged

Notater:

Historie:
Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogeden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det.
Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården".
Omkring 27 år gammel besluttede Lauritz sig for at gifte sig, og også med hensyn til sin hustrus alder fulgte han i sin faders fodspor. Den 13. juni 1719 blev Lauritz gift med den kun 15-årige Maren Nisdatter, om hvem vi kun ved, at hun blev født i 1704 som datter af "gårdmand Nis Sørensen i Ostorp udi Taps sogn og hustru, Maren".
Lauritz Nissen blev gift omkring det tidspunkt, hvor en kontroversiel landmåling fandt sted i sognet, og det er rimeligt at antage, at den unge Lauritz som (kommende) sognefoged var engageret i denne sag.
Efterhånden som skatterne var steget, var kravet om mere retfærdige skatter på gårdene blevet øget. Tidligere havde gårdens størrelse været grundlaget for skatten, men disse størrelser var blevet fastsatte mere eller mindre tilfældigt gennem årene. I slutningen af 1600-tallet tog man derfor fat på en egentlig opmåling af gårdene. Gennem fastsættelse af gårdenes areal og ydeevne blev de såkaldte hartkorn fastlagt som måleenhed for den skat, gårdene skulle betale.
I 1788 var matrikuleringen af kongeriget færdig, og man kunne lave den endelige matrikel. I Haderslev amt (altså i hertugdømmet Slesvig) skete der ligeledes en opmåling af gårdene i 1714-15. Disse opmålinger blev fulgt op af yderligere opmålinger kort tid senere, i 1716-18. De sidstnævnte opmålinger viste sig at være kontroversielle, idet der tilsyneladende ikke forelå nogen kongelig befaling om et sådant arbejde.
Landmålingerne blev øjensynligt iværksat af amtsforvalteren i Haderslev amt, B. Bentsen, idet der senere blev klaget over ham: "Han har i Tyrstrup og Gram Herreder på egen hånd påbudt og foranstaltet en landmåling, uanset at flere af de daværende undersåtter havde ansøgt om forskånelse for en sådan, fordi de havde bragt i erfaring, at den ikke kunne gennemføres i de andre kirkesogne. Hvilket havde påført undersåtterne mange 1000 rigsdalers udgift til ingen nytte". Bentsen havde således uden hjemmel foretaget landmålingen og ovenikøbet selv inddrevet betalingen for denne.
Landmålingen var generelt blevet foretaget uden befolkningens accept, og i nogle sogne bad man direkte om at måtte blive fri. Landmåleren indfandt sig dog alligevel. I Agtrup, hvor Lauritz Nissen havde sin gård, havde en enkelt gårdmand anmodet om en opmåling af landsbyen - øjensynligt med en formodning om at blive skatteansat noget lavere - så også her dukkede landmåleren op. De øvrige landmænd bad om at blive fri for hans opmåling, men de fik svaret, at "selv når kun én beder om det, må han vel have ret til en opmåling".
Landmålingerne påførte beboerne en række udgifter, og det var først og fremmest disse, der fik sindene i kog. Almindeligvis måtte man betale 36 skilling pr. otting til landmåleren selv, 12 skilling til hans karl samt dagligt stille 5-6 karle til rådighed foruden heste og kostpenge. Når landmålingen så kunne tage 10 uger i et sogn, kunne dette blive til en betragtelig regning.
Lauritz Nissen og Maren Nisdatter fik i hvert fald 3 børn. Sønnen Nis Lauritzen blev født i Agtrup i marts 1722, mens to døtre, Anna Maria Lauritzdatter og Bol Lauritzdatter blev født i henholdsvis april 1729 og december 1736. Anna Maria blev i 1750 gift med Simon Lassen fra Grønninghoved i Vestrup sogn.
I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup i en alder af ca. 55 år, og han blev overlevet af sin unge hustru, der på dette tidspunkt kun var 42 år. Hun døde først i 1786, 82 år gammel. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup.

(Denne forstælling er skrevet af Per Andersen i 'Fra hvide til Hundevad')

Besidder gården:
Nedlagt gård i Agtrup:

Nr. 19 var dels en ejendoms- og dels en fæstegård på 126 sl. td.ld. og lå nabo til nr. 18.

Nis Lauritzen blev født på gården 1648 og levede der til 1713. (Hans kone hed Karen og døde 1703?).
Deres søn, Lauritz Nissen, blev 1719 gift med Maren, datter af Nis Gregersen i Åstorp, Taps Sogn. Lauritz Nissen var sognefoged fra 1733 til sin død 1747.

Deres søn, Nis Lauritzen, var gift med Elsa, Hans Jacobsens datter fra Dalagergård. Han fulgte faderen både som gårdejer og som sognefoged. Han døde 1768, kun 46 år gammel.

Begravet:
Blev begravet inde i kirken

Lauritz blev gift med Maren Greigsdatter den 13 jun. 1719 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Maren (datter af Nis Sørensen og Maren) blev født den 1 mar. 1704 i Åstorp, Taps sogn, Vejle amt; døde den 12 nov. 1786 i Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 18 nov. 1786 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Lauritz Nissen og Maren Greigsdatter

Notater:

Historie:
Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogeden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det.
Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården".
Omkring 27 år gammel besluttede Lauritz sig for at gifte sig, og også med hensyn til sin hustrus alder fulgte han i sin faders fodspor. Den 13. juni 1719 blev Lauritz gift med den kun 15-årige Maren Nisdatter, om hvem vi kun ved, at hun blev født i 1704 som datter af "gårdmand Nis Sørensen i Ostorp udi Taps sogn og hustru, Maren".
Lauritz Nissen blev gift omkring det tidspunkt, hvor en kontroversiel landmåling fandt sted i sognet, og det er rimeligt at antage, at den unge Lauritz som (kommende) sognefoged var engageret i denne sag.
Efterhånden som skatterne var steget, var kravet om mere retfærdige skatter på gårdene blevet øget. Tidligere havde gårdens størrelse været grundlaget for skatten, men disse størrelser var blevet fastsatte mere eller mindre tilfældigt gennem årene. I slutningen af 1600-tallet tog man derfor fat på en egentlig opmåling af gårdene. Gennem fastsættelse af gårdenes areal og ydeevne blev de såkaldte hartkorn fastlagt som måleenhed for den skat, gårdene skulle betale.
I 1788 var matrikuleringen af kongeriget færdig, og man kunne lave den endelige matrikel. I Haderslev amt (altså i hertugdømmet Slesvig) skete der ligeledes en opmåling af gårdene i 1714-15. Disse opmålinger blev fulgt op af yderligere opmålinger kort tid senere, i 1716-18. De sidstnævnte opmålinger viste sig at være kontroversielle, idet der tilsyneladende ikke forelå nogen kongelig befaling om et sådant arbejde.
Landmålingerne blev øjensynligt iværksat af amtsforvalteren i Haderslev amt, B. Bentsen, idet der senere blev klaget over ham: "Han har i Tyrstrup og Gram Herreder på egen hånd påbudt og foranstaltet en landmåling, uanset at flere af de daværende undersåtter havde ansøgt om forskånelse for en sådan, fordi de havde bragt i erfaring, at den ikke kunne gennemføres i de andre kirkesogne. Hvilket havde påført undersåtterne mange 1000 rigsdalers udgift til ingen nytte". Bentsen havde således uden hjemmel foretaget landmålingen og ovenikøbet selv inddrevet betalingen for denne.
Landmålingen var generelt blevet foretaget uden befolkningens accept, og i nogle sogne bad man direkte om at måtte blive fri. Landmåleren indfandt sig dog alligevel. I Agtrup, hvor Lauritz Nissen havde sin gård, havde en enkelt gårdmand anmodet om en opmåling af landsbyen - øjensynligt med en formodning om at blive skatteansat noget lavere - så også her dukkede landmåleren op. De øvrige landmænd bad om at blive fri for hans opmåling, men de fik svaret, at "selv når kun én beder om det, må han vel have ret til en opmåling".
Landmålingerne påførte beboerne en række udgifter, og det var først og fremmest disse, der fik sindene i kog. Almindeligvis måtte man betale 36 skilling pr. otting til landmåleren selv, 12 skilling til hans karl samt dagligt stille 5-6 karle til rådighed foruden heste og kostpenge. Når landmålingen så kunne tage 10 uger i et sogn, kunne dette blive til en betragtelig regning.
Lauritz Nissen og Maren Nisdatter fik i hvert fald 3 børn. Sønnen Nis Lauritzen blev født i Agtrup i marts 1722, mens to døtre, Anna Maria Lauritzdatter og Bol Lauritzdatter blev født i henholdsvis april 1729 og december 1736. Anna Maria blev i 1750 gift med Simon Lassen fra Grønninghoved i Vestrup sogn.
I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup i en alder af ca. 55 år, og han blev overlevet af sin unge hustru, der på dette tidspunkt kun var 42 år. Hun døde først i 1786, 82 år gammel. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup.

(Denne forstælling er skrevet af Per Andersen i 'Fra hvide til Hundevad')

Død:
Side 179+180.
Maren, afgangen gårdmand Lars Nissens enke i Agtrup, ægte datter af fordum Nis Sørensen, en gårdmand, og fordum Maren Nisses, født i Åstorp, Taps Sogn den 11. marts 1704. Begav sig i ægteskab 1720 i juli måned med gårdmand Lars Nissen i Agtrup, som døde 1747. Efterlader af samme ægteskab tvende børn:
1. En datter Anna, som bor i Grønninghoved og er enke efter hendes afdøde mand Simon Lausen, en husmand sammesteds, som er død for kort tid siden.
2. En datter Bodil, gift med Peder Jepsen, en gårdmand i Grønninghoved.
Af hendes afdøde søn, Nis Larsen, som var en gårdmand i Agtrup, 2 børn: 1. En datter Elsa, gift med Paul Hansen, en gårdmand i Skibelund. 2. En datter Lisbeth, gift med Jørgen Olufsen, en gårdmand i Binderup.
82 år 8 måneder gammel. Blev begravet i kirken.

(Tak til Aage og Birthe Clausen for at have samlet ovenstående information)

Begravet:
Blev begravet i kirken.

Notater:

Gift:
Side 91
Ved vielsen Laurids Nisson
Ved vielsen Maren Nisdatter af Åstorp, Taps Sogn. Faderen Nis Gregersen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Hans Jacobsen og Elsa Nisdatter
• Besidder gården: fra 1733 til 1781, Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt

Notater:

Gårdmand på Dalagergård i Binderup, Sønder Bjert Sogn, efter faderen.
Kirkeværge til Bjert Kirke.

Fødsel:
Opslag 11, døbt

Historie:
Hans Jacobsen blev født paa "Dalagergaard" i november 1711 og døbt den 10. 22 aar gammel blev han 11.6.1733 gift med den jævnaldrende Elsa Nisdatter, der var født 1711 i Frørup i Frørup sogn som datter af gaardmand Nis Lauritzen og hustru Elsabe.

Han har sandsynligvis overtaget sin fødegaard efter stedfaderen, da han i 1733 bliver gift. For at fejre begivenhederne holder han en stor julestue i 1733, der sker blot det, at han har inviteret lidt for mange gæster, og han faar derfor en bøde paa 4 sk.

Og det bliver ikke første gang, han faar en bøde:
- 10.11.1750 er han ikke mødt paa Tyrstrup Herredsting, hvor han skulle sidde og være tingfører sammen med Jens Hansen ("Thors"), Anders Pedersen ("Egelund"), Ancher Rasmussen ("Kjellerup") og Bertel Hansen ("Binderuplund"), "hvorfor Kongel. Brøde imod dennem ere udskrevet a 4 sk."
- Senere en bøde paa 4 sk. for ikke at have indleveret sin kvitteringsbog paa tinget til conferering med amtstue-registeret.
- I 1761 har han været lidt for nævenyttig, og det koster et par bøder paa 10 og 3 rdl. i en sag, der er lidt svær at fortolke, men som tilsyneladende gaar ud paa, at der paa hans foranledning er afholdt en ulovlig auktion af herredsfogden paa en søndag eftermiddag over værdier tilhørende Niels Fallesen paa "Binderupgaard", der paa dette tidspunkt var ved at gaa konkurs, og hvor resultatet blev, at eventuelt indgaaede handler blev annullerede.
Senere faar han en bøde paa 8 sk., fordi han og flere andre Binderup gaardmænd samt mølleren ikke har gidet spilde en hel dag med at tage til Tyrstrup for at svare hr. Bendix Holst af Haderslev "til sin Contraventions- Klage" trods en stævning.

At Hans Jacobsen er en initiativrig landmand viser sig ogsaa gennem hans jordanskaffelser, hvorved han ogsaa kan skaffe sig forpligtede kaadnere:
"Hans Jacobssen at fæste afdøde Lauritz Christensens halve Tofte-Gods, som hannem paa offentlig Auction den 29. Jan. 1766 er bleven tilslagen 16 sk. Givet forhen udi Fæst pro 1765 for 16 sk."
Men han har straks een, der kan overtage toftegodset:
"Christen Jørgensen at fæste bemeldte Hans Jacobsens halve Tofte-Gods efter Kiøbe-Contract de Dato 3. Febr. 1766 16 sk."
Og aaret efter:
"Hans Jacobsen at fæste Thomas Hansen Skrædders halve Toftegods som hannem den 12. Nov. 1767 paa Auction vorden tilslagen. Givet forhen i Fæste af den anden halve Del pro 1766 16 sk."
løvrigt maa han have været temmelig velhavende, for han optræder ofte i Skyld- og Panteprotokollen for Tyrstrup Herred som laangiver og kautionist:
09.04.1737: han paatager sig en kaution for 100 rdl. for et laan, som sognefoged Peder Jacobsen (ikke familie) i Dalby yder til Christian Pedersen i Vonsild
· 28.07.1738: yder han et laan paa 110 rdl. til Hans Jensen Bundgaard i Skartved mod pant i dennes hele ejendomsgaard
· 24.10.1744: han paatager sig en kaution for 100 rdl. for et laan til Bertel Hansen i Binderup ("Binderuplund") fra Erich Michelsen i Siølund
· 23.10.1747: yder han sammen med Ancher Rasmussen paa "Kjellerup" et laan paa 150 rdl. til Nicolaj Hansen Tingleff mod pant i dennes halve gaard i Vonsild og mod kaution af dennes broder, Niels Hansen Tingleff i Vonsild.
· 28.04.1754: yder han et laan paa 200 rdl. til Simon Lauesen mod pant i dennes 1½ fæstegaard i Grønninghoved.
Samme faar et nyt laan paa 200 rdl. 21.7.1766
Samme faar et nyt laan paa 137 rdl. 18.1.1769
· 05.11.1754: noteres han som medformynder for Claus, Ancher Wyfs søn paa Varmark. (Den 19-aarige drengs farfader var født paa "Binderupgaard")
· 01.02.1762: yder han et laan paa 100 rdl. til Jørgen Jørgensen mod pant i dennes toftværgested i Binderup.
Samme faar et yderligere laan paa 52 rdl. 4.2.1762
· 21.03.1762: yder han et laan paa 53 rdl. til skrædderen Thomas Hansen, der har overtaget ovennævnte Jørgen Jørgensens tofteværgested.
Det er dette tofteværgested Hans Jacobsen overtager i sin helhed 1766/67.
· 11.05.1762: noteres han som formynder for Maria, afdøde Ancher Rasmussens udi Binderup ("Kjellerup") efterlevende moderløse datter
· 02.07.1766: paatager han sig en kaution sammen med Marcus Nissen K. ... paa Saattrup for et laan paa 400 rdl. til Morten Nissen K. i Mølbye til4½% i rente og med ½ aars opsigelse
· 16.12.1769: overtager han kautionsforpligtelser efter hans afdøde svigersøn (gaardmand og sognefoged) Nis Lauritzen i Bjert, ligesom han bliver datteren Elses formynder for gaarden.
· 25.04.1770: udsteder han en obligation paa 500 rdl. til datteren Margarethe Hansdatter forfædrene og mødrene arv
· 28.08.1770: udsteder han en obligation paa 40 rdl. til tingskriver Schultz i Simmersted for Maren Maltzers af Binderup (enke efter Baltzer Clausen)
· 31.05.1777: udsteder han en obligation paa 400 rdl. til pastor Hansen i Hejls.
Det er aabenbart ikke alle hans udlaan, der er fundet i Skyld- og Panteprotokollen, for af tingbogen fremgaar 4.4.1755, at han i boet efter afdøde Hans Nissen Dall i Aller har et tilgodehavende paa 100 rdl. i henhold til en obligation af 2.1.1753.
Af forordningen af 29.7.1773 har man landmaalings- og fordelingsinstrumentet over Binderup Vesterskov og Nørremark udregnet baade i quantitet og i bonitet, hvor tønden er beregnet til 320 kvadratroder og roden til 16 fod Hamburger alen.
For Hans Jacobsens ejendomsgrund ser opgørelsen saaledes ud:
Gammelhauge-Skift Qvant. 47613 Taxt 13 Bon. 28691
Skovskift " 41699 " 14 " 23827
Bolbraad Nør Ende " 8271 " 11½ " 5735
Bolbraad Syn. Ende " 7073 " 15 " 7372
Skuds-Røy Nør Ende " 23407 " 10¼ " 18284
Skuds-Røy Syn. Ende " 30131 " 11¼ " 21426
Fosse Krog Nør Ende " 7254 " 12½ " 4643
Fosse Krog Syn. Ende " 9407 " 15 " 5016
Havr-Leider " 13112 " 12½ " 8392
Tørn-Tveed Syn. Ende " 27119 " 10 " 21695
Tørn-Tveed Nør Ende " 20911 " 11½ " 14546
Vester Hviidagger Krog " 16921 " 11 " 12307
Hiortgrav-Agger " 5197 " 14 " 2970
Block-Stykker " 12815 " 11 " 9319
Nør Møldam Agger " 32922 " 11 " 23950
1 stk. af Johan Pedersens Hauge " 2245 " 14 " 1283
Sin Hommel-Gaard " 39388 " 10 " 31509
lalt " 237385
Giver Hans Juhl for grund i Stofholt " 9250
Til veyene " 2475 " 11725
Rest " 225660
Hvilket er 11 rønder 380 alen.
En gammel hauge Stofholt kaldet, hvoraf han bekommer efter quantite 287546 efter taxt 19 til bonitet 121072, svarende til 5 tønder, 7 skip og 752 alen.
Alt i alt omfatter denne deling for ham 16 tønder, 7 skip og 1132 alen.
Men Hans Jacobsen besidder ogsaa kirkejord som omfattes af landmaalingen, nemlig:
Damsted-Skift " 33242 " 20 " 13296
Hommel Sieg " 61567 " 24 " 20522
Skuds-Røy Nør Ende " 7385 " 10¼ " 5678
Skuds-Røy Syn. Ende " 12647 " 11¼ " 8994
Fosse-Krog Nør Ende " 7844 " 12½ " 5019
Fosse-Krog Syn. Ende " 8027 " 15 " 4282
Liden Stofholt-Krog " 6464 " 10½ " 4925
Brend-Eng " 8368 " 13 " 5149
Tørn-Tveed Syn. Ende " 21907 " 10 " 17558
Østre Hviidagger-Krog " 11081 " 12 " 7388
Hiortgrav-Agger " 6685 " 14 " 3819
Nør Møldam-Agger " 9646 " 11 " 7014
Syn. Møldam- Agger " 14315 " 10¾ " 10652
Block Stykker " 3815 " 11 " 2274
2 srk. i Jes Pedersens Hviidagger-Krog " 31218 " 11 "21359
laIt " 138429
Fragaar til veyene " 2909
Rest " 135520
svarende til 6 tønder, 4 skip og 2400 alen.
Hertil kommer en gammel hauge Kircke Toft kaldet: pløjejord af bonitet 35033 alen og
enge bund af bonitet 6422 alen, svarende til 2 tønder og 495 alen.
Alt ialt omfatter kirkejordsdelingen for ham 8 tønder 5 skip og 335 alen.

Efter 43 aars ægteskab dør hustruen, Elsa Nisdatter, 10.5.1776 65 aar gammel, og 29.3.1782 dør Hans Jacobsen 71 aar gammel.
Det var selvfølgelig meningen, at den eneste overlevende søn, den yngste søn Hans Hansen, skulle overtage gaarden, men 26 aar gammel dør han 12.6.1781. Den tilbageblevne ugifte datter, den 29-aarige Chrestin Hansdatter bliver derefter kun 1 maaned efter hastegift med den 3 aar yngre Hans Fallsen, eneste søn i en stor søskendeflok paa "Binderupgaard" - men hvad bliver der ikke gjort i en pludselig opstaaet nødsituation.
I ægteskabet fødes 9 børn, hvoraf de 6 naar voksen alder:
1. Elsa Hansdatter (1733-1769), der bliver gift med sognefogden i Bjert, gaardmand Nis Lauritzen
2. Niels Hansen (1735-1757), der dør ugift hjemme paa gaarden
3. Elsbe Hansdatter (1739-1782), der bliver gift i Aller med gaardmanden Claus Mortensen Schrøder
4. Anna Margrethe Hansdatter (1743-1804), der bliver gift i Agtyrup med gaardmanden Hans Jensen
5. Chrestin Hansdatter (1752-1825), der bliver gift med Hans Fallsen fra "Binderupgaard", og som overtager hendes fødegaard
6. Hans Hansen (1755-1781), der dør ugift hjemme paa gaarden
---
På denne måde glider Dalagergaard igen ud af Kirsten Munchs slægt.
(Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående der er taget fra hans bog 'Gårdene i landsbyen Binderup')

Død:
Side 163+164.
Hans Jacobsen, gårdmand i Binderup, ægte søn af fordum Jacob Lassen og fordum Else Peders, født sammesteds 1711 den 10. maj, begav sig i ægteskab 1733 den 11. juni med fordum Elsa, Niels Lauritzens datter fra Frørup, efterlader af samme ægteskab tvende døtre:
1. Margaretha, gift med Hans Jensen, gårdmand i Agtrup.
2. Kiestin eller Kierstina, gift med Hans Fallsen, gårdmand i Binderup.
Efter en datter, Elsa, Nis Lauritzens i Agtrup, 3 døtre 1. Elsa, gift med Paul Hansen, gårdmand i Skibelund i Stenderup Sogn, 2. Elisabeth og 3. Bodild Marie, begge ugift.
Efter en datter Elsabe, Claus Mortensen sognefogeds hustru i Aller, en søn Hans og en datter Woldborg, begge ugift.
72 år - 6 uger, begravet i kirken.

(Tak til Aage og Birthe Clausen for transskriptionen)

Hans blev gift med Elsa Nielsdatter den 11 jun. 1733 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Elsa (datter af Niels Lauritzen og Elsabe) blev født i 1711 i Frørup sogn, Haderslev amt; døde den 10 maj 1776 i Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 15 maj 1776 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Hans Jacobsen og Elsa Nisdatter

Notater:

Historie:
Hans Jacobsen blev født paa "Dalagergaard" i november 1711 og døbt den 10. 22 aar gammel blev han 11.6.1733 gift med den jævnaldrende Elsa Nisdatter, der var født 1711 i Frørup i Frørup sogn som datter af gaardmand Nis Lauritzen og hustru Elsabe.

Han har sandsynligvis overtaget sin fødegaard efter stedfaderen, da han i 1733 bliver gift. For at fejre begivenhederne holder han en stor julestue i 1733, der sker blot det, at han har inviteret lidt for mange gæster, og han faar derfor en bøde paa 4 sk.

Og det bliver ikke første gang, han faar en bøde:
- 10.11.1750 er han ikke mødt paa Tyrstrup Herredsting, hvor han skulle sidde og være tingfører sammen med Jens Hansen ("Thors"), Anders Pedersen ("Egelund"), Ancher Rasmussen ("Kjellerup") og Bertel Hansen ("Binderuplund"), "hvorfor Kongel. Brøde imod dennem ere udskrevet a 4 sk."
- Senere en bøde paa 4 sk. for ikke at have indleveret sin kvitteringsbog paa tinget til conferering med amtstue-registeret.
- I 1761 har han været lidt for nævenyttig, og det koster et par bøder paa 10 og 3 rdl. i en sag, der er lidt svær at fortolke, men som tilsyneladende gaar ud paa, at der paa hans foranledning er afholdt en ulovlig auktion af herredsfogden paa en søndag eftermiddag over værdier tilhørende Niels Fallesen paa "Binderupgaard", der paa dette tidspunkt var ved at gaa konkurs, og hvor resultatet blev, at eventuelt indgaaede handler blev annullerede.
Senere faar han en bøde paa 8 sk., fordi han og flere andre Binderup gaardmænd samt mølleren ikke har gidet spilde en hel dag med at tage til Tyrstrup for at svare hr. Bendix Holst af Haderslev "til sin Contraventions- Klage" trods en stævning.

At Hans Jacobsen er en initiativrig landmand viser sig ogsaa gennem hans jordanskaffelser, hvorved han ogsaa kan skaffe sig forpligtede kaadnere:
"Hans Jacobssen at fæste afdøde Lauritz Christensens halve Tofte-Gods, som hannem paa offentlig Auction den 29. Jan. 1766 er bleven tilslagen 16 sk. Givet forhen udi Fæst pro 1765 for 16 sk."
Men han har straks een, der kan overtage toftegodset:
"Christen Jørgensen at fæste bemeldte Hans Jacobsens halve Tofte-Gods efter Kiøbe-Contract de Dato 3. Febr. 1766 16 sk."
Og aaret efter:
"Hans Jacobsen at fæste Thomas Hansen Skrædders halve Toftegods som hannem den 12. Nov. 1767 paa Auction vorden tilslagen. Givet forhen i Fæste af den anden halve Del pro 1766 16 sk."
løvrigt maa han have været temmelig velhavende, for han optræder ofte i Skyld- og Panteprotokollen for Tyrstrup Herred som laangiver og kautionist:
09.04.1737: han paatager sig en kaution for 100 rdl. for et laan, som sognefoged Peder Jacobsen (ikke familie) i Dalby yder til Christian Pedersen i Vonsild
· 28.07.1738: yder han et laan paa 110 rdl. til Hans Jensen Bundgaard i Skartved mod pant i dennes hele ejendomsgaard
· 24.10.1744: han paatager sig en kaution for 100 rdl. for et laan til Bertel Hansen i Binderup ("Binderuplund") fra Erich Michelsen i Siølund
· 23.10.1747: yder han sammen med Ancher Rasmussen paa "Kjellerup" et laan paa 150 rdl. til Nicolaj Hansen Tingleff mod pant i dennes halve gaard i Vonsild og mod kaution af dennes broder, Niels Hansen Tingleff i Vonsild.
· 28.04.1754: yder han et laan paa 200 rdl. til Simon Lauesen mod pant i dennes 1½ fæstegaard i Grønninghoved.
Samme faar et nyt laan paa 200 rdl. 21.7.1766
Samme faar et nyt laan paa 137 rdl. 18.1.1769
· 05.11.1754: noteres han som medformynder for Claus, Ancher Wyfs søn paa Varmark. (Den 19-aarige drengs farfader var født paa "Binderupgaard")
· 01.02.1762: yder han et laan paa 100 rdl. til Jørgen Jørgensen mod pant i dennes toftværgested i Binderup.
Samme faar et yderligere laan paa 52 rdl. 4.2.1762
· 21.03.1762: yder han et laan paa 53 rdl. til skrædderen Thomas Hansen, der har overtaget ovennævnte Jørgen Jørgensens tofteværgested.
Det er dette tofteværgested Hans Jacobsen overtager i sin helhed 1766/67.
· 11.05.1762: noteres han som formynder for Maria, afdøde Ancher Rasmussens udi Binderup ("Kjellerup") efterlevende moderløse datter
· 02.07.1766: paatager han sig en kaution sammen med Marcus Nissen K. ... paa Saattrup for et laan paa 400 rdl. til Morten Nissen K. i Mølbye til4½% i rente og med ½ aars opsigelse
· 16.12.1769: overtager han kautionsforpligtelser efter hans afdøde svigersøn (gaardmand og sognefoged) Nis Lauritzen i Bjert, ligesom han bliver datteren Elses formynder for gaarden.
· 25.04.1770: udsteder han en obligation paa 500 rdl. til datteren Margarethe Hansdatter forfædrene og mødrene arv
· 28.08.1770: udsteder han en obligation paa 40 rdl. til tingskriver Schultz i Simmersted for Maren Maltzers af Binderup (enke efter Baltzer Clausen)
· 31.05.1777: udsteder han en obligation paa 400 rdl. til pastor Hansen i Hejls.
Det er aabenbart ikke alle hans udlaan, der er fundet i Skyld- og Panteprotokollen, for af tingbogen fremgaar 4.4.1755, at han i boet efter afdøde Hans Nissen Dall i Aller har et tilgodehavende paa 100 rdl. i henhold til en obligation af 2.1.1753.
Af forordningen af 29.7.1773 har man landmaalings- og fordelingsinstrumentet over Binderup Vesterskov og Nørremark udregnet baade i quantitet og i bonitet, hvor tønden er beregnet til 320 kvadratroder og roden til 16 fod Hamburger alen.
For Hans Jacobsens ejendomsgrund ser opgørelsen saaledes ud:
Gammelhauge-Skift Qvant. 47613 Taxt 13 Bon. 28691
Skovskift " 41699 " 14 " 23827
Bolbraad Nør Ende " 8271 " 11½ " 5735
Bolbraad Syn. Ende " 7073 " 15 " 7372
Skuds-Røy Nør Ende " 23407 " 10¼ " 18284
Skuds-Røy Syn. Ende " 30131 " 11¼ " 21426
Fosse Krog Nør Ende " 7254 " 12½ " 4643
Fosse Krog Syn. Ende " 9407 " 15 " 5016
Havr-Leider " 13112 " 12½ " 8392
Tørn-Tveed Syn. Ende " 27119 " 10 " 21695
Tørn-Tveed Nør Ende " 20911 " 11½ " 14546
Vester Hviidagger Krog " 16921 " 11 " 12307
Hiortgrav-Agger " 5197 " 14 " 2970
Block-Stykker " 12815 " 11 " 9319
Nør Møldam Agger " 32922 " 11 " 23950
1 stk. af Johan Pedersens Hauge " 2245 " 14 " 1283
Sin Hommel-Gaard " 39388 " 10 " 31509
lalt " 237385
Giver Hans Juhl for grund i Stofholt " 9250
Til veyene " 2475 " 11725
Rest " 225660
Hvilket er 11 rønder 380 alen.
En gammel hauge Stofholt kaldet, hvoraf han bekommer efter quantite 287546 efter taxt 19 til bonitet 121072, svarende til 5 tønder, 7 skip og 752 alen.
Alt i alt omfatter denne deling for ham 16 tønder, 7 skip og 1132 alen.
Men Hans Jacobsen besidder ogsaa kirkejord som omfattes af landmaalingen, nemlig:
Damsted-Skift " 33242 " 20 " 13296
Hommel Sieg " 61567 " 24 " 20522
Skuds-Røy Nør Ende " 7385 " 10¼ " 5678
Skuds-Røy Syn. Ende " 12647 " 11¼ " 8994
Fosse-Krog Nør Ende " 7844 " 12½ " 5019
Fosse-Krog Syn. Ende " 8027 " 15 " 4282
Liden Stofholt-Krog " 6464 " 10½ " 4925
Brend-Eng " 8368 " 13 " 5149
Tørn-Tveed Syn. Ende " 21907 " 10 " 17558
Østre Hviidagger-Krog " 11081 " 12 " 7388
Hiortgrav-Agger " 6685 " 14 " 3819
Nør Møldam-Agger " 9646 " 11 " 7014
Syn. Møldam- Agger " 14315 " 10¾ " 10652
Block Stykker " 3815 " 11 " 2274
2 srk. i Jes Pedersens Hviidagger-Krog " 31218 " 11 "21359
laIt " 138429
Fragaar til veyene " 2909
Rest " 135520
svarende til 6 tønder, 4 skip og 2400 alen.
Hertil kommer en gammel hauge Kircke Toft kaldet: pløjejord af bonitet 35033 alen og
enge bund af bonitet 6422 alen, svarende til 2 tønder og 495 alen.
Alt ialt omfatter kirkejordsdelingen for ham 8 tønder 5 skip og 335 alen.

Efter 43 aars ægteskab dør hustruen, Elsa Nisdatter, 10.5.1776 65 aar gammel, og 29.3.1782 dør Hans Jacobsen 71 aar gammel.
Det var selvfølgelig meningen, at den eneste overlevende søn, den yngste søn Hans Hansen, skulle overtage gaarden, men 26 aar gammel dør han 12.6.1781. Den tilbageblevne ugifte datter, den 29-aarige Chrestin Hansdatter bliver derefter kun 1 maaned efter hastegift med den 3 aar yngre Hans Fallsen, eneste søn i en stor søskendeflok paa "Binderupgaard" - men hvad bliver der ikke gjort i en pludselig opstaaet nødsituation.
I ægteskabet fødes 9 børn, hvoraf de 6 naar voksen alder:
1. Elsa Hansdatter (1733-1769), der bliver gift med sognefogden i Bjert, gaardmand Nis Lauritzen
2. Niels Hansen (1735-1757), der dør ugift hjemme paa gaarden
3. Elsbe Hansdatter (1739-1782), der bliver gift i Aller med gaardmanden Claus Mortensen Schrøder
4. Anna Margrethe Hansdatter (1743-1804), der bliver gift i Agtyrup med gaardmanden Hans Jensen
5. Chrestin Hansdatter (1752-1825), der bliver gift med Hans Fallsen fra "Binderupgaard", og som overtager hendes fødegaard
6. Hans Hansen (1755-1781), der dør ugift hjemme paa gaarden
---
På denne måde glider Dalagergaard igen ud af Kirsten Munchs slægt.
(Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående der er taget fra hans bog 'Gårdene i landsbyen Binderup')

Død:
Side 150. Elsa, Hans Jacobsens, gårdmands hustru i Binderup, født i Frørup 1711. Faderen fordum Niels Lauritzen og moderen fordum Elsabe. Gift 1733 med Hans Jacobsen i Binderup, kirkeværge til Bjert Kirke, efterlader 4 børn:
En søn Hans, ugift.
3 døtre:
1. Elsabe, Claus Mortensens hustru i Aller.
2. Margaretha, Hans Jensens hustru i Agtrup.
3. Kirstine, ugift.
Efter hendes datter Elsa, fordum Nis Laudsen, sognefogeds hustru i Agtrup, en søn Lars og 3 døtre: 1. Elsa, Paul Hansens hustru i Stenderupskov, 2. Marie Elisabeth og 3. Bodild Marie, begge i ugift stand. Hendes alder 65 år, begravet i kirken.


(Tak til Aage og Birthe Clausen for transskriptionen)

Notater:

Gift:
Side 56 i kirkebog

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Gårdmand, sognefoged og sandemand i Agtrup
• Historie: Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Bodel Rasmusdatter og Nes Lauritzen
• Besidder gården: til 1713, Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt

Notater:

Fødsel:
De forskellige som har forsket i Nes har angivet fødselsår til enten 1648 eller 1652.

Historie:
Bodel Rasmusdatter Arnkiel er født i 1673 på forældrenes frigård i Stubbum ved Haderslev. Hendes far var Rasmus Jørgensen (også med slægtsnavnet Arnkiel), der var født i Toldsted som søn af den berømte tolderslægt, Arnkielerne.
Bodel må have haft visse forbindelser nordpå, for i 1691 blev hun som kun 18- årig gift med Nis Lauertzen fra Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Vielsen stod i Sdr. Bjert kirke, og parret flyttede derefter til Agtrup, hvor de havde en gård.
Bebyggelsen Agtrup var allerede nævnt i kilder fra 1231 som Aghthorp, og den lå (og ligger) lige nord for byen Sdr. Bjert i et område med gode, lermuldede jorder syd for Kolding Fjord. I dag er Agtrup og Sdr. Bjert næsten sammenvoksede. I disse sogne syd for Kolding var gårdenes størrelse over gennemsnittet med lange og velformede stuehuse. Det skyldtes formodentligt, at egnen ingen store godser havde. En del af jorden var til gengæld ejet af kronen, der havde udstykket jorden i kongelige fæstegårde.
Nis Lauertzen var født i 1652 i Agtrup, og han var således omkring 39 år da han blev gift med den noget yngre Bodel Rasmusdatter Arnkiel. Om han havde gjort den unge Bodel gravid inden giftermålet kan ikke siges med sikkerhed, men den ældste søn, Lauritz Nissen, blev i hvert fald født i 1692, samme år som ægteskabet blev indgået.
Foruden at være gårdmand var Nis Lauertzen også sandemand og sognefoged i Agtrup. En sandemand havde til opgave at møde på tinget ved kriminelle sager og give vidne - altså "sige sandheden".
Fra ægteskabet mellem Nis Lauertzen og Bodel Rasmusdatter Arnkiel kendes fire børn. Den ældste søn blev født i 1692 i Agtrup, og han blev navngivet Lauritz Nissen, formodentlig efter farfaderen.
De øvrige tre børn var datteren Maren Nisdatter, født omkring 1693 og gift med gårdmand Jens Jensen på Fænø, sønnen Rasmus Nissen, der døde ugift i 1731 og endelig datteren Karen Nisdatter fra omkring 1697, der i 1724 blev gift med gårdmand Søren Nissen fra Taps sogn. De blev alle født i Agtrup i Sdr. Bjert.
Af forældrene døde Nis Lauertzen først, nemlig i februar 1713, ca. 60 år gammel. Han efterlod sig børnene og sin hustru Bodel, der jo var noget yngre. Hun levede til oktober 1735, hvor hun døde 62 år gammel.
Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det.
Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården".

Besidder gården:
Nedlagt gård i Agtrup:

Nr. 19 var dels en ejendoms- og dels en fæstegård på 126 sl. td.ld. og lå nabo til nr. 18.

Nis Lauritzen blev født på gården 1648 og levede der til 1713. (Hans kone hed Karen og døde 1703?).
Deres søn, Lauritz Nissen, blev 1719 gift med Maren, datter af Nis Gregersen i Åstorp, Taps Sogn. Lauritz Nissen var sognefoged fra 1733 til sin død 1747.

Deres søn, Nis Lauritzen, var gift med Elsa, Hans Jacobsens datter fra Dalagergård. Han fulgte faderen både som gårdejer og som sognefoged. Han døde 1768, kun 46 år gammel.

Død:
Side 118, Nes Lauritzen af Agtrup, 61 år

Nis blev gift med Bodel Rasmusdatter Arnkiel i 1691 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Bodel (datter af Rasmus Jørgensen Arnkiel og Anne Iversdatter) blev født i mar. 1673 i Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; døde den 18 okt. 1735 i Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet i okt. 1735 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Bodel Rasmusdatter og Nes Lauritzen

Notater:

Bodel Rasmusdatter Arnkiel er født i 1673 på forældrenes frigård i Stubbum ved Haderslev. Hendes far var Rasmus Jørgensen (også med slægtsnavnet Arnkiel), der var født i Toldsted som søn af den berømte tolderslægt, Arnkielerne.

Bodel må have haft visse forbindelser nordpå, for i 1691 blev hun som kun 18- årig gift med Nis Lauertzen fra Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Vielsen stod i Sdr. Bjert kirke, og parret flyttede derefter til Agtrup, hvor de havde en gård.

Historie:
Bodel Rasmusdatter Arnkiel er født i 1673 på forældrenes frigård i Stubbum ved Haderslev. Hendes far var Rasmus Jørgensen (også med slægtsnavnet Arnkiel), der var født i Toldsted som søn af den berømte tolderslægt, Arnkielerne.
Bodel må have haft visse forbindelser nordpå, for i 1691 blev hun som kun 18- årig gift med Nis Lauertzen fra Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Vielsen stod i Sdr. Bjert kirke, og parret flyttede derefter til Agtrup, hvor de havde en gård.
Bebyggelsen Agtrup var allerede nævnt i kilder fra 1231 som Aghthorp, og den lå (og ligger) lige nord for byen Sdr. Bjert i et område med gode, lermuldede jorder syd for Kolding Fjord. I dag er Agtrup og Sdr. Bjert næsten sammenvoksede. I disse sogne syd for Kolding var gårdenes størrelse over gennemsnittet med lange og velformede stuehuse. Det skyldtes formodentligt, at egnen ingen store godser havde. En del af jorden var til gengæld ejet af kronen, der havde udstykket jorden i kongelige fæstegårde.
Nis Lauertzen var født i 1652 i Agtrup, og han var således omkring 39 år da han blev gift med den noget yngre Bodel Rasmusdatter Arnkiel. Om han havde gjort den unge Bodel gravid inden giftermålet kan ikke siges med sikkerhed, men den ældste søn, Lauritz Nissen, blev i hvert fald født i 1692, samme år som ægteskabet blev indgået.
Foruden at være gårdmand var Nis Lauertzen også sandemand og sognefoged i Agtrup. En sandemand havde til opgave at møde på tinget ved kriminelle sager og give vidne - altså "sige sandheden".
Fra ægteskabet mellem Nis Lauertzen og Bodel Rasmusdatter Arnkiel kendes fire børn. Den ældste søn blev født i 1692 i Agtrup, og han blev navngivet Lauritz Nissen, formodentlig efter farfaderen.
De øvrige tre børn var datteren Maren Nisdatter, født omkring 1693 og gift med gårdmand Jens Jensen på Fænø, sønnen Rasmus Nissen, der døde ugift i 1731 og endelig datteren Karen Nisdatter fra omkring 1697, der i 1724 blev gift med gårdmand Søren Nissen fra Taps sogn. De blev alle født i Agtrup i Sdr. Bjert.
Af forældrene døde Nis Lauertzen først, nemlig i februar 1713, ca. 60 år gammel. Han efterlod sig børnene og sin hustru Bodel, der jo var noget yngre. Hun levede til oktober 1735, hvor hun døde 62 år gammel.
Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det.
Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården".

Død:
Side 79: Salig Ns Lauritzens hustru, Agtrup, 62 år

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Notater:

Angivet i kirkebogen ved datterens død i 1786

Fødsel:
Datter født 1704

Nis blev gift med Maren den Ja, dato ukendt. Maren blev født cirka 1680; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Angivet i kirkebogen ved datterens død i 1786

Fødsel:
Datteren født 1704

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Elsabe og hendes 3 ægtemænd
• Besidder gården: 1707 til 1721, Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt

Notater:

Gårdmand på Dalagergård i Binderup, Sønder Bjert Sogn, fra 1707.
Information fra Aage og Birthe Clausen

Historie:
(Dette er historien om hvordan Dalagergaard kommer ind i Kirsten Munchs slægt)
Den 8. ejer af Dalagergaard er Jens Christensen
Jens optræder første gang i amtets regnskaber i 1671, idet han sammen med Hans Olufsen paa den anden halvdel af helgaarden skal erlægge 16 rdl 12 mark i "Dienstgeld".
At gaarden ikke er helt restitueret efter krigen, og at der ikke er kommet helt orden paa økonomien, synes at fremgaa af amtsregnskabernes restanceregistre, der for 1672 viser, at han skylder et halvt svin og 32 mark, og at han for 1674 /7 5 skylder 2 høner.
Men det synes ogsaa at fremgaa, at han er en driftig mand som faderen med eksport af he s te, idet toldregnskaberne for Haderslev viser:
17.08.1678 11 heste 5 mark 6 sk.
21.03.1679 13 heste 6 mark 6 sk.
21.08.16 7 9 1 hest 6 sk.
21.08.1679 8 stude 4 mark
06.07.1685 2 heste 1 mark
15.3.1688 2 heste 1 mark
05.07.1688 2 heste 1 mark

Det ser altsaa ud til, at han over aarene har været i stand til at genopbygge sin gaard, siden han som ca. 21-aarig overtog den.
Hvad der har været af tid til ægteskab, vides ikke, men den kendte del af hans ægteskabelige karriere er u s andsynlig kort: den 30.12.1704 vies han til Elsabe Hansdatter. Han dør et par dage efter og begraves 4.1.1705. Trolovelsen f remgaar ikke af kirkebogen for Sdr. Bjert , saa hun maa komme ude fra, og det er ikke utænkeligt, at hun kommer fra Haderslev-kanten - han er jo kommet en del i Haderslev takket været sine hestedrifter - og hendes næste ægtefælle er derfra. Ved vielsen maa han have været ca. 55 aar gammel, og hun var 35 aar yngre.
Men de maa have kendt hinanden særdeles godt før vielsen, for den 30.7.1705 føder enken hans søn, som dog dør et halvt aar senere.
Iflg. Stoleregisteret for Sdr. Bjert kirke i 1680 havde mændene paa "Dalagergaard " 2 pladser paa 6. række i kirkens sønder side begyndende mod prædikestolen, mens kvinderne havde 2 pladser paa ll. række i kirkens nørre side fra alteret.
Efter Jens Christensens død i januar 1705 overtager den 20-aarige Else Hansdatter styret af gaarden, men kun i 2 aar, idet hun 24.2.1707 bliver trolovet med den 4 aar ældre Jacob Lassen fra Haderslev.
Den 9. ejer af Dalagergaard er Jacob Lassen
7.6.1707 vies Jacob Lassen til Jens 's 22-aarige enke, Else Hansdatter. Hvem og hvad han er, ved man ikke , men det er i betragtning af hans handlemaade ikke utænkeligt, at han har beskæftiget sig med kreaturhandel og her har øjnet en mulighed for at skabe sig en blomstrende fremtid.
Naar denne mulighed antydes, skyldes det, at det af toldregnskaberne for Toldsted ved Aabenraa fremgaar, at han med udgangspunkt i Hadersleveksporterer 30 "Ochsen" den 11.4.1708 - altsaa ca. 3/4 aar efter, at han har overtaget "Dalagergaard", hvilket vil sige, at grundlaget for denne studehandel maa være lagt i forvejen af Jens Christensen.
Iflg. Magazin Korn Register af 1709 skal han aflevere 6 skæpper havre og 6 skæpper andet korn, og iflg. jordebogen af 1716 staar han som besidder af gaarden. Gaarden er beskrevet af Landkommissionen , der blev nedsat til at beskrive gaardene i Haderslev Amt 1708-10:
Jacob Lassen, ½ gaard, 3 otting, 3/4 plov. Bonden har endnu ikke skøde, er ellers anno 1707 kommet dertil.
Bygningerne bestaar af 14 fag stuehus og 42 fag lade.
Udsæd af: rug 5 tdr. 5 skp. , byg 7 tdr. 4 skp., havre 3 tdr. 3 skp. og boghvede 4Y2 skp. Af havren er medregnet 2 tdr. paa Skartved Mark.
Høindvinding: 30 læs
Græsning i Kokobbelet 15 stk. kvæg
I Strandskoven 15 stk. kvæg
Paa fælles agre 3 stk. kvæg
Paa Lundsmark 3 stk. Kvæg
Paa Nordre Mark 1/3 stk. kvæg
Har for tiden: 8 køer, 6 stude, 11 stk. ungkræ, 6 aarskalve, 7 faar, 5 heste og 4 føl.
Skoven er i god stand.
Ejeren har fra et landbo el i Bjert, hvor der boer 2 (pensions- )folk aarligt 8 rdl. - her er ogsaa en kro.
Landgilde og tjeneste 12 rdl. 44 s k. 3 øre
Contribution 18 rdl. 24 s k.
Magasin Kornpenge 2 rdl. 1 s k.
Restanter privat gæld:
Hans Riis for en tjenestekarl 28 rdl.
Til sin forgænger Jens Christensens mor 300 rdl.
Endnu gives der her aftægt saa længe hun forbliver hos ham. Men maa hun ønske at bo andet sted, skal han paa livstid give hende 24 rdl. aarlig.
Tiende: rug 3 traver, byg 4 traver 12 neg, havre 5 traver 16 neg og boghvede 12 neg.
Præsten og degnen gebyr for 3 otting og endvidere for ½ gaard.
Ovennævnte Jens Christensens mor, Maren Jepsdatter, dør i juli 1712.
Kun 40 aar gammel dør Jacob Lassen i april 1721 og begraves 1.5. I ægteskabet med enken Elsabe Hansdatter fødes ialt 7 børn, hvoraf dog kun de 3 naar vok s en alder:
1. Hans Jacobsen (1711 - 1782), der senere overtager fødegaarden og bliver gift med Elsa
Nisdatter fra Frørup sogn
2. Anna Margreth Jacobsdatter (1715- ? ), hvis skæbne er ukendt
3. Marie Lisbeth Jacobsdatter (1719 - 1753) , der bliver gift med Ancher Rasmussen Taarning paa nabogaarden "Kjellerup"
Som enke for anden gang overtager Elsabe Hansdatter driften af gaarden, men i 1723 bliver hun gift for tredie gang, nu med den 33-aarige Nis Rasmussen Taarning , der var født paa nabogaarden "Kjellerup".
Den 10. ejer af Dalagergaard er Nis Rasmussen Taarning
Nis Rasmussen Taarning var født 1690 paa "Kjellerup" som søn af gaardmand Rasmus Nissen Taarning og hustru, Johanne Jensdatter (fra "Binderupgaard"). 33 aar gammel troloves han 7.10.1723 med den 5 aar ældre enke, Elsabe Hansdatter, paa "Dalagergaard", og 11.11. bliver de viet - sandsynligvis paa betingelse af, at sønnen Hans Jacobsen ved myndighedsalders indtræden kan overtage sin fødegaard.
Af Skyld- og Panteprotokollen for Tyrstrup Herred fremgaar det allerede under 23.7.1722, at der efter ansøgning af herredsfoged Schumacher i henhold til contract paa Nis Rasmussens gaard tillægges hans stifbørn: sønnen Hans Jacobsen 1000 mark og døtrene Anna Margrethe og Maria Elisabeth hver 500 mark. Saa det vider, at inden en lovformelig trolovelse kan iværksættes, er der mange juridiske problemer der lige skal løses og falde paa plads (Den nævnte Marie Elisabeth bliver for øvrigt senere gift med Nis yngre broder).
8.1.1730 udlaaner Nis Rasmussen i Binderup 96 rdl. til Claus Hansen Tinglef i Vonsild mod pant i den Hans Nissen Tinglef tilhørende gaard i Vonsild. Dette bekræftes iøvrigt 12.2.1731.
I 1748 er Nis omtalt i Brøderegisteret, men det er efter han er fratraadt styret af "Dalagergaard": "Nis Rasmussen er ej mødt efter Stevnings Indhold at anføre .... udi den imellem hannem og Hans Hansen senior i Stenderup værende stridige Gældssag", hvor han maa bøde 4 sk.
(Hans Hansen sen. er gift med hans yngre søster, Karen Rasmusdatter Taarning).
Det vides ikke med sikkerhed, hvornaar det egentlige styre af gaarden overgaar til Hans Jacobsen. Det kan være, da dennes moder dør i juni 1731, eller da Hans bliver gift i 1733. Men allerede før 1728 har Nis af sin fader faaet overdraget den gaard i Binderup, som havde tilhørt Balzer Pedersen og derefter dennes svigersøn, Hans Christensen, der ikke kunne klare deres økonomiske forpligtelser, og hvor Rasmus Taarning derefter havde overtaget gaarden.
I ægteskabet med Elsabe fødes et barn:
1. Inger Christine Nisdatter Taarning (1726- ?), der bliver gift med skovfoged Erich Erichsen i "Stangmoseled"
---
Tak for Ole Henrik Toftegaard for ovenstående. Hvis man vil vide mere om ejerne på Dalagergaard henvises til Oles bog 'Gårdene i landsbyen Binderup'.
Ejere af Dalagergaard er jvf. Ole:
1. Eschel Juel nævnt 1513
2. Simon Juel nævnt 1542
3 . Peder Juel nævnt 1564
4. Hans Tøgesen nævnt 1596
5. Hans Sørensen nævnt 161 7
6. Christen Trueisen nævnt 1632
7. Tomas Kielsen nævnt 1669
8. Jens Christensen (1650 - 1 7 05), ejer 16 7 1 - 1 7 05
9. Jacob Lassen (1681-1721), ejer 1 7 0 7 - 1721
10 . Nis Rasmussen Taarning (1690-1762), ejer 1 7 23 - 1733
11. Hans Jacobsen (1711-1782), ejer 1 7 33 - 1781
12. Hans Fallsen (1755 - 1823), ejer 1 7 81 - 1823
13. Hans Hansen Jacobsen (1782-1871), ejer 1823 - 1828
14. Jørgen Pedersen Lollik (1 7 93-1864), ejer 1828 - 1864
15. Gyde Marie Uldall (1803-1871), ejer 1864 - 18 7 1
16. Peter Hansen Petersen (1847-1885), ejer 18 7 1 - 1885
1 7 . Anne Kirstine Rudbeck (1847 - 1919), ejer 1885 - 1919
18. Theodor Høhling (184 7- 1900), ejer 1889 - 1900
19. Johan Peter Ziska (1891-1941), ejer 1920 - 1941
20. Ellen Agerschou Pedersen (1905-197 7 ), ejer 1941 - 1972
21. Peter Andreas Rann (1909-1979), 1943 - 1972
22. Jørgen Erik Ziska (1938 - ), ejer fra 1972

Jacob blev gift med Elsabe Hansdatter den 7 jun. 1707 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Elsabe blev født cirka 1685; døde i 1731 i Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Dalagergaard, Binderup
• Historie: Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Elsabe og hendes 3 ægtemænd
• Besidder gården: fra 1705 til 1707, Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt
• Besidder gården: fra 1721 til 1723, Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt

Notater:

Historie:
(Dette er historien om hvordan Dalagergaard kommer ind i Kirsten Munchs slægt)
Den 8. ejer af Dalagergaard er Jens Christensen
Jens optræder første gang i amtets regnskaber i 1671, idet han sammen med Hans Olufsen paa den anden halvdel af helgaarden skal erlægge 16 rdl 12 mark i "Dienstgeld".
At gaarden ikke er helt restitueret efter krigen, og at der ikke er kommet helt orden paa økonomien, synes at fremgaa af amtsregnskabernes restanceregistre, der for 1672 viser, at han skylder et halvt svin og 32 mark, og at han for 1674 /7 5 skylder 2 høner.
Men det synes ogsaa at fremgaa, at han er en driftig mand som faderen med eksport af he s te, idet toldregnskaberne for Haderslev viser:
17.08.1678 11 heste 5 mark 6 sk.
21.03.1679 13 heste 6 mark 6 sk.
21.08.16 7 9 1 hest 6 sk.
21.08.1679 8 stude 4 mark
06.07.1685 2 heste 1 mark
15.3.1688 2 heste 1 mark
05.07.1688 2 heste 1 mark

Det ser altsaa ud til, at han over aarene har været i stand til at genopbygge sin gaard, siden han som ca. 21-aarig overtog den.
Hvad der har været af tid til ægteskab, vides ikke, men den kendte del af hans ægteskabelige karriere er u s andsynlig kort: den 30.12.1704 vies han til Elsabe Hansdatter. Han dør et par dage efter og begraves 4.1.1705. Trolovelsen f remgaar ikke af kirkebogen for Sdr. Bjert , saa hun maa komme ude fra, og det er ikke utænkeligt, at hun kommer fra Haderslev-kanten - han er jo kommet en del i Haderslev takket været sine hestedrifter - og hendes næste ægtefælle er derfra. Ved vielsen maa han have været ca. 55 aar gammel, og hun var 35 aar yngre.
Men de maa have kendt hinanden særdeles godt før vielsen, for den 30.7.1705 føder enken hans søn, som dog dør et halvt aar senere.
Iflg. Stoleregisteret for Sdr. Bjert kirke i 1680 havde mændene paa "Dalagergaard " 2 pladser paa 6. række i kirkens sønder side begyndende mod prædikestolen, mens kvinderne havde 2 pladser paa ll. række i kirkens nørre side fra alteret.
Efter Jens Christensens død i januar 1705 overtager den 20-aarige Else Hansdatter styret af gaarden, men kun i 2 aar, idet hun 24.2.1707 bliver trolovet med den 4 aar ældre Jacob Lassen fra Haderslev.
Den 9. ejer af Dalagergaard er Jacob Lassen
7.6.1707 vies Jacob Lassen til Jens 's 22-aarige enke, Else Hansdatter. Hvem og hvad han er, ved man ikke , men det er i betragtning af hans handlemaade ikke utænkeligt, at han har beskæftiget sig med kreaturhandel og her har øjnet en mulighed for at skabe sig en blomstrende fremtid.
Naar denne mulighed antydes, skyldes det, at det af toldregnskaberne for Toldsted ved Aabenraa fremgaar, at han med udgangspunkt i Hadersleveksporterer 30 "Ochsen" den 11.4.1708 - altsaa ca. 3/4 aar efter, at han har overtaget "Dalagergaard", hvilket vil sige, at grundlaget for denne studehandel maa være lagt i forvejen af Jens Christensen.
Iflg. Magazin Korn Register af 1709 skal han aflevere 6 skæpper havre og 6 skæpper andet korn, og iflg. jordebogen af 1716 staar han som besidder af gaarden. Gaarden er beskrevet af Landkommissionen , der blev nedsat til at beskrive gaardene i Haderslev Amt 1708-10:
Jacob Lassen, ½ gaard, 3 otting, 3/4 plov. Bonden har endnu ikke skøde, er ellers anno 1707 kommet dertil.
Bygningerne bestaar af 14 fag stuehus og 42 fag lade.
Udsæd af: rug 5 tdr. 5 skp. , byg 7 tdr. 4 skp., havre 3 tdr. 3 skp. og boghvede 4Y2 skp. Af havren er medregnet 2 tdr. paa Skartved Mark.
Høindvinding: 30 læs
Græsning i Kokobbelet 15 stk. kvæg
I Strandskoven 15 stk. kvæg
Paa fælles agre 3 stk. kvæg
Paa Lundsmark 3 stk. Kvæg
Paa Nordre Mark 1/3 stk. kvæg
Har for tiden: 8 køer, 6 stude, 11 stk. ungkræ, 6 aarskalve, 7 faar, 5 heste og 4 føl.
Skoven er i god stand.
Ejeren har fra et landbo el i Bjert, hvor der boer 2 (pensions- )folk aarligt 8 rdl. - her er ogsaa en kro.
Landgilde og tjeneste 12 rdl. 44 s k. 3 øre
Contribution 18 rdl. 24 s k.
Magasin Kornpenge 2 rdl. 1 s k.
Restanter privat gæld:
Hans Riis for en tjenestekarl 28 rdl.
Til sin forgænger Jens Christensens mor 300 rdl.
Endnu gives der her aftægt saa længe hun forbliver hos ham. Men maa hun ønske at bo andet sted, skal han paa livstid give hende 24 rdl. aarlig.
Tiende: rug 3 traver, byg 4 traver 12 neg, havre 5 traver 16 neg og boghvede 12 neg.
Præsten og degnen gebyr for 3 otting og endvidere for ½ gaard.
Ovennævnte Jens Christensens mor, Maren Jepsdatter, dør i juli 1712.
Kun 40 aar gammel dør Jacob Lassen i april 1721 og begraves 1.5. I ægteskabet med enken Elsabe Hansdatter fødes ialt 7 børn, hvoraf dog kun de 3 naar vok s en alder:
1. Hans Jacobsen (1711 - 1782), der senere overtager fødegaarden og bliver gift med Elsa
Nisdatter fra Frørup sogn
2. Anna Margreth Jacobsdatter (1715- ? ), hvis skæbne er ukendt
3. Marie Lisbeth Jacobsdatter (1719 - 1753) , der bliver gift med Ancher Rasmussen Taarning paa nabogaarden "Kjellerup"
Som enke for anden gang overtager Elsabe Hansdatter driften af gaarden, men i 1723 bliver hun gift for tredie gang, nu med den 33-aarige Nis Rasmussen Taarning , der var født paa nabogaarden "Kjellerup".
Den 10. ejer af Dalagergaard er Nis Rasmussen Taarning
Nis Rasmussen Taarning var født 1690 paa "Kjellerup" som søn af gaardmand Rasmus Nissen Taarning og hustru, Johanne Jensdatter (fra "Binderupgaard"). 33 aar gammel troloves han 7.10.1723 med den 5 aar ældre enke, Elsabe Hansdatter, paa "Dalagergaard", og 11.11. bliver de viet - sandsynligvis paa betingelse af, at sønnen Hans Jacobsen ved myndighedsalders indtræden kan overtage sin fødegaard.
Af Skyld- og Panteprotokollen for Tyrstrup Herred fremgaar det allerede under 23.7.1722, at der efter ansøgning af herredsfoged Schumacher i henhold til contract paa Nis Rasmussens gaard tillægges hans stifbørn: sønnen Hans Jacobsen 1000 mark og døtrene Anna Margrethe og Maria Elisabeth hver 500 mark. Saa det vider, at inden en lovformelig trolovelse kan iværksættes, er der mange juridiske problemer der lige skal løses og falde paa plads (Den nævnte Marie Elisabeth bliver for øvrigt senere gift med Nis yngre broder).
8.1.1730 udlaaner Nis Rasmussen i Binderup 96 rdl. til Claus Hansen Tinglef i Vonsild mod pant i den Hans Nissen Tinglef tilhørende gaard i Vonsild. Dette bekræftes iøvrigt 12.2.1731.
I 1748 er Nis omtalt i Brøderegisteret, men det er efter han er fratraadt styret af "Dalagergaard": "Nis Rasmussen er ej mødt efter Stevnings Indhold at anføre .... udi den imellem hannem og Hans Hansen senior i Stenderup værende stridige Gældssag", hvor han maa bøde 4 sk.
(Hans Hansen sen. er gift med hans yngre søster, Karen Rasmusdatter Taarning).
Det vides ikke med sikkerhed, hvornaar det egentlige styre af gaarden overgaar til Hans Jacobsen. Det kan være, da dennes moder dør i juni 1731, eller da Hans bliver gift i 1733. Men allerede før 1728 har Nis af sin fader faaet overdraget den gaard i Binderup, som havde tilhørt Balzer Pedersen og derefter dennes svigersøn, Hans Christensen, der ikke kunne klare deres økonomiske forpligtelser, og hvor Rasmus Taarning derefter havde overtaget gaarden.
I ægteskabet med Elsabe fødes et barn:
1. Inger Christine Nisdatter Taarning (1726- ?), der bliver gift med skovfoged Erich Erichsen i "Stangmoseled"
---
Tak for Ole Henrik Toftegaard for ovenstående. Hvis man vil vide mere om ejerne på Dalagergaard henvises til Oles bog 'Gårdene i landsbyen Binderup'.
Ejere af Dalagergaard er jvf. Ole:
1. Eschel Juel nævnt 1513
2. Simon Juel nævnt 1542
3 . Peder Juel nævnt 1564
4. Hans Tøgesen nævnt 1596
5. Hans Sørensen nævnt 161 7
6. Christen Trueisen nævnt 1632
7. Tomas Kielsen nævnt 1669
8. Jens Christensen (1650 - 1 7 05), ejer 16 7 1 - 1 7 05
9. Jacob Lassen (1681-1721), ejer 1 7 0 7 - 1721
10 . Nis Rasmussen Taarning (1690-1762), ejer 1 7 23 - 1733
11. Hans Jacobsen (1711-1782), ejer 1 7 33 - 1781
12. Hans Fallsen (1755 - 1823), ejer 1 7 81 - 1823
13. Hans Hansen Jacobsen (1782-1871), ejer 1823 - 1828
14. Jørgen Pedersen Lollik (1 7 93-1864), ejer 1828 - 1864
15. Gyde Marie Uldall (1803-1871), ejer 1864 - 18 7 1
16. Peter Hansen Petersen (1847-1885), ejer 18 7 1 - 1885
1 7 . Anne Kirstine Rudbeck (1847 - 1919), ejer 1885 - 1919
18. Theodor Høhling (184 7- 1900), ejer 1889 - 1900
19. Johan Peter Ziska (1891-1941), ejer 1920 - 1941
20. Ellen Agerschou Pedersen (1905-197 7 ), ejer 1941 - 1972
21. Peter Andreas Rann (1909-1979), 1943 - 1972
22. Jørgen Erik Ziska (1938 - ), ejer fra 1972

Notater:

Gift:
Kun 40 aar gammel dør Jacob Lassen i april 1721. I ægteskabet med enken Elsabe Hansdatter fødes ialt 7 børn, hvoraf dog kun de 3 naar vok s en alder

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Frørup sogn, Haderslev amt

Niels blev gift med Elsabe den Ja, dato ukendt. Elsabe døde før 1776. [Gruppeskema] [Familietavle]