Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Lindgaard, Dalby sogn
• # Kort info: Gaardmand, Lindgård, Dalby sogn
• Hjemmedøbt: 2 mar. 1760, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Konfirmation: 14 apr. 1776, Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt
• Besidder gården: fra 1777 til 1811, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt

Notater:

Også kaldet Hans Olufsen Lind og Hans Olufsen Junior

FT1803, Daby By, Gaardmand, gift 7 børn

Oldeforældre til Gustav Johannes Lind, stifter af Trapholdt museet i Kolding

Fødsel:
Opslag 37

# Kort info:
Ejer af Lindgaard 1777-1811

Konfirmation:
Side 27, 16 år

Død:
Side 137. Hans Olufsen, gårdmand i Dalby By, efterlader sin hustru Helena, født Petersen, og 7 børn, nemlig: Oluf, Peter, Johannes, Jørgen, Hans, Niss og Karen. Han blev 51 år og 8 måneder gl.

Hans blev gift med Helena Pedersdatter den 28 okt. 1786 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. Helena (datter af Peder Nissen og Elisabeth Pedersdatter) blev født den 21 jul. 1763 i Vargaarde, Hejls sogn, Vejle amt; blev døbt den 24 jul. 1763 i Hejls kirke, Hejls sogn, Vejle amt; døde den 16 aug. 1844 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev begravet den 22 aug. 1844 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Lindgaard, Dalby sogn

Notater:

Oldeforældre til Gustav Johannes Lind, stifter af Trapholdt museet i Kolding

FT-1803, Dalby By, Dalby Sogn.
FT-1835, Dalby By, Dalby Sogn, gårdbygning. På aftægt hos sønnen Johannes Hansen Lind.

Døbt:
Opslag 33 født (1763-1826)

Død:
Side 154. Enke og aftægtskone Helene Pedersdatter, enke efter forhen afdøde gårdmand i Dalby, Hans Olesen, døde i en alder af 81 år 3 uger 5 dage. Hun efterlod sig 6 børn, nemlig: Oluf, Peder, Karen, Johannes, Hans og Nis, alle med tilnavnet Hansen Lind.

Notater:

Gift:
Opslag 125 Trolovet
Opslag 160 Viet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Lindgaard, Dalby sogn
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Brøderegistet for Oluf
• Historie: Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Lindgaard kommer ind i Lind slægten
• Historie: Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Oluf Hansen og hans søskende i Tingbøerne
• Besidder gården: fra 1745 til 1777, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Køber gården i 1745
• Historie: 26 apr. 1777, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Oluf og Karens smitsomme feber

Notater:

Også kaldet Oluf Hansen Lind

Ingen kirkebøger i Fjelstrup 1719-1737
Gårdmand i Dalby. købte Lindgaard i 1745 og ejede den til sin død

Historie:
I 1744 ses det i brøderegistet, at den da 18-aarige Olu] Hansen » haver paa een Helligdag huggen Giersel og taget det endda paa een anden Mands Skiffte« , hvorfor han maatte bøde 32 sk .

Historie:
Midt i Dalby by, lidt vesten for vejen, - om sommeren delvis skjult af nogle store lindetræer -, laa Hans Frandsens gamle gaard. Indhuset, der var af bindingsværk med murede tavl og straatag, laa solret, og gennem dets smaa blyindfattede ruder saa man mod syd udover en lille kaalgaard, den gamle næsten faldefærdige kirke og kirkegaarden ligge, mens den paa nordsiden liggende gaardsplads var begrænset mod øst og vest af to gamle smaa og lave straatækte "bulhuse". Baade Hans Frandsen og hans kone var ældre mennesker oga rbejdet med gaardens drift var begyndt at volde dem besvær. Tilmed var den igennem mange aar med føje af alle bønder saa frygtede kvægpest, den saakaldte "store pestilentzialske Qvægsyge ", (= virussygdommen: den asiatiske kvægpest, nu ukendt i Europa) ogsaa kommen indenfor Dalby sogns grænser, hvorfor de, da de tilsyneladende ingen arvtager havde til gaarden, besluttede ved førstkommende lejlighed at ville sælge den.

Da saavel Oluf Hansen, som hans to brødre, var for unge til at overtage indfæstningen af slægtens aarhundredgamle besiddelse kirketoftegodset, var det kun naturligt, at den var blevet overladt til hans 10 aar ældre søster Kiersten og hendes tilkommende ægtemand, Jens Christophersen.

Den gaard, faderen i sin tid havde købt og drevet sammen med toftegodset var blevet solgt og Oluf Hansen og hans søskende fik derfor nu deres arvepart, omregnet i penge, stillet til raadighed. Den eneste maade en bonde efter den gængse opfattelse paa den tid - ja, forøvrigt endnu ogsaa 100 aar senere - kunde anbringe sine penge, som han ikke havde brug for i sin bedrift, nogenlunde sikkert paa, var at laane dem ud mod pant i jord eller i en gaard.

For saavel Hans Frandsen som for Oluf Hansen, der jo dog i løbet af nogle faa aar skulde have købt sig en ejendom, var det derfor en for begge parter fordelagtig løsning, der blev truffet, da den unge ugifte mand købte denne gaard og overtog driften for sin regning, saa meget mere som det samtidig blev bestemt, "at baade Selgeren og Kiøberen skal paa Gaardens beste forblive paa Mad og Maal med hverandre, Saalænge rimeligt kand være, og med deres Arbeyde og tilsyn, sambt Raad og daad bruge ald deris fliid til Gaardens Conservation".

Ganske vist døde Hans Frandsen allerede 3 aar senere, men ikke desto mindre maa det have været en stor hjælp for en saa ung mand, i de første vanskelige aar i nye omgivelser i et fremmed sogn, at have haft en ældre mands praktiske erfaring og loundskab at kunne støtte sig til.

Efter alt at dømme maa det dog have været en gammel og meget forsømt gaard, som Oluf Hansen overtog, hvilket købesummed vel ogsaa kan tyde paa. Ved at sammenligne gaardens besætning, som den var ca. 35 aar tidligere, med den Oluf Hansen ifølge købekontrakten overtog, ses det, at den i de forløbne aar er gaaet en del tilbage, og rimeligvis er det gaaet paa samme maade med bygningerne, mens markerne jo hørte ind under landsbyens fællesjorder. Hvornaar gaardens bygninger var opført, vides ikke med bestemthed, antagelig dog i sidste halvdel af 1600-aarene, men der er næppe tvivl om, at den gamle gaard er blevet grundigt istandsat og i det hele taget forbedret og gjort større i Oluf Hansens tid. Ved overtagelsen var der saaledes kun to mindre bygninger til henholdsvis lade og stald, hvorfor der nogle aar senere blev bygget en ny, større ladebygning til, saaledes at gaarden nu blev firlænget. Det i købekontrakten nævnte "udi i Gaarden staaende 5 fag Boels huus" hentyder til den udbygning indhuset havde ud til gaardsiden, en saakaldt "kvist", som var beregnet til bolig for aftægtsfolkene paa gaarden eller til ejerens ugifte søskende.

Gaarden blev tilsyneladende allerede den gang mand og mand imellem kaldt "Lindgaard", og der kan ingen som helst tvivl være om, at oprindelsen til dette navn har været de forholdsvis mange og ret store grupper af lindetræer, der i mange aar som læbælter har omgivet den og beskærmet bygningerne med deres straatage mod blæsten. Først o. 1860-65 er disse træer, der af min far (red: Gustav Linds far) blev beskrevet som værende "ualmindeligt høje og ældgamle", blevet fældet og det kan derfor formodes, at de er blevet plantet omkring ved aar 1700. At Oluf Hansens naboer ret snart har givet ham kendingsnavnet Lind, for derved at kunne undgaa forvekslinger med hans nærmeste nabo, der ogsaa hed Oluf (Wolle), fremgaar af alt og det er derfor fulgt af sig selv, at det saaledes er blevet de gamle daners hellige træ: linden (Tilia cordata mill.), hvis navn Oluf Hansen senere har valgt til slægtsnavn for sine efterkommere.

Sin ungdom til trods tyder alt paa, at han i modsætning til sine nærmeste forgængere paa "Lindgaard" har været en overordentlig foretagsom mand med en udpræget ordenssans, der paa forskellig maade har forbedret sin ejendom. Det maa forøvrigt have været ham en god støtte i de unge aar, efter den tidligere ejers død, at hans ældste søster Kiersten og hendes mand Jens Christophersen, efter at have afstaaet toftegodset i Fjelstrup o. 1750, overtog fæstet af den skraat over for "Lindgaard" liggende "Dalby Anneksgaard", den nuværende »Dalbygaard«, »wovon der Pastor nun
jåhrlich 10 Rthl. zu geniessen hat«.

Historie:
Oluf Hansen har senere hen kunnet hjælpe sin lidt yngre bror, Matihias, da han efter sit ægteskab i 1762 ogsaa flyttede til Dalby, hvor han overtog en selvejergaard (nr. IV) i den sydøstlige del af byen, hvor tilsyneladende ogsaa broderen Peder, hvis skæbne er os ukendt, har opholdt sig.

Ved en gennemgang af Tyrstrup herreds tingbøger fandtes følgende oplysninger om Oluf Hansen i Dalby og hans søskende i tiden efter 1752, der giver os et lille indblik i de daværende forhold:

Oluf Hansen i Dalby blev den 4. juli 1758 anklaget af Simon Madsen i Dalby for med urette at have foretaget udpantning. Sagen fortsættes med skriftlige indlæg fra de 2 parter d. 22. aug. 1758, d. 26. sept. 1758 og d. 24. okt. 1758. Disse skriftlige indlæg er ikke indført i tingbogen og ikke bevarede.

Den 13. febr. 1759 afsiger herredsfoged Detlev Friderich Oye en foreløbig kendelse. Det ses heraf, at Simon Madsen har beskyldt Oluf Hansen for, at hans karl i Simon Madsens ejendomsskov har spændt halskoblerne af hestene (det maa være Simon Madsens heste) og taget dem tilligemed en økse. Kendelsen gaar ud paa, at der skal føres vidner i sagen, men det ses ikke, at saadanne er ført, ligesom det ikke ses, hvad der videre er bleven af sagen. Formodentlig er de blevet forligte, uden at sagen er ført videre for retten.

Oluf Hansen var ikke mødt ved allemandstinget den 16. januar 1759 for at overtage helligdagsfogeds embedet, hvorfor kongelig brøde (bøde) imod bannem blev reserveret.

Oluf Hansen blev indstævnet til den 6. september 1763 af Oluf Jørgensen i Dalby angaaende udtalte ærerørende ord udi offentligt grandestævne imod hannem, saavelsom at han havde udskældt Oluf Jørgensens kone i hendes eget hus for "en canallie". Det sidste kunne dog ikke bevises. Sognefogden Hans Nissen og Johan Detlefsen aflagde ed paa, at de ikke havde hørt skældsordet "en canallie" imod Oluf Jørgensens kone, medens Nicolai Nielsen ikke vilde aflægge eden under paaskud af, at han havde været saa bedrukken og beskænket, at han maatte ledes hjem. Derfor blev han idømt en bøde af 1 rdl. courant. Oluf Hansen idømtes ligeledes en bøde af 1 rdl. courant angaaende en utilladelig tale om og imod Oluf Jørgensen i henseende til en jernkile, i hvis henseende Oluf Hansen dog ingen beskyldning i nogen maade kunne gøre Oluf Jørgensen.

Den 27. september 1763 fremkom for retten Matthias Hanssen af Dalby, Peder Hanssen sammesteds, daværende kyrasser udi det kongelige højlovelige 1. fynske kavaller regiment Jens Christophersen af Dalby uxorie nomine Kiesten Hansdaatter og Rasmus Jessen af Fjelstrup paa sin hustru, Ingeborg Hansdaatters vegne og gav retten til kende, hvorledes deres resp. egen broder og hustrus broder nærværende tilligemed dennem for retten staaende Oluf Hansen, der havde i beboelse og besid en hel ejendomsgaard i Dalby, haver til dennem enhver især resp. paa egne og forbemeldte deres hustruers vegne rigtig udredet, betalt og leveret alt hvis dennem efter deres afdøde resp. egen og hustruers ved døden afgangne fader Hans Olufsen og deres endnu i live værende moder· og svigermoder Maren Hanses udi arv baade for nu og i fremtiden med rette kunde tilkomme, det være sig enten udi varer eller' penge, saa at de hverken for deres egne personer eller paa deres hustruers mindre paa deres alles arvingers vegne i saa maade, nemlig for fædrene eller mødrene arv, noget videre havde at fordre eller at prætendere udi nogen optænkelige maader, men ville hannem deres broder og svoger forbemeldte Oluf Hansen og sine arvinger for rigtig og tilfulde bekommene fædrene og mødrene arv hermed og formedelst denne afkald paa det kraftigste, som ske kunne, have ganske løsgiven og quiteret, med tilbud, alle tider at være redebon og villig til deres merbemeldte broder Oluf Hansen eller hans arvinger at meddele lovskikket skøde paa den af hannem nu besiddende hele ejendomsgaard i Dalby, saa snart de dertil af hannem opesket vorder. Hvilket altsammen forberørte Matthias og Peder Hansen samt Jens Christophersen og Rasmus Jessen med et til fornævnte deres broder og svoger Oluf Hansen her for retten givne haandslag stadfæstede.

Den 16. januar 1770 ansattes Matthias Hansen, Jens Christophersen og Oluf Hansen af Dalby til kgl. bøde, efterdi de ikke var mødte som tinghørere, hvorved de retten længe haver opholdt, enhver for 24 sk.

Ved allemandstinget den 16. januar 1770 ansattes samtlige Dalby bymænd til brøde (bøde), fordi de efter helligdagsfogdens gjorte bekendelse bestandig haver holdt deres hunde ubundne, medens kvægsygdommen grasserede i byen. Oluf Hansen udnævntes den 2. oktober 1770 til taksations- og vurderingsmand for Dalby sogn i henhold til forordningen af 22. januar 1770.

Den 7. marts 1775 mødte for retten Oluf Hansen af Dalby og producerede en af Peder Pedersen Kiede fra Kiede (Kidde?) i Jylland udstedt fuldmagt til at lade udslette Peder Kiedes hustru Friederica Susanna Bassholms tilskrevne mødrene arv.

Historie:
Oluf og Karen døde af smitsom feber og blev begravet samme dag

Død:
Opslag 115 død. Olluf Hansen, gårdmand, som tillige med sin hustru blev begravet på én dag, efterlader sig 5 børn, Hans, Christian, Nis, Mathias og Ingeborg. 51 år 3 uger 5 dage. Ægteparret døde af smitsom feber og blev begravet på samme dag.

Oluf blev gift med Karen Nisdatter den 13 jul. 1759 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. Karen (datter af Nis Lauritzen og Ingeborg Lauritsdatter) blev født den 14 jan. 1739 i Vonsild sogn, Vejle amt; blev døbt den 14 jan. 1739 i Vonsild sogn, Vejle amt; døde den 18 apr. 1777 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev begravet den 26 apr. 1777 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: 26 apr. 1777, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Oluf og Karens smitsomme feber

Notater:

Døbt:
Hjemmedøbt
Født og døbt, side 22
Datter af Nis Lauritzen

Historie:
Oluf og Karen døde af smitsom feber og blev begravet samme dag

Død:
Opslag 115 død. Karen Ollufs, Olluf Hansen, gårdmands hustru, efterlader sig 5 børn, Hans, Christian, Nis, Mathias og Ingeborg. 38 år. Ægteparret døde af smitsom feber og blev begravet på samme dag.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Pagter, (pensionarius)
• Historie: Vargaarde, Hejls sogn, Vejle amt; Diverse
• Historie: Flovt, Øsby sogn, Haderslev amt; Peder Nissen
• Besidder gården: ca. 1751-1770, Vargaarde, Hejls sogn, Vejle amt; Som forpagter
• Besidder gården: fra 1770, Strårup, Dalby sogn, Vejle amt; Som forpagter

Notater:

Historie:
Forpagter af Vargårde i Hejls, hvor alle otte børn blev født.
Senere (og i en periode samtidig med Vargårde) overtog han forpagtningen af Strårup i Dalby Sogn.

10.8.1770 stadig på Vargårde.
8.10.1771 på Strårup.

Død: Side 119. Peder Nissen, fæster på Straarup, han efterlader sin kone Elisabet Pedersdatter og 7 børn. Ellen gift i Hejls med gårdmanden Peder Iversen, Nis, Maria Christine, Peder, Helena, Anna Elisabeth og Maria Cathrina. Hans alder 63 år 6 måneder og 14 dage.

Ved Peder Nissens død flyttede familien fra Strårup.

Peder Nissen forpagtede en del af Strårupsminde, og i 1781 er sønnen Nis Pedersen fæster på den samme del. Han blev i 1787 gift med Maren Jørgensdatter fra Bengård i Agtrup. Deres datter Elizabeth (døbt Straarup som den første i denne gren) og hendes mand Jacob Hansen fra Carlsgård overtog Strårupsminde.


Ole H. Damgaard (via Aage og Bodil Clausen):
Vargaarde i Hejls var en væbnergård, som tilhørte slægten Breide fra 1481, da gården nævnes første gang, indtil brødrene Hans og Christoffer Breide i 1588 solgte den til kronen. Vargaarde havde på det tidspunkt 46 fæstegårde og 22 bol, mindre brug, under sig spredt over 21 landsbyer. I hjemsognet Hejls var der foruden hovedgården kun 2 fæstegårde. Vargaarde blev forpagtergård under Koldinghus, indtil den i 1791 blev udstykket.

Straarup i Dalby var oprindelig en landsby, som 1684 blev nedlagt og samlet til en avlsgård under kronen. Den var forpagtergård under kronen, indtil den i 1788 blev splittet op. Gården blev solgt til anden side og få år senere samlet igen på private hænder.

Historie:
Følgende er modtaget fra Ole H. Damgaard

Peder Nissens slægt kan via Ewald Boldich, som i 1600-tallet var herredsfoged i Starup, og dennes
farfar Hieronymus Boldich, i 1500-tallet borgmester i Haderslev, føres tilbage til Gunge-slægten i
Øsby i 1400-tallet.

Peder Nissen var fra ca. 1751 forpagter af den kongelige forpagtergård Vargaarde i Hejls sogn, indtil han omkring 1770 blev forpagter på en anden kongelig forpagtergård, Straarup i Dalby sogn nær Kolding.

Peder Nissen døde den 8. maj 1784 i Dalby, 63 år gammel. Hans hustru Elisabeth Peders-datter tog senere ophold hos en datter og svigersøn i Simmersted i Maugstrup sogn, hvor hun døde den 9.februar 1823 i en alder af 94 år.

Peder Nissen og hans hustru fik i deres ægteskab 8 børn, der alle er født på Vargaarde i Hejls:
1. Ellen Pedersdatter (1752-1821), blev gift 3 gange i Hejls og blev enke 3 gange. Hun var først gift med Poul Hansen, derefter med Nis Iversen (Krag) og tredje gang med Peder Iversen. Blandt efterkommerne fra både 2. og 3. ægteskab er min farmor, Nikoline Marie Elisabeth Krag (1875-1956).

2. Nis Pedersen Straarup (1755-1817), blev gift 2 gange i Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Første gang med Maren Jørgensdatter og derefter med Eva Pedersdatter.

3. Maria Christina Pedersdatter (1757-1805) blev gift 2 gange i Dalby. Første gang med Hans Olufsen Senior og derefter med Nis Olufsen. Blandt efterkommerne af første ægteskab er min farfar, Peter Johan Lauritsen Damgaard (1867-1910).

4. Peder Pedersen Nissen (1761-1836) blev gift med Maren Jepsdatter fra Dalby.

5. Helena Pedersdatter (1763-1844), blev gift med Hans Olufsen Junior i Dalby (Lind-slægten)

6. Dødfødt datter (1766)

7. Anna Elisabeth Pedersdatter (1767-1847), blev gift med Nis Marcussen Kock i Maugstrup.

8. Maria Catharina Pedersdatter (1770-1796), blev gift med Anders Nielsen Kiær i Dollerup i Skanderup.

Besidder gården:
Forpagter af Vargårde i Hejls, hvor alle otte børn blev født.

Peder blev gift med Elisabeth Pedersdatter den 30 dec. 1751 i Øsby kirke, Øsby sogn, Haderslev amt. Elisabeth (datter af Peder Nissen og Ellen Pedersdatter) blev født den 3 okt. 1728 i Flovt, Øsby sogn, Haderslev amt; blev døbt den 3 okt. 1728 i Øsby kirke, Øsby sogn, Haderslev amt; døde den 9 feb. 1823 i Simmersted, Maugsted sogn, Haderslev amt; blev begravet den 16 feb. 1823 i Maugstrup sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Pagter (pensionarius)
• Historie: Vargaarde, Hejls sogn, Vejle amt; Diverse
• Historie: Flovt, Øsby sogn, Haderslev amt; Peder Nissen
• Folketælling: 1 feb. 1803, Simmersted, Maugsted sogn, Haderslev amt; Gårdbygning. På aftægt hos datteren Anna Elisabeth

Notater:

(Research):Stammer fra Kgl. gaard "Straarup"

Fødsel:
Aage og Birthe Clausen skriver:
I Gustav Linds slægtsbog ser det ud til, at Elisabeth blev født på Strårup i Dalby Sogn. Dalby Sogns kirkebog for årene omkring 1730 bærer præg af mus i kirkebogen! FS nævner Hejls Sogn som fødested, men dér er der ingen kirkebog bevaret for årene før 1739.

Seneste nyt: fødestedet er Flovt i Øsby Sogn. Kilde: Ole H. Damgaard, 2014.
Født: Side 4. Døbt Lisbeth, senere opført som Elisabeth.

Historie:
Følgende er modtaget fra Ole H. Damgaard

Peder Nissens slægt kan via Ewald Boldich, som i 1600-tallet var herredsfoged i Starup, og dennes
farfar Hieronymus Boldich, i 1500-tallet borgmester i Haderslev, føres tilbage til Gunge-slægten i
Øsby i 1400-tallet.

Peder Nissen var fra ca. 1751 forpagter af den kongelige forpagtergård Vargaarde i Hejls sogn, indtil han omkring 1770 blev forpagter på en anden kongelig forpagtergård, Straarup i Dalby sogn nær Kolding.

Peder Nissen døde den 8. maj 1784 i Dalby, 63 år gammel. Hans hustru Elisabeth Peders-datter tog senere ophold hos en datter og svigersøn i Simmersted i Maugstrup sogn, hvor hun døde den 9.februar 1823 i en alder af 94 år.

Peder Nissen og hans hustru fik i deres ægteskab 8 børn, der alle er født på Vargaarde i Hejls:
1. Ellen Pedersdatter (1752-1821), blev gift 3 gange i Hejls og blev enke 3 gange. Hun var først gift med Poul Hansen, derefter med Nis Iversen (Krag) og tredje gang med Peder Iversen. Blandt efterkommerne fra både 2. og 3. ægteskab er min farmor, Nikoline Marie Elisabeth Krag (1875-1956).

2. Nis Pedersen Straarup (1755-1817), blev gift 2 gange i Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Første gang med Maren Jørgensdatter og derefter med Eva Pedersdatter.

3. Maria Christina Pedersdatter (1757-1805) blev gift 2 gange i Dalby. Første gang med Hans Olufsen Senior og derefter med Nis Olufsen. Blandt efterkommerne af første ægteskab er min farfar, Peter Johan Lauritsen Damgaard (1867-1910).

4. Peder Pedersen Nissen (1761-1836) blev gift med Maren Jepsdatter fra Dalby.

5. Helena Pedersdatter (1763-1844), blev gift med Hans Olufsen Junior i Dalby (Lind-slægten)

6. Dødfødt datter (1766)

7. Anna Elisabeth Pedersdatter (1767-1847), blev gift med Nis Marcussen Kock i Maugstrup.

8. Maria Catharina Pedersdatter (1770-1796), blev gift med Anders Nielsen Kiær i Dollerup i Skanderup.

Historie:
Forpagter af Vargårde i Hejls, hvor alle otte børn blev født.
Senere (og i en periode samtidig med Vargårde) overtog han forpagtningen af Strårup i Dalby Sogn.

10.8.1770 stadig på Vargårde.
8.10.1771 på Strårup.

Død: Side 119. Peder Nissen, fæster på Straarup, han efterlader sin kone Elisabet Pedersdatter og 7 børn. Ellen gift i Hejls med gårdmanden Peder Iversen, Nis, Maria Christine, Peder, Helena, Anna Elisabeth og Maria Cathrina. Hans alder 63 år 6 måneder og 14 dage.

Ved Peder Nissens død flyttede familien fra Strårup.

Peder Nissen forpagtede en del af Strårupsminde, og i 1781 er sønnen Nis Pedersen fæster på den samme del. Han blev i 1787 gift med Maren Jørgensdatter fra Bengård i Agtrup. Deres datter Elizabeth (døbt Straarup som den første i denne gren) og hendes mand Jacob Hansen fra Carlsgård overtog Strårupsminde.


Ole H. Damgaard (via Aage og Bodil Clausen):
Vargaarde i Hejls var en væbnergård, som tilhørte slægten Breide fra 1481, da gården nævnes første gang, indtil brødrene Hans og Christoffer Breide i 1588 solgte den til kronen. Vargaarde havde på det tidspunkt 46 fæstegårde og 22 bol, mindre brug, under sig spredt over 21 landsbyer. I hjemsognet Hejls var der foruden hovedgården kun 2 fæstegårde. Vargaarde blev forpagtergård under Koldinghus, indtil den i 1791 blev udstykket.

Straarup i Dalby var oprindelig en landsby, som 1684 blev nedlagt og samlet til en avlsgård under kronen. Den var forpagtergård under kronen, indtil den i 1788 blev splittet op. Gården blev solgt til anden side og få år senere samlet igen på private hænder.

Død:
Elisabeth Peders, en Enke og Aftægtskone af Simmersted, hvis Forældre havde været: Peder Nissen Börlöse og Ellen Peders i Flauth, Oesbye Sogn. Hun havde været givt med Ungkarl Peder Nissen af Flauth og efterlader sig 3de Børn, een Søn og 2de Döttre. Hun oplevede den höye Alder 94 Aar 4 Maaneder og 6 Dage

(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Kirketoftegodsbesidder og gaardejer
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Maren Pedersdatter

Notater:

Kirketoftegårdsbesidder og gårdejer i Fjelstrup Sogn.

Fødsel:
Ingen kirkebog for hans fødsel
Ved hans død står at han er 60 år

Historie:
Datteren Maren Pedersdatter, der var døbt i Fjelstrup kirke den 16. januar 1698, blev den 14. august 1714 trolovet og den 30. oktober viet i samme kirke til Hans Olufsen af Fjelstrup, om hvis herkomst det ikke har været muligt at finde det mindste spor, hverken i Fjelstrup eller i alle de andre sogne i Haderslev provsti, udover følgende lille meddelelse et par aar før brylluppet, "at Jens Michelsen i Fielstrup skylder Hans Olufsen i Fielstrup 4 rdl". Det er dog givet, at hans far har heddet Oluf [Hansen] og højst sandsynligt, at moderen har været kendt under navnet Kiersten Wolles.

Grunden til disse manglende oplysninger er nøjagtig den samme, der har gjort sig gældende ogsaa ved undersøgelserne i de foregaaende aarhundreder, nemlig den, at for Fjelstrups vedkommende er en meget væsentlig del af de sædvanlige kirkebøger, registre, jordebøger m. m. enten forlængst helt gaaet til grunde eller ogsaa har de i flere tilfælde slet ikke været ført. De forskellige arkivalier, der endnu er bevaret i arkiverne her i landet og for en ringe dels vedkommende i Gottorp og Kiel, er ofte ført saa unøjagtigt og ufuldstændigt, at det i adskillige tilfælde er fuldkommen umuligt at finde direkte beviser i dem, hvorfor man i saadanne tilfælde maa nøjes med en nøgtern vurdering af de i yderst forskelligartede oplysninger, der overhovedet kan findes frem, for paa det grundlag at drage sine slutninger.

Mod betaling af 1 rdl. i indfæstning har Hans Olufsen i 1716 overtaget fæstet af sin unge hustrus fødegaard efter hendes mor, der havde siddet med den et par aarstid efter sin mands død og som forøvrigt blev boende hos sin gifte datter indtil sin død mellem pinse og jul 1734. Hun maa efter den tids forhold sikkert have været ret velstillet, thi i hvert fald vides det, at allerede hendes far Peter Hansen Tuesen, hvis eneste datter hun var, ved fastelavnstid i 1654 har laant 15 rdl. specier ud til Lauritz Jepsen i Fjelstrup, hvilket gældsbevis hendes mand den 29/3 1707 transporterer til Hans Pedersen Kehlet, og ved hendes mands død fik hendes søn Peder 200 rdl. som sin arvepart, - hvilket var et ret anseligt beløb.

Ifølge nogle optegnelser i forbindelse med en paabegyndt opmaaling af Fjelstrup sogn fra 1714-15 nævnes bl. a. "Hans Olufsen med Hus og Kaalhave samt 20 Demat 156 Ruth og 1 Fod Land", ligesom der i jordebogen for 1718 opgives, at der herfor skal betales "Dienstgeld 2 rdl. 24 sh.".


I de ældste tingbøger, der er bevaret, nemlig fra 1723-27, mens de øvrige baade før og indtil 1753 er forsvundet, forekommer Hans Olufsens navn een gang, nemlig da han den 28. juni 1726 sammen med konst. herredsfoged Johann Henrich Rudebrecht, retsskriveren Heinr. Thomsen, kgl. krigs- og landkommissær Andreas Simonsen som hus- og ridefoged, amtsfysikus Heylmann, regimentfeltskærer Holm med 2 svende, samt 5 andre mænd var til stede ved en obduktion af Jep Nissen i Fjelstrup, der var bleven overfalden af Jørgen Dall og slaaet med en tøjrkølle, saa han døde deraf. - Hans Olulsen underskriver: H. W. S. (= Hans Wollesen).

I slutningen af 1720erne købte Hans Olufsen af Jacob Jensen Dall endnu en gaard i F elstrup. Gaarden var aabenbart stærkt forgældet, idet hele købesummen - 700 mark courant - skulde betales til Bendix Holst i Haderslev, der havde pant i gaarden.

Hans OLufsen udbetalte straks 100 mark, og i løbet af de nærmest følgende aar er restbeløbet betalt. Ved indfæstningen i 1731 betaltes der 2 rdl. 24 sk. i rentekommissionens beretning fra o. 1710 bliver denne gaard beskrevet som følger:
"l Hof, 1 1/3 Otting, 7/8 Pflug. Feste: Anno 1706 gefestet fur 10 rdl.
Hus: 10 Fag.
Lade: 10 Fag, vom Winde heruntergeschlagen.
3 Æbletræer.
4 Køer, 3 Stkr. Ungkvæg, 3 Kalve, 11 Faar, 4 Heste, 2 Føl.
Die Holtzung ist ruinirt, weile der Hof wiiste gestanden.
Landgilde: 18 rdl. 27 sko 7 p.
Kontribution: 16 rdl. 12 sk.
Magazin Korn: l rdl. 41 sk.
Restancer: 92 rdl. 46 sk. l1 1/4 p.
Hofdiensten, Priester und Kiistergebiihr fur einen voIlen Hof.
Skyld til Aastrup Kirke: 23 rdl. 32 sk. (= 70 mk. 15 sk.).
Das Land ist aber noch nicht unter volliger Betreibung weile der Hoff mit keinen gewissen Possesoren versehen gewesen."

Hvad denne gaard angaar, kan den følges fra 1617, da dens daværende besidder Jesper Hansen, med den som pant, i det aar laante 100 mark lybsk, 7 skilling, 8 penning af Aastrup kirke. I 1651 var gælden nedbragt til 40 mark lybsk, men den 5. december 1668, da Thomas Michelsen "bey Ueberlassung des Bundegutes von dem Hr. Amptmann" fik gaarden, var der 12 aars renterestance, og gælden dermed steget til 77 mark lybsk, 15 skilling.

Naar det saaledes var amtmanden, der overdrog gaarden til en ny besidder, maa grunden være den, at gaarden har ligget øde fra krigsaarene 1657-60, hvilket forøvrigt ogsaa fremgaar af oplysninger i panteprotokollen, om at Thomas Michelsen straks efter overtagelsen har overladt den til præsten i Fjelstrup.

I "Fæste- og Brøderegistret for 1696 for Fielstrup Sogn og Bye", ses det, at "Jens Nielsen og Niels Jensen skal fæste Jesper Hansens ringe gaard, tilsammen 6 Rdlr.", som de altsaa overtager efter præsten, men allerede i 1706 overdrager de den til Christen Jørgensen, som efter kort tids forløb synes at have afstaaet den til Anders Dall, om hvem det i 1720 hedder i en tilføjelse sammen med en meddelelse fra 1712 "Anders Dall at fæste Niels Jensens eller Jens Nielsens ringe hele gaard, - kann Armuths halber nichts geben und wird ausgesetzt".

Efter ham fulgte saa Jacob Dall, der nogle aar før 1731 overdrog gaarden til Hans Olufsen. Af nogle meddelelser i amts regnskabets "inderste-register" kan det ses, at umiddelbart efter at Hans Olulsen har overtaget denne gaard er Peder Pedersen Beck "nyelig bortflyttet" og er daglejeren Thomas Nielsen rykket ind i hans sted, idet det senere hedder, at "der unvermogende Thomas Nielsen mit seinen vielen ungezogene kinder wohnet in einem Gebaude eines gantzen Feste-Hofes Hans Olufsen, Tofftguts Besitzer, zugehorig und selbst nicht bewohnet".

Heraf kan vi altsaa se, at Hans Olufsen med sin familie er blevet boende paa toftegodset. Ved at gaa ovennævnte brøderegister igennem ses det forøvrigt, at i 1731, samme aar som indfæstningen af denne gaard er indskrevet, fik "Hans Wollesen" en bøde paa 8 sk. for at have givet Nis Nissen en ørefigen. Aaret efter var det galt igen, thi da maatte han bøde 6 sk. for at "have haft eendel forsamling udj sit Huus paa een Søndag, derved holden Drick oc Spille-Hotte«, ligesom han ogsaa senere maa betale 4 sk., fordi han efter befaling ikke var mødt med sin kvitteringsbog.

For saa vidt det er muligt at gaa det efter, - kirkebøgerne mangler helt fra 1719 til 1737 -, blev Hans Olufsen i sit ægteskab med Maren Pedersdatter far til 3 døtre og 4 sønner. Af sønnerne døde den ældste som attenaarig og ved hans begravelse havde de kirkens lys, mens den yngste søns skæbne er ukendt. Forskellige forhold, bl. a. den hurtige betaling af gaarden i 1731, samt ogsaa at han 28/3 1740 var i stand til at laane Jes Nissen i Fjelstrup 120 mark, tyder paa, at Hans Olufsen var en velstillet mand, da han i 1741 døde. Begravelsen, ved hvilken de havde lys i kirken, fandt sted den 23. april.

Efter hans død blev enken med sine børn boende paa toftegodset, mens den anden gaard blev solgt i 1743.

Død:
Død: Side 27. Begravet Hans Olufsen af Fjelstrup, 60 år.

Hans blev gift med Maren Pedersdatter den 30 okt. 1714 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt. Maren (datter af Peder Jacobsen og Ingeborg Pedersdatter) blev født den 16 jan. 1698 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt; blev døbt den 16 jan. 1698 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt; døde efter 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Maren Pedersdatter

Notater:

Fødsel:
Født og døbt: Side 38.
Datter af Peder Jacobsen.

Historie:
Datteren Maren Pedersdatter, der var døbt i Fjelstrup kirke den 16. januar 1698, blev den 14. august 1714 trolovet og den 30. oktober viet i samme kirke til Hans Olufsen af Fjelstrup, om hvis herkomst det ikke har været muligt at finde det mindste spor, hverken i Fjelstrup eller i alle de andre sogne i Haderslev provsti, udover følgende lille meddelelse et par aar før brylluppet, "at Jens Michelsen i Fielstrup skylder Hans Olufsen i Fielstrup 4 rdl". Det er dog givet, at hans far har heddet Oluf [Hansen] og højst sandsynligt, at moderen har været kendt under navnet Kiersten Wolles.

Grunden til disse manglende oplysninger er nøjagtig den samme, der har gjort sig gældende ogsaa ved undersøgelserne i de foregaaende aarhundreder, nemlig den, at for Fjelstrups vedkommende er en meget væsentlig del af de sædvanlige kirkebøger, registre, jordebøger m. m. enten forlængst helt gaaet til grunde eller ogsaa har de i flere tilfælde slet ikke været ført. De forskellige arkivalier, der endnu er bevaret i arkiverne her i landet og for en ringe dels vedkommende i Gottorp og Kiel, er ofte ført saa unøjagtigt og ufuldstændigt, at det i adskillige tilfælde er fuldkommen umuligt at finde direkte beviser i dem, hvorfor man i saadanne tilfælde maa nøjes med en nøgtern vurdering af de i yderst forskelligartede oplysninger, der overhovedet kan findes frem, for paa det grundlag at drage sine slutninger.

Mod betaling af 1 rdl. i indfæstning har Hans Olufsen i 1716 overtaget fæstet af sin unge hustrus fødegaard efter hendes mor, der havde siddet med den et par aarstid efter sin mands død og som forøvrigt blev boende hos sin gifte datter indtil sin død mellem pinse og jul 1734. Hun maa efter den tids forhold sikkert have været ret velstillet, thi i hvert fald vides det, at allerede hendes far Peter Hansen Tuesen, hvis eneste datter hun var, ved fastelavnstid i 1654 har laant 15 rdl. specier ud til Lauritz Jepsen i Fjelstrup, hvilket gældsbevis hendes mand den 29/3 1707 transporterer til Hans Pedersen Kehlet, og ved hendes mands død fik hendes søn Peder 200 rdl. som sin arvepart, - hvilket var et ret anseligt beløb.

Ifølge nogle optegnelser i forbindelse med en paabegyndt opmaaling af Fjelstrup sogn fra 1714-15 nævnes bl. a. "Hans Olufsen med Hus og Kaalhave samt 20 Demat 156 Ruth og 1 Fod Land", ligesom der i jordebogen for 1718 opgives, at der herfor skal betales "Dienstgeld 2 rdl. 24 sh.".


I de ældste tingbøger, der er bevaret, nemlig fra 1723-27, mens de øvrige baade før og indtil 1753 er forsvundet, forekommer Hans Olufsens navn een gang, nemlig da han den 28. juni 1726 sammen med konst. herredsfoged Johann Henrich Rudebrecht, retsskriveren Heinr. Thomsen, kgl. krigs- og landkommissær Andreas Simonsen som hus- og ridefoged, amtsfysikus Heylmann, regimentfeltskærer Holm med 2 svende, samt 5 andre mænd var til stede ved en obduktion af Jep Nissen i Fjelstrup, der var bleven overfalden af Jørgen Dall og slaaet med en tøjrkølle, saa han døde deraf. - Hans Olulsen underskriver: H. W. S. (= Hans Wollesen).

I slutningen af 1720erne købte Hans Olufsen af Jacob Jensen Dall endnu en gaard i F elstrup. Gaarden var aabenbart stærkt forgældet, idet hele købesummen - 700 mark courant - skulde betales til Bendix Holst i Haderslev, der havde pant i gaarden.

Hans OLufsen udbetalte straks 100 mark, og i løbet af de nærmest følgende aar er restbeløbet betalt. Ved indfæstningen i 1731 betaltes der 2 rdl. 24 sk. i rentekommissionens beretning fra o. 1710 bliver denne gaard beskrevet som følger:
"l Hof, 1 1/3 Otting, 7/8 Pflug. Feste: Anno 1706 gefestet fur 10 rdl.
Hus: 10 Fag.
Lade: 10 Fag, vom Winde heruntergeschlagen.
3 Æbletræer.
4 Køer, 3 Stkr. Ungkvæg, 3 Kalve, 11 Faar, 4 Heste, 2 Føl.
Die Holtzung ist ruinirt, weile der Hof wiiste gestanden.
Landgilde: 18 rdl. 27 sko 7 p.
Kontribution: 16 rdl. 12 sk.
Magazin Korn: l rdl. 41 sk.
Restancer: 92 rdl. 46 sk. l1 1/4 p.
Hofdiensten, Priester und Kiistergebiihr fur einen voIlen Hof.
Skyld til Aastrup Kirke: 23 rdl. 32 sk. (= 70 mk. 15 sk.).
Das Land ist aber noch nicht unter volliger Betreibung weile der Hoff mit keinen gewissen Possesoren versehen gewesen."

Hvad denne gaard angaar, kan den følges fra 1617, da dens daværende besidder Jesper Hansen, med den som pant, i det aar laante 100 mark lybsk, 7 skilling, 8 penning af Aastrup kirke. I 1651 var gælden nedbragt til 40 mark lybsk, men den 5. december 1668, da Thomas Michelsen "bey Ueberlassung des Bundegutes von dem Hr. Amptmann" fik gaarden, var der 12 aars renterestance, og gælden dermed steget til 77 mark lybsk, 15 skilling.

Naar det saaledes var amtmanden, der overdrog gaarden til en ny besidder, maa grunden være den, at gaarden har ligget øde fra krigsaarene 1657-60, hvilket forøvrigt ogsaa fremgaar af oplysninger i panteprotokollen, om at Thomas Michelsen straks efter overtagelsen har overladt den til præsten i Fjelstrup.

I "Fæste- og Brøderegistret for 1696 for Fielstrup Sogn og Bye", ses det, at "Jens Nielsen og Niels Jensen skal fæste Jesper Hansens ringe gaard, tilsammen 6 Rdlr.", som de altsaa overtager efter præsten, men allerede i 1706 overdrager de den til Christen Jørgensen, som efter kort tids forløb synes at have afstaaet den til Anders Dall, om hvem det i 1720 hedder i en tilføjelse sammen med en meddelelse fra 1712 "Anders Dall at fæste Niels Jensens eller Jens Nielsens ringe hele gaard, - kann Armuths halber nichts geben und wird ausgesetzt".

Efter ham fulgte saa Jacob Dall, der nogle aar før 1731 overdrog gaarden til Hans Olufsen. Af nogle meddelelser i amts regnskabets "inderste-register" kan det ses, at umiddelbart efter at Hans Olulsen har overtaget denne gaard er Peder Pedersen Beck "nyelig bortflyttet" og er daglejeren Thomas Nielsen rykket ind i hans sted, idet det senere hedder, at "der unvermogende Thomas Nielsen mit seinen vielen ungezogene kinder wohnet in einem Gebaude eines gantzen Feste-Hofes Hans Olufsen, Tofftguts Besitzer, zugehorig und selbst nicht bewohnet".

Heraf kan vi altsaa se, at Hans Olufsen med sin familie er blevet boende paa toftegodset. Ved at gaa ovennævnte brøderegister igennem ses det forøvrigt, at i 1731, samme aar som indfæstningen af denne gaard er indskrevet, fik "Hans Wollesen" en bøde paa 8 sk. for at have givet Nis Nissen en ørefigen. Aaret efter var det galt igen, thi da maatte han bøde 6 sk. for at "have haft eendel forsamling udj sit Huus paa een Søndag, derved holden Drick oc Spille-Hotte«, ligesom han ogsaa senere maa betale 4 sk., fordi han efter befaling ikke var mødt med sin kvitteringsbog.

For saa vidt det er muligt at gaa det efter, - kirkebøgerne mangler helt fra 1719 til 1737 -, blev Hans Olufsen i sit ægteskab med Maren Pedersdatter far til 3 døtre og 4 sønner. Af sønnerne døde den ældste som attenaarig og ved hans begravelse havde de kirkens lys, mens den yngste søns skæbne er ukendt. Forskellige forhold, bl. a. den hurtige betaling af gaarden i 1731, samt ogsaa at han 28/3 1740 var i stand til at laane Jes Nissen i Fjelstrup 120 mark, tyder paa, at Hans Olufsen var en velstillet mand, da han i 1741 døde. Begravelsen, ved hvilken de havde lys i kirken, fandt sted den 23. april.

Efter hans død blev enken med sine børn boende paa toftegodset, mens den anden gaard blev solgt i 1743.

Død:
Ifølge Aage og Birthe Clausen er hun ikke død i Fjelstrup og Dalby sogn 1763-1798

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Vonsild sogn, Vejle amt; Hvad ved vi om Nis Lauritzen
• Bopæl: 14 jan. 1739, Vonsild sogn, Vejle amt

Notater:

Historie:
Den 5. april 1759 blev Oluf Hansen Lind trolovet i Vonsild og fredagen den 13. juli viet i Dalby kirke til Karen Nisdatter. der var født o. 1739 i Vonsild. Hendes forældre var gaardmand Nis Lauritzen og Ingeborg Lauritsdatter i Vonsild, som efter deres bryllup i 1737 i Vonsild, havde bosat sig der paa en gaard, som i hvert fald hverken var hans eller hendes fødegaard.

Udover efterfølgende uddrag af tingbøgerne har det ikke været muligt at finde oplysninger hverken om Nis Lauritzen selv eller hans forældre:

Den 7. oktober 1755 blev efter udstedt proclama fordringerne afdøde Niels Hansen Tinglefs bo i Vonsild gennemgaaet. Nis Lauritzen i Vonsild havde at fordre rede laante penge 24 rdl. 10 1/2 sk., men tilbød at ville lade sig nøje med 18 rdl., naar som helst enken og børnene forbliver ved gaarden, og hannem disse 18 rdl. rigtig vorder betalt.

Den 22. juni 1756: Nis Lauritzen havde at fordre i afdøde Hans Madsens bo i Ulfshuse ved Kolding rede laante penge med omkostninger 2 rdl. 1 sk.

Ved allemandstinget den 15. januar 1761 anmeldtes, at sognefogden Erich Erichsen havde givet Nis Lauritzen hug med sin pisk. Ved allemandstinget den 12. januar 1762 anmeldtes, at Nis Lauritzen (ligesom 4 andre i Vonsild) befattede sig med utilladeligt krohold.

Den 19. oktober 1762: Eftersom Nis Lauritzen, besidder af 2 halve fæstegaarde i Vonsild paa sin rejse udi kongelig kørsels tjeneste til armeen i Holsten ved døden er afgangen, efterladende sig en enke, navnlig Ingeborg Lauritzdatter, og 2 børn, saasom en søn, navnlig Lauritz Nissen efter angivelse 17 aar, og en datter ved navn Christina 15 aar, thi er for hende enken til hendes lavværge at være vorden indskreven Jep Sørensen Frost af Vonsild og til formyndere for børnene blev konstituerede Peder Rasmussen af Vonsild for sønnen Lauritz og Mads Lauritzen sammesteds for daatteren Christina. (Naar datteren Karen ikke nævnes, er det vel, fordi hun var gift og der saaledes ikke skulle udnævnes nogen formynder for hende.)

Nis Lauritzens død, maa altsaa have fundet sted i Holsten i aaret 1762.

Nis blev gift med Ingeborg Lauritsdatter den Ja, dato ukendt. Ingeborg (datter af Laurs Jensen og Karen Hansdatter Kild) blev født cirka 1710; døde i 1786. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Flovt, Øsby sogn, Haderslev amt; Gaardmand

Notater:

Fødsel:
Fødselsår vurderet udfra vielse i 1717

Nis blev gift med Ellen Pedersdatter den 6 jul. 1717 i Øsby kirke, Øsby sogn, Haderslev amt. Ellen blev født cirka 1690 i Råd, Øsby sogn, Haderslev amt; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Børløs, Øsby sogn, Haderslev amt

Notater:

Bliver også kaldt Peder Nissen Børløs
Børløs ligger syd for Sverdrup ud til Haderslev Fjord, grænsende op til Grarup Sogn.
Der mangler desværre kirkebog for døde i en periode i Øsby Sogn.
Kilde: Ole H. Damgaard, 2014.

Død:
Da hans kome Ellen dør i 1768 står hun som efterlevende enke

Peder blev gift med Ellen Pedersdatter den 3 jun. 1715 i Øsby kirke, Øsby sogn, Haderslev amt. Ellen blev født cirka 1695 i Flovt, Øsby sogn, Haderslev amt; døde den 6 dec. 1768 i Flovt, Øsby sogn, Haderslev amt; blev begravet den 14 dec. 1768 i Øsby kirke, Øsby sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Udfra at hun ved hendes død står til at være 74 år

Død:
Kilde: Ole H. Damgaard, 2014.

Død: Side 185. Ellen, en aftægtskone og Peder Nissens af Flovt efterlevende enke. Hun efterlader sig 2 sønner:
Erich og Nis.
Og 4 døtre (ikke nævnt med navn).
Hendes syn var fra ungdom af meget svagt, og i de sidste 20 år var hun ganske blind. Dog havde hun formedelst hørelsen samlet sig et dygtigt kundskab om kristendommens sandheder. Hendes alder 74 år mindre 5 måneder.