Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Toftegodset, Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Fæster
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Kvægsygen
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Toftegodset i Fjelstrup

Notater:

Historie:
I fæsteregistret for 1745 er indskrevet, at "mod en Indfæstning paa l rdl. skal Jens Christophersen feste Hans Olufsens Enkes Toftværing, hvis datter han til Egte haver bekommet".

Den datter som Jens Christophersen, der var født i den tæt ved kirkebyen liggende Gammelby i Fjelstrup sogn, blev trolovet med "Torsdagen næst efter 1. Søndag i Advent", dvs. 2. December og gift med Torsdagen 27. Januarii 1746", var den ældste datter, Kiersten, der var blevet hjemmedøbt den 17. november 1716. Foruden toftegodset, som han derefter fik i fæste, ejede han en tid lang ogsaa en anden gaard i Fielstrup by, som han dog den 9. april 1749 solgte til præsten Mathias Meyland, omtrent samtidig med at han overdrog toftegodset til Rasmus Jessen, der i 1750 blev gift med Hans Olufsens anden datter Ingeborg. Med sin hustru og to børn flyttede Jens Christophersen derefter til Dalby, hvor han overtog fæstet af "Dalby Anneksgaard", der laa lige over for "Lindgaard", som den ugifte svoger Oluf Hansen nogle aar i forvejen havde købt.

Historie:

Omkring midten af 1700-aarene havde Dalby sogn i Tyrstrup herred 320 indbyggere og plovenes antal, hvorefter skatter og afgifter blev fastsat, beløb sig til 92h Heri indbefattet byerne "Dalbye, Tweedt, Reebeck, Bierregaard og den Kongelige Gaard Straarup, som har prægtig Leylighed til Qvæghold og Stutterie og har de bedste Kornmarke, af hvilke avles over 700 Tønder Korn".

Midt i Dalby by, lidt vesten for vejen, - om sommeren delvis skjult af nogle store lindetræer -, laa Hans Frandsens gamle gaard. Indhuset, der var af bindingsværk med murede tavl og straatag, laa solret, og gennem dets smaa blyindfattede ruder saa man mod syd udover en lille kaalgaard, den gamle næsten faldefærdige kirke og kirkegaarden ligge, mens den paa nordsiden liggende gaardsplads var begrænset mod øst og vest af to gamle smaa og lave straatækte "bulhuse". Baade Hans Frandsen og hans kone var ældre mennesker og arbejdet med gaardens drift var begyndt at volde dem besvær. Tilmed var den igennem mange aar med føje af alle bønder saa frygtede kvægpest, den saakaldte »store pestilentzialske Qvægsyge «, (= virussygdommen: den asiatiske kvægpest, nu ukendt i Europa) ogsaa kommen indenfor Dalby sogns grænser, hvorfor de, da de tilsyneladende ingen arvtager havde til gaarden, besluttede ved førstkommende lejlighed at ville sælge den.

Paa en tavle, der hænger i Dalby kirkes vaabenhus, findes følgende beskrivelse af kvægpestens optræden i Dalby:
"Anno 1745 den 8 July blev Straarup, Bieregaard og Rebech indsperret med Wagt formedelst den Smitsome Pæst, som overfaldt Hornqvæget og begynte først i Væstre by i Lalund sogn i Tønder Amt, i hvilken Egn da Pæsten hafde ødelagt de fleste Qvæg, sprang den til Bollerslef i Haderslef Amt, og derfra til Aittrup i Bierte Sogn, hvorfra den kom til ovennævnte 3 Steder.

Søndagen derpaa, den 11., blev der holt Prædiken for disse Indlukte Folk ved Præstholms Led: Iligemaade blev der 4 Søndager efter i rad Prædiket ved Golbech Led. Der blev i same Tid holt Bedestund hver Aften ved Rebechs Broe. Den 12te August blev Vagten igien ophævet, og var disse Stæder Ialt Indlukt i 5 Uger; i alt Døde 124 sko Enhver som læser dette, give Agt derpaa! Enhver betænke, At denne saavelsom anden Straf komer for Syndens Skyld: O Syndere! See dig i speil paa det umælende qvæg og betenk deris Taare og jammerlige suk, og lad det bevæge dig til en sand Omvendelse, at icke den Frome Gud slaae dig Haardere:
Gud give dig sin Naade dertil for Christi skyld! Amen.
Dalby Mølle d. l Martij 1746.
Opsat og Bekostet af Peder Borch."

Samtidig traf øvrighederne forøvrigt forskellige praktiske forholdsregler, der blev haandhævet i mange aar, for derved at forhindre kvægsygens videre udbredelse.

I tingbogen for 1758 ses det saaledes, at Jens Christophersen i Dalby den 22. september er blevet anklaget af Peter Madsen og Jens Jensen i Dalby for at have bragt 4 okser ud paa Dalby græsmark uden at have passerseddel og ved allemandstinget den 14. januar 1763 anføres Jens Christophersen til bøde, »fordi han ikke vedbørlig og tilstrækkelig nok har nedgravet sit bortdøde fæ, som han havde sat i foder hos sognefoged Krag i Vonsild«. Til gengæld havde Jens Christophersen i 1762 klaget over, »at han en søndag eftermiddag havde truffet Simon Madsens, Jørgen Jørgensens, Peder Hansens, Matthias Hansens og Lauritz Pedersens bæster paa sin ager i Bygager Hauge, og at de næsten havde opædt og ruineret den saaede byg, hvorfor han bad om, at der maatte udnævnes vurderingsmænd til at vurdere skaden. Peder Hierresen, Jep Frost og Jens Wyff af Vonsild blev udnævnt hertil De vurderede skaden til l trave havre. De anklagede svarede, at gærdet for Jens Christophersens hauge var ikke holdbart eller i stand, men der var bundhul derpaa, hvorfor de ikke havde kunnet gøre noget derfor, at deres kreaturer, som de ej kunne nægte jo at have været i haugen, var derind kommen.« Den 10. maj 1763 indsattes Jens Christophersen paa Dalby Anneksgaard forøvrigt til kvægopsynsmand i Dalby i stedet for hans nabo Hans Mogensen.

Kiersten blev gift med Jens Christophersen den 27 jan. 1746. Jens blev født cirka 1715 i Gammelby, Fjelstrup sogn, Haderslev amt; døde i De Gamles Hjem, Taastrup sogn, København amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Kirketoftegodsbesidder og gaardejer
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Maren Pedersdatter

Notater:

Kirketoftegårdsbesidder og gårdejer i Fjelstrup Sogn.

Fødsel:
Ingen kirkebog for hans fødsel
Ved hans død står at han er 60 år

Historie:
Datteren Maren Pedersdatter, der var døbt i Fjelstrup kirke den 16. januar 1698, blev den 14. august 1714 trolovet og den 30. oktober viet i samme kirke til Hans Olufsen af Fjelstrup, om hvis herkomst det ikke har været muligt at finde det mindste spor, hverken i Fjelstrup eller i alle de andre sogne i Haderslev provsti, udover følgende lille meddelelse et par aar før brylluppet, "at Jens Michelsen i Fielstrup skylder Hans Olufsen i Fielstrup 4 rdl". Det er dog givet, at hans far har heddet Oluf [Hansen] og højst sandsynligt, at moderen har været kendt under navnet Kiersten Wolles.

Grunden til disse manglende oplysninger er nøjagtig den samme, der har gjort sig gældende ogsaa ved undersøgelserne i de foregaaende aarhundreder, nemlig den, at for Fjelstrups vedkommende er en meget væsentlig del af de sædvanlige kirkebøger, registre, jordebøger m. m. enten forlængst helt gaaet til grunde eller ogsaa har de i flere tilfælde slet ikke været ført. De forskellige arkivalier, der endnu er bevaret i arkiverne her i landet og for en ringe dels vedkommende i Gottorp og Kiel, er ofte ført saa unøjagtigt og ufuldstændigt, at det i adskillige tilfælde er fuldkommen umuligt at finde direkte beviser i dem, hvorfor man i saadanne tilfælde maa nøjes med en nøgtern vurdering af de i yderst forskelligartede oplysninger, der overhovedet kan findes frem, for paa det grundlag at drage sine slutninger.

Mod betaling af 1 rdl. i indfæstning har Hans Olufsen i 1716 overtaget fæstet af sin unge hustrus fødegaard efter hendes mor, der havde siddet med den et par aarstid efter sin mands død og som forøvrigt blev boende hos sin gifte datter indtil sin død mellem pinse og jul 1734. Hun maa efter den tids forhold sikkert have været ret velstillet, thi i hvert fald vides det, at allerede hendes far Peter Hansen Tuesen, hvis eneste datter hun var, ved fastelavnstid i 1654 har laant 15 rdl. specier ud til Lauritz Jepsen i Fjelstrup, hvilket gældsbevis hendes mand den 29/3 1707 transporterer til Hans Pedersen Kehlet, og ved hendes mands død fik hendes søn Peder 200 rdl. som sin arvepart, - hvilket var et ret anseligt beløb.

Ifølge nogle optegnelser i forbindelse med en paabegyndt opmaaling af Fjelstrup sogn fra 1714-15 nævnes bl. a. "Hans Olufsen med Hus og Kaalhave samt 20 Demat 156 Ruth og 1 Fod Land", ligesom der i jordebogen for 1718 opgives, at der herfor skal betales "Dienstgeld 2 rdl. 24 sh.".


I de ældste tingbøger, der er bevaret, nemlig fra 1723-27, mens de øvrige baade før og indtil 1753 er forsvundet, forekommer Hans Olufsens navn een gang, nemlig da han den 28. juni 1726 sammen med konst. herredsfoged Johann Henrich Rudebrecht, retsskriveren Heinr. Thomsen, kgl. krigs- og landkommissær Andreas Simonsen som hus- og ridefoged, amtsfysikus Heylmann, regimentfeltskærer Holm med 2 svende, samt 5 andre mænd var til stede ved en obduktion af Jep Nissen i Fjelstrup, der var bleven overfalden af Jørgen Dall og slaaet med en tøjrkølle, saa han døde deraf. - Hans Olulsen underskriver: H. W. S. (= Hans Wollesen).

I slutningen af 1720erne købte Hans Olufsen af Jacob Jensen Dall endnu en gaard i F elstrup. Gaarden var aabenbart stærkt forgældet, idet hele købesummen - 700 mark courant - skulde betales til Bendix Holst i Haderslev, der havde pant i gaarden.

Hans OLufsen udbetalte straks 100 mark, og i løbet af de nærmest følgende aar er restbeløbet betalt. Ved indfæstningen i 1731 betaltes der 2 rdl. 24 sk. i rentekommissionens beretning fra o. 1710 bliver denne gaard beskrevet som følger:
"l Hof, 1 1/3 Otting, 7/8 Pflug. Feste: Anno 1706 gefestet fur 10 rdl.
Hus: 10 Fag.
Lade: 10 Fag, vom Winde heruntergeschlagen.
3 Æbletræer.
4 Køer, 3 Stkr. Ungkvæg, 3 Kalve, 11 Faar, 4 Heste, 2 Føl.
Die Holtzung ist ruinirt, weile der Hof wiiste gestanden.
Landgilde: 18 rdl. 27 sko 7 p.
Kontribution: 16 rdl. 12 sk.
Magazin Korn: l rdl. 41 sk.
Restancer: 92 rdl. 46 sk. l1 1/4 p.
Hofdiensten, Priester und Kiistergebiihr fur einen voIlen Hof.
Skyld til Aastrup Kirke: 23 rdl. 32 sk. (= 70 mk. 15 sk.).
Das Land ist aber noch nicht unter volliger Betreibung weile der Hoff mit keinen gewissen Possesoren versehen gewesen."

Hvad denne gaard angaar, kan den følges fra 1617, da dens daværende besidder Jesper Hansen, med den som pant, i det aar laante 100 mark lybsk, 7 skilling, 8 penning af Aastrup kirke. I 1651 var gælden nedbragt til 40 mark lybsk, men den 5. december 1668, da Thomas Michelsen "bey Ueberlassung des Bundegutes von dem Hr. Amptmann" fik gaarden, var der 12 aars renterestance, og gælden dermed steget til 77 mark lybsk, 15 skilling.

Naar det saaledes var amtmanden, der overdrog gaarden til en ny besidder, maa grunden være den, at gaarden har ligget øde fra krigsaarene 1657-60, hvilket forøvrigt ogsaa fremgaar af oplysninger i panteprotokollen, om at Thomas Michelsen straks efter overtagelsen har overladt den til præsten i Fjelstrup.

I "Fæste- og Brøderegistret for 1696 for Fielstrup Sogn og Bye", ses det, at "Jens Nielsen og Niels Jensen skal fæste Jesper Hansens ringe gaard, tilsammen 6 Rdlr.", som de altsaa overtager efter præsten, men allerede i 1706 overdrager de den til Christen Jørgensen, som efter kort tids forløb synes at have afstaaet den til Anders Dall, om hvem det i 1720 hedder i en tilføjelse sammen med en meddelelse fra 1712 "Anders Dall at fæste Niels Jensens eller Jens Nielsens ringe hele gaard, - kann Armuths halber nichts geben und wird ausgesetzt".

Efter ham fulgte saa Jacob Dall, der nogle aar før 1731 overdrog gaarden til Hans Olufsen. Af nogle meddelelser i amts regnskabets "inderste-register" kan det ses, at umiddelbart efter at Hans Olulsen har overtaget denne gaard er Peder Pedersen Beck "nyelig bortflyttet" og er daglejeren Thomas Nielsen rykket ind i hans sted, idet det senere hedder, at "der unvermogende Thomas Nielsen mit seinen vielen ungezogene kinder wohnet in einem Gebaude eines gantzen Feste-Hofes Hans Olufsen, Tofftguts Besitzer, zugehorig und selbst nicht bewohnet".

Heraf kan vi altsaa se, at Hans Olufsen med sin familie er blevet boende paa toftegodset. Ved at gaa ovennævnte brøderegister igennem ses det forøvrigt, at i 1731, samme aar som indfæstningen af denne gaard er indskrevet, fik "Hans Wollesen" en bøde paa 8 sk. for at have givet Nis Nissen en ørefigen. Aaret efter var det galt igen, thi da maatte han bøde 6 sk. for at "have haft eendel forsamling udj sit Huus paa een Søndag, derved holden Drick oc Spille-Hotte«, ligesom han ogsaa senere maa betale 4 sk., fordi han efter befaling ikke var mødt med sin kvitteringsbog.

For saa vidt det er muligt at gaa det efter, - kirkebøgerne mangler helt fra 1719 til 1737 -, blev Hans Olufsen i sit ægteskab med Maren Pedersdatter far til 3 døtre og 4 sønner. Af sønnerne døde den ældste som attenaarig og ved hans begravelse havde de kirkens lys, mens den yngste søns skæbne er ukendt. Forskellige forhold, bl. a. den hurtige betaling af gaarden i 1731, samt ogsaa at han 28/3 1740 var i stand til at laane Jes Nissen i Fjelstrup 120 mark, tyder paa, at Hans Olufsen var en velstillet mand, da han i 1741 døde. Begravelsen, ved hvilken de havde lys i kirken, fandt sted den 23. april.

Efter hans død blev enken med sine børn boende paa toftegodset, mens den anden gaard blev solgt i 1743.

Død:
Død: Side 27. Begravet Hans Olufsen af Fjelstrup, 60 år.

Hans blev gift med Maren Pedersdatter den 30 okt. 1714 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt. Maren (datter af Peder Jacobsen og Ingeborg Pedersdatter) blev født den 16 jan. 1698 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt; blev døbt den 16 jan. 1698 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt; døde efter 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Maren Pedersdatter

Notater:

Fødsel:
Født og døbt: Side 38.
Datter af Peder Jacobsen.

Historie:
Datteren Maren Pedersdatter, der var døbt i Fjelstrup kirke den 16. januar 1698, blev den 14. august 1714 trolovet og den 30. oktober viet i samme kirke til Hans Olufsen af Fjelstrup, om hvis herkomst det ikke har været muligt at finde det mindste spor, hverken i Fjelstrup eller i alle de andre sogne i Haderslev provsti, udover følgende lille meddelelse et par aar før brylluppet, "at Jens Michelsen i Fielstrup skylder Hans Olufsen i Fielstrup 4 rdl". Det er dog givet, at hans far har heddet Oluf [Hansen] og højst sandsynligt, at moderen har været kendt under navnet Kiersten Wolles.

Grunden til disse manglende oplysninger er nøjagtig den samme, der har gjort sig gældende ogsaa ved undersøgelserne i de foregaaende aarhundreder, nemlig den, at for Fjelstrups vedkommende er en meget væsentlig del af de sædvanlige kirkebøger, registre, jordebøger m. m. enten forlængst helt gaaet til grunde eller ogsaa har de i flere tilfælde slet ikke været ført. De forskellige arkivalier, der endnu er bevaret i arkiverne her i landet og for en ringe dels vedkommende i Gottorp og Kiel, er ofte ført saa unøjagtigt og ufuldstændigt, at det i adskillige tilfælde er fuldkommen umuligt at finde direkte beviser i dem, hvorfor man i saadanne tilfælde maa nøjes med en nøgtern vurdering af de i yderst forskelligartede oplysninger, der overhovedet kan findes frem, for paa det grundlag at drage sine slutninger.

Mod betaling af 1 rdl. i indfæstning har Hans Olufsen i 1716 overtaget fæstet af sin unge hustrus fødegaard efter hendes mor, der havde siddet med den et par aarstid efter sin mands død og som forøvrigt blev boende hos sin gifte datter indtil sin død mellem pinse og jul 1734. Hun maa efter den tids forhold sikkert have været ret velstillet, thi i hvert fald vides det, at allerede hendes far Peter Hansen Tuesen, hvis eneste datter hun var, ved fastelavnstid i 1654 har laant 15 rdl. specier ud til Lauritz Jepsen i Fjelstrup, hvilket gældsbevis hendes mand den 29/3 1707 transporterer til Hans Pedersen Kehlet, og ved hendes mands død fik hendes søn Peder 200 rdl. som sin arvepart, - hvilket var et ret anseligt beløb.

Ifølge nogle optegnelser i forbindelse med en paabegyndt opmaaling af Fjelstrup sogn fra 1714-15 nævnes bl. a. "Hans Olufsen med Hus og Kaalhave samt 20 Demat 156 Ruth og 1 Fod Land", ligesom der i jordebogen for 1718 opgives, at der herfor skal betales "Dienstgeld 2 rdl. 24 sh.".


I de ældste tingbøger, der er bevaret, nemlig fra 1723-27, mens de øvrige baade før og indtil 1753 er forsvundet, forekommer Hans Olufsens navn een gang, nemlig da han den 28. juni 1726 sammen med konst. herredsfoged Johann Henrich Rudebrecht, retsskriveren Heinr. Thomsen, kgl. krigs- og landkommissær Andreas Simonsen som hus- og ridefoged, amtsfysikus Heylmann, regimentfeltskærer Holm med 2 svende, samt 5 andre mænd var til stede ved en obduktion af Jep Nissen i Fjelstrup, der var bleven overfalden af Jørgen Dall og slaaet med en tøjrkølle, saa han døde deraf. - Hans Olulsen underskriver: H. W. S. (= Hans Wollesen).

I slutningen af 1720erne købte Hans Olufsen af Jacob Jensen Dall endnu en gaard i F elstrup. Gaarden var aabenbart stærkt forgældet, idet hele købesummen - 700 mark courant - skulde betales til Bendix Holst i Haderslev, der havde pant i gaarden.

Hans OLufsen udbetalte straks 100 mark, og i løbet af de nærmest følgende aar er restbeløbet betalt. Ved indfæstningen i 1731 betaltes der 2 rdl. 24 sk. i rentekommissionens beretning fra o. 1710 bliver denne gaard beskrevet som følger:
"l Hof, 1 1/3 Otting, 7/8 Pflug. Feste: Anno 1706 gefestet fur 10 rdl.
Hus: 10 Fag.
Lade: 10 Fag, vom Winde heruntergeschlagen.
3 Æbletræer.
4 Køer, 3 Stkr. Ungkvæg, 3 Kalve, 11 Faar, 4 Heste, 2 Føl.
Die Holtzung ist ruinirt, weile der Hof wiiste gestanden.
Landgilde: 18 rdl. 27 sko 7 p.
Kontribution: 16 rdl. 12 sk.
Magazin Korn: l rdl. 41 sk.
Restancer: 92 rdl. 46 sk. l1 1/4 p.
Hofdiensten, Priester und Kiistergebiihr fur einen voIlen Hof.
Skyld til Aastrup Kirke: 23 rdl. 32 sk. (= 70 mk. 15 sk.).
Das Land ist aber noch nicht unter volliger Betreibung weile der Hoff mit keinen gewissen Possesoren versehen gewesen."

Hvad denne gaard angaar, kan den følges fra 1617, da dens daværende besidder Jesper Hansen, med den som pant, i det aar laante 100 mark lybsk, 7 skilling, 8 penning af Aastrup kirke. I 1651 var gælden nedbragt til 40 mark lybsk, men den 5. december 1668, da Thomas Michelsen "bey Ueberlassung des Bundegutes von dem Hr. Amptmann" fik gaarden, var der 12 aars renterestance, og gælden dermed steget til 77 mark lybsk, 15 skilling.

Naar det saaledes var amtmanden, der overdrog gaarden til en ny besidder, maa grunden være den, at gaarden har ligget øde fra krigsaarene 1657-60, hvilket forøvrigt ogsaa fremgaar af oplysninger i panteprotokollen, om at Thomas Michelsen straks efter overtagelsen har overladt den til præsten i Fjelstrup.

I "Fæste- og Brøderegistret for 1696 for Fielstrup Sogn og Bye", ses det, at "Jens Nielsen og Niels Jensen skal fæste Jesper Hansens ringe gaard, tilsammen 6 Rdlr.", som de altsaa overtager efter præsten, men allerede i 1706 overdrager de den til Christen Jørgensen, som efter kort tids forløb synes at have afstaaet den til Anders Dall, om hvem det i 1720 hedder i en tilføjelse sammen med en meddelelse fra 1712 "Anders Dall at fæste Niels Jensens eller Jens Nielsens ringe hele gaard, - kann Armuths halber nichts geben und wird ausgesetzt".

Efter ham fulgte saa Jacob Dall, der nogle aar før 1731 overdrog gaarden til Hans Olufsen. Af nogle meddelelser i amts regnskabets "inderste-register" kan det ses, at umiddelbart efter at Hans Olulsen har overtaget denne gaard er Peder Pedersen Beck "nyelig bortflyttet" og er daglejeren Thomas Nielsen rykket ind i hans sted, idet det senere hedder, at "der unvermogende Thomas Nielsen mit seinen vielen ungezogene kinder wohnet in einem Gebaude eines gantzen Feste-Hofes Hans Olufsen, Tofftguts Besitzer, zugehorig und selbst nicht bewohnet".

Heraf kan vi altsaa se, at Hans Olufsen med sin familie er blevet boende paa toftegodset. Ved at gaa ovennævnte brøderegister igennem ses det forøvrigt, at i 1731, samme aar som indfæstningen af denne gaard er indskrevet, fik "Hans Wollesen" en bøde paa 8 sk. for at have givet Nis Nissen en ørefigen. Aaret efter var det galt igen, thi da maatte han bøde 6 sk. for at "have haft eendel forsamling udj sit Huus paa een Søndag, derved holden Drick oc Spille-Hotte«, ligesom han ogsaa senere maa betale 4 sk., fordi han efter befaling ikke var mødt med sin kvitteringsbog.

For saa vidt det er muligt at gaa det efter, - kirkebøgerne mangler helt fra 1719 til 1737 -, blev Hans Olufsen i sit ægteskab med Maren Pedersdatter far til 3 døtre og 4 sønner. Af sønnerne døde den ældste som attenaarig og ved hans begravelse havde de kirkens lys, mens den yngste søns skæbne er ukendt. Forskellige forhold, bl. a. den hurtige betaling af gaarden i 1731, samt ogsaa at han 28/3 1740 var i stand til at laane Jes Nissen i Fjelstrup 120 mark, tyder paa, at Hans Olufsen var en velstillet mand, da han i 1741 døde. Begravelsen, ved hvilken de havde lys i kirken, fandt sted den 23. april.

Efter hans død blev enken med sine børn boende paa toftegodset, mens den anden gaard blev solgt i 1743.

Død:
Ifølge Aage og Birthe Clausen er hun ikke død i Fjelstrup og Dalby sogn 1763-1798

Oluf blev gift med Kiersten den Ja, dato ukendt. Kiersten blev født cirka 1655; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Kirketoftegodsbesidder
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Ingeborg Pedersdatter

Notater:

Historie:
I aaret 1696 staar der opført som indtægt i samme regnskabsbog: "Ingeborg Hinriclis Festegelt von einen Tofftgut 6 mh,", efter at der tidligere i samme aar er opført en begravelsesindtægt for Hinrich Ulircluneisier. Heraf kan vi udlede, at Peter Hansen Tuesens datter Ingeborg første gang har været gift med Hinricb Ulirchmeisier, som imidlertid maa være død før han er blevet indskrevet som fæster af toftegodset. Hans enke har derfor selv maattet udrede indfæstningsafgiften og overtage gaarden, indtil hun kort tid derefter bliver gift igen, denne gang med Peder Jacobsen, der saa bliver indskrevet som fæster. I dette ægteskab fødtes der to børn, en søn og en datter. Om sønnen Peder ved vi intet udover, at han ved sin fars død i 1712 fik Jens Jepsen i Fjelstrup til formynder, samt at denne i paasken 1716 udstedte en obligation til ham paa "200 mark lybsk, Børnepenge, som hand aarlig med 6 procento schall forRentte, og Effter Et Fierdingaars opsiegelse igien at betalle, mod Indlager og forpandtelse sin heele Kierckegaard og Godss i Fielstrup", Det kan her oplyses, at ovennævnte Jens Jepsen havde det andet, noget mindre kirketoftegods i Fjelstrup by i besiddelse, samt ogsaa at obligationen er slettet i panteprotokollen 10/10 1757.

Peder blev gift med Ingeborg Pedersdatter i 1697 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt. Ingeborg (datter af Peter Hansen Tuesen) blev født cirka 1660 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt; døde i 1734 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Ingeborg Pedersdatter

Notater:

Historie:
I aaret 1696 staar der opført som indtægt i samme regnskabsbog: "Ingeborg Hinriclis Festegelt von einen Tofftgut 6 mh,", efter at der tidligere i samme aar er opført en begravelsesindtægt for Hinrich Ulircluneisier. Heraf kan vi udlede, at Peter Hansen Tuesens datter Ingeborg første gang har været gift med Hinricb Ulirchmeisier, som imidlertid maa være død før han er blevet indskrevet som fæster af toftegodset. Hans enke har derfor selv maattet udrede indfæstningsafgiften og overtage gaarden, indtil hun kort tid derefter bliver gift igen, denne gang med Peder Jacobsen, der saa bliver indskrevet som fæster. I dette ægteskab fødtes der to børn, en søn og en datter. Om sønnen Peder ved vi intet udover, at han ved sin fars død i 1712 fik Jens Jepsen i Fjelstrup til formynder, samt at denne i paasken 1716 udstedte en obligation til ham paa "200 mark lybsk, Børnepenge, som hand aarlig med 6 procento schall forRentte, og Effter Et Fierdingaars opsiegelse igien at betalle, mod Indlager og forpandtelse sin heele Kierckegaard og Godss i Fielstrup", Det kan her oplyses, at ovennævnte Jens Jepsen havde det andet, noget mindre kirketoftegods i Fjelstrup by i besiddelse, samt ogsaa at obligationen er slettet i panteprotokollen 10/10 1757.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Kirketoftegodsbesidder
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Peter Hansen Tuesen
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Tues krog

Notater:

Historie:
I Fjelstrup kirkes regnskabsbog, der begynder i 1564 findes der foran en fortegnelse over kirkens indtægt af jordleje i tidligere tid. Heraf kan det ses, at "Laffrens Twsen tho Felstrop, ein Kerckdener, gift jahrlicht 1 Ortug Gersten, 1 Ortug Hafre"* hvilket beviser, at den Laffrens Tuesen K. T. (= kirketjener eller fæster), der, ifølge jordebogen over kronens gods i Haderslev len fra 1542, skal betale l svin i afgift og ifølge en overskatteliste fra samme aar skal give 4 mark i afgift af den af ham beboede ejendom, endnu i 1564 er fæster af det paagældende toftegods, der hører ind under Fjelstrup kirke.

Da Tues efterkommere i midten af 1700-tallet afstod gaarden til andre for at flytte til Dalby, laa gaarden, der dog senere er nedlagt, midt i Fjelstrup by. Paa den anden side af vejen, lige overfor den ret smalle uden tvivl af et stendige omgivet hustoft, laa gaardens tre vange, Gammeltoft, Midttoft og Kobbeltoft, der antagelig, som det dengang var brugeligt, har været indhegnet med risgærder. Da den jord, der hørte ind under et toftegods, ikke blev drevet i fællesskab med de øvrige bønders, var den næsten altid i en langt bedre gødningskraft og kultur, og paa grund af indhegningen havde besidderen langt mindre overlast af rundtstrejfende kreaturer, vildsvin, hjorte og lign. Paa landsbyens overdrev havde toftegodsbesidderen, som nævnt, da ogsaa· græsningsret til en del kvæg, i lighed med de andre bønder, og at denne ret har været af en ikke ringe betydning ses af den godtgørelse ejendommen fik derfor ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Da hver plov var ansat til 4 gylden (= 6 mark) paa overskattelisten og Laffrens Tuesen skulde betale en afgift paa 4 mark, har toftegodset den gang altsaa været paa mindst 213 plov og altsaa en ret stor gaard.

Det har altid, overalt i landet, været betragtet som en særdeles begunstiget og derfor attraaværdig stilling at være fæster af en ejendom, der hørte ind under kirken. Det vil ikke mindst have været tilfældet i Fjelstrup, hvor det drejede sig om en forholdsvis stor besiddelse med en tilsyneladende yderst lav fæsteafgift. Dels var toftegodsets jord, som nævnt, altid i en langt bedre kultur end de øvrige bønders, fordi den i lange tider havde været holdt udenfor fællesdriften, dels var denne i sig selv saa frugtbare jord, som følge af sin beliggenhed i gaardbygningernes umiddelbare nærhed, meget lettere at faa gødet og dyrket, hvorfor den saa ogsaa til gengæld kunde give et betydeligt større udbytte end en almindelig under fælles drift værende gaard paa samme størrelse.

Der er derfor al mulig grund til at tro, at Laffrens Tuesen ogsaa som bonde maa have staaet godt anskrevet hos de kirkelige myndigheder, der efter reformationen havde overtaget styret af kirkens forskellige ejendomme og som saadan har aflagt tilstrækkelige beviser paa ikke at have været bange for at træffe indgribende forandringer; thi hvis det ikke havde været tilfældet, vilde de ganske sikkert ikke have ladet ham fortsætte driften af en saa værdifuld ejendom, som der sikkert var mange andre, der gerne vilde have overtaget.

* l ortug gersten (byg) = 10 skpr. l ortug hafre (havre) = 20 skpr. l læst = 24 ortug (1583).

Historie:
Først et lille aarhundrede senere, i midten af 1600-tallet, er der igen i kirkens regnskabsbog indført en oversigt over dens forskellige indtægter og her staar nu nævnt som fæster eller kirketjener af det paagældende toftegods, Peter Dusen, mens der ovenover er tilføjet "oder Hansen" og nedenunder "gefestet anno 57". Senere, i 1661, er der indført "Peter Hansen vor Feste 6 mk.2. Det er derfor noget uklart, hvornaar Peter Hansen i virkeligheden har fæstet kirkegodset, da krigsforholdene baade i fyrrerne, men dog i særdeleshed i aarene 1657-60 har bevirket, at regnskaberne for de forskellige aar er blevet blandet sammen og til dels aflagt paa en gang. For de efterfølgende aar findes bl. a. følgende:
1663. Peter Hansen i Fjelstrup betaler i jordleje 5 mk. 8 sk.
1664. Peter Tugessen betaler 1 ortug byg og 1 ortug havre, 5 mk. 8 sk., - altsaa samme afgift som i 1564.
1666. Peter Tugesen: 1 ortug byg, 1 ortug havre = 9 mk. 10 sk.
1671. Peter Dusen: 1 ortug byg, 4 mk. 8 sk., 1 ortug havre, 3 mk. 12 sk.

Til trods for de tilsyneladende forskellige navne, der saaledes staar indført, er der dog ingen tvivl om, at det er en og samme mand, der er nævnt, ligesom det ogsaa er givet, at Peter Hansen Tuesens far har heddet Hans Tuesen, og at ogsaa han har haft kirketoftegodset i Fjelstrup i sin besiddelse. Det er derfor berettiget at antage, at sidstnævntes far har været en søn af den tidligere nævnte Laffrens Tuesen, og at han derfor muligvis har heddet Tue, opkaldt efter sin farfar.

Hvem Peter Hansen Tuesen har været gift med kan ikke oplyses, men det vides, at der i hans ægteskab kun er født en datter, som fik navnet Ingeborg.

Ifølge et tingsvidne af 21. maj 1672 i Fjelstrup præstearkiv, hvor Peter Hansen var et af vidnerne, staar anført, at han er "ungefehr 40 Aar gammel og født paa Stedet", hvoraf fremgaar, at han maa være født o. 1628 paa det kirketoftegods i Fjelstrup by, som han nu selv har i besiddelse. r kirkeregnskabsbogen findes for 1697 opført som indtægt for en begravelse "Peter Hansen i Fielstrup 6 mh,", hvoraf kan ses, at han maa være død i det paagældende aar og begravet i kirken.