| 7. | Caroline Hansdatter Hundevadt blev født den 25 jul. 1819 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev døbt den 28 jul. 1819 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt (datter af Hans Jørgensen Hundevad og Karen Hansdatter Lind); døde den 10 apr. 1890 i Kolding Nørremark, Kolding, Vejle amt; blev begravet den 16 apr. 1890 i Seest kirke, Seest sogn, Ribe amt. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Historie: 1813, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 1. generation
- Konfirmation: 16 mar. 1834, Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt
- Folketælling: 1 feb. 1835, Dalby by, Dalby sogn, Vejle amt; Ugift, Dienstbote - tjenestepige hos Johannes Hansen Lind og Dorthea Lauritz
- Folketælling-Husmoder: 1 feb. 1845, Seest by, Seest sogn, Ribe amt
- Folketælling-Husmoder: 1 feb. 1850, Udflyttergård, Seest sogn, Ribe amt
- Historie: 1851, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 2. generation
- Folketælling-Husmoder: 1 feb. 1855, Seest biskoledistrikt, Seest sogn, Ribe amt
- Beskæftigelse: 19 apr. 1859, Seest skov, Seest sogn, Ribe amt; Gårdmand
- Folketælling-Husmoder: 1 feb. 1860, Vesterkjær, Seest skov, Seest sogn, Ribe amt
- Bopæl: 19 apr. 1868, Lunderskov, Skanderup sogn, Ribe amt
- Bopæl: 10 apr. 1870, Tingskovhede, Taps sogn, Vejle amt
Notater:
Caroline hedder Hundevadt til efternavn.
Hvorfor gør hun det, da hverken hendes mor eller far hedder det?
Døbt:
Faddere: Ane Peders, Madame Barsøe og Peder Lauritsen, alle af Dalbye.
Historie:
Af Per Andersen
Når man beskæftiger sig med gårdene i et sogn, er der en vis tendens til at fokusere på de større gårde. Og det er der vel nogle gode grunde til. De store gårde har ofte en længere historie, og der findes tilligemed bedre dokumentation af denne. Samtidig har gårdene og deres beboere i kraft af deres sociale status haft en mere synlig indflydelse i sognet.
For Dalby sogn er det blandt andet gårde som Dalbygård, Tvedgård og Lindgård, der tiltrækker opmærksomhed. Men sognet bestod også af mindre gårde, der måske ikke i samme grad bidrog til stabiliteten i sognet, men som alligevel er en vigtig del af sognets historie. Deres bidrag er ikke mindst interessant i lyset af den befolkningstilvækst, der fra midten af 1700-tallet skulle absorberes af landbruget, og som med tiden medførte store strukturelle ændringer i det daværende hovederhverv. Det var inden affolkningen fra land til by satte ind.
Denne historie handler netop om en sådan mindre gård i Dalby, der ikke uden grund i folkemunde blev kaldt for "Lillegård", selv om navnet ikke er set i officielle papirer. Den eksisterede som selvstændig gård fra 1813 til 1913.
Delingen af Peder Mogensens gård
Lillegård blev efter udskiftningen oprettet på en del af de jorder, der tilhørte den gamle gård nummer 7 i Dalby by. Gården tilhørte fra 1788 Peder Mogensen fra Vonsild, der oplevede at blive gift tre gange, inden han døde den 16. februar 1811, 62 år gammel. Hans efterlevende to børn, Christine og Inger Marie var begge døtre af hans anden hustru, Christine Mortensen fra Agtrup, der døde af feber 31 år gammel.
Der var ingen drengebørn, der kunne overtage gården, og man måtte derfor finde en anden løsning. Man så sig omkring efter en passende mand til den ældste datter, Christine, omend hun kun var 17 år gammel på dette tidspunkt. Det blev Simon Andersen, der den 21. september 1811 kunne flytte ind på gården som husbond til den 17-årige pige.
Hvad der derefter skete var meget usædvanligt. Kun to år efter besluttede Simon og Christine sig for at sælge gården og gå på aftægt i en alder af kun 25 og 19 år. Baggrunden for dette kan vi kun gisne om, men det var normalt sygdom eller svagt helbred, der lå bag en "førtidspensionering" på aftægt (hvis det da ikke var, fordi børnene ønskede at overtage gården, hvad jo ikke var tilfældet her). Hverken Christine eller Simon blev gamle, hvilket kunne bekræfte teorien om et svagt helbred.
Ved salget af gård nummer 7 i 1813 blev den stykket ud i tre mindre gårde af nogenlunde lige størrelse. Foruden Lillegård, der blev oprettet på den ene af de tre udstykninger af gård nr. 7, købte Johan Nissen Wiborg en tredjedel, nemlig lodderne Fælledskov, Krogshave, Vestermark og resten af Sønder- skovkobbelhave. Disse synes at være lagt til den parcel, han allerede i 1807 havde købt og bebygget af Hans Lauritsens gård. Det tilkøbte blev allerede i 1817 solgt videre til Peter Lauritsen. Den sidste del købte Peter Henrik Schafkard fra Dalby mølle, og den bestod af Nørreskovkobbelhave, hustoft med byggeplads, Nørre og Sønder Gammel Have og Øddisagger.
Jorderne, hvor Lillegård blev oprettet, købtes af Hans Jørgensen Hundevad. Han var ikke et af sognets egne børn, idet han var født i Binderup 1790 som søn af gårdejer Jørgen Olufsen og Elisabeth Jørgensdatter fra gård nr. 10 i Binderup. Måske havde Hans tjent på en gård i Dalby, for han knyttede bånd til den godt et år yngre Karen Lind fra Lindgård, og da båndene blev til ægteskab i 1812, besluttede den nye familie at slå sig ned i Dalby tæt ved hendes fødegård.
Umiddelbart kunne det lyde som et uligevægtigt ægteskab - datteren fra en af sognets store gårde på omkring 150 td. land med en tilflyttende ungkarl, der kun kunne byde på en forholdsvis lille gård. Men som Lind-slægten havde også Hundevad-slægten stolte traditioner i Sønderjylland (som Dalby jo tilhørte indtil 1864). Den stammede fra gården Hundevad i Vonsbæk by ved Haderslev, hvor slægtens rødder går tilbage til den første kendte ejer Christen Termansen, der den 2. januar 1507 af Hertug Frederik fik benådet friheder for godset Hundevad. Herefter kan slægten generation for generation følges på Hunde- vad-gården frem til 1909, hvor en fjernere slægtning overtog den. Helt ud af slægten kom gården først i 1981, hvor den blev solgt til Peter Nørgård.
Binderup-grenen af slægten opstod, da Anne Kirstine Hansdatter, der på spindesiden var efterkommer af Hundevad'erne i Vonsbæk, i 1758 giftede sig med Oluf Pedersen på gård nummer 10 i Binderup. Jørgen Olufsen, Hans Jørgensen Hundevads fader, var en søn af dette ægteskab og altså ikke nogen "Hundevad", men til ære for kvindesiden i slægten blev alle børnene døbt med efternavnet Hundevad.
Lillegård
Hans Jørgensen Hundevad købte i 1813 som nævnt '/b af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård. Den bestod af to lodder af kirkekoblet (det ene lod havde tilhørt gård nummer 9) samt et kobbel Hænetskov i den sydlige ende af sognet. Herfor måtte Hans Jørgensen Hundevad betale 1223 rigsdaler, hvoraf godt 100 rdl. skulle falde ved underskriften af skødet. Man kan gætte på, at Karen Lind havde fået en medgift med sig fra Lindgård.
Simon Andersens gård nummer 7 var nu blevet delt, men der var stadig noget, der bandt de tre nye gårde sammen i mange år, nemlig aftægten til de "gamle" ejere Simon og Christine. Det blev bestemt, at de tre nye ejere i fællesskab skulle yde en malkeko, et får med tilhørende græsning, diverse høstudbytte, brændsel mv. til aftægtsfolkene. Fordelingen af ydelserne mellem de tre ejere skulle nøje følge jordernes bonitet (værdi), som opmålt af landmåler Petersen. Dog med undtagelse af selve aftægtshuset på 6 fag, der alene skulle stilles til rådighed af Hans Jørgensen Hundevad inden den 24. juli 1814.
Købet afjorden skete den 30. april 1813, og frem til juli 1814 må vi derfor antage, at Hans Jørgensen Hundevad var travlt beskæftiget med at opføre gårdens bygninger på de nye jorder. Simon Andersen og Christine Peders- datter flyttede ind i deres aftægtshus, og de fik flere børn, inden Christine døde af feber i en alder af 34 år. Simon overlevede hende i 11 år, indtil han om morgenen den 30. november 1840 blev fundet død i sengen. Da havde han levet på aftægt i 27 år.
På den tid var jorden og gården den kapital, man havde. Man lånte penge med pant i gården af privatpersoner, ofte af familiemedlemmer eller venner, og man kunne købe og sælge mindre dele jord til gården. Når tiderne var gode, kunne man udvide, og det var vigtigt at eje "en god gård", der kunne overdrages til næste generation. De fleste drømte om at udvide den gård, man havde anskaffet eller arvet.
Men tiden efter Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet var svær for landbruget, og igennem det meste af 1820erne fortsatte krisen med meget lave priser på korn. Også Hansjør- gensen Hundevad må have oplevet dette, og det har ikke været nemt at skulle brødføde familien, der efterhånden blev udvidet med 8 børn, på den lille gård.
Det er derfor forståeligt, at Hans måtte låne penge i midten af 1820erne, herunder 240 rdl. af sin bror Laurits Jørgensen Hundevad i Binderup. Sommeren 1826 var usædvanlig tør på egnen, og høsten kan næppe have været særligt vellykket. Året efter måtte Hans også sælge noget jord fra, idet han afhændede et stykke af kirkekoblet (nuværende matrikel 8a) til A. Wissing. På et tidspunkt har han også solgt koblet Hænetskov fra i den sydlige del af sognet.
Mod slutningen af 1820erne blev tiderne igen bedre p.g.a. stigende kornpriser, og det er måske baggrunden for, at Hans Jørgensen Hundevad i 1829 kunne udvide gården med koblet Fælledskov samt et stykke af det tilgrænsende kobbel, som han købte af Peter Lauritsen for 400 rdl. (nuværende matrikel 8b). Det meste af dette kobbel var ryddet for skov og kunne anvendes som agerjord med undtagelse af lidt krat, som stadig fandtes i det ene hjørne.
Dermed havde Lillegård fået det jordtilliggende, som fulgte gården frem til starten af 1900-tallet.
Fortsættelse kan ses på børnene i næste generation, dvs. Hans Hansen Hundevad og hans hustru Margrethe Jacobsdatter Green (generation 2).
Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf
Konfirmation:
Caroline er konfirmeret Don Judica, dvs.5. søndag i fasten som i 1834 var den 16. Marts.
Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Johannes Hansen Lind, Mand, 41, 1794, Gift, Hufner
Dorthea Lauritz, Kvinde, 31, 1804, Gift, Hans kone
Simon?? Petersen Lind, Mand, 8, 1827, Ugift, ihre Kind
Hans Olufsen Lind, Mand, 6, 1829, Ugift, ihre Kind
Lauritz Petersen LInd, Mand, 4, 1831, Ugift, ihre Kind
Karen Lena Lind, Kvinde, 1, 1834, Ugift, ihre Kind
Lena Peters, Kvinde, 72, 1763, Enke(mand),
Anna Johanna Nielstochter, Kvinde, 22, 1813, Ugift, Dienstbote
Maria Elisabeth Sørens, Kvinde, 18, 1817, Ugift, Dienstbote
Caroline Hundevadt, Kvinde, 16, 1819, Ugift, Dienstbote
Jens Jepsen Frost, Mand, 35, 1800, Ugift, Dienstbote
Christen Hansen, Mand, 39, 1796, Ugift, Dienstbote
Jørgen Petersen Lind, Mand, 12, 1823, Ugift, Dienstbote
Mads Jensen Søe, Mand, 19, 1816, Ugift, Dienstbote
Folketælling-Husmoder:
Rolle: Husmoder
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Poulsen, Mand, 30, 1815, Gift, gaardmand
Caroline Hansdatter, Kvinde, 26, 1819, Gift, Hans kone
Ane Katrine Poulsen, Kvinde, 55, 1790, Enke(mand), Aftægtskone
Ane Marie Elisabet Poulsen, Kvinde, 17, 1828,, Hendes datter
Catrine Knudsen, Kvinde, 22, 1823, Ugift, tjenestefolk
Peder Bager, Mand, 14, 1831,, tjenestefolk
Folketælling-Husmoder:
Rolle: Husmoder
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Paulsen, Mand, 35, 1815, Gift, Husfader
Caroline Hansdatter Hundvad, Kvinde, 30, 1820, Gift, Hans kone
Ane Cathrine Paulsen, Kvinde, 5, 1845, Ugift,
Karen Marie Paulsen, Kvinde, 4, 1846, Ugift,
Simon Paulsen, Mand, 2, 1848, Ugift,
Søren Andersen, Mand, 62, 1788, Enke(mand), Tjenestefolk
Maren Jensen, Kvinde, 16, 1834, Ugift, Tjenestefolk
Ane Cathrine Johannsen, Kvinde, 60, 1790, Enke(mand), Husfader s Moder, har Aftægt i Gaarden
Elisabeth Paulsen, Kvinde, 23, 1827, Ugift, Datter af Sidstnævnte, hos hvem hun som Sygelige har Ophold
Historie:
Af Per Andersen
Livet fortsatte sin gang på Lillegård, hvor børnene voksede op og én efter én forlod hjemmet. Nogen stor gård var det jo ikke, og der ses da heller ingen tjenestefolk på gården hverken i 1835 eller i 1845. Til gengæld var gården omgivet af nogle af sognets store gårde. Først og fremmest Dalbygård, der i disse årtier var ejet af Andreas Petersen, den kendte Slesvig-Holstensk-sindede stænderdeputerede. På den anden nabogård Lindgård, der havde været i denne slægts eje fra 1745, sad Johannes Lind som gårdmand. Disse var alle jævnaldrende.
Som traditionen var, skulle den ældste søn, Hans Hansen Hundevad på Lillegård, overtage gården efter faderen. I 1851 var sønnen blevet 38 år gammel og nået den alder, hvor han måtte tænke på at stifte familie. Hans Jørgensen Hundevad var over 60 år, og det var derfor kun naturligt, at han dette år solgte gården til sønnen for 1040 rdl. sølv. Af de øvrige 7 børn var 3 endnu ugifte, og året efter blev der skiftet med disse 3, således at de to drenge hver fik 320 rdl. og datteren 240 rdl. De 4 gifte børn havde vel fået deres ved deres ægteskabers indgåelse.
Hans Hansen Hundevads forældre blev boende på gården på aftægt, og sønnen lovede at forsyne og forsørge dem med "fri forsvarlig klæde, føde og opvartning, således at de ingen grund kunne have til at klage i nogen optænkelig måde".
Skulle forældrene imidlertid bestemme sig for at få deres eget, skulle der på gården indrettes en lejlighed på 2 fag til deres aftægtsbolig med et stykke havejord samt 2 æbletræer. De skulle naturligvis også have diverse naturalier såsom korn, smør, brændsel og mælk, som de dog selv måtte malke. I håndpenge skulle de have 12 rdl. årligt. Desuden måtte sønnen love at køre forældrene til og fra møllen, mindst to gange om året til Haderslev og tilbage samt 4 gange årligt til familien - dog måtte forældrene ikke forvente denne kørsel hverken i den travle såtid eller høsttid. Endelig skulle forældrene have en "ordentlig begravelse efter sognets skik".
Det var også på denne tid, at Andreas Petersen på Dalbygård besluttede sig for at dele den store gård mellem sine tre sønner. Hans Petersen fik Dalbygård, mens to nye gårde blev oprettet til hans brødre Johannes Petersen (Bøgelund) og Jørgen Petersen (Højgård).
Hans Hansen Hundevad blev i 1854 viet til Margrethe Green fra Agtrupskov, hvor hun var født som datter af Jakob Jensen og Anne Christine Jesdatter, der begge var kommet hertil fra Als. Fire piger fulgte i ægteskabet, hvoraf de tre overlevede barndommen på Lillegård.
Hans havde dog et svigtende helbred, og allerede som godt 50-årig vidste han, at han måske ikke havde så lang tid igen. Den 25. januar 1867 oprettede han derfor et testamente i overværelse af præsten Mørk Hansen og to vidner, Hans Olufsen Lind fra Lindgård og svogeren Mathias Geliert fra Vonsild. Ifølge testamentet skulle hustruen Margrethe overtage gården efter ham og blive siddende der til den 1. maj 1879, hvor den ældste datter Cathrine var blevet 24 år gammel og deslige var myndig. Fra dette tidspunkt kunne datteren overtage gården mod at yde moderen en forsvarlig aftægt samt at overlade jordlod matr. 8b til sine to søstre, Christine og Jacobine, til deling.
Testamentet blev ikke oprettet uden grund, idet Hans Hansen Hundevad ikke blev rask siden. Den 3. juni 1870 døde han og efterlod sig hustruen og de tre døtre, hvoraf den yngste, Jacobine, kun var 9 år gammel. Efter hans eget ønske blev Margrethe herefter siddende som ejer af gården.
Man kan roligt sige, at gården i de efterfølgende år var domineret af det kvindelige køn.
Enken Margrethe sad på gården sammen med sine 3 piger, der sikkert har hjulpet til efter evne. Morforældrene Karen og Hans Jørgen Hundevad har vel også gået til hånde, selv om de nu var ved at være oppe i årene. I 1872 kunne Hans og Karen fejre deres diamantbryllup, og præsten holdt i Dalby kirke en prædiken specielt for dem. Heri sagde han blandt andet, "I, kjære gamle brudefolk, som nu 60. gang se Eders bryllupsdag vende tilbage, som ej blot levede længere sammen end Eders slægtninge og kyndinge, men levede kærligt og lykkeligt sammen i disse mange, mange dage, som få en talrig flok af børn og børnebørn vokse op omkring Eder og se dem glade samlede om Eder i denne stund".
Margrethes ret til at sidde i uskiftet bo på Lillegård udløb den 1. maj 1879 ifølge testamentet, og allerede den 10. maj giftede datteren Cathrine sig med Rasmus Jørgensen fra Røjle ved Vejlby på Fyn, således at de kunne overtage gården. Margrethe indvilligede i at sælge gården, der på dette tidspunkt blev vurderet til kr. 12.000, til det nygifte ægtepar (Cathrine var 24 år og Rasmus 34 år på dette tidspunkt).
De to søskende til Cathrine, Jacobine og Christine, skulle imidlertid også have deres andel, der oprindeligt var bestemt til at være jordlodden matr. 8b. Denne lod købte Rasmus også, så den totale handel blev som følger:
• Aftægten til Cathrines morforældre, der stadig var på gården, blev vurderet til kr. 1.600.
• Margrethe skulle også på aftægt, og denne blev vurderet til kr. 2.000.
• Kr. 8.000 i kontant købesum.
• Overtagelsen af en gæld i gården på kr. 2.000 til Mathias Geliert i Vonsild.
Den kontante købesum på kr. 8.000 blev delt mellem Cathrines to søskende, således at de hver fik kr. 4.000. Da de imidlertid stadig var umyndige, blev disse beløb indsat i Overformynderiet til en rente af 4% årligt. Familien fortæller stadig, hvordan Jacobine to gange årligt fik udbetalt kr. 80 fra Overformynderiet, hvilket var et tiltrængt tilskud, da hun i 1898 i en alder af 37 år blev enke med en børnefolk på 7.
Aftægten til Cathrines moder, Margrethe, blev bestemt således, at hun, så længe bedsteforældrene også var på aftægt, ikke havde krav på andet end at blive boende på kost og logi hos datteren og svigersønnen. Først når bedsteforældrene engang var borte, kunne Margrethe flytte ind i deres 2 fags aftægtsbolig og nyde en aftægt, der var meget lig bedsteforældrenes. Dog havde hun også ret til at flytte fra gården, i hvilket tilfælde hun skulle have udbetalt kr. 400 om året - dette blev dog ikke aktuelt.
Første del om Lillegård kan ses for Hans Jørgensen Hundevad og hans hustru Karen Hansdatter Lind.
Fortsættelse om 3. generation og 4. generation kan ses for datteren Cathrine Hansdatter Hundevad og hendes mand Rasmus Jørgensen.
Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf
Folketælling-Husmoder:
Rolle: Husmoder
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Poulsen,, 40, 1815, Gift, Husfader
Caroline Hansen Handevad,, 36, 1819, Gift, Hans kone
Ane Chathrine Poulsen,, 10, 1845, Ugift, Deres barn
Karen Marie Hansen Poulsen,, 9, 1846, Ugift, Deres barn
Simon Poulsen,, 7, 1848, Ugift, Deres barn
Georgine Caroline Poulsen,, 2, 1853, Ugift, Deres barn
Jacob Bollerup Nielsen,, 19, 1836, Ugift, Tjenestekarl
Folketælling-Husmoder:
Rolle: Husmoder
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Simonsen Poulsen, Mand, 45, 1815, Gift, Husfader
Karoline Hansen Hundevadt, Kvinde, 42, 1818, Gift, Hans kone
Ane Kathrine Poulsen, Kvinde, 15, 1845, Ugift, Deres barn
Karen Marie Hansine Poulsen, Kvinde, 14, 1846, Ugift, Deres barn
Simon Poulsen, Mand, 11, 1849, Ugift, Deres barn
Georgine Karoline Poulsen, Kvinde, 7, 1853, Ugift, Deres barn
Inger Kirstine Poulsen, Kvinde, 5, 1855, Ugift, Deres barn
Hans Frederik Poulsen, Mand, 3, 1857, Ugift, Deres barn
Død:
Enke, Kolding Nørremark. Alder 71 Aar. Dødsaarsag: Bronkitis.
Notater:
Gift:
Rasmus og Caroline får 9 børn, hvor af to af dem (som begge blev døbt Hans Jørgen) dør inden de bliver to år.
I kirkebogen ved vielsen står der:
Ungkarl Rasmus Poulsen af Seest /: en Søn af afdøde Gaardeier Simon Poulsen og efterlevende Hstr. Anne Cathrine Johansen i Seest :/ - og Pigen Caroline Hansdatter Hundevadt, Datter af Gaardfolkene Hans Jørgensen og Hstr. Karen Hansd.i Dalbye. Han var vaccineret 24. Aug. 1816, - hun 30. Juny 1818. Forloverne: Gaardeieren i Seest Skougaard og Sognefoged Niels Christensen.
(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen)
Børn:
- Ane Cathrine Poulsdatter blev født den 13 feb. 1845 i Seest sogn, Ribe amt; blev døbt den 28 mar. 1845 i Seest kirke, Seest sogn, Ribe amt; døde den 15 mar. 1874 i Seest sogn, Ribe amt; blev begravet den 21 mar. 1874 i Seest sogn, Ribe amt.
- Karen Marie Hansine Poulsen blev født den 22 sep. 1846 i Seest sogn, Ribe amt; blev døbt den 10 nov. 1846 i Seest kirke, Seest sogn, Ribe amt; døde den 25 okt. 1923 i Kolding sygehus, Kolding, Vejle amt; blev begravet den 29 okt. 1923 i Kolding ny kirkegård, Kolding, Vejle amt.
- Simon Povelsen blev født den 5 jan. 1849 i Seest skov, Seest sogn, Ribe amt; blev døbt den 11 mar. 1849 i Seest kirke, Seest sogn, Ribe amt; døde den 18 jan. 1872 i Seest sogn, Ribe amt; blev begravet den 23 jan. 1872 i Seest sogn, Ribe amt.
- Hans Jørgen Paulsen blev født den 22 nov. 1850 i Vesterkjær, Seest skov, Seest sogn, Ribe amt; blev døbt den 1 dec. 1850 i Vesterkjær, Seest skov, Seest sogn, Ribe amt; døde den 2 dec. 1850 i Seest sogn, Ribe amt; blev begravet den 7 dec. 1850 i Seest kirke, Seest sogn, Ribe amt.
- Hans Jørgen Paulsen blev født den 12 dec. 1851 i Seest sogn, Ribe amt; blev døbt den 14 jan. 1852 i Seest kirke, Seest sogn, Ribe amt; døde den 20 feb. 1853 i Seest sogn, Ribe amt; blev begravet den 27 feb. 1853 i Seest kirke, Seest sogn, Ribe amt.
- 3. Georgine Caroline Paulsdatter blev født den 15 dec. 1853 i Seest skov, Seest sogn, Ribe amt; blev døbt den 22 jan. 1854 i Seest kirke, Seest sogn, Ribe amt; døde den 22 nov. 1928 i Gejsing, Andst sogn, Ribe amt; blev begravet den 28 nov. 1928 i Andst sogn, Ribe amt.
- Inger Kirstine Paulsen blev født den 19 dec. 1855 i Seest skov, Seest sogn, Ribe amt; blev døbt den 23 jan. 1856 i Seest kirke, Seest sogn, Ribe amt; døde den 12 jan. 1915 i Søgade, Kolding, Vejle amt; blev begravet den 17 jan. 1915 i Kolding ny kirkegård, Kolding, Vejle amt.
- Hans Frederik Poulsen blev født den 1 dec. 1857 i Seest skov, Seest sogn, Ribe amt; blev døbt den 3 jan. 1858 i Seest kirke, Seest sogn, Ribe amt; døde den 26 feb. 1866 i Gelballe, Skanderup sogn, Ribe amt; blev begravet den 6 mar. 1866 i Skanderup sogn, Ribe amt.
- Carl Poulsen blev født den 14 feb. 1860 i Vesterkjær, Seest skov, Seest sogn, Ribe amt; blev døbt den 9 apr. 1860 i Seest kirke, Seest sogn, Ribe amt; og døde.
- Cicilie Elisabeth Poulsen blev født den 17 dec. 1862 i Glibstrup, Andst sogn, Ribe amt; blev døbt den 29 jan. 1863 i Andst sogn, Ribe amt; og døde.
|
|
1883 - 1957 (73 år)
Dansk
