Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1786, Grønninghoved, Vejstrup sogn, Vejle amt; Gårdmand

Notater:

Noter : Noter af Holger Hertzum:
Peder Jepsen.
Han er født den 3. september 1730 i Grønninghoved, Vejstrup sogn. Han døde den 14. marts 1799 [Vejstrup kirkebog, døde: 1799 den 14. marts døde Peder Jepsen, aftægtsmand hos sin søn Laurits Pedersen, grdm. i Ghod., og var født 1730 den 3. september af Jep Michelsen og hustru Kirsten N. i Ghod.. Han blev gift 1757 den 23. juni med Bodil Lauridsdatter af Ayterup, levede med samme 36 år, og avlede 2 søner og 5 døtre. Han blev 68 år, 6 mdr.]. Han blev den 21. juni 1757 i Vejstrup kirke viet til
Bodild Lauritzdatter.
Hun er født den 18. maj 1735 i Agtrup, Bjert sogn. Hun døde den 7. juli 1793, [Vejstrup kirkebog, døde: Den 7. juli 1793 døde Bodild, Peder Jepsens hustru i Ghod., var født 1735 den 18. maj af sognefogden Laurits Nissen i Ajtrup, Bjert sogn og hustru Maren N.. Blev gift med Peder Jepsen grdm. og fik med ham 7 børn, hvoraf nu efterlever: 1) En søn Laurits Pedersen (ane nr. 48) grdm. i Ghod:, som er gift med Inger Marie Michelsdatter (ane nr. 49) af Sjølund, og har en søn Peder og en datter Bodil Marie i live. (Ane nr. 24 Jep var endnu ikke født). Hun blev 58 år 7 uger og 1 dag. De var gårdfolk i Grønning-hoved.

Vejstrup kirkebog, døde:
Den 7. juli 1793 døde Bodild, Peder Jepsens hustru i Ghod (Grønninghoved)., var født 1735 den 18. maj af sognefogden Laurits Nissen i Ajtrup, Bjert sogn og hustru Maren N.. Blev gift med Peder Jepsen grdm. og fik med ham 7 børn, hvoraf nu efterlever: 1) En søn Laurits Pedersen, gårdm. i Ghod:, som er gift med Inger Marie Michelsdatter af Sjølund, og har en søn Peder og en datter Bodil Marie i live. Hun blev 58 år 7 uger og 1 dag. De var gårdfolk i Grønninghoved.

Beskæftigelse:
Ved svigrmoderens død i 1786 står der:
Efterlader af samme ægteskab tvende børn:
...
2. En datter Bodil, gift med Peder Jepsen, en gårdmand i Grønninghoved.

Bodild blev gift med Peder Jepsen den Ja, dato ukendt. Peder blev født cirka 1735; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Lauritz Nissen og Maren Greigsdatter
• Besidder gården: fra 1733 til 1747, Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Gårdmand og sognefoged

Notater:

Historie:
Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogeden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det.
Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården".
Omkring 27 år gammel besluttede Lauritz sig for at gifte sig, og også med hensyn til sin hustrus alder fulgte han i sin faders fodspor. Den 13. juni 1719 blev Lauritz gift med den kun 15-årige Maren Nisdatter, om hvem vi kun ved, at hun blev født i 1704 som datter af "gårdmand Nis Sørensen i Ostorp udi Taps sogn og hustru, Maren".
Lauritz Nissen blev gift omkring det tidspunkt, hvor en kontroversiel landmåling fandt sted i sognet, og det er rimeligt at antage, at den unge Lauritz som (kommende) sognefoged var engageret i denne sag.
Efterhånden som skatterne var steget, var kravet om mere retfærdige skatter på gårdene blevet øget. Tidligere havde gårdens størrelse været grundlaget for skatten, men disse størrelser var blevet fastsatte mere eller mindre tilfældigt gennem årene. I slutningen af 1600-tallet tog man derfor fat på en egentlig opmåling af gårdene. Gennem fastsættelse af gårdenes areal og ydeevne blev de såkaldte hartkorn fastlagt som måleenhed for den skat, gårdene skulle betale.
I 1788 var matrikuleringen af kongeriget færdig, og man kunne lave den endelige matrikel. I Haderslev amt (altså i hertugdømmet Slesvig) skete der ligeledes en opmåling af gårdene i 1714-15. Disse opmålinger blev fulgt op af yderligere opmålinger kort tid senere, i 1716-18. De sidstnævnte opmålinger viste sig at være kontroversielle, idet der tilsyneladende ikke forelå nogen kongelig befaling om et sådant arbejde.
Landmålingerne blev øjensynligt iværksat af amtsforvalteren i Haderslev amt, B. Bentsen, idet der senere blev klaget over ham: "Han har i Tyrstrup og Gram Herreder på egen hånd påbudt og foranstaltet en landmåling, uanset at flere af de daværende undersåtter havde ansøgt om forskånelse for en sådan, fordi de havde bragt i erfaring, at den ikke kunne gennemføres i de andre kirkesogne. Hvilket havde påført undersåtterne mange 1000 rigsdalers udgift til ingen nytte". Bentsen havde således uden hjemmel foretaget landmålingen og ovenikøbet selv inddrevet betalingen for denne.
Landmålingen var generelt blevet foretaget uden befolkningens accept, og i nogle sogne bad man direkte om at måtte blive fri. Landmåleren indfandt sig dog alligevel. I Agtrup, hvor Lauritz Nissen havde sin gård, havde en enkelt gårdmand anmodet om en opmåling af landsbyen - øjensynligt med en formodning om at blive skatteansat noget lavere - så også her dukkede landmåleren op. De øvrige landmænd bad om at blive fri for hans opmåling, men de fik svaret, at "selv når kun én beder om det, må han vel have ret til en opmåling".
Landmålingerne påførte beboerne en række udgifter, og det var først og fremmest disse, der fik sindene i kog. Almindeligvis måtte man betale 36 skilling pr. otting til landmåleren selv, 12 skilling til hans karl samt dagligt stille 5-6 karle til rådighed foruden heste og kostpenge. Når landmålingen så kunne tage 10 uger i et sogn, kunne dette blive til en betragtelig regning.
Lauritz Nissen og Maren Nisdatter fik i hvert fald 3 børn. Sønnen Nis Lauritzen blev født i Agtrup i marts 1722, mens to døtre, Anna Maria Lauritzdatter og Bol Lauritzdatter blev født i henholdsvis april 1729 og december 1736. Anna Maria blev i 1750 gift med Simon Lassen fra Grønninghoved i Vestrup sogn.
I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup i en alder af ca. 55 år, og han blev overlevet af sin unge hustru, der på dette tidspunkt kun var 42 år. Hun døde først i 1786, 82 år gammel. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup.

(Denne forstælling er skrevet af Per Andersen i 'Fra hvide til Hundevad')

Besidder gården:
Nedlagt gård i Agtrup:

Nr. 19 var dels en ejendoms- og dels en fæstegård på 126 sl. td.ld. og lå nabo til nr. 18.

Nis Lauritzen blev født på gården 1648 og levede der til 1713. (Hans kone hed Karen og døde 1703?).
Deres søn, Lauritz Nissen, blev 1719 gift med Maren, datter af Nis Gregersen i Åstorp, Taps Sogn. Lauritz Nissen var sognefoged fra 1733 til sin død 1747.

Deres søn, Nis Lauritzen, var gift med Elsa, Hans Jacobsens datter fra Dalagergård. Han fulgte faderen både som gårdejer og som sognefoged. Han døde 1768, kun 46 år gammel.

Begravet:
Blev begravet inde i kirken

Lauritz blev gift med Maren Greigsdatter den 13 jun. 1719 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Maren (datter af Nis Sørensen og Maren) blev født den 1 mar. 1704 i Åstorp, Taps sogn, Vejle amt; døde den 12 nov. 1786 i Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 18 nov. 1786 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Lauritz Nissen og Maren Greigsdatter

Notater:

Historie:
Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogeden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det.
Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården".
Omkring 27 år gammel besluttede Lauritz sig for at gifte sig, og også med hensyn til sin hustrus alder fulgte han i sin faders fodspor. Den 13. juni 1719 blev Lauritz gift med den kun 15-årige Maren Nisdatter, om hvem vi kun ved, at hun blev født i 1704 som datter af "gårdmand Nis Sørensen i Ostorp udi Taps sogn og hustru, Maren".
Lauritz Nissen blev gift omkring det tidspunkt, hvor en kontroversiel landmåling fandt sted i sognet, og det er rimeligt at antage, at den unge Lauritz som (kommende) sognefoged var engageret i denne sag.
Efterhånden som skatterne var steget, var kravet om mere retfærdige skatter på gårdene blevet øget. Tidligere havde gårdens størrelse været grundlaget for skatten, men disse størrelser var blevet fastsatte mere eller mindre tilfældigt gennem årene. I slutningen af 1600-tallet tog man derfor fat på en egentlig opmåling af gårdene. Gennem fastsættelse af gårdenes areal og ydeevne blev de såkaldte hartkorn fastlagt som måleenhed for den skat, gårdene skulle betale.
I 1788 var matrikuleringen af kongeriget færdig, og man kunne lave den endelige matrikel. I Haderslev amt (altså i hertugdømmet Slesvig) skete der ligeledes en opmåling af gårdene i 1714-15. Disse opmålinger blev fulgt op af yderligere opmålinger kort tid senere, i 1716-18. De sidstnævnte opmålinger viste sig at være kontroversielle, idet der tilsyneladende ikke forelå nogen kongelig befaling om et sådant arbejde.
Landmålingerne blev øjensynligt iværksat af amtsforvalteren i Haderslev amt, B. Bentsen, idet der senere blev klaget over ham: "Han har i Tyrstrup og Gram Herreder på egen hånd påbudt og foranstaltet en landmåling, uanset at flere af de daværende undersåtter havde ansøgt om forskånelse for en sådan, fordi de havde bragt i erfaring, at den ikke kunne gennemføres i de andre kirkesogne. Hvilket havde påført undersåtterne mange 1000 rigsdalers udgift til ingen nytte". Bentsen havde således uden hjemmel foretaget landmålingen og ovenikøbet selv inddrevet betalingen for denne.
Landmålingen var generelt blevet foretaget uden befolkningens accept, og i nogle sogne bad man direkte om at måtte blive fri. Landmåleren indfandt sig dog alligevel. I Agtrup, hvor Lauritz Nissen havde sin gård, havde en enkelt gårdmand anmodet om en opmåling af landsbyen - øjensynligt med en formodning om at blive skatteansat noget lavere - så også her dukkede landmåleren op. De øvrige landmænd bad om at blive fri for hans opmåling, men de fik svaret, at "selv når kun én beder om det, må han vel have ret til en opmåling".
Landmålingerne påførte beboerne en række udgifter, og det var først og fremmest disse, der fik sindene i kog. Almindeligvis måtte man betale 36 skilling pr. otting til landmåleren selv, 12 skilling til hans karl samt dagligt stille 5-6 karle til rådighed foruden heste og kostpenge. Når landmålingen så kunne tage 10 uger i et sogn, kunne dette blive til en betragtelig regning.
Lauritz Nissen og Maren Nisdatter fik i hvert fald 3 børn. Sønnen Nis Lauritzen blev født i Agtrup i marts 1722, mens to døtre, Anna Maria Lauritzdatter og Bol Lauritzdatter blev født i henholdsvis april 1729 og december 1736. Anna Maria blev i 1750 gift med Simon Lassen fra Grønninghoved i Vestrup sogn.
I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup i en alder af ca. 55 år, og han blev overlevet af sin unge hustru, der på dette tidspunkt kun var 42 år. Hun døde først i 1786, 82 år gammel. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup.

(Denne forstælling er skrevet af Per Andersen i 'Fra hvide til Hundevad')

Død:
Side 179+180.
Maren, afgangen gårdmand Lars Nissens enke i Agtrup, ægte datter af fordum Nis Sørensen, en gårdmand, og fordum Maren Nisses, født i Åstorp, Taps Sogn den 11. marts 1704. Begav sig i ægteskab 1720 i juli måned med gårdmand Lars Nissen i Agtrup, som døde 1747. Efterlader af samme ægteskab tvende børn:
1. En datter Anna, som bor i Grønninghoved og er enke efter hendes afdøde mand Simon Lausen, en husmand sammesteds, som er død for kort tid siden.
2. En datter Bodil, gift med Peder Jepsen, en gårdmand i Grønninghoved.
Af hendes afdøde søn, Nis Larsen, som var en gårdmand i Agtrup, 2 børn: 1. En datter Elsa, gift med Paul Hansen, en gårdmand i Skibelund. 2. En datter Lisbeth, gift med Jørgen Olufsen, en gårdmand i Binderup.
82 år 8 måneder gammel. Blev begravet i kirken.

(Tak til Aage og Birthe Clausen for at have samlet ovenstående information)

Begravet:
Blev begravet i kirken.

Notater:

Gift:
Side 91
Ved vielsen Laurids Nisson
Ved vielsen Maren Nisdatter af Åstorp, Taps Sogn. Faderen Nis Gregersen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Gårdmand, sognefoged og sandemand i Agtrup
• Historie: Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Bodel Rasmusdatter og Nes Lauritzen
• Besidder gården: til 1713, Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt

Notater:

Fødsel:
De forskellige som har forsket i Nes har angivet fødselsår til enten 1648 eller 1652.

Historie:
Bodel Rasmusdatter Arnkiel er født i 1673 på forældrenes frigård i Stubbum ved Haderslev. Hendes far var Rasmus Jørgensen (også med slægtsnavnet Arnkiel), der var født i Toldsted som søn af den berømte tolderslægt, Arnkielerne.
Bodel må have haft visse forbindelser nordpå, for i 1691 blev hun som kun 18- årig gift med Nis Lauertzen fra Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Vielsen stod i Sdr. Bjert kirke, og parret flyttede derefter til Agtrup, hvor de havde en gård.
Bebyggelsen Agtrup var allerede nævnt i kilder fra 1231 som Aghthorp, og den lå (og ligger) lige nord for byen Sdr. Bjert i et område med gode, lermuldede jorder syd for Kolding Fjord. I dag er Agtrup og Sdr. Bjert næsten sammenvoksede. I disse sogne syd for Kolding var gårdenes størrelse over gennemsnittet med lange og velformede stuehuse. Det skyldtes formodentligt, at egnen ingen store godser havde. En del af jorden var til gengæld ejet af kronen, der havde udstykket jorden i kongelige fæstegårde.
Nis Lauertzen var født i 1652 i Agtrup, og han var således omkring 39 år da han blev gift med den noget yngre Bodel Rasmusdatter Arnkiel. Om han havde gjort den unge Bodel gravid inden giftermålet kan ikke siges med sikkerhed, men den ældste søn, Lauritz Nissen, blev i hvert fald født i 1692, samme år som ægteskabet blev indgået.
Foruden at være gårdmand var Nis Lauertzen også sandemand og sognefoged i Agtrup. En sandemand havde til opgave at møde på tinget ved kriminelle sager og give vidne - altså "sige sandheden".
Fra ægteskabet mellem Nis Lauertzen og Bodel Rasmusdatter Arnkiel kendes fire børn. Den ældste søn blev født i 1692 i Agtrup, og han blev navngivet Lauritz Nissen, formodentlig efter farfaderen.
De øvrige tre børn var datteren Maren Nisdatter, født omkring 1693 og gift med gårdmand Jens Jensen på Fænø, sønnen Rasmus Nissen, der døde ugift i 1731 og endelig datteren Karen Nisdatter fra omkring 1697, der i 1724 blev gift med gårdmand Søren Nissen fra Taps sogn. De blev alle født i Agtrup i Sdr. Bjert.
Af forældrene døde Nis Lauertzen først, nemlig i februar 1713, ca. 60 år gammel. Han efterlod sig børnene og sin hustru Bodel, der jo var noget yngre. Hun levede til oktober 1735, hvor hun døde 62 år gammel.
Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det.
Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården".

Besidder gården:
Nedlagt gård i Agtrup:

Nr. 19 var dels en ejendoms- og dels en fæstegård på 126 sl. td.ld. og lå nabo til nr. 18.

Nis Lauritzen blev født på gården 1648 og levede der til 1713. (Hans kone hed Karen og døde 1703?).
Deres søn, Lauritz Nissen, blev 1719 gift med Maren, datter af Nis Gregersen i Åstorp, Taps Sogn. Lauritz Nissen var sognefoged fra 1733 til sin død 1747.

Deres søn, Nis Lauritzen, var gift med Elsa, Hans Jacobsens datter fra Dalagergård. Han fulgte faderen både som gårdejer og som sognefoged. Han døde 1768, kun 46 år gammel.

Død:
Side 118, Nes Lauritzen af Agtrup, 61 år

Nis blev gift med Bodel Rasmusdatter Arnkiel i 1691 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Bodel (datter af Rasmus Jørgensen Arnkiel og Anne Iversdatter) blev født i mar. 1673 i Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; døde den 18 okt. 1735 i Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet i okt. 1735 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Bodel Rasmusdatter og Nes Lauritzen

Notater:

Bodel Rasmusdatter Arnkiel er født i 1673 på forældrenes frigård i Stubbum ved Haderslev. Hendes far var Rasmus Jørgensen (også med slægtsnavnet Arnkiel), der var født i Toldsted som søn af den berømte tolderslægt, Arnkielerne.

Bodel må have haft visse forbindelser nordpå, for i 1691 blev hun som kun 18- årig gift med Nis Lauertzen fra Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Vielsen stod i Sdr. Bjert kirke, og parret flyttede derefter til Agtrup, hvor de havde en gård.

Historie:
Bodel Rasmusdatter Arnkiel er født i 1673 på forældrenes frigård i Stubbum ved Haderslev. Hendes far var Rasmus Jørgensen (også med slægtsnavnet Arnkiel), der var født i Toldsted som søn af den berømte tolderslægt, Arnkielerne.
Bodel må have haft visse forbindelser nordpå, for i 1691 blev hun som kun 18- årig gift med Nis Lauertzen fra Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Vielsen stod i Sdr. Bjert kirke, og parret flyttede derefter til Agtrup, hvor de havde en gård.
Bebyggelsen Agtrup var allerede nævnt i kilder fra 1231 som Aghthorp, og den lå (og ligger) lige nord for byen Sdr. Bjert i et område med gode, lermuldede jorder syd for Kolding Fjord. I dag er Agtrup og Sdr. Bjert næsten sammenvoksede. I disse sogne syd for Kolding var gårdenes størrelse over gennemsnittet med lange og velformede stuehuse. Det skyldtes formodentligt, at egnen ingen store godser havde. En del af jorden var til gengæld ejet af kronen, der havde udstykket jorden i kongelige fæstegårde.
Nis Lauertzen var født i 1652 i Agtrup, og han var således omkring 39 år da han blev gift med den noget yngre Bodel Rasmusdatter Arnkiel. Om han havde gjort den unge Bodel gravid inden giftermålet kan ikke siges med sikkerhed, men den ældste søn, Lauritz Nissen, blev i hvert fald født i 1692, samme år som ægteskabet blev indgået.
Foruden at være gårdmand var Nis Lauertzen også sandemand og sognefoged i Agtrup. En sandemand havde til opgave at møde på tinget ved kriminelle sager og give vidne - altså "sige sandheden".
Fra ægteskabet mellem Nis Lauertzen og Bodel Rasmusdatter Arnkiel kendes fire børn. Den ældste søn blev født i 1692 i Agtrup, og han blev navngivet Lauritz Nissen, formodentlig efter farfaderen.
De øvrige tre børn var datteren Maren Nisdatter, født omkring 1693 og gift med gårdmand Jens Jensen på Fænø, sønnen Rasmus Nissen, der døde ugift i 1731 og endelig datteren Karen Nisdatter fra omkring 1697, der i 1724 blev gift med gårdmand Søren Nissen fra Taps sogn. De blev alle født i Agtrup i Sdr. Bjert.
Af forældrene døde Nis Lauertzen først, nemlig i februar 1713, ca. 60 år gammel. Han efterlod sig børnene og sin hustru Bodel, der jo var noget yngre. Hun levede til oktober 1735, hvor hun døde 62 år gammel.
Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det.
Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården".

Død:
Side 79: Salig Ns Lauritzens hustru, Agtrup, 62 år

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Notater:

Angivet i kirkebogen ved datterens død i 1786

Fødsel:
Datter født 1704

Nis blev gift med Maren den Ja, dato ukendt. Maren blev født cirka 1680; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Angivet i kirkebogen ved datterens død i 1786

Fødsel:
Datteren født 1704

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; Frimand - halv part i Stubbomgård
• Historie: 1665, Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; Mord og friheder som overdrages

Notater:

Fødsel:
Afskrift Hjortkær KB dåb 1636
Rasmus, Jørgen Tolsteds Søn, natis die 16 Novembris, baptizatur die 8 Decembris


(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Historie:
Anne Iversdatter og Rasmus Jørgensen Arnkiel fik de 7 marts 1665 konfirmeret frihederne til Stubbum Gård, da Jørgen, broderen til Anne og Catrine, fortabte sine friheder pga. begået mord.

Erik Christensen, Vojens skriver:
Ved Iver Clausens død i 1661 overgik Stubbomgård til den eneste søn, Jørgen Boysen. Men omkring 1662 begik Jørgen et manddrab, der medførte, at han mistede arveretten til gården. Samtidig blev han af sandemændene svoret fredløs og måtte flygte ud af landet.
Haderslev amtsregnskaber omtaler dette således for 1664 [LAÅ mikrofilm S 2672]: "Nach dehme Jürgen Boysen daselbst einen Todtschlag begangen, und er von Sandt-mennern von seinen Frieden geschworen, und als landtflüchtig werden müssen, als ist sein Antheil und Boesloth taxiert worden für 783 MK L. Nach dehme aber Rasmus Jørgensen den Hoff wieder angenommen und für Königl. Brüche gehalten, Alls hat er dieses Jahre darauff bezahlt, und ferner den Rest nach Terminen bezahlen will 200 MK - 66 Rth 32 sk."

Iver Matzen var i 1663 blevet gift med Jørgen Boysens søster, Catharina, og ved brev af 24. nov. 1663 fået frigårdsprivilegierne bekræftet af Frederik III.

Den anden og vel nok yngste datter, Anna, blev trolovet med Rasmus Jørgensen fra Toldsted, formentlig i slutningen af 1664. Det fremgår af følgende tingsvidne af 7. marts 1665 fra Tyrstrup herredsting, omskrevet til nudansk:

"Kongl. Majestæt til Danmark og Norge. Forordnede herredsfoged udi Tyrstrup herred, Jep Johan Horstmann i Frørup, Mads Back i Hjerndrup og Hans Christensen i Hauge, sandemænd i samme herred, gør hermed for alle vitterligt, at år efter Christi fødsel 1665 tirsdag den 7. marts da var skikket for os og menige herredsmænd, som den dag ting søgte, ærlige og velagte mand Rasmus Jørgensen i Stubbom, som lovlig æskede og fik et fuldkomment tingsvidne af 8 trofaste dannemænd, som var Nis Clausen i Seggeling, Laue Pedersen i Fjelstrup, Anders Gregersen i Brabæk, Peder Hansen i Fjelstrup, Søren Jessen i Anslet, Christen Villadsen i Fjelstrup, Lauritz Steffensen i Agtrup og Jep Lauesen ibid.. Hvilke forskrevne 8te mænd for os vunde, at de så og hørte samme dag og tid på forne ting, at efter Hans Excellence vor gunstige Hr. Lensmand velbyrdige Herr Kay von Ahlefeldts skriftlige befaling, dateret Haderslev den 3. januar 1665 haver kongl. majestæts ridefoged Baldur Høyoul standen her inden tinge for dom og ret og på højtbemeldte kongel. majestæts vegne, skødet, solgt og afhændet, så og hermed skøder, sælger og afhænder til Ras-mus Jørgensen, barnfødt udi Toldsted, hans fæstemø Anna Iversdatter, deres arvin-ger og alle efterkommere til evindelig ejendom den part udi sal. Iver Clausens fri ejendomsgård udi Stubbom, som hans søn Jørgen Boysen kunne efter forne hans sal. Fader Iver Clausen arveligen tilfaldtet, og han formedelst et dødsslag havde til kongelig majestæt forbrudt, og det udi ager, eng, skov og mark, vådt og tørt, hvor det er eller beliggende være kunne, eller med hvad navn det kunne være nævnt, inden og uden markskel, intet deraf undtaget eller forbeholdt udi nogen måde, aldeles, så vidt og bredt som Jørgen Boysens fader, Iver Clausen, haver haft udi brug og hævd, og det ganske og aldeles, kvit og fri for hver mands på- eller tiltale, fødte og ufødte, hvem de er eller være kunne, og takkede forne Bolduin Høyoul på mer højstbemeldte kongel. majestæts vegne Rasmus Jørgensen, hans fæstemø Anna Iversdatter, deres arvinger og efterkommere godt for god og nøjagtig fyldest og betaling, for forskrevne ejendomslod udi alle måder, og er den lovlige lovbundne tre tingdage før skøde og tre tingdage efter skøde, at således for os er foregået, stadfæster og bekræfter vi med vores undertrykte signetter. Actum ut supra."

Sammen med kopier af andre dokumenter opbevares dette tingsvidne i Rigsarkivet G 48, Gen. Landsundersøgelseskommissionen i Slesvig-Holsten. Akter vedrørende frigårde i Haderslev amt 1694-1730, under læg "Stubbom", herefter alene angivet med "G 48".

At det er Kongen, der sælger Jørgen Boysens part i Stubbomgård, hænger sammen med, at efter domfældelsen for drabet og den senere landflygtighed, tilfaldt ejendom-men efter loven kongen. Bosloden var opgjort til 783 rdl, og ved at betale dette beløb kunne Rasmus Jørgensen overtage Jørgen Boysens part. Det fremgår af en ob-ligation af 15. okt. 1666, at Rasmus Jørgensen på dette tidspunkt havde betalt 500 rdl, medens resten blev lovet betalt til førstkommende kyndelmisse [2. feb. 1667]. Ejendommen skulle stilles i pant som sikkerhed. Balduin Høyoul bekræftede 20. feb. 1667, at beløbet var blevet betalt.

Rasmus blev gift med Anne Iversdatter den 3 jan. 1665 i Aller kirke, Aller sogn, Haderslev amt. Anne (datter af Iver Clausen og NN Philipsdatter Fabricius) blev født i 1645 i Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; døde i jan. 1723 i Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; blev begravet den 10 jan. 1723 i Aller sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: 1665, Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; Mord og friheder som overdrages

Notater:

Anne Iversdatter og Catrine Iversdatter og deres respektive familier boede i begyndelsen sammen på Stubbumgård. Senere bliver den delt i 2 gårde (½) gårde.

Selv om familien i 1461 fik tildelt adelsskab for sig og ægte efterkommere, er familien vel nærmest kun blevet betragtet som storbønder, og selv har familien først og fremmest værnet om sine friheder, dvs. friheder for visse afgifter og pligter.

Anne Iversdatter og Rasmus Jørgensen Arnkiel fik de 7 marts 1665 konfirmeret frihederne til Stubbum Gård, da Iver, broderen til Anne og Catrine, fortabte sine friheder pga. begået mord.

(Tak til Jonna og John Arnkiel som har fundet al ovenstående information)

Historie:
Anne Iversdatter og Rasmus Jørgensen Arnkiel fik de 7 marts 1665 konfirmeret frihederne til Stubbum Gård, da Jørgen, broderen til Anne og Catrine, fortabte sine friheder pga. begået mord.

Erik Christensen, Vojens skriver:
Ved Iver Clausens død i 1661 overgik Stubbomgård til den eneste søn, Jørgen Boysen. Men omkring 1662 begik Jørgen et manddrab, der medførte, at han mistede arveretten til gården. Samtidig blev han af sandemændene svoret fredløs og måtte flygte ud af landet.
Haderslev amtsregnskaber omtaler dette således for 1664 [LAÅ mikrofilm S 2672]: "Nach dehme Jürgen Boysen daselbst einen Todtschlag begangen, und er von Sandt-mennern von seinen Frieden geschworen, und als landtflüchtig werden müssen, als ist sein Antheil und Boesloth taxiert worden für 783 MK L. Nach dehme aber Rasmus Jørgensen den Hoff wieder angenommen und für Königl. Brüche gehalten, Alls hat er dieses Jahre darauff bezahlt, und ferner den Rest nach Terminen bezahlen will 200 MK - 66 Rth 32 sk."

Iver Matzen var i 1663 blevet gift med Jørgen Boysens søster, Catharina, og ved brev af 24. nov. 1663 fået frigårdsprivilegierne bekræftet af Frederik III.

Den anden og vel nok yngste datter, Anna, blev trolovet med Rasmus Jørgensen fra Toldsted, formentlig i slutningen af 1664. Det fremgår af følgende tingsvidne af 7. marts 1665 fra Tyrstrup herredsting, omskrevet til nudansk:

"Kongl. Majestæt til Danmark og Norge. Forordnede herredsfoged udi Tyrstrup herred, Jep Johan Horstmann i Frørup, Mads Back i Hjerndrup og Hans Christensen i Hauge, sandemænd i samme herred, gør hermed for alle vitterligt, at år efter Christi fødsel 1665 tirsdag den 7. marts da var skikket for os og menige herredsmænd, som den dag ting søgte, ærlige og velagte mand Rasmus Jørgensen i Stubbom, som lovlig æskede og fik et fuldkomment tingsvidne af 8 trofaste dannemænd, som var Nis Clausen i Seggeling, Laue Pedersen i Fjelstrup, Anders Gregersen i Brabæk, Peder Hansen i Fjelstrup, Søren Jessen i Anslet, Christen Villadsen i Fjelstrup, Lauritz Steffensen i Agtrup og Jep Lauesen ibid.. Hvilke forskrevne 8te mænd for os vunde, at de så og hørte samme dag og tid på forne ting, at efter Hans Excellence vor gunstige Hr. Lensmand velbyrdige Herr Kay von Ahlefeldts skriftlige befaling, dateret Haderslev den 3. januar 1665 haver kongl. majestæts ridefoged Baldur Høyoul standen her inden tinge for dom og ret og på højtbemeldte kongel. majestæts vegne, skødet, solgt og afhændet, så og hermed skøder, sælger og afhænder til Ras-mus Jørgensen, barnfødt udi Toldsted, hans fæstemø Anna Iversdatter, deres arvin-ger og alle efterkommere til evindelig ejendom den part udi sal. Iver Clausens fri ejendomsgård udi Stubbom, som hans søn Jørgen Boysen kunne efter forne hans sal. Fader Iver Clausen arveligen tilfaldtet, og han formedelst et dødsslag havde til kongelig majestæt forbrudt, og det udi ager, eng, skov og mark, vådt og tørt, hvor det er eller beliggende være kunne, eller med hvad navn det kunne være nævnt, inden og uden markskel, intet deraf undtaget eller forbeholdt udi nogen måde, aldeles, så vidt og bredt som Jørgen Boysens fader, Iver Clausen, haver haft udi brug og hævd, og det ganske og aldeles, kvit og fri for hver mands på- eller tiltale, fødte og ufødte, hvem de er eller være kunne, og takkede forne Bolduin Høyoul på mer højstbemeldte kongel. majestæts vegne Rasmus Jørgensen, hans fæstemø Anna Iversdatter, deres arvinger og efterkommere godt for god og nøjagtig fyldest og betaling, for forskrevne ejendomslod udi alle måder, og er den lovlige lovbundne tre tingdage før skøde og tre tingdage efter skøde, at således for os er foregået, stadfæster og bekræfter vi med vores undertrykte signetter. Actum ut supra."

Sammen med kopier af andre dokumenter opbevares dette tingsvidne i Rigsarkivet G 48, Gen. Landsundersøgelseskommissionen i Slesvig-Holsten. Akter vedrørende frigårde i Haderslev amt 1694-1730, under læg "Stubbom", herefter alene angivet med "G 48".

At det er Kongen, der sælger Jørgen Boysens part i Stubbomgård, hænger sammen med, at efter domfældelsen for drabet og den senere landflygtighed, tilfaldt ejendom-men efter loven kongen. Bosloden var opgjort til 783 rdl, og ved at betale dette beløb kunne Rasmus Jørgensen overtage Jørgen Boysens part. Det fremgår af en ob-ligation af 15. okt. 1666, at Rasmus Jørgensen på dette tidspunkt havde betalt 500 rdl, medens resten blev lovet betalt til førstkommende kyndelmisse [2. feb. 1667]. Ejendommen skulle stilles i pant som sikkerhed. Balduin Høyoul bekræftede 20. feb. 1667, at beløbet var blevet betalt.

Død:
Afskrift kirkebog Side 124
Ao 1723 dend 10de Jan. nembl. Dom. 1. Epiphane blef Anna Rasmusses af Stubbum begrafent, Text af Pauli Sendebreft til de Rom: 8te Capt.Ogsaa vi selv som have Oondens første grøde forlanges eftter Børnens uddrivelse, og bie eftter vor Legemes forløsening

(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)