Notater:

Døbt:
Afskrift dåb
Jørgen filius Jørgen Arndkijls nativ die 9 Junij baptisatus Domi die 22 Junij

(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Christoffer Arnkiel og den sønderjyske bonde-overklasse
• Historie: Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Jørgens historie
• Beskæftigelse: fra 1621 til 1653, Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Gottorpsk Tolder og Kromand

Notater:

Fødsel:
Afskrift Hjortkær KB fødsel:
Jürgen filius Christofori Arndkill ifo Tolnstede baptizatus die 18 Decembris Anno 1597

(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Historie:
Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her.

Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535.

Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin.

De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil.

Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne.

Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog.

Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84.

Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn.

Historie:
Jørgen Arnkiel blev tolder i Toldsted i 1621. Han overtog embedet efter sin mor Anna Arnkiel, som havde varetaget embedet efter mandens død (Christoffer Arnkiel) i 1616.

Jørgen Arnkiel havde en mere afdæmpet optræden end sine brødre. Men i 1610 fremgår det af Åbenrås amtsregnskab , at han ved et bryllup på grund af tumult må betale 3 rdl i bøde, og da han selv blev såret i hovedet ved samme fest, måtte gerningsmanden betale 1½ rdl i bøde.

Jørgen fik med tjenestepigen Bodil i Toldsted 1 barn i 1619, og han levede derefter i sine første ungdomsår i et slags papirløst ægteskab med Anna Lauritzdatter som han fik 2 børn med i 1621 og 1623. For at besvangre hende for anden gang måtte han betale en bøde i 1624.

Samme år indgik han et lovformeligt og særdeles standsmæssigt ægteskab med Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrup frigård. Ægteparret fik efterhånden ti børn.
I 1627 måtte han flygte med sin familie da de kejserlige ryttere afbrændte toldstedet. Toldstedet blev efterfølgende opført igen.

Sidste gang Jørgen Arnkiel nævnes i bøde registrene, er i Åbenrå amtsregnskaber for 1630, da han må bøde 1 rdl for at have slået Peter Eschelsen, sikkert nok samme mand, som også hans ældste bror Asmus et par gange havde haft et udestående med.

Notater af Holger Hertzum:
Om Jørgen Arnkiel skriver H.V.Gregersen i "Toldsted ved Hærvejen" bl.a.:
Ved faderens død i 1616 var Jørgen kun 19 år gammel, så det ledige tolderembede blev i de første år varetaget af hans moder, Anna Arnkiel, men i 1621 blev det officielt overdraget til ham - han var da 24 år gammel.

Selvom Jørgens private optræden var noget mere afdæmpet, så lod det sig ikke helt skjule, at han var en Arnkiel.

Da han i 1619 var med til Nis Boisens bryllup, opstod der et kæmpeslagsmål, der resulterede i en mængde bøder. Herunder fik Jørgen en bøde på 3 rdl., men det var langtfra den største. Han blev forøvrigt selv såret i hovedet.

I sine første ungdomsår levede Jørgen i et slags papirløst ægteskab med Anna Lorenzdatter, med hvem han fik nogle børn. Ved det andet barn måtte han i 1624 betale en bøde.

Han har sandsynligvis følt, at dette var for dyrt i længden, for senere samme år indgik han et særdeles standsmæssigt ægteskab med den lidt yngre Voldborg Truels-datter fra frigården i Hjerndrup, Hjerndrupgaard.

I modsætning til faderens toldertid blev Jørgens temmelig urolig. Efter kong Christian IV's nederlag ved Lutter am Barenberg i 1626 var den kongelige leje-trophær i løbet af nogle få dage sidst i september 1627 på vild flugt op ad hærvejen skarpt forfulgt af den kejserlige feltherre, Albrect von Wallenstein, hvis tropper udgjorde en sammenbragt flok fra alle dele af det tyskromerske rige, bl. a. Kroatere ("de vilde krabater").

Toldsted undgik ikke sin skæbne. Amtsskriver Peter Moritzen i Aabenraa beskriver i 1627 tolderfamiliens situation: "Der zolner Jørgen Arnkiel ist, nachdeme ihme hauss und hoff von den køniglich: reutern abgebrandt, mit fraw unde kinderen anderst wohun getzogen, weile an der heerstrassen, da er gewohnet, niemant bleiben kan, und ist an zollen gelde vom mei-tagh ao 1627 her, keine zollenfelle ein von ihm gelieffert worden".

Der figurerer ingen toldindtægter i amtsregskaberne fra tiden mellem 1627 og 1629, da freden med kejseren blev afsluttet. Af de bevarede toldregnskaber fra Toldsted kan man se, at af de varer, der passerede stedet, var oksepassagen langt den største og vigtigste. Men dernæst var også heste og humle betydningsfulde samt tekstilvarer. Før kejserkrigen viser regnskaberne en årlig eksport af stude alene varierende fra knap 30.000 til knap 40.000 stk.

Da krigen var forbi, måtte Jørgen i gang med genopførelsen af sit hjem. I penge var ødelæggelserne i 1627 blevet opgjort til 4.500 mark, og der krævedes derfor megen kapital til at genrejse det nedbrændte toldsted, som nok har været sin tids største og mest betydningsfulde gæstgiveri ved den sønderjyske del af hærvejen.

Som toldbygning betragtet var Toldsted offentlig ejendom, og Jørgen henvendte sig derfor til hertugen om hjælp og bistand. Han påberaabte sig, at amtsskriver Peter Moritzen allerede i 1622 havde fået besked på at udvise nyt tømmer til udbedring af den gamle ejendom, og nu efter branden var en sådan ordre naturligvis blevet endnu mere nødvendig. Ydermere bad han om, at det måtte blive pålagt amtets beboere at medvirke ved byggeriet.

Han beskrev sine genvordigheder og oplyste, hvorledes han stakkels mand helt uformodet var blevet overfaldet og totalt udplyndret lige ind til de klæder, han stod og gik i, hvorefter hans hjem, det hertugelige toldhus, var blevet nedbrændt til grunden. Siden da havde han og hans familie måttet friste en kummerlig tilværelse i et ringe skur, der var blevet opført i al nødtørftighed for at afhjælpe den værste nød.

Svaret forelå 18. april 1631, og da det drejede sig om et sted, der skaffede hertugen og hans regering en ikke helt ubetydelig indtægt, gjaldt det naturligvis om så hurtigt som muligt at få byggeriet afsluttet.

Resultatet blev åbenbart ret så beskedent, for Ove Juel skrev i 1639 i sin dagbog: "Tollsted, et wertzhuus, men icke synderligt".

Så det er gået langsomt. Amtsregnskaberne fortæller, at han i 1640 havde 7 svin gående på Hesselmark vest for Aabenraa.

I 1643 rykkede Torstenssons tropper op i Jylland, og trængslerne for Jørgen og hans familie blev langt værre. Soldaterne var i løbet af de mange krigsår blevet endnu mere rå og brutale i deres optræden over for civilbefolkningen. I Hjordkær kirkebog nævnes fra disse år om adskillige tilfælde af voldtægt og drab ved svenske soldater, og egnene på begge sider af hærvejen lignede atter engang et brandbælte.
Men "fienderne droge aff landett", og straks måtte Jørgen i gang igen - det første toldregnskab efter krigen er af 20. oktober 1645.

Efter alt, hvad han havde oplevet, følte Jørgen sig som en knækket mand, og han var derfor lykkelig, da han den 18. maj 1647 fik løfte om, at hans ældste søn, Christoffer Jørgensen Arnkiel, skulle blive hans efterfølger som tolder paa toldsted.

Jørgen dør i 1653 56 år gammel, og begraves paa kirkegården i Hjordkær. Og dermed slipper han for den næste Svenskekrig 1658-60.

Visse medlemmer af familien var tilsyneladende blevet træt af slægtens blodrige liv med ustandselige slagsmål, drab og hor og deraf følgende bøder, så to af Jørgens brødre udvandrede. Den bødebefængte Hartvig rejste i 1617 med hustru og 5 børn til Blekinge. Her findes han i 1632 nævnt som kgl. majestæts laksefoged på Mørum Laxebo i nærheden af Sølvesborg.

Lillebroderen, Frederik, der kun havde en enkelt bøde for i 1623 at have såret Aabenraas byfoged, Claus van Arup (Claus Clausen fra Aarup), rejste til Bohuslen, hvor han i 1667 endte sine dage som borgmester i Kungsælv.

Begge valgte at blive svenske statsborgere efter krigen i 1658-60.

Død:
Aage og Birthe CLausen angiver:
Kilde: FamilySearch.
Død: Side 176. Jörgen Arnkiel udi Toldsted, 56 år.

Jürgen blev gift med Woldborg Truelsdatter den 29 aug. 1624 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt. Woldborg (datter af Truels Nissen) blev født cirka 1598 i Hjerndrupgård, Hjerndrup sogn, Haderslev amt; døde den 25 feb. 1674 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev begravet den 2 mar. 1674 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Christoffer Arnkiel og den sønderjyske bonde-overklasse
• Historie: Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Jørgens historie

Notater:

Historie:
Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her.

Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535.

Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin.

De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil.

Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne.

Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog.

Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84.

Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn.

Historie:
Jørgen Arnkiel blev tolder i Toldsted i 1621. Han overtog embedet efter sin mor Anna Arnkiel, som havde varetaget embedet efter mandens død (Christoffer Arnkiel) i 1616.

Jørgen Arnkiel havde en mere afdæmpet optræden end sine brødre. Men i 1610 fremgår det af Åbenrås amtsregnskab , at han ved et bryllup på grund af tumult må betale 3 rdl i bøde, og da han selv blev såret i hovedet ved samme fest, måtte gerningsmanden betale 1½ rdl i bøde.

Jørgen fik med tjenestepigen Bodil i Toldsted 1 barn i 1619, og han levede derefter i sine første ungdomsår i et slags papirløst ægteskab med Anna Lauritzdatter som han fik 2 børn med i 1621 og 1623. For at besvangre hende for anden gang måtte han betale en bøde i 1624.

Samme år indgik han et lovformeligt og særdeles standsmæssigt ægteskab med Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrup frigård. Ægteparret fik efterhånden ti børn.
I 1627 måtte han flygte med sin familie da de kejserlige ryttere afbrændte toldstedet. Toldstedet blev efterfølgende opført igen.

Sidste gang Jørgen Arnkiel nævnes i bøde registrene, er i Åbenrå amtsregnskaber for 1630, da han må bøde 1 rdl for at have slået Peter Eschelsen, sikkert nok samme mand, som også hans ældste bror Asmus et par gange havde haft et udestående med.

Notater af Holger Hertzum:
Om Jørgen Arnkiel skriver H.V.Gregersen i "Toldsted ved Hærvejen" bl.a.:
Ved faderens død i 1616 var Jørgen kun 19 år gammel, så det ledige tolderembede blev i de første år varetaget af hans moder, Anna Arnkiel, men i 1621 blev det officielt overdraget til ham - han var da 24 år gammel.

Selvom Jørgens private optræden var noget mere afdæmpet, så lod det sig ikke helt skjule, at han var en Arnkiel.

Da han i 1619 var med til Nis Boisens bryllup, opstod der et kæmpeslagsmål, der resulterede i en mængde bøder. Herunder fik Jørgen en bøde på 3 rdl., men det var langtfra den største. Han blev forøvrigt selv såret i hovedet.

I sine første ungdomsår levede Jørgen i et slags papirløst ægteskab med Anna Lorenzdatter, med hvem han fik nogle børn. Ved det andet barn måtte han i 1624 betale en bøde.

Han har sandsynligvis følt, at dette var for dyrt i længden, for senere samme år indgik han et særdeles standsmæssigt ægteskab med den lidt yngre Voldborg Truels-datter fra frigården i Hjerndrup, Hjerndrupgaard.

I modsætning til faderens toldertid blev Jørgens temmelig urolig. Efter kong Christian IV's nederlag ved Lutter am Barenberg i 1626 var den kongelige leje-trophær i løbet af nogle få dage sidst i september 1627 på vild flugt op ad hærvejen skarpt forfulgt af den kejserlige feltherre, Albrect von Wallenstein, hvis tropper udgjorde en sammenbragt flok fra alle dele af det tyskromerske rige, bl. a. Kroatere ("de vilde krabater").

Toldsted undgik ikke sin skæbne. Amtsskriver Peter Moritzen i Aabenraa beskriver i 1627 tolderfamiliens situation: "Der zolner Jørgen Arnkiel ist, nachdeme ihme hauss und hoff von den køniglich: reutern abgebrandt, mit fraw unde kinderen anderst wohun getzogen, weile an der heerstrassen, da er gewohnet, niemant bleiben kan, und ist an zollen gelde vom mei-tagh ao 1627 her, keine zollenfelle ein von ihm gelieffert worden".

Der figurerer ingen toldindtægter i amtsregskaberne fra tiden mellem 1627 og 1629, da freden med kejseren blev afsluttet. Af de bevarede toldregnskaber fra Toldsted kan man se, at af de varer, der passerede stedet, var oksepassagen langt den største og vigtigste. Men dernæst var også heste og humle betydningsfulde samt tekstilvarer. Før kejserkrigen viser regnskaberne en årlig eksport af stude alene varierende fra knap 30.000 til knap 40.000 stk.

Da krigen var forbi, måtte Jørgen i gang med genopførelsen af sit hjem. I penge var ødelæggelserne i 1627 blevet opgjort til 4.500 mark, og der krævedes derfor megen kapital til at genrejse det nedbrændte toldsted, som nok har været sin tids største og mest betydningsfulde gæstgiveri ved den sønderjyske del af hærvejen.

Som toldbygning betragtet var Toldsted offentlig ejendom, og Jørgen henvendte sig derfor til hertugen om hjælp og bistand. Han påberaabte sig, at amtsskriver Peter Moritzen allerede i 1622 havde fået besked på at udvise nyt tømmer til udbedring af den gamle ejendom, og nu efter branden var en sådan ordre naturligvis blevet endnu mere nødvendig. Ydermere bad han om, at det måtte blive pålagt amtets beboere at medvirke ved byggeriet.

Han beskrev sine genvordigheder og oplyste, hvorledes han stakkels mand helt uformodet var blevet overfaldet og totalt udplyndret lige ind til de klæder, han stod og gik i, hvorefter hans hjem, det hertugelige toldhus, var blevet nedbrændt til grunden. Siden da havde han og hans familie måttet friste en kummerlig tilværelse i et ringe skur, der var blevet opført i al nødtørftighed for at afhjælpe den værste nød.

Svaret forelå 18. april 1631, og da det drejede sig om et sted, der skaffede hertugen og hans regering en ikke helt ubetydelig indtægt, gjaldt det naturligvis om så hurtigt som muligt at få byggeriet afsluttet.

Resultatet blev åbenbart ret så beskedent, for Ove Juel skrev i 1639 i sin dagbog: "Tollsted, et wertzhuus, men icke synderligt".

Så det er gået langsomt. Amtsregnskaberne fortæller, at han i 1640 havde 7 svin gående på Hesselmark vest for Aabenraa.

I 1643 rykkede Torstenssons tropper op i Jylland, og trængslerne for Jørgen og hans familie blev langt værre. Soldaterne var i løbet af de mange krigsår blevet endnu mere rå og brutale i deres optræden over for civilbefolkningen. I Hjordkær kirkebog nævnes fra disse år om adskillige tilfælde af voldtægt og drab ved svenske soldater, og egnene på begge sider af hærvejen lignede atter engang et brandbælte.
Men "fienderne droge aff landett", og straks måtte Jørgen i gang igen - det første toldregnskab efter krigen er af 20. oktober 1645.

Efter alt, hvad han havde oplevet, følte Jørgen sig som en knækket mand, og han var derfor lykkelig, da han den 18. maj 1647 fik løfte om, at hans ældste søn, Christoffer Jørgensen Arnkiel, skulle blive hans efterfølger som tolder paa toldsted.

Jørgen dør i 1653 56 år gammel, og begraves paa kirkegården i Hjordkær. Og dermed slipper han for den næste Svenskekrig 1658-60.

Visse medlemmer af familien var tilsyneladende blevet træt af slægtens blodrige liv med ustandselige slagsmål, drab og hor og deraf følgende bøder, så to af Jørgens brødre udvandrede. Den bødebefængte Hartvig rejste i 1617 med hustru og 5 børn til Blekinge. Her findes han i 1632 nævnt som kgl. majestæts laksefoged på Mørum Laxebo i nærheden af Sølvesborg.

Lillebroderen, Frederik, der kun havde en enkelt bøde for i 1623 at have såret Aabenraas byfoged, Claus van Arup (Claus Clausen fra Aarup), rejste til Bohuslen, hvor han i 1667 endte sine dage som borgmester i Kungsælv.

Begge valgte at blive svenske statsborgere efter krigen i 1658-60.

Død:
Kilde: Ole Damgaard, 2016.
Død og begravet: Side 215. Woldborrig Troulsdatter, g.m. Jörgen Arnkiel. 74 år.

Notater:

Gift:
Afskrift Hjortkær KB vielse:
Nuptiæ Jürgen Arnkijell et Woldborig Troulsdochter xxx xxxx xxx Die 29 Augusti 1624

(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Christoffer Arnkiel og den sønderjyske bonde-overklasse
• Beskæftigelse: fra 1575 til 1616, Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Hertugelige Gottorpsk tolder, Kromand
• Historie: fra 1601 til 1616, Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Christoffer uvorne sønner - det ender med en halshugning

Notater:

Historie:
Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her.

Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535.

Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin.

De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil.

Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne.

Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog.

Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84.

Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn.

Historie:
Christoffer Arnkiel's 5 sønner har været vilde og uvorne, de har alle fået deres navne indført i den tids bøde-og strafferegistre.

Allerede i 1601 måtte 2 naboer, Jes Eschelsen og Peter Eschelsen i Nybøl betale en bøde, for at have såret Asmus Arenkiel i Christoffer Arenkiels hus, på grund af overdreven kådhed (fuldskab).Dette blev ikke glemt, for i 1612 måtte Asmus betale 2 rdl i bøde, for at have slået Peter Eschelsen.

I 1613 er registreret
* Asmus og Hartvig Arnkiel anklaget i Åbenrå byting for slagsmål. Asmus Arnkiel for at have slået en fremmed babersvend og hugget 2 fingre af hans venstre hånd, bøde 4 rdl. Hartvig Arnkiel for at slå samme svend med sit spyd over halsen, bøde 2 rdl.
* Asmus Arnkiel har slået Nis Ovesen (Owess) fra Hostrup, så hans hoved blødte, bøde 1 rdl.
* Jacob Arnkiel har slået Caspar Meier fra Holstebro på munden, bøde ½ rdl.

Så går det helt galt
I begyndelsen af 1615 havde brødrene Asmus, Hartvig og Jacob Arnkiel et slagsmål med Åbenrås byvægter Jørgen Hansen og dennes medhjælper Jens Mus. Byvægteren døde, og Jens Mus havde været vidne til den skændige handling.

Et nævn på 12 mand dømte derefter ved bytinget d. 20. marts 1615, både Asmus og Jacob Arnkiel som skyldige i drabet. Der blev samtidig udstedt arrestordre mod Hartvig Arnkiel, for de skader han havde tilføjet Jens Mus, for med sit spyd at have slået og trukket Jens Mus ene arm af led og næsten slået den i to dele, bøde 7 rdl.

Asmus Arnkiel slap dog ud af drabs sagen. Han har muligvis forladt hus og hjem, og er forsvundet ud af sagaen.

Den yngste af de 3 brødre, Jacob Ahrenkiel, der netop havde fået en bøde på 5 rdl for at have besvangret Bunde Lorenzens datter fra Nybøl, gik derimod ikke fri. Familien prøvede på at hjælpe, ved skænk og gaver til dræbtes fader, at få kravet om dødsstraf opgivet, og d.15. april 1616 anmodede de derfor om hertugens afgørelse i denne sag. Det ændrede ikke udfaldet, og d. 27. maj 1616 fandt henrettelsen af Jacob Arnkiel sted i Åbenrå. Familien måtte betale 15 sk for at få ham begravet.

Hartvig Arnkiel besluttede at bryde op fra hjemstavnen på grund af Arnkielernes ry og rejste i 1617 til Blekinge.

Død:
Afskrift Hjortkær KB døde
Christoffer Arnkiil ifo Tolnstede Humatus die 29 Aprilis Ao 1616
Ao Ætatis 81.

(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Christoffer blev gift med Anna Jørgensdatter i 1596. Anna blev født i 1565; døde den 25 nov. 1645 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev begravet den 30 nov. 1645 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Christoffer Arnkiel og den sønderjyske bonde-overklasse

Notater:

Overtog efter mandens død toldembedet fra 1616-1621

Historie:
Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her.

Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535.

Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin.

De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil.

Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne.

Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog.

Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84.

Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn.

Død:
Afskrift døde
Anna Christoffers uid Tolsted humatus die I Adventus, die 30 Novembris, Ætat 80
(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hjerndrupgård, Hjerndrup sogn, Haderslev amt; Frimand og Sandemand
• Historie: Hvem er Sara

Notater:

Truels Nissen (Nielsen) var besidder af frigården Hjerndrupgård og en gammel frigård inde i Tyrstrup by, som var hans ejendom iflg. arv.

Et tignsvidne bevidner at: Ærlig dannemand Truels Nielsen i Hjerndrup den 28 nov 1598 på Tyrstrup herredsting fik skøde af vellærde mand magister Marcus Anchersen, salig Claus Anchersens søn i Haderslev, på gods, gård og ejendom med det tilligende udi Bøgeskov, som Oluf Jensen nu påboede. Dette gods havde været Marcus Anchersens rette fædrenearv, og Marcus Anchersen takkede Truels Nielsen for god betaling.

Kilde: Henv.: RA: Rentekammeret G 48: Generallandsundersøgelseskommission i Slesvig og Holsten 1723-30, akter vedr frigårde i Haderslev amt 1694-1730.

På denne måde blev Truels Nielsens besiddelser udvidet med den gård, der iflg. Pontoppidans Danske Atlas kaldes Boyskovlund. Boyskovlund var kommet i Ancherslægtens besiddelse ca. 1542.

I Bjert præstearkiv ligger 4 tingsvidner fra 1618, 1619, og 1621, hvor Truels er sandemand.
Hans segl består af bogstaverne TN og derunder et Andreaskors.
Kilde: LAÅ, Bjert sogn præstearkiv 103 H1.

Hans skattebetaling ses af Tyrstrup herreds jordebog 1626-27 og følgende år:
Pligtpenge 2 mk 7 sk, 1 verdiidell [fjerding?] smør, 7 skp byg, 2 ørtug 3 skp havre, 1 får, 1 gås, 4 høns, 1 læs hø, 26 læs træ, 1 trave neg (havre), 6 td kål, 1 svin.
Dertil for Kolling (en mark i sognet som faderen også betalte i 1542-43) 8 sk i pligtpenge.
Dertil for et hus i Hjerndrup 2½ mk.

Kilde: Erik Christensen, Vojens.
Henv.: E Juhler i Sønderjysk månedsskrift 1942 s 153.
Henv.: Jens A. Petersen: Fra de otte Sogne s 121.
Henv.: PK Hofmansen: Gården i Soed... 1951. LAÅ manuskr.saml nr 42.
Henv.: Hofm. -> RA, G48, Rentekammeret, Generallandundersøgelseskommission i Slesv-Holst 1723-30, akter vedr frigårde i Haderslev amt 1694-1730.
OH Toftegaards database.
H P Jensen, Vamdrup.
Truels ses som sandemand ved Tyrstrup herredsting i et tingsvidne fra 1618.
Kilde: H Hertzum-Larsen: Jydske domme og dokumenter 1440-1700. 2000.

Hjerndrupgaard forblev i slægten lige frem til 1901.

Opl. af Erik Christensen, Margrethevej 37, 6500 Vojens, den 6/4 98.

Far: Nis Truelsen
Mor: Ukendt
Kilderne bruger efternavnene Nissen og Nielsen i flæng og bortset fra nedenstående dokument er det mere sønderjyske Nissen anvendt.

Det er ikke fundet oplyst hvornår Troels Nissen fødtes på Hjerndrupgård. Formentlig omkring 1595 blev han gift, uden at brudens navn fremgår af kilderne. Fra forskellig side er det oplyst, at de havde fem børn, Karen, Woldborg, Nis, Kirsten og Bertel.

Af disse er der i behandlede kilder belæg for sønnen Nis, der efterfulgte faderen som frigårdsmand på Hjerndrupgård, datteren Woldborg, der 1624 blev gift med Jørgen Arnkiel fra Toldsted samt en datter, formentlig Karen, idet Troels Nissen 18. juni 1615 fik en datter gift i Åstrup kirke med Martin Hack.

I Rigsarkivet findes afskrifter af dokumenter vedrørende Hjerndrupgård, herunder følgende skøde på frigodset Bøjskov, omskrevet til nudansk. [RA G 48 Rtk. General-landsundersøgelseskommissionen i Slesvig og Holsten 1723- 30, akter vedr. frigårde og andre privilegerede gårde i Haderslev amt 1694-1730]:

"Vi efterskrevne Michel Nielsen i Anderup, herredsfoged i Tyrstrup herred, Hans Diensen i Gammelby, Jens Nielsen i Sjølund og Anker Pedersen i Åstorp, sande-mænd i samme herred evindelig med Gud, kundgør, at år efter Christi fødsel 1598, tirsdag, som var den 26. november, da var skikket for os og menige herredsmænd, som den dag ting søgte, ærlig dannemand Trouls Nielsen i Hjerndrup, der da ordet, fik og fremlagde et fuldkomment tingsvidne af 8.te trofaste dannemænd, som var Hans Jespersen i Stubbom, Hans Nielsen i Vargård, Hans Pedersen i Hauge, Paul Ebsen i Røj, [Vejstruprød], Paul Jensen i Strårup, Peder Olufsen i Grønninghoved, Niels Krestensen i Hejls, Nis Sørensen i Aller. Hvilke fornævnte 8.te dannemænd udgik [af tingmødet] og velberådt igen indkom, vonde og sagde på deres gode tro og sandhed, at de på fornævnte dag så og hørte, at hæderlige og vellærde mand, M. Marcus Anchersen, sal. Claus Anchersens søn udi Haderslev, han stod inden Tyrstrup herreds fire tingstokke for dom og ret, og fuldkommeligen skødede, forladte, solgte og afhændede det gods, gård og ejendom, med al sin tilliggelse udi Bøjskov, som Oluf Christensen påbor, være sig udi ager og eng, skov og mark, tykke og tue jord, som er en halv otting på al Bøjskov, Kokær og Seggelund mark, og alt hvis som dertil haver af Arilds tid ligget, lige så frit, som han og hans forældre for ham det udi hævd og brug ulast og ukært haver her til dags brugt og haft, som er hans rette fædrene rettighed med ham har, fra sig, sin hustru og deres arvinger, og til ærlig dannemand Trouls Nielsen udi Hjerndrup, sin hustru og alle deres arvinger, kvit og fri for hver mands tiltale, som på kan tale med rette, med fæste og al sin herlighed og frihed til evindelig ejendom, og vil være hans faste fri hjemmel og til-stand dertil i hvor behov gøres. Og kendes nu fornævnte M. Marcus Anchersen efter denne dag i samme fornævnte fulde ejendom, for sig og alle sine arvinger og efterkommere slet aldeles ingen lod eller rettighed at have, men takkede Trouls Niel-sen, sin hustru og begge deres arvinger, for god nøjagtig betaling, som ham derfor var gjort og sket, udi alle måder, og er det forskrevne ejendom i Bøjskov, 3 ting for og efter skøde lovligen lovbuden, som loven aldeles formelder og indeholder. Anno loco et die ut supra."
Herredsfogdens og sandemændenes segl.

Det vil bemærkes at 28. november 1598 havde Troels Nissen kun to børn, uden at deres navne dog er angivet. Den ene er dog utvivlsomt den datter [Maren?], der i 1615 blev gift med Martin Hack. Hvorfor de blev gift i Åstrup, er uklart da bruden var fra Hjerndrup, og brudgommen ikke er fundet som gårdmand i Åstrup.

Der var imidlertid Hack-familier, også med Martin eller Morten som fornavne, såvel på en anden stor gård i Hjerndrup Karenhave, som på den store Bjerninggård i nabosognet, Stepping.
[Jens A. Petersen: Fra de 8 Sogne] oplyser, at gården i Bøjskov hed Bøjskovlund og havde frigårdsstatus. I 1933 hed den Søndergård. Til gården hørte landerier på Tapsøre mark, som ved udskiftningen blev samlet og henlagt sønden for byen, Hullesbjerg kobbel eller Hauge kaldet.
I Bjert præstearkiv [LAÅ 103 H1] findes nogle gamle tingsvidner, og ved tingmøder 16. juni 1618, 15. sept. 1618, 19. okt. 1619 og 25. sept. 1621 medvirkede Troels Nissen som sandemand. Tingsvidnerne var alle forsynet med segl, og på et enkelt er konturerne endnu så klare, at det kan aflæses. Det er en oval ca. 12 x 16 mm og med en tilsvarende mindre oval ca. 2 mm. indeni. I seglets øverste del står bogsta-verne TN, og neden under er der et kors i retningerne sv. nv. nø. og sø. og med lige lange ben.

Tyrstrup herreds jordebog 1626-27 [LAÅ mikrofilm S 2660] har følgende om Troels Nissen: Pligtpenge 2 mk. 7 sk., 1 Verdiidell [fjerding?] smør, 7 skp. byg, 2 ørtug 3 skp. havre, 1 får, 1 gås, 4 høns, 1 læs hø, 26 læs træ, 1 trave neg, 6 td. kål, 1 svin. Item vann Coldingenn [ligeledes fra Kollinge, et sted i Tyrstrup herred, som også farfaderen betalte for ifl. jordebogen 1542-43] 8 sk. i pligtpenge. Desuden for et hus i Hjerndrup 2½ mk.

Ydelserne for det efterfølgende år var helt de samme.

Selvom Troels Nissen betalte ydelser efter jordebogen 1626-28, er dette ikke
i sig selv dokumentation for, at han først døde i 1628 eller senere. Det skete ret så ofte, at det tog nogle år, før den tidligere ejers navn gik ud af jordebogen.

I forannævnte sagsmappe fra RA findes en afskrift af et tingsvidne fra 1634, hvor Troels Nielsens søn, Nis Truelsen, stod tiltalt af Mads Voed på Beyerholm for ikke at yde den rostjeneste til leding og landeværn, som forholdsmæssigt skulle ydes af Bøjskov. Sagen behandledes på adskillige retsmøder på Tyrstrup herredsting og er nærmere omtalt under Nis Truelsen. Interessant i forbindelse med Troels Nissen er det, at han og hustruen var "salige" 2. dec. 1634, dvs. at de var afgået ved døden.

Der er intet angivet om, hvornår de døde, men for hustruens vedkommende (bl.a. Carl Langholz i "Sønderjysk Månedsskrift" 1980, s. 33f), at Troels Nissens enke i 1630 blev gift med Maugstrup-præsten Peder Wandal. Der kan imidlertid ikke herske tvivl om, at Nis Truelsens mor var død i 1634, medens Peder Wandals hustru først døde under pesten i 1659. Jeg er mest tilbøjelig til at antage, at Troels Nissen var gift to gange, og at det var hans hustru af 2. ægteskab, Sara Christensdatter, der i 1630 blev gift med Peder Wandal.

Tingsvidne af Tyrstrup herredsting den 2. december 1634, [Sag mellem Troels Nissens søn Nis Troelsen og Mads Voed]: Vi efterskrevne Peder Anckersen i Åstorp, herredsfoged i Tyrstrup herred, Jep Tue-sen i Frørup og Nis Karlsen i Åstorp, sandemænd i samme herred, kundgør hermed for alle, år efter Christi fødsel 1634, tirsdag den 2. december. Da var skikket for os og menige herredsmænd, som den dag ting søgte, ærlige og velagte nand Nis Truelsen i Bjerndrup, der da ordet fik og fremlagde et fuldkomment tingsvidne af 8te trofaste dannemænd som var Marcor Hansen i Fjelstrup, Kjeld Pedersen i Hejls, Anders Hansen i Gammelby, Peder Eskildsen i Ødis, Bertel Thomasen i Tyrstrup, Michel Pedersen i Tårning, Paul Pedersen i Vonsild og Erik Nielsen i Hejls, og at de så og hørte samme dag og tid på fornævnte ting, eftersom Mads Voed af Beyerhoim stod her inden tinge for dom og ret og tiltalte Nis Truelsen af Hjerndrup anlangedes et frit gods Bøjskov, som Claus Nissen påboer, som tilforn har ligget un-der Beyerholm, som var med en lovhævd og tvende andre tingsvidner med at bevise, lydendes på samme gods, og fornævnte Nis Truelsen nu bruger samme gods til den rostjeneste, som ganger af Beyerholm gård, til leding og landeværn, når påfordres, at leding skal gøres. Dertil forskrevne Nis Truelsen svarede og fremlagde sin skrift-lige erklæring, lydendes i mening, at samme gods i Bøjskov er kommet fra Beyer-holm udi søskendeskifte og deling, som er over halvfemsindstyve år siden, som er med en herredom at bevise, dateret anno 1576, den 29. oktober. Og aldrig Mads Voed og sine forfædre, som har besiddet Beyerholm, det skal eller kan bevise, at de nogen tid har bekommet skat eller nogen oppebørsel af samme, siden det er fra-kommet med arv og deling, og har mine salige forældre købt samme gods, lige så frit som de arvinger selv har brugt det, som er med deres udgivne skøde at bevise, og haver det nu så brugt under deres benådnings frihed udi seksogtredive år, ulast og ukæret udi alle måder. Endvidere udi retten lagde et benådnings herrebrev, som salig Hertug Frederik højlovlig ihukommelse udgivet haver, dateret 1499 på St. Jo-hanni Baptisti fødselsdag [24. juni 1499], som lyder i sin mening, at de arvelig må bruge frit gods til den gård i Hjerndrup, som fornævnte Nis Truelsen nu påboer, un-der den tynge, som ganger af samme bondegård, uden nogen videre besværing, som samme herrebrev videre formelder og indeholder, og formente fornævnte Nis Truel-sen sig efter gammel hævd og brug forbemeldte Mads Voeds tiltale kvit at være udi den sag. Og var herpå til begge sider en endelig dom begærendes. Da, efter sådan tiltale og gensvar, brev og segl, som nu haver været her udi retten, vidste jeg [her-redsfogden] ikke rettere at sige, end eftersom befindes, at det gods i Bøjskov, som Claus Nissen nu påboer, er kommet fra Beyerholm for 92 år forleden, som er sket ved søskendeskifte og deling efter den herredom og formelding, som derpå givet er, og befindes det sig, at samme gods er brugt af sal. Claus Ankersen i Haderslev og sine medarvinger udi 56 år. Og hvorfor retten ikke siges eller bevises kan, at der er gangen nogen beskatning eller højhed af samme gods til Beyerholm, siden det dennem frakommet udi arveskifte udi nogen måder, og derhos befindes, at M. Mar-cus Anchersen af Haderslev haver solgt og skødet samme gods til salig Trouls Niel-sen i Hjerndrup, kvit og fri for hver mands påtale, ligesom han det tilforn havde, indtil den dag, både med fæste, herlighed og frihed, som skødet i sig selv viser, der-om formelder og indeholder, og forskrevne Trouls Nielsen og sine arvinger, haver nydt og brugt samme gods udi 36 år. Efter fornævnte skødes indhold, under deres benådningsbrevs formelding, ulast og ukæret indtil denne dag i alle måder, så ved jeg ikke heller nu forskrevne Mads Voed at tilfinde nogen beskatning eller oppe-børsel af det fornævnte gods i Bøjskov, endnu det skøde stander ved sin fuldmagt, som derpå gangen er, efter vor Danske Lovbogs formelding, som lyder som rolige hævd. Men dersom fornævnte Mads Voed haver nogen indsigelse på forskrevne Nis Truelsens herrebrev eller andre breve, som nu her haver været udi retten, da dennem at incitere for deres tilbørlige dommer, Kongel. Majestæt og hans højvise råd. Actum ut supra.

Historie:
Der er meget diskussion omkring hvem Sara er.
I 'Fra Hvide til Hundevad' har Per Andersen oprindeligt skrevet at Sara var gift med 'Truels Nissen'.
I tillægget fra 1996 skriver han dog nedenstående
----
Side 89, Sara Christensdatter
Carl Langholz: Skriver i Sønderjysk Månedsskrift, 1980, at Sara Christensdatter først var gift med Troels Nissen på Hjemdrup (ca. 1565-1625) og derefter Peder Jensen Vandel. Ganske vist anfører P. Rhode, at hun var datter til Nis Truelsen på Hjemdrupgård, men Peder Wandel skriver i sin selvbiografi, at hun hed Sara Christensdatter (siger Langholz). Hun er derfor sandsynligvis svigerdatter og ikke datter til Nis Truelsen. Det betyder, at hun var gift med Troels Nissen.
Desuden anføres, at hun sikkert var datterdatter til Jørgen Boysen og Sara Meier.
Herfor anføres, (1) at navnet Sara var sjældent og (2) at andre i slægten var gift med efterkommere til Jørgen Boysen.

Ejnar C. Larsen: I Personalhistorisk Tidsskrift 1995:1 nævner han, at Sara
Christensdatter "vistnok" var enke efter Troels Nissen i Hjemdrup da hun blev viet til Peder Jensen Vandel. Det nævnes også, at hun "måske" var datterdatter til Jørgen Boysen. Som kilde anføres Carl Langholz.

Erik Christensen: Et tingsvidne fra 02.12.1634 anfører både Troels Nissen og Sara
Christensdatter som salige, altså døde (P.K. Hofmansen: Gaarden i Soed med Langmose og Beyerholm). Peder Jensen Vandel kunne derfor have været gift med en sønnedatter til Troels Nissen (Ca. 1565-1625), Sara Nisdatter. PA: Sidstnævnte er næppe rigtigt på grund af aldersoplysningeme.

Erik Christensen: Finder ikke noget belæg for, at Sara Christensdatter skulle være datter af en Christen fra Øsby. Han ser heller ikke noget bevis for, at Sara Christensdatter skulle være en datterdatter til Jørgen Boye. Han finder dog slægtskabsforholdet sandsynligt.
Henrik P. Jensen: Anfører, at hustruen til Peder Jensen Vandel som regel betegnes
"Sara, datter af Niels Truelsen på Hjemdrupgård". Men den Sara, der var datter til Nis Truelsen (den yngre) levede 1635 til 1697 og var gift med sognepræst Jens Jacobsen Buch i Skanderup, så hende kan det ikke være. En datter til den ældre Niels Truelsen (ca. 1530-1595) ville være 50-60 år i 1630 ved indgåelse af ægteskabet med Peder Jensen Vandel. Det må derfor undre, hvorfor den da 28-årige Peder gifter sig med en ældre datter fra Hjemdrupgård. Tilsvarende undrer aldersforskellen, hvis Sara var en enke efter Troels Nissen og altså en svigerdatter snarere end en datter til Niels Truelsen (ca. 1530-1595).

Henrik P. Jensen anfører desuden, at slægtskabet fra Sara Christensdatter tilbage til Boysen-slægten bygger på en række antagelser, som ganske vist kan være korrekte, men som der ikke er meget belæg for.

Konklusion: Det synes givet, at Peder Jensen Vandel blev gift med en "Sara" fra
Hjemdrupgård. Det er øjensynligt ikke datteren til Niels Truelsen den yngre, altså en sønnedatter til Niels Truelsen (ca. 1530-1595). Derimod kunne det være enten en datter til denne Niels Truelsen eller svigerdatteren gift med Troels Nissen (ca. 1565-1625). I begge tilfælde ville hun have være gammel ved giftermålet med Peder Jensen Vandel, men det er nu set før, også uden at der var tale om en større medgift eller fordel ved ægteskabet.

Jeg [Per Andersen] har ikke haft mulighed for at checke det tingsvidne, som Erik Christensen
refererer til, men hvis det er rigtigt synes endnu en mulighed at stå åben: Troels Nissen (ca. 1565-1625) var gift med en Sara Christensdatter (der kunne være efterkommer efter Jørgen Boysen). Hun er imidlertid død inden 1630, og den "Sara", som Peder Jensen Vandel bliver gift med dette år er i stedet en datter af Troels Nissen og Sara Christensdatter. Denne datter kunne være født omkring 1600 og kunne være navngivet efter Sara Meiger. Anledningen til dette kunne tænkes at være Sara Meigers død, men dette er kun spekulation da vi ikke kender Sara Meigers dødsår.

Under alle omstændigheder er slægtslinien afhængig af sammenhængen fra en "Sara" på hjemdrupgård og tilbage til Jørgen Boysen. Denne slægtslinie må på basis af de foreliggende data siges at være mulig og navnet "Sara" er et argument for dette. Men nogen rimelig sandsynliggørelse foreligger ikke.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Christoffer Arnkiel og den sønderjyske bonde-overklasse
• Beskæftigelse: fra 1535 til 1563, Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Tolder og Kromand 1535, 1539 og 1563

Notater:

Den første omtale af en tolder for studetolden på Toldsted stammer fra Åbenrå amts ældste regnskab fra 1535, hvor der nævnes en Asmus tor Tolnestede - Asmus til Toldsted.

Først i amtsregnskaberne fra 1563 (de næste der er bevaret fra den tid) kaldes han ved sit rette navn: Asmus Arnkiel.

Asmus Arnkiel var tolder i 1535, 1539 og 1563 i Toldsted.

Historie:
Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her.

Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535.

Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin.

De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil.

Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne.

Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog.

Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84.

Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hjerndrupgård, Hjerndrup sogn, Haderslev amt; Frimand på Hjerndrupgård og sandemand

Notater:

Nis Trogelsen er nævnt i kirkeregnskaberne for Hjerndrup sogn i 1564. Han er sandemand, og en af hans afgørelser ankes til hertugens egen ret på Hansborg. Hertug Hans afsiger sin dom 27 okt 1576.

Hans egne afgifter 1596-97:
2 mk 12 sk, 1 fjerding smør, 12 skp byg,
2 ørtug 3 skp havre, 1 får, 1 gås, 4 høns, 1 læs hø, 26 læs brænde,
1 trave havre, 6 td kål, 1 svin.
Desuden af Kolling (en mark i sognet): 1 ørtug havre.
Henv.: Haderslevhus jordebog 1596-97.
Kilde: Henv.: E Andersen mfl: De Hansborgske domme 1545-1578. Kildeskr.s 1974

Erik Christensen, Vojens har meddelt:
Nis Truelsens navn er første gang nævnt i 1564, da det i Haderslev Provstearkiv [LAÅ nr. 533] i en fortegnelse over indtægter i l564, s. 46, blev skrevet: "Nis Trogelsen, Erdhür iij ørtig korn". Nis Truelsen skulle således levere 3 ørtug korn til kirken.

I Haderslev provstearkiv [LAÅ nr. 534] er også en fortegnelse over præstens indtægter i l563, hvor det for Hjerndrup sogn anførtes, at der blev betalt korn- og kvægtiende, 2 svinebyrd, plovbyrd og kubyrd
Offer: 2 alb. af hvert par folk, sildebyrd 1 stk. af hver plov, nandest 1 skp. havre og 1 fed gås af hvert madskab. Brudevielse 2 daler, jordefærd 2 daler.
Hverken Nis Truelsen eller andre blev nævnt personligt i denne fortegnelse, men det fortæller bl a. om hvad præsten fik i offer.
I "Hansborgske Domme l545-1578", s. 637, anføres det, at 15. maj 1567 er det Mads Hacke, der har Hjerndrupgård. Dette fremgår af det danske resume, men den plattyske tekst angiver alene "Herndorff", altså byen Hjerndrup og ikke Hjerndrupgård. Følgelig en fejl i den ellers meget korrekte bog.
I samme bog, s. 802-3, er Nis Truelsen nævnt i en retssag, hvor Hertug Hans 27. oktober 1576 på Hansborg afsagde en dom, der gik imod den kendelse, Nis Truelsen og 7 andre sandemænd havde afsagt på Tyrstrup herreds ting. Sagen er omtalt således i bogen:
Jeb Nielsen i Vejstruprød [Vejstrup sogn] mod Iver Petersen i Stubbom, (Aller sogn) sandemand, tillige med de øvrige sandemænd i Tyrstrump herred.
Sagsøgte har oversvoret Mikkel Persen som den rette banemand til drabet på sagsøgerens søn Jes Jebsen, men har alligevel tilstået drabsmanden fred.
Sagsøgtes ed kendes ugyldig, da de ikke har kunnet føre retmæssigt bevis for at drabsmanden handlede i nødværge.
[De to retssekretærer har i marginen givet følgende bemærkninger]:
Oelgardt: Sagsøgte nægter, at de har svoret Mikkel Petersen fri, idet de har tilstået ham som den rette banemand fred. "Concepta est sentendia et sequitur". [Koncept afsagt og pådømt]?.
Beyer: Sandemændene har forebragt allehånde beviser med tingsvidner og andet. I marginen: Navnene på sandemændene, som er fældet i denne sag: Iver Petersen
i Stubbom, Jep Tusen i Frørup, Nis Troulsen i Hjerndrup, Hans Dinsen i Gammelby (Fjelstrup sogn), Jens Nielsen i Sjølund (Vejstrup sogn), Per Laursen i Dalby, Jens Petersen i Stenderup, Peter Moritzen i Favstrup (Tyrstrup sogn) - Koncept til dom.
Herefter følger den fulde kendelse på tysk, som i denne forbindelse ikke skønnes at være interessant, idet det primært er anermes funktioner som sandemænd, der interesserer. Efter Haderslev amts jordebog 1580 betalte Nis Truelsen dette år 1 sk. [LAÅ manuskriptsamling 40 n]. At det ikke var mere, skyldtes utvivlsomt, at Hjerndrupgård havde frigårdsstatus.
Haderslevhus jordebog 1596-97 [LAÅ mikrofilm] behandler de afgifter, Nis Truelsen måtte præstere til Amtsstuen: 2 mk. 12 sk., 1 fjerding smør, 12 skp. byg, 2 ørtug 3 skp. havre, 1 får, 1 gås. 4 høns, 1 læs hø, 26 læs brænde, 1 trave havre, 6 td. kål, 1 svin. Desuden af Kolling [en mark i sognet]: 1 ørtug havre.
I de gennemgåede kilder er der ikke oplysninger om hvornår Nis Truelsen blev født og hvornår han døde. Hans hustrus navn kendes heller ikke, og af børnene kun sønnen Troels Nissen, der blev faderens efterføger på Hjerndrupgård.

De Hansborgske Domme 1545-1578, bd. II, side 803:
Hansborg 1576 den 27. oktober. Her nævnes Nis Troulsen i Hjerndrup som en af sandemændene i Tyrstrup herred.

(Tak til Jonna og John Arnkiel som har samlet al ovenstående information)