| 2. | Truels Nissen blev født cirka 1565 i Hjerndrupgård, Hjerndrup sogn, Haderslev amt (søn af Niels Truelsen); døde i 1625 i Hjerndrupgård, Hjerndrup sogn, Haderslev amt. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Hjerndrupgård, Hjerndrup sogn, Haderslev amt; Frimand og Sandemand
- Historie: Hvem er Sara
Notater:
Truels Nissen (Nielsen) var besidder af frigården Hjerndrupgård og en gammel frigård inde i Tyrstrup by, som var hans ejendom iflg. arv.
Et tignsvidne bevidner at: Ærlig dannemand Truels Nielsen i Hjerndrup den 28 nov 1598 på Tyrstrup herredsting fik skøde af vellærde mand magister Marcus Anchersen, salig Claus Anchersens søn i Haderslev, på gods, gård og ejendom med det tilligende udi Bøgeskov, som Oluf Jensen nu påboede. Dette gods havde været Marcus Anchersens rette fædrenearv, og Marcus Anchersen takkede Truels Nielsen for god betaling.
Kilde: Henv.: RA: Rentekammeret G 48: Generallandsundersøgelseskommission i Slesvig og Holsten 1723-30, akter vedr frigårde i Haderslev amt 1694-1730.
På denne måde blev Truels Nielsens besiddelser udvidet med den gård, der iflg. Pontoppidans Danske Atlas kaldes Boyskovlund. Boyskovlund var kommet i Ancherslægtens besiddelse ca. 1542.
I Bjert præstearkiv ligger 4 tingsvidner fra 1618, 1619, og 1621, hvor Truels er sandemand.
Hans segl består af bogstaverne TN og derunder et Andreaskors.
Kilde: LAÅ, Bjert sogn præstearkiv 103 H1.
Hans skattebetaling ses af Tyrstrup herreds jordebog 1626-27 og følgende år:
Pligtpenge 2 mk 7 sk, 1 verdiidell [fjerding?] smør, 7 skp byg, 2 ørtug 3 skp havre, 1 får, 1 gås, 4 høns, 1 læs hø, 26 læs træ, 1 trave neg (havre), 6 td kål, 1 svin.
Dertil for Kolling (en mark i sognet som faderen også betalte i 1542-43) 8 sk i pligtpenge.
Dertil for et hus i Hjerndrup 2½ mk.
Kilde: Erik Christensen, Vojens.
Henv.: E Juhler i Sønderjysk månedsskrift 1942 s 153.
Henv.: Jens A. Petersen: Fra de otte Sogne s 121.
Henv.: PK Hofmansen: Gården i Soed... 1951. LAÅ manuskr.saml nr 42.
Henv.: Hofm. -> RA, G48, Rentekammeret, Generallandundersøgelseskommission i Slesv-Holst 1723-30, akter vedr frigårde i Haderslev amt 1694-1730.
OH Toftegaards database.
H P Jensen, Vamdrup.
Truels ses som sandemand ved Tyrstrup herredsting i et tingsvidne fra 1618.
Kilde: H Hertzum-Larsen: Jydske domme og dokumenter 1440-1700. 2000.
Hjerndrupgaard forblev i slægten lige frem til 1901.
Opl. af Erik Christensen, Margrethevej 37, 6500 Vojens, den 6/4 98.
Far: Nis Truelsen
Mor: Ukendt
Kilderne bruger efternavnene Nissen og Nielsen i flæng og bortset fra nedenstående dokument er det mere sønderjyske Nissen anvendt.
Det er ikke fundet oplyst hvornår Troels Nissen fødtes på Hjerndrupgård. Formentlig omkring 1595 blev han gift, uden at brudens navn fremgår af kilderne. Fra forskellig side er det oplyst, at de havde fem børn, Karen, Woldborg, Nis, Kirsten og Bertel.
Af disse er der i behandlede kilder belæg for sønnen Nis, der efterfulgte faderen som frigårdsmand på Hjerndrupgård, datteren Woldborg, der 1624 blev gift med Jørgen Arnkiel fra Toldsted samt en datter, formentlig Karen, idet Troels Nissen 18. juni 1615 fik en datter gift i Åstrup kirke med Martin Hack.
I Rigsarkivet findes afskrifter af dokumenter vedrørende Hjerndrupgård, herunder følgende skøde på frigodset Bøjskov, omskrevet til nudansk. [RA G 48 Rtk. General-landsundersøgelseskommissionen i Slesvig og Holsten 1723- 30, akter vedr. frigårde og andre privilegerede gårde i Haderslev amt 1694-1730]:
"Vi efterskrevne Michel Nielsen i Anderup, herredsfoged i Tyrstrup herred, Hans Diensen i Gammelby, Jens Nielsen i Sjølund og Anker Pedersen i Åstorp, sande-mænd i samme herred evindelig med Gud, kundgør, at år efter Christi fødsel 1598, tirsdag, som var den 26. november, da var skikket for os og menige herredsmænd, som den dag ting søgte, ærlig dannemand Trouls Nielsen i Hjerndrup, der da ordet, fik og fremlagde et fuldkomment tingsvidne af 8.te trofaste dannemænd, som var Hans Jespersen i Stubbom, Hans Nielsen i Vargård, Hans Pedersen i Hauge, Paul Ebsen i Røj, [Vejstruprød], Paul Jensen i Strårup, Peder Olufsen i Grønninghoved, Niels Krestensen i Hejls, Nis Sørensen i Aller. Hvilke fornævnte 8.te dannemænd udgik [af tingmødet] og velberådt igen indkom, vonde og sagde på deres gode tro og sandhed, at de på fornævnte dag så og hørte, at hæderlige og vellærde mand, M. Marcus Anchersen, sal. Claus Anchersens søn udi Haderslev, han stod inden Tyrstrup herreds fire tingstokke for dom og ret, og fuldkommeligen skødede, forladte, solgte og afhændede det gods, gård og ejendom, med al sin tilliggelse udi Bøjskov, som Oluf Christensen påbor, være sig udi ager og eng, skov og mark, tykke og tue jord, som er en halv otting på al Bøjskov, Kokær og Seggelund mark, og alt hvis som dertil haver af Arilds tid ligget, lige så frit, som han og hans forældre for ham det udi hævd og brug ulast og ukært haver her til dags brugt og haft, som er hans rette fædrene rettighed med ham har, fra sig, sin hustru og deres arvinger, og til ærlig dannemand Trouls Nielsen udi Hjerndrup, sin hustru og alle deres arvinger, kvit og fri for hver mands tiltale, som på kan tale med rette, med fæste og al sin herlighed og frihed til evindelig ejendom, og vil være hans faste fri hjemmel og til-stand dertil i hvor behov gøres. Og kendes nu fornævnte M. Marcus Anchersen efter denne dag i samme fornævnte fulde ejendom, for sig og alle sine arvinger og efterkommere slet aldeles ingen lod eller rettighed at have, men takkede Trouls Niel-sen, sin hustru og begge deres arvinger, for god nøjagtig betaling, som ham derfor var gjort og sket, udi alle måder, og er det forskrevne ejendom i Bøjskov, 3 ting for og efter skøde lovligen lovbuden, som loven aldeles formelder og indeholder. Anno loco et die ut supra."
Herredsfogdens og sandemændenes segl.
Det vil bemærkes at 28. november 1598 havde Troels Nissen kun to børn, uden at deres navne dog er angivet. Den ene er dog utvivlsomt den datter [Maren?], der i 1615 blev gift med Martin Hack. Hvorfor de blev gift i Åstrup, er uklart da bruden var fra Hjerndrup, og brudgommen ikke er fundet som gårdmand i Åstrup.
Der var imidlertid Hack-familier, også med Martin eller Morten som fornavne, såvel på en anden stor gård i Hjerndrup Karenhave, som på den store Bjerninggård i nabosognet, Stepping.
[Jens A. Petersen: Fra de 8 Sogne] oplyser, at gården i Bøjskov hed Bøjskovlund og havde frigårdsstatus. I 1933 hed den Søndergård. Til gården hørte landerier på Tapsøre mark, som ved udskiftningen blev samlet og henlagt sønden for byen, Hullesbjerg kobbel eller Hauge kaldet.
I Bjert præstearkiv [LAÅ 103 H1] findes nogle gamle tingsvidner, og ved tingmøder 16. juni 1618, 15. sept. 1618, 19. okt. 1619 og 25. sept. 1621 medvirkede Troels Nissen som sandemand. Tingsvidnerne var alle forsynet med segl, og på et enkelt er konturerne endnu så klare, at det kan aflæses. Det er en oval ca. 12 x 16 mm og med en tilsvarende mindre oval ca. 2 mm. indeni. I seglets øverste del står bogsta-verne TN, og neden under er der et kors i retningerne sv. nv. nø. og sø. og med lige lange ben.
Tyrstrup herreds jordebog 1626-27 [LAÅ mikrofilm S 2660] har følgende om Troels Nissen: Pligtpenge 2 mk. 7 sk., 1 Verdiidell [fjerding?] smør, 7 skp. byg, 2 ørtug 3 skp. havre, 1 får, 1 gås, 4 høns, 1 læs hø, 26 læs træ, 1 trave neg, 6 td. kål, 1 svin. Item vann Coldingenn [ligeledes fra Kollinge, et sted i Tyrstrup herred, som også farfaderen betalte for ifl. jordebogen 1542-43] 8 sk. i pligtpenge. Desuden for et hus i Hjerndrup 2½ mk.
Ydelserne for det efterfølgende år var helt de samme.
Selvom Troels Nissen betalte ydelser efter jordebogen 1626-28, er dette ikke
i sig selv dokumentation for, at han først døde i 1628 eller senere. Det skete ret så ofte, at det tog nogle år, før den tidligere ejers navn gik ud af jordebogen.
I forannævnte sagsmappe fra RA findes en afskrift af et tingsvidne fra 1634, hvor Troels Nielsens søn, Nis Truelsen, stod tiltalt af Mads Voed på Beyerholm for ikke at yde den rostjeneste til leding og landeværn, som forholdsmæssigt skulle ydes af Bøjskov. Sagen behandledes på adskillige retsmøder på Tyrstrup herredsting og er nærmere omtalt under Nis Truelsen. Interessant i forbindelse med Troels Nissen er det, at han og hustruen var "salige" 2. dec. 1634, dvs. at de var afgået ved døden.
Der er intet angivet om, hvornår de døde, men for hustruens vedkommende (bl.a. Carl Langholz i "Sønderjysk Månedsskrift" 1980, s. 33f), at Troels Nissens enke i 1630 blev gift med Maugstrup-præsten Peder Wandal. Der kan imidlertid ikke herske tvivl om, at Nis Truelsens mor var død i 1634, medens Peder Wandals hustru først døde under pesten i 1659. Jeg er mest tilbøjelig til at antage, at Troels Nissen var gift to gange, og at det var hans hustru af 2. ægteskab, Sara Christensdatter, der i 1630 blev gift med Peder Wandal.
Tingsvidne af Tyrstrup herredsting den 2. december 1634, [Sag mellem Troels Nissens søn Nis Troelsen og Mads Voed]: Vi efterskrevne Peder Anckersen i Åstorp, herredsfoged i Tyrstrup herred, Jep Tue-sen i Frørup og Nis Karlsen i Åstorp, sandemænd i samme herred, kundgør hermed for alle, år efter Christi fødsel 1634, tirsdag den 2. december. Da var skikket for os og menige herredsmænd, som den dag ting søgte, ærlige og velagte nand Nis Truelsen i Bjerndrup, der da ordet fik og fremlagde et fuldkomment tingsvidne af 8te trofaste dannemænd som var Marcor Hansen i Fjelstrup, Kjeld Pedersen i Hejls, Anders Hansen i Gammelby, Peder Eskildsen i Ødis, Bertel Thomasen i Tyrstrup, Michel Pedersen i Tårning, Paul Pedersen i Vonsild og Erik Nielsen i Hejls, og at de så og hørte samme dag og tid på fornævnte ting, eftersom Mads Voed af Beyerhoim stod her inden tinge for dom og ret og tiltalte Nis Truelsen af Hjerndrup anlangedes et frit gods Bøjskov, som Claus Nissen påboer, som tilforn har ligget un-der Beyerholm, som var med en lovhævd og tvende andre tingsvidner med at bevise, lydendes på samme gods, og fornævnte Nis Truelsen nu bruger samme gods til den rostjeneste, som ganger af Beyerholm gård, til leding og landeværn, når påfordres, at leding skal gøres. Dertil forskrevne Nis Truelsen svarede og fremlagde sin skrift-lige erklæring, lydendes i mening, at samme gods i Bøjskov er kommet fra Beyer-holm udi søskendeskifte og deling, som er over halvfemsindstyve år siden, som er med en herredom at bevise, dateret anno 1576, den 29. oktober. Og aldrig Mads Voed og sine forfædre, som har besiddet Beyerholm, det skal eller kan bevise, at de nogen tid har bekommet skat eller nogen oppebørsel af samme, siden det er fra-kommet med arv og deling, og har mine salige forældre købt samme gods, lige så frit som de arvinger selv har brugt det, som er med deres udgivne skøde at bevise, og haver det nu så brugt under deres benådnings frihed udi seksogtredive år, ulast og ukæret udi alle måder. Endvidere udi retten lagde et benådnings herrebrev, som salig Hertug Frederik højlovlig ihukommelse udgivet haver, dateret 1499 på St. Jo-hanni Baptisti fødselsdag [24. juni 1499], som lyder i sin mening, at de arvelig må bruge frit gods til den gård i Hjerndrup, som fornævnte Nis Truelsen nu påboer, un-der den tynge, som ganger af samme bondegård, uden nogen videre besværing, som samme herrebrev videre formelder og indeholder, og formente fornævnte Nis Truel-sen sig efter gammel hævd og brug forbemeldte Mads Voeds tiltale kvit at være udi den sag. Og var herpå til begge sider en endelig dom begærendes. Da, efter sådan tiltale og gensvar, brev og segl, som nu haver været her udi retten, vidste jeg [her-redsfogden] ikke rettere at sige, end eftersom befindes, at det gods i Bøjskov, som Claus Nissen nu påboer, er kommet fra Beyerholm for 92 år forleden, som er sket ved søskendeskifte og deling efter den herredom og formelding, som derpå givet er, og befindes det sig, at samme gods er brugt af sal. Claus Ankersen i Haderslev og sine medarvinger udi 56 år. Og hvorfor retten ikke siges eller bevises kan, at der er gangen nogen beskatning eller højhed af samme gods til Beyerholm, siden det dennem frakommet udi arveskifte udi nogen måder, og derhos befindes, at M. Mar-cus Anchersen af Haderslev haver solgt og skødet samme gods til salig Trouls Niel-sen i Hjerndrup, kvit og fri for hver mands påtale, ligesom han det tilforn havde, indtil den dag, både med fæste, herlighed og frihed, som skødet i sig selv viser, der-om formelder og indeholder, og forskrevne Trouls Nielsen og sine arvinger, haver nydt og brugt samme gods udi 36 år. Efter fornævnte skødes indhold, under deres benådningsbrevs formelding, ulast og ukæret indtil denne dag i alle måder, så ved jeg ikke heller nu forskrevne Mads Voed at tilfinde nogen beskatning eller oppe-børsel af det fornævnte gods i Bøjskov, endnu det skøde stander ved sin fuldmagt, som derpå gangen er, efter vor Danske Lovbogs formelding, som lyder som rolige hævd. Men dersom fornævnte Mads Voed haver nogen indsigelse på forskrevne Nis Truelsens herrebrev eller andre breve, som nu her haver været udi retten, da dennem at incitere for deres tilbørlige dommer, Kongel. Majestæt og hans højvise råd. Actum ut supra.
Historie:
Der er meget diskussion omkring hvem Sara er.
I 'Fra Hvide til Hundevad' har Per Andersen oprindeligt skrevet at Sara var gift med 'Truels Nissen'.
I tillægget fra 1996 skriver han dog nedenstående
----
Side 89, Sara Christensdatter
Carl Langholz: Skriver i Sønderjysk Månedsskrift, 1980, at Sara Christensdatter først var gift med Troels Nissen på Hjemdrup (ca. 1565-1625) og derefter Peder Jensen Vandel. Ganske vist anfører P. Rhode, at hun var datter til Nis Truelsen på Hjemdrupgård, men Peder Wandel skriver i sin selvbiografi, at hun hed Sara Christensdatter (siger Langholz). Hun er derfor sandsynligvis svigerdatter og ikke datter til Nis Truelsen. Det betyder, at hun var gift med Troels Nissen.
Desuden anføres, at hun sikkert var datterdatter til Jørgen Boysen og Sara Meier.
Herfor anføres, (1) at navnet Sara var sjældent og (2) at andre i slægten var gift med efterkommere til Jørgen Boysen.
Ejnar C. Larsen: I Personalhistorisk Tidsskrift 1995:1 nævner han, at Sara
Christensdatter "vistnok" var enke efter Troels Nissen i Hjemdrup da hun blev viet til Peder Jensen Vandel. Det nævnes også, at hun "måske" var datterdatter til Jørgen Boysen. Som kilde anføres Carl Langholz.
Erik Christensen: Et tingsvidne fra 02.12.1634 anfører både Troels Nissen og Sara
Christensdatter som salige, altså døde (P.K. Hofmansen: Gaarden i Soed med Langmose og Beyerholm). Peder Jensen Vandel kunne derfor have været gift med en sønnedatter til Troels Nissen (Ca. 1565-1625), Sara Nisdatter. PA: Sidstnævnte er næppe rigtigt på grund af aldersoplysningeme.
Erik Christensen: Finder ikke noget belæg for, at Sara Christensdatter skulle være datter af en Christen fra Øsby. Han ser heller ikke noget bevis for, at Sara Christensdatter skulle være en datterdatter til Jørgen Boye. Han finder dog slægtskabsforholdet sandsynligt.
Henrik P. Jensen: Anfører, at hustruen til Peder Jensen Vandel som regel betegnes
"Sara, datter af Niels Truelsen på Hjemdrupgård". Men den Sara, der var datter til Nis Truelsen (den yngre) levede 1635 til 1697 og var gift med sognepræst Jens Jacobsen Buch i Skanderup, så hende kan det ikke være. En datter til den ældre Niels Truelsen (ca. 1530-1595) ville være 50-60 år i 1630 ved indgåelse af ægteskabet med Peder Jensen Vandel. Det må derfor undre, hvorfor den da 28-årige Peder gifter sig med en ældre datter fra Hjemdrupgård. Tilsvarende undrer aldersforskellen, hvis Sara var en enke efter Troels Nissen og altså en svigerdatter snarere end en datter til Niels Truelsen (ca. 1530-1595).
Henrik P. Jensen anfører desuden, at slægtskabet fra Sara Christensdatter tilbage til Boysen-slægten bygger på en række antagelser, som ganske vist kan være korrekte, men som der ikke er meget belæg for.
Konklusion: Det synes givet, at Peder Jensen Vandel blev gift med en "Sara" fra
Hjemdrupgård. Det er øjensynligt ikke datteren til Niels Truelsen den yngre, altså en sønnedatter til Niels Truelsen (ca. 1530-1595). Derimod kunne det være enten en datter til denne Niels Truelsen eller svigerdatteren gift med Troels Nissen (ca. 1565-1625). I begge tilfælde ville hun have være gammel ved giftermålet med Peder Jensen Vandel, men det er nu set før, også uden at der var tale om en større medgift eller fordel ved ægteskabet.
Jeg [Per Andersen] har ikke haft mulighed for at checke det tingsvidne, som Erik Christensen
refererer til, men hvis det er rigtigt synes endnu en mulighed at stå åben: Troels Nissen (ca. 1565-1625) var gift med en Sara Christensdatter (der kunne være efterkommer efter Jørgen Boysen). Hun er imidlertid død inden 1630, og den "Sara", som Peder Jensen Vandel bliver gift med dette år er i stedet en datter af Troels Nissen og Sara Christensdatter. Denne datter kunne være født omkring 1600 og kunne være navngivet efter Sara Meiger. Anledningen til dette kunne tænkes at være Sara Meigers død, men dette er kun spekulation da vi ikke kender Sara Meigers dødsår.
Under alle omstændigheder er slægtslinien afhængig af sammenhængen fra en "Sara" på hjemdrupgård og tilbage til Jørgen Boysen. Denne slægtslinie må på basis af de foreliggende data siges at være mulig og navnet "Sara" er et argument for dette. Men nogen rimelig sandsynliggørelse foreligger ikke.
Truels blev gift med Sara Christensdatter den Ja, dato ukendt. Sara blev født i 1575 i Øsby sogn, Haderslev amt; døde den 1 sep. 1659 i Maugstrup sogn, Haderslev amt; blev begravet i sep. 1659 i Maugstrup kirke, Maugstrup sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
ca. 1620 - 1715 (95 år)
Dansk
