Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Lillegård, Dalby sogn
• Historie: Krondiamant bryllup
• Folketælling: 3 feb. 1803, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt
• Bygger hus/gård: 1813, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Køber 1/3 af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård.
• Historie: 1813, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 1. generation
• Folketælling: 1 feb. 1835, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1845, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1860, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1880, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt

Notater:

Historie:
Karen Hansdatter Lind og Hans Jørgensen Hundevad blev gift den 31/10 1812 i Dalby Kirke. Hans var den første af dem der døde, men han døde først i 1880 i en alder af 90 år, hvilket betød af de nåede at fejre både Diamant bryllup (60 år) og kron diamant bryllup (65 år).
I folketællingen 1880 er der følgende tilføjelse: Som en sjændenhed kan bemærkes, at disse to have været Ægtefolk i 68 år.

Karen døde først i 1892 i en alder af 100 år og 28 dage.

Folketælling:
Jürgen Olufsen, Mand, 40, 1763, Gift, Husfader Hufner
Maria Elisabeth Nisses, Kvinde, 42, 1761, Gift, Hans kone
Nis Jürgensen, Mand, 18, 1785, Ugift, Deres barn
Hans Jürgensen, Mand, 11, 1792, Ugift, Deres barn
Peter Jürgensen, Mand, 10, 1793, Ugift, Deres barn
Lauritz Jürgensen, Mand, 3, 1800, Ugift, Deres barn
Anna Christina Jürgens, Kvinde, 14, 1789, Ugift, Deres barn
Anna Christine Hanses, Kvinde, 74, 1729, Enke(mand), Mutter des Hausvaters Auf Abnahme
Diens Christensen Wostrup, Kvinde, 25, 1778, Ugift, Dienstknecht Nationalsoldat

Bygger hus/gård:
Hans Jørgensen Hundevad købte i 1813 som nævnt 1/3 af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård.
Den bestod af to lodder af kirkekoblet (det ene lod havde tilhørt gård nummer 9) samt et kobbel Hænetskov i den sydlige ende af sognet.
Herfor måtte Hans Jørgensen Hundevad betale 1223 rigsdaler, hvoraf godt 100 rdl. skulle falde ved underskriften af skødet.
Man kan gætte på, at Karen Lind havde fået en medgift med sig fra Lindgård.

Historie:
Af Per Andersen

Når man beskæftiger sig med gårdene i et sogn, er der en vis tendens til at fokusere på de større gårde. Og det er der vel nogle gode grunde til. De store gårde har ofte en længere historie, og der findes tilligemed bedre dokumentation af denne. Samtidig har gårdene og deres beboere i kraft af deres sociale status haft en mere synlig indflydelse i sognet.

For Dalby sogn er det blandt andet gårde som Dalbygård, Tvedgård og Lindgård, der tiltrækker opmærksomhed. Men sognet bestod også af mindre gårde, der måske ikke i samme grad bidrog til stabiliteten i sognet, men som alligevel er en vigtig del af sognets historie. Deres bidrag er ikke mindst interessant i lyset af den befolkningstilvækst, der fra midten af 1700-tallet skulle absorberes af landbruget, og som med tiden medførte store strukturelle ændringer i det daværende hovederhverv. Det var inden affolkningen fra land til by satte ind.

Denne historie handler netop om en sådan mindre gård i Dalby, der ikke uden grund i folkemunde blev kaldt for "Lillegård", selv om navnet ikke er set i officielle papirer. Den eksisterede som selvstændig gård fra 1813 til 1913.

Delingen af Peder Mogensens gård

Lillegård blev efter udskiftningen oprettet på en del af de jorder, der tilhørte den gamle gård nummer 7 i Dalby by. Gården tilhørte fra 1788 Peder Mogensen fra Vonsild, der oplevede at blive gift tre gange, inden han døde den 16. februar 1811, 62 år gammel. Hans efterlevende to børn, Christine og Inger Marie var begge døtre af hans anden hustru, Christine Mortensen fra Agtrup, der døde af feber 31 år gammel.
Der var ingen drengebørn, der kunne overtage gården, og man måtte derfor finde en anden løsning. Man så sig omkring efter en passende mand til den ældste datter, Christine, omend hun kun var 17 år gammel på dette tidspunkt. Det blev Simon Andersen, der den 21. september 1811 kunne flytte ind på gården som husbond til den 17-årige pige.

Hvad der derefter skete var meget usædvanligt. Kun to år efter besluttede Simon og Christine sig for at sælge gården og gå på aftægt i en alder af kun 25 og 19 år. Baggrunden for dette kan vi kun gisne om, men det var normalt sygdom eller svagt helbred, der lå bag en "førtidspensionering" på aftægt (hvis det da ikke var, fordi børnene ønskede at overtage gården, hvad jo ikke var tilfældet her). Hverken Christine eller Simon blev gamle, hvilket kunne bekræfte teorien om et svagt helbred.

Ved salget af gård nummer 7 i 1813 blev den stykket ud i tre mindre gårde af nogenlunde lige størrelse. Foruden Lillegård, der blev oprettet på den ene af de tre udstykninger af gård nr. 7, købte Johan Nissen Wiborg en tredjedel, nemlig lodderne Fælledskov, Krogshave, Vestermark og resten af Sønder- skovkobbelhave. Disse synes at være lagt til den parcel, han allerede i 1807 havde købt og bebygget af Hans Lauritsens gård. Det tilkøbte blev allerede i 1817 solgt videre til Peter Lauritsen. Den sidste del købte Peter Henrik Schafkard fra Dalby mølle, og den bestod af Nørreskovkobbelhave, hustoft med byggeplads, Nørre og Sønder Gammel Have og Øddisagger.

Jorderne, hvor Lillegård blev oprettet, købtes af Hans Jørgensen Hundevad. Han var ikke et af sognets egne børn, idet han var født i Binderup 1790 som søn af gårdejer Jørgen Olufsen og Elisabeth Jørgensdatter fra gård nr. 10 i Binderup. Måske havde Hans tjent på en gård i Dalby, for han knyttede bånd til den godt et år yngre Karen Lind fra Lindgård, og da båndene blev til ægteskab i 1812, besluttede den nye familie at slå sig ned i Dalby tæt ved hendes fødegård.

Umiddelbart kunne det lyde som et uligevægtigt ægteskab - datteren fra en af sognets store gårde på omkring 150 td. land med en tilflyttende ungkarl, der kun kunne byde på en forholdsvis lille gård. Men som Lind-slægten havde også Hundevad-slægten stolte traditioner i Sønderjylland (som Dalby jo tilhørte indtil 1864). Den stammede fra gården Hundevad i Vonsbæk by ved Haderslev, hvor slægtens rødder går tilbage til den første kendte ejer Christen Termansen, der den 2. januar 1507 af Hertug Frederik fik benådet friheder for godset Hundevad. Herefter kan slægten generation for generation følges på Hunde- vad-gården frem til 1909, hvor en fjernere slægtning overtog den. Helt ud af slægten kom gården først i 1981, hvor den blev solgt til Peter Nørgård.

Binderup-grenen af slægten opstod, da Anne Kirstine Hansdatter, der på spindesiden var efterkommer af Hundevad'erne i Vonsbæk, i 1758 giftede sig med Oluf Pedersen på gård nummer 10 i Binderup. Jørgen Olufsen, Hans Jørgensen Hundevads fader, var en søn af dette ægteskab og altså ikke nogen "Hundevad", men til ære for kvindesiden i slægten blev alle børnene døbt med efternavnet Hundevad.

Lillegård
Hans Jørgensen Hundevad købte i 1813 som nævnt '/b af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård. Den bestod af to lodder af kirkekoblet (det ene lod havde tilhørt gård nummer 9) samt et kobbel Hænetskov i den sydlige ende af sognet. Herfor måtte Hans Jørgensen Hundevad betale 1223 rigsdaler, hvoraf godt 100 rdl. skulle falde ved underskriften af skødet. Man kan gætte på, at Karen Lind havde fået en medgift med sig fra Lindgård.

Simon Andersens gård nummer 7 var nu blevet delt, men der var stadig noget, der bandt de tre nye gårde sammen i mange år, nemlig aftægten til de "gamle" ejere Simon og Christine. Det blev bestemt, at de tre nye ejere i fællesskab skulle yde en malkeko, et får med tilhørende græsning, diverse høstudbytte, brændsel mv. til aftægtsfolkene. Fordelingen af ydelserne mellem de tre ejere skulle nøje følge jordernes bonitet (værdi), som opmålt af landmåler Petersen. Dog med undtagelse af selve aftægtshuset på 6 fag, der alene skulle stilles til rådighed af Hans Jørgensen Hundevad inden den 24. juli 1814.

Købet afjorden skete den 30. april 1813, og frem til juli 1814 må vi derfor antage, at Hans Jørgensen Hundevad var travlt beskæftiget med at opføre gårdens bygninger på de nye jorder. Simon Andersen og Christine Peders- datter flyttede ind i deres aftægtshus, og de fik flere børn, inden Christine døde af feber i en alder af 34 år. Simon overlevede hende i 11 år, indtil han om morgenen den 30. november 1840 blev fundet død i sengen. Da havde han levet på aftægt i 27 år.

På den tid var jorden og gården den kapital, man havde. Man lånte penge med pant i gården af privatpersoner, ofte af familiemedlemmer eller venner, og man kunne købe og sælge mindre dele jord til gården. Når tiderne var gode, kunne man udvide, og det var vigtigt at eje "en god gård", der kunne overdrages til næste generation. De fleste drømte om at udvide den gård, man havde anskaffet eller arvet.
Men tiden efter Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet var svær for landbruget, og igennem det meste af 1820erne fortsatte krisen med meget lave priser på korn. Også Hansjør- gensen Hundevad må have oplevet dette, og det har ikke været nemt at skulle brødføde familien, der efterhånden blev udvidet med 8 børn, på den lille gård.

Det er derfor forståeligt, at Hans måtte låne penge i midten af 1820erne, herunder 240 rdl. af sin bror Laurits Jørgensen Hundevad i Binderup. Sommeren 1826 var usædvanlig tør på egnen, og høsten kan næppe have været særligt vellykket. Året efter måtte Hans også sælge noget jord fra, idet han afhændede et stykke af kirkekoblet (nuværende matrikel 8a) til A. Wissing. På et tidspunkt har han også solgt koblet Hænetskov fra i den sydlige del af sognet.

Mod slutningen af 1820erne blev tiderne igen bedre p.g.a. stigende kornpriser, og det er måske baggrunden for, at Hans Jørgensen Hundevad i 1829 kunne udvide gården med koblet Fælledskov samt et stykke af det tilgrænsende kobbel, som han købte af Peter Lauritsen for 400 rdl. (nuværende matrikel 8b). Det meste af dette kobbel var ryddet for skov og kunne anvendes som agerjord med undtagelse af lidt krat, som stadig fandtes i det ene hjørne.

Dermed havde Lillegård fået det jordtilliggende, som fulgte gården frem til starten af 1900-tallet.

Fortsættelse kan ses på børnene i næste generation, dvs. Hans Hansen Hundevad og hans hustru Margrethe Jacobsdatter Green (generation 2).

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 45, 1790, Gift, Parcelenbesitzer
Karen Hanstochter Lind, Kvinde, 44, 1791, Gift, Hans kone
Hans Hansen Hundevadt, Mand, 21, 1814, Ugift, ihre Kind
Inger Elisabeth Hundevadt, Kvinde, 20, 1815, Ugift, ihre Kind
Else Hundevadt, Kvinde, 13, 1822, Ugift, ihre Kind
Jørgen Olufsen Hundevadt, Mand, 11, 1824, Ugift, ihre Kind
Oluf Hansen Hundevadt, Mand, 9, 1826, Ugift, ihre Kind
Helena Hundevadt, Kvinde, 4, 1831, Ugift, ihre Kind
Johannes Hansen Hundevadt, Mand, 2, 1833, Ugift, ihre Kind

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen, Mand, 54, 1791, Gift, Gaardmand
Karen Lind, Kvinde, 53, 1792, Gift, Hans kone
Else Hundevadt, Kvinde, 23, 1822, Ugift, Deres barn
Ole Hundevadt, Mand, 18, 1827, Ugift, Deres barn
Lina Hundevadt, Kvinde, 15, 1830, Ugift, Deres barn
Johannes Hundevadt, Mand, 11, 1834, Ugift, Deres barn

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Hundevadt, Mand, 47, 1813, Gift, Husfader
Margrethe. f. Jacobsen, Kvinde, 40, 1820, Gift, Hans kone
Cathrine Hundevadt, Kvinde, 5, 1855, Ugift, Deres barn
Anne Hundevadt, Kvinde, 3, 1857, Ugift, Deres barn
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 70, 1790, Gift, Aftægtsfolk
Karen. f. Lind, Kvinde, 69, 1791, Gift, Aftægtsfolk
Johannes Hundevadt, Mand, 27, 1833, Ugift, Deres søn
Rasmine Andersen, Kvinde, 18, 1842, Ugift, Tjenestepige

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Jörgensen, Mand, 34, 1846, Gift, Husfader Gaardejer
Katrine Hansen Jörgensen f. Hundevatt, Kvinde, 24, 1856, Gift, Hans hustru
Margrethe Jacobsen Hundevatt f. Gren, Kvinde, 59, 1821, Enke(mand), Husfaderens Svigermoder, der af ham ernæres
Hans Jörgensen Hundevatt, Mand, 89, 1791, Gift, Husmoderens Bedsteforældre ernæres begge fra Gaarden
Karen Hansdatter Hundevatt F. Lind, Kvinde, 88, 1792, Gift, Husmoderens Bedsteforældre ernæres begge fra Gaarden
Hans Jensen Roed, Mand, 20, 1860, Ugift, Tjenestekarl
----
Kommentar fra optællingsmanden: Som en Sjældenhed kan bemærkes, at disse to have været Ægtefolk i 68 Aar.

Hans blev gift med Karen Hansdatter Lind den 31 okt. 1812 i Dalby by, Dalby sogn, Vejle amt. Karen (datter af Hans Olufsen Lind og Helena Pedersdatter) blev født den 10 jan. 1792 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev døbt den 11 jan. 1792 i Dalby sogn, Vejle amt; døde den 7 feb. 1882 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev begravet den 13 feb. 1882 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Krondiamant bryllup
• Konfirmation: 1806, Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt
• Historie: 1813, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 1. generation
• Folketælling-Husmoder: 1 feb. 1835, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1845, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1860, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling-Aftægt: 1 feb. 1880, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt

Notater:

Historie:
Karen Hansdatter Lind og Hans Jørgensen Hundevad blev gift den 31/10 1812 i Dalby Kirke. Hans var den første af dem der døde, men han døde først i 1880 i en alder af 90 år, hvilket betød af de nåede at fejre både Diamant bryllup (60 år) og kron diamant bryllup (65 år).
I folketællingen 1880 er der følgende tilføjelse: Som en sjændenhed kan bemærkes, at disse to have været Ægtefolk i 68 år.

Karen døde først i 1892 i en alder af 100 år og 28 dage.

Historie:
Af Per Andersen

Når man beskæftiger sig med gårdene i et sogn, er der en vis tendens til at fokusere på de større gårde. Og det er der vel nogle gode grunde til. De store gårde har ofte en længere historie, og der findes tilligemed bedre dokumentation af denne. Samtidig har gårdene og deres beboere i kraft af deres sociale status haft en mere synlig indflydelse i sognet.

For Dalby sogn er det blandt andet gårde som Dalbygård, Tvedgård og Lindgård, der tiltrækker opmærksomhed. Men sognet bestod også af mindre gårde, der måske ikke i samme grad bidrog til stabiliteten i sognet, men som alligevel er en vigtig del af sognets historie. Deres bidrag er ikke mindst interessant i lyset af den befolkningstilvækst, der fra midten af 1700-tallet skulle absorberes af landbruget, og som med tiden medførte store strukturelle ændringer i det daværende hovederhverv. Det var inden affolkningen fra land til by satte ind.

Denne historie handler netop om en sådan mindre gård i Dalby, der ikke uden grund i folkemunde blev kaldt for "Lillegård", selv om navnet ikke er set i officielle papirer. Den eksisterede som selvstændig gård fra 1813 til 1913.

Delingen af Peder Mogensens gård

Lillegård blev efter udskiftningen oprettet på en del af de jorder, der tilhørte den gamle gård nummer 7 i Dalby by. Gården tilhørte fra 1788 Peder Mogensen fra Vonsild, der oplevede at blive gift tre gange, inden han døde den 16. februar 1811, 62 år gammel. Hans efterlevende to børn, Christine og Inger Marie var begge døtre af hans anden hustru, Christine Mortensen fra Agtrup, der døde af feber 31 år gammel.
Der var ingen drengebørn, der kunne overtage gården, og man måtte derfor finde en anden løsning. Man så sig omkring efter en passende mand til den ældste datter, Christine, omend hun kun var 17 år gammel på dette tidspunkt. Det blev Simon Andersen, der den 21. september 1811 kunne flytte ind på gården som husbond til den 17-årige pige.

Hvad der derefter skete var meget usædvanligt. Kun to år efter besluttede Simon og Christine sig for at sælge gården og gå på aftægt i en alder af kun 25 og 19 år. Baggrunden for dette kan vi kun gisne om, men det var normalt sygdom eller svagt helbred, der lå bag en "førtidspensionering" på aftægt (hvis det da ikke var, fordi børnene ønskede at overtage gården, hvad jo ikke var tilfældet her). Hverken Christine eller Simon blev gamle, hvilket kunne bekræfte teorien om et svagt helbred.

Ved salget af gård nummer 7 i 1813 blev den stykket ud i tre mindre gårde af nogenlunde lige størrelse. Foruden Lillegård, der blev oprettet på den ene af de tre udstykninger af gård nr. 7, købte Johan Nissen Wiborg en tredjedel, nemlig lodderne Fælledskov, Krogshave, Vestermark og resten af Sønder- skovkobbelhave. Disse synes at være lagt til den parcel, han allerede i 1807 havde købt og bebygget af Hans Lauritsens gård. Det tilkøbte blev allerede i 1817 solgt videre til Peter Lauritsen. Den sidste del købte Peter Henrik Schafkard fra Dalby mølle, og den bestod af Nørreskovkobbelhave, hustoft med byggeplads, Nørre og Sønder Gammel Have og Øddisagger.

Jorderne, hvor Lillegård blev oprettet, købtes af Hans Jørgensen Hundevad. Han var ikke et af sognets egne børn, idet han var født i Binderup 1790 som søn af gårdejer Jørgen Olufsen og Elisabeth Jørgensdatter fra gård nr. 10 i Binderup. Måske havde Hans tjent på en gård i Dalby, for han knyttede bånd til den godt et år yngre Karen Lind fra Lindgård, og da båndene blev til ægteskab i 1812, besluttede den nye familie at slå sig ned i Dalby tæt ved hendes fødegård.

Umiddelbart kunne det lyde som et uligevægtigt ægteskab - datteren fra en af sognets store gårde på omkring 150 td. land med en tilflyttende ungkarl, der kun kunne byde på en forholdsvis lille gård. Men som Lind-slægten havde også Hundevad-slægten stolte traditioner i Sønderjylland (som Dalby jo tilhørte indtil 1864). Den stammede fra gården Hundevad i Vonsbæk by ved Haderslev, hvor slægtens rødder går tilbage til den første kendte ejer Christen Termansen, der den 2. januar 1507 af Hertug Frederik fik benådet friheder for godset Hundevad. Herefter kan slægten generation for generation følges på Hunde- vad-gården frem til 1909, hvor en fjernere slægtning overtog den. Helt ud af slægten kom gården først i 1981, hvor den blev solgt til Peter Nørgård.

Binderup-grenen af slægten opstod, da Anne Kirstine Hansdatter, der på spindesiden var efterkommer af Hundevad'erne i Vonsbæk, i 1758 giftede sig med Oluf Pedersen på gård nummer 10 i Binderup. Jørgen Olufsen, Hans Jørgensen Hundevads fader, var en søn af dette ægteskab og altså ikke nogen "Hundevad", men til ære for kvindesiden i slægten blev alle børnene døbt med efternavnet Hundevad.

Lillegård
Hans Jørgensen Hundevad købte i 1813 som nævnt '/b af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård. Den bestod af to lodder af kirkekoblet (det ene lod havde tilhørt gård nummer 9) samt et kobbel Hænetskov i den sydlige ende af sognet. Herfor måtte Hans Jørgensen Hundevad betale 1223 rigsdaler, hvoraf godt 100 rdl. skulle falde ved underskriften af skødet. Man kan gætte på, at Karen Lind havde fået en medgift med sig fra Lindgård.

Simon Andersens gård nummer 7 var nu blevet delt, men der var stadig noget, der bandt de tre nye gårde sammen i mange år, nemlig aftægten til de "gamle" ejere Simon og Christine. Det blev bestemt, at de tre nye ejere i fællesskab skulle yde en malkeko, et får med tilhørende græsning, diverse høstudbytte, brændsel mv. til aftægtsfolkene. Fordelingen af ydelserne mellem de tre ejere skulle nøje følge jordernes bonitet (værdi), som opmålt af landmåler Petersen. Dog med undtagelse af selve aftægtshuset på 6 fag, der alene skulle stilles til rådighed af Hans Jørgensen Hundevad inden den 24. juli 1814.

Købet afjorden skete den 30. april 1813, og frem til juli 1814 må vi derfor antage, at Hans Jørgensen Hundevad var travlt beskæftiget med at opføre gårdens bygninger på de nye jorder. Simon Andersen og Christine Peders- datter flyttede ind i deres aftægtshus, og de fik flere børn, inden Christine døde af feber i en alder af 34 år. Simon overlevede hende i 11 år, indtil han om morgenen den 30. november 1840 blev fundet død i sengen. Da havde han levet på aftægt i 27 år.

På den tid var jorden og gården den kapital, man havde. Man lånte penge med pant i gården af privatpersoner, ofte af familiemedlemmer eller venner, og man kunne købe og sælge mindre dele jord til gården. Når tiderne var gode, kunne man udvide, og det var vigtigt at eje "en god gård", der kunne overdrages til næste generation. De fleste drømte om at udvide den gård, man havde anskaffet eller arvet.
Men tiden efter Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet var svær for landbruget, og igennem det meste af 1820erne fortsatte krisen med meget lave priser på korn. Også Hansjør- gensen Hundevad må have oplevet dette, og det har ikke været nemt at skulle brødføde familien, der efterhånden blev udvidet med 8 børn, på den lille gård.

Det er derfor forståeligt, at Hans måtte låne penge i midten af 1820erne, herunder 240 rdl. af sin bror Laurits Jørgensen Hundevad i Binderup. Sommeren 1826 var usædvanlig tør på egnen, og høsten kan næppe have været særligt vellykket. Året efter måtte Hans også sælge noget jord fra, idet han afhændede et stykke af kirkekoblet (nuværende matrikel 8a) til A. Wissing. På et tidspunkt har han også solgt koblet Hænetskov fra i den sydlige del af sognet.

Mod slutningen af 1820erne blev tiderne igen bedre p.g.a. stigende kornpriser, og det er måske baggrunden for, at Hans Jørgensen Hundevad i 1829 kunne udvide gården med koblet Fælledskov samt et stykke af det tilgrænsende kobbel, som han købte af Peter Lauritsen for 400 rdl. (nuværende matrikel 8b). Det meste af dette kobbel var ryddet for skov og kunne anvendes som agerjord med undtagelse af lidt krat, som stadig fandtes i det ene hjørne.

Dermed havde Lillegård fået det jordtilliggende, som fulgte gården frem til starten af 1900-tallet.

Fortsættelse kan ses på børnene i næste generation, dvs. Hans Hansen Hundevad og hans hustru Margrethe Jacobsdatter Green (generation 2).

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Folketælling-Husmoder:
Rolle: Husmoder
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 45, 1790, Gift, Parcelenbesitzer
Karen Hanstochter Lind, Kvinde, 44, 1791, Gift, Hans kone
Hans Hansen Hundevadt, Mand, 21, 1814, Ugift, ihre Kind
Inger Elisabeth Hundevadt, Kvinde, 20, 1815, Ugift, ihre Kind
Else Hundevadt, Kvinde, 13, 1822, Ugift, ihre Kind
Jørgen Olufsen Hundevadt, Mand, 11, 1824, Ugift, ihre Kind
Oluf Hansen Hundevadt, Mand, 9, 1826, Ugift, ihre Kind
Helena Hundevadt, Kvinde, 4, 1831, Ugift, ihre Kind
Johannes Hansen Hundevadt, Mand, 2, 1833, Ugift, ihre Kind

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen, Mand, 54, 1791, Gift, Gaardmand
Karen Lind, Kvinde, 53, 1792, Gift, Hans kone
Else Hundevadt, Kvinde, 23, 1822, Ugift, Deres barn
Ole Hundevadt, Mand, 18, 1827, Ugift, Deres barn
Lina Hundevadt, Kvinde, 15, 1830, Ugift, Deres barn
Johannes Hundevadt, Mand, 11, 1834, Ugift, Deres barn

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Hundevadt, Mand, 47, 1813, Gift, Husfader
Margrethe. f. Jacobsen, Kvinde, 40, 1820, Gift, Hans kone
Cathrine Hundevadt, Kvinde, 5, 1855, Ugift, Deres barn
Anne Hundevadt, Kvinde, 3, 1857, Ugift, Deres barn
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 70, 1790, Gift, Aftægtsfolk
Karen. f. Lind, Kvinde, 69, 1791, Gift, Aftægtsfolk
Johannes Hundevadt, Mand, 27, 1833, Ugift, Deres søn
Rasmine Andersen, Kvinde, 18, 1842, Ugift, Tjenestepige

Folketælling-Aftægt:
Rolle: Aftægt
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Jörgensen, Mand, 34, 1846, Gift, Husfader Gaardejer
Katrine Hansen Jörgensen f. Hundevatt, Kvinde, 24, 1856, Gift, Hans hustru
Margrethe Jacobsen Hundevatt f. Gren, Kvinde, 59, 1821, Enke(mand), Husfaderens Svigermoder, der af ham ernæres
Hans Jörgensen Hundevatt, Mand, 89, 1791, Gift, Husmoderens Bedsteforældre ernæres begge fra Gaarden
Karen Hansdatter Hundevatt F. Lind, Kvinde, 88, 1792, Gift, Husmoderens Bedsteforældre ernæres begge fra Gaarden
Hans Jensen Roed, Mand, 20, 1860, Ugift, Tjenestekarl
----
Kommentar fra optællingsmanden: Som en Sjældenhed kan bemærkes, at disse to have været Ægtefolk i 68 Aar.

Notater:

Gift:
I kirkebogen ved Hans død står der:
Havde Diamantbryllup i B... kirke frn 31. oktober 182 og den 31. oktober 1877 Krone Diamantbryllup.Var begge raske indtil.
Han døde uden forudgående sygdom

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Besidder gården: fra 1781 til 1805, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt
• Beskæftigelse: 1786, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Gårdmand
• Folketælling: 3 feb. 1803, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt

Notater:

Jørgen Olufsen havde ganske vist ikke "Hundevad" som slægtsnavn, men da familien valgte et fast slægtsnavn til børnene blev det "Hundevad" eller "Hunde- wat". Med dette navn blev alle børnene døbt.

Der er forskellige efternavne:
* Wollesen ved i 1763 ved fødsel
* Olesen angivet i 1790 ved dåb af søn Hans
* Ulufsen angivet i 1880 ved død af søn Hans

Beskæftigelse:
I kirkebog ved død af Maria Elisabaths farmor i 1786 står der:
Af hendes afdøde søn, Nis Larsen, som var en gårdmand i Agtrup, 2 børn: 1. En datter Elsa, gift med Paul Hansen, en gårdmand i Skibelund. 2. En datter Lisbeth, gift med Jørgen Olufsen, en gårdmand i Binderup.

Folketælling:
Jürgen Olufsen, Mand, 40, 1763, Gift, Husfader Hufner
Maria Elisabeth Nisses, Kvinde, 42, 1761, Gift, Hans kone
Nis Jürgensen, Mand, 18, 1785, Ugift, Deres barn
Hans Jürgensen, Mand, 11, 1792, Ugift, Deres barn
Peter Jürgensen, Mand, 10, 1793, Ugift, Deres barn
Lauritz Jürgensen, Mand, 3, 1800, Ugift, Deres barn
Anna Christina Jürgens, Kvinde, 14, 1789, Ugift, Deres barn
Anna Christine Hanses, Kvinde, 74, 1729, Enke(mand), Mutter des Hausvaters Auf Abnahme
Diens Christensen Wostrup, Kvinde, 25, 1778, Ugift, Dienstknecht Nationalsoldat

Død:
En gaardmand i Binderup, født samme steds 1763 d. 27 januar

Fader .. Ole Pedersen, en gaardmand i Binderup og hans moder Anna Christina Hans Nissen

... Ægteskab d. 15. November 1782 med Elisabeth Nis Datter fra Agtrup med hvem han var gift i 23 år, samt 6 børn, nemlig 5 sønner 1. Ole (Wolle), 2. Nis, 3. Hans, 4. Peder, 5. Lars og 1 datter Anne Kirstine, alle i ugift stand.

Hans alder 42 år 6 måneder 20 dage.

Jørgen blev gift med Marie Elisabeth Nisdatter den 15 nov. 1782 i Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Marie (datter af Nis Lauritzen og Elsa Hansdatter Jacobsen) blev født den 6 maj 1759 i Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev døbt den 6 maj 1759 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde den 30 mar. 1811 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 5 apr. 1811 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 1775, Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt
• Beskæftigelse: 1786, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Gårdmand
• Folketælling: 3 feb. 1803, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt

Notater:

Beskæftigelse:
I kirkebog ved død af Maria Elisabaths farmor i 1786 står der:
Af hendes afdøde søn, Nis Larsen, som var en gårdmand i Agtrup, 2 børn: 1. En datter Elsa, gift med Paul Hansen, en gårdmand i Skibelund. 2. En datter Lisbeth, gift med Jørgen Olufsen, en gårdmand i Binderup.

Folketælling:
Jürgen Olufsen, Mand, 40, 1763, Gift, Husfader Hufner
Maria Elisabeth Nisses, Kvinde, 42, 1761, Gift, Hans kone
Nis Jürgensen, Mand, 18, 1785, Ugift, Deres barn
Hans Jürgensen, Mand, 11, 1792, Ugift, Deres barn
Peter Jürgensen, Mand, 10, 1793, Ugift, Deres barn
Lauritz Jürgensen, Mand, 3, 1800, Ugift, Deres barn
Anna Christina Jürgens, Kvinde, 14, 1789, Ugift, Deres barn
Anna Christine Hanses, Kvinde, 74, 1729, Enke(mand), Mutter des Hausvaters Auf Abnahme
Diens Christensen Wostrup, Kvinde, 25, 1778, Ugift, Dienstknecht Nationalsoldat

Død:
I Kirkebog står der:
Enke efter afdøde gårdmand Jørgen Olesen i Binderup. Efterlader 6 børn i ugift stand. Den ældste Ole (Wolle) har sin fars gård i Binderup. Hendes alder 52 år 1 måned 16 dage.


(Tak til Aage og Birthe Clausen for transskriptionen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Lindgaard, Dalby sogn
• # Kort info: Gaardmand, Lindgård, Dalby sogn
• Hjemmedøbt: 2 mar. 1760, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Konfirmation: 14 apr. 1776, Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt
• Besidder gården: fra 1777 til 1811, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt

Notater:

Også kaldet Hans Olufsen Lind og Hans Olufsen Junior

FT1803, Daby By, Gaardmand, gift 7 børn

Oldeforældre til Gustav Johannes Lind, stifter af Trapholdt museet i Kolding

Fødsel:
Opslag 37

# Kort info:
Ejer af Lindgaard 1777-1811

Konfirmation:
Side 27, 16 år

Død:
Side 137. Hans Olufsen, gårdmand i Dalby By, efterlader sin hustru Helena, født Petersen, og 7 børn, nemlig: Oluf, Peter, Johannes, Jørgen, Hans, Niss og Karen. Han blev 51 år og 8 måneder gl.

Hans blev gift med Helena Pedersdatter den 28 okt. 1786 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. Helena (datter af Peder Nissen og Elisabeth Pedersdatter) blev født den 21 jul. 1763 i Vargaarde, Hejls sogn, Vejle amt; blev døbt den 24 jul. 1763 i Hejls kirke, Hejls sogn, Vejle amt; døde den 16 aug. 1844 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev begravet den 22 aug. 1844 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Lindgaard, Dalby sogn

Notater:

Oldeforældre til Gustav Johannes Lind, stifter af Trapholdt museet i Kolding

FT-1803, Dalby By, Dalby Sogn.
FT-1835, Dalby By, Dalby Sogn, gårdbygning. På aftægt hos sønnen Johannes Hansen Lind.

Døbt:
Opslag 33 født (1763-1826)

Død:
Side 154. Enke og aftægtskone Helene Pedersdatter, enke efter forhen afdøde gårdmand i Dalby, Hans Olesen, døde i en alder af 81 år 3 uger 5 dage. Hun efterlod sig 6 børn, nemlig: Oluf, Peder, Karen, Johannes, Hans og Nis, alle med tilnavnet Hansen Lind.

Notater:

Gift:
Opslag 125 Trolovet
Opslag 160 Viet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Wolle (Oluf) Pedersen og Anna Kirstine Hansdatter
• Besidder gården: fra 1758 til 1781, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt

Notater:

Historie:
Oluf Pedersen fødes 3.4.1719 paa "Gaard nr. 10", og 39 aar gammel bliver han 26.10.1758 gift med den 31-aarige Anne Kirstine Hansdatter fra Kielstrup i Wilstrup sogn - af Hundevadslægten fra Vonsbæk sogn, der var født 28.11.1727 som datter af Hans Nissen og hustru, Anneken Jørgensdatter.
Af Fæsteregisteret for 1758 fremgaar, at "Olluf Pedersen at fæste sin Faders Peder Andersens halve Gaard efter Overladelses Contract de Dato 3. Apr. 1758 3 Rdl., givet forhen udi Fæste pro 17152 rdl."
I 1762 foretager han en udvidelse af sin fæstegaard: "Olluf Pedersen at fæste Jørgen Jørgensens Ottinggaard efter Kiøbe Contract de Daro 4. Dec. 1762 1 Rdl. 32 Sk."
Han nævnes adskillige gange i panteprotokollen:
- 23.11.1758: han paatager sig en kaution over for Nis Pedersen i Bjert for et laan paa 80 rdl. til broderen, Anders Pedersen, paa "Egelund".
- 25.07.1763: han laaner 100 rdL af Erich Michelsen i Sjøllund som formynder for Hans, Anders Pedersens søn, altsaa hans brodersøn
- 22.04.1772: han laaner - desværre et ulæseligt beløb - af samme brodersøn (1757-1773)
Selvom det ser ud til, at alt er fryd og gammen mellem familiemedlemmerne, saa fremgaar det ogsaa af Tingbogen for Tyrstrup Herred 13.5.1760, at han retter en klage mod sin broder, samme Anders Pedersen, om adskillige ting herunder en gældssag om 15 rdl.
Han optræder ogsaa et par gange i Brøderegisteret:
- 1755: maa han give bøde, fordi han ikke den 15.7.1755 har villet møde for Niels s enke af Muus-Huuse at svare hende til hendes klage in puncto debiti 4 sk.
- 1761: han maa af med 1 rdl., fordi han og Daniel Pedersen ("Kasernen") og Hans Jensen ("Thors") har skudt i byen, da de kom fra mønstringen.
Som for de andre gårde i Binderup havde "Gaard nr. 10" arealer i Binderup Vester-Skov og Nør- Marck, der er opgjort 29.7.1773 i Land-Opmaalings og Fordelings Instrumentet med Oluf Pedersen som fæster ialt 5 tønder 6 skip 1293 allen.
Oluf Pedersen dør paa gaarden 14.5.1781 62 aar gammel, hvor hans ældste søn kun er 18 aar gammel. Hustruen, Anne Kirstine Hansdatter, dør 30 aar senere den 5.2.1811 84 aar gammel.
I ægteskabet fødtes 4 børn, hvoraf de 3 opnåede voksen alder:
1. Anne Cathrine Olufsdatter (1759-1801), der blev gift med Laue Hansen Juhl, gaardmand paa "Binderuplund"
2. Jørgen Olufsen (1763-1805), der overtog fødegaarden og blev gift med Marie Elisabeth Nisdatter, der blev forældreløs som barn, og som var datter af gaardmand og sognefoged i Agtrup Nis Lauritzen
3. Anneken Olufsdatter
(Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående fra 'Gårdene i landsbyen Binderup, Sdr. Bjert sogn')

Død:
Opslag 364+365 død.
Gårdmand i Binderup.
Efterlader 3 børn: en søn Jørgen og tvende døtre 1. Anna Cathrina og 2. Anneken, alle i ugift stand. Hans alder 62 år og 6 uger.

Wolle blev gift med Anna Kirstine Hansdatter den 26 okt. 1758 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Anna (datter af Hans Nissen og Anneken Jørgensdatter Hundevad) blev født den 28 nov. 1727 i Kelstrup, Vilstrup sogn, Haderslev amt; døde den 5 feb. 1811 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 13 feb. 1811 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Wolle (Oluf) Pedersen og Anna Kirstine Hansdatter
• Folketælling: 3 feb. 1803, Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt

Notater:

Se kirkebog ved begravelse, hvor en del af hendes livshistorie er angivet.

Fødsel:
Jvf. kirkebogen ved hendes død er hun født 28/11 1727 i Vilstrup. Dette er side 23 i kirkebogen for Vilstrup sogn 1661-1740, men denne side mangler desværre i Arkivalieronline, så derfor er der spurgt om de kan fremskaffe denne side (KW 6/6 2020)

Side 22 ses her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17217454#202889,38471830

Historie:
Oluf Pedersen fødes 3.4.1719 paa "Gaard nr. 10", og 39 aar gammel bliver han 26.10.1758 gift med den 31-aarige Anne Kirstine Hansdatter fra Kielstrup i Wilstrup sogn - af Hundevadslægten fra Vonsbæk sogn, der var født 28.11.1727 som datter af Hans Nissen og hustru, Anneken Jørgensdatter.
Af Fæsteregisteret for 1758 fremgaar, at "Olluf Pedersen at fæste sin Faders Peder Andersens halve Gaard efter Overladelses Contract de Dato 3. Apr. 1758 3 Rdl., givet forhen udi Fæste pro 17152 rdl."
I 1762 foretager han en udvidelse af sin fæstegaard: "Olluf Pedersen at fæste Jørgen Jørgensens Ottinggaard efter Kiøbe Contract de Daro 4. Dec. 1762 1 Rdl. 32 Sk."
Han nævnes adskillige gange i panteprotokollen:
- 23.11.1758: han paatager sig en kaution over for Nis Pedersen i Bjert for et laan paa 80 rdl. til broderen, Anders Pedersen, paa "Egelund".
- 25.07.1763: han laaner 100 rdL af Erich Michelsen i Sjøllund som formynder for Hans, Anders Pedersens søn, altsaa hans brodersøn
- 22.04.1772: han laaner - desværre et ulæseligt beløb - af samme brodersøn (1757-1773)
Selvom det ser ud til, at alt er fryd og gammen mellem familiemedlemmerne, saa fremgaar det ogsaa af Tingbogen for Tyrstrup Herred 13.5.1760, at han retter en klage mod sin broder, samme Anders Pedersen, om adskillige ting herunder en gældssag om 15 rdl.
Han optræder ogsaa et par gange i Brøderegisteret:
- 1755: maa han give bøde, fordi han ikke den 15.7.1755 har villet møde for Niels s enke af Muus-Huuse at svare hende til hendes klage in puncto debiti 4 sk.
- 1761: han maa af med 1 rdl., fordi han og Daniel Pedersen ("Kasernen") og Hans Jensen ("Thors") har skudt i byen, da de kom fra mønstringen.
Som for de andre gårde i Binderup havde "Gaard nr. 10" arealer i Binderup Vester-Skov og Nør- Marck, der er opgjort 29.7.1773 i Land-Opmaalings og Fordelings Instrumentet med Oluf Pedersen som fæster ialt 5 tønder 6 skip 1293 allen.
Oluf Pedersen dør paa gaarden 14.5.1781 62 aar gammel, hvor hans ældste søn kun er 18 aar gammel. Hustruen, Anne Kirstine Hansdatter, dør 30 aar senere den 5.2.1811 84 aar gammel.
I ægteskabet fødtes 4 børn, hvoraf de 3 opnåede voksen alder:
1. Anne Cathrine Olufsdatter (1759-1801), der blev gift med Laue Hansen Juhl, gaardmand paa "Binderuplund"
2. Jørgen Olufsen (1763-1805), der overtog fødegaarden og blev gift med Marie Elisabeth Nisdatter, der blev forældreløs som barn, og som var datter af gaardmand og sognefoged i Agtrup Nis Lauritzen
3. Anneken Olufsdatter
(Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående fra 'Gårdene i landsbyen Binderup, Sdr. Bjert sogn')

Folketælling:
Mutter des Hausvaters Auf Abnahme
---
Jürgen Olufsen, Mand, 40, 1763, Gift, Husfader Hufner
Maria Elisabeth Nisses, Kvinde, 42, 1761, Gift, Hans kone
Nis Jürgensen, Mand, 18, 1785, Ugift, Deres barn
Hans Jürgensen, Mand, 11, 1792, Ugift, Deres barn
Peter Jürgensen, Mand, 10, 1793, Ugift, Deres barn
Lauritz Jürgensen, Mand, 3, 1800, Ugift, Deres barn
Anna Christina Jürgens, Kvinde, 14, 1789, Ugift, Deres barn
Anna Christine Hanses, Kvinde, 74, 1729, Enke(mand), Mutter des Hausvaters Auf Abnahme
Diens Christensen Wostrup, Kvinde, 25, 1778, Ugift, Dienstknecht Nationalsoldat

Død:
Anna Christia, enke.. , i Binderup, født i Kielstrup i Wilstrup sogn 1727 d. 28 November
Fader Hans Nissen en gaardmand og hustru ... Anneken Hanses

Begav sig i ægteskab første gang i 1753 med Jørgen Pedersen, en landboler i bemeldte Kjelstrup. Dette ægteskab varede i 4 år, ingen børn? Anden gang begav hun sig i ægteskab den 26. oktober 1758 med Ole Pedersen, en gårdmand i Binderup, som er afgået ved døden. Dette ægteskab varede i 23 år, og af samme ægteskab efterlades 1 datter Anneken, som er gift med Henning Lassen, en skomager i Haderslev, og af en søn Jørgen, som var en gårdmand i Binderup, 6 børnebørn, nemlig 5 sønner 1. Ole (Wolle), 2. Nis, 3. Hans, 4. Peder, 5. Lars og 1 datter Anne Kirstine. Derforuden af en datter Anna Cathrina, som var gift med Laue Ha

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Nis Lauritzen og Elsa Hansdatter Jacobsen
• Besidder gården: fra 1747 til 1768, Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Gårdmand og sognefoged

Notater:

Historie:
I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup.

Det var åbenbart blevet en helt tradition i familien at gifte sig med unge piger, for som 30-årig giftede Nis Lauritzen sig med den kun 19-årige Elsa Hansdatter fra Dalagergård i Binderup i Sdr. Bjert sogn. De blev viet i Sdr. Bjert kirke den 26. september 1752.

Familien blev forholdsvis rig på børn (specielt piger), selv om fire af børnene døde før forældrene. Det var tilfældet med den førstefødte Elsa Nisdatter, der blev født i september 1753, og som døde i januar 1754. I 1755 blev endnu et nyfødt pigebarn navngivet Elsa Nisdatter. Denne Elsa Nisdatter overlevede til gengæld barndommen og blev senere gift med gårdmand Poul Hansen i Skibelund, Stenderup sogn.
Herefter fulgte pigerne Karen Nisdatter i maj 1756 (hun døde i oktober 1765), Marie Elisabeth Nisdatter i maj 1759, Anna Catharina Nisdatter i oktober 1760 (død året efter), Bodild Marie Nisdatter i marts 1763 (død i 1782) og Karen Nisdatter i december 1766 (død samme år). Inden den sidste datter havde ægteparret født det eneste kendte drengebarn, Lars Nissen, i 1765. Alle børnene blev født i Agtrup.
Pigen Marie Elisabeth Nisdatter blev senere gift med Jørgen Olufsen fra Binderup, der var ud af slægten Hundevad.

Nis Lauritzen var sognefoged til sin død i marts 1768, 46 år gammel. Året efter mandens død døde Elsa Hansdatter selv, og hun var da kun 36 år gammel.

(Ovenstående er fra Per Andersens 'Fra Hvide til Hundevad')

Besidder gården:
Nedlagt gård i Agtrup:

Nr. 19 var dels en ejendoms- og dels en fæstegård på 126 sl. td.ld. og lå nabo til nr. 18.

Nis Lauritzen blev født på gården 1648 og levede der til 1713. (Hans kone hed Karen og døde 1703?).
Deres søn, Lauritz Nissen, blev 1719 gift med Maren, datter af Nis Gregersen i Åstorp, Taps Sogn. Lauritz Nissen var sognefoged fra 1733 til sin død 1747.

Deres søn, Nis Lauritzen, var gift med Elsa, Hans Jacobsens datter fra Dalagergård. Han fulgte faderen både som gårdejer og som sognefoged. Han døde 1768, kun 46 år gammel.

Død:
Fra kirkebogen ved begravelsen:
Begravet i kirken. Gårdmand Lars Nissens ægte søn i Agtrup, sognefoged, med hans hustru Maren Greigsdatter af Åstorp. Havde med sin hustru Elsa Hans Jacobsens, gårdmandsdatter i Binderup: 1. Elsa, 2. Lisbet (Marie Elisabeth), 3. Bodild Marie, 4 Lars. Hans alder 46 år minus 4 dage.


(Tak til Aage og Birthe Clausen for transskriptionen)

Nis blev gift med Elsa Hansdatter Jacobsen den 26 sep. 1752 i Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Elsa (datter af Hans Jacobsen og Elsa Nielsdatter) blev født den 26 sep. 1733 i Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev døbt den 26 sep. 1733 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde den 26 dec. 1769 i Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 2 jan. 1770 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Nis Lauritzen og Elsa Hansdatter Jacobsen

Notater:

16.12.1769: overtager Elses far Hans Jacobsen  kautionsforpligtelser efter Elses afdøde svigersøn Nis Lauritzen i Bjert, ligesom han bliver Elses formynder for gaarden.

Fødsel:
Side 21
Gårdmandsdatter

Historie:
I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup.

Det var åbenbart blevet en helt tradition i familien at gifte sig med unge piger, for som 30-årig giftede Nis Lauritzen sig med den kun 19-årige Elsa Hansdatter fra Dalagergård i Binderup i Sdr. Bjert sogn. De blev viet i Sdr. Bjert kirke den 26. september 1752.

Familien blev forholdsvis rig på børn (specielt piger), selv om fire af børnene døde før forældrene. Det var tilfældet med den førstefødte Elsa Nisdatter, der blev født i september 1753, og som døde i januar 1754. I 1755 blev endnu et nyfødt pigebarn navngivet Elsa Nisdatter. Denne Elsa Nisdatter overlevede til gengæld barndommen og blev senere gift med gårdmand Poul Hansen i Skibelund, Stenderup sogn.
Herefter fulgte pigerne Karen Nisdatter i maj 1756 (hun døde i oktober 1765), Marie Elisabeth Nisdatter i maj 1759, Anna Catharina Nisdatter i oktober 1760 (død året efter), Bodild Marie Nisdatter i marts 1763 (død i 1782) og Karen Nisdatter i december 1766 (død samme år). Inden den sidste datter havde ægteparret født det eneste kendte drengebarn, Lars Nissen, i 1765. Alle børnene blev født i Agtrup.
Pigen Marie Elisabeth Nisdatter blev senere gift med Jørgen Olufsen fra Binderup, der var ud af slægten Hundevad.

Nis Lauritzen var sognefoged til sin død i marts 1768, 46 år gammel. Året efter mandens død døde Elsa Hansdatter selv, og hun var da kun 36 år gammel.

(Ovenstående er fra Per Andersens 'Fra Hvide til Hundevad')

Død:
Opslag 321 død.
Begravet i kirken. Elsa, Hans Jacobsens, gårdmandsdatter af Binderup, med hans hustru Else Nielsdatter, gårdmandsdatter af Frørup.
Gift med sognefoged Nis Larsen i Agtrup, havde med ham 1. Elsa, 2. Lisbet (Marie Elisabeth), 3. Bodild Marie, 4. Lars. Hendes alder 36 år.

(Tak til Aage og Birthe Clausen for transskriptionen)

Notater:

Gift:
Viet i hjemmet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Lindgaard, Dalby sogn
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Brøderegistet for Oluf
• Historie: Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Lindgaard kommer ind i Lind slægten
• Historie: Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Oluf Hansen og hans søskende i Tingbøerne
• Besidder gården: fra 1745 til 1777, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Køber gården i 1745
• Historie: 26 apr. 1777, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Oluf og Karens smitsomme feber

Notater:

Også kaldet Oluf Hansen Lind

Ingen kirkebøger i Fjelstrup 1719-1737
Gårdmand i Dalby. købte Lindgaard i 1745 og ejede den til sin død

Historie:
I 1744 ses det i brøderegistet, at den da 18-aarige Olu] Hansen » haver paa een Helligdag huggen Giersel og taget det endda paa een anden Mands Skiffte« , hvorfor han maatte bøde 32 sk .

Historie:
Midt i Dalby by, lidt vesten for vejen, - om sommeren delvis skjult af nogle store lindetræer -, laa Hans Frandsens gamle gaard. Indhuset, der var af bindingsværk med murede tavl og straatag, laa solret, og gennem dets smaa blyindfattede ruder saa man mod syd udover en lille kaalgaard, den gamle næsten faldefærdige kirke og kirkegaarden ligge, mens den paa nordsiden liggende gaardsplads var begrænset mod øst og vest af to gamle smaa og lave straatækte "bulhuse". Baade Hans Frandsen og hans kone var ældre mennesker oga rbejdet med gaardens drift var begyndt at volde dem besvær. Tilmed var den igennem mange aar med føje af alle bønder saa frygtede kvægpest, den saakaldte "store pestilentzialske Qvægsyge ", (= virussygdommen: den asiatiske kvægpest, nu ukendt i Europa) ogsaa kommen indenfor Dalby sogns grænser, hvorfor de, da de tilsyneladende ingen arvtager havde til gaarden, besluttede ved førstkommende lejlighed at ville sælge den.

Da saavel Oluf Hansen, som hans to brødre, var for unge til at overtage indfæstningen af slægtens aarhundredgamle besiddelse kirketoftegodset, var det kun naturligt, at den var blevet overladt til hans 10 aar ældre søster Kiersten og hendes tilkommende ægtemand, Jens Christophersen.

Den gaard, faderen i sin tid havde købt og drevet sammen med toftegodset var blevet solgt og Oluf Hansen og hans søskende fik derfor nu deres arvepart, omregnet i penge, stillet til raadighed. Den eneste maade en bonde efter den gængse opfattelse paa den tid - ja, forøvrigt endnu ogsaa 100 aar senere - kunde anbringe sine penge, som han ikke havde brug for i sin bedrift, nogenlunde sikkert paa, var at laane dem ud mod pant i jord eller i en gaard.

For saavel Hans Frandsen som for Oluf Hansen, der jo dog i løbet af nogle faa aar skulde have købt sig en ejendom, var det derfor en for begge parter fordelagtig løsning, der blev truffet, da den unge ugifte mand købte denne gaard og overtog driften for sin regning, saa meget mere som det samtidig blev bestemt, "at baade Selgeren og Kiøberen skal paa Gaardens beste forblive paa Mad og Maal med hverandre, Saalænge rimeligt kand være, og med deres Arbeyde og tilsyn, sambt Raad og daad bruge ald deris fliid til Gaardens Conservation".

Ganske vist døde Hans Frandsen allerede 3 aar senere, men ikke desto mindre maa det have været en stor hjælp for en saa ung mand, i de første vanskelige aar i nye omgivelser i et fremmed sogn, at have haft en ældre mands praktiske erfaring og loundskab at kunne støtte sig til.

Efter alt at dømme maa det dog have været en gammel og meget forsømt gaard, som Oluf Hansen overtog, hvilket købesummed vel ogsaa kan tyde paa. Ved at sammenligne gaardens besætning, som den var ca. 35 aar tidligere, med den Oluf Hansen ifølge købekontrakten overtog, ses det, at den i de forløbne aar er gaaet en del tilbage, og rimeligvis er det gaaet paa samme maade med bygningerne, mens markerne jo hørte ind under landsbyens fællesjorder. Hvornaar gaardens bygninger var opført, vides ikke med bestemthed, antagelig dog i sidste halvdel af 1600-aarene, men der er næppe tvivl om, at den gamle gaard er blevet grundigt istandsat og i det hele taget forbedret og gjort større i Oluf Hansens tid. Ved overtagelsen var der saaledes kun to mindre bygninger til henholdsvis lade og stald, hvorfor der nogle aar senere blev bygget en ny, større ladebygning til, saaledes at gaarden nu blev firlænget. Det i købekontrakten nævnte "udi i Gaarden staaende 5 fag Boels huus" hentyder til den udbygning indhuset havde ud til gaardsiden, en saakaldt "kvist", som var beregnet til bolig for aftægtsfolkene paa gaarden eller til ejerens ugifte søskende.

Gaarden blev tilsyneladende allerede den gang mand og mand imellem kaldt "Lindgaard", og der kan ingen som helst tvivl være om, at oprindelsen til dette navn har været de forholdsvis mange og ret store grupper af lindetræer, der i mange aar som læbælter har omgivet den og beskærmet bygningerne med deres straatage mod blæsten. Først o. 1860-65 er disse træer, der af min far (red: Gustav Linds far) blev beskrevet som værende "ualmindeligt høje og ældgamle", blevet fældet og det kan derfor formodes, at de er blevet plantet omkring ved aar 1700. At Oluf Hansens naboer ret snart har givet ham kendingsnavnet Lind, for derved at kunne undgaa forvekslinger med hans nærmeste nabo, der ogsaa hed Oluf (Wolle), fremgaar af alt og det er derfor fulgt af sig selv, at det saaledes er blevet de gamle daners hellige træ: linden (Tilia cordata mill.), hvis navn Oluf Hansen senere har valgt til slægtsnavn for sine efterkommere.

Sin ungdom til trods tyder alt paa, at han i modsætning til sine nærmeste forgængere paa "Lindgaard" har været en overordentlig foretagsom mand med en udpræget ordenssans, der paa forskellig maade har forbedret sin ejendom. Det maa forøvrigt have været ham en god støtte i de unge aar, efter den tidligere ejers død, at hans ældste søster Kiersten og hendes mand Jens Christophersen, efter at have afstaaet toftegodset i Fjelstrup o. 1750, overtog fæstet af den skraat over for "Lindgaard" liggende "Dalby Anneksgaard", den nuværende »Dalbygaard«, »wovon der Pastor nun
jåhrlich 10 Rthl. zu geniessen hat«.

Historie:
Oluf Hansen har senere hen kunnet hjælpe sin lidt yngre bror, Matihias, da han efter sit ægteskab i 1762 ogsaa flyttede til Dalby, hvor han overtog en selvejergaard (nr. IV) i den sydøstlige del af byen, hvor tilsyneladende ogsaa broderen Peder, hvis skæbne er os ukendt, har opholdt sig.

Ved en gennemgang af Tyrstrup herreds tingbøger fandtes følgende oplysninger om Oluf Hansen i Dalby og hans søskende i tiden efter 1752, der giver os et lille indblik i de daværende forhold:

Oluf Hansen i Dalby blev den 4. juli 1758 anklaget af Simon Madsen i Dalby for med urette at have foretaget udpantning. Sagen fortsættes med skriftlige indlæg fra de 2 parter d. 22. aug. 1758, d. 26. sept. 1758 og d. 24. okt. 1758. Disse skriftlige indlæg er ikke indført i tingbogen og ikke bevarede.

Den 13. febr. 1759 afsiger herredsfoged Detlev Friderich Oye en foreløbig kendelse. Det ses heraf, at Simon Madsen har beskyldt Oluf Hansen for, at hans karl i Simon Madsens ejendomsskov har spændt halskoblerne af hestene (det maa være Simon Madsens heste) og taget dem tilligemed en økse. Kendelsen gaar ud paa, at der skal føres vidner i sagen, men det ses ikke, at saadanne er ført, ligesom det ikke ses, hvad der videre er bleven af sagen. Formodentlig er de blevet forligte, uden at sagen er ført videre for retten.

Oluf Hansen var ikke mødt ved allemandstinget den 16. januar 1759 for at overtage helligdagsfogeds embedet, hvorfor kongelig brøde (bøde) imod bannem blev reserveret.

Oluf Hansen blev indstævnet til den 6. september 1763 af Oluf Jørgensen i Dalby angaaende udtalte ærerørende ord udi offentligt grandestævne imod hannem, saavelsom at han havde udskældt Oluf Jørgensens kone i hendes eget hus for "en canallie". Det sidste kunne dog ikke bevises. Sognefogden Hans Nissen og Johan Detlefsen aflagde ed paa, at de ikke havde hørt skældsordet "en canallie" imod Oluf Jørgensens kone, medens Nicolai Nielsen ikke vilde aflægge eden under paaskud af, at han havde været saa bedrukken og beskænket, at han maatte ledes hjem. Derfor blev han idømt en bøde af 1 rdl. courant. Oluf Hansen idømtes ligeledes en bøde af 1 rdl. courant angaaende en utilladelig tale om og imod Oluf Jørgensen i henseende til en jernkile, i hvis henseende Oluf Hansen dog ingen beskyldning i nogen maade kunne gøre Oluf Jørgensen.

Den 27. september 1763 fremkom for retten Matthias Hanssen af Dalby, Peder Hanssen sammesteds, daværende kyrasser udi det kongelige højlovelige 1. fynske kavaller regiment Jens Christophersen af Dalby uxorie nomine Kiesten Hansdaatter og Rasmus Jessen af Fjelstrup paa sin hustru, Ingeborg Hansdaatters vegne og gav retten til kende, hvorledes deres resp. egen broder og hustrus broder nærværende tilligemed dennem for retten staaende Oluf Hansen, der havde i beboelse og besid en hel ejendomsgaard i Dalby, haver til dennem enhver især resp. paa egne og forbemeldte deres hustruers vegne rigtig udredet, betalt og leveret alt hvis dennem efter deres afdøde resp. egen og hustruers ved døden afgangne fader Hans Olufsen og deres endnu i live værende moder· og svigermoder Maren Hanses udi arv baade for nu og i fremtiden med rette kunde tilkomme, det være sig enten udi varer eller' penge, saa at de hverken for deres egne personer eller paa deres hustruers mindre paa deres alles arvingers vegne i saa maade, nemlig for fædrene eller mødrene arv, noget videre havde at fordre eller at prætendere udi nogen optænkelige maader, men ville hannem deres broder og svoger forbemeldte Oluf Hansen og sine arvinger for rigtig og tilfulde bekommene fædrene og mødrene arv hermed og formedelst denne afkald paa det kraftigste, som ske kunne, have ganske løsgiven og quiteret, med tilbud, alle tider at være redebon og villig til deres merbemeldte broder Oluf Hansen eller hans arvinger at meddele lovskikket skøde paa den af hannem nu besiddende hele ejendomsgaard i Dalby, saa snart de dertil af hannem opesket vorder. Hvilket altsammen forberørte Matthias og Peder Hansen samt Jens Christophersen og Rasmus Jessen med et til fornævnte deres broder og svoger Oluf Hansen her for retten givne haandslag stadfæstede.

Den 16. januar 1770 ansattes Matthias Hansen, Jens Christophersen og Oluf Hansen af Dalby til kgl. bøde, efterdi de ikke var mødte som tinghørere, hvorved de retten længe haver opholdt, enhver for 24 sk.

Ved allemandstinget den 16. januar 1770 ansattes samtlige Dalby bymænd til brøde (bøde), fordi de efter helligdagsfogdens gjorte bekendelse bestandig haver holdt deres hunde ubundne, medens kvægsygdommen grasserede i byen. Oluf Hansen udnævntes den 2. oktober 1770 til taksations- og vurderingsmand for Dalby sogn i henhold til forordningen af 22. januar 1770.

Den 7. marts 1775 mødte for retten Oluf Hansen af Dalby og producerede en af Peder Pedersen Kiede fra Kiede (Kidde?) i Jylland udstedt fuldmagt til at lade udslette Peder Kiedes hustru Friederica Susanna Bassholms tilskrevne mødrene arv.

Historie:
Oluf og Karen døde af smitsom feber og blev begravet samme dag

Død:
Opslag 115 død. Olluf Hansen, gårdmand, som tillige med sin hustru blev begravet på én dag, efterlader sig 5 børn, Hans, Christian, Nis, Mathias og Ingeborg. 51 år 3 uger 5 dage. Ægteparret døde af smitsom feber og blev begravet på samme dag.

Oluf blev gift med Karen Nisdatter den 13 jul. 1759 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. Karen (datter af Nis Lauritzen og Ingeborg Lauritsdatter) blev født den 14 jan. 1739 i Vonsild sogn, Vejle amt; blev døbt den 14 jan. 1739 i Vonsild sogn, Vejle amt; døde den 18 apr. 1777 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev begravet den 26 apr. 1777 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: 26 apr. 1777, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Oluf og Karens smitsomme feber

Notater:

Døbt:
Hjemmedøbt
Født og døbt, side 22
Datter af Nis Lauritzen

Historie:
Oluf og Karen døde af smitsom feber og blev begravet samme dag

Død:
Opslag 115 død. Karen Ollufs, Olluf Hansen, gårdmands hustru, efterlader sig 5 børn, Hans, Christian, Nis, Mathias og Ingeborg. 38 år. Ægteparret døde af smitsom feber og blev begravet på samme dag.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Pagter, (pensionarius)
• Historie: Vargaarde, Hejls sogn, Vejle amt; Diverse
• Historie: Flovt, Øsby sogn, Haderslev amt; Peder Nissen
• Besidder gården: ca. 1751-1770, Vargaarde, Hejls sogn, Vejle amt; Som forpagter
• Besidder gården: fra 1770, Strårup, Dalby sogn, Vejle amt; Som forpagter

Notater:

Historie:
Forpagter af Vargårde i Hejls, hvor alle otte børn blev født.
Senere (og i en periode samtidig med Vargårde) overtog han forpagtningen af Strårup i Dalby Sogn.

10.8.1770 stadig på Vargårde.
8.10.1771 på Strårup.

Død: Side 119. Peder Nissen, fæster på Straarup, han efterlader sin kone Elisabet Pedersdatter og 7 børn. Ellen gift i Hejls med gårdmanden Peder Iversen, Nis, Maria Christine, Peder, Helena, Anna Elisabeth og Maria Cathrina. Hans alder 63 år 6 måneder og 14 dage.

Ved Peder Nissens død flyttede familien fra Strårup.

Peder Nissen forpagtede en del af Strårupsminde, og i 1781 er sønnen Nis Pedersen fæster på den samme del. Han blev i 1787 gift med Maren Jørgensdatter fra Bengård i Agtrup. Deres datter Elizabeth (døbt Straarup som den første i denne gren) og hendes mand Jacob Hansen fra Carlsgård overtog Strårupsminde.


Ole H. Damgaard (via Aage og Bodil Clausen):
Vargaarde i Hejls var en væbnergård, som tilhørte slægten Breide fra 1481, da gården nævnes første gang, indtil brødrene Hans og Christoffer Breide i 1588 solgte den til kronen. Vargaarde havde på det tidspunkt 46 fæstegårde og 22 bol, mindre brug, under sig spredt over 21 landsbyer. I hjemsognet Hejls var der foruden hovedgården kun 2 fæstegårde. Vargaarde blev forpagtergård under Koldinghus, indtil den i 1791 blev udstykket.

Straarup i Dalby var oprindelig en landsby, som 1684 blev nedlagt og samlet til en avlsgård under kronen. Den var forpagtergård under kronen, indtil den i 1788 blev splittet op. Gården blev solgt til anden side og få år senere samlet igen på private hænder.

Historie:
Følgende er modtaget fra Ole H. Damgaard

Peder Nissens slægt kan via Ewald Boldich, som i 1600-tallet var herredsfoged i Starup, og dennes
farfar Hieronymus Boldich, i 1500-tallet borgmester i Haderslev, føres tilbage til Gunge-slægten i
Øsby i 1400-tallet.

Peder Nissen var fra ca. 1751 forpagter af den kongelige forpagtergård Vargaarde i Hejls sogn, indtil han omkring 1770 blev forpagter på en anden kongelig forpagtergård, Straarup i Dalby sogn nær Kolding.

Peder Nissen døde den 8. maj 1784 i Dalby, 63 år gammel. Hans hustru Elisabeth Peders-datter tog senere ophold hos en datter og svigersøn i Simmersted i Maugstrup sogn, hvor hun døde den 9.februar 1823 i en alder af 94 år.

Peder Nissen og hans hustru fik i deres ægteskab 8 børn, der alle er født på Vargaarde i Hejls:
1. Ellen Pedersdatter (1752-1821), blev gift 3 gange i Hejls og blev enke 3 gange. Hun var først gift med Poul Hansen, derefter med Nis Iversen (Krag) og tredje gang med Peder Iversen. Blandt efterkommerne fra både 2. og 3. ægteskab er min farmor, Nikoline Marie Elisabeth Krag (1875-1956).

2. Nis Pedersen Straarup (1755-1817), blev gift 2 gange i Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Første gang med Maren Jørgensdatter og derefter med Eva Pedersdatter.

3. Maria Christina Pedersdatter (1757-1805) blev gift 2 gange i Dalby. Første gang med Hans Olufsen Senior og derefter med Nis Olufsen. Blandt efterkommerne af første ægteskab er min farfar, Peter Johan Lauritsen Damgaard (1867-1910).

4. Peder Pedersen Nissen (1761-1836) blev gift med Maren Jepsdatter fra Dalby.

5. Helena Pedersdatter (1763-1844), blev gift med Hans Olufsen Junior i Dalby (Lind-slægten)

6. Dødfødt datter (1766)

7. Anna Elisabeth Pedersdatter (1767-1847), blev gift med Nis Marcussen Kock i Maugstrup.

8. Maria Catharina Pedersdatter (1770-1796), blev gift med Anders Nielsen Kiær i Dollerup i Skanderup.

Besidder gården:
Forpagter af Vargårde i Hejls, hvor alle otte børn blev født.

Peder blev gift med Elisabeth Pedersdatter den 30 dec. 1751 i Øsby kirke, Øsby sogn, Haderslev amt. Elisabeth (datter af Peder Nissen og Ellen Pedersdatter) blev født den 3 okt. 1728 i Flovt, Øsby sogn, Haderslev amt; blev døbt den 3 okt. 1728 i Øsby kirke, Øsby sogn, Haderslev amt; døde den 9 feb. 1823 i Simmersted, Maugsted sogn, Haderslev amt; blev begravet den 16 feb. 1823 i Maugstrup sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Pagter (pensionarius)
• Historie: Vargaarde, Hejls sogn, Vejle amt; Diverse
• Historie: Flovt, Øsby sogn, Haderslev amt; Peder Nissen
• Folketælling: 1 feb. 1803, Simmersted, Maugsted sogn, Haderslev amt; Gårdbygning. På aftægt hos datteren Anna Elisabeth

Notater:

(Research):Stammer fra Kgl. gaard "Straarup"

Fødsel:
Aage og Birthe Clausen skriver:
I Gustav Linds slægtsbog ser det ud til, at Elisabeth blev født på Strårup i Dalby Sogn. Dalby Sogns kirkebog for årene omkring 1730 bærer præg af mus i kirkebogen! FS nævner Hejls Sogn som fødested, men dér er der ingen kirkebog bevaret for årene før 1739.

Seneste nyt: fødestedet er Flovt i Øsby Sogn. Kilde: Ole H. Damgaard, 2014.
Født: Side 4. Døbt Lisbeth, senere opført som Elisabeth.

Historie:
Følgende er modtaget fra Ole H. Damgaard

Peder Nissens slægt kan via Ewald Boldich, som i 1600-tallet var herredsfoged i Starup, og dennes
farfar Hieronymus Boldich, i 1500-tallet borgmester i Haderslev, føres tilbage til Gunge-slægten i
Øsby i 1400-tallet.

Peder Nissen var fra ca. 1751 forpagter af den kongelige forpagtergård Vargaarde i Hejls sogn, indtil han omkring 1770 blev forpagter på en anden kongelig forpagtergård, Straarup i Dalby sogn nær Kolding.

Peder Nissen døde den 8. maj 1784 i Dalby, 63 år gammel. Hans hustru Elisabeth Peders-datter tog senere ophold hos en datter og svigersøn i Simmersted i Maugstrup sogn, hvor hun døde den 9.februar 1823 i en alder af 94 år.

Peder Nissen og hans hustru fik i deres ægteskab 8 børn, der alle er født på Vargaarde i Hejls:
1. Ellen Pedersdatter (1752-1821), blev gift 3 gange i Hejls og blev enke 3 gange. Hun var først gift med Poul Hansen, derefter med Nis Iversen (Krag) og tredje gang med Peder Iversen. Blandt efterkommerne fra både 2. og 3. ægteskab er min farmor, Nikoline Marie Elisabeth Krag (1875-1956).

2. Nis Pedersen Straarup (1755-1817), blev gift 2 gange i Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Første gang med Maren Jørgensdatter og derefter med Eva Pedersdatter.

3. Maria Christina Pedersdatter (1757-1805) blev gift 2 gange i Dalby. Første gang med Hans Olufsen Senior og derefter med Nis Olufsen. Blandt efterkommerne af første ægteskab er min farfar, Peter Johan Lauritsen Damgaard (1867-1910).

4. Peder Pedersen Nissen (1761-1836) blev gift med Maren Jepsdatter fra Dalby.

5. Helena Pedersdatter (1763-1844), blev gift med Hans Olufsen Junior i Dalby (Lind-slægten)

6. Dødfødt datter (1766)

7. Anna Elisabeth Pedersdatter (1767-1847), blev gift med Nis Marcussen Kock i Maugstrup.

8. Maria Catharina Pedersdatter (1770-1796), blev gift med Anders Nielsen Kiær i Dollerup i Skanderup.

Historie:
Forpagter af Vargårde i Hejls, hvor alle otte børn blev født.
Senere (og i en periode samtidig med Vargårde) overtog han forpagtningen af Strårup i Dalby Sogn.

10.8.1770 stadig på Vargårde.
8.10.1771 på Strårup.

Død: Side 119. Peder Nissen, fæster på Straarup, han efterlader sin kone Elisabet Pedersdatter og 7 børn. Ellen gift i Hejls med gårdmanden Peder Iversen, Nis, Maria Christine, Peder, Helena, Anna Elisabeth og Maria Cathrina. Hans alder 63 år 6 måneder og 14 dage.

Ved Peder Nissens død flyttede familien fra Strårup.

Peder Nissen forpagtede en del af Strårupsminde, og i 1781 er sønnen Nis Pedersen fæster på den samme del. Han blev i 1787 gift med Maren Jørgensdatter fra Bengård i Agtrup. Deres datter Elizabeth (døbt Straarup som den første i denne gren) og hendes mand Jacob Hansen fra Carlsgård overtog Strårupsminde.


Ole H. Damgaard (via Aage og Bodil Clausen):
Vargaarde i Hejls var en væbnergård, som tilhørte slægten Breide fra 1481, da gården nævnes første gang, indtil brødrene Hans og Christoffer Breide i 1588 solgte den til kronen. Vargaarde havde på det tidspunkt 46 fæstegårde og 22 bol, mindre brug, under sig spredt over 21 landsbyer. I hjemsognet Hejls var der foruden hovedgården kun 2 fæstegårde. Vargaarde blev forpagtergård under Koldinghus, indtil den i 1791 blev udstykket.

Straarup i Dalby var oprindelig en landsby, som 1684 blev nedlagt og samlet til en avlsgård under kronen. Den var forpagtergård under kronen, indtil den i 1788 blev splittet op. Gården blev solgt til anden side og få år senere samlet igen på private hænder.

Død:
Elisabeth Peders, en Enke og Aftægtskone af Simmersted, hvis Forældre havde været: Peder Nissen Börlöse og Ellen Peders i Flauth, Oesbye Sogn. Hun havde været givt med Ungkarl Peder Nissen af Flauth og efterlader sig 3de Børn, een Søn og 2de Döttre. Hun oplevede den höye Alder 94 Aar 4 Maaneder og 6 Dage

(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen)