Match 201 til 250 fra 5,989
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 201 | [Erik Mai] Bertha Ingeborgs far tog sit eget liv. Bertha Ingeborg fandt ham efter at han havde skudt sig selv (KW: Blev dog begravet på kirkegården). Det var et tabu emner i familien. Min mor, Anna Mai, fik det at vide af en af sine søstre. Han skød sig selv 3 uger før Bertha Ingeborgs bryllup. Bertha Ingeborg fik sin søster Laura med i sit ægteskab Bertha Ingeborg og Holger Oluf havde en have på Hvisdovrevej 388. Der var først et sommerhus derude på grunden som de købte. Sommerhuset havde de frem til 1931 og på det tidspunkt bygger de en villa. | Jensen, Bertha Ingeborg Margrete (Ingeborg) (I447)
|
| 202 | [Erik Mai] Christian og hans hustru blev kaldt Onkel og Tante i Brønsholm, fordi en af deres sønner blev gift med Olga (Berthe Ingeborg's søster) | Familie: Christian Jensen / (F746)
|
| 203 | [Erik Mai] Einer, som var min mormor Ingeborgs ældste bror. var gift med Karen. De fik ingen børn. De boede på Dybendalsvej, Frederiksberg. Var ansat hele sit liv hos Københavns sporveje. Måske ham som er på billede EM-B01-S05-1 De byggede selv huset på Dybendalsvej 4 | Jensen, Einer Peter Valdemar (I2137)
|
| 204 | [Erik Mai] Erik Sofus udvandrede til USA og fik 6 børn Han røg i militæret. Jeg ved at en fætter til min mor (Anna) har været ovre for at besøge hans efterkommere. Erik Sofus døde samtidig med min mormor. Der var faktisk 4 søskende som døde inden for 4 måneder. Min mormor var den ældste af dem som var tilbage og da hun døde i december 1971, dør han åbenbart i januar 1972 Jeg ved ikke hvor i USA de holdte til. | Jensen, Erik Sophus (Sophus) (I2138)
|
| 205 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I2390)
|
| 206 | [Erik Mai] Holger Oluf var en levemand. Han havde en kort periode en grønshandler butik på Vesterbro. Han arbejdede det meste af site liv for Kjøbenhavns Sporveje. Morfar havde et job på en benzinstation efter han blev pensioneret. De havde en have på Hvisdovrevej 388. Der var først et sommerhus derude på grunden som de købte. Sommerhuset havde de frem til 1931 og på det tidspunkt bygger de en villa. | Weikop, Holger Oluf (I446)
|
| 207 | [Erik Mai] Olga blev gift med en fætter som hed Heistmann Olgas far, Lars Peter, har en bror Christian, der får en søn som hedder Peter (KW: Jeg ved ikke hvor Heistmann kommer ind) Olga var en meget speciel dame, meget mandhaftig. | Jensen, Olga Amanda (I2139)
|
| 208 | [Erik Mai] Sophie var gift med Hans. Sammen havde de en gård i Brønsholm (Hørsholm) | Jensen, Sophie Marie (I2140)
|
| 209 | [Erik Mai] Begår selvmord ved at skyde sig selv | Jensen, Lars Peter (I450)
|
| 210 | [Erik Mai] Da flytter de i 1094 til København og Oehlenschlægersgade, hvor de har en grønthandlerforretning. Dengang skulle der ikke så meget til for at slå sig ned som selvstændig. | Weikop, Holger Oluf (I446)
|
| 211 | [Erik Mai] Måske februar 1973 istedet | Jensen, Gerda Kirstine (I2141)
|
| 212 | [Erik Mai] Ugift [Karsten Weikop (29-5-2021)] Søgt efter Elly Violas død: Solbjerg sogn, Hvidovre sogn, Rigshospitalet | Weikop, Elly Viola (I550)
|
| 213 | [Fra kirkebog ved vielse] Datter af Hmd Laurs Pedersen og hustru Ane Kirstine Jensen af Thorsager mark | Pedersen, Andrea Severine Martine (Martine) (I121)
|
| 214 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1945)
|
| 215 | [Hanne Holmquist, hanne.holmquist@private.dk] Sidse var enke da hun blev viet til Laurs Nielsen. | Sørensdatter, Sidse Ludzi (I183)
|
| 216 | [Hans Cornelius] Fundet af gemte og glemte papirer kan vække erindringen om begivenheder, som ligger langt tilbage. Det skete for mig, da jeg i min fars efterladte sager opdagede en regning, han havde fundet det værd at gemme. Regningen (som var betalt og behø- rigt kvitteret) var stilet til: Lejets Fiskere, Tisvilde. I midten af 1940’erne var der stadig en del fiskere på Lejet. Hvorfor regningen netop var endt hos min far, kan man kun gisne om. Måske var min far den første fisker, postbudet kom til på sin rute. Ud over fiskeriet varetog min far, Erik Cornelius Pedersen (1909-1985), også embedet som strandfoged. I den egenskab havde han spillet en rolle i det forløb, der lå forud for udfærdigelsen af sten- og billedhugger H.C.Nielsens regning. En morgen i vinteren 1945 fik min far melding om, at ’Den gamle Gudmand’ på sin daglige morgenvandring langs Kattegat havde observeret noget usædvanligt.Gudmand var let genkendelig, han var lille af skikkelse og gik med sin høje blankskyggede kasket krumbøjet og kiggede efter rav og andre ilanddrevne ting. Et sted i tangen længere fremme kredsede mågerne ret tæt, og jo nærmere han kom, blev han klar over, at genstanden for mågernes tilstedeværelse var en druknet, som var skyllet iland. Ud over mågerne kunne han nemlig på afstand se en arm stikke op fra tangen. Det var jo i krigens sidste måneder, og det var ikke første gang, at personer, som var omkommet på havet, var drevet i land på min fars strandfoged-distrikt. Således var der efter et slag på Kattegat, hvor et tysk fartøj var blevet sænket, drevet adskillige omkomne soldater i land på kysten ved Tisvildeleje. Den tyske Værnemagt overtog omgå- ende den sag, og jeg husker endnu synet af en lastbil med mange kister dækket af et stort tysk Hagekors-flag køre op gennem Lejet. Min far havde bestemt ikke noget imod, at tyskerne tog sig af deres egne. Derimod var det jo under min fars myndighedsområde at bjerge vragresterne fra ’DS Utviken’, et norsk luksusfartøj, som tyskerne havde beslaglagt til deres militære formål og nu var sænket. Fundet af den druknede, som Gudmand havde gjort, interesserede tilsyneladende ikke Værnemagten; formodentlig fordi manden ikke kunne identificeres som tysk soldat. Den omkomne blev bragt op til kapellet i Tibirke Kirke; det befandt sig dengang i kirketårnets stueetage. Embedslægen blev tilkaldt, og en efterlysning sat i Statstidende. Manden var imidlertid ikke til at identificere, og ingen savnede ham. Dagene gik. Hvad skulle der ske med ham? I begyndelsen af marts døde min ældste farbror, og den 10. skulle han bisættes. Nogle af Lejets fiskere fandt, at det var nærliggende at foretage begravelse af den ukendte sømand ved samme lejlighed. Fra min plads i kirken under begravelsen kunne jeg fornemme en vis parlamenteren med sognepræsten Schaumburg-Müller. Siden forlød det, at pastoren havde udtrykt sin modvilje mod at have en ’strandvasker’ i sin kirke. Imidlertid gennemførte fiskerne deres forehavende og hentede kisten fra kapellet og anbragte den ved siden af min farbrors. Blomsterne blev fordelt mellem kisterne, og begge fik en kristen begravelse. Hvad præstens holdning bundede i kan man kun gisne om. Han var kendt som stærkt nationalt sindet, og måske har han troet, at de druknedes nationalitet var tysk... Den druknede blev som sagt begravet på Tibirke Kirkegård. Og så er vi tilbage ved den regning, som satte min erindringskæde i gang. Den håndskrevne tekst på denne lyder: >Et Granitmonument med Inskription< For efter begravelsen samlede fiskerne penge ind til et gravmæle over ’Den ukendte sømand’. Imidlertid stoppede deres initiativ ikke her. De opsøgte digteren Hans Hartvig Seedorff. Han gav beredvilligt - og vederlagsfrit - tilsagn om at skrive nogle korte verslinier, som stenhuggeren mejslede ind i den høje granitsten. For stenen og sit arbejde tog H. C. Nielsen, Hillerød, 100 kr. Jeg mener at vide, at han selv bidrog med restbeløbet. Når fiskerne engagerede sig så stærkt i at give den druknede en anstændig begravelse og sætte ham et smukt minde, kan man nok henføre det til, at de fra deres farefulde færd til havs kendte til den skæbne, der i værste fald kan indtræffe — druknedøden | Pedersen, Sigfred Marius (I2590)
|
| 217 | [http://listov-saabye.dk/genealogi/legacy_data/22.html] Anne blev gift med Peder Pedersen Skov, søn af Lars Pedersen Skov og Larsine Petrea Nielsen, den 11 Jun. 1897. (Peder Pedersen Skov blev født den 20 Aug. 1872 i Tranum Enge, døde i 1942 i Hasserisog blev begravet i Svenstrup.) Ægtefæller/børn: Peder Pedersen Skov Johan Pedersen Skov+ Andrea Margrethe Skov+ Laurits Skov Anders Vestergaard Skov Privat | Christensen, Ane (I554)
|
| 218 | [http://www.dengang.dk/readarticle.php?article_id=370] Vibenhus I 1907 skrev Hver 8. Dag : Nu er der ude i smukke Vibensgaard, hvis kunsteriske Facade blev præmieret af Københavns Kommune, kommet en Kafé, der fuldt ud staar på Højde med de Forandringer København Ø, kan stille. Det er den bekendte Restauratør Harald Svendsen, der sidste Aar residerede i Charlottenlund Palmehave, som nu har forelagt sit Virkefelt til denne nye Kafé, der sikkert vil faa et solidt Publikum baade af de Bosiddende Østerbroere og ikke mindst af de Sportsfolk, der færdes på de Kanter. Lørdag den 25. juli 1925 brændte Store Vibenhus. Den udbrændte Torvehal holdt Total Ophørsudslag. Mange stimlede sammen om begivenheden. En lokal betjent var udkommanderet for at holde ro og orden. I øvrigt havde Galle & Jessen i 1922 købt Store Vibenhus. Det var i 1629, at Christian den Fjerde lod Vibenhus opføre, som afløser for det gamle bom – og vagthus, Lundehuset. I 1922 fungerede bygningerne efter en større ombygning stadig som kro. Og inden branden i 1925 fungerede stedet som Den bedste og billigste Torvehalle med frugt og grønt. Efter 1925 blev det gamle traktørsted Vibenhus revet ned. Galle & Jessen benyttede lejligheden til at udvide fabrikken. På strækningen mellem Lyngbyvej og Jagtvejen ud mod Vibenhus Runddel opførtes en smuk, buet lav basarbygning. I denne blev indrettet bageri, kaffesalon, frisør, fotograf, cykelhandler, slikbutik og grønthandler. | Svendsen, Harald Søren (I1992)
|
| 219 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1939)
|
| 220 | [http://www.rosekamp.dk/Weilbach_95_96/b.htm] Han blev Elev af Billedhugger H. V. Bissen og besøgte fra 1847 til 1855 Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt 1854. Bentzen begyndte at udstille 1852 og har som Billedhugger, foruden et Konkursarbejde, Gruppen >Moderkærlighed< (1857), kun udstillet Portræter, dels i Medaillon, dels i Buster, deriblandt Konferensraad Bræstrups Buste (Frdborg. Mus.), Frederik Barfods (smstds.) og Professor Gades Portrætmedaillon. Han har tillige i Aarene 1861—70 flere Gange udstillet Genremalerier, saaledes 1870 > Billedhugger Bissen i sit Atelier<. Som Billedhugger har han arbejdet i Marmor saav-el for den ældre som for den yngre Bissen. Han har udført Portræter til en Del Gravmæler eller Mindesmærker, saaledes i Buste: Kammerherre Rønnenkamp og Gemalinde (1870—74 Næsbyholm), Kammerherre Scavenius (1870, Gjorslev Have), Kammerherre Sehested-Juel og Gemalinde (1883, Ravnholt), Grev Ernst Schimmelmann (1888, Linden-borg), Rustmester Christensen (1884, Garnisons Kirkeg.), i Medaillon: Rasmus Nyerup (Assistens Kirkeg.) ogflere. Efter Billedhugger Malthes Død blev Bentzen fra den i. Juni 1893 Konservator ved Statens Skulptursamling. Hans Søn, Vilhelm Christian Jørgen Bentzen født den 29. September 1862 i København, besøgte Kunstakademiets Forberedelses- og Dekorationsklasse 1882—87 og udstillede i 1884 og 1887 >Et Frokostbord< og >Blomsterbillede<. Han døde af Brystsyge den 31. Januar 1888. | Bentzen, Edward Harald (I1217)
|
| 221 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1940)
|
| 222 | [Ifgl. Slægtsbog for efterkommere af Ane Carlsen og Winther Marinus Jensen af Birgit Winther Jensen, 1994:] Efter Gundes død i 82-84, gifter Johanne sig igen med Jens Poulsen Winther fra Flamsted, granfætter til Gunde. J.P.W overtager fæstet på gården og køber den i 1789, et år efter stavnsbåndets ophævelse.Jens er søn af Poul Pedersen WInther fra Flamsted som indgår i vor slægt som ane nr. 80. Gården sælges i 1817 i forbindelse med Johannes død. Inden da fæster Jens Gundesen gården. Johanne og Jens får ingen børn. Jens Gundesen kalder sin 2. fødte søn op efter Jens Poulsen Winther, derved kommer navnet ind i den del af slægten. Skifte efter Johanne. se bilag 2 | Jensdatter Thuesen, Johanne (I1054)
|
| 223 | [Ifgl. Slægtsbog for efterkommere af Ane Carlsen og Winther Marinus Jensen af Birgit Winther Jensen, 1994] ------ BØRN:, Barn 1, Mand, Henrik Pedersen, Født Ca. 1651, Volsted Sogn, Aalborg Amt, Død , Begravet 26 nov. 1719, Volsted Sogn, Aalborg Amt, Partner Kirsten Nielsdatter, F1692, Gift Barn 2, Kvinde, Johanne Pedersdatter, Født Ca. 1652 , Død Ja, dato ukendt , Begravet Barn 3, Mand, Søren Pedersen, Født Ca. 1655 , Død Ja, dato ukendt , Begravet Barn 4, Mand, Peder Pedersen, Født Ca. 1657 , Død Ja, dato ukendt , Begravet Barn 5, Kvinde, Kirsten Pedersdatter, Født Ca. 1657 , Død Ja, dato ukendt , Begravet Barn 6, Kvinde, Johanne Pedersdatter, Født 1658 , Død 1756 , Begravet , Partner Laurits Christensen, F2462, Gift Barn 7, Mand, Niels Pedersen, Født Ca. 1661 , Død Ja, dato ukendt , Begravet Barn 8, Kvinde, Kierstine Pedersdatter, Født Ca. 1662 , Død Ja, dato ukendt , Begravet Barn 9, Kvinde, Anne Pedersdatter, Født Ca. 1664 Volsted Sogn, Aalborg Amt F, Død Ja, dato ukendt , Begravet , Partner Gunde Madsen, F1693, Gift Barn 10, Mand, Knud Pedersen, Født Ca. 1669 Volsted Sogn, Aalborg Amt, Død Ja, dato ukendt , Begravet , Partner Ellen Sørensdatter, F1695, Gift Volsted Sogn, Aalborg Amt Barn 11, Kvinde, Karen Pedersdatter, Født Ca. 1672 , Død dec. 1759 , Begravet 1 jan. 1760 Volsted Kirkegård, Volsted Sogn, Aalborg, Partner Jens Madsen, (Nørgaard), F978, Gift 4 jun. 1693 Volsted Kirke, Volsted Sogn, Aalborg Amt, d, Partner Anders Troelsen, F3435, Gift 1723 Volsted Kirke,Volsted Sogn, Aalborg Amt Barn 12, Mand, Christen Pedersen, (Nørgaard), Født Ca. 1673 , Volsted Sogn, Aalborg Amt, Død Ellidshøj Sogn, Aalborg Amt, Begravet 27 dec. 1748 Ellidshøj Kirkegård, Ellidshøj Sogn, Aalborg Amt Kilder , 1. [S4] arkivalieronline.dk, Statens Arkiver, (http://www.arkivaleronline.dk), Blenstrup 1646-1719, opslag 25 (Kvalitet: 3)., Copulerede, Blenstrup, 1651 (Siderne er svære at tyde og noget mangler i venstre side) ------- 25 post Trinit. som indfaldt den 16 Novemb. 1651 Viede Jeg, sammen i Eckteskap Peder Henriksøn og Kirsten Knuds Daatter i ?Horsens?, Bemærk at både Ole Nysom og Arne Eckmann henviser til vielsesdatoen som 28. november. Dette er ikke korrekt, 25. søndag efter trinitatis 1651 var 16. november (julianske kalender). 16. november bekræftes af Hans-Jørgen Hjort. | | Henrichsen, Peder (I1059)
|
| 224 | [Inger Kirstine Hansen] Fik en sygdom således at hun blev næsten døv Boede i det hus som som Jytte Z kom til at bo i.Hun boede sammen med sin bror, Hans. [Karin] Hun kom på plejehjem, hvor Karin som meget lille har besøgt hende. Karin var sammen med sin Farmor Bodil og sin mor, Antoinette. | Jørgensen, Johanne (I1831)
|
| 225 | [Jacob Østergaard / www.jaos.dk] 1870 Fæstningsartillerist (ved 4. Kompani, Nr. 41) København, 34 Aar gl. i Amerika (rejste april 1882 og kom tilbage april 1883, ved Savmølle- og Skovarbejde til Jernbaneanlæg Pennsylvanien, New Sheffield), på Fjellerad Højskole, fra 1886 ejer af Vestergaard i Nørre Halne, nu partikulier i N. Sundby. [ref.: Anton Kjølby: Slægten Berg] Fra dansk udvandrerarkiv [Internettet]: Navn: Madsen, Anders C. Stilling: Tyende (m/k land) Alder: 31 Bestemmelsessted: New York Kontrakt nr.: 1169 Forevisningsdato: 3/21/1882 Fødested: Fødesogn: - Sidste oph.sogn: Åby Sidste oph. amt: Aalborg Sidste oph.sted: Aaby, Aalb. A. Bestemmelses land: USA Bestemmelses by: New York City Bestemmelses stat: New York State Skibsnavn: Indirekte IDkode: I8182M0813 Fra Ellis Island Foundation: Name: Anders Christian Madsen Ethnicity: Denmark, Scandinavian Place of residence: Frederica, Denmark Date of arrival: April 09, 1903 | Madsen, Anders Christian (I957)
|
| 226 | [Jf Egholmbogen, side 206]: Mørch Slægten --------------------- Denne Slægt er Øens ældste, og i Tiden o. 1600 hørte alle Egholms Fæstere til den. Uden Tvivl stammer Slægten vester fra, vist fra Hvetbo Herred; men hvordan Forbindelsen med Hvetbo Mørcherne er, vides ikke, thi Kilderne fra før 1600 er sparsomme. 1562 nævnes i Toftegaard Søren Lauritzen og i Torpsminde Kjeld Sørensen Mørch. De to Mænd var da ældre og vistnok Svogre eller Fætre; thi deres Børn førte samme Navne og var vel opkaldt efter fælles Bedste- eller Oldeforældre. Mørch Slægtens sidste Mand paa Øen var Thomas Corfitzen Mørch, der døde 1843; men mange Egholmere stammer fra Døtre af den ældgamle Slægt. Mørch-Kjærulf i Toftegaard ------------------------------------ Ovennævnte Søren Lauritzens Søn, Lars Pedersen Sørensen (Mørch), død 1609, fik o. 1570 Gaarden i Fæste efter sin Fader. Ved samme Tid ægtede han Ane Pedersdatter, Datter af den ansete Selvejerbonde Peder Andersen Kjærulf i Østerhalne og Karen Bertelsdatter. Lars Mørchs ... | Lauritzen Mørch, Søren (I1270)
|
| 227 | [Jf,. Egholmbogen af K. Værnefelt, 1938, p. 200] Overtog hjemmet. Var først gift med Bertel Mortensen, derefter med Erik Sørensen. | Christensdatter, Johanne (I1024)
|
| 228 | [Jf. Egholmbogen, side 206] Hun var vist gift med Peder Christensen, der var Fæster i Vestergaard, hvor hun endnu boede i 1683 | Lauritzdatter (Mørch) Kjærulf, Johanne (I1354)
|
| 229 | [Jf. Egholmbogen, side 206] Hun var vist gift med Peder Christensen, der var Fæster i Vestergaard, hvor hun endnu boede i 1683 | Christensen, Peder (I1355)
|
| 230 | [jf. Egholmbogen, side 92-93] Damgaard, 4a, Egholm Peder Kjeldsen (Mørch), Fæster o. 1540-0. 1580. Nok Søn af Kjeld Mørch den Ældre i Torpsminde; sammen med hvem han 1543 blev optaget i Guds Legems Lav i Aalborg. Han nævnes et Par Gange Lavets efterladte Papirer: ”Søndag efter Hellig 3 Konger 1554 ind bar (foreslog) 8 Lavsbrødre, hvoriblandt P. K. - , >at herefter skal Byskriveren have Vederlag for sin Umage og Arbejde (som Sekretær)<- og Fredagen efter Fastelavns Søndag 1561 indbar han med 15 andre Brødre, >at hvilken Gildebroder eller Gildesøster, som udaf Drukkenskab handler sig her udi gildehuset utilherligen - og spier (Note: Kaster op), uden .saa.det sker af Sygdom eller anden Aarsag, da skal den samme derfor bøde 1 Tønde tysk Øl eller 2 gode. Tønder dansk Øl til' Lavet og dertil 8 Skilling i Bøssen<” Det har vistnok gaaet temmelig gemytligt til ved Lavets Sammenkomster, 1562 nævnes Per Mørch i Lensregnskabet sammen "med sin Gaardfælle Per Sørensen. Han var da en ældre Mand med voksne Børn; thi 1561 tog >Jost Nielsen, som haffer Per Kielsens Datter paa Egholm< Borgerskab i Aalborg" [Jf: Aalborg Borgerskabsprotokol jf. Egholmbogen]. | Kjeldsen Mørch, Peder (I1267)
|
| 231 | [Jf. Egholmbogen] Den 18/12 1665 maatte Søren paatage sig Værgemaalet for sin Halvsøster Johannes Søn, den umyndige Christen Bertelsen, >hvis ældste Morbroder og Værge, Peder Simonsen i Sigsgaard, var afgaaet ved Døden< (Kjær Herreds Tingbog). | Simonsen, Peder (I1247)
|
| 232 | [Jf. Egholmbogen] Hjemme 1673 | Sørensdatter, Dorthe (I1261)
|
| 233 | [Jf. Egholmbogen] O. 1625 døde Kongsbonden Simon Pallesen paa Store Calsensgaard i Jetsmark. Han var en meget anset Mand og Kronens Delefoged (Fuldmægtig) i Hvetbo Herred. Hans Hustru hed Else Pedersdatter, og af deres Børn kender vi: 1. Peder Simonsen i Sigsgaard (Jetsmark Sogn) 2. Søren Simonsen paa Egholm 3. Jens Simonsen i Bundgaard (Jetsmark Sogn) 4. Birgitte Simonsdatter, som døde ung 5. Kirsten Simonsdatter. der blev gift med Peder Kjærulf i Nørholm. Efter Simon Pallesens Død ægtede Else Christen Nielsen, der 1632-46 var Herredsfoged i Hvetbo Herred. Deres Datter, Johanne Christensdatter, f. 1627, d. 1677.~ fik Hjemmet; hun var først gift med Bertel Mortensen, derefter med Erik Sørensen. Den 12/3 1646 >gav Søffren Simonsen Christen Nielsen fuldt och fast Afkald for Arff efter hans Fader Simon pallisen och efter Hans Sister birget Simonsdatter; och hand takket ham godt for god Betaling och for tvende Arvelodder< (Hvetbo Herreds Tingbog). Den 18/12 1665 maatte Søren paatage sig Værgemaalet for sin Halvsøster Johannes Søn, den umyndige Christen Bertelsen, >hvis ældste Morbroder og Værge, Peder Simonsen i Sigsgaard, var afgaaet ved Døden< (Kjær Herreds Tingbog). ------------- ------------- [Jf. En slægt Larsen fra Biersted sogn (Kær herred) Nordisk Slægtsforskning ApS, Skringstrup, Skals, 1983]: Ane 384 Simon Pallesen er født omkring 1580, og han levede endnu 1628, men maa herefter være afgaaet ved døden. Simon Pallesen, der vist var gift med en Else Pedersdatter, beboede Kalsensgaard i Jetsmark soqn oq var kongelig delefoged i Hvetbo Herred. | Pallesen, Simon (I1021)
|
| 234 | [Jf. Egholmbogen] Simon fik Svigerfaderens Gaard i Fæste og var i en Aarrække Kronens Delefoged paa Egnen. Han var en dygtig Mand, og blandt hans Børns Faddere findes nogle af Herredets mest ansete Mænd, f. Eks. Herredsfoged Knud Christensen i Drustrup og Hvetbo Herreds Tingskriver, Selvejerbonden Anders Sørensen Kjærulf paa Vestrupgaard. Forøvrigt stammede begge disse Mænd ligesom Simon fra Kjær Herred. Herredsfogeden var Søn af Christen Knudsen paa Nordkjær i Biersted. I Aarene 1670-85 fik Simon 8 Børn døbt i Saltum Kirke. Flere af dem døde unge; men de, som naaede Skelsaar og Alder, blev gift ind i Egnens ansete Bondeslægter. | Sørensen, Simon (I1256)
|
| 235 | [Jf. Egholmbogen] Søren Simonsen, f. o. 1610, d. o. 1683, blev o. 1640 gift med Ane Jensdatter. Datter af Jens Pedersen.. Damgaard paa Egholm. Han overtog straks Halvdelen og 10 Aar senere Resten af Svigerfaderens Gaard. Han synes at have været Egholms betydeligste Mand i de Tider, veloplyst og en stræbsom og energisk Mand, som han var. Men han havde den Fejl, at han ikke var >her fraa Luntj<, og da han kom i Træde med Naboerne, holdt Mørcher og Kjærulfer sammen imod ham i en Strid, der endogsaa fortsattes mellem Børnene. ---- [Jf. En slægt Larsen fra Biersted sogn (Kær herred) Nordisk Slægtsforskning ApS, Skringstrup, Skals, 1983] Ane 192 Søren Simonsen er født ca. 1610 i Kalsensgaard i Jetsmark sogn, og han døde antagelig ca. 1683 paa Egholm. Han blev gift ca. 1640 med Ane 193 Anne Jensdatter. Hun er født omkring 1620 paa Egholm, og hun levede endnu i 1690. Søren Simonsen nævnes fra 1651 til 1683 som fæster af Damgaard paa Egholm, som han overtog fæstet paa efter Anne Jensdatters far, muligvis allerede i begyndelsen af 1640erne.Damgaard bestod paa det tidspunkt af 2 halvgaarde, hver paa godt 3 1/2 tdr. hartkorn, og den halvgaard som Søren Simonsen beboede bevarede navnet Damgaard, medens den anden halvpartsgaard kaldtes for Rævsgaard, og da beboedes af Mads Pedersen (Ane 194). Efter Søren Simonsens død ses enken Anne Jensdatter at have fortsat fæstet hjulpet af sønnen Lars og dennes hustru, men i begyndelsen af 1690erne flyttede de unge til Aalborg, og paa det tidspunkt er Anne Jensda... | Simonsen, Søren (I1018)
|
| 236 | [Jf. Egholmbogen] Var hjemme 1672 og 73 | Sørensdatter, Maren (I1260)
|
| 237 | [Jf. Egholmbogen] Ældste kendte Fæster på Torpsminde er Kjeld Sørensen Mørch d. Ældre, o. 1520-62. Efter ham fulgte Sønnen Søren Kjeldsen Mørch d. Ældre, o. 1562-80. | Kjeldsen Mørch (den ældre), Søren (I1271)
|
| 238 | [Jf. Eholmbogen side 97] Torsminde, 1 a, (før 1844 nr 5) Gaarden dannede sammen med 'Vejlegaard en Helgaard. Ældste kendte Fæster er Kjeld Sørensen Mørch d. Ældre, o. 1520-62. 1543 blev >Per kiellsen og Kiel Sewrenssen af Egholm< optaget i Guds Legems Lav i Aalborg; det er Kjeld og Sønnen Per i Damgaard. 1562 nævnes >Kiell< først paa Listen over Egholm Kronbønder; han maa da have været meget gammel. Efter ham fulgte Sønnen Søren Kjeldsen Mørch d. Ældre, o. 1562-80. Hans Søn Kjeld Sørensen Mørch d. Yngre, o.1580-1608, delte lige før 1600 Gaarden i 2 Parter, hvoraf han afstod Torpsmindes Part til sin ældste Søn Søren Kjeldsen Mørch d. Yngre, 1600-1643, medens han selv beholdt Vejlegaards Part. Søren Kjeldsen efterfulgtes af Peder Sørensen Mørch, 1643-58. Da Per i 1658 afstod Gaarden til sin Svigersøn, Peder Andersen (Kjærulf'), 1658- o.1680, forbeholdt han sig 1/3 af den som Aftægt, hvilket gav Anledning til stort Spektakel (se Alm. Historie). Peder Andersen var sikkert S¸n af Anders Andersen Kjærulf i Nørhalne, Aalborg Hospitals Delefoged, som igen var Søn af Herredsfoged Anders Kjærulf paa Knæpholt i Vadum. Han var en anset Mand, der ofte optraadte som Nævning paa Aalborg By ting og Kjær Herreds Ting. 1660 opkrævede han Vadum Kirketiende for Ane Andersdatter i Fogedgaard; hun var Enke efter hans Farbroder, Christen Andersen (Kjær Hds. Tgbg. 16/10 1660). Efter ham Sønnen Anders Pedersen (Kjærulf),.c.1680-1717. Hans Søn Bent Andersen havde 1712-1716 det halve af Torpsminde i Fæste. Han døde 28 Aar gammel og efterlod sig en 3-aarig Søn, Peder Bentsen, der senere blev Gaardejer i Nr. Sundby | Sørensen Mørch (den ældre), Kjeld (I1268)
|
| 239 | [Jf. Preben Mørch] Der findes muligvis en broder Laurits Mørch, men vi har valgt at sætte Keld og Søren Mørch under samme fader, da der ikke kan findes dokumentation for sammenhængen. Disse er muligvis fætre istedet for brødre, da den ene hedder Lauritsen og den anden Sørensen. | Mørch ?, Søren (I1269)
|
| 240 | [Jf. Preben Mørch] Peder Mørch fik Torpsminde og fra 1562 Rævsgaard matr. 3a, hvor han delte fæstet med Per Kiellsen Mørch af Damsgaard | Sørensen Mørch, Peder (Per) (I1276)
|
| 241 | [Johan Sijnesael] mijn oma (die ik zelf nooit gekend heb) komt uit ijzendijke. IJzendijke is een stad in de gemeente Sluis, gelegen in het westen van Zeeuws-Vlaanderen in de Nederlandse provincie Zeeland en telt 2186 inwoners (1 januari 2010). Tot april 1970 was IJzendijke een zelfstandige gemeente, waarna het tot 2003 deel uitmaakte van de gemeente Oostburg. Het oorspronkelijke IJzendijke lag aan de oever van de Braakman. Het was in de middeleeuwen - door de bloei van de Vlaamse linnen- en wolhandel - een welvarend handelsplaatsje en havenstadje, dat zelfs rond 1280 behoorde tot de Londense Hanze. Het plaatsje verkreeg in 1303 stadsrechten en wordt nog steeds een stad genoemd. Tijdens de Tachtigjarige Oorlog werd door de Spaanse hertog van Parma aan de noordwestkant van het vroegere stadje een schans met vier bolwerken aangelegd. Maar in 1604 verdreef Prins Maurits de Spanjaarden. De verdedigingswerken werden vervolgens onder leiding van de Nederlandse vestingbouwers Simon Stevin en Menno van Coehoorn uitgebreid tot een vrijwel onneembare vesting van de Staatse troepentegen de Spanjaarden. Tussen 1841 en 1843 werden de laatste vestingwerken afgebroken, maar in de twintigste eeuw werd een klein gedeelte van de voormalige vesting gerestaureerd. De huidige Veste is hier het bewijs van. | Maenhout, Alma Louisa (I943)
|
| 242 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2109)
|
| 243 | [Jvf kirkebog ved vielse] Søn af avlskarl Niels Peter Petersen og hustru Anna Lausine Nielsen | Pedersen, Hans Laurits Albert (I2388)
|
| 244 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1928)
|
| 245 | [Karin] Det er ham som Mike er opkaldt efter | Mikaelsen, Clarence G. (I1938)
|
| 246 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1927)
|
| 247 | [Karstens noter] Ved Marens død står at hun er 85 år, hvilket betyder at hun må være født ca1731 [En slægt Larsen fra Biersted sogn]: Maren Christensdatter er født ca. 1743, og hun døde den 5. februar 1816 i Fristrup. Om hendes herkomst kan intet sikkert siges. Det er muligt, at hun er identisk med Christen Sørensen og Maren Sørensdatter i Abildgaards datter Maren, der døbtes den 18. maj 1744, men hun kan ogsaavære identisk med Christen Jensen og Johanne Nielsdatter fra Røns datter Maren, der døbtes den 27. december 1742. Herudover foreligger i øvrigt en mulighed, at hun slet ikke er født i Aaby sogn. | Christensdatter, Maren (I1596)
|
| 248 | [Kbh overpræsidium] [Pia Weikop] De har en søster Martha der er født mellem 1900 og 1909. Jeg ved Martha har en dreng hvor hvornår ved jeg ikke. [Ved Agnes vielse står der] Pige Agnes Martha Harriet Jørgensenn, Annisse mark, Annisse sogn, Holbo herred, født i København 22/10 1895 Adoptivdatter af afdøde Pare Lars Jørgensen og afdøde hustru Ellen Kirstine Larsdatter, Annisse mark | Veikop (Jørgensen), Agnes Marta Harriet (I1982)
|
| 249 | [Kilde: Carl Klitgaards Kjærulfske Studier, Aslund linien, s. 175] Christen Krog var Søn af den tidligere Herredsfoged i Kjær H., Lars Andersen Krog (f. o.1636, begr. V. Hassing 26. Marts 1700, 63 2/3 Aar), der, efter i Aaret 1687 at have maattet fratræde Fogedembedet paa Grund af Sammenlægningen med Hvetbo H., blev Ridefoged til Vraa, og som saadan boede paa Gandrupgaard. Christen Krog boede ogsaa en Del Aar i Gandrupgaard, men i de senere Aar i en Gaard i Gandrup By, og han er Stamfader til en Betydelig efterslægt, se Lengnicks Genealogier, Krog (af Biersted) og Norsk Tidsskr. for Genealogi m.m. I. 329ff. samt William Christensen: -oluf Christensen og Sønner | Andersen Krogh, Lars (I1184)
|
| 250 | [Kilde: Inge Birgum] Datter af Joachim Cheristoph Haverland og A. Marie Luben. | Jochumsdatter, Dorthe Sophie (Haverland) (I866)
|
Dansk
