Match 1,501 til 1,550 fra 5,989
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1501 | 9, Ugift, Deres Børn | Svendsen, Niels (I133)
|
| 1502 | 9, Ugift, Deres Børn | Pedersdatter, Birthe Kirstine (Stine) (I593)
|
| 1503 | 9, Ugift, deres børn | Hendriksen, Niels (I1515)
|
| 1504 | 9, Ugift, Deres børn | Jensdatter, Marianne (I2154)
|
| 1505 | 9, Ugift, Deres Børn | Hansen, Svend Geersen (I2556)
|
| 1506 | 9, Ugift, Deres Børn | Pedersdatter, Petronelle (I2577)
|
| 1507 | 9, Ugift, Deres Børn | Pedersen, Lars (I2600)
|
| 1508 | 9, Ugift, deres Børn, Hvorup Sogn, Aalborg Amt | Mortensdatter, Ane Margrethe (I553)
|
| 1509 | 9, Ugift, søn, Do. | Weikop, Hans Ferdinand Emil (I453)
|
| 1510 | 9 Ugift Hans stedsøner København | Weikop, Carl Peter (I486)
|
| 1511 | 9de Ejusd. Hmd. Ludvig Larsen af Maarum Tinghuuse Søn Jørgen. Test. Gmd. Hans Olsens H. i Maarum, Jørgen Larsen og Kirsten, Rasmus Andersen, Kirsten Bendtsdatter | Ludvigsen, Jørgen (I87)
|
| 1512 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I6117)
|
| 1513 | Adolf Thomsen Roest, Enkemand, Aldersrentenyder, fhv. Smed, boende i Dollerup, Skanderup Sogn, Andst Herred, Ribe Amt, født i Vonsild Sogn d. 23 Januar 1852, Søn af Smed Thomas Hansen Roest og Hustru Sophie Charlotte Torp. Afdøde Ægtefælle: Georgine Caroline f. Poulsen død i Gejsing, Andst Sogn d. 22/11 1928. Sidste fælles Bopæl Gejsing. 82 Aar. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Roest, Adolf Thomsen (I5038)
|
| 1514 | Adolf Thomsen Roest, Enkemand, Aldersrentenyder, fhv. Smed, boende i Dollerup, Skanderup Sogn, Andst Herred, Ribe Amt, født i Vonsild Sogn d. 23 Januar 1852, Søn af Smed Thomas Hansen Roest og Hustru Sophie Charlotte Torp. Afdøde Ægtefælle: Georgine Caroline f. Poulsen død i Gejsing, Andst Sogn d. 22/11 1928. Sidste fælles Bopæl Gejsing. 82 Aar. | Roest, Thomas Hansen (I5039)
|
| 1515 | Adolph Thomsen Roest var smedemester, senere husmand i Gejsing i Andst sogn. | Roest, Adolf Thomsen (I5038)
|
| 1516 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1094)
|
| 1517 | Adresse Nørrebrogade Matrikel 11 Nyt Nr 44 Oline Schoybye født Nielsen, Kvinde, 48, 1812, Enke(mand), Husmoder Johan Carl Christian Schoybye, Mand, 12, 1848, Ugift, Søn Niels Peter Julius Schoybye, Mand, 9, 1851, Ugift, Søn Johanne Christine Caroline Schoybye, Kvinde, 7, 1853, Ugift, Datter Jørgine Jensine Emilie Schoybye, Kvinde, 3, 1857, Ugift, Datter Hans H Schumann, Mand, 32, 1828, Gift, Stenlægger. husfader Charlotte Sophiehedevig Schumann, Kvinde, 29, 1831, Gift, Husmoder Elise Wilhelmine Dorthea Schumann, Kvinde, 2, 1858, Ugift, Datter Johan Christian Lutger, Mand, 23, 1837, Ugift, Arbejdsmand Peter Dohm, Mand, 23, 1837, Ugift, Stenlægger | Nielsdatter, Oline (I6612)
|
| 1518 | Adresse usikker: Gammeltmagaden (se husbog fra 1846) | Steenbech, Vilhelm (I523)
|
| 1519 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I2142)
|
| 1520 | Adressen ved dåb af førstefødte Poul Arne | Hansen, Jens Henrik (I2392)
|
| 1521 | Adriaen Snebbaut var vidne ved brylluppet mellem Laureijns Verheecke og Paschasia Snebbaut den 19. juni 1622 i Adegem. Adriaen Snebbaut var vidne ved brylluppet mellem Lieven De Bruyne og Margriete Van Landschoot den 6. juli 1622 i Sint Adrianus kirke, Adegem. Adriaen Snebbaut var bedste mand ved brylluppet mellem Adriaen Corthals og Barbara Snebbaut den 27. april 1625 i Adegem. Adriaen Snebbaut var vidne ved dåben af Martin Huysheere søndag den 28. september 1631. | Snebbaut, Adriaen (I5643)
|
| 1522 | Adriana Corthals giftede sig med Jan Crul , søn af Cypriaan Crul og (?) Goethals , den 25. juli 1660 i Adegem. Adriana Corthals giftede sig med Nicolaas De Bruyckere , søn af Corneel De Bruyckere og Paschasia Van Landschoot, den 12. juni 1669 i Adegem. Adriana Corthals døde søndag den 28. august 1678 i Adegem i en alder af 36 år. Familie 1 Jan Crul °. c 1628, +. 14. februar 1669 Børn Corneel Crul °. 16. august 1661 Henrick Crul °. 14. nov. 1663, +. 1. oktober 1676 Barbara Crul °. 21. september 1665 Cornelia Crul °. 21. juli 1667 Familie 2 Nicolaas De Bruyckere °. 9. jan. 1649, +. 18. januar 1696 Børn Petronilla De Bruyckere °. 27. juni 1670, +. 6. oktober 1676 Theresia De Bruyckere + °. 12. maj 1673 Adriaan De Bruyckere °. 10. december 1674, +. 26. december 1674 Joanna De Bruyckere °. 8. maj 1676, +. Apr 1683 --- Hollandsk (original sprog) Adriana Corthals huwde Jan Crul, zoon van Cypriaan Crul en (?) Goethals, op 25 juli 1660 te Adegem. Adriana Corthals huwde Nicolaas De Bruyckere, zoon van Corneel De Bruyckere en Paschasia Van Landschoot, op 12 juni 1669 te Adegem. Adriana Corthals overleed op zondag, 28 augustus 1678 te Adegem in de ouderdom van 36. Familie 1 Jan Crul °. c 1628, +. 14 Feb 1669 Kinderen Corneel Crul °. 16 Aug 1661 Henrick Crul °. 14 Nov 1663, +. 1 Okt 1676 Barbara Crul °. 21 Sep 1665 Cornelia Crul °. 21 Jul 1667 Familie 2 Nicolaas De Bruyckere °. 9 Jan 1649, +. 18 Jan 1696 Kinderen Petronilla De Bruyckere °. 27 Jun 1670, +. 6 Okt 1676 Theresia De Bruyckere+ °. 12 Mei 1673 Adriaan De Bruyckere °. 10 Dec 1674, +. 26 Dec 1674 Joanna De Bruyckere °. 8 Mei 1676, +. Apr 1683 | Corthals, Adriana (I5685)
|
| 1523 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I931)
|
| 1524 | Adriaan Corthals blev gift med Susanna Crul , datter af Cypriaan Crul og Barbara Dyserinck , den 29. august 1666 i Adegem. Familie Susanna Crul °. 2. april 1646, +. 26. august 1675 Børn Janneken Corthals °. 1667 Jacob Corthals °. 1669 Barbara Corthals °. 1672 Susanna Corthals °. Aug 1675 --- Hollandsk (original sprog) Adriaan Corthals huwde Susanna Crul, dochter van Cypriaan Crul en Barbara Dyserinck, op 29 augustus 1666 te Adegem. Familie Susanna Crul °. 2 Apr 1646, +. 26 Aug 1675 Kinderen Janneken Corthals °. 1667 Jacob Corthals °. 1669 Barbara Corthals °. 1672 Susanna Corthals °. Aug 1675 | Corthals, Adriaan (I5686)
|
| 1525 | Adriaan en Judoca gingen in 1699 van Sint-Laureins naar Adegem wonen. Adriaan en Petronella hebben veel nakomelingen gehad, alhoewel zij slechts twee zonen hadden om daarvoor te zorgen. Adriaan was vrijlaat van het Ambacht Maldegem, een titel die gelijk stond met het keurbroederschap van Eeklo. Het gezin woonde dus te Adegem sedert 1699, na de geboorte van hun eerste kind. Het waren landbouwers en welstellend. Volgens de staat vann goed, opgemaakt door de wethouders van Maldegem op 21 augustus 1706, bezaten Adriaan en zijn echtgenote de volgende onroerende goederen: De helft van een hofstede te Sint-Laureins in de Feyenwctering, ten zuiden van de Herenjansleestraat, groot 211 roeden. De helft van 1 gemet 20 reden land eveneens binnen Sint-Laureins. Een gemet bos te Sint-Laureins aan de Feyenwatering. Verder nog eigendommen in de Bentillepolder in St.-Jan-in-Eremo. Verscheidene van deze eigendommen waren belast met hypothecaire renten. ----- ----- Adriaan og Petronella har fået mange børn, selvom de kun havde to sønner til at tage sig af dem. Adriaan blev frigivet fra Ambacht Maldegem, en titel der svarede til Eeklo-broderskabet. Familien boede således i Adegem fra 1699 efter fødslen af deres første barn. De var landmænd og velhavende. Ifølge boets tilstand, udarbejdet af rådmændene i Maldegem den 21. august 1706, ejede Adriaan og hans kone følgende fast ejendom: Halvdelen af en gård i Sint-Laureins i Feyenwctering syd for Herenjansleestraat, store 211 stænger. Halvdelen af 1 x 20 kørte land også inden for Sint-Laureins. En udgravet skov i Sint-Laureins ved Feyenwatering. Desuden ejendomme i Bentillepolder i St.-Jan-in-Eremo. Flere af disse ejendomme var genstand for pant i renter. | Familie: Adriaan Ryckaert / Petronella de Bree (F1849)
|
| 1526 | Adriaan og Francisca blev begge begravet i kirken Eeklo og var henholdsvis valgbror og valgsøster til denne by. --- Adriaan en Francisca werden beiden begraven in de kerk van Eeklo en waren respektievelijk keurbroeder en keurzuster van deze stad. | Ryckaert, Adriaan Junior (I5593)
|
| 1527 | Adriaan og Francisca blev begge begravet i kirken Eeklo og var henholdsvis valgbror og valgsøster til denne by. --- Adriaan en Francisca werden beiden begraven in de kerk van Eeklo en waren respektievelijk keurbroeder en keurzuster van deze stad. | Plasschaert, Francisca (I5594)
|
| 1528 | Adriaan og Petronella er stamforældre til de to hovedgrene i Ryckaert-familien: - PETRUS- grenen , gift med Adriana VAN DE PUTTE, hvorfra Maurice (se http://mijnplatteland.com/) stammer -JUDOCUS -grenen, gift med Jacoba BLONDEEL, som blev udforsket af Prudent Ryckaert. Det er denne del af familien som Antoinette de Crook stammer fra | Ryckaert, Adriaan (I5525)
|
| 1529 | Adriaan og Petronella er stamforældre til de to hovedgrene i Ryckaert-familien: - PETRUS- grenen , gift med Adriana VAN DE PUTTE, hvorfra Maurice (se http://mijnplatteland.com/) stammer -JUDOCUS -grenen, gift med Jacoba BLONDEEL, som blev udforsket af Prudent Ryckaert. Det er denne del af familien som Antoinette de Crook stammer fra | de Bree, Petronella (I5527)
|
| 1530 | Af begravelsesindførslen i kirkebogen fremgaar det, at han da var 61 aar, en maaned, 2 uger og 4 dage gammel, og han skal saaledes være født en af de første dage i oktober 1711 Antagelig født i Aalstrup, Jerslev sogn, måske Nr. Vrå (Østergaard) jvf nogle kilder | Christensen, Jens (I1603)
|
| 1531 | Af Cantor (jvf. konfirmation) | Klemensen, Peder (I2250)
|
| 1532 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I471)
|
| 1533 | Af erhverv var de møllebønder, hvis møller stadig står lige ved Vierwegense wyk. Da Charles giftede sig med "Ciska", havde han allerede været enkemand to gange: først fra AM Gillis og derefter fra Felicita Snauwaert. | de Vilder, Charles (I5346)
|
| 1534 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I16)
|
| 1535 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I17)
|
| 1536 | Af Hendrick De Croock, gift med Petronella Dherckers, købte Francisca Plasschaert den 28. april 1629, jord ved siden af gården, hvor hun boede. Der er ingen kendte relationer mellem disse familer, så derfor er det skægt at i 1931, 302 år senere, bliver Angela Maenhaut gift med Arthur de Crook. Angelas 7* tip-oldemor er Francisca mens Arthurs 6* tip-oldsefar er Hendrick. | de Croocq, Hendrik (Henricus, Heyndrick, Heynderick) (I772)
|
| 1537 | Af Hendrick De Croock, gift med Petronella Dherckers, købte Francisca Plasschaert den 28. april 1629, jord ved siden af gården, hvor hun boede. Der er ingen kendte relationer mellem disse familer, så derfor er det skægt at i 1931, 302 år senere, bliver Angela Maenhaut gift med Arthur de Crook. Angelas 7* tip-oldemor er Francisca mens Arthurs 6* tip-oldsefar er Hendrick. | Dherckers, Petronella (I773)
|
| 1538 | Af Hendrick De Croock, gift med Petronella Dherckers, købte Francisca Plasschaert den 28. april 1629, jord ved siden af gården, hvor hun boede. Der er ingen kendte relationer mellem disse familer, så derfor er det skægt at i 1931, 302 år senere, bliver Angela Maenhaut gift med Arthur de Crook. Angelas 7* tip-oldemor er Francisca mens Arthurs 6* tip-oldsefar er Hendrick. | Ryckaert, Adriaan Junior (I5593)
|
| 1539 | Af Hendrick De Croock, gift med Petronella Dherckers, købte Francisca Plasschaert den 28. april 1629, jord ved siden af gården, hvor hun boede. Der er ingen kendte relationer mellem disse familer, så derfor er det skægt at i 1931, 302 år senere, bliver Angela Maenhaut gift med Arthur de Crook. Angelas 7* tip-oldemor er Francisca mens Arthurs 6* tip-oldsefar er Hendrick. | Plasschaert, Francisca (I5594)
|
| 1540 | Af Hollman | Olsdatter, Anne Kirstine (I1902)
|
| 1541 | Af kirkebogen fra Gyrstinge kirke fremgår: At Knud ved dåben blev båret af forpagter Knud Jensens hustru. At følgende var værge: Forpagter Knud Jensen, Ungkarl Niels Larsen og Niels Nielsen alle fra Gyrstinge. Knuds far var på dåbstidspunkter "Fodgardist" i København. Konfirmationen fandt sted den 1' søndag efter påske i 1887. Udskrift af Ramsøe-Tune Herreders Skifteprotokol. Aar 1904 den 5 December mødte Gårdejer Knud Jensen af Kildebrønde Mark og anmeldte, at hans svigermoder Marie Rasmusdatter af Kildebrønde Mark enke efter gårdejer Lars Eriksen, sammesteds, i dag er afgået ved døden, 62 år gammel.Afdøde har ikke været i andet ægteskab end med nævnte Lars Eriksen, efter hvem skifte er afholdt den 22 August 1895, og efterlader sig kun en livsarving nemlig den fælles datter Birthe Marie Eriksen Larsen, der er gift med anmelderen. Af ægteskabet har vel været en søn til Lars Eriksen Larsen, men han er afgået ved døden uden livsarvinger.Anmelderen agter at overtage boet som eneste arving, hvorom nærmere erklæring skal fremkomme. Oplæst og vedtaget. Sign. Knud Jensen Knud drev "Eriksminde", Matr.nr.: 12a Kildebrønde videre indtil 17 Jun 1925, hvor gården blev solgt til Ernst Knudsen. Efter salget af "Eriksminde" købte Knud & Birthe Marie gården "Lindevang" i Tåstrup hvortil de flyttede med hele deres familie. I 1948 kunne man i en Roskilde avis læse følgende: En 75 Aars Fødselsdag. En rask gammel Landmand, fhv. Gdr. Knud Jensen, Taastrup Mark, fylder paa Mandag 75 Aar. Knud Jensen, der er født i Gyrstinge, og som tidligt lærte at tage fat, drev gennem en længere Aarrække Gaarden Eriks Minde i Kildebrønde, der var hans Hustrus Fødegaard. Han var en mand, som man syntes om paa egnen, hvilket gav sig Udslag i, at han blev valgt til Medlem af Sogneraadet. I 1925 flyttede Knud Jensen imidlertid til Taastrup Mark, hvor han købte Gaarden Lindevang, og her havde han sit Virke, indtil han solgte Gaarden for ca. 14 aar siden. Samme Aar havde han den Sorg at miste sin Hustru. Selvom Knud Jensen strengt taget har lagt op, kan han ikke helt holde op med at være virksom. Han tager endnu af og til et Nap med paa Lindevang, og hans Arbejde er stadig præget af den Ordenssans, som alle Dage har været karakteristisk for ham. Den 75-aarige har fem Døtre, hvoraf de fire er gift, og Børnene fejrer paa Søndag deres Far ved en Festlighed hos en af Døtrene, der bor i Villa Mia, Høje Taastrupvej,Taastrup. I forbindelse med Knuds død kunne følgende læses i avisen: Taastrup Dødsfald. I en Alder af 81 Aar er fhv. Gdr. Knud Jensen i Gaar død paa de Gamles Hjem i Taastrup efter i nogen Tid at have været svag efter en Operation. Knud Jensen, der flyttede til de Gamles Hjem for fire Aar siden, drev i sin Tid Gaarden "Lindevang" ved Taastrup. Paa Hjemmet, hvor han var meget afholdt af alle, vil man savne den elskelige gamle Mand. Han efterlader sig fem Døtre, hvoraf en er gift og bor i Taastrup. Seks Kvinder bar Kiste til Graven. Lørdag Eftermiddag begravedes fhv. Gdr. Knud Jensen, Taastrup Nykirke. Til den med Tulipaner og Paaskelilier smykkede Baare var sendt mange Kranse. Højtideligheden overværedes af et stort Følge, der sang "At sige Verden ret Farvel", hvorefter Pastor Imm. Petersen talte udfra Ordet i Johannes Evangelium: "Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder, jeg giver ikke, som Verden giver eder". Ud fra disse Ord talte Pastor Petersen trøstende til den Søstreskare paa fem, der nu har mistet deres kære Far. Der ligger en Trøst i dette Vers: "Verden ejer ingen Lyst, som kan fylde dette Bryst, men naar du mig kommer nær, Himmel alt jeg ejer her". Knud Jensen følte, at hans Livsdag var ved at ebbe ud, men han følte Vejen beredt. Efter Salmen "Op dog, Zion", lyste Præsten Velsignelsen, og til Verset "Saa rejse vi til vort Fædreland", bar de fem Døtre deres Fars Baare ud af Kirken. Ved Graven foretog Præsten Jordpaakastelsen, og Følget sang: "Alt står i Guds Faderhaand". En af den afdødes Svigersønner takkede på Familiens Vegne for de trøstende Ord, Pastor Petersen havde talt og rettede ligeledes en varm Tak til Fru Andersen paa De gamles Hjem for den kærlige Pleje og for de gode Aar, hans Svigerfar havde haft paa Hjemmet. Ligeledes rettedes en Tak til Følget for Deltagelsen. | Jensen, Knud (I4472)
|
| 1542 | Af kirkebogen vedr. begravelsen fremgår at Erik blev 51 år. I anmærkninger er anført: Han havde hængt sig. Efter Amtmandens Skrivelse af 20 Aug. 1841 blev han begravet med Jordpåkastelse og sædvanlige Ceremonier. Den 7 Jan 1824 købte Erik gården "Eriksminde"på auktion. Eriksminde, Matr.nr.: 12a, Kildebrønde var oprindelig en fæstegård under Benzonsdals gods. Gården var frikøbt til selveje af gårdejer Morten Hansen den 16 Dec 1808. Da Erik købte gården var den vurderet således:: Hrtk.: 7 Tdr. 6 Skp. 2 Fdk. 2½ Alb. Eriksminde var indtil 16 Jan 1857 sammenlagt med Mtr.nr.:12a, Hundige, "Skelmosegård" på 27 4/7 Tdr. land. Ref.: Greve og Kildebrønde sogns historie af Wilhelm von Antoniowitz, 1967. | Larsen, Erick (I330)
|
| 1543 | Af Kungborg (se kirkebog for dåb) | Jensen, Lars Peter (I450)
|
| 1544 | Af lærer C. Nielsen | Andersen Vestergaard, Christen (I489)
|
| 1545 | Af pastor Knippert | Weikop, Poul Sofus Ludvig (I513)
|
| 1546 | Af Per Andersen Livet fortsatte sin gang på Lillegård, hvor børnene voksede op og én efter én forlod hjemmet. Nogen stor gård var det jo ikke, og der ses da heller ingen tjenestefolk på gården hverken i 1835 eller i 1845. Til gengæld var gården omgivet af nogle af sognets store gårde. Først og fremmest Dalbygård, der i disse årtier var ejet af Andreas Petersen, den kendte Slesvig-Holstensk-sindede stænderdeputerede. På den anden nabogård Lindgård, der havde været i denne slægts eje fra 1745, sad Johannes Lind som gårdmand. Disse var alle jævnaldrende. Som traditionen var, skulle den ældste søn, Hans Hansen Hundevad på Lillegård, overtage gården efter faderen. I 1851 var sønnen blevet 38 år gammel og nået den alder, hvor han måtte tænke på at stifte familie. Hans Jørgensen Hundevad var over 60 år, og det var derfor kun naturligt, at han dette år solgte gården til sønnen for 1040 rdl. sølv. Af de øvrige 7 børn var 3 endnu ugifte, og året efter blev der skiftet med disse 3, således at de to drenge hver fik 320 rdl. og datteren 240 rdl. De 4 gifte børn havde vel fået deres ved deres ægteskabers indgåelse. Hans Hansen Hundevads forældre blev boende på gården på aftægt, og sønnen lovede at forsyne og forsørge dem med "fri forsvarlig klæde, føde og opvartning, således at de ingen grund kunne have til at klage i nogen optænkelig måde". Skulle forældrene imidlertid bestemme sig for at få deres eget, skulle der på gården indrettes en lejlighed på 2 fag til deres aftægtsbolig med et stykke havejord samt 2 æbletræer. De skulle naturligvis også have diverse naturalier såsom korn, smør, brændsel og mælk, som de dog selv måtte malke. I håndpenge skulle de have 12 rdl. årligt. Desuden måtte sønnen love at køre forældrene til og fra møllen, mindst to gange om året til Haderslev og tilbage samt 4 gange årligt til familien - dog måtte forældrene ikke forvente denne kørsel hverken i den travle såtid eller høsttid. Endelig skulle forældrene have en "ordentlig begravelse efter sognets skik". Det var også på denne tid, at Andreas Petersen på Dalbygård besluttede sig for at dele den store gård mellem sine tre sønner. Hans Petersen fik Dalbygård, mens to nye gårde blev oprettet til hans brødre Johannes Petersen (Bøgelund) og Jørgen Petersen (Højgård). Hans Hansen Hundevad blev i 1854 viet til Margrethe Green fra Agtrupskov, hvor hun var født som datter af Jakob Jensen og Anne Christine Jesdatter, der begge var kommet hertil fra Als. Fire piger fulgte i ægteskabet, hvoraf de tre overlevede barndommen på Lillegård. Hans havde dog et svigtende helbred, og allerede som godt 50-årig vidste han, at han måske ikke havde så lang tid igen. Den 25. januar 1867 oprettede han derfor et testamente i overværelse af præsten Mørk Hansen og to vidner, Hans Olufsen Lind fra Lindgård og svogeren Mathias Geliert fra Vonsild. Ifølge testamentet skulle hustruen Margrethe overtage gården efter ham og blive siddende der til den 1. maj 1879, hvor den ældste datter Cathrine var blevet 24 år gammel og deslige var myndig. Fra dette tidspunkt kunne datteren overtage gården mod at yde moderen en forsvarlig aftægt samt at overlade jordlod matr. 8b til sine to søstre, Christine og Jacobine, til deling. Testamentet blev ikke oprettet uden grund, idet Hans Hansen Hundevad ikke blev rask siden. Den 3. juni 1870 døde han og efterlod sig hustruen og de tre døtre, hvoraf den yngste, Jacobine, kun var 9 år gammel. Efter hans eget ønske blev Margrethe herefter siddende som ejer af gården. Man kan roligt sige, at gården i de efterfølgende år var domineret af det kvindelige køn. Enken Margrethe sad på gården sammen med sine 3 piger, der sikkert har hjulpet til efter evne. Morforældrene Karen og Hans Jørgen Hundevad har vel også gået til hånde, selv om de nu var ved at være oppe i årene. I 1872 kunne Hans og Karen fejre deres diamantbryllup, og præsten holdt i Dalby kirke en prædiken specielt for dem. Heri sagde han blandt andet, "I, kjære gamle brudefolk, som nu 60. gang se Eders bryllupsdag vende tilbage, som ej blot levede længere sammen end Eders slægtninge og kyndinge, men levede kærligt og lykkeligt sammen i disse mange, mange dage, som få en talrig flok af børn og børnebørn vokse op omkring Eder og se dem glade samlede om Eder i denne stund". Margrethes ret til at sidde i uskiftet bo på Lillegård udløb den 1. maj 1879 ifølge testamentet, og allerede den 10. maj giftede datteren Cathrine sig med Rasmus Jørgensen fra Røjle ved Vejlby på Fyn, således at de kunne overtage gården. Margrethe indvilligede i at sælge gården, der på dette tidspunkt blev vurderet til kr. 12.000, til det nygifte ægtepar (Cathrine var 24 år og Rasmus 34 år på dette tidspunkt). De to søskende til Cathrine, Jacobine og Christine, skulle imidlertid også have deres andel, der oprindeligt var bestemt til at være jordlodden matr. 8b. Denne lod købte Rasmus også, så den totale handel blev som følger: • Aftægten til Cathrines morforældre, der stadig var på gården, blev vurderet til kr. 1.600. • Margrethe skulle også på aftægt, og denne blev vurderet til kr. 2.000. • Kr. 8.000 i kontant købesum. • Overtagelsen af en gæld i gården på kr. 2.000 til Mathias Geliert i Vonsild. Den kontante købesum på kr. 8.000 blev delt mellem Cathrines to søskende, således at de hver fik kr. 4.000. Da de imidlertid stadig var umyndige, blev disse beløb indsat i Overformynderiet til en rente af 4% årligt. Familien fortæller stadig, hvordan Jacobine to gange årligt fik udbetalt kr. 80 fra Overformynderiet, hvilket var et tiltrængt tilskud, da hun i 1898 i en alder af 37 år blev enke med en børnefolk på 7. Aftægten til Cathrines moder, Margrethe, blev bestemt således, at hun, så længe bedsteforældrene også var på aftægt, ikke havde krav på andet end at blive boende på kost og logi hos datteren og svigersønnen. Først når bedsteforældrene engang var borte, kunne Margrethe flytte ind i deres 2 fags aftægtsbolig og nyde en aftægt, der var meget lig bedsteforældrenes. Dog havde hun også ret til at flytte fra gården, i hvilket tilfælde hun skulle have udbetalt kr. 400 om året - dette blev dog ikke aktuelt. Første del om Lillegård kan ses for Hans Jørgensen Hundevad og hans hustru Karen Hansdatter Lind. Fortsættelse om 3. generation og 4. generation kan ses for datteren Cathrine Hansdatter Hundevad og hendes mand Rasmus Jørgensen. Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf | Hundevad, Helene Hansdatter (I4798)
|
| 1547 | Af Per Andersen Livet fortsatte sin gang på Lillegård, hvor børnene voksede op og én efter én forlod hjemmet. Nogen stor gård var det jo ikke, og der ses da heller ingen tjenestefolk på gården hverken i 1835 eller i 1845. Til gengæld var gården omgivet af nogle af sognets store gårde. Først og fremmest Dalbygård, der i disse årtier var ejet af Andreas Petersen, den kendte Slesvig-Holstensk-sindede stænderdeputerede. På den anden nabogård Lindgård, der havde været i denne slægts eje fra 1745, sad Johannes Lind som gårdmand. Disse var alle jævnaldrende. Som traditionen var, skulle den ældste søn, Hans Hansen Hundevad på Lillegård, overtage gården efter faderen. I 1851 var sønnen blevet 38 år gammel og nået den alder, hvor han måtte tænke på at stifte familie. Hans Jørgensen Hundevad var over 60 år, og det var derfor kun naturligt, at han dette år solgte gården til sønnen for 1040 rdl. sølv. Af de øvrige 7 børn var 3 endnu ugifte, og året efter blev der skiftet med disse 3, således at de to drenge hver fik 320 rdl. og datteren 240 rdl. De 4 gifte børn havde vel fået deres ved deres ægteskabers indgåelse. Hans Hansen Hundevads forældre blev boende på gården på aftægt, og sønnen lovede at forsyne og forsørge dem med "fri forsvarlig klæde, føde og opvartning, således at de ingen grund kunne have til at klage i nogen optænkelig måde". Skulle forældrene imidlertid bestemme sig for at få deres eget, skulle der på gården indrettes en lejlighed på 2 fag til deres aftægtsbolig med et stykke havejord samt 2 æbletræer. De skulle naturligvis også have diverse naturalier såsom korn, smør, brændsel og mælk, som de dog selv måtte malke. I håndpenge skulle de have 12 rdl. årligt. Desuden måtte sønnen love at køre forældrene til og fra møllen, mindst to gange om året til Haderslev og tilbage samt 4 gange årligt til familien - dog måtte forældrene ikke forvente denne kørsel hverken i den travle såtid eller høsttid. Endelig skulle forældrene have en "ordentlig begravelse efter sognets skik". Det var også på denne tid, at Andreas Petersen på Dalbygård besluttede sig for at dele den store gård mellem sine tre sønner. Hans Petersen fik Dalbygård, mens to nye gårde blev oprettet til hans brødre Johannes Petersen (Bøgelund) og Jørgen Petersen (Højgård). Hans Hansen Hundevad blev i 1854 viet til Margrethe Green fra Agtrupskov, hvor hun var født som datter af Jakob Jensen og Anne Christine Jesdatter, der begge var kommet hertil fra Als. Fire piger fulgte i ægteskabet, hvoraf de tre overlevede barndommen på Lillegård. Hans havde dog et svigtende helbred, og allerede som godt 50-årig vidste han, at han måske ikke havde så lang tid igen. Den 25. januar 1867 oprettede han derfor et testamente i overværelse af præsten Mørk Hansen og to vidner, Hans Olufsen Lind fra Lindgård og svogeren Mathias Geliert fra Vonsild. Ifølge testamentet skulle hustruen Margrethe overtage gården efter ham og blive siddende der til den 1. maj 1879, hvor den ældste datter Cathrine var blevet 24 år gammel og deslige var myndig. Fra dette tidspunkt kunne datteren overtage gården mod at yde moderen en forsvarlig aftægt samt at overlade jordlod matr. 8b til sine to søstre, Christine og Jacobine, til deling. Testamentet blev ikke oprettet uden grund, idet Hans Hansen Hundevad ikke blev rask siden. Den 3. juni 1870 døde han og efterlod sig hustruen og de tre døtre, hvoraf den yngste, Jacobine, kun var 9 år gammel. Efter hans eget ønske blev Margrethe herefter siddende som ejer af gården. Man kan roligt sige, at gården i de efterfølgende år var domineret af det kvindelige køn. Enken Margrethe sad på gården sammen med sine 3 piger, der sikkert har hjulpet til efter evne. Morforældrene Karen og Hans Jørgen Hundevad har vel også gået til hånde, selv om de nu var ved at være oppe i årene. I 1872 kunne Hans og Karen fejre deres diamantbryllup, og præsten holdt i Dalby kirke en prædiken specielt for dem. Heri sagde han blandt andet, "I, kjære gamle brudefolk, som nu 60. gang se Eders bryllupsdag vende tilbage, som ej blot levede længere sammen end Eders slægtninge og kyndinge, men levede kærligt og lykkeligt sammen i disse mange, mange dage, som få en talrig flok af børn og børnebørn vokse op omkring Eder og se dem glade samlede om Eder i denne stund". Margrethes ret til at sidde i uskiftet bo på Lillegård udløb den 1. maj 1879 ifølge testamentet, og allerede den 10. maj giftede datteren Cathrine sig med Rasmus Jørgensen fra Røjle ved Vejlby på Fyn, således at de kunne overtage gården. Margrethe indvilligede i at sælge gården, der på dette tidspunkt blev vurderet til kr. 12.000, til det nygifte ægtepar (Cathrine var 24 år og Rasmus 34 år på dette tidspunkt). De to søskende til Cathrine, Jacobine og Christine, skulle imidlertid også have deres andel, der oprindeligt var bestemt til at være jordlodden matr. 8b. Denne lod købte Rasmus også, så den totale handel blev som følger: • Aftægten til Cathrines morforældre, der stadig var på gården, blev vurderet til kr. 1.600. • Margrethe skulle også på aftægt, og denne blev vurderet til kr. 2.000. • Kr. 8.000 i kontant købesum. • Overtagelsen af en gæld i gården på kr. 2.000 til Mathias Geliert i Vonsild. Den kontante købesum på kr. 8.000 blev delt mellem Cathrines to søskende, således at de hver fik kr. 4.000. Da de imidlertid stadig var umyndige, blev disse beløb indsat i Overformynderiet til en rente af 4% årligt. Familien fortæller stadig, hvordan Jacobine to gange årligt fik udbetalt kr. 80 fra Overformynderiet, hvilket var et tiltrængt tilskud, da hun i 1898 i en alder af 37 år blev enke med en børnefolk på 7. Aftægten til Cathrines moder, Margrethe, blev bestemt således, at hun, så længe bedsteforældrene også var på aftægt, ikke havde krav på andet end at blive boende på kost og logi hos datteren og svigersønnen. Først når bedsteforældrene engang var borte, kunne Margrethe flytte ind i deres 2 fags aftægtsbolig og nyde en aftægt, der var meget lig bedsteforældrenes. Dog havde hun også ret til at flytte fra gården, i hvilket tilfælde hun skulle have udbetalt kr. 400 om året - dette blev dog ikke aktuelt. Første del om Lillegård kan ses for Hans Jørgensen Hundevad og hans hustru Karen Hansdatter Lind. Fortsættelse om 3. generation og 4. generation kan ses for datteren Cathrine Hansdatter Hundevad og hendes mand Rasmus Jørgensen. Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf | Green, Margrethe Jacobsdatter (I4800)
|
| 1548 | Af Per Andersen Livet fortsatte sin gang på Lillegård, hvor børnene voksede op og én efter én forlod hjemmet. Nogen stor gård var det jo ikke, og der ses da heller ingen tjenestefolk på gården hverken i 1835 eller i 1845. Til gengæld var gården omgivet af nogle af sognets store gårde. Først og fremmest Dalbygård, der i disse årtier var ejet af Andreas Petersen, den kendte Slesvig-Holstensk-sindede stænderdeputerede. På den anden nabogård Lindgård, der havde været i denne slægts eje fra 1745, sad Johannes Lind som gårdmand. Disse var alle jævnaldrende. Som traditionen var, skulle den ældste søn, Hans Hansen Hundevad på Lillegård, overtage gården efter faderen. I 1851 var sønnen blevet 38 år gammel og nået den alder, hvor han måtte tænke på at stifte familie. Hans Jørgensen Hundevad var over 60 år, og det var derfor kun naturligt, at han dette år solgte gården til sønnen for 1040 rdl. sølv. Af de øvrige 7 børn var 3 endnu ugifte, og året efter blev der skiftet med disse 3, således at de to drenge hver fik 320 rdl. og datteren 240 rdl. De 4 gifte børn havde vel fået deres ved deres ægteskabers indgåelse. Hans Hansen Hundevads forældre blev boende på gården på aftægt, og sønnen lovede at forsyne og forsørge dem med "fri forsvarlig klæde, føde og opvartning, således at de ingen grund kunne have til at klage i nogen optænkelig måde". Skulle forældrene imidlertid bestemme sig for at få deres eget, skulle der på gården indrettes en lejlighed på 2 fag til deres aftægtsbolig med et stykke havejord samt 2 æbletræer. De skulle naturligvis også have diverse naturalier såsom korn, smør, brændsel og mælk, som de dog selv måtte malke. I håndpenge skulle de have 12 rdl. årligt. Desuden måtte sønnen love at køre forældrene til og fra møllen, mindst to gange om året til Haderslev og tilbage samt 4 gange årligt til familien - dog måtte forældrene ikke forvente denne kørsel hverken i den travle såtid eller høsttid. Endelig skulle forældrene have en "ordentlig begravelse efter sognets skik". Det var også på denne tid, at Andreas Petersen på Dalbygård besluttede sig for at dele den store gård mellem sine tre sønner. Hans Petersen fik Dalbygård, mens to nye gårde blev oprettet til hans brødre Johannes Petersen (Bøgelund) og Jørgen Petersen (Højgård). Hans Hansen Hundevad blev i 1854 viet til Margrethe Green fra Agtrupskov, hvor hun var født som datter af Jakob Jensen og Anne Christine Jesdatter, der begge var kommet hertil fra Als. Fire piger fulgte i ægteskabet, hvoraf de tre overlevede barndommen på Lillegård. Hans havde dog et svigtende helbred, og allerede som godt 50-årig vidste han, at han måske ikke havde så lang tid igen. Den 25. januar 1867 oprettede han derfor et testamente i overværelse af præsten Mørk Hansen og to vidner, Hans Olufsen Lind fra Lindgård og svogeren Mathias Geliert fra Vonsild. Ifølge testamentet skulle hustruen Margrethe overtage gården efter ham og blive siddende der til den 1. maj 1879, hvor den ældste datter Cathrine var blevet 24 år gammel og deslige var myndig. Fra dette tidspunkt kunne datteren overtage gården mod at yde moderen en forsvarlig aftægt samt at overlade jordlod matr. 8b til sine to søstre, Christine og Jacobine, til deling. Testamentet blev ikke oprettet uden grund, idet Hans Hansen Hundevad ikke blev rask siden. Den 3. juni 1870 døde han og efterlod sig hustruen og de tre døtre, hvoraf den yngste, Jacobine, kun var 9 år gammel. Efter hans eget ønske blev Margrethe herefter siddende som ejer af gården. Man kan roligt sige, at gården i de efterfølgende år var domineret af det kvindelige køn. Enken Margrethe sad på gården sammen med sine 3 piger, der sikkert har hjulpet til efter evne. Morforældrene Karen og Hans Jørgen Hundevad har vel også gået til hånde, selv om de nu var ved at være oppe i årene. I 1872 kunne Hans og Karen fejre deres diamantbryllup, og præsten holdt i Dalby kirke en prædiken specielt for dem. Heri sagde han blandt andet, "I, kjære gamle brudefolk, som nu 60. gang se Eders bryllupsdag vende tilbage, som ej blot levede længere sammen end Eders slægtninge og kyndinge, men levede kærligt og lykkeligt sammen i disse mange, mange dage, som få en talrig flok af børn og børnebørn vokse op omkring Eder og se dem glade samlede om Eder i denne stund". Margrethes ret til at sidde i uskiftet bo på Lillegård udløb den 1. maj 1879 ifølge testamentet, og allerede den 10. maj giftede datteren Cathrine sig med Rasmus Jørgensen fra Røjle ved Vejlby på Fyn, således at de kunne overtage gården. Margrethe indvilligede i at sælge gården, der på dette tidspunkt blev vurderet til kr. 12.000, til det nygifte ægtepar (Cathrine var 24 år og Rasmus 34 år på dette tidspunkt). De to søskende til Cathrine, Jacobine og Christine, skulle imidlertid også have deres andel, der oprindeligt var bestemt til at være jordlodden matr. 8b. Denne lod købte Rasmus også, så den totale handel blev som følger: • Aftægten til Cathrines morforældre, der stadig var på gården, blev vurderet til kr. 1.600. • Margrethe skulle også på aftægt, og denne blev vurderet til kr. 2.000. • Kr. 8.000 i kontant købesum. • Overtagelsen af en gæld i gården på kr. 2.000 til Mathias Geliert i Vonsild. Den kontante købesum på kr. 8.000 blev delt mellem Cathrines to søskende, således at de hver fik kr. 4.000. Da de imidlertid stadig var umyndige, blev disse beløb indsat i Overformynderiet til en rente af 4% årligt. Familien fortæller stadig, hvordan Jacobine to gange årligt fik udbetalt kr. 80 fra Overformynderiet, hvilket var et tiltrængt tilskud, da hun i 1898 i en alder af 37 år blev enke med en børnefolk på 7. Aftægten til Cathrines moder, Margrethe, blev bestemt således, at hun, så længe bedsteforældrene også var på aftægt, ikke havde krav på andet end at blive boende på kost og logi hos datteren og svigersønnen. Først når bedsteforældrene engang var borte, kunne Margrethe flytte ind i deres 2 fags aftægtsbolig og nyde en aftægt, der var meget lig bedsteforældrenes. Dog havde hun også ret til at flytte fra gården, i hvilket tilfælde hun skulle have udbetalt kr. 400 om året - dette blev dog ikke aktuelt. Første del om Lillegård kan ses for Hans Jørgensen Hundevad og hans hustru Karen Hansdatter Lind. Fortsættelse om 3. generation og 4. generation kan ses for datteren Cathrine Hansdatter Hundevad og hendes mand Rasmus Jørgensen. Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf | Hundevad, Hans Hansen (I4833)
|
| 1549 | Af Per Andersen Livet fortsatte sin gang på Lillegård, hvor børnene voksede op og én efter én forlod hjemmet. Nogen stor gård var det jo ikke, og der ses da heller ingen tjenestefolk på gården hverken i 1835 eller i 1845. Til gengæld var gården omgivet af nogle af sognets store gårde. Først og fremmest Dalbygård, der i disse årtier var ejet af Andreas Petersen, den kendte Slesvig-Holstensk-sindede stænderdeputerede. På den anden nabogård Lindgård, der havde været i denne slægts eje fra 1745, sad Johannes Lind som gårdmand. Disse var alle jævnaldrende. Som traditionen var, skulle den ældste søn, Hans Hansen Hundevad på Lillegård, overtage gården efter faderen. I 1851 var sønnen blevet 38 år gammel og nået den alder, hvor han måtte tænke på at stifte familie. Hans Jørgensen Hundevad var over 60 år, og det var derfor kun naturligt, at han dette år solgte gården til sønnen for 1040 rdl. sølv. Af de øvrige 7 børn var 3 endnu ugifte, og året efter blev der skiftet med disse 3, således at de to drenge hver fik 320 rdl. og datteren 240 rdl. De 4 gifte børn havde vel fået deres ved deres ægteskabers indgåelse. Hans Hansen Hundevads forældre blev boende på gården på aftægt, og sønnen lovede at forsyne og forsørge dem med "fri forsvarlig klæde, føde og opvartning, således at de ingen grund kunne have til at klage i nogen optænkelig måde". Skulle forældrene imidlertid bestemme sig for at få deres eget, skulle der på gården indrettes en lejlighed på 2 fag til deres aftægtsbolig med et stykke havejord samt 2 æbletræer. De skulle naturligvis også have diverse naturalier såsom korn, smør, brændsel og mælk, som de dog selv måtte malke. I håndpenge skulle de have 12 rdl. årligt. Desuden måtte sønnen love at køre forældrene til og fra møllen, mindst to gange om året til Haderslev og tilbage samt 4 gange årligt til familien - dog måtte forældrene ikke forvente denne kørsel hverken i den travle såtid eller høsttid. Endelig skulle forældrene have en "ordentlig begravelse efter sognets skik". Det var også på denne tid, at Andreas Petersen på Dalbygård besluttede sig for at dele den store gård mellem sine tre sønner. Hans Petersen fik Dalbygård, mens to nye gårde blev oprettet til hans brødre Johannes Petersen (Bøgelund) og Jørgen Petersen (Højgård). Hans Hansen Hundevad blev i 1854 viet til Margrethe Green fra Agtrupskov, hvor hun var født som datter af Jakob Jensen og Anne Christine Jesdatter, der begge var kommet hertil fra Als. Fire piger fulgte i ægteskabet, hvoraf de tre overlevede barndommen på Lillegård. Hans havde dog et svigtende helbred, og allerede som godt 50-årig vidste han, at han måske ikke havde så lang tid igen. Den 25. januar 1867 oprettede han derfor et testamente i overværelse af præsten Mørk Hansen og to vidner, Hans Olufsen Lind fra Lindgård og svogeren Mathias Geliert fra Vonsild. Ifølge testamentet skulle hustruen Margrethe overtage gården efter ham og blive siddende der til den 1. maj 1879, hvor den ældste datter Cathrine var blevet 24 år gammel og deslige var myndig. Fra dette tidspunkt kunne datteren overtage gården mod at yde moderen en forsvarlig aftægt samt at overlade jordlod matr. 8b til sine to søstre, Christine og Jacobine, til deling. Testamentet blev ikke oprettet uden grund, idet Hans Hansen Hundevad ikke blev rask siden. Den 3. juni 1870 døde han og efterlod sig hustruen og de tre døtre, hvoraf den yngste, Jacobine, kun var 9 år gammel. Efter hans eget ønske blev Margrethe herefter siddende som ejer af gården. Man kan roligt sige, at gården i de efterfølgende år var domineret af det kvindelige køn. Enken Margrethe sad på gården sammen med sine 3 piger, der sikkert har hjulpet til efter evne. Morforældrene Karen og Hans Jørgen Hundevad har vel også gået til hånde, selv om de nu var ved at være oppe i årene. I 1872 kunne Hans og Karen fejre deres diamantbryllup, og præsten holdt i Dalby kirke en prædiken specielt for dem. Heri sagde han blandt andet, "I, kjære gamle brudefolk, som nu 60. gang se Eders bryllupsdag vende tilbage, som ej blot levede længere sammen end Eders slægtninge og kyndinge, men levede kærligt og lykkeligt sammen i disse mange, mange dage, som få en talrig flok af børn og børnebørn vokse op omkring Eder og se dem glade samlede om Eder i denne stund". Margrethes ret til at sidde i uskiftet bo på Lillegård udløb den 1. maj 1879 ifølge testamentet, og allerede den 10. maj giftede datteren Cathrine sig med Rasmus Jørgensen fra Røjle ved Vejlby på Fyn, således at de kunne overtage gården. Margrethe indvilligede i at sælge gården, der på dette tidspunkt blev vurderet til kr. 12.000, til det nygifte ægtepar (Cathrine var 24 år og Rasmus 34 år på dette tidspunkt). De to søskende til Cathrine, Jacobine og Christine, skulle imidlertid også have deres andel, der oprindeligt var bestemt til at være jordlodden matr. 8b. Denne lod købte Rasmus også, så den totale handel blev som følger: • Aftægten til Cathrines morforældre, der stadig var på gården, blev vurderet til kr. 1.600. • Margrethe skulle også på aftægt, og denne blev vurderet til kr. 2.000. • Kr. 8.000 i kontant købesum. • Overtagelsen af en gæld i gården på kr. 2.000 til Mathias Geliert i Vonsild. Den kontante købesum på kr. 8.000 blev delt mellem Cathrines to søskende, således at de hver fik kr. 4.000. Da de imidlertid stadig var umyndige, blev disse beløb indsat i Overformynderiet til en rente af 4% årligt. Familien fortæller stadig, hvordan Jacobine to gange årligt fik udbetalt kr. 80 fra Overformynderiet, hvilket var et tiltrængt tilskud, da hun i 1898 i en alder af 37 år blev enke med en børnefolk på 7. Aftægten til Cathrines moder, Margrethe, blev bestemt således, at hun, så længe bedsteforældrene også var på aftægt, ikke havde krav på andet end at blive boende på kost og logi hos datteren og svigersønnen. Først når bedsteforældrene engang var borte, kunne Margrethe flytte ind i deres 2 fags aftægtsbolig og nyde en aftægt, der var meget lig bedsteforældrenes. Dog havde hun også ret til at flytte fra gården, i hvilket tilfælde hun skulle have udbetalt kr. 400 om året - dette blev dog ikke aktuelt. Første del om Lillegård kan ses for Hans Jørgensen Hundevad og hans hustru Karen Hansdatter Lind. Fortsættelse om 3. generation og 4. generation kan ses for datteren Cathrine Hansdatter Hundevad og hendes mand Rasmus Jørgensen. Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf | Hundevadt, Caroline Hansdatter (I4854)
|
| 1550 | Af Per Andersen Livet fortsatte sin gang på Lillegård, hvor børnene voksede op og én efter én forlod hjemmet. Nogen stor gård var det jo ikke, og der ses da heller ingen tjenestefolk på gården hverken i 1835 eller i 1845. Til gengæld var gården omgivet af nogle af sognets store gårde. Først og fremmest Dalbygård, der i disse årtier var ejet af Andreas Petersen, den kendte Slesvig-Holstensk-sindede stænderdeputerede. På den anden nabogård Lindgård, der havde været i denne slægts eje fra 1745, sad Johannes Lind som gårdmand. Disse var alle jævnaldrende. Som traditionen var, skulle den ældste søn, Hans Hansen Hundevad på Lillegård, overtage gården efter faderen. I 1851 var sønnen blevet 38 år gammel og nået den alder, hvor han måtte tænke på at stifte familie. Hans Jørgensen Hundevad var over 60 år, og det var derfor kun naturligt, at han dette år solgte gården til sønnen for 1040 rdl. sølv. Af de øvrige 7 børn var 3 endnu ugifte, og året efter blev der skiftet med disse 3, således at de to drenge hver fik 320 rdl. og datteren 240 rdl. De 4 gifte børn havde vel fået deres ved deres ægteskabers indgåelse. Hans Hansen Hundevads forældre blev boende på gården på aftægt, og sønnen lovede at forsyne og forsørge dem med "fri forsvarlig klæde, føde og opvartning, således at de ingen grund kunne have til at klage i nogen optænkelig måde". Skulle forældrene imidlertid bestemme sig for at få deres eget, skulle der på gården indrettes en lejlighed på 2 fag til deres aftægtsbolig med et stykke havejord samt 2 æbletræer. De skulle naturligvis også have diverse naturalier såsom korn, smør, brændsel og mælk, som de dog selv måtte malke. I håndpenge skulle de have 12 rdl. årligt. Desuden måtte sønnen love at køre forældrene til og fra møllen, mindst to gange om året til Haderslev og tilbage samt 4 gange årligt til familien - dog måtte forældrene ikke forvente denne kørsel hverken i den travle såtid eller høsttid. Endelig skulle forældrene have en "ordentlig begravelse efter sognets skik". Det var også på denne tid, at Andreas Petersen på Dalbygård besluttede sig for at dele den store gård mellem sine tre sønner. Hans Petersen fik Dalbygård, mens to nye gårde blev oprettet til hans brødre Johannes Petersen (Bøgelund) og Jørgen Petersen (Højgård). Hans Hansen Hundevad blev i 1854 viet til Margrethe Green fra Agtrupskov, hvor hun var født som datter af Jakob Jensen og Anne Christine Jesdatter, der begge var kommet hertil fra Als. Fire piger fulgte i ægteskabet, hvoraf de tre overlevede barndommen på Lillegård. Hans havde dog et svigtende helbred, og allerede som godt 50-årig vidste han, at han måske ikke havde så lang tid igen. Den 25. januar 1867 oprettede han derfor et testamente i overværelse af præsten Mørk Hansen og to vidner, Hans Olufsen Lind fra Lindgård og svogeren Mathias Geliert fra Vonsild. Ifølge testamentet skulle hustruen Margrethe overtage gården efter ham og blive siddende der til den 1. maj 1879, hvor den ældste datter Cathrine var blevet 24 år gammel og deslige var myndig. Fra dette tidspunkt kunne datteren overtage gården mod at yde moderen en forsvarlig aftægt samt at overlade jordlod matr. 8b til sine to søstre, Christine og Jacobine, til deling. Testamentet blev ikke oprettet uden grund, idet Hans Hansen Hundevad ikke blev rask siden. Den 3. juni 1870 døde han og efterlod sig hustruen og de tre døtre, hvoraf den yngste, Jacobine, kun var 9 år gammel. Efter hans eget ønske blev Margrethe herefter siddende som ejer af gården. Man kan roligt sige, at gården i de efterfølgende år var domineret af det kvindelige køn. Enken Margrethe sad på gården sammen med sine 3 piger, der sikkert har hjulpet til efter evne. Morforældrene Karen og Hans Jørgen Hundevad har vel også gået til hånde, selv om de nu var ved at være oppe i årene. I 1872 kunne Hans og Karen fejre deres diamantbryllup, og præsten holdt i Dalby kirke en prædiken specielt for dem. Heri sagde han blandt andet, "I, kjære gamle brudefolk, som nu 60. gang se Eders bryllupsdag vende tilbage, som ej blot levede længere sammen end Eders slægtninge og kyndinge, men levede kærligt og lykkeligt sammen i disse mange, mange dage, som få en talrig flok af børn og børnebørn vokse op omkring Eder og se dem glade samlede om Eder i denne stund". Margrethes ret til at sidde i uskiftet bo på Lillegård udløb den 1. maj 1879 ifølge testamentet, og allerede den 10. maj giftede datteren Cathrine sig med Rasmus Jørgensen fra Røjle ved Vejlby på Fyn, således at de kunne overtage gården. Margrethe indvilligede i at sælge gården, der på dette tidspunkt blev vurderet til kr. 12.000, til det nygifte ægtepar (Cathrine var 24 år og Rasmus 34 år på dette tidspunkt). De to søskende til Cathrine, Jacobine og Christine, skulle imidlertid også have deres andel, der oprindeligt var bestemt til at være jordlodden matr. 8b. Denne lod købte Rasmus også, så den totale handel blev som følger: • Aftægten til Cathrines morforældre, der stadig var på gården, blev vurderet til kr. 1.600. • Margrethe skulle også på aftægt, og denne blev vurderet til kr. 2.000. • Kr. 8.000 i kontant købesum. • Overtagelsen af en gæld i gården på kr. 2.000 til Mathias Geliert i Vonsild. Den kontante købesum på kr. 8.000 blev delt mellem Cathrines to søskende, således at de hver fik kr. 4.000. Da de imidlertid stadig var umyndige, blev disse beløb indsat i Overformynderiet til en rente af 4% årligt. Familien fortæller stadig, hvordan Jacobine to gange årligt fik udbetalt kr. 80 fra Overformynderiet, hvilket var et tiltrængt tilskud, da hun i 1898 i en alder af 37 år blev enke med en børnefolk på 7. Aftægten til Cathrines moder, Margrethe, blev bestemt således, at hun, så længe bedsteforældrene også var på aftægt, ikke havde krav på andet end at blive boende på kost og logi hos datteren og svigersønnen. Først når bedsteforældrene engang var borte, kunne Margrethe flytte ind i deres 2 fags aftægtsbolig og nyde en aftægt, der var meget lig bedsteforældrenes. Dog havde hun også ret til at flytte fra gården, i hvilket tilfælde hun skulle have udbetalt kr. 400 om året - dette blev dog ikke aktuelt. Første del om Lillegård kan ses for Hans Jørgensen Hundevad og hans hustru Karen Hansdatter Lind. Fortsættelse om 3. generation og 4. generation kan ses for datteren Cathrine Hansdatter Hundevad og hendes mand Rasmus Jørgensen. Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf | Hundevadt, Anne Christine Hansdatter (I4957)
|
Dansk
