Match 1,801 til 1,850 fra 5,989
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1801 | Bliver 22 Nov 1612 i Hjordkær kirke gift med Mette Pedersdatter. I kirkebogen står der: Nuptiæ Asmus Arndkill ifo Niebøll et Mette Peders ibid xxxxxxxxxxx die 22 Novemb. Ao 1612 (Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen) | Arnkiel, Asmus Christoffersen (I5083)
|
| 1802 | Bliver amerikansk statsborger | Weikopp, Otto (I3124)
|
| 1803 | Bliver ansat 16/5 1885. I 1917 er Carl Ludvig togfører | Weikop, Carl Ludvig Vilhelm (I507)
|
| 1804 | Bliver denne dag gift med enken Else Jacobsdatter som har boet på gården med sin nu afdøde mand | Nicolaisen, Svend (I126)
|
| 1805 | Bliver født som uægte barn, dvs. uden for ægteskab | Sigvartsen, Marie Kirstine (I6242)
|
| 1806 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2982)
|
| 1807 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2983)
|
| 1808 | Bliver gift i Rinkenæs med Hans Bennick fra Bennickhof | Arnkiel, Maren Christoffersdatter (I5084)
|
| 1809 | BLiver gift med Jes Thaysen (ca 1580 - ca 1630) som er Sognefoged og Gårdejer, Stubbæk, Ensted sogn, Åbenrå amt De får to børn: Omk 1618 - Michael Thaysen 1619 - Peter Thaysen | Arnkiel, Metta Christoffersdatter (I5086)
|
| 1810 | Bliver ifølge almisse protokollerne anbragt på grevinde danner stiftelsen denne dag | Weikop, Juliane Olivia Amalie (Olivia) (I518)
|
| 1811 | Bliver indskrevet i rullen men bliver herefter samme dag overført til lægdsrullen for Hellested | Weikop, Holger Oluf (I446)
|
| 1812 | Bliver nogle steder kaldt Kristine | Jensdatter, Maren Kirstine (I97)
|
| 1813 | Bliver nr 2 i svømmekonkurrence på Helgoland | Weikop, Svend Otto Aage (I519)
|
| 1814 | Bliver også kaldt Peder Nissen Børløs Børløs ligger syd for Sverdrup ud til Haderslev Fjord, grænsende op til Grarup Sogn. Der mangler desværre kirkebog for døde i en periode i Øsby Sogn. Kilde: Ole H. Damgaard, 2014. | Nissen, Peder (I5012)
|
| 1815 | Blumensaadt fulgte oprindelig i faderens fodspor og begyndte som apotekerlærling i Flensborg. Han blev cand.pharm. i 1826 men havede i mellemtiden studeret medicin i Jena. Efter eksamen opholdt han sig atter en tid i Jena, var derpå ansat ved et apotek i Holsten, og senere var han tre på provisor ved apoteket i Åbenrå. 31 år gammel grundlagde han i 1835 en lille fabrig i Nedergade i Odense for tilvirkning af hvid og grøn sæbe. og samtidigt åbnede han et udsalg af alle slags toiletartikler. EEfter laboratoriearbejde med æteriske olier begyndte han i 1840erne at fremstille toiletsæber og parfumer, og efter et besøg på verdensudstillingen i Paris 1867 indførte han han de nyeste franske maskiner i denne produktion. B. var en idérig mannd og besad evnen til at give idéerne praktisk form. Han må derfor betragtes som en af tidens foregangsmænd ikke alene på sæbeindustriens, men også på andre af den teknisk-kemiske industris områder. 1868 opfandt han den flydende smørfarve der fik stor betydning for mejeriproduktionen men først kom til fuld udnyttelse efter hans død. Ligeledes var B. den første der optog fabrikation af sæbespåner. Efter B. død fortsattes virksomheden af hans enke der i 1891 overdrog den til sønnerne Niels Nicolaj B. (1855-1915), stifter af Foreningen af danske Toiletsæbe- og Parfumefabrikanter 1907, og Oscar Emil B.(1856-98). 1898 solgtes den til virksomheden knyttede oliemølle til Odense oliemølle og Carl Petersens Fa briker, og 1903 overdrog N.N.B. der ved broderens død var blevet eneindehaver, forretningen til et aktieselskab hvor han selv blev direktør. 1909 trak N.N.B. sig tilbage; 1911 blev fabrikken solgt og forbindelsen med familien afbrudt. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi A/S Blumøller er en dansk producent og distributør af produkter til rengøring og personlig pleje som ejes af dagligvaregiganten Sara Lee. I 2004 omsatte selskabet for 545 mio. kr. Virksomheden er beliggende i Odense og beskæftiger ca. 150 ansatte (2005). Historie Nicolai Niemann Blumensaadt grundlagde i 1835 en lille sæbefabrik med tilhørende butik i Odense. Efter 2. Verdenskrig blev produktionen udvidet til at omfatte vaskemidler, og fra 1950'erne lanceredes flere mærkevarer, der efterfølgende kom til at spille en væsentlig rolle for selskabet. I 1957 fusionerede N. N. Blumensaadt med en anden sæbefabrik, H. C. Møllers Eftf., og det nye selskabet fik navnet A/S Blumøller. I 1965 sendtes vaskemidlet Bio-Tex på gaden, hvilket medførte stor vækst for virksomheden. Produktet er den dag i dag et af de mest populære. Samme år blev virksomheden opkøbt af den hollandskejede Akzo-koncern. Porteføljen af mærkevarer blev i 1970 udvidet med Finitex (skyllemiddel), Probat (gulvrens), Closan (toiletrens) og Neutral (vaskemidler og personlig pleje). Sidstnævnte, som er en serie uden parfume, udvikles i samarbejde med Astma- og Allergiforbundet. Endelig blev tandpasta-mærket Zendium lanceret i 1980. Akzo-koncernen solgte i 1987 hele sin konsumentdivision, herunder Blumøller, til den amerikanske dagligvarekoncern Sara Lee Corporation. Efter overtagelsen lancerede Blumøller flere af Sara Lees andre mærker - Sanex (personlig pleje), Kiwi (skopleje) og Ambi-Pur (luftfriskere). Markedsandele Ifølge AC Nielsen/AIMs indeks pr. august 2005 er Blumøller markedsledende på virksomhedens fire hovedområder: Vaskemidler (bl.a. Bio-Tex, Persil, Finitex og Neutral): 35,4 procent Toiletmidler og luftfriskere (Closan og Ambi-Pur): 39 procent Mundhygiejne (Zendium): 23,5 procent Personlig pleje (bl.a Williams, Neutral og Sanex): 13,5 procent [3] Fabriksejer Web content link:http://www.spt.dk/frame.cfm/cms/id=1044/sprog=1/grp=12/menu=5/Fra sæbesyderier til brug af enzymer Perfiner https://www.perfiner.dk/n-blumensaadts-fabriker-as-perfinbilledet-n-35/ Person-ID | Blumensaadt, Nicolai Niemann (I6658)
|
| 1816 | Blumensaadt, Jannick Sander Ludvig (23.10.1831-16.4.1896) født i Kauslunde, søn af skolelærer Junius Hansteen Blumensaadt og Anna Christine Ramløse. – Blev udlært bogbinder hos N.G. Østerbye, Vestergade 200 i Odense 14. april 1854. Han gjorde mesterstykke 16. juni 1957 i København og arbejdede to år som bogbindersvend hos bogbinder Clausen, København. Etablerede sig som bogbinder og bog- og papirhandler i Odense og København. Var volontør hos F.H. Eibe i 1857 og løste 2.1.1867 borgerbrev som bogbindermester og boghandler i Nyborg, firma S. Blumensaadt, og overtog samtidig rettighederne til at trykke "Nyborg Avis" med trykkeriet og bladet som ejendom. – Efter at have afstået boghandelen til A.H. Hahn og avisen til journalist Georg Andreas Brockdorff, slog han sig ned som tobakshandler i Nyborg. – Gift 22.7.1859 i Slagelse Kirke med Ida Marie Lovise Amalie Hansen (f. 30.5.1839 i Slagelse) datter af portrætmaler Just Michael Hansen og Sophie Elisabeth Didrichsen. (Dolleris II). | Blumensaadt, Jannich Sander Ludvig (I6719)
|
| 1817 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1801)
|
| 1818 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1840)
|
| 1819 | Bodel Rasmusdatter Arnkiel er født i 1673 på forældrenes frigård i Stubbum ved Haderslev. Hendes far var Rasmus Jørgensen (også med slægtsnavnet Arnkiel), der var født i Toldsted som søn af den berømte tolderslægt, Arnkielerne. Bodel må have haft visse forbindelser nordpå, for i 1691 blev hun som kun 18- årig gift med Nis Lauertzen fra Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Vielsen stod i Sdr. Bjert kirke, og parret flyttede derefter til Agtrup, hvor de havde en gård. | Arnkiel, Bodel Rasmusdatter (I4806)
|
| 1820 | Bodel Rasmusdatter Arnkiel er født i 1673 på forældrenes frigård i Stubbum ved Haderslev. Hendes far var Rasmus Jørgensen (også med slægtsnavnet Arnkiel), der var født i Toldsted som søn af den berømte tolderslægt, Arnkielerne. Bodel må have haft visse forbindelser nordpå, for i 1691 blev hun som kun 18- årig gift med Nis Lauertzen fra Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Vielsen stod i Sdr. Bjert kirke, og parret flyttede derefter til Agtrup, hvor de havde en gård. Bebyggelsen Agtrup var allerede nævnt i kilder fra 1231 som Aghthorp, og den lå (og ligger) lige nord for byen Sdr. Bjert i et område med gode, lermuldede jorder syd for Kolding Fjord. I dag er Agtrup og Sdr. Bjert næsten sammenvoksede. I disse sogne syd for Kolding var gårdenes størrelse over gennemsnittet med lange og velformede stuehuse. Det skyldtes formodentligt, at egnen ingen store godser havde. En del af jorden var til gengæld ejet af kronen, der havde udstykket jorden i kongelige fæstegårde. Nis Lauertzen var født i 1652 i Agtrup, og han var således omkring 39 år da han blev gift med den noget yngre Bodel Rasmusdatter Arnkiel. Om han havde gjort den unge Bodel gravid inden giftermålet kan ikke siges med sikkerhed, men den ældste søn, Lauritz Nissen, blev i hvert fald født i 1692, samme år som ægteskabet blev indgået. Foruden at være gårdmand var Nis Lauertzen også sandemand og sognefoged i Agtrup. En sandemand havde til opgave at møde på tinget ved kriminelle sager og give vidne - altså "sige sandheden". Fra ægteskabet mellem Nis Lauertzen og Bodel Rasmusdatter Arnkiel kendes fire børn. Den ældste søn blev født i 1692 i Agtrup, og han blev navngivet Lauritz Nissen, formodentlig efter farfaderen. De øvrige tre børn var datteren Maren Nisdatter, født omkring 1693 og gift med gårdmand Jens Jensen på Fænø, sønnen Rasmus Nissen, der døde ugift i 1731 og endelig datteren Karen Nisdatter fra omkring 1697, der i 1724 blev gift med gårdmand Søren Nissen fra Taps sogn. De blev alle født i Agtrup i Sdr. Bjert. Af forældrene døde Nis Lauertzen først, nemlig i februar 1713, ca. 60 år gammel. Han efterlod sig børnene og sin hustru Bodel, der jo var noget yngre. Hun levede til oktober 1735, hvor hun døde 62 år gammel. Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det. Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården". | Arnkiel, Bodel Rasmusdatter (I4806)
|
| 1821 | Bodel Rasmusdatter Arnkiel er født i 1673 på forældrenes frigård i Stubbum ved Haderslev. Hendes far var Rasmus Jørgensen (også med slægtsnavnet Arnkiel), der var født i Toldsted som søn af den berømte tolderslægt, Arnkielerne. Bodel må have haft visse forbindelser nordpå, for i 1691 blev hun som kun 18- årig gift med Nis Lauertzen fra Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Vielsen stod i Sdr. Bjert kirke, og parret flyttede derefter til Agtrup, hvor de havde en gård. Bebyggelsen Agtrup var allerede nævnt i kilder fra 1231 som Aghthorp, og den lå (og ligger) lige nord for byen Sdr. Bjert i et område med gode, lermuldede jorder syd for Kolding Fjord. I dag er Agtrup og Sdr. Bjert næsten sammenvoksede. I disse sogne syd for Kolding var gårdenes størrelse over gennemsnittet med lange og velformede stuehuse. Det skyldtes formodentligt, at egnen ingen store godser havde. En del af jorden var til gengæld ejet af kronen, der havde udstykket jorden i kongelige fæstegårde. Nis Lauertzen var født i 1652 i Agtrup, og han var således omkring 39 år da han blev gift med den noget yngre Bodel Rasmusdatter Arnkiel. Om han havde gjort den unge Bodel gravid inden giftermålet kan ikke siges med sikkerhed, men den ældste søn, Lauritz Nissen, blev i hvert fald født i 1692, samme år som ægteskabet blev indgået. Foruden at være gårdmand var Nis Lauertzen også sandemand og sognefoged i Agtrup. En sandemand havde til opgave at møde på tinget ved kriminelle sager og give vidne - altså "sige sandheden". Fra ægteskabet mellem Nis Lauertzen og Bodel Rasmusdatter Arnkiel kendes fire børn. Den ældste søn blev født i 1692 i Agtrup, og han blev navngivet Lauritz Nissen, formodentlig efter farfaderen. De øvrige tre børn var datteren Maren Nisdatter, født omkring 1693 og gift med gårdmand Jens Jensen på Fænø, sønnen Rasmus Nissen, der døde ugift i 1731 og endelig datteren Karen Nisdatter fra omkring 1697, der i 1724 blev gift med gårdmand Søren Nissen fra Taps sogn. De blev alle født i Agtrup i Sdr. Bjert. Af forældrene døde Nis Lauertzen først, nemlig i februar 1713, ca. 60 år gammel. Han efterlod sig børnene og sin hustru Bodel, der jo var noget yngre. Hun levede til oktober 1735, hvor hun døde 62 år gammel. Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det. Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården". | Lauritzen, Nis (I4807)
|
| 1822 | Bodil Clausen gætter at Nis overtager gården før 1604, da faderen ved sin død bor i et bol i Vonsbæk sogn | Hundevad, Nis Erichsen (I3259)
|
| 1823 | Bodil der i 1630erne levede i utugt og løsagtighed med stedsønnen på nabogaarden, Pder Corfitzen og fik med ham sønnen Corfitz. [En slægt Larsen...] Bodil, der i 1630erne levede i utugt og løsagtighed med stedsønnen paa nabogaarden Peder Corfitsen, og som med ham fik Sønnen Corfits, der blev gift med sin kusine Bodil Madsdatter, en datter af S¸ren Lauritsen og Bodil iensdatters sidstkendte barn Maren (Ane 195), der først var gift med en Kjeld N.N. og derpaa blev gift omkring 1637 med mads Pedersen (Ane 194). | Sørensdatter Kjærulf, Bodil (I1016)
|
| 1824 | Bodil Kirstine var husbestyrerinde for Lars Jørgensen fra ca 1877 til hendes død i 1884 (kilde ukendt) | Familie: Lars Jørgensen / Bodil Kirstine Corneliusen (F944)
|
| 1825 | Boede hos faderen i 1834, 1835 og 1845 (Knepholt, Vadum Sogn) | Jensen, Anders Christian (I2311)
|
| 1826 | Boede i Canada Var på besøg i Holland, hvor hun fortalte at hun vinkede farvel til sin datter da hun skulle ud at flyv og så hende aldrig igen. | Spelier, Emeliana Maria (Emily) (I692)
|
| 1827 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I4149)
|
| 1828 | boede i Ishøj i 1890 | Olsdatter, Mette (I2439)
|
| 1829 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I545)
|
| 1830 | Boel Barbara Folmer 35 Gift Hans Kone | Hansdatter, Bodil Barbara (I153)
|
| 1831 | Bonde husmand og tømmermand (26, gift, mand) | Esbensen, Henric (I1503)
|
| 1832 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1782)
|
| 1833 | Bopæl jvf. passagerliste | Jensen, Rosa Martine (I1560)
|
| 1834 | Bopæl ved dåb af sønnen Evald | Veikop (Jørgensen), Agnes Marta Harriet (I1982)
|
| 1835 | Bopæl ved dåb af sønnen Otto | Veikop (Jørgensen), Agnes Marta Harriet (I1982)
|
| 1836 | Bopæl ved fødsel og dåb af datter Emilie Marie | Jensen, Bertha Ingeborg Margrete (Ingeborg) (I447)
|
| 1837 | Bopæl: 1623 (Alder 23) Tylstrup Vestergaard, , Ajstrup, Kær, Aalborg | Olufsen, Anders (I1183)
|
| 1838 | Bor her ikke ved Folketællingen | Larsdatter, Margrethe (I2969)
|
| 1839 | Bor her sammen med Laurits | Sørensen, Thyra Ingeborg (Ingeborg) (I2744)
|
| 1840 | Bor her sammen med Laurits | Sørensen, Thyra Ingeborg (Ingeborg) (I2744)
|
| 1841 | Bor hjemme indtil 1917 hvis man sammenholder Politiregisterbladene og Krak for far og søn | Weikop, Poul Sofus Ludvig (I513)
|
| 1842 | Bor i forhuset i stuen | Lohmeyer, Mary Harriet Valborg Beckwith (I6691)
|
| 1843 | Bor i FT 1834 på aftægt hos svigersønnen Christen Andersen på Faurholt. Hun er i 1834 85 år gammel. | Corfitzdatter Mørch, Johanne (I1326)
|
| 1844 | Bor i stuen | Beckwith-Lohmeyer, Charles William (I6676)
|
| 1845 | Bor ikke hjemme | Eriksen, Lars (I1740)
|
| 1846 | Bor ikke hjemme (Elsdyrgade 13) i 1860 ---- Politiets registerblad: Oplysninger om registerbladet Udfyldelsesdato: 1-5-1893 Personer Hovedperson Ferdinand Vilhelm Weikop , 20-11-1839 , København , død 8-3-1908 Stillinger: Arbejdsmand Separeret Adresser 1-5-1893: Almindelig Hospital | Weikop, Ferdinand Vilhelm (I448)
|
| 1847 | Bor ikke hjemme (Tisvildeleje) | Pedersen, Aksel Cornelius (I2657)
|
| 1848 | Bor ikke hjemme længere | Weikop, Lovise Amalie (I478)
|
| 1849 | Bor ikke hjemme med FT1801 | Christensdatter, Anna (I2274)
|
| 1850 | Bor ikke hjemme ved denne folketælling | Nielsen, Niels Christian (I1567)
|
Dansk
