Match 301 til 350 fra 5,989
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 301 | [Ref: Anton Kjølby: Slægten Berg, side 36] Opkaldt efter mormoderen | Andersen, Anne (I1411)
|
| 302 | [Ref: Anton Kjølby: Slægten Berg, side 37] Forlovere: Seigr. Bredendahl, forpaget paa Oxholm Thomas Christensen fra "Westeraae" Vielsen fandt sted uden forudgaaende trolovelse og efter kongebrev | Familie: Anders (Anders Bierg) Pedersen / Karen Jensdatter (F321)
|
| 303 | [Ref: Anton Kjølby: Slægten Berg, side 37] Han 1. gang gift medsin 2. Hustru Mette Biergs Moster KarenSørendatter fra Vester Hoven | Jensen, Christen (I1235)
|
| 304 | [Ref: Anton Kjølby: Slægten Berg, side 37] Hendes død må være før 1772, da hendes ægtemand i 1772 bliver gift med Karens søsterdatter Mette | Sørensdatter, Karen (I1422)
|
| 305 | [Ref: Anton Kjølby: Slægten Berg, side 37] Ingen børn, hverken med Christen Jacobsen eller Lauritz Christensen Høgsted | Andersdatter, Anne (I1423)
|
| 306 | [Ref: Anton Kjølby: Slægten Berg, side36] Gift Aaby 1748 26/6 Gunne Sorensdatter, f. ca. 1723, begr. 1771 1/9, 48 Aar gl. Hun var Datter af Gaardmand til Vester Hoven i Aaby Sogn Søren Jensen, f. ca. 1690, begr. 1762 27/8, 72 Aar, og Hustru Inger Jensdatter, f. ca. 1693, begr. 1766 1/1Q, 73 Aar. | Sørensdatter, Gunne (I1230)
|
| 307 | [ref: Anton Kjølby: Slægten Berg] Laurs Christensen paa Bjerget — sikkert kaldet: Laust Bierg † ca. 1699. — Opført som Bruger af „Bjerget" i forskellige Mandtal 1672-96, i Matriklen 1688, i Jordebogen 1698 og i Kjær HerredsTingbog og ved Synsforretning 1699. Gift Anne Pedersdatter, rimeligvis Datter af den Peder Lauridsen. paa Bjerget, der ifølge Landstingsstævning 1698 9/11 maa have været Laurs Christensens Forgænger som Fæster af Bjerget. Anne Pedersdatter nævnes som Enke Aar 1700 i Kjær Herreds Tingbog, men maa omkring 1701 være bleven gift igen, atter med en Laurs Christensen,omkring 1711. En Søn af delte Ægteskab er utvivlsomt den ,,Peder Larsen paa Bjerget", der begraves 1751 Sexag. – 14/2 - , 49 Aar gl. [ref: En slægt Larsen fra Biersted sogn (Kær herred) Nordisk Slægtsforskning ApS, Skringstrup, Skals, 1983]: Ane 98 Laurits Christensen er født omkring 1635 paa Østergaard i V. Halne, Vadum sogn, og han døde ca. 1699 paa Bjerget i Aaby sogn. Han blev gift første gang først paa aaret 1673 med Gunne Christensdatter, der da var enke efter Christen Andersen paa Bjerget. Hun døde imidlertid ca. 1680, hvorefter Laurits Christensen indgik nyt ægteskab med Ane 99 Anne Pedersdatterder fødtes omkring 1660.Gunne Christensdatter var gift første gang med Søren Madsen, fæster af Bjerget i Aaby sogn. Han døde 1663, oghun indgik nu nyt ægteskab med Christen Andersen, som overtog fæstet paa Bjerget. Han døde imidlertid i 1669, og Gunne Christensdatter var nu enke indtil 1673, da hun giftede sig med... | Christensen, Laurs (Laurs Bierg) (I1004)
|
| 308 | [ref: Anton Kjølby: Slægten Berg] Mette Larsdatter, f. ca. 1685, begr. 1748 Cantate - 12/5, 63 Aar gl. 1) Gift ca. 1711 Anders Nielsen, rimeligvis kaldet Anders Bierg og antagelig død omkring 1720. — Børn: Anne (opkaldt efter Mormoderen) og Maren, der begge blev gifte 1736, henholdsvis med Peder Povelsen og Knud Hansen. Se S. 11. 2) Gift ca. 1720 Peder Christensen, kaldet Peder Bierg (S. 11: 1728 og 1736), muligvis fra en af Aastrup-gaardene i Aaby Sogn, f. ca. 1689, begr. 1741, 22 Tr. — 29/10 - Gaardmand paa Bjerget. — Synsforretning 1736 nævner kun een Søn af dette Ægtepar og flere Børn heller ikke fundet i Kirkebogen. [En slægt Larsen fra Biersted sogn (Kær herred) Nordisk Slægtsforskning ApS, Skringstrup, Skals, 1983] [Egholmbogen af K. Værnefelt, 1938, p. 168.] | Larsdatter, Mette (I1003)
|
| 309 | [Ref: Anton Kjølby: Slægten Berg] Mette Larsdatter, f. ca. 1685, begr. 1748 Cantate - 12/5, 63 Aar gl. 2) Gift ca. 1720 Peder Christensen, kaldet Peder Bierg, muligvis fra en af Aastrup-gaardene i Aaby Sogn, f. ca. 1689, begr. 1741, 22 Tr. — 29/10 - Gaardmand paa Bjerget. — Synsforretning 1736 nævner kun een Søn af dette Ægtepar og flere Børn heller ikke fundet i Kirkebogen. [En slægt Larsen fra Biersted sogn (Kær herred) Nordisk Slægtsforskning ApS, Skringstrup, Skals, 1983]: Ane 48 Peder Christensen Bierger født ca. 1689 paa Vestergaard paa Egholm, og han døde 1741 paa Bjerget i Aaby sogn og blev begravet den 29. oktober. Han blev gift ca. 1720 med Ane 49 Mette Lauritsdatter Vielsesdatoen kendes ikke, idet kirkebogen først eksisterer fra 1725. Mette Lauritsdatter er født ca. 1685 paa Bjerget, og hun døde 1748 samme sted og blev begravet den 12. maj. Hun var ved ægteskabets indgaaelse enke, iden hun blev gift første gang ca. 1711 med Anders Nielsen, der døde ca. 1720, og som nævnes 1713 paa Bjerget i en restanceliste.Ved ægteskabet med MetteLauritsdatter overtog Anders Nielsen fæstet paa hendes fødegaard Bjerget, som han drev indtil sin død. Fæstet overgik derefter til Mette Lauritsdatters nye mand Peder Christensen Bierg, som drevgaarden indtil sin død, hvorefter Mette Lauritsdatter v... | Christensen, Peder (Peder Bierg) (I1002)
|
| 310 | [ref: Anton Kjølby: Slægten Berg] Peder Lauridsen paa Bjerget, der ifølge Landstingsstævning 1698 9/11 maa have været Laurs Christensens Forgænger som Fæster af Bjerget. | Lauridsen, Peder (I1006)
|
| 311 | [Ref: Anton Kjølby: Slægten Berg] Se side 150 ff hvor der er en lang beskrivelse af Jens og historier om ham | Andersen, Jens (Den stærke Jens Bierg) (I995)
|
| 312 | [Ref: En slægt Larsen fra Biersted sogn (Kær herred) Nordisk Slægtsforskning ApS, Skringstrup, Skals, 1983]: Sørens Andersen er født 1773 på Bjerget, Aaby sogn, og han døde den 15. juli 1828 samme sted. Han blev døbt den 25. juli 1773, og faddere var Hans Knudsen, Mette Andersdatter, Christen Ibsen og Anne Andersdatter. Søren Andersen blev gift første gang den 24. august 1802 i Aaby kirke med Berte Madsdatter der ogsaa kaldes henholdsvis Birthe og Birgitte. Hun er født 1773 i Fristrup, Aaby sogn, og hun døde 1810 paa Bjerget og blev begravet den 25. februar. Hun blev døbt den 15. august 1773, og faddere var Anders Nielsen, Jørgen Larsen paa Røn, Bodil Nielsdatter og Karen Nielsdatter. Efter Berte Madsdatters død indgik Søren Andersen nyt ægteskab den 23. november 1811 i Aaby Kirke med Margrethe Madsdatter, der var en søster til hans første hustru. Hun er født 1775 i Fristrup(døbt den 3. december), og hun døde den 20. december 1852 paa Bjerget. Af lægdsrullen for Aaby sogn fra 1795 fremgaar det, at Søren Andersen var 68½ tomme høj. Han opholdt sig da paa Rævkjærgaard, hvor han maa have tjent, og betegnes som landsoldat i 4. eskadron, nr. 56. Søren Andersen ses den 4. august 1803 af herskabet paa Birkelse Gods at have faaet fæste paa fødegaarden, som stedfaderen Anders Nielsen da afstod fæstet paa. Gaarden kaldtes Bjerget og havde et hartkorn paa 4 tdr. 6 skpr. l fjdk. l 3/4 alb. Den 16. marts 1810 ses Peder Madsen i Fristrup til skifteretten at have anmeldt, at hans søster Berte Madsdatter, gift med Søren Andersen paa Bjerget, var afgaaet ved døden, og 30 dage efter, nemlig den 15. april, blev der derpaa af Stamhuset Birkelse iværksat en skifteforretning i boet efter hende mellem enkemanden og fællesbørnene Anders, 7 aar, Mads, 6 aar, Karen, 5 aar, Gunder Marie, 3 aar, og Mette, 8 uger gammel, for hvilke umyndige børn deres morbroder optraadte som tilsynsværge. Af løsøre-effekter kan fra boets registrering og vurdering nævnes: et stueur i blaamalet futteral og en jernkakkelovn, vurderet til 26 rdr., et malet fyrretræsklædeskab med laas og nøgle, 6 rdr., et bord med to "fløje" og paa aaben fod og to sengesteder med tilhørende sengetøj bestaaende af olmerdugsoverdyner og bolstersunderdyner samt hovedpuder og hørgarnslagner. Herudover kan bl.a. nævnes en kobberkedel paa ½ td.' s rum, vurderet til 20 rdr., et par kister, som tilhørte enkemandens søster Kirsten samt hans stedfader Anders Nielsen, og endelig i staldkammeret to halve sengesteder med tilhørende sengetøj, vurderet til 40 rdr. Af redskaber nævnes bl.a. fire vogne, to plove og to harver og af besætning ikke mindre end syv heste, otte køer, otte stude, en tyr, fem kvier, fire kalve, otte faar med seks lam, en vædder, en so, fire grise, to gæs og en gammel gase. Boets samlede aktiver androg ialt 850 rdr., en temmelig høj vurdering som utvivlsomt hang sammen med den nært forestaaende statsbankerot i 1813. Af gældsposter nævnes imidlertid 100 rdr., som tjenestepigen Margrete Madsdatter, søster til afdøde (Søren Andersens anden hustru), havde laant Søren Andersen, 60 rdr. som Søren Andersens svigerfar Anders Nielsen fordrede og 50 rdr., som hans broder Peder Andersen, ladefoged paa Birkelse, havde tilgode. Herskabets krav til istandsættelse af bygningerne var paa 98 rdr. 12 skill., til besætning 150 rdr. og til sæde og sædekorn 4 tdr. rug til 34 rdr. og 16 tdr. byg til 106 rdr. Hertil kom 30 rdr. til afdødes begravelse samt et tilsvarende beløb, der hensattes til enkemandens begravelse, naar den tid kom, samt endelig skiftets omkostninger. Efter fradrag i aktiverne blev der et overskud paa 213 rdr., som fordeltes med halvdelen til enkemanden, godt 30 rdr. til hver søn og godt 15 rdr. til hver datter. Den 16. juli 1828 ses gaardmand Peder Andersen fra Sovbak at have anmeldt, at hans broder gaardmand Søren Andersen paa Bjerget var afgaaet ved døden, og dagen efter iværksatte Stamhuset Birkelse en registrering af boet med henblik paa en deling mellem enken Margrethe Madsdatter med lavværge gaardmand Peder Madsen fra Fristrup samt børnene af afdødes første ægteskab med Berte Madsdatter: Anders, 26 aar, hjemmeværende, Karen, 23 aar, Gunder Marie, 20 aar, og Mette, 18 aar gammel, og fra andet ægteskab med enken Mads, 12 aar, og Birthe, 9 aar gammel. For de umyndige børn blev som værge antaget deres farbror Peder Andersen fra Sovbak, og af effekter nævnes nu to indmurede kobberkedler til 20 rdr. samt en mølle med tilbehør til 26 rdr. (antagelig en vejrmølle). Hele boets tilstand var imidlertid blevet ganske betydelig ringere i de aar, der var gaaet siden 1810, muligvis paa grund af statsbankerottens efterveer. Af besætning nævnes saaledes nu seks heste, to køer, en studnød, en kvie, fem kalve, ti faar med ni lam, en galtgris, fire gæs med ti gæslinger, to ænder og fire høns. Boets samlede aktiver androg 200 rdr., medens gælden var paa blot 46 rdr. og bl.a. omfattede 18 rdr. til afdødes begravelse og et tilsvarende beløb til enkens begravelse, naar den tid kom. Der blev saaledes 154 rdr. til deling, hvoraf enken fik halvdelen, hver søn godt 19 rdr. og hver datter godt 9 rdr. Selve gaarden Bjerget blev efter Søren Andersens død videredrevet af enken Margrethe Madsdatter, indtil hendes og Søren Andersens søn Mads [2*Tip oldefar], født 1817, var stor nok til at overtage fæstet. Han ses i øvrigt senere at købt gaarden fri af Birkelse Gods. I sin bog om slægten Berg fortæller Anton Kjølby om gaarden Bjerget, at den ligger paa en lille banke, omgivet af sine jorder, der stiger jævnt op mod bygningerne. Paa gaarden findes et gammelt, rigt udskaaret skab, som er indmuret i væggen, og som bærer nogle initialer samt aarstallet 1654, hvorfor man mener, at gaarden, der er en af de ældste i sognet, stammer fra den tid. Fra i hvert fald 1672 har gaarden været behoet af samme slægt. Som ovenfor nævnt blev fæstet paa Bjerget i 1803 overtaget af Anders Pedersens søn Søren Andersen. Efter hans død i 1828 fortsattes fæstet af enken Margrethe Madsdatter indtil 1843, da sønnen Mads Sørensen blev fæster. Han købte Bjerget til selveje i 1887 og afstod derpaa gaarden til datteren Margrethe og dennes mand Christen Nielsen Bjerg, der i 1914 frasolgte 36 tdr. land til sønnen Mads Kristian Nielsen Bjerg, som opførte gaarden Ny Bjerget, samt i 1921 28 tdr. land til sønnen Niels Christian Bjerg, der her opførte gaarden Kjærgaard. Bjergets jordtilliggende var dermed halveret til 65 rdr. land. [Ref: Anton Kjølby: Slægten Berg, side 38] Søren Biergs Hustruer var Søstre. [Ref: Anton Kjølby: Slægten Berg] Lægdsrullen Aaby Sogn 1795: Søren Andersen (gl. og nyt Løbe Nr. 17 og 15). Fødested: Bjerget, 21 Aar gl., 68 1/2 Tm. høj. Opholdssted: Rævkjærgaard. landdragon 1795, 4. Escadron, Nr. 56. Fæstebrev på sin fødegård, dat. Birkelse 4/8 1803. | Andersen, Søren (I990)
|
| 313 | [Ref.: Anton Kjølby: Slægten Berg, side 141] Ejer af Bustedgaard pr. Støvring 4-5 år. Forældre begge født i Gjøttrup, Hanherred, og har boet i Brønderslev. [Spørgsmål] Hvorfor er Anders ikke med i Folketællingen 1890, sammen med sin mor og far? [Jørgen Vestergaard, mail og tlf 23/11 2018] Anders var hestehandler. I mange år kom han ikke på vesterhaven, men fra midt i 1950'erne, da jeg var omkring 10 år, så begyndte han at komem igen. Efter han flyttede fra Mølgaard kom kan til Aalborg, hvor han blandt andet boede på Sommervej. Han flyttede vel en 3-4 gange. Bedstefar døde i 1968 og blev begravet påskelørdag fra Brønderslev kirke, hvor der dengang var et familie gravsted. De fleste af familien var samlet dengan. Efter begravelsen var alle samlet hos Søster som boede i Brønderslev. | Andersen, Anders Christian (I487)
|
| 314 | [ref.: Anton Kjølby: Slægten Berg] Bjerget blev frikøbt af Mads Sørensen fra Birkelse. [ref: En slægt Larsen fra Biersted sogn] Selve gaarden Bjerget blevet efter Sørens Andersens død videredrevet af enken Margrethe Madsdatter, indtil hendes og Sørens Andersens søn Mads, født 1817, var blevet stor nok til at overtage fæstet. Han ses i øvrigt senere at have købt gården fra af Birkelse Gods | Sørensen, Mads (I959)
|
| 315 | [Samtale med Anders Vestergaard ved Kristine Vestergaards 100 års fødselsdag den 29/6 2012] Anders ved med i krigen 1864 og modtog Dannebrogs ordenen. Da han skulle begraves, blev hans dannebrogsmedalje taget væk og hans søn blev sur. [Noget om Vestergaard i Hvorup og dens beboere] Ligesom sine forgængere fik den nye mand i gården, "Vestergaard" hæftet på sit navn. Anders Christensen blev kaldt Anders Vestergaard, og i 1905 fik han tilladelse til at bære dette efternavn. Han var født i 1840 og havde deltaget i krigen 1864 som infanterist ved 7. regiment. Han var med på tilbagetoget fra Dannevirke og kom til Dybbøl. Han deltog i flere træfninger med fjenden, men før den 18. april blev hans afdeling sendt over Fyn til Fredericia. I august blev han hjemsendt. Ligesom andre veteraner fik han tildelt Dannebrogsmændenes Hæderstegn i 1925. I en årrække var han medlem af Sundby-Hvorup sogneråd. (1875-79 og 1885-91). Bedstefar var vant til at få sin vilje. I familien fortæller man følgende: Da Christen (sønnen) skulle have gården, blev døtre og svigersønner kaldt hjem. Mændene gik ind i en stue for sig, og nu fremlagde den gamle de tanker, han havde gjort sig angående de betingelser, Christen skulle overtage gården på - aftægt m.m. Han sluttede: "No wæ a så intj, hwa I tøges. Men de æ fajen pinnemæ åsse li møj, få sån ska æ wæ." | Christensen Westergaard, Anders (I552)
|
| 316 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2502)
|
| 317 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1539)
|
| 318 | [Soderup, noter om Roskildebispens gårde og fæstere i Soderup by] Anders Hansen overtog gården 1895.Han opførte den nye gård uden for byen på den nuværende beliggenhed. | Hansen, Anders (I122)
|
| 319 | [Tlf samtale med Otto Vejkop, 19/12 2012] Otto er født 12/11 1918 i Lille Lyngby sogn. Gift med Dagny Elisabeth, død for 16 år siden, født i Vorre, Randers. Bror Evald er født 18/6 1920 i Annisse sogn. Han er stadig ungkarl Deres mor er Agnes Marta Harriet Mors mor Agnes. Husjomfru på D'angleterre. Mors bror Ejner flyttede til Esbjerg Mor moster er Martha, som er født 1880 (KW: Jeg mener hun er født 1868 og er i FT 1880). Boede Marievej i Hellerup. Besøgt som 5-6 årig. Ejede Odd fellow palæet (KW: Har jeg misforstået?) Hollandsk kaptajn, fik 7 børn. Dette fra min forbroir i Esbjerg. Årstal for kaptajnen ukendt | Kilde (S128)
|
| 320 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1572)
|
| 321 | [Valdus] De boede i Fløng. Da Holger døde flyttede Ella til Kirke Hylling, hvor hun startede en hundekennel. De havde også et par piger, hvoraf en af pigerne havde en blomsterbutik i Hedehusene | Jensen, Ella Helene (I1577)
|
| 322 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1576)
|
| 323 | [Verner Gudmandsen] Ellen giftede sig med en mand fra Norge, Peder Christiansen ("Peder Nordmand"). Deres søn hed Frederik Gotfred Pedersen, og ved opdelingen af fiskernes fælleslod i 1894, står hans enke Margrethe endnu som ejer af ejendommen "Ved Stranden 9". Margrethes søn, fisker Christian Cornelius Pedersen, kaldet "Christian Frederiks", var gift med Hans Christiansens datter Inger Oline. Deres datter Marie, der blev født i 1895, skal have sagt: "Jeg er fød'yde i vandet, men huset er der ik'mer"! Det gamle stråtækte hus "gik i stranden" i 1896. Der blev snart efter bygget et nyt stenhus i forsvarligafstand fra havet. Marie fik i 1929 efter sin moders død skøde på ejendommen, hvor hun holdt hus for sin far og sine fem ugifte brødre, Sigfred, Anker, Hans, Christian og Erik, indtil Erik giftede sig i 1935, hvor Erik og Ester de første år boede på første sal hos skomager Eskild Olsen, Hovedgaden 80, mens vaskehuset hos Anders Christiansen, Hulvej 14, blev bygget om til beboelse. | Jacobsdatter, Ellen (I1546)
|
| 324 | [Verner Gudmandsen] Ellen giftede sig med en mand fra Norge, Peder Christiansen ("Peder Nordmand"). Deres søn hed Frederik Gotfred Pedersen, og ved opdelingen af fiskernes fælleslod i 1894, står hans enke Margrethe endnu som ejer af ejendommen "Ved Stranden 9". Margrethes søn, fisker Christian Cornelius Pedersen, kaldet "Christian Frederiks", var gift med Hans Christiansens datter Inger Oline. Deres datter Marie, der blev født i 1895, skal have sagt: "Jeg er fød'yde i vandet, men huset er der ik'mer"! Det gamle stråtækte hus "gik i stranden" i 1896. Der blev snart efter bygget et nyt stenhus i forsvarligafstand fra havet. Marie fik i 1929 efter sin moders død skøde på ejendommen, hvor hun holdt hus for sin far og sine fem ugifte brødre, Sigfred, Anker, Hans, Christian og Erik, indtil Erik giftede sig i 1935, hvor Erik og Ester de første år boede på første sal hos skomager Eskild Olsen, Hovedgaden 80, mens vaskehuset hos Anders Christiansen, Hulvej 14, blev bygget om til beboelse. | Christiansen, Peder (Nordmand) (I2575)
|
| 325 | [Verner Gudmandsen] Ellen giftede sig med en mand fra Norge, Peder Christiansen ("Peder Nordmand"). Deres søn hed Frederik Gotfred Pedersen, og ved opdelingen af fiskernes fælleslod i 1894, står hans enke Margrethe endnu som ejer af ejendommen "Ved Stranden 9". Margrethes søn, fisker Christian Cornelius Pedersen, kaldet "Christian Frederiks", var gift med Hans Christiansens datter Inger Oline. Deres datter Marie, der blev født i 1895, skal have sagt: "Jeg er fød'yde i vandet, men huset er der ik'mer"! Det gamle stråtækte hus "gik i stranden" i 1896. Der blev snart efter bygget et nyt stenhus i forsvarligafstand fra havet. Marie fik i 1929 efter sin moders død skøde på ejendommen, hvor hun holdt hus for sin far og sine fem ugifte brødre, Sigfred, Anker, Hans, Christian og Erik, indtil Erik giftede sig i 1935, hvor Erik og Ester de første år boede på første sal hos skomager Eskild Olsen, Hovedgaden 80, mens vaskehuset hos Anders Christiansen, Hulvej 14, blev bygget om til beboelse. | Pedersen, Frederich Gotfred (I2579)
|
| 326 | [Verner Gudmandsen] Ellen giftede sig med en mand fra Norge, Peder Christiansen ("Peder Nordmand"). Deres søn hed Frederik Gotfred Pedersen, og ved opdelingen af fiskernes fælleslod i 1894, står hans enke Margrethe endnu som ejer af ejendommen "Ved Stranden 9". Margrethes søn, fisker Christian Cornelius Pedersen, kaldet "Christian Frederiks", var gift med Hans Christiansens datter Inger Oline. Deres datter Marie, der blev født i 1895, skal have sagt: "Jeg er fød'yde i vandet, men huset er der ik'mer"! Det gamle stråtækte hus "gik i stranden" i 1896. Der blev snart efter bygget et nyt stenhus i forsvarligafstand fra havet. Marie fik i 1929 efter sin moders død skøde på ejendommen, hvor hun holdt hus for sin far og sine fem ugifte brødre, Sigfred, Anker, Hans, Christian og Erik, indtil Erik giftede sig i 1935, hvor Erik og Ester de første år boede på første sal hos skomager Eskild Olsen, Hovedgaden 80, mens vaskehuset hos Anders Christiansen, Hulvej 14, blev bygget om til beboelse. | Christiansdatter, Margrethe (I2582)
|
| 327 | [Verner Gudmandsen] Ane boede hjemme og passede broderens,- Peder Hansen Pedersens - børn indtil hun i 1915 flyttede til en anden broders, - Larses - hjem, hvor hun overtog modergerningen for hans tre drenge Peter Jørgen og Povl, da deres moder døde i barselsseng ved Povls fødsel. [Note, Karsten Weikop] Der var 2 piger og 3 drenge, hvor moderen Petra, døde i 1918 efter fødsel af den yngste datter Ellen. | Pedersen, Ane Katrine (I2616)
|
| 328 | [Verner Gudmandsen] Da Jens Larsen giftede sig med Anna, havde hun en søn, Jens Andersen, kaldet "Lille Jens", som "Store Jens" vel har adopteret. Lille Jens blev fisker, som sin stedfader, og de to fiskede sammen gennem flere år, gerne i Østersøen med anløb i København. Jens havde en større båd med navnet "Valkyrien". Senere købte han en noget større kutter, som han kaldte "Vanadis" altså også et navn fra den nordiske mytologi. Jens var noget af en "altmuligmand", der ikke gik af vejen for en usædvanlig opgave, blandt andet forlængede han en jolle 4 fod, den brugtes til lokalt "strandfiskeri". Godt op i årene startede han vaskeri, som forøvrigt gik "strygende". | Larsen, Jens Peder (Store Jens) (I2422)
|
| 329 | [Verner Gudmandsen] Da Jens Larsen giftede sig med Anna, havde hun en søn, Jens Andersen, kaldet "Lille Jens", som "Store Jens" vel har adopteret. Lille Jens blev fisker, som sin stedfader, og de to fiskede sammen gennem flere år, gerne i Østersøen med anløb i København. Jens havde en større båd med navnet "Valkyrien". Senere købte han en noget større kutter, som han kaldte "Vanadis" altså også et navn fra den nordiske mytologi. Jens var noget af en "altmuligmand", der ikke gik af vejen for en usædvanlig opgave, blandt andet forlængede han en jolle 4 fod, den brugtes til lokalt "strandfiskeri". Godt op i årene startede han vaskeri, som forøvrigt gik "strygende". [Karsten Weikop - Om Annas unge liv] Anna blev født i 1886 som datter af Maren Kirstine Pedersen og Rasmus Herlufsen, som var skomager. Det var ikke deres første datter som hed Anna, da de i 1883 fik en datter som de døbte Anna Kirstine, men som døde i 1884 i en alder af 1 år. Da Anna var 15 år (måske før) kom hun ud at tjene, og kom i huset hos Nora og Rasmus Emil Larsen, som havde en gård i Koldsbæk, som ligger ved BListrup og er ca 9 km væk fra Tisvildeleje. Her var hun i huset i 10 år, idet hun står nævnt ved folketællingen i 1901 og stadig i 1911, hvor hun er blevet 25 år. Hvad der så sker ved vi ikke helt, men hun får et barn uden for ægteskab i november 1912 (Lille Jens). Ved fødslen står der at på 10 måneders dagen for fødslen var Anna Kirstine tjenestepige hos Peter David Jensen på Julemosegård i Uggeløse ved Lynge (10 månedsreglen blev indført i 1844 for børn født uden for ægteskab. Med fattigloven af 1803 var disse forsørgelsesberettigede i fødekommunen, men da kommunerne begyndte at transportere de vordende mødre over sogneskellet blev det lov, at moderens opholdskommune 10 måneder før fødselen var forsørgelsespligtig for barnet.For at hitte rede på opholdsstederne fik præsterne pligt til at notere ved fødselen). Så er spørgsmålet hvem som er far til Lille Jens. Der står ikke angivet noget i kirkebogen, men vi har et par ledetråde, som dog endnu ikke har gjort at faderen er fundet: * Jens får efternavnet Andersen * Lone har fået at vide at faderen hedder "Carl Andersen" * Der er dog ingen 'Carl Andersen" til stede i folketælling 1911, men her boede Anna Kirstine jo også på en anden gård (der er 33 km mellem Koldsbæk og Lillemosegård) | Herlufsen, Anna Kirstine (Anna Herløvsen) (I2688)
|
| 330 | [Verner Gudmandsen] Da Jens Larsen giftede sig med Anna, havde hun en søn, Jens Andersen, kaldet "Lille Jens", som "Store Jens" vel har adopteret. Lille Jens blev fisker, som sin stedfader, og de to fiskede sammen gennem flere år, gerne i Østersøen med anløb i København. Jens havde en større båd med navnet "Valkyrien". Senere købte han en noget større kutter, som han kaldte "Vanadis" altså også et navn fra den nordiske mytologi. Jens var noget af en "altmuligmand", der ikke gik af vejen for en usædvanlig opgave, blandt andet forlængede han en jolle 4 fod, den brugtes til lokalt "strandfiskeri". Godt op i årene startede han vaskeri, som forøvrigt gik "strygende". | Andersen, Jens Peter (Lille Jens) (I2689)
|
| 331 | [Verner Gudmandsen] Da Sigurd skulle ind som soldat, bad deres far Laurits om at tage med på sildefiskeri selvom Laurits ikke var fisker, resultatet af det blev, at hans kone Laura, som tjente på pesionatet Helene Kilde sprang i køjen med gartneren og så var det ægteskab forbi. Laurits blev dog gift igen. | Pedersen, Svend Laurits (I3063)
|
| 332 | [Verner Gudmandsen] Deres søn hed Frederik Gotfred Pedersen, og ved opdelingen af fiskernes fælleslod i 1894, står hans enke Margrethe endnu som ejer af ejendommen "Ved Stranden 9". Margrethes søn, fisker Christian Cornelius Pedersen, kaldet "Christian Frederiks", var gift med Hans Christiansens datter Inger Oline. Deres datter Marie, der blev født i 1895, skal have sagt: "Jeg er fød'yde i vandet, men huset er der ik'mer"! Det gamle stråtækte hus "gik i stranden" i 1896. ------ [Verner Gudmandsen] Billedet er fra et legitimationskort brugt under 2. verdenskrig, af det fremgår også, at efternavnet er stavet med t. | Petersen, Marie Christine (I2589)
|
| 333 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I2716)
|
| 334 | [Verner Gudmandsen] Hans Pedersen overtog huset "Ved Stranden 2" efter sin fars død. Hans Pedersen druknede den 26. februar 1890 efter en ulykke under losning af sten i Helsingør havn. Hans enke Ingeborg Margrethe, sad tilbage med tre sønner, der alle blev fiskere i Tisvildeleje. I 1890 overlod enken huset til den ældste søn Peder Hansen Pedersen, som igen lod det gå i arv til sit barnebarn Erik Peter Axel Pedersen, som bor der i dag. | Knudsdatter, Ingeborg Margrethe (Grethe) (I2613)
|
| 335 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2748)
|
| 336 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2833)
|
| 337 | [Verner Gudmandsen] Lars Pedersen byggede i 1905 huset Vængevej 36. Søsteren Ane boede hjemme og passede broderens, Peder Hansen Pedersens børn indtil hun i 1915 flyttede til sin anden broder, Lars, hvor hun overtog modergerningen for hans tre drenge Peter Jørgen og Povl, da deres moder døde i barselsseng ved Povls fødsel. [Note, Karsten Weikop] Der var 2 piger og 3 drenge, hvor moderen Petra, døde i 1918 efter fødsels af den yngste datter Ellen. | Pedersen, Lars Peder (Laves) (I2623)
|
| 338 | [Verner Gudmandsen] Margrethes søn, fisker Christian Cornelius Pedersen, kaldet "Christian Frederiks", var gift med Hans Christiansens datter Inger Oline | Christiansen, Inger Oline (I2588)
|
| 339 | [Verner Gudmandsen] Niels Pedersen byggede huset på Vængevej 34 i 1908 og blev gift med Margrethe i 1910. Margrethe kom alvorligt til skade ved en togulykke Søndag den 20. Juni 1926 på Frederiksværkbanen mellem Skævinge og Harløse i nærheden af Borup Holdeplads. Hun overlevede trods åbent kraniebrud, men havde siden en pulserende knogledefekt, altid skjult under et tørklæde; Desuden mistede hun smags- og lugtesans. Hun søgte om 7.000 kr. i erstatning, men fik afslag. Denne afgørelse oprørte den følgende sommer genboen rigsadvokat Vilhelm Topsøe-Jensen, der påtog sig at forfølge sagen. Så kom pengene omgående. Rigsadvokaten havde forøvrigt foreslået Niels Pedersen at forhøje erstatningskravet til 25.000, men det skulle der nu ikke ændres ved. | Pedersen, Niels Peder (I2622)
|
| 340 | [Verner Gudmandsen] Peder Hansen" fik i 1890 skøde på familiehuset mod at svare aftægt til moderen. I 1907 måtte han tillige ved tinglysning indrømme en søster, Ane Kathrine, beboelsesret så længe hun forblev ugift og ikke havde erhvervet sig fast ejendom med beboelseslejlighed. I 1901 fik han og lille broderen Niels bygget en fiskekutter i Lynæs, den fik navnet "Huitfeldt", og fra den fiskede han til et godt stykke ind i trediverne. I starten havde den ikke motor, men blevdrevet med sejl og vindkraft. Den første motor var ganske lille og anbragt på dækket med kædetræk ned til skrueakslen, senere kom der en ordentlig motor i den. Efter nogle år gik Niels i Land og begyndte at fiske med motorjolle fra kysten i Tisvildeleje sammen med Peter Cornelius Pedersen, et partnerskab, som holdt resten af deres aktive liv. Af andre besætningsmedlemmer kan nævnes Anton Hansen, som den gang ud af en børneflok på 14 boede "Ved Stranden 5" også to af "Peder Hansens" sønner Hans Peder og Sigurd deltog i fiskeriet. Hans Peder stoppede dog hurtigt, han egnede sig ikke idet han var bange for søen. Nielses søn Hjalmar var også med i en periode. -------- [Verner Gudmandsen] Søsteren Ane boede hjemme og passede Peder Hansen Pedersens børn indtil hun i 1915 flyttede til en anden broders, - Larses - hjem, hvor hun overtog modergerningen for hans tre drenge Peter Jørgen og Povl, da deres moder døde i barselsseng ved Povls fødsel. | Pedersen, Peder Hansen (I2614)
|
| 341 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2497)
|
| 342 | [Verner Guidmandsen] Hanne Marie fødtes i huset Hovedgaden 108, som hun også overtog efter sin far omkring 1895. Giftede sig med fisker Niels Peter Rasmussen og boede der indtil sin alt for tidlige død omkring 1915. Efter Hanne Maries død solgte Niels Peter Rasmussen huset til Ragnhild Holberg fra København og flyttede til Hundested. I årene inden første verdenskrig flyttede omkring halvdelen af Tisvildelejes fiskere til Hundested, enkelte til andre havne. Mange af Hundesteds fiskerfamilier stammer fra Tisvildeleje. Hundested blev jo først grundlagt 1830-35. Hanne Marie havde imidlertid, før hun indgik ægteskab, overladt den yderste del af grunden til sin broder Niels Christian Pedersen (f. 1879), så han i 1909 kunne bygge sig et hus. Da grunden var meget smal, kom det til at så tæt ved skellet til stejlepladsen, at Skovstyreisen i 1911 forlangte nogle cementtrin foran indgangsdøren fjernet. Huset blev i 1917 solgt til en bybo (Peiter Hansen), der kaldte det "Villa Grethe" efter datteren Grethe. Huset blev nedrevet i 1958 i forbindelse med reguleringen af Hovedgaden. | Pedersen, Hanne Marie (I2606)
|
| 343 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I471)
|
| 344 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I860)
|
| 345 | De fik 4 børn: 1. Knud Jensen f, ber. 1594 horsens , Blenstrup Sogn, Hellum Herred, Aalborg Amt DK 2. Niels Jensen , F. ca. 1597 d. Ja dato ukendt 3. Inger Jensdato f. ca, 1598 d. ja dato ukendt 4. Mads Jensen f. ca. 1607, d. ja dato ukendt. | Madsdatter, Kirsten (I1074)
|
| 346 | 26 Jul 1737, Res. kap. Støren, 1753: S.pr. Holtålen. Sogneprest i Orkdal. 26 Jul 1737, Res. kap. Støren, 1753: S.pr. Holtålen. Sogneprest i Orkdal. | Brinchmann, Hans Antonsen (I1222)
|
| 347 | • Konfirmation, 1768, Sønder Bjert Kirke, Sønder Bjert Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt. Opslag 36. 15 år. • FT-1803, 01.02.1803, Binderup, Sønder Bjert Sogn. (Tak til Aage og Birthe Clausen for at have samlet ovenstående information) | Hansdatter, Anna Christine (I5133)
|
| 348 | (Kilde: E. Dam & A. Schaffs, De Danske Apotekers Historie, bind I) Fra 1777 til 1783 var han Discipel på Fredericia Løve Apotek og 1 år derefter svend smst. Han rejste derefter til København og tog 23 juli 1785 farm. eksamen (haud. ill). 3 marts 1790 købte han apoteket i Køge for 8000 rdl. og fik bevilling 23 april samme år. - Ved auktion over Odense Apotek 6 august 1799 købte han dette, sammen med den tidligere apoteker i Åarhus Christian Peter Kold, for 15.300 rdl. til overtagelse med det samme. Ved skrivelse af 6 december samme år overdrog Kold sin part til Blumensaadt, der derved blev eneejer, og skødet udstedtes til ham 30 december 1799; Kold overtog derpå apoteket i Køge. Bevillingen for Blumensaadt udstedtes 25 april 1800; det var nu ikke længere et eksklusivt privilegium, men gav ret til at handle med speceri, vin, og urtekramvarer. - Købet omfattede foruden apoteket tillige gården, der betegnes som nr. 17 i Overkorsgade; mod gaden bestod den af 2 forhuse, et grundmuret på 16 fag og et bindingsværk på 2 fag; det sidste var den vestlige ende af klubbens gård med porten. Af auktionsbetingelsene fremgår, at køberen skulde tage provisoren og de øvrige svende i sin tjeneste og betale dem deres løn. Som et forsøg på igen at vinde publikums tillid til apoteket afholdtes, efter Blumensaadts anmodning, en offentlig visitats og dennes resultat lod han offentliggøre i Fyns Stifts Adresseavis. Vidnesbyrdet havede følgende ordlyd: Anno 1801 den 14. Februar haver jeg underskrevne visiteret Hr. Apotheker Blumensaadts Apotheque, og de derudi værende Simplicia og Composita Pharmaceutica, hvor jeg da kan give velbemelte Hr. Apotheker det Vidensbyrd, at man har største årsag at være tilfreds med samme, så vel Qualitet som Quantitet af Medikamenter angående, som herved testeres. J. Eichel. Allerede 3 år efter døde Blumensaadt. I hans sidste år havede Jannik Andersen været provisor på apoteket; han bestyrede det også for Blumensaadts enke, indtil han i 1808 selv overtog det. Ved samfrændeskifte af 30 maj 1805 vurderedes gården med apotek og have til 15.000 rdl. året efter at Blumensaadt overtog apoteket. oprettedes byens 2det apotek, Hospitalapoteket eller, som det fra 1811 hed, Svaneapoteket. ----- (Efterfølgende er en afskrift af N.N. Blumensaadt's Fabriker, gennem hundrede år, 1835-1935) Den Beskrivelse, som gives af Odense for godt og vel hundrede år siden i det med rette meget værdsatte Provinsiallexicon, viser os en By, der endnu ikke kendte i hvad Retning den skulde styre for at nå ud af det Dødvande, hvori den var nedsunken. Det var i Gouvernementets Dage og 'Velstand synes ej at være i Tiltagende'. Handelen var trykket og indskrænket, og Landet, som især skulde give den Liv, var under samme lammende Tynge. Byens Skibe angives endog i denne Tid til at være kun toogtredive; Ejendommene gik ned i Pris, ja, Værdien var så dalende, at den store Adelsgård på Torvet købtes for 2500 Rigsdaler, og St. Knuds Kloster (Falbes Gård), som man havde tænkt på at købe til Skole, erhvervedes i 1839 for lidt over 10,000 Rigsdaler. De klogere indenfor Byens Ledelse så, at dette var galt, og de råbte Vagt i Gevær, så godt de kunde. Med Styrke pegede de på, at der måtte kunne geres noget for Stadens Fremdrift, fordi der var en stadig Tilvækst i Befolkningen. Rundt regnet steg den med hundrede Indbyggere om året. Der måtte derfor være Grundlag for at befæste den Stilling, som Håndværk og Industri havde. En så fremsynt Mand som Søren Hempel, der ved den nye Kommunalforfatningaf 24. Oktober 1837 blev den ene af de to borgerlige Råd mænd, der var ganske ligestillede med de kongelige, trættedes aldrig af i sit Blad 'Fyns Stifts Adressetidende' at slå til Lyd for, at Odense havde alle mulige Betingelser for at blive en fremragende Handelsby. Han mindes i sine altid velskrevne men polemisk skarpe Artikler Stiftamtmand Priedrich Buchwald, den store Reformator, den livlige ånd, som ikke lod sig laægge i Lænker. Denne Mand skulde man nu i Nedgangens år erindre og se at få noget ud af hans Virke. Lad gå, at han i mangt og meget havde lignet de oplyste Enevoldskonger i Frankrig; det var på Forhånd indrømmet, at han var hensynsles ogegenrådig, men han var begavet. Og derfor gjalt det nu om at gå i hans Spor. Stilstand er altid Tilbagegang. Hvad havde Buchwald ikke evnet i de ni år han fra 1789 til 1798 havde været Stiftamtmand over Fyns Stift? Hele det odenseanske Samfund var blevet revolutioneret fra oven af. 'Det er hartad utroligt', skriver Seren Hempel i sit Blad, 'hvad denne ene Mand fik udrettet'. Han forbedrede Vandforsyning og Brolægning, fik Ejendommene opmålt, det første offentlige Sygehus indrettet, det andet Apotek oprettet, Rådhuset restaureret, Gråbredre Hospital ombyggetog udvidet, Assistens Kirkegården udlagt, Slagteboderne opmuret, Slotshaven forskønnet, Bymarken inddelt, Brandvæsnet forbedret, en Træskole anlagt, et Ridehus bygget, samt meget, meget mere. Den stiftamtlige Nidkærhed mødte ikke altid lige megen Forståelse, især ikke, hvor de mange Foranstaltninger krævede mange Penge. Og i den Retning var Buchwald alt andet end nøjeregnende. For ham gjalt det om blot at få Reformerne ført igennem, koste hvad det så koste vilde. Da man havde bevilget en Sprøjte fra København til Middelpris 400 Rdl., købte Buchwald | Blumensaadt, Nicolai Nielsen (I6664)
|
| 349 | 3 mdr.s fængsel for hønsetyveri og spirituskørsel Handelsmand Niels Jul Nielsen, Søren Møllersgade, blev i går ved kriminalretten idømt tre måneders fængsel for spirituskørsel og hønsetyveri. Han havde i december kørt bil efter et restaurationsbesøg i spirituspåvirket tilstand, men nægtede sig skyldig i dette forhold. Der imod erkendte han, at han i fem tilfælde havde stjålet høns, ænder og kllinger fra forskellige steder | Nielsen, Niels Jul (I4841)
|
| 350 | Anna Sofie Jakobsen f. Nielsen. Gift med fhv. typograf Kristian Jakobsen, Søgade 14, Kolding, f. 17. oktober 1893 i Kolding. Datter af arbejdsmand Søren Nielsen og hustru Inger Kirstine Poulsen. Alder 67 år. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Nielsen, Anne Sofie (I5183)
|
Dansk
