Match 3,151 til 3,200 fra 5,989
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3151 | Historien om den vanvittige præst i Øsby giver et sjældent detaljeret indblik i en sag, der afspejler nogle af de nye forhold, Reformationen skabte for kirken. Det, at præster måtte gifte sig, var noget forholdsvis nyt i Sønderjylland, da Øsby Sogn i 1560´erne for første gang stod med en præsteenke. Hun hed Anna Fabricius, og sammen med sine børn boede hun fortsat i præstegården og levede af de indtægter, som tilfaldt sognets præst for at passe sit embede. Nu var problemet jo bare, at ingen præst passede et embede i sognet længere, men så længe menigheden ikke havde fået afklaret spørgsmålet om, hvad der skulle ske med præsteenken, kunne den ikke indsætte en ny præst. Ingen ledig præstegård, ingen ny præst. Præsters ret og pligt til at leve i ægteskab var blevet indført omkring 40 år tidligere, i 1520'erne, hvor hertug Christian 3. i Haderslev havde gennemført Reformationen i området. Faktisk var Haderslev det første sted i hele Danmark, som gik bort fra den gamle katolske tro og over til den form for kristendom, der blev prædiket af Martin Luther – det er denne overgang, der kaldes Reformationen: Kirken skulle ikke længere styres af paven, men af den lokale fyrste, og synder skulle man ikke længere kunne betale sig fra ved at købe afladsbreve. Det var nogle af Martin Luthers centrale synspunkter. Da Reformationen blev gennemført i Haderslev-området, hed præsten i Øsby Johannes Fabricius. Han var blandt andet ansvarlig for den store ombygning af kirken, der gav koret og skibet den nuværende imponerende højde. Johannes Fabricius var blandt de ivrige tilhængere af Martin Luther, og han havde formentlig allerede giftet sig, inden Reformationen kom til Haderslev. Ved Reformationen blev Johannes Fabricius af hertugen udpeget til en slags overpræst, der skulle tilse, at områdets øvrige præster praktiserede kristendommen som foreskrevet af Martin Luther. Sammen med sin hustru havde Johannes Fabricius sønnen Jacob, som blev sendt på universitetet i Wittenberg, højborgen for den lutherske lære. Efter studierne i 1530'erne vendte Jacob Fabricius tilbage til Danmark og blev professor ved Københavns Universitet i 1540'erne. I 1549 må hans far enten være blevet pensioneret eller død, for dette år forlod Jacob Fabricius hovedstaden for at blive præst i Øsby. Først giftede han sig med en præstedatter fra Vilstrup, Katharina, men da hun døde, giftede han sig med Anna. Så var det, at Jacob Fabricius selv gik hen og døde, og Anna Fabricius stod tilbage som præsteenke. Nu udtænkte menigheden i Øsby Sogn en ordning, som på papiret så fordelagtig ud for alle parter. En ny præst skulle indsættes i kirken, og denne præst skulle giftes med præsteenken. Således skulle den nye præst, og ikke menigheden, tage sig af enken og hendes børn. Menigheden fandt da en kandidat til embedet, som Anna Fabricius kunne overtales til at gifte sig med. Den nye præst blev Hans Strømesen, der stammede fra Haderslev, og i marts 1566 blev han, som aftalt, viet med sin forgængers enke. Vielsen, der foregik i Øsby Kirke, stod præsten i Starup for. Der gik dog ikke længe, før det gik op for menigheden i Øsby og alle andre i Haderslev-området, at man havde købt katten i sækken. Allerede i april fortælles det nemlig, at den nye præst i Øsby er blevet syg, og i maj måned præciseres det, at han er blevet "… grebet af et svært vanvid og raseri…" og er blevet set løbe afklædt rundt om springvandet i Haderslev, ikke iført andet end en særk. Sommeren igennem fulgte lignende udskejelser, og det stod nu klart, at den nye præst i Øsby var blevet vanvittig. De ansvarlige for hans indsættelse fortrød deres beslutning, men den stod ikke længere til at ændre. Det er uvist, hvornår Hans Strømesen ikke længere var i stand til at passe sit embede som præst, men det var formentlig allerede i 1566. I 1570 fremgår det, at Anna Fabricius havde ansat en kapellan ved navn Jens til at varetage sin syge mands præstegerning, mens hun passede ham derhjemme og håbede på hans helbredelse. Menigheden i Øsby var dog ikke begejstrede for denne ordning, og i et brev til hertugen i Haderslev, Hans den Ældre, beskrev Anna Fabricius, hvorledes folk i sognet ville have en ny præst og sætte hende og børnene på gaden. I de næste fem år blev sagen taget op med jævne mellemrum i breve til hertugen. Pudsigt er det, at alt imens menigheden i de første par år ville af med Strømesen og have indsat en ny præst, vender den på en tallerken og vil pludselig gerne beholde Strømesen og kapellanen Jens. I 1575 kommer efter alt at dømme forklaringen på dette skifte. Hertugen havde nemlig fået den idé, at han ville indsætte vicerektoren på latinskolen i Haderslev, Knud Bramsen, som præst i Øsby. Det var menigheden meget imod, hvilket formentlig hang sammen med, at den forestillede sig, at Knud Bramsen blot ville bruge præsteembedet i Øsby som indtægtskilde. Måske ville han ligefrem selv blive boende i Haderslev og blot ansætte en ny kapellan til at passe de kirkelige pligter i Øsby. Da fandt menigheden trods alt den eksisterende ordning bedre – og det kunne jo endnu være, at den gamle præst kom sig, mindede menigheden deres hertug om. Ikke desto mindre endte hele sagen med, at hertugen indsatte Knud Bramsen som ny præst i Øsby, og at slægten Bramsen kom til at beklæde embedet i tre generationer. Hans Strømesen kom ikke til at prædike igen. Han døde i 1575. Hvordan Anna Fabricius blev forsørget, efter at den nye præst overtog embedet med dertilhørende præstegård og indtægter, vides ikke, men hun levede i hvert fald frem til 1606. Historien om den vanvittige præst i Øsby giver således et sjældent detaljeret indblik i en meget mærkværdig sag, der i grunden var enestående, men som alligevel afspejler nogle af de nye forhold, Reformationen havde skabt for kirken i Haderslev-området. | Anna (I5144)
|
| 3152 | Historien om den vanvittige præst i Øsby giver et sjældent detaljeret indblik i en sag, der afspejler nogle af de nye forhold, Reformationen skabte for kirken. Det, at præster måtte gifte sig, var noget forholdsvis nyt i Sønderjylland, da Øsby Sogn i 1560´erne for første gang stod med en præsteenke. Hun hed Anna Fabricius, og sammen med sine børn boede hun fortsat i præstegården og levede af de indtægter, som tilfaldt sognets præst for at passe sit embede. Nu var problemet jo bare, at ingen præst passede et embede i sognet længere, men så længe menigheden ikke havde fået afklaret spørgsmålet om, hvad der skulle ske med præsteenken, kunne den ikke indsætte en ny præst. Ingen ledig præstegård, ingen ny præst. Præsters ret og pligt til at leve i ægteskab var blevet indført omkring 40 år tidligere, i 1520'erne, hvor hertug Christian 3. i Haderslev havde gennemført Reformationen i området. Faktisk var Haderslev det første sted i hele Danmark, som gik bort fra den gamle katolske tro og over til den form for kristendom, der blev prædiket af Martin Luther – det er denne overgang, der kaldes Reformationen: Kirken skulle ikke længere styres af paven, men af den lokale fyrste, og synder skulle man ikke længere kunne betale sig fra ved at købe afladsbreve. Det var nogle af Martin Luthers centrale synspunkter. Da Reformationen blev gennemført i Haderslev-området, hed præsten i Øsby Johannes Fabricius. Han var blandt andet ansvarlig for den store ombygning af kirken, der gav koret og skibet den nuværende imponerende højde. Johannes Fabricius var blandt de ivrige tilhængere af Martin Luther, og han havde formentlig allerede giftet sig, inden Reformationen kom til Haderslev. Ved Reformationen blev Johannes Fabricius af hertugen udpeget til en slags overpræst, der skulle tilse, at områdets øvrige præster praktiserede kristendommen som foreskrevet af Martin Luther. Sammen med sin hustru havde Johannes Fabricius sønnen Jacob, som blev sendt på universitetet i Wittenberg, højborgen for den lutherske lære. Efter studierne i 1530'erne vendte Jacob Fabricius tilbage til Danmark og blev professor ved Københavns Universitet i 1540'erne. I 1549 må hans far enten være blevet pensioneret eller død, for dette år forlod Jacob Fabricius hovedstaden for at blive præst i Øsby. Først giftede han sig med en præstedatter fra Vilstrup, Katharina, men da hun døde, giftede han sig med Anna. Så var det, at Jacob Fabricius selv gik hen og døde, og Anna Fabricius stod tilbage som præsteenke. Nu udtænkte menigheden i Øsby Sogn en ordning, som på papiret så fordelagtig ud for alle parter. En ny præst skulle indsættes i kirken, og denne præst skulle giftes med præsteenken. Således skulle den nye præst, og ikke menigheden, tage sig af enken og hendes børn. Menigheden fandt da en kandidat til embedet, som Anna Fabricius kunne overtales til at gifte sig med. Den nye præst blev Hans Strømesen, der stammede fra Haderslev, og i marts 1566 blev han, som aftalt, viet med sin forgængers enke. Vielsen, der foregik i Øsby Kirke, stod præsten i Starup for. Der gik dog ikke længe, før det gik op for menigheden i Øsby og alle andre i Haderslev-området, at man havde købt katten i sækken. Allerede i april fortælles det nemlig, at den nye præst i Øsby er blevet syg, og i maj måned præciseres det, at han er blevet "… grebet af et svært vanvid og raseri…" og er blevet set løbe afklædt rundt om springvandet i Haderslev, ikke iført andet end en særk. Sommeren igennem fulgte lignende udskejelser, og det stod nu klart, at den nye præst i Øsby var blevet vanvittig. De ansvarlige for hans indsættelse fortrød deres beslutning, men den stod ikke længere til at ændre. Det er uvist, hvornår Hans Strømesen ikke længere var i stand til at passe sit embede som præst, men det var formentlig allerede i 1566. I 1570 fremgår det, at Anna Fabricius havde ansat en kapellan ved navn Jens til at varetage sin syge mands præstegerning, mens hun passede ham derhjemme og håbede på hans helbredelse. Menigheden i Øsby var dog ikke begejstrede for denne ordning, og i et brev til hertugen i Haderslev, Hans den Ældre, beskrev Anna Fabricius, hvorledes folk i sognet ville have en ny præst og sætte hende og børnene på gaden. I de næste fem år blev sagen taget op med jævne mellemrum i breve til hertugen. Pudsigt er det, at alt imens menigheden i de første par år ville af med Strømesen og have indsat en ny præst, vender den på en tallerken og vil pludselig gerne beholde Strømesen og kapellanen Jens. I 1575 kommer efter alt at dømme forklaringen på dette skifte. Hertugen havde nemlig fået den idé, at han ville indsætte vicerektoren på latinskolen i Haderslev, Knud Bramsen, som præst i Øsby. Det var menigheden meget imod, hvilket formentlig hang sammen med, at den forestillede sig, at Knud Bramsen blot ville bruge præsteembedet i Øsby som indtægtskilde. Måske ville han ligefrem selv blive boende i Haderslev og blot ansætte en ny kapellan til at passe de kirkelige pligter i Øsby. Da fandt menigheden trods alt den eksisterende ordning bedre – og det kunne jo endnu være, at den gamle præst kom sig, mindede menigheden deres hertug om. Ikke desto mindre endte hele sagen med, at hertugen indsatte Knud Bramsen som ny præst i Øsby, og at slægten Bramsen kom til at beklæde embedet i tre generationer. Hans Strømesen kom ikke til at prædike igen. Han døde i 1575. Hvordan Anna Fabricius blev forsørget, efter at den nye præst overtog embedet med dertilhørende præstegård og indtægter, vides ikke, men hun levede i hvert fald frem til 1606. Historien om den vanvittige præst i Øsby giver således et sjældent detaljeret indblik i en meget mærkværdig sag, der i grunden var enestående, men som alligevel afspejler nogle af de nye forhold, Reformationen havde skabt for kirken i Haderslev-området. | Schmidt, Johannes (I5145)
|
| 3153 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I5147)
|
| 3154 | Hjemmedøbt Fremstillet, 06.08.1786, Sønder Bjert Kirke | Hundevad, Else (I4792)
|
| 3155 | Hjemmedøbt Født og døbt, side 22 Datter af Nis Lauritzen | Nisdatter, Karen (I4764)
|
| 3156 | Hjemmedøbt | Hansen, Hans Ole (I120)
|
| 3157 | Hjemmedøbt | Eriksdatter, Bodil (I329)
|
| 3158 | Hjemmedøbt | Sørensdatter, Mette (I1000)
|
| 3159 | Hjemmedøbt | Pedersen, Clemen (I1497)
|
| 3160 | Hjemmedøbt | Knudsdatter, Ingeborg Margrethe (Grethe) (I2613)
|
| 3161 | Hjemmedøbt | Weikop, Eigil Poul Broder (I4697)
|
| 3162 | Hjemmedøbt | Poulsen, Rasmus Simonsen (I4855)
|
| 3163 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I6739)
|
| 3164 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I2695)
|
| 3165 | Hjemmedøbt dagen efter sin fødsel, den 13. april, uden faddere. En måned senere, den 11. maj, bliver Anne døbt i kirken, nu med sine faddere tilstede. | Nicolaisen, Anne Bertha Kjestine (I4336)
|
| 3166 | Hjemmedøbt. Død forinden Daabens Publikation i Kirken. | Paulsen, Hans Jørgen (I4835)
|
| 3167 | Hjemmedåb | Blumensaadt, Ludvig (I6729)
|
| 3168 | Hjemmedåb. Faddere ved Daaben: Johanne Jensdatter. Gaardmand, Poul Jensen's kone i Mumgaard. Pigen, Maren Jeppesdatter i Soubak. Gaardmand, Poul Jensen i Mumgaard. Lars Jensen i Aabye. og Husmand, Simon Andersen i Aabye. | Andersdatter Bech, Ane Marie (I960)
|
| 3169 | Hjemmedåbe foretaget af Slotsmand Paludan Möller, Hillerød.Udlagt barnefader gift inds. Jens Sørensen i Maarum | Sørensen, Jens Martin (Martin) (I3017)
|
| 3170 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1572)
|
| 3171 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1572)
|
| 3172 | Holger Nicolaj havde et kort og meget trist liv Holger Nicolaj bliver formentlig undfanget omkring januar 1909, men allerede måneden efter i februar 1909 (dvs. 7 måneder før Holger Nicolaj fødsel) indgiver hans forældre seperations papirne til myndighederne. I marts 1909 tager hans far, Nikolaj Karl Jørgen Vilhelm Weikop, til USA. I Oktober 1909 bliver Holger Nicolaj født, mens hans far formentlig er i USA. Det vides ikke helt hvornår han kommer hjem igen, men det er inden 1911. Ved folketællingen i 1911 bor han sammen med sin mor Kristiane Eleonora på Håbets Alle 24, som er der hvor Kristiane Eleonoras forældre bor. Udfra kilderne har Holger Nicolaj formentlig ikke haft meget kontakt til sin far, der er kommet hjem, men er blevet efterlyst af politet som Alimentant, dvs. en som ikke har betalt underholdsbidrag til børn uden for ægteskab eller til fraskilt hustru. Hans far tager til Bornholm i 1913/1914 men bliver der ikke lang tid, da Nicolaj Karl drukner i februar 1914. I 1920 som 11 årig bliver Holger Nicolaj indlagt på Kolonien Filadelfia - Dianalund Nervesanatorium, der i 1897 blev grundlagt or en overset patientgruppe, epileptikerne. Holger Nicolaj er på Kolonien Filadelfia til mindst februar 1921. Han er dog ikke alene, da han farbror Poul Sofus også er indlagt i samme periode. Faktisk er Poul Sofus indlagt 1918 - 1930 og muligvis længere. Som 15 årig dør Holger Nicolaj på Håbet Alle 24 og her er han formentlig ikke sammen med sin mor, da der i kirkebogen står at hans plejeforældre er han mormor og morfar. Det er ikke hans biologiske mormor og morfar, da de adopteret hans mor Kristiane Eleonora, da hun var 10 år. | Weikop, Holger Nicolai (I516)
|
| 3173 | Holger Nicolaj Weighop, 16-10-1909, ugift, København, kommet 1918 fra Brønshøj, Patient Poul Sophus Ludvig Weikop, 23-3-1887, ugift, København, kommer 1916 fra København, Patient | Weikop, Poul Sofus Ludvig (I513)
|
| 3174 | Holger Nicolaj Weighop, 16-10-1909, ugift, København, kommet 1918 fra Brønshøj, Patient Poul Sophus Ludvig Weikop, 23-3-1887, ugift, København, kommer 1916 fra København, Patient | Weikop, Holger Nicolai (I516)
|
| 3175 | Holger Oluf står som sporvognsfunktionær, har 2 børn under 15, Tidligere års indtægt: 5411,5291,3947,3786 (nyeste til sidst) Åretes indtægt: 3665 Ingen formue. Elly bor også hjemme, står som fabriksarbejderske, Tidligere års indtægt: 1956, 1808, 1720, 1622 (nyeste til sidst) Åretes indtægt: 1974 Ingen formue. | Weikop, Holger Oluf (I446)
|
| 3176 | Holger Oluf står som sporvognsfunktionær, har 2 børn under 15, Tidligere års indtægt: 5411,5291,3947,3786 (nyeste til sidst) Åretes indtægt: 3665 Ingen formue. Elly bor også hjemme, står som fabriksarbejderske, Tidligere års indtægt: 1956, 1808, 1720, 1622 (nyeste til sidst) Åretes indtægt: 1974 Ingen formue. | Jensen, Bertha Ingeborg Margrete (Ingeborg) (I447)
|
| 3177 | Holger Oluf står som sporvognsfunktionær, har 2 børn under 15, Tidligere års indtægt: 5411,5291,3947,3786 (nyeste til sidst) Åretes indtægt: 3665 Ingen formue. Elly bor også hjemme, står som fabriksarbejderske, Tidligere års indtægt: 1956, 1808, 1720, 1622 (nyeste til sidst) Åretes indtægt: 1974 Ingen formue. | Weikop, Elly Viola (I550)
|
| 3178 | Holger Oluf står som sporvognsfunktionær, har 3 børn under 15, Tidligere års indtægt: 5039, 5411,5291,3947(nyete til sidst) Åretes indtægt: 3986 Ingen formue. Elly bor også hjemme, står som fabriksarbejderske, Tidligere års indtægt: 1544, 1956, 1808, 1720 (nyeste til sidst) Åretes indtægt: 1622 Ingen formue. | Weikop, Holger Oluf (I446)
|
| 3179 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2083)
|
| 3180 | hos Amts-Chirurg Weiskopf i Torvegaden | Weiskopf, Johan Georg Henrich (I1758)
|
| 3181 | Hos arkitekt Jensen | Weikop, Agnes Emilie Jensine (I506)
|
| 3182 | Hos Bendtsen | Sørensen, Laura Frederikke (I3018)
|
| 3183 | Hos Bentzen | Hansen, Gunnar (I1215)
|
| 3184 | Hos Bentzen | Hansen, Gunnar (I1215)
|
| 3185 | Hos Bentzen | Hansen, Gunnar (I1215)
|
| 3186 | Hos Berg | Sørensen, Thyra Ingeborg (Ingeborg) (I2744)
|
| 3187 | Hos Brinch | Hansen, Gunnar (I1215)
|
| 3188 | Hos Bøve | Weikop, Holger Oluf (I446)
|
| 3189 | Hos C. Jensen | Weikop, Agnes Emilie Jensine (I506)
|
| 3190 | Hos Christensen | Hansen, Gunnar (I1215)
|
| 3191 | Hos Christensen | Hansen, Gunnar (I1215)
|
| 3192 | Hos Conditor Schrøder | Weikop, Agnes Emilie Jensine (I506)
|
| 3193 | Hos Enkefru Jørgensen | Sørensen, Nelly Jensine (I3019)
|
| 3194 | Hos Gjæstgiver Svendsen | Weikop, Agnes Emilie Jensine (I506)
|
| 3195 | Hos Gymnastiklærer Mølgaard | Weikop, Agnes Emilie Jensine (I506)
|
| 3196 | Hos Hansen | Weikop, Agnes Emilie Jensine (I506)
|
| 3197 | Hos Hansen | Weikop, Agnes Emilie Jensine (I506)
|
| 3198 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I455)
|
| 3199 | Hos Juul | Weikop, Agnes Emilie Jensine (I506)
|
| 3200 | Hos Jørgensen | Weikop, Agnes Emilie Jensine (I506)
|
Dansk
