Match 3,351 til 3,400 fra 5,989
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3351 | I Fjelstrup kirkes regnskabsbog, der begynder i 1564 findes der foran en fortegnelse over kirkens indtægt af jordleje i tidligere tid. Heraf kan det ses, at "Laffrens Twsen tho Felstrop, ein Kerckdener, gift jahrlicht 1 Ortug Gersten, 1 Ortug Hafre"* hvilket beviser, at den Laffrens Tuesen K. T. (= kirketjener eller fæster), der, ifølge jordebogen over kronens gods i Haderslev len fra 1542, skal betale l svin i afgift og ifølge en overskatteliste fra samme aar skal give 4 mark i afgift af den af ham beboede ejendom, endnu i 1564 er fæster af det paagældende toftegods, der hører ind under Fjelstrup kirke. Da Tues efterkommere i midten af 1700-tallet afstod gaarden til andre for at flytte til Dalby, laa gaarden, der dog senere er nedlagt, midt i Fjelstrup by. Paa den anden side af vejen, lige overfor den ret smalle uden tvivl af et stendige omgivet hustoft, laa gaardens tre vange, Gammeltoft, Midttoft og Kobbeltoft, der antagelig, som det dengang var brugeligt, har været indhegnet med risgærder. Da den jord, der hørte ind under et toftegods, ikke blev drevet i fællesskab med de øvrige bønders, var den næsten altid i en langt bedre gødningskraft og kultur, og paa grund af indhegningen havde besidderen langt mindre overlast af rundtstrejfende kreaturer, vildsvin, hjorte og lign. Paa landsbyens overdrev havde toftegodsbesidderen, som nævnt, da ogsaa· græsningsret til en del kvæg, i lighed med de andre bønder, og at denne ret har været af en ikke ringe betydning ses af den godtgørelse ejendommen fik derfor ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Da hver plov var ansat til 4 gylden (= 6 mark) paa overskattelisten og Laffrens Tuesen skulde betale en afgift paa 4 mark, har toftegodset den gang altsaa været paa mindst 213 plov og altsaa en ret stor gaard. Det har altid, overalt i landet, været betragtet som en særdeles begunstiget og derfor attraaværdig stilling at være fæster af en ejendom, der hørte ind under kirken. Det vil ikke mindst have været tilfældet i Fjelstrup, hvor det drejede sig om en forholdsvis stor besiddelse med en tilsyneladende yderst lav fæsteafgift. Dels var toftegodsets jord, som nævnt, altid i en langt bedre kultur end de øvrige bønders, fordi den i lange tider havde været holdt udenfor fællesdriften, dels var denne i sig selv saa frugtbare jord, som følge af sin beliggenhed i gaardbygningernes umiddelbare nærhed, meget lettere at faa gødet og dyrket, hvorfor den saa ogsaa til gengæld kunde give et betydeligt større udbytte end en almindelig under fælles drift værende gaard paa samme størrelse. Der er derfor al mulig grund til at tro, at Laffrens Tuesen ogsaa som bonde maa have staaet godt anskrevet hos de kirkelige myndigheder, der efter reformationen havde overtaget styret af kirkens forskellige ejendomme og som saadan har aflagt tilstrækkelige beviser paa ikke at have været bange for at træffe indgribende forandringer; thi hvis det ikke havde været tilfældet, vilde de ganske sikkert ikke have ladet ham fortsætte driften af en saa værdifuld ejendom, som der sikkert var mange andre, der gerne vilde have overtaget. * l ortug gersten (byg) = 10 skpr. l ortug hafre (havre) = 20 skpr. l læst = 24 ortug (1583). | Tuesen, Peter Hansen (I4980)
|
| 3352 | I Fjelstrup kirkes regnskabsbog, der begynder i 1564 findes der foran en fortegnelse over kirkens indtægt af jordleje i tidligere tid. Heraf kan det ses, at "Laffrens Twsen tho Felstrop, ein Kerckdener, gift jahrlicht 1 Ortug Gersten, 1 Ortug Hafre"* hvilket beviser, at den Laffrens Tuesen K. T. (= kirketjener eller fæster), der, ifølge jordebogen over kronens gods i Haderslev len fra 1542, skal betale l svin i afgift og ifølge en overskatteliste fra samme aar skal give 4 mark i afgift af den af ham beboede ejendom, endnu i 1564 er fæster af det paagældende toftegods, der hører ind under Fjelstrup kirke. Da Tues efterkommere i midten af 1700-tallet afstod gaarden til andre for at flytte til Dalby, laa gaarden, der dog senere er nedlagt, midt i Fjelstrup by. Paa den anden side af vejen, lige overfor den ret smalle uden tvivl af et stendige omgivet hustoft, laa gaardens tre vange, Gammeltoft, Midttoft og Kobbeltoft, der antagelig, som det dengang var brugeligt, har været indhegnet med risgærder. Da den jord, der hørte ind under et toftegods, ikke blev drevet i fællesskab med de øvrige bønders, var den næsten altid i en langt bedre gødningskraft og kultur, og paa grund af indhegningen havde besidderen langt mindre overlast af rundtstrejfende kreaturer, vildsvin, hjorte og lign. Paa landsbyens overdrev havde toftegodsbesidderen, som nævnt, da ogsaa· græsningsret til en del kvæg, i lighed med de andre bønder, og at denne ret har været af en ikke ringe betydning ses af den godtgørelse ejendommen fik derfor ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Da hver plov var ansat til 4 gylden (= 6 mark) paa overskattelisten og Laffrens Tuesen skulde betale en afgift paa 4 mark, har toftegodset den gang altsaa været paa mindst 213 plov og altsaa en ret stor gaard. Det har altid, overalt i landet, været betragtet som en særdeles begunstiget og derfor attraaværdig stilling at være fæster af en ejendom, der hørte ind under kirken. Det vil ikke mindst have været tilfældet i Fjelstrup, hvor det drejede sig om en forholdsvis stor besiddelse med en tilsyneladende yderst lav fæsteafgift. Dels var toftegodsets jord, som nævnt, altid i en langt bedre kultur end de øvrige bønders, fordi den i lange tider havde været holdt udenfor fællesdriften, dels var denne i sig selv saa frugtbare jord, som følge af sin beliggenhed i gaardbygningernes umiddelbare nærhed, meget lettere at faa gødet og dyrket, hvorfor den saa ogsaa til gengæld kunde give et betydeligt større udbytte end en almindelig under fælles drift værende gaard paa samme størrelse. Der er derfor al mulig grund til at tro, at Laffrens Tuesen ogsaa som bonde maa have staaet godt anskrevet hos de kirkelige myndigheder, der efter reformationen havde overtaget styret af kirkens forskellige ejendomme og som saadan har aflagt tilstrækkelige beviser paa ikke at have været bange for at træffe indgribende forandringer; thi hvis det ikke havde været tilfældet, vilde de ganske sikkert ikke have ladet ham fortsætte driften af en saa værdifuld ejendom, som der sikkert var mange andre, der gerne vilde have overtaget. * l ortug gersten (byg) = 10 skpr. l ortug hafre (havre) = 20 skpr. l læst = 24 ortug (1583). | Tuesen, Hans (I4981)
|
| 3353 | I Fjelstrup kirkes regnskabsbog, der begynder i 1564 findes der foran en fortegnelse over kirkens indtægt af jordleje i tidligere tid. Heraf kan det ses, at "Laffrens Twsen tho Felstrop, ein Kerckdener, gift jahrlicht 1 Ortug Gersten, 1 Ortug Hafre"* hvilket beviser, at den Laffrens Tuesen K. T. (= kirketjener eller fæster), der, ifølge jordebogen over kronens gods i Haderslev len fra 1542, skal betale l svin i afgift og ifølge en overskatteliste fra samme aar skal give 4 mark i afgift af den af ham beboede ejendom, endnu i 1564 er fæster af det paagældende toftegods, der hører ind under Fjelstrup kirke. Da Tues efterkommere i midten af 1700-tallet afstod gaarden til andre for at flytte til Dalby, laa gaarden, der dog senere er nedlagt, midt i Fjelstrup by. Paa den anden side af vejen, lige overfor den ret smalle uden tvivl af et stendige omgivet hustoft, laa gaardens tre vange, Gammeltoft, Midttoft og Kobbeltoft, der antagelig, som det dengang var brugeligt, har været indhegnet med risgærder. Da den jord, der hørte ind under et toftegods, ikke blev drevet i fællesskab med de øvrige bønders, var den næsten altid i en langt bedre gødningskraft og kultur, og paa grund af indhegningen havde besidderen langt mindre overlast af rundtstrejfende kreaturer, vildsvin, hjorte og lign. Paa landsbyens overdrev havde toftegodsbesidderen, som nævnt, da ogsaa· græsningsret til en del kvæg, i lighed med de andre bønder, og at denne ret har været af en ikke ringe betydning ses af den godtgørelse ejendommen fik derfor ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Da hver plov var ansat til 4 gylden (= 6 mark) paa overskattelisten og Laffrens Tuesen skulde betale en afgift paa 4 mark, har toftegodset den gang altsaa været paa mindst 213 plov og altsaa en ret stor gaard. Det har altid, overalt i landet, været betragtet som en særdeles begunstiget og derfor attraaværdig stilling at være fæster af en ejendom, der hørte ind under kirken. Det vil ikke mindst have været tilfældet i Fjelstrup, hvor det drejede sig om en forholdsvis stor besiddelse med en tilsyneladende yderst lav fæsteafgift. Dels var toftegodsets jord, som nævnt, altid i en langt bedre kultur end de øvrige bønders, fordi den i lange tider havde været holdt udenfor fællesdriften, dels var denne i sig selv saa frugtbare jord, som følge af sin beliggenhed i gaardbygningernes umiddelbare nærhed, meget lettere at faa gødet og dyrket, hvorfor den saa ogsaa til gengæld kunde give et betydeligt større udbytte end en almindelig under fælles drift værende gaard paa samme størrelse. Der er derfor al mulig grund til at tro, at Laffrens Tuesen ogsaa som bonde maa have staaet godt anskrevet hos de kirkelige myndigheder, der efter reformationen havde overtaget styret af kirkens forskellige ejendomme og som saadan har aflagt tilstrækkelige beviser paa ikke at have været bange for at træffe indgribende forandringer; thi hvis det ikke havde været tilfældet, vilde de ganske sikkert ikke have ladet ham fortsætte driften af en saa værdifuld ejendom, som der sikkert var mange andre, der gerne vilde have overtaget. * l ortug gersten (byg) = 10 skpr. l ortug hafre (havre) = 20 skpr. l læst = 24 ortug (1583). | Tuesen, Tue Laffrensen (I4982)
|
| 3354 | I Fjelstrup kirkes regnskabsbog, der begynder i 1564 findes der foran en fortegnelse over kirkens indtægt af jordleje i tidligere tid. Heraf kan det ses, at "Laffrens Twsen tho Felstrop, ein Kerckdener, gift jahrlicht 1 Ortug Gersten, 1 Ortug Hafre"* hvilket beviser, at den Laffrens Tuesen K. T. (= kirketjener eller fæster), der, ifølge jordebogen over kronens gods i Haderslev len fra 1542, skal betale l svin i afgift og ifølge en overskatteliste fra samme aar skal give 4 mark i afgift af den af ham beboede ejendom, endnu i 1564 er fæster af det paagældende toftegods, der hører ind under Fjelstrup kirke. Da Tues efterkommere i midten af 1700-tallet afstod gaarden til andre for at flytte til Dalby, laa gaarden, der dog senere er nedlagt, midt i Fjelstrup by. Paa den anden side af vejen, lige overfor den ret smalle uden tvivl af et stendige omgivet hustoft, laa gaardens tre vange, Gammeltoft, Midttoft og Kobbeltoft, der antagelig, som det dengang var brugeligt, har været indhegnet med risgærder. Da den jord, der hørte ind under et toftegods, ikke blev drevet i fællesskab med de øvrige bønders, var den næsten altid i en langt bedre gødningskraft og kultur, og paa grund af indhegningen havde besidderen langt mindre overlast af rundtstrejfende kreaturer, vildsvin, hjorte og lign. Paa landsbyens overdrev havde toftegodsbesidderen, som nævnt, da ogsaa· græsningsret til en del kvæg, i lighed med de andre bønder, og at denne ret har været af en ikke ringe betydning ses af den godtgørelse ejendommen fik derfor ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Da hver plov var ansat til 4 gylden (= 6 mark) paa overskattelisten og Laffrens Tuesen skulde betale en afgift paa 4 mark, har toftegodset den gang altsaa været paa mindst 213 plov og altsaa en ret stor gaard. Det har altid, overalt i landet, været betragtet som en særdeles begunstiget og derfor attraaværdig stilling at være fæster af en ejendom, der hørte ind under kirken. Det vil ikke mindst have været tilfældet i Fjelstrup, hvor det drejede sig om en forholdsvis stor besiddelse med en tilsyneladende yderst lav fæsteafgift. Dels var toftegodsets jord, som nævnt, altid i en langt bedre kultur end de øvrige bønders, fordi den i lange tider havde været holdt udenfor fællesdriften, dels var denne i sig selv saa frugtbare jord, som følge af sin beliggenhed i gaardbygningernes umiddelbare nærhed, meget lettere at faa gødet og dyrket, hvorfor den saa ogsaa til gengæld kunde give et betydeligt større udbytte end en almindelig under fælles drift værende gaard paa samme størrelse. Der er derfor al mulig grund til at tro, at Laffrens Tuesen ogsaa som bonde maa have staaet godt anskrevet hos de kirkelige myndigheder, der efter reformationen havde overtaget styret af kirkens forskellige ejendomme og som saadan har aflagt tilstrækkelige beviser paa ikke at have været bange for at træffe indgribende forandringer; thi hvis det ikke havde været tilfældet, vilde de ganske sikkert ikke have ladet ham fortsætte driften af en saa værdifuld ejendom, som der sikkert var mange andre, der gerne vilde have overtaget. * l ortug gersten (byg) = 10 skpr. l ortug hafre (havre) = 20 skpr. l læst = 24 ortug (1583). | Tuesen, Laffrens (I4983)
|
| 3355 | I Fjelstrup kirkes regnskabsbog, der begynder i 1564 findes der foran en fortegnelse over kirkens indtægt af jordleje i tidligere tid. Heraf kan det ses, at "Laffrens Twsen tho Felstrop, ein Kerckdener, gift jahrlicht 1 Ortug Gersten, 1 Ortug Hafre"* hvilket beviser, at den Laffrens Tuesen K. T. (= kirketjener eller fæster), der, ifølge jordebogen over kronens gods i Haderslev len fra 1542, skal betale l svin i afgift og ifølge en overskatteliste fra samme aar skal give 4 mark i afgift af den af ham beboede ejendom, endnu i 1564 er fæster af det paagældende toftegods, der hører ind under Fjelstrup kirke. Da Tues efterkommere i midten af 1700-tallet afstod gaarden til andre for at flytte til Dalby, laa gaarden, der dog senere er nedlagt, midt i Fjelstrup by. Paa den anden side af vejen, lige overfor den ret smalle uden tvivl af et stendige omgivet hustoft, laa gaardens tre vange, Gammeltoft, Midttoft og Kobbeltoft, der antagelig, som det dengang var brugeligt, har været indhegnet med risgærder. Da den jord, der hørte ind under et toftegods, ikke blev drevet i fællesskab med de øvrige bønders, var den næsten altid i en langt bedre gødningskraft og kultur, og paa grund af indhegningen havde besidderen langt mindre overlast af rundtstrejfende kreaturer, vildsvin, hjorte og lign. Paa landsbyens overdrev havde toftegodsbesidderen, som nævnt, da ogsaa· græsningsret til en del kvæg, i lighed med de andre bønder, og at denne ret har været af en ikke ringe betydning ses af den godtgørelse ejendommen fik derfor ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Da hver plov var ansat til 4 gylden (= 6 mark) paa overskattelisten og Laffrens Tuesen skulde betale en afgift paa 4 mark, har toftegodset den gang altsaa været paa mindst 213 plov og altsaa en ret stor gaard. Det har altid, overalt i landet, været betragtet som en særdeles begunstiget og derfor attraaværdig stilling at være fæster af en ejendom, der hørte ind under kirken. Det vil ikke mindst have været tilfældet i Fjelstrup, hvor det drejede sig om en forholdsvis stor besiddelse med en tilsyneladende yderst lav fæsteafgift. Dels var toftegodsets jord, som nævnt, altid i en langt bedre kultur end de øvrige bønders, fordi den i lange tider havde været holdt udenfor fællesdriften, dels var denne i sig selv saa frugtbare jord, som følge af sin beliggenhed i gaardbygningernes umiddelbare nærhed, meget lettere at faa gødet og dyrket, hvorfor den saa ogsaa til gengæld kunde give et betydeligt større udbytte end en almindelig under fælles drift værende gaard paa samme størrelse. Der er derfor al mulig grund til at tro, at Laffrens Tuesen ogsaa som bonde maa have staaet godt anskrevet hos de kirkelige myndigheder, der efter reformationen havde overtaget styret af kirkens forskellige ejendomme og som saadan har aflagt tilstrækkelige beviser paa ikke at have været bange for at træffe indgribende forandringer; thi hvis det ikke havde været tilfældet, vilde de ganske sikkert ikke have ladet ham fortsætte driften af en saa værdifuld ejendom, som der sikkert var mange andre, der gerne vilde have overtaget. * l ortug gersten (byg) = 10 skpr. l ortug hafre (havre) = 20 skpr. l læst = 24 ortug (1583). | Tue (I4984)
|
| 3356 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I490)
|
| 3357 | I folketællingerne for 1787 og 1801 er fundet 4 børn som går igen på begge folketællinger, nemlig Kirsten, Ole, Karen og Zise. Ved begge folketællinger står moderen som Anne født i 1755. Problemet er dog at ved folketællingen i 1787 står Anne som Laursdatter (gift første gng) mens hun i 1801 står som Olsdatter (og gift anden gang). Det er dog vurderet (af Karsten 2020-10-05) at det er den samme Anne. | Olsdatter, Anne (I4935)
|
| 3358 | I forbindelse med at Antoinette bliver adopteret af Carl Ludvig og Anna Nikoline Weikop, så skifter hun navn. Hun får et nyt ekstra fornavn "Carla" (bemærk at adoptivfar hedder Carl) mens efternavnet Petersen udskiftes med Weikop | Petersen, Antoinette Julie Alfrida (I515)
|
| 3359 | I FT 1925 lærling hos købmand Marseen på Seestvej i Andst. I FT 1930 medhjælper med bolig på Fredericiavej i Kolding. | Roest, Georg Hansen (I5042)
|
| 3360 | I FT 1925 og FT 1930 + ved sin død 1931: tjenestekarl hos forældrene i Dollerup, Skanderup sogn. | Roest, Adolf Thomsen (I5041)
|
| 3361 | I FT 1930 var Sørine Kirstine Roest husassistent hos direktør Chr. Hansen, Mazantigade i Kolding Kaj Holst var tjenestekarl hos gårdejer Hans Hansen Bygvraa, Bramdrup Vestermark i Bramdrup sogn ved Kolding. Ved sønnernes fødsel i 1939 og 1943 i Kolding nævnes Kaj Holst som arbejdsmand med bopæl henholdsvis Holbergsvej 3st og Graabrødregade 4 i Kolding. | Roest, Sørine Kirstine (I5043)
|
| 3362 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I6105)
|
| 3363 | I fæsteregistret for 1745 er indskrevet, at "mod en Indfæstning paa l rdl. skal Jens Christophersen feste Hans Olufsens Enkes Toftværing, hvis datter han til Egte haver bekommet". Den datter som Jens Christophersen, der var født i den tæt ved kirkebyen liggende Gammelby i Fjelstrup sogn, blev trolovet med "Torsdagen næst efter 1. Søndag i Advent", dvs. 2. December og gift med Torsdagen 27. Januarii 1746", var den ældste datter, Kiersten, der var blevet hjemmedøbt den 17. november 1716. Foruden toftegodset, som han derefter fik i fæste, ejede han en tid lang ogsaa en anden gaard i Fielstrup by, som han dog den 9. april 1749 solgte til præsten Mathias Meyland, omtrent samtidig med at han overdrog toftegodset til Rasmus Jessen, der i 1750 blev gift med Hans Olufsens anden datter Ingeborg. Med sin hustru og to børn flyttede Jens Christophersen derefter til Dalby, hvor han overtog fæstet af "Dalby Anneksgaard", der laa lige over for "Lindgaard", som den ugifte svoger Oluf Hansen nogle aar i forvejen havde købt. | Hansdatter, Kiersten (I4987)
|
| 3364 | I fæsteregistret for 1745 er indskrevet, at "mod en Indfæstning paa l rdl. skal Jens Christophersen feste Hans Olufsens Enkes Toftværing, hvis datter han til Egte haver bekommet". Den datter som Jens Christophersen, der var født i den tæt ved kirkebyen liggende Gammelby i Fjelstrup sogn, blev trolovet med "Torsdagen næst efter 1. Søndag i Advent", dvs. 2. December og gift med Torsdagen 27. Januarii 1746", var den ældste datter, Kiersten, der var blevet hjemmedøbt den 17. november 1716. Foruden toftegodset, som han derefter fik i fæste, ejede han en tid lang ogsaa en anden gaard i Fielstrup by, som han dog den 9. april 1749 solgte til præsten Mathias Meyland, omtrent samtidig med at han overdrog toftegodset til Rasmus Jessen, der i 1750 blev gift med Hans Olufsens anden datter Ingeborg. Med sin hustru og to børn flyttede Jens Christophersen derefter til Dalby, hvor han overtog fæstet af "Dalby Anneksgaard", der laa lige over for "Lindgaard", som den ugifte svoger Oluf Hansen nogle aar i forvejen havde købt. | Hansdatter, Ingeborg (I4989)
|
| 3365 | I fæsteregistret for 1745 er indskrevet, at "mod en Indfæstning paa l rdl. skal Jens Christophersen feste Hans Olufsens Enkes Toftværing, hvis datter han til Egte haver bekommet". Den datter som Jens Christophersen, der var født i den tæt ved kirkebyen liggende Gammelby i Fjelstrup sogn, blev trolovet med "Torsdagen næst efter 1. Søndag i Advent", dvs. 2. December og gift med Torsdagen 27. Januarii 1746", var den ældste datter, Kiersten, der var blevet hjemmedøbt den 17. november 1716. Foruden toftegodset, som han derefter fik i fæste, ejede han en tid lang ogsaa en anden gaard i Fielstrup by, som han dog den 9. april 1749 solgte til præsten Mathias Meyland, omtrent samtidig med at han overdrog toftegodset til Rasmus Jessen, der i 1750 blev gift med Hans Olufsens anden datter Ingeborg. Med sin hustru og to børn flyttede Jens Christophersen derefter til Dalby, hvor han overtog fæstet af "Dalby Anneksgaard", der laa lige over for "Lindgaard", som den ugifte svoger Oluf Hansen nogle aar i forvejen havde købt. | Christophersen, Jens (I5321)
|
| 3366 | I fæsteregistret for 1745 er indskrevet, at "mod en Indfæstning paa l rdl. skal Jens Christophersen feste Hans Olufsens Enkes Toftværing, hvis datter han til Egte haver bekommet". Den datter som Jens Christophersen, der var født i den tæt ved kirkebyen liggende Gammelby i Fjelstrup sogn, blev trolovet med "Torsdagen næst efter 1. Søndag i Advent", dvs. 2. December og gift med Torsdagen 27. Januarii 1746", var den ældste datter, Kiersten, der var blevet hjemmedøbt den 17. november 1716. Foruden toftegodset, som han derefter fik i fæste, ejede han en tid lang ogsaa en anden gaard i Fielstrup by, som han dog den 9. april 1749 solgte til præsten Mathias Meyland, omtrent samtidig med at han overdrog toftegodset til Rasmus Jessen, der i 1750 blev gift med Hans Olufsens anden datter Ingeborg. Med sin hustru og to børn flyttede Jens Christophersen derefter til Dalby, hvor han overtog fæstet af "Dalby Anneksgaard", der laa lige over for "Lindgaard", som den ugifte svoger Oluf Hansen nogle aar i forvejen havde købt. | Jessen, Rasmus (I5322)
|
| 3367 | I følge 'Soderup Årsskrift 1982' så overtager Peder i 1901 gården Nørresøgård i Soderup (matrikel 3) efter sin far Ole Nielsen. Den 1. marts 1927 dør Peder Olsen ugift. Ifølge Dagbladet den 18. november 1927, så sælger to af Peders søskende (Abelone og Albrect), halvdelen af ejendommen 3bv Hedegaardene til den 3. søskende Niels Olsen. Det gættes at Niels i forvejen har ejet halvdelen af ejendommen. Ifølge 'Soderup Årsskrift 1982' så arver Peders bror Albrecht (1864·1944) gården efter Peders død, men allerede i 1928 sælger Albrect gården. | Olsen, Abelone (I123)
|
| 3368 | I følge 'Soderup Årsskrift 1982' så overtager Peder i 1901 gården Nørresøgård i Soderup (matrikel 3) efter sin far Ole Nielsen. Den 1. marts 1927 dør Peder Olsen ugift. Ifølge Dagbladet den 18. november 1927, så sælger to af Peders søskende (Abelone og Albrect), halvdelen af ejendommen 3bv Hedegaardene til den 3. søskende Niels Olsen. Det gættes at Niels i forvejen har ejet halvdelen af ejendommen. Ifølge 'Soderup Årsskrift 1982' så arver Peders bror Albrecht (1864·1944) gården efter Peders død, men allerede i 1928 sælger Albrect gården. | Olsen, Peder (I338)
|
| 3369 | I følge 'Soderup Årsskrift 1982' så overtager Peder i 1901 gården Nørresøgård i Soderup (matrikel 3) efter sin far Ole Nielsen. Den 1. marts 1927 dør Peder Olsen ugift. Ifølge Dagbladet den 18. november 1927, så sælger to af Peders søskende (Abelone og Albrect), halvdelen af ejendommen 3bv Hedegaardene til den 3. søskende Niels Olsen. Det gættes at Niels i forvejen har ejet halvdelen af ejendommen. Ifølge 'Soderup Årsskrift 1982' så arver Peders bror Albrecht (1864·1944) gården efter Peders død, men allerede i 1928 sælger Albrect gården. Albrect er ugift. | Olsen, Albrecht (I339)
|
| 3370 | I følge 'Soderup Årsskrift 1982' så overtager Peder i 1901 gården Nørresøgård i Soderup (matrikel 3) efter sin far Ole Nielsen. Den 1. marts 1927 dør Peder Olsen ugift. Ifølge Dagbladet den 18. november 1927, så sælger to af Peders søskende (Abelone og Albrect), halvdelen af ejendommen 3bv Hedegaardene til den 3. søskende Niels Olsen. Det gættes at Niels i forvejen har ejet halvdelen af ejendommen. Ifølge 'Soderup Årsskrift 1982' så arver Peders bror Albrecht (1864·1944) gården efter Peders død, men allerede i 1928 sælger Albrect gården. | Olsen, Niels (I340)
|
| 3371 | I følge folketællingen 1787, så er dette Sørens andet ægteskab mens det er Karens første | Familie: Søren Larsen / Karen Nielsdatter (F785)
|
| 3372 | I følge Kgl. Bevilling af 22. juli 1896 adopteret af ?? Søren Peter Jensen og Hustru Jenny Jacobine, f. Jørgensen, paa at Barnet fulde navn bliver: Kristiane Eleonora Jensen. | Jensen, Kristiane Eleonora (I517)
|
| 3373 | I følge kirkebogen er Niels Jul navngivet mere end et år efter hans fødsel. Hans bliver først døbt i en alder af 14 pår (ved konfirmationen?) | Nielsen, Georg Jul (I4840)
|
| 3374 | I henhold til Maenhout notarekontrakt i 1852 (hvad det så end betyder) | Familie: Désiré Ryckaert / Virginie de Vleeschauwer (F1816)
|
| 3375 | I Holbæk Amts Venstreblad 2/10 1953 kan man læse en længere artikel om familien, her kan man bl.a. læse om Maren Smit: ================================================================================================= Ane Cathrine Olsdatter, som døde d. 6. jan. 1819 og efterlod kroen til sin forholdsvis lidt sørgende ægtefælle, Andreas Gabrielsen Schandorph. Dårligt nok var nemlig Ane Olsdatter blev-en kold isin grav, før den næsten 60-aarige Schandorph d. 5. marts 1819 lod sig vie i Uggerløse kirke til den knapt 19-aarige ungmø - Maren Smith fra byens gamle kro. Hvad Schandorph har tænkt sig med dette mærkværdige ægteskab, er let nok at regne ud; thi trods et nominelt rigtig pænt overskud i boet efter Ane Olsdatter sad han i virkeligheden meget stramt idet, og Dyrlund'erne var nok værd at komme i slægt med. Ikke blot var svigerfader Smith en særdeles velhavende og agtet mand; men længere ude sad købmand Christensen i Sorø, den hovedrige Folmer Dyrlund i Køge og mange andre, som i påkommende tilfælde kunne rage hans svedne kastanier af ilden. Betydeligt sværere er det at fatte, hvad den kloge og rettænkende kromand, Søren Jensen Smith i Uggerløse, har ment med at give sin unge datter til pris for en sølle gammel kanut som Schandorph;men måske har han tænkt ad denne vej også at få skomagerkroen ind under sit magtområde. Om Marens tanker behøver vi slet ikke at tale; noget inklinationsparti fra hendes side var det jo ikke; men naturligvis kunne det altid have sin charme at blive herskerinde i en kro, og flot blev hun udstyret med både senge- og dækketøj, chatol og kommode i blankpoleret mahogni, 12 stole af bøgetræ, meget gedigent sølvtøj, porcelæns-urtepotter at sætte i vindueskarmen samt kammerpotte og to fuglebure at anbringe i sovekammeret. Dette med skovens vilde fugte, som blev installerede i sovekammeret, finder man så ofte i de gamle hjem, at vi må nævne hensigten dermed, nemlig den ganske simple, at før man kendte til vækkeure, skulle disse befjerede væsener fungere som sådanne ved at kvidre løs, som de jo også brugte det ude i det fri, når det var tid >at sidde op<. At det imidlertid ikke var det rene Himmerige, den unge Maren var gaaet ind til, fik hun meget snart øjnene op for. Schandorphs økonomi var rådden helt ind til marven. Ved siden af sit krohold havde han i mange aar drevet en gaard under Svenstrup gods, og den gik ikke godt. Heller ikke hjemme passede han at betale, hvad han skyldte, så inden der var gaaet tre år, maatte han melde sig konkurs. Og det var bedrøvelige ting, skifteretten her fik at tumle med: Marens finesølvtøj havde Schandorph pantsat i København, kromand Ole Bendsens børn havde ikke nær faaet den arv, de havde krav paa, brændevinsbrænder Wold i Holbæk havde 1200 rd., vinhandler Schou i København 206 rd. til gode, og Folmer Dyrlund i Køge havde Schandorph slaaet for 1000 rd., mens der var et utal af regninger på kontante lan. Heller ikke sine tjenestefolk havde han betalt; en pige, som var blevet gift i november 1819, skyldte han endnu 50 rd., og en karl fra sidste aar 28 rd. Det. var den rene jammer og elendighed, saa svigerfaderen, Smith i Uggerløse, måtte træde til og tilbyde at overtage konkursboet mod at udløse samtlige privilegerede kreditorer med 3000 rd.; med de andre ville han ikke have noget at gøre. Da Schandorph saa døde midt i hele historien d. 10. juli 1822, og Maren erklærede at ville fortsætte bedriften paa sin afdøde mands fæstebrev, fandt retten, at der var rimelighed i Smiths tilbudog sluttede dermed boet. Nu var Maren altsaa blevet enerådende i skomager kroen -kun 22 aar gammel At det ikke var helt let, siger sig selv; men det gik og foreløbig var Maren ogsaa grundigt vakcineret mod ægteskabets mikrober. Til kroen hørte imidlertid ogsaa en købmandshandel, og lidt over midten af 20'erne lejede hun den ud til en jævnaldrende, ugift mand som hed Frederik Mellerup, og ham blev hun gift med d. 27. okt.1827 i Kirke-Saaby Denne mand tilhørte den store Mellerup slægt, som holdt til i egnen omkring Roskilde og Holbæk. Hans bedstefader. var den mægtige godsforvalter, først paa Benzons dal, siden paa Bidstrupgaard, kammerråd Søren Mellerup (1737-1801), hans fader Immanuel (1768-1847) var møller i Thorslunde, hans ældste broder, Søren Chr. (1797-1860) var ejer af ladegaardsmøllen ved Roskilde og fra ham stammede modellen til Gustav Wieds berømte >Thummelumsen<, antikvitetshandler Otto Mellerup i Roskilde (1871 1932); en datter, Maren Sofie, f. 1838, af ovennævnte Søren Chr. i ladegaardsmøllen blev i 1876 gift med skomagermester Erni August Sørensen paa Jernbanevej i Holbæk. Frederik Mellerups yngre broder, Frants Daniel (1809-89) blev ejer af "Mellerup gaard< i Holbæk, oghans yngste søster Emanuelline, f. 1816, blev moder til kordegn Otto Lund (1848-1923) i Holbæk.Den 30. jan. 1828 fik Frederik Mellerup borgerskab i Holbæk og forlod skomager kroen, som derefter overtoges helt af Marens broder, Niels Dyrlund Smith, der allerede i en aarrække havde boet derude og bestyret den for hende. I Holbæk fik Maren en datter, Inger Johanne Mellerup, som dog døde i 1834, og allerede i 1830 var Frederik Mellerup død. Aaret efter giftede Maren sig for tredie gang, nemlig med den 7 år yngre handelsbetjent Frantz Anthon Barnucka, der var broder til Marens to broders koner, henholdsvis i skomagerkroen og Uggerløse kro. Den 30. april 1832 tog han borgerskab som købmand i Holbæk, hvilken forretning han drev til 1855, da Jens Smith i Uggerløse kro var død, og enken i begyndelsen af dec. 1855 solgte kroen til sin broder Barnucka for 25,000 rd.; handelen indbefattede 58 tdr. land, besætning og avlsredskaber, købmandshandel, 6-8 huse, medens enken beholdt skoven og skovmarken. Faa dage efter solgte Barnucka sin forretning i Holbæk for 11,150 rd. til C. W. D. Horn.Herude i Uggerløse residerede familien Barnucka i godt en halv snes aar med deres datter, Anna Marie, f. 1832 i Holbæk, og Hans Peter (1844-96), en søn af mandens afdøde broder, skomagermester i Holbæk; Joseph Baptista Barnucka. Omkring midten af1860'erne blev Uggerløse kro solgt til Michael Hansen fra Kundby, og Maren f. Smith, gift Schandorph-Mellerup-Barnucka, endte sit begivenhedsrige liv d. 23. febr. 1880 i København,næsten 80 aar gammel, og blev fem dage senere stedet til hvile paa Garnisons kirkegaard, hvor gravlundens højtidsfulde stilhed kun brydes af den samme slags morgenfriske smaafugle, som ogsaa -ak, for mange, mange aar siden -kvidrede for hende ude i skomagerkroens sovekammer hos den aldrende Andreas Gabrielsen Schandorph. | Smith, Maren (I2338)
|
| 3376 | I hovedbog står Ane Marie til 47 år mens kontrabogen siger 40 år | Familie: Peter Truelsen / Ane Marie Petersdatter (F1591)
|
| 3377 | I Kirkebog står der: Enke efter afdøde gårdmand Jørgen Olesen i Binderup. Efterlader 6 børn i ugift stand. Den ældste Ole (Wolle) har sin fars gård i Binderup. Hendes alder 52 år 1 måned 16 dage. (Tak til Aage og Birthe Clausen for transskriptionen) | Nisdatter, Marie Elisabeth (I4823)
|
| 3378 | I kirkebog ved død af Elsas farmor i 1786 står der: Af hendes afdøde søn, Nis Larsen, som var en gårdmand i Agtrup, 2 børn: 1. En datter Elsa, gift med Paul Hansen, en gårdmand i Skibelund. 2. En datter Lisbeth, gift med Jørgen Olufsen, en gårdmand i Binderup. 82 år 8 måneder gammel. Blev begravet i kirken. | Nisdatter, Elsa (I5053)
|
| 3379 | I kirkebog ved død af Elsas farmor i 1786 står der: Af hendes afdøde søn, Nis Larsen, som var en gårdmand i Agtrup, 2 børn: 1. En datter Elsa, gift med Paul Hansen, en gårdmand i Skibelund. 2. En datter Lisbeth, gift med Jørgen Olufsen, en gårdmand i Binderup. 82 år 8 måneder gammel. Blev begravet i kirken. | Hansen, Paul (I5129)
|
| 3380 | I kirkebog ved død af Maria Elisabaths farmor i 1786 står der: Af hendes afdøde søn, Nis Larsen, som var en gårdmand i Agtrup, 2 børn: 1. En datter Elsa, gift med Paul Hansen, en gårdmand i Skibelund. 2. En datter Lisbeth, gift med Jørgen Olufsen, en gårdmand i Binderup. | Nisdatter, Marie Elisabeth (I4823)
|
| 3381 | I kirkebog ved død af Maria Elisabaths farmor i 1786 står der: Af hendes afdøde søn, Nis Larsen, som var en gårdmand i Agtrup, 2 børn: 1. En datter Elsa, gift med Paul Hansen, en gårdmand i Skibelund. 2. En datter Lisbeth, gift med Jørgen Olufsen, en gårdmand i Binderup. | Olufsen, Jørgen (I4824)
|
| 3382 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I32)
|
| 3383 | I kirkebogen står "Uægte". Hun er har fået efternavnet Larsen, så derfor gættes at Lars Larsen er hendes far som de øvrige børn af Pernille Lovise | Larsen, Johanne (I2967)
|
| 3384 | I kirkebogen står der Bodil Øllegaard til fornavn men Bodil er oversrkevet. I bogen "Danske Personnavne" af Rikard Hornby: Øllegaard. 15. årh., Det tyske helgenindenavn Hildegard (12. årh.) er i kalenderen under 29. februar ændret til Øllegaard. Ældre form er formentlig Odelgard/Odilgard: "Die Hüterin der Heimat" Almindeligt pigenavn i de nordlige tysktalende områder (inkl. Slesvig-Holsten) i middelalderen. Andre former: Ohlgart, Oehlgart, Odelgard, Olgard | Pedersdatter, Øllegaard (I4896)
|
| 3385 | I kirkebogen står der: Karen Michaelsen Lind, født Pedersen. Enke efter gårdejer Hans Olufsen Lind, der døde i Andkær 15.7.50, sidste fælles bopæl. Født 16. marts 1881 i Gesten sogn, Ribe amt, datter af gårdejer Peter Bertelsen og hustru Ellen Kirstine Buhl. Alder 86 år. (Tak til Ole H. Damgaard for transskribering) | Pedersen, Karen Michaeline (I6390)
|
| 3386 | I kirkebogen står der: F: Moderen, Gaardejer Johannes Lind og Hustru, Mejersminde ved Kolding, Gaardejer Peder Bertelsen, Refsing ved Vejen. (Tak til Ole H. Damgaard for transskribering) | Lind, Johannes Hansen (I6393)
|
| 3387 | I kirkebogen står der: Gift, forhenværende Gaardejer af Andkær. Født i Gauerslund Sogn, Vejle Amt, den 23. Januar 1878. Søn af Gaardejer Johannes Hansen Lind og Hustru Bodil Marie Brems. Gift med efterlevende Karen Michaeline Pedersen. Sidste fælles Bopæl: Andkær. Alder 72 Aar (Tak til Ole H. Damgaard for transskribering) | Lind, Hans Olufsen (I5006)
|
| 3388 | I kirkebogen står der: Rentier, forhen Gaardejer af Meyersminde, Bramdrup Sogn, nu boende i Villa "Hjemly", Bramdrup Sogn. Født i Dalby Sogn ved Kolding 20/2 1846. Søn af afdøde Forældre Grdjr. Johannes Hansen Lind og Hustru Dorthea Lauritsdatter. Sidste fælles Bopæl med efterlevende Hustru Bodil Marie Brems var Villa "Hjemly", Bramdrup Sogn. Alder 83 Aar (tak til Ole H. Damgaard for transskribering) | Lind, Johannes Hansen (I5003)
|
| 3389 | I kirkebogen står der: Rentrice; Enke efter Gaardmand Gl.. Kongevej 21, Sct. Nicolaj Sogn i Kolding, født i Gauerslund Sogn, Vejlæe Amt 13 November 1852. Datter af afdøde Gaardejer Niels Peter Hansen Brems og ligeledes afdøde Hustru Gjertrud Marie Jensdatter af Gauerslund Sogn. Sidste fælles Bopæl med afdøde Ægtefælle Johannes Hansen Lind var Gl. Kongevej 21 Kolding. Alder 88 Aar (Tak til Ole H. Damgaard for transskribering) | Brems, Bodil Marie Nielsdatter (I5004)
|
| 3390 | I kirkebogen står der: Ungkarl Johannes Hansen Lind af Dalby ved Kolding, 29¼ Aar gl., født der paa Lindgaard 20de Februar 1846, vacc. 28de Juli 1846 af Distrl. Marcussen - og Pige Bodil Marie Nielsd. Brems af Brøndsted, 22 Aar gl., født den 13de November 1852, vacc. den 10de September 1857 af Dr. Christens. Forlovere: Peder Andersen og Niels Peter Brems, Gaardmænd i Brøndsted. (Tak til Ole H. Damgaard for transskribering) | Familie: Johannes Hansen Lind / Bodil Marie Nielsdatter Brems (F1647)
|
| 3391 | I kirkebogen står der: Ungkarl Gaardejer Hans Olufsen Lind af Sellerup, Gaverslund Sogn, Holmans Herred. Født i Bramdrup Sogn, Brusk Herred 23 Januar 1878. Forældre: Gaardejer Johannes Hansen Lind og Hustru Bodil Marie Brems af Mejersminde, Bramdrup Sogn - og Pige Karen Michaeline Pedersen af Revsing, Gesten Sogn, Anst Herred. Født i samme Sogn 26 Marts 1881. Forældre: Gaardejer Peder Bertelsen og Hustru Ellen Kirstine Buhl af Revsing. Forlovere: Gaardejerne Johannes Hansen Lind af Mejersminde og Peder Bertelsen af Revsing. - Viet af Sognepræst Richter af Vejen, til hvem brudens Forældre har løst Sognebaand. (Tak til Ole H. Damgaard for transskribering) | Familie: Hans Olufsen Lind / Karen Michaeline Pedersen (F2218)
|
| 3392 | I kirkebogen står der: Rasmus Poulsen, Handelsmand i Kolding, forh. Gaardmand fra Vesterkjær, Seest Skov, født i Seest 6 Ok-. tober 1815. Faderen var Gaardmand Simon Poulsen i Seest (Seestgaard). Gift. Alder: 63 Aar. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Poulsen, Rasmus Simonsen (I4855)
|
| 3393 | I kirkebogen står der: hjemmedøbt samme dag af Hr. Pastor Leunbach, Kolding, afgaaet ved Døden s. Dag. (Tak til Ole H. Damgaard for transskribering) | Lind, Johannes Hansen (I6389)
|
| 3394 | I Kirkebogen står der: nogle Timer gl. (Tak til Ole H. Damgaard for transskribering) | Lind, Johannes Hansen (I6389)
|
| 3395 | I kirkebogen står hun som enke, indsidderske og fattiglem | Jensdatter, Maren Kirstine (I97)
|
| 3396 | I kirkebogen står: Ugift, tjendende hos Fisker Lars Jørgensen paa Tisvilde Leje, 44 1/2 år | Corneliusen, Bodil Kirstine (I3012)
|
| 3397 | I kirkebogen ved begravelsen står der: Mathias Thomsen Roest, Fhv. Gaardejer St. Andst, Andst Sogn og Herred, Ribe Amt. Født d. 13 December 1878 i Gejsing, Andst Sogn. Gift med Maren Roest f. Johansen, St. Andst. Søn af Smed Adolf Thomsen Roest og Hustru Georgine Kirstine Poulsen, Gejsing. Alder: 65 Aar. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Roest, Mathias Thomsen (I5047)
|
| 3398 | I kirkebogen ved begravelsen står der: Rasmus Thomsen Roest. Gift boelsmand af Store Andst, Andst sogn og herred, Ribe amt, født i Gejsing, Andst sogn 12. marts 1881, søn af smed Adolf Thomsen Roest og hustru Georgine Karoline Poulsen af Gejsing. Efterlevende ægtefælle: Sofie Charlotte Buchwald, sidste fælles bopæl: Store Andst. Alder 67 år. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Roest, Rasmus Thomsen (I5048)
|
| 3399 | I kirkebogen ved begravelsen står der: Sofie Charlotte Lindskov, Født Roest. Husmoder i Vonsild By og Sogn, Nr. Tyrstrup Herred, Vejle Amt, Født i Andst Sogn, Ribe Amt, 8. august 1883; gift med efterlevende forhenværende gårdejer Terkild Andreas Peter Christian Frederik Valdemar Lindskov, Vonsild By og Sogn, Vejle Amt. Datter af smed Adolf Thomsen Roest og hustru Georgine Karoline Poulsen; begge afdøde. Alder 73 år. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Roest, Sofie Charlotte (I5049)
|
| 3400 | I kirkebogen ved død er navnet angivet til "Erik Jensen Søndergård" | Jensen Søndergård, Erik (I1108)
|
Dansk
