Match 351 til 400 fra 5,989
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 351 | Caroline Marie Nielsen. Datter af Arbejdsmand Søren Nielsen og Hustru Inger Kirstine Poulsen. Født i Kolding 16 November 1885. Alder 14 Aar. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Nielsen, Karoline Marie (I5195)
|
| 352 | De Danske i Amerika Der er i de senere aar stadig uro om den danske Præsteskole i Des Moines. Da Pastor Højbjerg for nogle Aar siden nedlagde sit Embede i Stiftsbjergby før at vende tilbage til Amerika og blive Skolens Forstander, nedlagde ogsaa Pastor H. Hansen paa Opfordring af Udvalget for den dansk-amerikanske Mission sit Embede i Aasted og Skærum for at blive Lærer ved Skolen derovre. I Sommer har Pastor Højbjerg og Bestyrelsen afskediget Pastor Hansen fra 1. Oktober, fordi han efter Pastor Højbjergs Mening ikke skal have gjort Fyldest i Foredragssalen. Da Pastor Hansen derefter indskød sin Sag for Aarsmødet, afsagde dette følgende salomoniske Kendelse: "Samfundet beklager Pastor Hansens Afskedigelse, men bestrider ikke Forstanderens og Styrelsens Ret hertil." Formanden i Udvalget for den dansk-amerikanske Mission herhjemme, Pastor H. H. Vestergaard, har udtalt, at "det synes mere end tvivlsomt, om Pastor Hansen er bleven behandlet retfærdigt" | Hansen, Hans (I1211)
|
| 353 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2109)
|
| 354 | Ejerhistorie Valnæsgaard hed tidligere Egensegaard, og gården kendes under dette navn helt tilbage til 1200-tallet, hvor den tilhørte Kronen. I 1766 solgte Kronen ryttergodset på Falster ved en stor auktion. Salget - der skulle skaffe penge i Kronens slunkne kasse - ændrede kulturlandskabet i området markant, og én af de mange herregårde, der blev oprettet i forbindelse med frasalget af ryttergods, var den nuværende Valnæsgaard. Køberen af den nyoprettede herregård, der havde en hovedgårdstakst på 55 tdr. hartkorn og et fæstegods på 641 tdr. hartkorn, var købmanden Hans Bergeshagen Hincheldey. Hincheldey overdrog i 1795 gården til sønnen Edvard Hincheldey og ændrede i samme forbindelse gårdens navn til Valnæsgaard. Edvard Hincheldey, der som faren var købmand, solgte i sin tid som ejer store dele af fæstegårdene tilbage til Kronen. I 1806 satte Edvard Hincheldey selve herregården på auktion, hvor den blev købt af Frantz Thestrup, der i en årrække ejede gården sammen med sin bror, Peter Thestrup. Brødrene Thestrup satte gården på auktion i 1835, hvorefter Valnæsgaards nye ejer blev Heinrich Hansen. Heinrich Hansen var en af foregangsmændene inden for landbruget på Falster, idet han igangsatte store inddæmningsprojekter for at udvide gårdens jordtilliggender. Ved Heinrich Hansens død overtog enken Valnæsgaard, som hun i 1886 overdrog til C. V. Granjean Hansen. Han solgte i 1899 solgte gården videre til købmanden Alexander Andersen, og salget blev startskuddet til en periode, hvor gården hyppigt blev handlet. En overgang var gården bl.a. ejet af greve Christopher Adam Valdemar Knuth. I 1932 blev Valnæsgaard købt af Th. Fleron Dahl, hvis far, Christian S. Dahl, overtog gården bare to år senere. Christian S. Dahl overdrog i 1947 Valnæsgaard til et aktieselskab under godsejer Th. Fleron Dahls ledelse. Gården ejes endnu i 2021 af selskabet Valnæsgård A/S. Litteratur Hassøe, Arthur G.: : Danske Slotte og Herregaarde, Ny Samling. København 1944-1946. Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980. Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014. Trap, J.P.: Danmark. København 1955. | Hansen, Henrik Frederik Ferdinand (I6643)
|
| 355 | Ejerhistorie Valnæsgaard hed tidligere Egensegaard, og gården kendes under dette navn helt tilbage til 1200-tallet, hvor den tilhørte Kronen. I 1766 solgte Kronen ryttergodset på Falster ved en stor auktion. Salget - der skulle skaffe penge i Kronens slunkne kasse - ændrede kulturlandskabet i området markant, og én af de mange herregårde, der blev oprettet i forbindelse med frasalget af ryttergods, var den nuværende Valnæsgaard. Køberen af den nyoprettede herregård, der havde en hovedgårdstakst på 55 tdr. hartkorn og et fæstegods på 641 tdr. hartkorn, var købmanden Hans Bergeshagen Hincheldey. Hincheldey overdrog i 1795 gården til sønnen Edvard Hincheldey og ændrede i samme forbindelse gårdens navn til Valnæsgaard. Edvard Hincheldey, der som faren var købmand, solgte i sin tid som ejer store dele af fæstegårdene tilbage til Kronen. I 1806 satte Edvard Hincheldey selve herregården på auktion, hvor den blev købt af Frantz Thestrup, der i en årrække ejede gården sammen med sin bror, Peter Thestrup. Brødrene Thestrup satte gården på auktion i 1835, hvorefter Valnæsgaards nye ejer blev Heinrich Hansen. Heinrich Hansen var en af foregangsmændene inden for landbruget på Falster, idet han igangsatte store inddæmningsprojekter for at udvide gårdens jordtilliggender. Ved Heinrich Hansens død overtog enken Valnæsgaard, som hun i 1886 overdrog til C. V. Granjean Hansen. Han solgte i 1899 solgte gården videre til købmanden Alexander Andersen, og salget blev startskuddet til en periode, hvor gården hyppigt blev handlet. En overgang var gården bl.a. ejet af greve Christopher Adam Valdemar Knuth. I 1932 blev Valnæsgaard købt af Th. Fleron Dahl, hvis far, Christian S. Dahl, overtog gården bare to år senere. Christian S. Dahl overdrog i 1947 Valnæsgaard til et aktieselskab under godsejer Th. Fleron Dahls ledelse. Gården ejes endnu i 2021 af selskabet Valnæsgård A/S. Litteratur Hassøe, Arthur G.: : Danske Slotte og Herregaarde, Ny Samling. København 1944-1946. Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980. Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014. Trap, J.P.: Danmark. København 1955. | Beckwith-Lohmeyer, Amalie Charlotte Sofie (I6644)
|
| 356 | Ejerhistorie Valnæsgaard hed tidligere Egensegaard, og gården kendes under dette navn helt tilbage til 1200-tallet, hvor den tilhørte Kronen. I 1766 solgte Kronen ryttergodset på Falster ved en stor auktion. Salget - der skulle skaffe penge i Kronens slunkne kasse - ændrede kulturlandskabet i området markant, og én af de mange herregårde, der blev oprettet i forbindelse med frasalget af ryttergods, var den nuværende Valnæsgaard. Køberen af den nyoprettede herregård, der havde en hovedgårdstakst på 55 tdr. hartkorn og et fæstegods på 641 tdr. hartkorn, var købmanden Hans Bergeshagen Hincheldey. Hincheldey overdrog i 1795 gården til sønnen Edvard Hincheldey og ændrede i samme forbindelse gårdens navn til Valnæsgaard. Edvard Hincheldey, der som faren var købmand, solgte i sin tid som ejer store dele af fæstegårdene tilbage til Kronen. I 1806 satte Edvard Hincheldey selve herregården på auktion, hvor den blev købt af Frantz Thestrup, der i en årrække ejede gården sammen med sin bror, Peter Thestrup. Brødrene Thestrup satte gården på auktion i 1835, hvorefter Valnæsgaards nye ejer blev Heinrich Hansen. Heinrich Hansen var en af foregangsmændene inden for landbruget på Falster, idet han igangsatte store inddæmningsprojekter for at udvide gårdens jordtilliggender. Ved Heinrich Hansens død overtog enken Valnæsgaard, som hun i 1886 overdrog til C. V. Granjean Hansen. Han solgte i 1899 solgte gården videre til købmanden Alexander Andersen, og salget blev startskuddet til en periode, hvor gården hyppigt blev handlet. En overgang var gården bl.a. ejet af greve Christopher Adam Valdemar Knuth. I 1932 blev Valnæsgaard købt af Th. Fleron Dahl, hvis far, Christian S. Dahl, overtog gården bare to år senere. Christian S. Dahl overdrog i 1947 Valnæsgaard til et aktieselskab under godsejer Th. Fleron Dahls ledelse. Gården ejes endnu i 2021 af selskabet Valnæsgård A/S. Litteratur Hassøe, Arthur G.: : Danske Slotte og Herregaarde, Ny Samling. København 1944-1946. Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980. Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014. Trap, J.P.: Danmark. København 1955. | Riper, Frederikke Christiane (I6704)
|
| 357 | Ejerhistorie Valnæsgaard hed tidligere Egensegaard, og gården kendes under dette navn helt tilbage til 1200-tallet, hvor den tilhørte Kronen. I 1766 solgte Kronen ryttergodset på Falster ved en stor auktion. Salget - der skulle skaffe penge i Kronens slunkne kasse - ændrede kulturlandskabet i området markant, og én af de mange herregårde, der blev oprettet i forbindelse med frasalget af ryttergods, var den nuværende Valnæsgaard. Køberen af den nyoprettede herregård, der havde en hovedgårdstakst på 55 tdr. hartkorn og et fæstegods på 641 tdr. hartkorn, var købmanden Hans Bergeshagen Hincheldey. Hincheldey overdrog i 1795 gården til sønnen Edvard Hincheldey og ændrede i samme forbindelse gårdens navn til Valnæsgaard. Edvard Hincheldey, der som faren var købmand, solgte i sin tid som ejer store dele af fæstegårdene tilbage til Kronen. I 1806 satte Edvard Hincheldey selve herregården på auktion, hvor den blev købt af Frantz Thestrup, der i en årrække ejede gården sammen med sin bror, Peter Thestrup. Brødrene Thestrup satte gården på auktion i 1835, hvorefter Valnæsgaards nye ejer blev Heinrich Hansen. Heinrich Hansen var en af foregangsmændene inden for landbruget på Falster, idet han igangsatte store inddæmningsprojekter for at udvide gårdens jordtilliggender. Ved Heinrich Hansens død overtog enken Valnæsgaard, som hun i 1886 overdrog til C. V. Granjean Hansen. Han solgte i 1899 solgte gården videre til købmanden Alexander Andersen, og salget blev startskuddet til en periode, hvor gården hyppigt blev handlet. En overgang var gården bl.a. ejet af greve Christopher Adam Valdemar Knuth. I 1932 blev Valnæsgaard købt af Th. Fleron Dahl, hvis far, Christian S. Dahl, overtog gården bare to år senere. Christian S. Dahl overdrog i 1947 Valnæsgaard til et aktieselskab under godsejer Th. Fleron Dahls ledelse. Gården ejes endnu i 2021 af selskabet Valnæsgård A/S. Litteratur Hassøe, Arthur G.: : Danske Slotte og Herregaarde, Ny Samling. København 1944-1946. Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980. Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014. Trap, J.P.: Danmark. København 1955. | Hansen, Heinrich (I6705)
|
| 358 | Elisabeth Peders, en Enke og Aftægtskone af Simmersted, hvis Forældre havde været: Peder Nissen Börlöse og Ellen Peders i Flauth, Oesbye Sogn. Hun havde været givt med Ungkarl Peder Nissen af Flauth og efterlader sig 3de Børn, een Søn og 2de Döttre. Hun oplevede den höye Alder 94 Aar 4 Maaneder og 6 Dage (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Pedersdatter, Elisabeth (I4962)
|
| 359 | Følgende er modtaget fra Ole H. Damgaard Peder Nissens slægt kan via Ewald Boldich, som i 1600-tallet var herredsfoged i Starup, og dennes farfar Hieronymus Boldich, i 1500-tallet borgmester i Haderslev, føres tilbage til Gunge-slægten i Øsby i 1400-tallet. Peder Nissen var fra ca. 1751 forpagter af den kongelige forpagtergård Vargaarde i Hejls sogn, indtil han omkring 1770 blev forpagter på en anden kongelig forpagtergård, Straarup i Dalby sogn nær Kolding. Peder Nissen døde den 8. maj 1784 i Dalby, 63 år gammel. Hans hustru Elisabeth Peders-datter tog senere ophold hos en datter og svigersøn i Simmersted i Maugstrup sogn, hvor hun døde den 9.februar 1823 i en alder af 94 år. Peder Nissen og hans hustru fik i deres ægteskab 8 børn, der alle er født på Vargaarde i Hejls: 1. Ellen Pedersdatter (1752-1821), blev gift 3 gange i Hejls og blev enke 3 gange. Hun var først gift med Poul Hansen, derefter med Nis Iversen (Krag) og tredje gang med Peder Iversen. Blandt efterkommerne fra både 2. og 3. ægteskab er min farmor, Nikoline Marie Elisabeth Krag (1875-1956). 2. Nis Pedersen Straarup (1755-1817), blev gift 2 gange i Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Første gang med Maren Jørgensdatter og derefter med Eva Pedersdatter. 3. Maria Christina Pedersdatter (1757-1805) blev gift 2 gange i Dalby. Første gang med Hans Olufsen Senior og derefter med Nis Olufsen. Blandt efterkommerne af første ægteskab er min farfar, Peter Johan Lauritsen Damgaard (1867-1910). 4. Peder Pedersen Nissen (1761-1836) blev gift med Maren Jepsdatter fra Dalby. 5. Helena Pedersdatter (1763-1844), blev gift med Hans Olufsen Junior i Dalby (Lind-slægten) 6. Dødfødt datter (1766) 7. Anna Elisabeth Pedersdatter (1767-1847), blev gift med Nis Marcussen Kock i Maugstrup. 8. Maria Catharina Pedersdatter (1770-1796), blev gift med Anders Nielsen Kiær i Dollerup i Skanderup. | Pedersdatter, Elisabeth (I4962)
|
| 360 | Følgende er modtaget fra Ole H. Damgaard Peder Nissens slægt kan via Ewald Boldich, som i 1600-tallet var herredsfoged i Starup, og dennes farfar Hieronymus Boldich, i 1500-tallet borgmester i Haderslev, føres tilbage til Gunge-slægten i Øsby i 1400-tallet. Peder Nissen var fra ca. 1751 forpagter af den kongelige forpagtergård Vargaarde i Hejls sogn, indtil han omkring 1770 blev forpagter på en anden kongelig forpagtergård, Straarup i Dalby sogn nær Kolding. Peder Nissen døde den 8. maj 1784 i Dalby, 63 år gammel. Hans hustru Elisabeth Peders-datter tog senere ophold hos en datter og svigersøn i Simmersted i Maugstrup sogn, hvor hun døde den 9.februar 1823 i en alder af 94 år. Peder Nissen og hans hustru fik i deres ægteskab 8 børn, der alle er født på Vargaarde i Hejls: 1. Ellen Pedersdatter (1752-1821), blev gift 3 gange i Hejls og blev enke 3 gange. Hun var først gift med Poul Hansen, derefter med Nis Iversen (Krag) og tredje gang med Peder Iversen. Blandt efterkommerne fra både 2. og 3. ægteskab er min farmor, Nikoline Marie Elisabeth Krag (1875-1956). 2. Nis Pedersen Straarup (1755-1817), blev gift 2 gange i Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Første gang med Maren Jørgensdatter og derefter med Eva Pedersdatter. 3. Maria Christina Pedersdatter (1757-1805) blev gift 2 gange i Dalby. Første gang med Hans Olufsen Senior og derefter med Nis Olufsen. Blandt efterkommerne af første ægteskab er min farfar, Peter Johan Lauritsen Damgaard (1867-1910). 4. Peder Pedersen Nissen (1761-1836) blev gift med Maren Jepsdatter fra Dalby. 5. Helena Pedersdatter (1763-1844), blev gift med Hans Olufsen Junior i Dalby (Lind-slægten) 6. Dødfødt datter (1766) 7. Anna Elisabeth Pedersdatter (1767-1847), blev gift med Nis Marcussen Kock i Maugstrup. 8. Maria Catharina Pedersdatter (1770-1796), blev gift med Anders Nielsen Kiær i Dollerup i Skanderup. | Nissen, Peder (I4963)
|
| 361 | Hans Jepsen Ellegaard. Rentier, forhenværende gårdejer, Gøhlmannsvej 116, Kolding, født i Aller Sogn, Haderslev amt 1885, den 15. januar, søn af afdøde landboelsmand Nis Lauesen Ellegaard og li-geledes afdøde hustru Marine Jeppesdatter Schmidt af Anslet, Aller sogn, Haderslev amt. Sidste fælles bopæl med efterlevende ægtefælle Karoline Georgine Roest var Stubdrup, Harte sogn, Vejle amt. alder 79 år. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Ellegaard, Hans Jepsen (I6148)
|
| 362 | Hansine Hansen, født Roest. Husmoder, folkepensionist, gift med forhenværende husmand. Bopæl: Grønnegade 4, Vamdrup by og sogn, Andst herred, Ribe amt. - Født i Andst sogn, Ribe amt, den 7. februar 1888. Datter af smed Adolph Thomsen Roest og hustru Georgine Karoline Poulsen. Efterlevende ægtefælle: Fhv. husmand Jacob Hansen (hvilehjemmet "Elim", Vamdrup). Sidste fælles bopæl: Grønnegade 4, Vamdrup. Alder 76 år. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Roest, Hansine (I5051)
|
| 363 | I Amerikas Hjerte Brev til Vendsyssel Tidende fra Pastor H. Hansen (tidl. Aasted) Des Moines, Iowa, April 1914. Da jeg for godt og vel et halvt Aar siden rejste hjemme fra, lovede jeg adskillige af mine Venner i Vendsyssel, at jeg snart skulde meddele dem lidt af mine Indtryk her ovre fra. Det har jo ladet vente noget paa sig. Grunden var dels den stærke Optagethed af Arbejdet, som fulgte af at blive sat ind i en ny og temmelig stor Virksomhed, dels ogsaa det, at jeg maatte summe mig lidt paa alt det nye og lade Indtrykkene faa Tid til at afklare sig lidt. Nu vil jeg da prøve at gengive lidt af mine egne personlige Indtryk fra denne lille Plet af Amerika, hvor jeg kan anstille mine Iagttagelser, og saa bede mine Læsere om ikke at tage det for andet eller mere. Det vilde nemlig være ganske naragtigt at give sig til at skrive om Amerika som Helhed, fordi man har set et Stykke af Staten Iowa; omtrent som hvis et Menneske her ovre fra gjorde en Rejse til Tyskland og saa paa Grundlag af nogle Indtryk fra en Egn og en By der skrev om Europa. Amerika er ikke saadan en Helhed som f.eks. et af Europas gamle Lande. Her er store Forskelligheder inden for de forskellige Zoner af Landet; her er jo de mange Stater, som har hver sine Love om mangfoldige Forhold; her er en højst Forskellig Blanding af Folkeelementer i de forskellige Egne; der er forskel paa LivSkaar og Omgangstone, og der er jo endelig forskel paa selve Naturen og Klimaet, naturligvis - i så stort et Land, og stort er det. Vi befinder os her omtrent lige midt i de Forenede Stater. Det egentlige Midtpunkt regnes at ligge nede midt i Kansas, bare en halvfjerdsindstyve danske Mil sydvest for os; jeg regnede ud for nylig en Aften, da den Sag kom paa Tale, at til nærmeste Kyst af Havet, som er et Punkt i det inderste af den meksikanske Havbugt, har vi i lige Linie nøjagtigt saa langt som fra Stagen til Florens; det lader sig altsaa ikke godt gøre at komme ud og faa Saltvandsbad eller soppe i Stranden ret tit om Sommeren. Hvad angaar Naturen her paa disse Egne, saa er det jo gammelt Prærieland alt sammen. For 70 Aar siden henlaa dette Land endnu væsentlig urørt som en mægtig, bølgende Slette, om Sommeren dækket af et tæt Lag af højt Græs, isprængt med Buskads, særlig af Egepurrer; det har sikkert været storladent, dette uhyre Hav af Bakker og Dale, enten det saa laa i Forsommeren, frodigt lysegrønt, eller i den senere Sommer, graabrunt, svedet af solen, eller ved Vintertide, flintende hvidt af Sneen, der næsten altid laa tykt over Landet en stor Del af Aaret. Men uhyre ensformigt har det været og er fremdeles. Man kan rejse langt her i Midtstaterne uden at finde nogen Afveksling i Naturens Former. Det slog mig, da jeg i Vinter rejste til West Denmark oppe i Wisconsin, at der paa den Tur - paa 100 danske Mil - ikke fandtes saa megen Afveksling som paa Farten gennem et af Østvendsyssels Sogne. Naa, Vinteren er naturligvis ogsaa en daarlig Aarstid til Natur iagttagelser, og ganske særlig Vinteren her paa disse Egne. Den er med et Ord kedsommelig, ensformig, hundekold, men en hel Del lysere end der hjemme, men alt saa underligt, uddødt. Det eneste Indtryk af noget levende midt i al denne døde Stilhed, som jeg erindrer, har jeg fra en lille Prædikerejse ud til Cedar Rapids, en By en Snes Mil østpaa. Det var i den tidlige graa Morgendæmring, at vi kom forbi en Krumning paa en lille Flod. Den var islagt og dækket med et tyndt Lag Sne undtagen i Midten, hvor der gik en sort Stribe af Vand. Ude paa Isen, ved den sydlige Rand af den sorte Vaage, stod en Mand med en Bøsse, færdig til Anslag, skarpt stirrende ind i et højt Buskads ved Flodbredden. Da jeg om Aftenen, atter i den graa Dæmring, kørte tilbage, stod der igen en Mand, maaske den samme, rigtignok paa den anden Side af den mørke Strøm, men dog saa nær ved samme Sted, hvor han om Morgenen havde staaet, som paa nogen Maade muligt, hvis han ikke skulde falde i Vandet; han stod i samme Stilling, stirrende paa samme Sted i samme BuskadS. Han ventede øjensynligt paa, at noget levende skulde røre sig. Nu ved jeg jo ikke, om det var samme Mand, jeg saa begge Gange; men i min Erindring er de to Indtryk i hvert Fald smeltede sammen til en Helhed, et Billede af den taalmodige Forventning om at se det levende røre sig. Og det blev alt, hvad jeg fik at se af egentligt Naturliv i Vinteren. Og saa hele den lange Tid, vi der hjemme i Danmark kalder det tidlige Foraar, hvor vi i Brevene hjemme fra læste om, at nu havde Vintergækken vist sig, nu blomstrede Eranthis og Violer, nu fløjtede Stæren, og Viben peb i Moserne og Engene - ikke at tale om Lærken, det betragter man jo hjemme som en Selvfølge, at den er der, saa snart Kyndelmisse er vel overstaaet og Almanaken tilsteder, at den tager sat paa sin Sang. Ikte saadan her; her er ingen Sanglærke, ingen Stær, ingen Solsort, og, saa vidt jeg ved, heller ingen Vibe. Dog, her er nogle rigtig kønne Fugle; en blaagraa Fugl, næsten af Størrelse som en Skade, ses tit i Haverne her. Flere smaa og halvstore Fugle af Spætternes Famile forekommer, og en smuk Drosselfugl, mørkegraabrun paa Ryggen og med livlig rødt Bryst, er meget almindelig; den synger ogsaa noget - i hvert Fald kalder Amerikanerne det saadan; men det er rigtignok en yderst tarvelig Erstatning for dansk Drossel- eller Solsorte kvidder. Nu - lige ved 1. Maj - er her jo blevet mere livligt; Græsset er grønt, Buskene blomstrer, og Kirsebær og Blommetræer staar i fuldt Flor, nu er her smukt baade ud over Landet og langs de brede Gader, hvor Husene overalt er omgivne af Græs planter og fritstaaende Træer, og ud over Landet, hvor Foraarsaaningen nu er til Ende, og hvor Græsmarkerne staar saftigt grønne, isprængte umaadelige Mængder af "Fandens Mælkebøtter", der naturligvis gør et særdeles hjemligt Indtryk paa os Danske. Da jeg nu har givet en ligefrem tør og geografisk Skildring af Omgivelserne, saa lad mig hellere gøre mig færdig med det tørreste og tage Klimaet med; det var temmelig tørt den lange Vinter igennem, vi havde meget lidt sne; Folk fortalte stadig, at det skulde nok komme; man plejer altid at have alentykt med Sne i nogen Tid; hver Gang Himlen blev mørk og overtrukket, saa tænkte vi: nu kommer det ; et Par Gange havde vi ogsaa voldsom Snestorm og Kulde ; men det blev aldrig liggende ret længe Da jeg i Julen var i Wisconsin, havde man heller ikke der nogen Sne, og det var første Gang i 30 Aar, at Folk der paa Stedet var kommet til Kirke i Julen i anden Befordring end Kaner; det var altsaa noget usædvanligt, og vi blev ved at vente paa Sneen, men forgæves. Nu har vi dog opgivet at vente og haaber, at den vil udeblive til næste Vinter, skønt det ikke er umuligt eller uhørt at faa en Snestorm, naar Frugttræerne staar i Blomst. Kort efter vor Ankomst hertil i Oktober fik vi os en lille klimatisk Overraskelse. Det var en Dag lidt over Middag. Vejret var meget fint og varmt - henved 30 C. - men paa en Gang mørknedes det brat, jeg saa flere af Naboerne faa travlt med at faa alle bevægelige Sager ind i Husene og skuttede deraf, at dette maatte være hensigtsmæssigt. Jeg fandt i Skyndingen ikke andet af den Slags end lille Helga, som sad paa Verandaen med sit Legetøj. Jeg fik i en Fart hende og hendes Sager ind ad Døren, trods stærk Protest fra hende, som ikke opfattede det hensigtsmæSsige i Flytningen eller det begrundede i Hastværket. Et Øjeblik efter var vi alle samlede i Dagligstuen i Forventning om, hvad det skulde blive til; det blev næsten helt nattemørkt, og paa en Gang lød der et forfærdeligt Rabalder, det var Hagl - dobbelt saa store som de største, jeg nogensinde har set i Danmark - og de brasede løs paa Ruderne og paa Væggene, der jo ogsaa er af Brædder, saa det kan nok være, det buldrede. Der gik vel 3 Minutter, at det saadan rasede og bragede, saa var det forbi; men under Bygen og Mørket var Temperaturen gaaet næsten ned til Frost; 5 Minutter efter dens Ophør var Vejret straalende fint igen, og to Timer efter var Haglene forsvundne, Græsset tørt og Vejret lige saa varmt som før. Vi troede naturligvis, det var en Cyclon, der kom ; heldigvis blev vi da forskaanede for den denne Gang. Her har vi ingen Stormkælder, og det er vist ikke almindeligt her i Des Moines; men ude paa Landet har de den mange Steder. Jeg var nylig nede i saadan en hos en Farmer; det var et lille, meget fast, stensat og hvælvet Rum, der vel kunde give Plads for en halv Snes Mennesker, og hvortil en Dør førte ind fra den større Kælder, som var under hele Huset; dens Gulv laa et Par Trin lavere end Kældergulvet udenfor, og dens Mure var en Alen tykke. Ovenover Sten hvælvingen laa et Lag Jord paa godt en Alens Tykkelse. og gennem dette førte en lille stensat Gang ned til et Vindue i Hvælvingen; det var til at komme ud igennem, naar Stormen havde væltet Huset ovenover; for, som Manden rigtigt bemærkede, det kunde jo ikke nytte noget at blive reddet fra Stormen, hvis man saa blev kvalt nede i det Hul. | Hansen, Hans (I1211)
|
| 364 | Inger Kirstine Nielsen f. Poulsen. Enke efter Arbejdsmand Søren Nielsen i Kolding. Født i Seest 19 Decbr. 1855. Datter af afd. Gaardmand Søren Poulsen. Alder 59 Aar. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Paulsen, Inger Kirstine (I4851)
|
| 365 | Kirken i Kvissel Som bekendt blev der i Fjor ved denne Tid gjort et stort Arbejde i Kvissel for at faa en Kirke i Byen, og man naaede ogsaa et stort Stykke frem. Beboerne tegnede sig for et Bidrag paa 5000 Kr. Gaardejer Chr. Nielsen, Storgaard, skænkede en smukt beliggende Byggegrund paa den høje Bakke ved kommuneskolen. Saavel Distriktslæge som Provst og Arkitekt fandt Grunden udmærket til Kirke og Kirkegaard. Arkitekt Charles Jensen udførte Tegning til Kirken, der bliver omtrent som Kirken i Skørping, hvis Billede nys har været gengivet i Bladene. Den daværende Sognepræst i Aasted-Skærum, den til Amerika bortrejste Pastor H. Hansen, gjorde et stort Arbejde som Formand for Kirkekomiteen og Sagen fremmedes i hans Tid saa vidt, at den kunde indsendes som fuldt ud i Orden til Ministeriet med Andragende om Tilskud paa finansloven. Andragendet ligger nu i Ministeriet, og Kvissel haaber at se Virkninger heraf paa næste Finanslovsforslag. Siden Sagens Indsendelse er jo imidlertid sket dette, at Pastor Hansen, som med Glæde havde erklæret sig villig til at betjene Kirken, er bortrejst. Hans Plads som Kirkekomitens formand er overtaget af Sognefoged Jacobsen, Kvissel, og i hans Embede virker nu den nye Præst, Pastor Bremer. I Onsdags holdt Kirkekomiteen Møde, hvortil Pastor Bremer var indbudt for at man kunde erfare hans Stilling til Kirkesagen Til Komitens og sikkert Beboernes Glæde erfarede man, som det var at forudse, at Pastor Bremer fuldt ud vil stille sig ligesaa velvillig overfor Sagen, som Pastor Hansen, ja den nye Præst vil endog ligesom den forrige tage del i det videre Arbejde for Kirkesagen i Kvissel, hvorfor Pastor Bremer tiltraadte Kirkekomiteen. Da alt Sagen vedrorende altsaa er i Orden her paa Stedet, og da Bidragene til Kirken indgaar ganske regelmæssigt og indsattes i Sparekassen, saa sætter man som sagt nu Haabet til at næste Finanslovsforslag vil udfylde, hvad der endnu mangler i Sagens Gennemførelse. | Hansen, Hans (I1211)
|
| 366 | Maren Roest f. Johansen. Enke efter husmand af Store Andst, Andst sogn og herred, Rine amt, født i Andst sogn 30. marts 1879, datter af indsidder Carl Peter Johansen og hustru Ane Cathrine f. Madsen. Afdøde ægtefælle: Mathias Thomsen Roest, død i Andst sogn 16. november 1944, sidste fælles bopæl: Store Andst. Alder 82 år. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Johansen, Maren (I6115)
|
| 367 | Ole Damgaard, 2016 (via Aage og Birthe CLausen): Ellen Elisabeth var ved FT1835 tjenestepige på Kongstedgård i Hejls og blev altså 7 år senere gift med den ene af sønnerne, Peter Iversen Krag. | Juul, Ellin Elisabeth Petersdatter (I5027)
|
| 368 | Ole H. Damgaard: Maria Christina Pedersdatter (1757-1805) blev gift 2 gange i Dalby. Første gang med Hans Olufsen Senior og derefter med Nis Olufsen. Blandt efterkommerne af første ægteskab er min farfar, Peter Johan Lauritsen Damgaard (1867-1910). | Pedersdatter, Maria Christina (I5016)
|
| 369 | Ole H. Damgaard: Nis Pedersen Straarup (1755-1817), blev gift 2 gange i Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Første gang med Maren Jørgensdatter og derefter med Eva Pedersdatter. | Straarup, Nis Pedersen (I5015)
|
| 370 | Pastor H. Hansen tiltrådte Søndag den 24de ds. sit nye Embede som Sognepræst for Aasted-Skærum Menigheder. Da Provst Dresler var forhindret i at være til Stede, oplæste den nye Sognepræst fra Kordøren selv Kaldsbrevet og Kollatioen. Den store rummelige Kirke var stuvende fuld af Menighedens Medlemmer, da Pastor Hansen holdt sin Tiltrædelsesprædiker. Ud fra Dagen Evangelium talte han varmt og inderligt, og det er sikkert at hans hjærtevindende, alvorlige g dybe Ord gik tilhørerne til Hjærtet. Med mange hjærtelige Tak siger vi den forflyttede Præst Pastor Svejstrup, vort Farvel med Ønsket om Velsignelsen for ham og hans Gærning i det nye embede. Ligeledes bydes den nye Præst hjærtelig VElkommen også med Ønsket om en velsignet Gærning iblandt os. | Hansen, Hans (I1211)
|
| 371 | Samlet af Aage og Birthe Clausen: Opslag 17 født. Gårdmand på Toftegård i Grønninghoved, Vejstrup Sogn. (Kurkmarkvej 6). Opslag 287 død. Fhv. gårdejer i Grønninghoved. Født i Hejls, søn af gårdejer Peder Iversen Krag og hustru Marie Elisabeth Juul (Ellen Elisabeth, dokumenteret). Hans hustru Karen Michelsdatter, f. Damgaard, døde i 1878. Ole Damgaard, 2016: Peter Petersen Krag overtog 1871 Toftegaard i Grønninghoved efter faderen. Gården overgik 1903 til sønnen Peter Iversen Krag. Diverse folketællinger og kirkebøger samlet af Aage og Birthe Clausen • FT-1845, 01.02.1845, Grønninghoved, Vejstrup Sogn, gård. Ældste barn af 2. • Konfirmation, 28.03.1858, Hejls Kirke, Hejls Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt. Side 217. Vejstrup kirkebog. • FT-1860, 01.02.1860, Grønninghoved, Vejstrup Sogn, gård. Ældste hjemmeboende barn af 5. • FT-1880, 01.02.1880, Grønninghoved By, Vejstrup Sogn, gård. Gårdejer. Enkemand, 2 børn Peter Iversen Krag, 6 år. og Nikoline Marie Elisabeth Krag, 4 år. Forældrene på aftægt samt broderen Matthias og søsteren Maria Kierstine. • FT-1890, 01.02.1890, Grønninghoved, Vejstrup Sogn. Enkemand med 2 børn. Bor tilsyneladende sammen med sin mor og sine to brødre Matthias og Iver, men folketællingen er lidt uklar. • FT-1901, 01.02.1901, Grønninghoved, Vejstrup Sogn, matr. 5. Opslag 627. Enkemand. Gårdejer. 1 hjemmeboende søn Peter. • FT-1906, 01.02.1906, Grønninghoved, Vejstrup Sogn, matr. 5. Opslag 71. Aftægtsnyder hos sønnen Peter, der er gårdejer. • FT-1911, 01.02.1911, Grønninghoved, Vejstrup Sogn, gård. Opslag 52. Aftægtsmand hos sønnen Peter, der er gårdejer. | Krag, Peter Petersen (I5028)
|
| 372 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I685)
|
| 373 | Søren Nielsen. Arbejdsmand i Kolding. Født i Vamdrup 26 Juni 1860 [skal være 1861]. Søn af afd. Arbejdsmand Niels Lauritsen og afd. Hustru Caroline f. Sørensen. Gift med Kirstine Poulsen. Sidste fælles Bopæl var Dødsstedet. Alder 40 Aar. til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Nielsen, Søren (I5181)
|
| 374 | Tak til Aage og Birthe Clausen for dette: Opslag 5 født. Død: Side 212. Enke efter første ægteskab og aftægtskone i Hejls, Kirstine Petersdatter. Hun var født i Hejls 25. februar 1786 som datter af gårdmand Peter Iversen og hustru Ellen Petersdatter. Blev ægteviet 7. november 1812 til ungkarl og gårdmand Peter Jensen Evertsen i Hejls, som afgik ved døden 20. februar 1842 som aftægtsmand af gården, der senere er solgt og udparcelleret. Af ægteskabet 4 børn: 1. Cathrine Marie, enke efter Kristen Jensen Hugger, tidligere gårdmand, senest indsidder i Hejls. Hun var med børnene hos moderen i aftægtshuset. Dette hus blev inficeret af blodgang, og to børn, Sindet Cathrine Hugger og Christine Hugger, og nu bedstemoderen døde deraf. 2. Jens, gift i Hejls. Hans hustru er også død af blodgang. Hun døde 27. september 1857. Hans steddatter, Ane Marie Schmidt, døde samme dag. 3. Ellen Elisabeth, gift med gårdmand Peter Iversen Krag i Grønninghoved. 4. Peter, gift og koncessioneret snedker, boende ved Vejstrup Kirke. Hun døde af blodgang 71 1/2 år gl. ---- Konfirmation, 29.03.1801, Vejstrup Kirke, Vejstrup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt. Opslag 111. Hejls kirkebog. FT-1835, 01.02.1835, Hejls By, Hejls Sogn, gård. Gift. På aftægt hos datteren Cathrine Marie, g.m. Christen Jensen Hugger. FT-1845, 01.02.1845, Hejls By, Hejls Sogn, aftægtsbygning. Enke. Aftægtskone, lever af aftægt. Datteren Cathrine Marie og hendes familie bor samme sted. | Iversen, Kierstine Pedersdatter (I5034)
|
| 375 | Tak til Aage og Birthe Clausen for nedenstående: Et andet navn for Peder var JUUL, Peder Jensen Født: Side 27. Død: Side 181. Peter Jensen Evertsen, aftægtsmand i Hejls. Han var en søn af gårdmand Jens Petersen og hustru Cathrine Jepsdatter og født anno 1780 den 23. december. I året 1812 indgik han ægteskab med pigen Kjestine Petersdatter, hans nu efterlevende enke. I dette ægteskab havde han 5 børn, 3 sønner og 2 døtre. 4 af disse børn lever endnu: 1. Cathrine Marie, gift med Christen Jensen hugger, forhen gårdmand i Hejls, nu daglønner ved Åbenrå. Deres børn er a. Jens, b. Peter, c. Jeppe, d. Johannes. 2. Jens. 3. Ellen Elisabeth. 4. Peter. Ugifte. Den afdøde led i det sidste års tid af vattersot og døde i en alder af 61 år 1 måned og 28 dage. Ole Damgaard, 2016: Peter Jensen Evertsen var gårdmand i Hejls. Han overtog fødegården, som senere blev solgt og udparcelleret. --- FT-1803, 01.02.1803, Hejls, Hejls Sogn, gård. Ældste hjemmeboende barn af 5 hos moderen Catharina Jeppes, 47 år, der er enke. FT-1835, 01.02.1835, Hejls By, Hejls Sogn, gård. Gift. På aftægt hos datteren Cathrine Marie, g.m. Christen Jensen Hugger. | Evertsen, Peder Jenssen (I5035)
|
| 376 | Tidl. Højskoleforstander i Nysted afskediget som Præst Sognepræst Hans Hansen, Stege, er afskediget med Pension fra 30. april. Pastor Hansen, der er født i Soderup på Sjælland som Gaardmandssøn, fylder den 1. April 70 Aar. Han blev Cand. theol. i 1897 og virkede derefter indtil 1902 som Højskolelærer og Højskoleforstander i NYsted, hvorefter han kom til København og derefter til Kærehave som Lærer. 1908-13 virkede han som Sognepræst for Aasted-Skærum Menigheder. 1913-1919 var han Præst i U.S.A. i Staten Iowa, og i 1921 blev hans Sognepræst i Vordingborg på Viborg-egnen. Siden 1926 har Pastor Hansen været Sognepræst i Stege. Han har gennem Aarene beklædt en lang Række Tillidserhverv og var således 1914-17 Formand ofr Sønderjysk Forening blandt Danske i Amerika. | Hansen, Hans (I1211)
|
| 377 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14)
|
| 378 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I15)
|
| 379 | Enke, Kolding Nørremark. Alder 71 Aar. Dødsaarsag: Bronkitis. | Hundevadt, Caroline Hansdatter (I4854)
|
| 380 | F: bl.a. Bygmester Erik Jensens Hustru Kirstine, St. Andst og Ungkarl Rasmus Roest, Gejsing. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Roest, Sørine Kirstine (I5043)
|
| 381 | Faddere: Pigen Karoline Roest, Lunderskov og Ungkarl Rasmus Roest, Gejsing. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Roest, Georg Hansen (I5042)
|
| 382 | Fra Guvernementet Ljublin Kreds Bilgoraj Distrikt Majdan sopolsk landsby Rybnitsa Rusland Nu Polen. Begravet på Kettinge Kirkegård på Lolland. Bevaringsværdig gravplads, passes af Kirkegården | Fedtschina, Anastasia Iljevna (I4414)
|
| 383 | Fra Guvernementet Ljublin Kreds Bilgoraj Distrikt Majdan sopolsk landsby Rybnitsa Rusland Nu Polen. Begravet på Kettinge Kirkegård på Lolland. Bevaringsværdig gravplads, passes af Kirkegården | Motyka, Markian (I4413)
|
| 384 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I882)
|
| 385 | 1 Ugift | Weiskopf, Frantz Henrich Conrad (I1761)
|
| 386 | 1 Ugift Barn Skærum Sogn Hjørring Amt | Jensen, Jens Michael (I465)
|
| 387 | 1 Ugift deres barn. | Jensdatter, Mette Kirstine (I1152)
|
| 388 | 1 Ugift Deres Søn | Weikop, Ferdinand Vilhelm (I448)
|
| 389 | 1 Ugift hans Børn | Thomasdatter, Karen Marie (I1875)
|
| 390 | 1 Ugift Plejebarn | Weikop, Marie Elisabeth (I531)
|
| 391 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I490)
|
| 392 | 1 år | Jeppesen, Ane Marie (I2280)
|
| 393 | 1 år, barn | Larsen, Jens (I2001)
|
| 394 | 1 år, datter | Torbensdatter, Johanne Serie (I2040)
|
| 395 | 1 år, søn | Torbensen, Hans Christian (I2038)
|
| 396 | 1-5-1892: Frederiks Hospital, Bredgade 66 1-11-1894: Værnehjemmet, Helgolandsgade 8 1-5-1897: Linnésgade 35 , 1. 1-5-1906: Fra Skive til Ægirsgade 1-11-1907: Øster Søgade 102, 1. 1-11-1908: Ægirsgade 65, 3. 1-11-1910: Frameldt 1-5-1911: Ægirsgade 65, 1. 1-11-1912: Frameldt 1-11-1916: Fra Kronprinsesse Sofies Vej (Frederiksberg) 14 til Ole Suhrs Gade 17, 4. 1-11-1920: Ole Suhrs Gade 17, 4. 1-11-1922: Eckersbergsgade 32, stuen | Blumensaadt, Helga (I6731)
|
| 397 | 1, 1833, Ugift, Datteren | Nielsen, Ane Margrethe (I3271)
|
| 398 | 1, Deres børn | Sørensen, Christen (I321)
|
| 399 | 1, deres Børn | Jacobsen, Hans (I1545)
|
| 400 | 1, hans Børn, Strø sogn, Fborg amt | Jensdatter, Ellen (I2049)
|
Dansk
