Match 3,651 til 3,700 fra 5,989
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3651 | Jørgen Arnkiel blev tolder i Toldsted i 1621. Han overtog embedet efter sin mor Anna Arnkiel, som havde varetaget embedet efter mandens død (Christoffer Arnkiel) i 1616. Jørgen Arnkiel havde en mere afdæmpet optræden end sine brødre. Men i 1610 fremgår det af Åbenrås amtsregnskab , at han ved et bryllup på grund af tumult må betale 3 rdl i bøde, og da han selv blev såret i hovedet ved samme fest, måtte gerningsmanden betale 1½ rdl i bøde. Jørgen fik med tjenestepigen Bodil i Toldsted 1 barn i 1619, og han levede derefter i sine første ungdomsår i et slags papirløst ægteskab med Anna Lauritzdatter som han fik 2 børn med i 1621 og 1623. For at besvangre hende for anden gang måtte han betale en bøde i 1624. Samme år indgik han et lovformeligt og særdeles standsmæssigt ægteskab med Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrup frigård. Ægteparret fik efterhånden ti børn. I 1627 måtte han flygte med sin familie da de kejserlige ryttere afbrændte toldstedet. Toldstedet blev efterfølgende opført igen. Sidste gang Jørgen Arnkiel nævnes i bøde registrene, er i Åbenrå amtsregnskaber for 1630, da han må bøde 1 rdl for at have slået Peter Eschelsen, sikkert nok samme mand, som også hans ældste bror Asmus et par gange havde haft et udestående med. Notater af Holger Hertzum: Om Jørgen Arnkiel skriver H.V.Gregersen i "Toldsted ved Hærvejen" bl.a.: Ved faderens død i 1616 var Jørgen kun 19 år gammel, så det ledige tolderembede blev i de første år varetaget af hans moder, Anna Arnkiel, men i 1621 blev det officielt overdraget til ham - han var da 24 år gammel. Selvom Jørgens private optræden var noget mere afdæmpet, så lod det sig ikke helt skjule, at han var en Arnkiel. Da han i 1619 var med til Nis Boisens bryllup, opstod der et kæmpeslagsmål, der resulterede i en mængde bøder. Herunder fik Jørgen en bøde på 3 rdl., men det var langtfra den største. Han blev forøvrigt selv såret i hovedet. I sine første ungdomsår levede Jørgen i et slags papirløst ægteskab med Anna Lorenzdatter, med hvem han fik nogle børn. Ved det andet barn måtte han i 1624 betale en bøde. Han har sandsynligvis følt, at dette var for dyrt i længden, for senere samme år indgik han et særdeles standsmæssigt ægteskab med den lidt yngre Voldborg Truels-datter fra frigården i Hjerndrup, Hjerndrupgaard. I modsætning til faderens toldertid blev Jørgens temmelig urolig. Efter kong Christian IV's nederlag ved Lutter am Barenberg i 1626 var den kongelige leje-trophær i løbet af nogle få dage sidst i september 1627 på vild flugt op ad hærvejen skarpt forfulgt af den kejserlige feltherre, Albrect von Wallenstein, hvis tropper udgjorde en sammenbragt flok fra alle dele af det tyskromerske rige, bl. a. Kroatere ("de vilde krabater"). Toldsted undgik ikke sin skæbne. Amtsskriver Peter Moritzen i Aabenraa beskriver i 1627 tolderfamiliens situation: "Der zolner Jørgen Arnkiel ist, nachdeme ihme hauss und hoff von den køniglich: reutern abgebrandt, mit fraw unde kinderen anderst wohun getzogen, weile an der heerstrassen, da er gewohnet, niemant bleiben kan, und ist an zollen gelde vom mei-tagh ao 1627 her, keine zollenfelle ein von ihm gelieffert worden". Der figurerer ingen toldindtægter i amtsregskaberne fra tiden mellem 1627 og 1629, da freden med kejseren blev afsluttet. Af de bevarede toldregnskaber fra Toldsted kan man se, at af de varer, der passerede stedet, var oksepassagen langt den største og vigtigste. Men dernæst var også heste og humle betydningsfulde samt tekstilvarer. Før kejserkrigen viser regnskaberne en årlig eksport af stude alene varierende fra knap 30.000 til knap 40.000 stk. Da krigen var forbi, måtte Jørgen i gang med genopførelsen af sit hjem. I penge var ødelæggelserne i 1627 blevet opgjort til 4.500 mark, og der krævedes derfor megen kapital til at genrejse det nedbrændte toldsted, som nok har været sin tids største og mest betydningsfulde gæstgiveri ved den sønderjyske del af hærvejen. Som toldbygning betragtet var Toldsted offentlig ejendom, og Jørgen henvendte sig derfor til hertugen om hjælp og bistand. Han påberaabte sig, at amtsskriver Peter Moritzen allerede i 1622 havde fået besked på at udvise nyt tømmer til udbedring af den gamle ejendom, og nu efter branden var en sådan ordre naturligvis blevet endnu mere nødvendig. Ydermere bad han om, at det måtte blive pålagt amtets beboere at medvirke ved byggeriet. Han beskrev sine genvordigheder og oplyste, hvorledes han stakkels mand helt uformodet var blevet overfaldet og totalt udplyndret lige ind til de klæder, han stod og gik i, hvorefter hans hjem, det hertugelige toldhus, var blevet nedbrændt til grunden. Siden da havde han og hans familie måttet friste en kummerlig tilværelse i et ringe skur, der var blevet opført i al nødtørftighed for at afhjælpe den værste nød. Svaret forelå 18. april 1631, og da det drejede sig om et sted, der skaffede hertugen og hans regering en ikke helt ubetydelig indtægt, gjaldt det naturligvis om så hurtigt som muligt at få byggeriet afsluttet. Resultatet blev åbenbart ret så beskedent, for Ove Juel skrev i 1639 i sin dagbog: "Tollsted, et wertzhuus, men icke synderligt". Så det er gået langsomt. Amtsregnskaberne fortæller, at han i 1640 havde 7 svin gående på Hesselmark vest for Aabenraa. I 1643 rykkede Torstenssons tropper op i Jylland, og trængslerne for Jørgen og hans familie blev langt værre. Soldaterne var i løbet af de mange krigsår blevet endnu mere rå og brutale i deres optræden over for civilbefolkningen. I Hjordkær kirkebog nævnes fra disse år om adskillige tilfælde af voldtægt og drab ved svenske soldater, og egnene på begge sider af hærvejen lignede atter engang et brandbælte. Men "fienderne droge aff landett", og straks måtte Jørgen i gang igen - det første toldregnskab efter krigen er af 20. oktober 1645. Efter alt, hvad han havde oplevet, følte Jørgen sig som en knækket mand, og han var derfor lykkelig, da han den 18. maj 1647 fik løfte om, at hans ældste søn, Christoffer Jørgensen Arnkiel, skulle blive hans efterfølger som tolder paa toldsted. Jørgen dør i 1653 56 år gammel, og begraves paa kirkegården i Hjordkær. Og dermed slipper han for den næste Svenskekrig 1658-60. Visse medlemmer af familien var tilsyneladende blevet træt af slægtens blodrige liv med ustandselige slagsmål, drab og hor og deraf følgende bøder, så to af Jørgens brødre udvandrede. Den bødebefængte Hartvig rejste i 1617 med hustru og 5 børn til Blekinge. Her findes han i 1632 nævnt som kgl. majestæts laksefoged på Mørum Laxebo i nærheden af Sølvesborg. Lillebroderen, Frederik, der kun havde en enkelt bøde for i 1623 at have såret Aabenraas byfoged, Claus van Arup (Claus Clausen fra Aarup), rejste til Bohuslen, hvor han i 1667 endte sine dage som borgmester i Kungsælv. Begge valgte at blive svenske statsborgere efter krigen i 1658-60. | Truelsdatter, Woldborg (I4802)
|
| 3652 | Jørgen Arnkiel blev tolder i Toldsted i 1621. Han overtog embedet efter sin mor Anna Arnkiel, som havde varetaget embedet efter mandens død (Christoffer Arnkiel) i 1616. Jørgen Arnkiel havde en mere afdæmpet optræden end sine brødre. Men i 1610 fremgår det af Åbenrås amtsregnskab , at han ved et bryllup på grund af tumult må betale 3 rdl i bøde, og da han selv blev såret i hovedet ved samme fest, måtte gerningsmanden betale 1½ rdl i bøde. Jørgen fik med tjenestepigen Bodil i Toldsted 1 barn i 1619, og han levede derefter i sine første ungdomsår i et slags papirløst ægteskab med Anna Lauritzdatter som han fik 2 børn med i 1621 og 1623. For at besvangre hende for anden gang måtte han betale en bøde i 1624. Samme år indgik han et lovformeligt og særdeles standsmæssigt ægteskab med Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrup frigård. Ægteparret fik efterhånden ti børn. I 1627 måtte han flygte med sin familie da de kejserlige ryttere afbrændte toldstedet. Toldstedet blev efterfølgende opført igen. Sidste gang Jørgen Arnkiel nævnes i bøde registrene, er i Åbenrå amtsregnskaber for 1630, da han må bøde 1 rdl for at have slået Peter Eschelsen, sikkert nok samme mand, som også hans ældste bror Asmus et par gange havde haft et udestående med. Notater af Holger Hertzum: Om Jørgen Arnkiel skriver H.V.Gregersen i "Toldsted ved Hærvejen" bl.a.: Ved faderens død i 1616 var Jørgen kun 19 år gammel, så det ledige tolderembede blev i de første år varetaget af hans moder, Anna Arnkiel, men i 1621 blev det officielt overdraget til ham - han var da 24 år gammel. Selvom Jørgens private optræden var noget mere afdæmpet, så lod det sig ikke helt skjule, at han var en Arnkiel. Da han i 1619 var med til Nis Boisens bryllup, opstod der et kæmpeslagsmål, der resulterede i en mængde bøder. Herunder fik Jørgen en bøde på 3 rdl., men det var langtfra den største. Han blev forøvrigt selv såret i hovedet. I sine første ungdomsår levede Jørgen i et slags papirløst ægteskab med Anna Lorenzdatter, med hvem han fik nogle børn. Ved det andet barn måtte han i 1624 betale en bøde. Han har sandsynligvis følt, at dette var for dyrt i længden, for senere samme år indgik han et særdeles standsmæssigt ægteskab med den lidt yngre Voldborg Truels-datter fra frigården i Hjerndrup, Hjerndrupgaard. I modsætning til faderens toldertid blev Jørgens temmelig urolig. Efter kong Christian IV's nederlag ved Lutter am Barenberg i 1626 var den kongelige leje-trophær i løbet af nogle få dage sidst i september 1627 på vild flugt op ad hærvejen skarpt forfulgt af den kejserlige feltherre, Albrect von Wallenstein, hvis tropper udgjorde en sammenbragt flok fra alle dele af det tyskromerske rige, bl. a. Kroatere ("de vilde krabater"). Toldsted undgik ikke sin skæbne. Amtsskriver Peter Moritzen i Aabenraa beskriver i 1627 tolderfamiliens situation: "Der zolner Jørgen Arnkiel ist, nachdeme ihme hauss und hoff von den køniglich: reutern abgebrandt, mit fraw unde kinderen anderst wohun getzogen, weile an der heerstrassen, da er gewohnet, niemant bleiben kan, und ist an zollen gelde vom mei-tagh ao 1627 her, keine zollenfelle ein von ihm gelieffert worden". Der figurerer ingen toldindtægter i amtsregskaberne fra tiden mellem 1627 og 1629, da freden med kejseren blev afsluttet. Af de bevarede toldregnskaber fra Toldsted kan man se, at af de varer, der passerede stedet, var oksepassagen langt den største og vigtigste. Men dernæst var også heste og humle betydningsfulde samt tekstilvarer. Før kejserkrigen viser regnskaberne en årlig eksport af stude alene varierende fra knap 30.000 til knap 40.000 stk. Da krigen var forbi, måtte Jørgen i gang med genopførelsen af sit hjem. I penge var ødelæggelserne i 1627 blevet opgjort til 4.500 mark, og der krævedes derfor megen kapital til at genrejse det nedbrændte toldsted, som nok har været sin tids største og mest betydningsfulde gæstgiveri ved den sønderjyske del af hærvejen. Som toldbygning betragtet var Toldsted offentlig ejendom, og Jørgen henvendte sig derfor til hertugen om hjælp og bistand. Han påberaabte sig, at amtsskriver Peter Moritzen allerede i 1622 havde fået besked på at udvise nyt tømmer til udbedring af den gamle ejendom, og nu efter branden var en sådan ordre naturligvis blevet endnu mere nødvendig. Ydermere bad han om, at det måtte blive pålagt amtets beboere at medvirke ved byggeriet. Han beskrev sine genvordigheder og oplyste, hvorledes han stakkels mand helt uformodet var blevet overfaldet og totalt udplyndret lige ind til de klæder, han stod og gik i, hvorefter hans hjem, det hertugelige toldhus, var blevet nedbrændt til grunden. Siden da havde han og hans familie måttet friste en kummerlig tilværelse i et ringe skur, der var blevet opført i al nødtørftighed for at afhjælpe den værste nød. Svaret forelå 18. april 1631, og da det drejede sig om et sted, der skaffede hertugen og hans regering en ikke helt ubetydelig indtægt, gjaldt det naturligvis om så hurtigt som muligt at få byggeriet afsluttet. Resultatet blev åbenbart ret så beskedent, for Ove Juel skrev i 1639 i sin dagbog: "Tollsted, et wertzhuus, men icke synderligt". Så det er gået langsomt. Amtsregnskaberne fortæller, at han i 1640 havde 7 svin gående på Hesselmark vest for Aabenraa. I 1643 rykkede Torstenssons tropper op i Jylland, og trængslerne for Jørgen og hans familie blev langt værre. Soldaterne var i løbet af de mange krigsår blevet endnu mere rå og brutale i deres optræden over for civilbefolkningen. I Hjordkær kirkebog nævnes fra disse år om adskillige tilfælde af voldtægt og drab ved svenske soldater, og egnene på begge sider af hærvejen lignede atter engang et brandbælte. Men "fienderne droge aff landett", og straks måtte Jørgen i gang igen - det første toldregnskab efter krigen er af 20. oktober 1645. Efter alt, hvad han havde oplevet, følte Jørgen sig som en knækket mand, og han var derfor lykkelig, da han den 18. maj 1647 fik løfte om, at hans ældste søn, Christoffer Jørgensen Arnkiel, skulle blive hans efterfølger som tolder paa toldsted. Jørgen dør i 1653 56 år gammel, og begraves paa kirkegården i Hjordkær. Og dermed slipper han for den næste Svenskekrig 1658-60. Visse medlemmer af familien var tilsyneladende blevet træt af slægtens blodrige liv med ustandselige slagsmål, drab og hor og deraf følgende bøder, så to af Jørgens brødre udvandrede. Den bødebefængte Hartvig rejste i 1617 med hustru og 5 børn til Blekinge. Her findes han i 1632 nævnt som kgl. majestæts laksefoged på Mørum Laxebo i nærheden af Sølvesborg. Lillebroderen, Frederik, der kun havde en enkelt bøde for i 1623 at have såret Aabenraas byfoged, Claus van Arup (Claus Clausen fra Aarup), rejste til Bohuslen, hvor han i 1667 endte sine dage som borgmester i Kungsælv. Begge valgte at blive svenske statsborgere efter krigen i 1658-60. | Arnkiel, Jürgen Christophersen (I4803)
|
| 3653 | Jørgen er ikke tilstede ved folketællingen i 1834 men dukker nu op i 1840, hvor han haren alder på 22. Dvs. han var 16 i 1834. | Hansen, Jørgen (I2558)
|
| 3654 | Jørgen fik med tjenestepigen Bodil i Toldsted 1 barn i 1619, og han levede derefter i sine første ungdomsår i et slags papirløst ægteskab med Anna Lauritzdatter som han fik 2 børn med i 1621 og 1623. For at besvangre hende for anden gang måtte han betale en bøde i 1624. Samme år indgik han et lovformeligt og særdeles standsmæssigt ægteskab med Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrup frigård. Ægteparret fik efterhånden ti børn. | Bodil (I5063)
|
| 3655 | Jørgen fik med tjenestepigen Bodil i Toldsted 1 barn i 1619, og han levede derefter i sine første ungdomsår i et slags papirløst ægteskab med Anna Lauritzdatter som han fik 2 børn med i 1621 og 1623. For at besvangre hende for anden gang måtte han betale en bøde i 1624. Samme år indgik han et lovformeligt og særdeles standsmæssigt ægteskab med Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrup frigård. Ægteparret fik efterhånden ti børn. | Arnkiel, NN (I5064)
|
| 3656 | Jørgen fik med tjenestepigen Bodil i Toldsted 1 barn i 1619, og han levede derefter i sine første ungdomsår i et slags papirløst ægteskab med Anna Lauritzdatter som han fik 2 børn med i 1621 og 1623. For at besvangre hende for anden gang måtte han betale en bøde i 1624. Samme år indgik han et lovformeligt og særdeles standsmæssigt ægteskab med Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrup frigård. Ægteparret fik efterhånden ti børn. | Lauritsdatter, Anna (I5065)
|
| 3657 | Jørgen fik med tjenestepigen Bodil i Toldsted 1 barn i 1619, og han levede derefter i sine første ungdomsår i et slags papirløst ægteskab med Anna Lauritzdatter som han fik 2 børn med i 1621 og 1623. For at besvangre hende for anden gang måtte han betale en bøde i 1624. Samme år indgik han et lovformeligt og særdeles standsmæssigt ægteskab med Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrup frigård. Ægteparret fik efterhånden ti børn. | Arnkiel, NN (I5066)
|
| 3658 | Jørgen fik med tjenestepigen Bodil i Toldsted 1 barn i 1619, og han levede derefter i sine første ungdomsår i et slags papirløst ægteskab med Anna Lauritzdatter som han fik 2 børn med i 1621 og 1623. For at besvangre hende for anden gang måtte han betale en bøde i 1624. Samme år indgik han et lovformeligt og særdeles standsmæssigt ægteskab med Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrup frigård. Ægteparret fik efterhånden ti børn. | Arnkiel, NN (I5067)
|
| 3659 | Jørgen Frederik Hansen, Forhenværende gårdejer, rentier af Slemminge sogn ...gift med Marie Petrea Pedersen af Slemminge sogn, som var sidste fælles bopæl. | Hansen, Jørgen Frederik (I1794)
|
| 3660 | Jørgen Hansen, Mand, 56, 1824, Gift Anne Nielsen, Kvinde, 55, 1825, Gift Søren Jørgensen, Mand, 18, 1862, Ugift, Søn, Deres Søn Johanne Marie Jørgensen, Kvinde, 13, 1867, Ugift, Tjenestepige | Jørgensen, Johanne Marie (I82)
|
| 3661 | Jørgen Jørgensen Mand 59 1742 Enke(mand) Husbonde Skovfoged, Gaardmand Niels Jørgensen Mand 11 1790 Ugift Hans barn Ole Niels Jørgensen Mand 8 1793 Ugift Hans barn Joh. Marie Kirst. Jørgensdatter Kvinde 5 1796 Ugift Hans barn Lars Olsen Mand 22 1779 Ugift Tjenestefolk Ane Andersdatter Kvinde 38 1763 Ugift Tjenestefolk Johanne Larsdatter Kvinde 12 1789 Ugift Sidste Kones Br?? | Jørgensen, Jørgen (I6576)
|
| 3662 | Jørgen Jørgensen, 36 Anne Margarethe Hansen, 34 Asmus Heinrich Jørgensen, Barn, 7 Lorenz Theodor Jørgensen, Barn, 4 Jenni Jacobine Jørgensen, Barn, 1 Fundet på Familysearch.org, hvor det dog ikke er angivet hvor folketællingen stammer fra | Jørgensen, Jenny Jacobine (I4071)
|
| 3663 | Jørgen Jørgensen, 36 Anne Margarethe Hansen, 34 Asmus Heinrich Jørgensen, Barn, 7 Lorenz Theodor Jørgensen, Barn, 4 Jenni Jacobine Jørgensen, Barn, 1 Fundet på Familysearch.org, hvor det dog ikke er angivet hvor folketællingen stammer fra | Jørgensen, Svend Jørgen (I4072)
|
| 3664 | Jørgen Jørgensen, 36 Anne Margarethe Hansen, 34 Asmus Heinrich Jørgensen, Barn, 7 Lorenz Theodor Jørgensen, Barn, 4 Jenni Jacobine Jørgensen, Barn, 1 Fundet på Familysearch.org, hvor det dog ikke er angivet hvor folketællingen stammer fra | Hansen, Anna Margretha (I4073)
|
| 3665 | Jørgen Jørgensen, 36 Anne Margarethe Hansen, 34 Asmus Heinrich Jørgensen, Barn, 7 Lorenz Theodor Jørgensen, Barn, 4 Jenni Jacobine Jørgensen, Barn, 1 Fundet på Familysearch.org, hvor det dog ikke er angivet hvor folketællingen stammer fra | Jørgensen, Asmus Heinrich (I4075)
|
| 3666 | Jørgen Jørgensen, 36 Anne Margarethe Hansen, 34 Asmus Heinrich Jørgensen, Barn, 7 Lorenz Theodor Jørgensen, Barn, 4 Jenni Jacobine Jørgensen, Barn, 1 Fundet på Familysearch.org, hvor det dog ikke er angivet hvor folketællingen stammer fra | Jørgensen, Lorenz Theodor (I4076)
|
| 3667 | Jørgen Larsen født ca.1738 i Annisse, søn af gårdmand Lars Andersen og hustru Margrethe Mortensdatter. Viet til Ane Jørgensdatter dato ???. Efter 1775 ved kirkebogens start er deres børn: 20.april 1776 døbtes en søn (NAVN UKENDT) død ??, 28 | Larsen, Jørgen (I2540)
|
| 3668 | Jørgen Ludvigsen, Mand, 41, 1804, Gift, Dagleier Bodil Pedersdatter, Kvinde, 35, 1810, Gift, Hans kone Peder Jørgensen, Mand, 9, 1836, Ugift, Deres barn Ane Marie Jørgensdatter, Kvinde, 1, 1844, Ugift, Deres barn Inger Andersdatter, Kvinde, 73, 1772, Enke(mand), Dagleier Ingeborg Olsdatter, Kvinde, 35, 1810, Ugift, Hendes datter Inger Dorthea Christensdatter, Kvinde, 1, 1844, Ugift, Plejebarn | Ludvigsen, Jørgen (I87)
|
| 3669 | Jørgen Ludvigsen, Mand, 46, 1804, Gift, Husfader Arbejdsmand, Bodil Pedersdatter, Kvinde, 40, 1810, Gift, Hans hustru Pernille Louise Jørgensdatter, Kvinde, 18, 1832, Ugift, Peder Jørgensen, Mand, 13, 1837, Ugift, Marie Jørgensdatter, Kvinde, 6, 1844, Ugift, Christiane Jørgensdatter, Kvinde, 2, 1848, Ugift, Ingeborg Olsdatter, Kvinde, 40, 1810, Ugift, Syerske Lars Peder Christiansen, Mand, 4, 1846, Ugift, Plejebarn | Jørgensdatter, Pernille Lovise (Peternille) (I86)
|
| 3670 | Jørgen Ludvigsen, Mand, 46, 1804, Gift, Husfader Arbejdsmand, Bodil Pedersdatter, Kvinde, 40, 1810, Gift, Hans hustru Pernille Louise Jørgensdatter, Kvinde, 18, 1832, Ugift, Peder Jørgensen, Mand, 13, 1837, Ugift, Marie Jørgensdatter, Kvinde, 6, 1844, Ugift, Christiane Jørgensdatter, Kvinde, 2, 1848, Ugift, Ingeborg Olsdatter, Kvinde, 40, 1810, Ugift, Syerske Lars Peder Christiansen, Mand, 4, 1846, Ugift, Plejebarn | Ludvigsen, Jørgen (I87)
|
| 3671 | Jørgen Ludvigsen, Mand, 46, 1804, Gift, Husfader Arbejdsmand, Bodil Pedersdatter, Kvinde, 40, 1810, Gift, Hans hustru Pernille Louise Jørgensdatter, Kvinde, 18, 1832, Ugift, Peder Jørgensen, Mand, 13, 1837, Ugift, Marie Jørgensdatter, Kvinde, 6, 1844, Ugift, Christiane Jørgensdatter, Kvinde, 2, 1848, Ugift, Ingeborg Olsdatter, Kvinde, 40, 1810, Ugift, Syerske Lars Peder Christiansen, Mand, 4, 1846, Ugift, Plejebarn | Pedersdatter, Bodil (I88)
|
| 3672 | Jørgen Ludvigsen, Mand, 46, 1804, Gift, Husfader Arbejdsmand, Bodil Pedersdatter, Kvinde, 40, 1810, Gift, Hans hustru Pernille Louise Jørgensdatter, Kvinde, 18, 1832, Ugift, Peder Jørgensen, Mand, 13, 1837, Ugift, Marie Jørgensdatter, Kvinde, 6, 1844, Ugift, Christiane Jørgensdatter, Kvinde, 2, 1848, Ugift, Ingeborg Olsdatter, Kvinde, 40, 1810, Ugift, Syerske Lars Peder Christiansen, Mand, 4, 1846, Ugift, Plejebarn | Jørgensen, Peder (I6311)
|
| 3673 | Jørgen Ludvigsen, Mand, 46, 1804, Gift, Husfader Arbejdsmand, Bodil Pedersdatter, Kvinde, 40, 1810, Gift, Hans hustru Pernille Louise Jørgensdatter, Kvinde, 18, 1832, Ugift, Peder Jørgensen, Mand, 13, 1837, Ugift, Marie Jørgensdatter, Kvinde, 6, 1844, Ugift, Christiane Jørgensdatter, Kvinde, 2, 1848, Ugift, Ingeborg Olsdatter, Kvinde, 40, 1810, Ugift, Syerske Lars Peder Christiansen, Mand, 4, 1846, Ugift, Plejebarn | Jørgensdatter, Ane Marie (I6312)
|
| 3674 | Jørgen Ludvigsen, Mand, 46, 1804, Gift, Husfader Arbejdsmand, Bodil Pedersdatter, Kvinde, 40, 1810, Gift, Hans hustru Pernille Louise Jørgensdatter, Kvinde, 18, 1832, Ugift, Peder Jørgensen, Mand, 13, 1837, Ugift, Marie Jørgensdatter, Kvinde, 6, 1844, Ugift, Christiane Jørgensdatter, Kvinde, 2, 1848, Ugift, Ingeborg Olsdatter, Kvinde, 40, 1810, Ugift, Syerske Lars Peder Christiansen, Mand, 4, 1846, Ugift, Plejebarn | Jørgensdatter, Christiane (I6313)
|
| 3675 | Jørgen Ludvigsen, Mand, 56, 1804, Gift, Husfader Arbejdsmand Bodil Pedersen, Kvinde, 50, 1810, Gift, Hans kone Christiane Jørgensen, Kvinde, 12, 1848, Ugift, Deres barn Laura Kirstine Jørgensen, Kvinde, 7, 1853, Ugift, Deres barn Lars Jørgensen, Mand, 4, 1856, Ugift, Deres barn | Ludvigsen, Jørgen (I87)
|
| 3676 | Jørgen Ludvigsen, Mand, 75, 1805, Gift, Husfader, Fattiglem Fattiglem Bodil Pedersdatter, Kvinde, 69, 1811, Gift, Hans Hustru, Fattiglem Christiane Jørgensen, Kvinde, 31, 1849, Ugift, Deres datter Carl Frederik Jørgensen, Mand, 2, 1878, Ugift, Christiane Jørgensens Søn | Ludvigsen, Jørgen (I87)
|
| 3677 | Jørgen Ludvigsen,, Mand, 51, Gift, 1804 Bodil Pedersdatter,, Kvinde, 45, Gift, 1810 Ane Marie Jørgensen,, Kvinde, 11, Single, 1844 Christiane Jørgensen,, Kvinde, 7, Single, 1848 Laura Kirstine Jørgensen,, Kvinde, 2, Single, 1853 | Ludvigsen, Jørgen (I87)
|
| 3678 | Jørgen Nielsen Larsen 18570224 G Husfader Fisker Tisvilde Tibirke Sogn Johanne Marie 18660214 G Husmoder Ramløse Sogn Frederiksborg Amt Laurits Jørgen Larsen 18900326 U Barn Tisvilde Tibirke Sogn Anna Petrine Larsen 18911004 U Barn Tisvilde Tibirke Sogn Marie Christine Larsen 18940515 U Barn Tisvilde Tibirke Sogn Jens Peter Larsen 18970508 U Barn Tisvilde Tibirke Sogn Hanne Christine Larsen 19000427 U Barn Tisvilde Tibirke Sogn | Larsen, Jørgen Nielsen (I81)
|
| 3679 | Jørgen Olufsen havde ganske vist ikke "Hundevad" som slægtsnavn, men da familien valgte et fast slægtsnavn til børnene blev det "Hundevad" eller "Hunde- wat". Med dette navn blev alle børnene døbt. Der er forskellige efternavne: * Wollesen ved i 1763 ved fødsel * Olesen angivet i 1790 ved dåb af søn Hans * Ulufsen angivet i 1880 ved død af søn Hans | Olufsen, Jørgen (I4824)
|
| 3680 | Jørgens ældste søn i ægteskabet med den 11 år ældre Ane Marie Larsdatter, var fisker Lars Jørgensen, der overtog huset, efter at være blevet gift med Anne Cathrine Larsdatter. | Jacobsen, Jørgen (I90)
|
| 3681 | Jørger er 'Fisker, Husfader søn', dvs. bor hjemme på dette tidspunkt Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Lars Jørgensen, 54, enkemandm Husfader og Fisker Melby Sogn Jørgen Nielsen Larsen, 22, Ugiftm Husfaders Søn, Fisker Tibirke Sogn Bodil Kirstine Corneliusen, 36, Ugift, Husfaders Husholderske Tibirke Sogn | Larsen, Jørgen Nielsen (I81)
|
| 3682 | K, 03-05-1863, Spiritist, husmoder, gift 1884, 2 børn | Hansen, Anna Nikoline (Nikoline) (I514)
|
| 3683 | K. 7, U, deres Børn | Christensen, Mette Kirstine (I2065)
|
| 3684 | Kaldenavn: Christine | Henriksen, Birthe Christine (I1860)
|
| 3685 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I2238)
|
| 3686 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I4720)
|
| 3687 | Kan dette passe? Hun virker meget gammel til at blive gift med så ung en mand. | Nielsdatter, Else (I2326)
|
| 3688 | Kan ikke finde fødsel: Holmens Sogn? Søgt kirkebøger 1813 - 1821 men intet fundet | Weikop, Andreas Ferdinand (I485)
|
| 3689 | Karakter er mg/mg | Klemensen, Peder (I2250)
|
| 3690 | Karen Anthonisdatter - Hendes 2. Ægteskab | Familie: Otto Hans Henrik Weinkoff Christophersen / Karen Antonidatter (F704)
|
| 3691 | Karen Hansdatter Lind og Hans Jørgensen Hundevad blev gift den 31/10 1812 i Dalby Kirke. Hans var den første af dem der døde, men han døde først i 1880 i en alder af 90 år, hvilket betød af de nåede at fejre både Diamant bryllup (60 år) og kron diamant bryllup (65 år). I folketællingen 1880 er der følgende tilføjelse: Som en sjændenhed kan bemærkes, at disse to have været Ægtefolk i 68 år. Karen døde først i 1892 i en alder af 100 år og 28 dage. | Lind, Karen Hansdatter (I4837)
|
| 3692 | Karen Hansdatter Lind og Hans Jørgensen Hundevad blev gift den 31/10 1812 i Dalby Kirke. Hans var den første af dem der døde, men han døde først i 1880 i en alder af 90 år, hvilket betød af de nåede at fejre både Diamant bryllup (60 år) og kron diamant bryllup (65 år). I folketællingen 1880 er der følgende tilføjelse: Som en sjændenhed kan bemærkes, at disse to have været Ægtefolk i 68 år. Karen døde først i 1892 i en alder af 100 år og 28 dage. | Hundevad, Hans Jørgensen (I4838)
|
| 3693 | Karen Marie Hansine Paulsens første mand, Christian Nielsen, var ved det første barns fødsel 1874 husmand i Skærup sogn, derefter husmand i Taulov sogn. Karen Marie Hansine Poulsens anden mand, Thomas Knudsen Skovlund var enkemand efter Anne Kathrine Johansen, med hvem han havde 2 børn: Kirstine Marie og Knud Martinus. Han var arbejds-mand i Nørre Bjert men flyttede til Kolding, hvor han var arbejdsmand. Han og hans 2. hustru, Karen Marie Hansine Paulsen, havde bopæl Bag Søen, senere og endnu i 1921 i Søgade i Kolding. I FT 1925 ses de ikke længere i Kolding. | Skovlund, Thomas Knudsen (I4856)
|
| 3694 | Karen Marie Hansine Paulsens første mand, Christian Nielsen, var ved det første barns fødsel 1874 husmand i Skærup sogn, derefter husmand i Taulov sogn. Karen Marie Hansine Poulsens anden mand, Thomas Knudsen Skovlund var enkemand efter Anne Kathrine Johansen, med hvem han havde 2 børn: Kirstine Marie og Knud Martinus. Han var arbejds-mand i Nørre Bjert men flyttede til Kolding, hvor han var arbejdsmand. Han og hans 2. hustru, Karen Marie Hansine Paulsen, havde bopæl Bag Søen, senere og endnu i 1921 i Søgade i Kolding. I FT 1925 ses de ikke længere i Kolding. | Poulsen, Karen Marie Hansine (I4899)
|
| 3695 | Karen Marie Hansine Paulsens første mand, Christian Nielsen, var ved det første barns fødsel 1874 husmand i Skærup sogn, derefter husmand i Taulov sogn. Karen Marie Hansine Poulsens anden mand, Thomas Knudsen Skovlund var enkemand efter Anne Kathrine Johansen, med hvem han havde 2 børn: Kirstine Marie og Knud Martinus. Han var arbejds-mand i Nørre Bjert men flyttede til Kolding, hvor han var arbejdsmand. Han og hans 2. hustru, Karen Marie Hansine Paulsen, havde bopæl Bag Søen, senere og endnu i 1921 i Søgade i Kolding. I FT 1925 ses de ikke længere i Kolding. | Nielsen, Christian (I4900)
|
| 3696 | Karen Marie Hansines bliver i en alder af 27 år gift med den 58 årige ungkarl Christian Nielsen. Han dør efter 6 års ægteskab og efter de har fået to børn. Karen bliver gift igen i 1882. Karen Marie Hansine Paulsens første mand, Christian Nielsen, var ved det første barns fødsel 1874 husmand i Skærup sogn, derefter husmand i Taulov sogn. Karen Marie Hansine Poulsens anden mand, Thomas Knudsen Skovlund var enkemand efter Anne Kathrine Johansen, med hvem han havde 2 børn: Kirstine Marie og Knud Martinus. Han var arbejds-mand i Nørre Bjert men flyttede til Kolding, hvor han var arbejdsmand. Han og hans 2. hustru, Karen Marie Hansine Paulsen, havde bopæl Bag Søen, senere og endnu i 1921 i Søgade i Kolding. I FT 1925 ses de ikke længere i Kolding. | Poulsen, Karen Marie Hansine (I4899)
|
| 3697 | Karen Marie Skovlund, f. Poulsen. Gift med Arbejdsmand Thomas Knudsen Skovlund af Kolding, Søgade 32. Født i Seest 23 Septbr. 1845. Datter af afd. Boelsmand Rasmus Poulsen og afd. Hustru Karoline Poulsen. Alder 78 Aar. (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Poulsen, Karen Marie Hansine (I4899)
|
| 3698 | Karen og deres førstefødte, Anne Marie, dør begge kort efter fødslen. Dermed bliver Peder Thomsen alene, uden hverken kone eller børn. Han bliver dog hurtigt gift igen, nemlig i oktober samme år. | Familie: Peder Thomsen / Karen Hansdatter (F1143)
|
| 3699 | Karin og Antoinette deltog i begravelsen | Maenhout, Gerard (I913)
|
| 3700 | Kassererske | Weikop, Agnes Emilie Jensine (I506)
|
Dansk
