Match 4,351 til 4,400 fra 5,989
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 4351 | Ole Henning Damgaard, 2016: NisTruelsen was born about 1600 at Hjerndrupgaard. His parents were Truels Nissen, the owner of Hjerndrupgaard, and NN. Nis Truelsen was the owner of Hjerndrupgaard. He was the sandemand (local lay judge) of Hjerndrup, and 1656-1659 the herredsfoged (constable or sheriff). Around 1630 he married Kirsten Marcusdatter. Nis Truelsen died 1659 at Hjerndrupgaard, app. 60 years old. Kirsten Marcusdatter was born 1608 in Bjolderup near Aabenraa, and she died on September 10, 1695 at Hjerndrupgaard, 87 years old. Her parents were Marcus Johansen (c.1570-1642), vicar in Bjolderup, and Christina Pedersdatter (c.1570-?). | Truelsen, Nis (I5097)
|
| 4352 | Ole Henning Damgaard: Kirsten Marcusdatter was born 1608 in Bjolderup near Aabenraa, and she died on September 10, 1695 at Hjerndrupgaard, 87 years old. Her parents were Marcus Johansen (c.1570-1642), vicar in Bjolderup, and Christina Pedersdatter (c.1570-?). | Marcusdatter, Kiersten (I5101)
|
| 4353 | Ole Henrik Tofegaard angiver at hans skæbne ikke kendes. | Pedersen, Peder (I5221)
|
| 4354 | Ole Henrik Toftegaard har ikke kundet finde noget om hendes skæbne | Jacobsdatter, Anna Margreth (I5199)
|
| 4355 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I452)
|
| 4356 | Ole Jørgensen blev født 7.5.1783, og som alle sine søskende blev han døbt med slægtsnavnet Hundevad, der var taget efter frigaarden "Hundevad" i Vonsbæk sogn, paa hvilken hans moder havde aner tilbage i tiden. Fra folketællingen i 1803 ved man, at han da tjente hos Niels Christoffersen paa "Kjellerup", Ved faderens død i 1805 er han 22 aar gammel og maa da have overtaget fødegaarden. Iflg. Skyld- og Panteprotokollen for Tyrstrup Herred den 21.6.1809 overtager han faderens forpligtelser, men han maa ogsaa samtidig udrede de familiemæssige forpligtelser i form af arv: - moderen Maria Elisabeth Nisdatter, 175 rdl. - broderen Nis Jørgensen Hunde s ad, 175 rdl. - broderen Hans Jørgensen Hundevad, 175 rdl. - broderen Peder Jørgensen Hundevad, 175 rdl. - broderen Lauritz Jørgensen Hundevad, 175 rdl. -søsteren Anna Kierstine Jørgensdatter, 87 rdl. Et par dage efter, den 26.6.1809, laaner han 310 rdl. af sandmand, gaardmand Hans Fallesen paa "Binderupgaard", sandsynligvis for at kunne udrede nogle af arvebeløbene. 20.4.1811 bliver han trolovet med sin 24 - aarige kusine paa "Binderuplund", Inger Marie Lauesdatter Juhl, men kun 10 dage efter - den 30.4. - afgaar han ved døden 28 aar gammel. Dødsaarsagen er ukendt. Gaarden overgaar derefter til hans trolovede! ! (Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående fra 'Gårdene i landsbyen Binderup, Sdr. Bjert sogn') | Hundevad, Oluf Jørgensen (I4791)
|
| 4357 | Ole Nielsen , 9-6-1862 , Oust, Stillinger: Arbmd. Ægtefælle Caroline Margrethe Nielsen , 24-4-1862 , Færsløv Barn Marie Christine Nielsen Barn Hans Anton Nielsen , 15-8-1882 Adresser 1-5-1892: Fra Lille Enghavevej 24, 1. til Lille Enghavevej 15 , 4. 1-11-1893: Lille Enghavevej 15 , 4. 1-11-1897: Lille Enghavevej 30 , 3. Fejl i registreringen (Caroline er født 27/4 1862 i Ferslev Ole er født 15/6 1862) | Olsen, Bertha Marie Kristine (I2183)
|
| 4358 | Ole Nielsen , 9-6-1862 , Oust, Stillinger: Arbmd. Ægtefælle Caroline Margrethe Nielsen , 24-4-1862 , Færsløv Barn Marie Christine Nielsen Barn Hans Anton Nielsen , 15-8-1887 Adresser 1-5-1892: Fra Lille Enghavevej 24, 1. til Lille Enghavevej 15 , 4. 1-11-1893: Lille Enghavevej 15 , 4. 1-11-1897: Lille Enghavevej 30 , 3. | Nielsen, Ole (I2184)
|
| 4359 | Ole Sørensen, 8, Ugift, Datterbarn, her i Sognet [Annisse sogn, Fborg amt] | Nielsen, Ole Søren (I2004)
|
| 4360 | Olivia og Louis bliver gift på Sundby hospital dagen før Olivia dør. | Familie: Louis William Emanuel Behrens / Juliane Olivia Amalie (Olivia) Weikop (F1290)
|
| 4361 | Oluf Hansen har senere hen kunnet hjælpe sin lidt yngre bror, Matihias, da han efter sit ægteskab i 1762 ogsaa flyttede til Dalby, hvor han overtog en selvejergaard (nr. IV) i den sydøstlige del af byen, hvor tilsyneladende ogsaa broderen Peder, hvis skæbne er os ukendt, har opholdt sig. Ved en gennemgang af Tyrstrup herreds tingbøger fandtes følgende oplysninger om Oluf Hansen i Dalby og hans søskende i tiden efter 1752, der giver os et lille indblik i de daværende forhold: Oluf Hansen i Dalby blev den 4. juli 1758 anklaget af Simon Madsen i Dalby for med urette at have foretaget udpantning. Sagen fortsættes med skriftlige indlæg fra de 2 parter d. 22. aug. 1758, d. 26. sept. 1758 og d. 24. okt. 1758. Disse skriftlige indlæg er ikke indført i tingbogen og ikke bevarede. Den 13. febr. 1759 afsiger herredsfoged Detlev Friderich Oye en foreløbig kendelse. Det ses heraf, at Simon Madsen har beskyldt Oluf Hansen for, at hans karl i Simon Madsens ejendomsskov har spændt halskoblerne af hestene (det maa være Simon Madsens heste) og taget dem tilligemed en økse. Kendelsen gaar ud paa, at der skal føres vidner i sagen, men det ses ikke, at saadanne er ført, ligesom det ikke ses, hvad der videre er bleven af sagen. Formodentlig er de blevet forligte, uden at sagen er ført videre for retten. Oluf Hansen var ikke mødt ved allemandstinget den 16. januar 1759 for at overtage helligdagsfogeds embedet, hvorfor kongelig brøde (bøde) imod bannem blev reserveret. Oluf Hansen blev indstævnet til den 6. september 1763 af Oluf Jørgensen i Dalby angaaende udtalte ærerørende ord udi offentligt grandestævne imod hannem, saavelsom at han havde udskældt Oluf Jørgensens kone i hendes eget hus for "en canallie". Det sidste kunne dog ikke bevises. Sognefogden Hans Nissen og Johan Detlefsen aflagde ed paa, at de ikke havde hørt skældsordet "en canallie" imod Oluf Jørgensens kone, medens Nicolai Nielsen ikke vilde aflægge eden under paaskud af, at han havde været saa bedrukken og beskænket, at han maatte ledes hjem. Derfor blev han idømt en bøde af 1 rdl. courant. Oluf Hansen idømtes ligeledes en bøde af 1 rdl. courant angaaende en utilladelig tale om og imod Oluf Jørgensen i henseende til en jernkile, i hvis henseende Oluf Hansen dog ingen beskyldning i nogen maade kunne gøre Oluf Jørgensen. Den 27. september 1763 fremkom for retten Matthias Hanssen af Dalby, Peder Hanssen sammesteds, daværende kyrasser udi det kongelige højlovelige 1. fynske kavaller regiment Jens Christophersen af Dalby uxorie nomine Kiesten Hansdaatter og Rasmus Jessen af Fjelstrup paa sin hustru, Ingeborg Hansdaatters vegne og gav retten til kende, hvorledes deres resp. egen broder og hustrus broder nærværende tilligemed dennem for retten staaende Oluf Hansen, der havde i beboelse og besid en hel ejendomsgaard i Dalby, haver til dennem enhver især resp. paa egne og forbemeldte deres hustruers vegne rigtig udredet, betalt og leveret alt hvis dennem efter deres afdøde resp. egen og hustruers ved døden afgangne fader Hans Olufsen og deres endnu i live værende moder· og svigermoder Maren Hanses udi arv baade for nu og i fremtiden med rette kunde tilkomme, det være sig enten udi varer eller' penge, saa at de hverken for deres egne personer eller paa deres hustruers mindre paa deres alles arvingers vegne i saa maade, nemlig for fædrene eller mødrene arv, noget videre havde at fordre eller at prætendere udi nogen optænkelige maader, men ville hannem deres broder og svoger forbemeldte Oluf Hansen og sine arvinger for rigtig og tilfulde bekommene fædrene og mødrene arv hermed og formedelst denne afkald paa det kraftigste, som ske kunne, have ganske løsgiven og quiteret, med tilbud, alle tider at være redebon og villig til deres merbemeldte broder Oluf Hansen eller hans arvinger at meddele lovskikket skøde paa den af hannem nu besiddende hele ejendomsgaard i Dalby, saa snart de dertil af hannem opesket vorder. Hvilket altsammen forberørte Matthias og Peder Hansen samt Jens Christophersen og Rasmus Jessen med et til fornævnte deres broder og svoger Oluf Hansen her for retten givne haandslag stadfæstede. Den 16. januar 1770 ansattes Matthias Hansen, Jens Christophersen og Oluf Hansen af Dalby til kgl. bøde, efterdi de ikke var mødte som tinghørere, hvorved de retten længe haver opholdt, enhver for 24 sk. Ved allemandstinget den 16. januar 1770 ansattes samtlige Dalby bymænd til brøde (bøde), fordi de efter helligdagsfogdens gjorte bekendelse bestandig haver holdt deres hunde ubundne, medens kvægsygdommen grasserede i byen. Oluf Hansen udnævntes den 2. oktober 1770 til taksations- og vurderingsmand for Dalby sogn i henhold til forordningen af 22. januar 1770. Den 7. marts 1775 mødte for retten Oluf Hansen af Dalby og producerede en af Peder Pedersen Kiede fra Kiede (Kidde?) i Jylland udstedt fuldmagt til at lade udslette Peder Kiedes hustru Friederica Susanna Bassholms tilskrevne mødrene arv. | Hansen, Oluf (I4769)
|
| 4362 | Oluf og Karen døde af smitsom feber og blev begravet samme dag | Nisdatter, Karen (I4764)
|
| 4363 | Oluf og Karen døde af smitsom feber og blev begravet samme dag | Hansen, Oluf (I4769)
|
| 4364 | Oluf Pedersen fødes 3.4.1719 paa "Gaard nr. 10", og 39 aar gammel bliver han 26.10.1758 gift med den 31-aarige Anne Kirstine Hansdatter fra Kielstrup i Wilstrup sogn - af Hundevadslægten fra Vonsbæk sogn, der var født 28.11.1727 som datter af Hans Nissen og hustru, Anneken Jørgensdatter. Af Fæsteregisteret for 1758 fremgaar, at "Olluf Pedersen at fæste sin Faders Peder Andersens halve Gaard efter Overladelses Contract de Dato 3. Apr. 1758 3 Rdl., givet forhen udi Fæste pro 17152 rdl." I 1762 foretager han en udvidelse af sin fæstegaard: "Olluf Pedersen at fæste Jørgen Jørgensens Ottinggaard efter Kiøbe Contract de Daro 4. Dec. 1762 1 Rdl. 32 Sk." Han nævnes adskillige gange i panteprotokollen: - 23.11.1758: han paatager sig en kaution over for Nis Pedersen i Bjert for et laan paa 80 rdl. til broderen, Anders Pedersen, paa "Egelund". - 25.07.1763: han laaner 100 rdL af Erich Michelsen i Sjøllund som formynder for Hans, Anders Pedersens søn, altsaa hans brodersøn - 22.04.1772: han laaner - desværre et ulæseligt beløb - af samme brodersøn (1757-1773) Selvom det ser ud til, at alt er fryd og gammen mellem familiemedlemmerne, saa fremgaar det ogsaa af Tingbogen for Tyrstrup Herred 13.5.1760, at han retter en klage mod sin broder, samme Anders Pedersen, om adskillige ting herunder en gældssag om 15 rdl. Han optræder ogsaa et par gange i Brøderegisteret: - 1755: maa han give bøde, fordi han ikke den 15.7.1755 har villet møde for Niels s enke af Muus-Huuse at svare hende til hendes klage in puncto debiti 4 sk. - 1761: han maa af med 1 rdl., fordi han og Daniel Pedersen ("Kasernen") og Hans Jensen ("Thors") har skudt i byen, da de kom fra mønstringen. Som for de andre gårde i Binderup havde "Gaard nr. 10" arealer i Binderup Vester-Skov og Nør- Marck, der er opgjort 29.7.1773 i Land-Opmaalings og Fordelings Instrumentet med Oluf Pedersen som fæster ialt 5 tønder 6 skip 1293 allen. Oluf Pedersen dør paa gaarden 14.5.1781 62 aar gammel, hvor hans ældste søn kun er 18 aar gammel. Hustruen, Anne Kirstine Hansdatter, dør 30 aar senere den 5.2.1811 84 aar gammel. I ægteskabet fødtes 4 børn, hvoraf de 3 opnåede voksen alder: 1. Anne Cathrine Olufsdatter (1759-1801), der blev gift med Laue Hansen Juhl, gaardmand paa "Binderuplund" 2. Jørgen Olufsen (1763-1805), der overtog fødegaarden og blev gift med Marie Elisabeth Nisdatter, der blev forældreløs som barn, og som var datter af gaardmand og sognefoged i Agtrup Nis Lauritzen 3. Anneken Olufsdatter (Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående fra 'Gårdene i landsbyen Binderup, Sdr. Bjert sogn') | Hansdatter, Anna Kirstine (I4819)
|
| 4365 | Oluf Pedersen fødes 3.4.1719 paa "Gaard nr. 10", og 39 aar gammel bliver han 26.10.1758 gift med den 31-aarige Anne Kirstine Hansdatter fra Kielstrup i Wilstrup sogn - af Hundevadslægten fra Vonsbæk sogn, der var født 28.11.1727 som datter af Hans Nissen og hustru, Anneken Jørgensdatter. Af Fæsteregisteret for 1758 fremgaar, at "Olluf Pedersen at fæste sin Faders Peder Andersens halve Gaard efter Overladelses Contract de Dato 3. Apr. 1758 3 Rdl., givet forhen udi Fæste pro 17152 rdl." I 1762 foretager han en udvidelse af sin fæstegaard: "Olluf Pedersen at fæste Jørgen Jørgensens Ottinggaard efter Kiøbe Contract de Daro 4. Dec. 1762 1 Rdl. 32 Sk." Han nævnes adskillige gange i panteprotokollen: - 23.11.1758: han paatager sig en kaution over for Nis Pedersen i Bjert for et laan paa 80 rdl. til broderen, Anders Pedersen, paa "Egelund". - 25.07.1763: han laaner 100 rdL af Erich Michelsen i Sjøllund som formynder for Hans, Anders Pedersens søn, altsaa hans brodersøn - 22.04.1772: han laaner - desværre et ulæseligt beløb - af samme brodersøn (1757-1773) Selvom det ser ud til, at alt er fryd og gammen mellem familiemedlemmerne, saa fremgaar det ogsaa af Tingbogen for Tyrstrup Herred 13.5.1760, at han retter en klage mod sin broder, samme Anders Pedersen, om adskillige ting herunder en gældssag om 15 rdl. Han optræder ogsaa et par gange i Brøderegisteret: - 1755: maa han give bøde, fordi han ikke den 15.7.1755 har villet møde for Niels s enke af Muus-Huuse at svare hende til hendes klage in puncto debiti 4 sk. - 1761: han maa af med 1 rdl., fordi han og Daniel Pedersen ("Kasernen") og Hans Jensen ("Thors") har skudt i byen, da de kom fra mønstringen. Som for de andre gårde i Binderup havde "Gaard nr. 10" arealer i Binderup Vester-Skov og Nør- Marck, der er opgjort 29.7.1773 i Land-Opmaalings og Fordelings Instrumentet med Oluf Pedersen som fæster ialt 5 tønder 6 skip 1293 allen. Oluf Pedersen dør paa gaarden 14.5.1781 62 aar gammel, hvor hans ældste søn kun er 18 aar gammel. Hustruen, Anne Kirstine Hansdatter, dør 30 aar senere den 5.2.1811 84 aar gammel. I ægteskabet fødtes 4 børn, hvoraf de 3 opnåede voksen alder: 1. Anne Cathrine Olufsdatter (1759-1801), der blev gift med Laue Hansen Juhl, gaardmand paa "Binderuplund" 2. Jørgen Olufsen (1763-1805), der overtog fødegaarden og blev gift med Marie Elisabeth Nisdatter, der blev forældreløs som barn, og som var datter af gaardmand og sognefoged i Agtrup Nis Lauritzen 3. Anneken Olufsdatter (Tak til Ole Henrik Toftegaard for ovenstående fra 'Gårdene i landsbyen Binderup, Sdr. Bjert sogn') | Pedersen, Wolle (Oluf) (I4820)
|
| 4366 | Olufvej 28 er en hel familieejendom. 1895 ==== I 1895 bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) på 1. sal i forhuset sammen med deres to døtre Emilie Daniella Classen (f. 1880) og Henriette Martine (f. 1882) 1901 ==== På kvisten bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) sammen med deres datter Emilie Daniella Classen (f. 1880). Her står angivet af de har 3 levende børn samt en som er død, dvs. mangler to børn i dette ægteskab. Det er lidt mærkeligt med hensyn til 3 levende børn, da de ved folketællingerne i 1885, 1890 og 1895 står til at have de to døtre , dvs. det er svært at indplacere endnu et barn. I stuen bor den anden datter Henriette Martine (f. 1882) sammen med sin mand Lars Andersson (f. 1871) og deres datter Grete Martine Daniella Andersson (f. 1900). På dette tidspunkt arbejder Lars hos J. E. Ohlssen enke som gartner. 1906 ==== Det er kun Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) som bor på Olufsgade 28. 1911 ==== På 2. sal (som nok er kvisten jvf. 1901) bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) I en anden lejlighed på samme sal bor deres datter Emilie Daniella (f. 1880) som er blevet gift med Valdemar Conrad Pio i 1903. Emilie Daniella bor sammen med sine børn Sven Pio (f. 1904), Inger Pio (f. 1905) samt Gurli Classen (f. 1910). På dette tidspunkt bor Emilie Daniella ikke længere sammen med Valdemar Pio, de er nok skilt da yngste barn hedder Classen og ikke Pio. Endvidere bor de sammen med Andrea Henriette Pio (f. 1835). Det må være moderen til Valdemar Conrad Pio, idet han moder hedder Andres Hansine Andersen. På første sal bor Lars Peter Larsen (f. 1868) som Emilie Daniella bliver gift med året efter i 1912. 1916 ==== Der bor ikke længere nogen fra familien på Olufsvej 28. | Weikop, Emilie Martine (I9)
|
| 4367 | Olufvej 28 er en hel familieejendom. 1895 ==== I 1895 bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) på 1. sal i forhuset sammen med deres to døtre Emilie Daniella Classen (f. 1880) og Henriette Martine (f. 1882) 1901 ==== På kvisten bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) sammen med deres datter Emilie Daniella Classen (f. 1880). Her står angivet af de har 3 levende børn samt en som er død, dvs. mangler to børn i dette ægteskab. Det er lidt mærkeligt med hensyn til 3 levende børn, da de ved folketællingerne i 1885, 1890 og 1895 står til at have de to døtre , dvs. det er svært at indplacere endnu et barn. I stuen bor den anden datter Henriette Martine (f. 1882) sammen med sin mand Lars Andersson (f. 1871) og deres datter Grete Martine Daniella Andersson (f. 1900). På dette tidspunkt arbejder Lars hos J. E. Ohlssen enke som gartner. 1906 ==== Det er kun Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) som bor på Olufsgade 28. 1911 ==== På 2. sal (som nok er kvisten jvf. 1901) bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) I en anden lejlighed på samme sal bor deres datter Emilie Daniella (f. 1880) som er blevet gift med Valdemar Conrad Pio i 1903. Emilie Daniella bor sammen med sine børn Sven Pio (f. 1904), Inger Pio (f. 1905) samt Gurli Classen (f. 1910). På dette tidspunkt bor Emilie Daniella ikke længere sammen med Valdemar Pio, de er nok skilt da yngste barn hedder Classen og ikke Pio. Endvidere bor de sammen med Andrea Henriette Pio (f. 1835). Det må være moderen til Valdemar Conrad Pio, idet han moder hedder Andres Hansine Andersen. På første sal bor Lars Peter Larsen (f. 1868) som Emilie Daniella bliver gift med året efter i 1912. 1916 ==== Der bor ikke længere nogen fra familien på Olufsvej 28. | Classen, Henriette Martine (I480)
|
| 4368 | Olufvej 28 er en hel familieejendom. 1895 ==== I 1895 bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) på 1. sal i forhuset sammen med deres to døtre Emilie Daniella Classen (f. 1880) og Henriette Martine (f. 1882) 1901 ==== På kvisten bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) sammen med deres datter Emilie Daniella Classen (f. 1880). Her står angivet af de har 3 levende børn samt en som er død, dvs. mangler to børn i dette ægteskab. Det er lidt mærkeligt med hensyn til 3 levende børn, da de ved folketællingerne i 1885, 1890 og 1895 står til at have de to døtre , dvs. det er svært at indplacere endnu et barn. I stuen bor den anden datter Henriette Martine (f. 1882) sammen med sin mand Lars Andersson (f. 1871) og deres datter Grete Martine Daniella Andersson (f. 1900). På dette tidspunkt arbejder Lars hos J. E. Ohlssen enke som gartner. 1906 ==== Det er kun Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) som bor på Olufsgade 28. 1911 ==== På 2. sal (som nok er kvisten jvf. 1901) bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) I en anden lejlighed på samme sal bor deres datter Emilie Daniella (f. 1880) som er blevet gift med Valdemar Conrad Pio i 1903. Emilie Daniella bor sammen med sine børn Sven Pio (f. 1904), Inger Pio (f. 1905) samt Gurli Classen (f. 1910). På dette tidspunkt bor Emilie Daniella ikke længere sammen med Valdemar Pio, de er nok skilt da yngste barn hedder Classen og ikke Pio. Endvidere bor de sammen med Andrea Henriette Pio (f. 1835). Det må være moderen til Valdemar Conrad Pio, idet han moder hedder Andres Hansine Andersen. På første sal bor Lars Peter Larsen (f. 1868) som Emilie Daniella bliver gift med året efter i 1912. 1916 ==== Der bor ikke længere nogen fra familien på Olufsvej 28. | Andersson, Lars (I806)
|
| 4369 | Olufvej 28 er en hel familieejendom. 1895 ==== I 1895 bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) på 1. sal i forhuset sammen med deres to døtre Emilie Daniella Classen (f. 1880) og Henriette Martine (f. 1882) 1901 ==== På kvisten bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) sammen med deres datter Emilie Daniella Classen (f. 1880). Her står angivet af de har 3 levende børn samt en som er død, dvs. mangler to børn i dette ægteskab. Det er lidt mærkeligt med hensyn til 3 levende børn, da de ved folketællingerne i 1885, 1890 og 1895 står til at have de to døtre , dvs. det er svært at indplacere endnu et barn. I stuen bor den anden datter Henriette Martine (f. 1882) sammen med sin mand Lars Andersson (f. 1871) og deres datter Grete Martine Daniella Andersson (f. 1900). På dette tidspunkt arbejder Lars hos J. E. Ohlssen enke som gartner. 1906 ==== Det er kun Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) som bor på Olufsgade 28. 1911 ==== På 2. sal (som nok er kvisten jvf. 1901) bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) I en anden lejlighed på samme sal bor deres datter Emilie Daniella (f. 1880) som er blevet gift med Valdemar Conrad Pio i 1903. Emilie Daniella bor sammen med sine børn Sven Pio (f. 1904), Inger Pio (f. 1905) samt Gurli Classen (f. 1910). På dette tidspunkt bor Emilie Daniella ikke længere sammen med Valdemar Pio, de er nok skilt da yngste barn hedder Classen og ikke Pio. Endvidere bor de sammen med Andrea Henriette Pio (f. 1835). Det må være moderen til Valdemar Conrad Pio, idet han moder hedder Andres Hansine Andersen. På første sal bor Lars Peter Larsen (f. 1868) som Emilie Daniella bliver gift med året efter i 1912. 1916 ==== Der bor ikke længere nogen fra familien på Olufsvej 28. | Andersson, Greta Martine Daniella (I809)
|
| 4370 | Olufvej 28 er en hel familieejendom. 1895 ==== I 1895 bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) på 1. sal i forhuset sammen med deres to døtre Emilie Daniella Classen (f. 1880) og Henriette Martine (f. 1882) 1901 ==== På kvisten bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) sammen med deres datter Emilie Daniella Classen (f. 1880). Her står angivet af de har 3 levende børn samt en som er død, dvs. mangler to børn i dette ægteskab. Det er lidt mærkeligt med hensyn til 3 levende børn, da de ved folketællingerne i 1885, 1890 og 1895 står til at have de to døtre , dvs. det er svært at indplacere endnu et barn. I stuen bor den anden datter Henriette Martine (f. 1882) sammen med sin mand Lars Andersson (f. 1871) og deres datter Grete Martine Daniella Andersson (f. 1900). På dette tidspunkt arbejder Lars hos J. E. Ohlssen enke som gartner. 1906 ==== Det er kun Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) som bor på Olufsgade 28. 1911 ==== På 2. sal (som nok er kvisten jvf. 1901) bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) I en anden lejlighed på samme sal bor deres datter Emilie Daniella (f. 1880) som er blevet gift med Valdemar Conrad Pio i 1903. Emilie Daniella bor sammen med sine børn Sven Pio (f. 1904), Inger Pio (f. 1905) samt Gurli Classen (f. 1910). På dette tidspunkt bor Emilie Daniella ikke længere sammen med Valdemar Pio, de er nok skilt da yngste barn hedder Classen og ikke Pio. Endvidere bor de sammen med Andrea Henriette Pio (f. 1835). Det må være moderen til Valdemar Conrad Pio, idet han moder hedder Andres Hansine Andersen. På første sal bor Lars Peter Larsen (f. 1868) som Emilie Daniella bliver gift med året efter i 1912. 1916 ==== Der bor ikke længere nogen fra familien på Olufsvej 28. | Clasen, Emilie Danielle (I813)
|
| 4371 | Olufvej 28 er en hel familieejendom. 1895 ==== I 1895 bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) på 1. sal i forhuset sammen med deres to døtre Emilie Daniella Classen (f. 1880) og Henriette Martine (f. 1882) 1901 ==== På kvisten bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) sammen med deres datter Emilie Daniella Classen (f. 1880). Her står angivet af de har 3 levende børn samt en som er død, dvs. mangler to børn i dette ægteskab. Det er lidt mærkeligt med hensyn til 3 levende børn, da de ved folketællingerne i 1885, 1890 og 1895 står til at have de to døtre , dvs. det er svært at indplacere endnu et barn. I stuen bor den anden datter Henriette Martine (f. 1882) sammen med sin mand Lars Andersson (f. 1871) og deres datter Grete Martine Daniella Andersson (f. 1900). På dette tidspunkt arbejder Lars hos J. E. Ohlssen enke som gartner. 1906 ==== Det er kun Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) som bor på Olufsgade 28. 1911 ==== På 2. sal (som nok er kvisten jvf. 1901) bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) I en anden lejlighed på samme sal bor deres datter Emilie Daniella (f. 1880) som er blevet gift med Valdemar Conrad Pio i 1903. Emilie Daniella bor sammen med sine børn Sven Pio (f. 1904), Inger Pio (f. 1905) samt Gurli Classen (f. 1910). På dette tidspunkt bor Emilie Daniella ikke længere sammen med Valdemar Pio, de er nok skilt da yngste barn hedder Classen og ikke Pio. Endvidere bor de sammen med Andrea Henriette Pio (f. 1835). Det må være moderen til Valdemar Conrad Pio, idet han moder hedder Andres Hansine Andersen. På første sal bor Lars Peter Larsen (f. 1868) som Emilie Daniella bliver gift med året efter i 1912. 1916 ==== Der bor ikke længere nogen fra familien på Olufsvej 28. | Classen, Daniel Heinrich (I1206)
|
| 4372 | Olufvej 28 er en hel familieejendom. 1895 ==== I 1895 bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) på 1. sal i forhuset sammen med deres to døtre Emilie Daniella Classen (f. 1880) og Henriette Martine (f. 1882) 1901 ==== På kvisten bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) sammen med deres datter Emilie Daniella Classen (f. 1880). Her står angivet af de har 3 levende børn samt en som er død, dvs. mangler to børn i dette ægteskab. Det er lidt mærkeligt med hensyn til 3 levende børn, da de ved folketællingerne i 1885, 1890 og 1895 står til at have de to døtre , dvs. det er svært at indplacere endnu et barn. I stuen bor den anden datter Henriette Martine (f. 1882) sammen med sin mand Lars Andersson (f. 1871) og deres datter Grete Martine Daniella Andersson (f. 1900). På dette tidspunkt arbejder Lars hos J. E. Ohlssen enke som gartner. 1906 ==== Det er kun Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) som bor på Olufsgade 28. 1911 ==== På 2. sal (som nok er kvisten jvf. 1901) bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) I en anden lejlighed på samme sal bor deres datter Emilie Daniella (f. 1880) som er blevet gift med Valdemar Conrad Pio i 1903. Emilie Daniella bor sammen med sine børn Sven Pio (f. 1904), Inger Pio (f. 1905) samt Gurli Classen (f. 1910). På dette tidspunkt bor Emilie Daniella ikke længere sammen med Valdemar Pio, de er nok skilt da yngste barn hedder Classen og ikke Pio. Endvidere bor de sammen med Andrea Henriette Pio (f. 1835). Det må være moderen til Valdemar Conrad Pio, idet han moder hedder Andres Hansine Andersen. På første sal bor Lars Peter Larsen (f. 1868) som Emilie Daniella bliver gift med året efter i 1912. 1916 ==== Der bor ikke længere nogen fra familien på Olufsvej 28. | Larsen, Lars Peter (I4703)
|
| 4373 | Olufvej 28 er en hel familieejendom. 1895 ==== I 1895 bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) på 1. sal i forhuset sammen med deres to døtre Emilie Daniella Classen (f. 1880) og Henriette Martine (f. 1882) 1901 ==== På kvisten bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) sammen med deres datter Emilie Daniella Classen (f. 1880). Her står angivet af de har 3 levende børn samt en som er død, dvs. mangler to børn i dette ægteskab. Det er lidt mærkeligt med hensyn til 3 levende børn, da de ved folketællingerne i 1885, 1890 og 1895 står til at have de to døtre , dvs. det er svært at indplacere endnu et barn. I stuen bor den anden datter Henriette Martine (f. 1882) sammen med sin mand Lars Andersson (f. 1871) og deres datter Grete Martine Daniella Andersson (f. 1900). På dette tidspunkt arbejder Lars hos J. E. Ohlssen enke som gartner. 1906 ==== Det er kun Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) som bor på Olufsgade 28. 1911 ==== På 2. sal (som nok er kvisten jvf. 1901) bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) I en anden lejlighed på samme sal bor deres datter Emilie Daniella (f. 1880) som er blevet gift med Valdemar Conrad Pio i 1903. Emilie Daniella bor sammen med sine børn Sven Pio (f. 1904), Inger Pio (f. 1905) samt Gurli Classen (f. 1910). På dette tidspunkt bor Emilie Daniella ikke længere sammen med Valdemar Pio, de er nok skilt da yngste barn hedder Classen og ikke Pio. Endvidere bor de sammen med Andrea Henriette Pio (f. 1835). Det må være moderen til Valdemar Conrad Pio, idet han moder hedder Andres Hansine Andersen. På første sal bor Lars Peter Larsen (f. 1868) som Emilie Daniella bliver gift med året efter i 1912. 1916 ==== Der bor ikke længere nogen fra familien på Olufsvej 28. | Pio, Sven (I6514)
|
| 4374 | Olufvej 28 er en hel familieejendom. 1895 ==== I 1895 bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) på 1. sal i forhuset sammen med deres to døtre Emilie Daniella Classen (f. 1880) og Henriette Martine (f. 1882) 1901 ==== På kvisten bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) sammen med deres datter Emilie Daniella Classen (f. 1880). Her står angivet af de har 3 levende børn samt en som er død, dvs. mangler to børn i dette ægteskab. Det er lidt mærkeligt med hensyn til 3 levende børn, da de ved folketællingerne i 1885, 1890 og 1895 står til at have de to døtre , dvs. det er svært at indplacere endnu et barn. I stuen bor den anden datter Henriette Martine (f. 1882) sammen med sin mand Lars Andersson (f. 1871) og deres datter Grete Martine Daniella Andersson (f. 1900). På dette tidspunkt arbejder Lars hos J. E. Ohlssen enke som gartner. 1906 ==== Det er kun Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) som bor på Olufsgade 28. 1911 ==== På 2. sal (som nok er kvisten jvf. 1901) bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) I en anden lejlighed på samme sal bor deres datter Emilie Daniella (f. 1880) som er blevet gift med Valdemar Conrad Pio i 1903. Emilie Daniella bor sammen med sine børn Sven Pio (f. 1904), Inger Pio (f. 1905) samt Gurli Classen (f. 1910). På dette tidspunkt bor Emilie Daniella ikke længere sammen med Valdemar Pio, de er nok skilt da yngste barn hedder Classen og ikke Pio. Endvidere bor de sammen med Andrea Henriette Pio (f. 1835). Det må være moderen til Valdemar Conrad Pio, idet han moder hedder Andres Hansine Andersen. På første sal bor Lars Peter Larsen (f. 1868) som Emilie Daniella bliver gift med året efter i 1912. 1916 ==== Der bor ikke længere nogen fra familien på Olufsvej 28. | Pio, Inger (I6515)
|
| 4375 | Olufvej 28 er en hel familieejendom. 1895 ==== I 1895 bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) på 1. sal i forhuset sammen med deres to døtre Emilie Daniella Classen (f. 1880) og Henriette Martine (f. 1882) 1901 ==== På kvisten bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) sammen med deres datter Emilie Daniella Classen (f. 1880). Her står angivet af de har 3 levende børn samt en som er død, dvs. mangler to børn i dette ægteskab. Det er lidt mærkeligt med hensyn til 3 levende børn, da de ved folketællingerne i 1885, 1890 og 1895 står til at have de to døtre , dvs. det er svært at indplacere endnu et barn. I stuen bor den anden datter Henriette Martine (f. 1882) sammen med sin mand Lars Andersson (f. 1871) og deres datter Grete Martine Daniella Andersson (f. 1900). På dette tidspunkt arbejder Lars hos J. E. Ohlssen enke som gartner. 1906 ==== Det er kun Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) som bor på Olufsgade 28. 1911 ==== På 2. sal (som nok er kvisten jvf. 1901) bor Daniel Classen (f. 1841) og Emilie Martine(f. 1852, f. Weikop) I en anden lejlighed på samme sal bor deres datter Emilie Daniella (f. 1880) som er blevet gift med Valdemar Conrad Pio i 1903. Emilie Daniella bor sammen med sine børn Sven Pio (f. 1904), Inger Pio (f. 1905) samt Gurli Classen (f. 1910). På dette tidspunkt bor Emilie Daniella ikke længere sammen med Valdemar Pio, de er nok skilt da yngste barn hedder Classen og ikke Pio. Endvidere bor de sammen med Andrea Henriette Pio (f. 1835). Det må være moderen til Valdemar Conrad Pio, idet han moder hedder Andres Hansine Andersen. På første sal bor Lars Peter Larsen (f. 1868) som Emilie Daniella bliver gift med året efter i 1912. 1916 ==== Der bor ikke længere nogen fra familien på Olufsvej 28. | Classen, Gurli (I6516)
|
| 4376 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Nulevende / Privat (F2251)
|
| 4377 | Om billedhuggeren Gunnar Hansen 1901-1972 ------------------------------------------------------------ Forældrenes gravsted på Fløng Kirkegård Såvel Gunnar Hansen som hans hustru Anna Hansen 1904-1997 og hans far og mor ligger begravet på Fløng Kirkegård. Gunnar Hansens far Hans Hansen 1873-1953 (gift 1900 med Clara Bentson 1877-1931) blev født på Toftegården i Soderup, Hvedstrup-Fløng sogn, som det 9. og yngste barn af gårdejer Hans Sørensen og Bodil Eriksdatter. Som yngste søn skulle han ikke arve gården men læste teologi, blev højskolemand og endte som præst i Stege. Gunnar Hansen gik 2 år på tegnekursus på Grand View College, Des Moines, Iowa, USA som elev af Chresten Skikkild, fra 1921-24 gik han på Kunstakademiet i København. Han har udstillet på Charlottenborg Forår 1927-56. Modtog i 1941 Det Anckerske Legat sammen med Vilhelm Lundstrøm, og ligeledes i 1941 Eckersberg Medaljen. (I fundatsen hedder det: Med Eckersberg Medaillen kan Akademiet udmærke et menneske, der har ydet en indsats af høj kunstnerisk kvalitet inden for den frie eller den bundne kunst). Gunnar Hansens skulpturer er naturalistisk udført, men er tunge og kraftige i en stærkt forenklet form. Når flere figurer er sat sammen til en gruppe, er virkningen en kompakt masse. Ofte arbejder han med 3 figurer, som sammensættes med en tilstræbt symmetrisk virkning omkring et midtpunkt. Hans opvækst i højskole- og præstemiljø har præget hans emnevalg og stil. Gennem hele sit liv medvirkede han ved mange kirkeudsmykninger. Gunnar Hansens værker i Fløng ----------------------------------------- Efter Gunnar Hansens død og inden hans enke, Anna Hansen, flyttede fra den store villa i Harreskov, hvor Gunnar Hansen også havde sit atelier, forærede hun Fløng kirke en række arbejder og forstudier: Fire glaserede keramikrelieffer, nu i Sognets Hus, et keramikkrucifiks (forarbejde) i kapellet, hjortefigur i kunststen ved kirkens sydmur, keramikrelief Peter reddes fra drukning. Endvidere har Gunnar Hansen udformet to gravsten på kirkegården, en over sine forældre, en over sig selv og sin hustru. | Hansen, Gunnar (I1215)
|
| 4378 | Om Kirsten Caroline Olsen er fundet: København, København (Staden), Hof & Militæretaten, Hof- & Militæretaten, Meriansgaden 15, 2354, FT-1801 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Ole Olsen 37 Gift Huusbonde Anne Kirstine Christensen 39 Gift hans Kone Jens Christian Olsen 14 Ugift deres Børn Artillerie Dreng Johan Friderich Olsen 10 Ugift deres Børn Johan Lorenz Olsen 8 Ugift deres Børn Ruugdreng Carl Conrad Olsen 6 Ugift deres Børn Kistine Caroline [Olsen] 3 Ugift deres Børn | Bruhn, Jacobine Andrea Maria (I522)
|
| 4379 | Omkom ved en ulykke på en af Switzers både. Han blev ramt i hovedet af en stålwire der sprængtes. | Petersen, Jens Jørgen Orla Munkhaus (Orla) (I814)
|
| 4380 | Op 14 septemoer 1666 had de weduwe van Guillelmus De Coorebyter, Simonne Rogiers,voor notaris Charles Schillewaert te Gent, haar hofstede waarop zij woonde en gelegen was te Eeklo in de Bosstraat, "metter warmer hand" geschonken aan haar schoondochter Francisca Ryckaert, die met haar zoon Petrus De Coorebyter was gehuwd. Simonne had hiervoor de volgende voorwaarden gesteld. Ten eerste mocht Francisca het goed niet verkopen noch op gelijk welke andere manier van de hand doen, maar het moest na haar dood overgaan aan haar broers en zusters of andere wettige erfgenamen. Ten tweede moest de donatrice gedurende haar leven lang het recht behouden van inwoon en levensonderhoud. Ten derde, indien Francisca zou trouwen, zou de schenking ongedaan worden gemaakt en na de dood van Simonne overgaan aan de broers en zusters van Francisca of hun respektievelijke erfgenamen. Aangezien Francisca na de dood van haar man Petrus De Coorebyter hertrouwde met Franciscus De Rycke, verviel haar eigendomsrecht op de hoeve, iets wat ndien door haar tweede echtgenoot Franciscus fel betwist werd en tegen de andere erfgenamen een proces inspande, dat hij, gezien de klare taal waarin het schenkingskontrakt was opgemaakt, verloor. Na de dood van Francisca, dat voorviel te Eeklo op 29 december 1691, werden haar vijf kinderen, die zij bij Petrus De Coorebyter had gewonnen, de erfgenamen. SAE n° 1251 f° 69 en 1258 minute, st.v.goed dd. 13/3/1S73. Het leven van Francisca Ryckaert is na de dood van haar eerste man geen meevaller geweest. Wij hebben reeds gezien dat de bezittingen van het echtpaar in 1567, na het overlijden van Petrus, nog op 268 pond groten werden geschat. Wanneer wij echter de schuldenlast van het sterfhuis nagaan, komen wlij tot de vaststelling dat deze zo hoog waren, dat er van de vermeende welstand maar bitter weinig meer overbleef. Deze lasten werden geraamd op 258 pond groten, wat resulteerde in een batig saldo van amper 10 pond groten, wat zeker geen fortuin vertegenwoordigde. Als wij de schuldeisers even op een rijtje zetten, dan komt de eigenares van het pachthof waarop Petrus en Francisca woonden, de Abdis van het Rijke Gasthuis te Gent, meer dan 100 pond achterstallige huurgelden opeisen. Verder waren de broers en zusters van Francisca nog niet uitgekeerd voor hun part van de erfenis van hun ouders en bleven er nog een groot aantal ambachtslieden en neringdoeners onbetaald van geleverde prestaties en goederen. Verscheidene personen die aan het echtpaar geld hadden geleend, wachtten al sedert verscheidene jaren op de jaarlijkse aflossingen van het kapitaal en de verloren intresten. Andere eigenaars waren nog niet betaald voor de pachtsommen van hun landerijen die door Petrus werden gebruikt. Kort na haar tweede huwelijk met Franiscus De Rycke, begon voorgoed de neergang van hun maatschappelijke positie. Op 17 januari 1669 werd de herberg waarvan hoger sprake verkocht en in 1687, weinige tijd na het overlijden van haar tweede echtgenoot, lieten de voogden van de minderjarige kinderen, meerdere eigendommen onder de hamer brengen, waaronder de hofstede die Francisca nog uit haar paternele successie bezat. SAE n° 1052 st.v.goed sterfhuis Pieter De Coorebyter dd. 22/11/1668 en 1014 f° 307, idem. Over Simonne Roegiers, de schoonmoeder van Francisca Ryckaert, zijn nog een paar belangrijke zaken te vertellen, die wij U niet willen onthouden. Na het overlijden van haar man, Geleyn De Coorebyter, ging zij naar Gent wonen, waar zij een woonhuis bezat in Meerhem op de St Salvatorparochie van 's Heilig Kerst, waaar zij op 7 maart 1671 overleed. Het heeft na het huwelijk van Francisca Ryckaert met Franciscus De Rycke nooit meer geboterd tussen hen en Simonne Roegiers, want zij ging niet alleen Gent wonen, maar herriep ook haar testament waardoor zij een aantal onroerende goederen aan Francisca had geschonken. Het liep nadien zelfs uit op een proces tussen haar en Franciscus De Rycke, de tweede echtgenoot van Francisca, omwille van deze herroeping. In de staat va, goed van het sterfhuis van Simonne Roegiers, op 25 september 1671 door de wethouders van Eeklo opgemaakt, vinden wij een belangrijke uitgave vermeld aan "seven advocaeten voor hun besogjen in.de saecke jeghens Franciscus De Rycke". SAE n° 1015 f° 72 en 1054 minute st.v.goed sterfhuis van Simonne Roegiers, wwe Geleyn De Coorebyter dd. 25/9/1671 Simonne Roegiers schijnt nochtans een edelmoedig mens te zijn geweest, want tijdens haar uitvaart en nog daarna, moest volgens haar wens, heel wat gedaan worden. Aan de arnen van de parochie van Sint Salvator moest een zak tarwe in broden gebakken, worden uitgedeeld en hetzelfde moest gebeuren aan de behoeftigen van Eeklo. Tot versiering van de Heilige Kruiskapel te Gent en het altaar van de Sint Jorisgilde in de kerk van Eeklo, moest voor ieder twee pond groten worden gegeven. Aan de gildebroeders van genoemde gilde moest een pond groten geschonken worden. De uitvaart van Sinonne zelf in de kerk van St Salvator te Gent, werd met veel ceremonieel en vertoon gehouden. Zowel de begrafenis als de uitvaartmaaltijd waren van hoge kwaliteit en tot in de minste details verzorgd. Simonne Roegiers was zeer gegoed. Volgens haar staat van goed bezat zij een hofstede te Boekhoute in De Rijke, een woonhuis te Gent op Meerhem, een hoeve in de Bosstraat te Eeklo op de Pokmoer en aan de Spletwatergang, gronden te Evergem en verscheiden partijen land te Adegem op Heulendonk, op de wijk het Kruisken en langs de Grote Heerweg. De zes kinderen van Petrus en Francisca: Adriana De Coorebyter ° Eeklo 20/6/1657 Maria De Coorebyter ° Eeklo 16/2/1659 Huwde in Eeklo op 20/9/1681 met Joannes Poppe, voordien weduwnaar met 1 kind (nl. Joanna) van Petronella De Rycke. Maria overleed in Eeklo op 24/4/1692 en liet 2 kinderen na (Pieter 5j en Petronelle 3j) (SAE 1020/236). Jan is hertrouwd met Joanna Vanden Berghe (fa Jan), overleed in Eeklo op 22/3/1717 en liet bij haar 4 kinderen na (Judocus, Elisabeth, Joanna Livina en Jan Frans. (RAG Lembeke 150/25v). Joanna hertrouwde op haar beurt met Petrus De Causmaecker en overleed in Eeklo op 25/11/1720. (RAG Lembeke 150/174 en 151/31) Ghislenus De Coorebyter ° Eeklo 7/12/1660 † Eeklo 1/2/1679 Simon De Coorebyter ° Eeklo 24/8/1663 Petronella De Coorebyter ° Eeklo 30/11/1665 Petrus De Coorebyter ° Eeklo 30/3/1668 De kinderen van Francisca bij Franciscus De Rycke: Francisca De Rycke ° Eeklo 10/121/1669 † Eeklo 16/5/1689 Anna De Rycke ° Eeklo 26/1/1672 Joannes De Rycke ° Eeklo 1/4/1679 Cornelia De Rycke ° Eeklo 5/10/1681 Gehuwd in Eeklo op 26/7/1712 met Joannes De Loof fs Joannes. † Eeklo 18/2/1726 --- --- Dansk (maskinoversat) --- Den 14. september 1666 havde enken efter Guillelmus De Coorebyter, Simonne Rogiers, givet sit hjemsted, hvor hun boede, og lå i Eeklo i Bosstraat, før notar Charles Schillewaert i Gent, "med en varmere hånd" til sin svigerdatter Francisca Ryckaert, der med hendes søn Petrus De Coorebyter blev gift. Simonne havde sat følgende betingelser for dette. For det første fik Francisca ikke lov til at sælge eller bortskaffe ejendommen på nogen anden måde, men det måtte videregives til hendes brødre og søstre eller andre lovlige arvinger efter hendes død. For det andet måtte donoren bevare retten til indkvartering og vedligeholdelse gennem hele sit liv. For det tredje, hvis Francisca skulle gifte sig, donationen ville blive annulleret og efter Simonnes død gik til Franciscas brødre og søstre eller deres respektive arvinger. Da Francisca giftede sig igen med Franciscus De Rycke efter hendes mands Petrus De Coorebyters død, bortfaldt hendes ejendomsret til gården, noget der blev voldsomt omtvistet af hendes anden mand Franciscus og anlagde en retssag mod de andre arvinger, som han, givet det klare sprog, hvor donationskontrakten blev udarbejdet. Efter Franciscas død, der fandt sted i Eeklo den 29. december 1691, blev hendes fem børn, som hun havde født af Petrus De Coorebyter, arvinger. noget der blev voldsomt bestridt af hendes anden mand Francis og anlagde en retssag mod de andre arvinger, som han mistede i betragtning af det klare sprog, hvor donationskontrakten blev udarbejdet. Efter Franciscas død, der fandt sted i Eeklo den 29. december 1691, blev hendes fem børn, som hun havde født af Petrus De Coorebyter, arvinger. noget der blev voldsomt bestridt af hendes anden mand Francis og anlagde en retssag mod de andre arvinger, som han mistede i betragtning af det klare sprog, hvor donationskontrakten blev udarbejdet. Efter Franciscas død, der fandt sted i Eeklo den 29. december 1691, blev hendes fem børn, som hun havde født af Petrus De Coorebyter, arvinger. SAE n ° 1251 f ° 69 og 1258 minutter, st.v. god dd. 13/3 / 1S73. Francisca Ryckaerts liv har ikke været en flok efter hendes første mands død. Vi har allerede set, at i 1567, efter Peter død, blev parrets aktiver anslået til 268 pund. Men når vi undersøger gælden for dødshuset, kommer vi til den konklusion, at disse var så høje, at meget lidt af den formodede formue forblev. Disse gebyrer blev anslået til £ 258, hvilket resulterede i en kreditbalance på kun £ 10, som på ingen måde var en formue. Hvis vi lister kreditorerne et øjeblik, hævder ejeren af ??lejekontoret, hvor Petrus og Francisca boede, abbedinden på Rich Hospital i Gent, mere end 100 pund husleje i restance. Desuden var Franciscas brødre og søstre endnu ikke blevet betalt for deres andel af deres forældres arv, og et stort antal håndværkere og håndværkere forblev ubetalt for tjenester og varer. Adskillige mennesker dem, der havde lånt penge til parret, havde ventet i flere år på den årlige tilbagebetaling af kapital og mistet renterne. Andre ejere var endnu ikke blevet betalt for lejemål af deres jord brugt af Peter. Kort efter hendes andet ægteskab med Franiscus De Rycke begyndte deres sociale position at falde for evigt. Den 17. januar 1669 blev den nævnte kro solgt, og i 1687, kort tid efter hendes anden mands død, havde værgerne for mindreårige børn flere ejendomme under hammeren, herunder den gård, som Francisca stadig havde fra sin fars arv. ejet. SAE n ° 1052 st.v. godt dødshus Pieter De Coorebyter dd. 11/22/1668 og 1014 f ° 307, dito. Der er et par vigtige ting at fortælle om Simonne Roegiers, Francisca Ryckaerts svigermor, som vi ikke ønsker at holde fra dig. Efter sin mands død Geleyn De Coorebyter flyttede hun til Gent, hvor hun ejede et hus i Meerhem i St. Salvator sogn i Heilig Kerst, hvor hun døde den 7. marts 1671. Efter ægteskabet mellem Francisca Ryckaert og Franciscus De Rycke gik tingene aldrig igen i problemer mellem dem og Simonne Roegiers, fordi hun ikke kun gik til at bo i Gent, men også tilbagekaldte sin vilje, som et resultat af hvilket hun havde doneret et antal ejendomme til Francisca. Bagefter endte det endda i en retssag mellem hende og Franciscus De Rycke, Franciscas anden mand, på grund af denne tilbagekaldelse. I staten for dødsboet til Simonne Roegiers død, udarbejdet den 25. september 1671 af rådmændene i Eeklo, finder vi en vigtig udgave nævnt til "syv advokater for deres besogjen i. SAE n ° 1015 f ° 72 og 1054 minut st.v. godt dødshus Simonne Roegiers, wwe Geleyn De Coorebyter dd. 25/9/1671 Simonne Roegiers synes ikke desto mindre at have været en generøs person, for under hendes begravelse og bagefter skulle der ifølge hendes ønske meget gøres. Ved arnen i Saint Salvator sogn måtte en pose hvede bages i brød, distribueres, og det samme skulle gøres til de trængende i Eeklo. For at dekorere det Hellige Kors Kapel i Gent og alteret for Sankt Georgs Guild i kirken Eeklo måtte der gives to pund store til hver. Et pund store måtte doneres til ordenens brødre i nævnte orden. Begravelsen af ??Sinonne selv i kirken St. Salvator i Gent blev afholdt med meget ceremoni og udstilling. Både begravelsen og begravelsesmåltidet var af høj kvalitet og taget hånd om ned til mindste detalje. Simonne Roegiers var meget velhavende. Ifølge hendes tilstand ejede hun en gård i Boekhoute i De Rijke, et hus i Gent på Meerhem, en gård i Bosstraat i Eeklo på Pokmoer og Spletwatergang, jord i Evergem og forskellige partier jord i Adegem på Heulendonk, på Kruisken-distriktet og langs Grote Heerweg. De seks børn af Petrus og Francisca: Adriana De Coorebyter ° Eeklo 20/6/1657 Maria De Coorebyter ° Eeklo 16/2/1659 Gift i Eeklo den 20/9/1681 med Joannes Poppe, tidligere enkemand med 1 barn (nemlig Joanna) af Petronella De Rycke. Maria døde i Eeklo den 24.4.1692 og efterlod sig 2 børn (Pieter 5y og Petronelle 3y) (SAE 1020/236). Jan giftede sig igen med Joanna Vanden Berghe (fa Jan), døde i Eeklo den 22/3/1717 og efterlod sine 4 børn (Judocus, Elisabeth, Joanna Livina og Jan Frans. (RAG Lembeke 150 / 25v). Joanna giftede sig igen den hendes tur med Petrus De Causmaecker og døde i Eeklo den 25/11/1720 (RAG Lembeke 150/174 og 151/31) Ghislenus De Coorebyter ° Eeklo 7/12/1660 † Eeklo 1/2/1679 Simon De Coorebyter ° Eeklo 24/8/1663 Petronella De Coorebyter ° Eeklo 30/11/1665 Petrus De Coorebyter ° Eeklo 30/3/1668 Franciscas børn med Franciscus De Rycke: Francisca De Rycke ° Eeklo 10/121/1669 † Eeklo 16/5/1689 Anna De Rycke ° Eeklo 26/1/1672 Joannes De Rycke ° Eeklo 1/4/1679 Cornelia De Rycke ° Eeklo 5/10/1681 Gift i Eeklo den 26/7/1712 med Joannes De Loof fs Joannes. † Eeklo 18/2/1726 | Ryckaert, Francisca (I5584)
|
| 4381 | Opfordrer unge til at melde sig ind i Fremskridtsklubben | Weikop, Hans Ferdinand Emil (I453)
|
| 4382 | Opl. fra 'Fra Himmerland og Kjær Herrede', 1968, p. 59ff.: Nævnes i skiftet efter faderen: '28 år i hans Majestæts tjeneste som underofficer, for tiden i Helsingør'. | Madsen, Thomas (I1396)
|
| 4383 | Opl.'Fra Himmerland og Kjær Herred' 1968, p. 59: '...bortrømt...(1760) | Madsen, Kjeld (I1401)
|
| 4384 | Opl.'Fra Himmerland og Kjær Herred' 1968, p. 59f: '1760: 14 år, tjener Jens Ibsen i Nørhalne. Senere husmand og færgeroer i Sundby.' | Madsen, Abraham (I1399)
|
| 4385 | Opl.'Fra Himmerland og Kjær Herred' 1968, p. 59f: 'tjener Niels Eriksen i Bjørum. Senere husmand i Sundby.' | Madsen, Isak (I1403)
|
| 4386 | Oplysninger om registerbladet Udfyldelsesdato: 1-11-1895 Personer Hovedperson Lars Peter Jørgensen , 7-4-1866 , Anninse , død 23-6-1907 Stillinger: Kellner Restauratør Ægtefælle Martha Sophie Caroline Jørgensen (født Weikop) , 16-12-1868 , København Barn Ellen Anna Helene Jørgensen , 7-4-1900 Adresser 1-11-1895: Nansensgade 18 , 4. 1-5-1896: Havnegade 5 B , stuen 1-11-1900: Fra Klampenborg til Pilestræde 14 1-11-1906: Vesterbrogade 32 | Weikop, Martha Sophie Caroline (I528)
|
| 4387 | Oplysninger om registerbladet Udfyldelsesdato: 1-11-1895 Personer Hovedperson Lars Peter Jørgensen , 7-4-1866 , Anninse , død 23-6-1907 Stillinger: Kellner Restauratør Ægtefælle Martha Sophie Caroline Jørgensen (født Weikop) , 16-12-1868 , København Barn Ellen Anna Helene Jørgensen , 7-4-1900 Adresser 1-11-1895: Nansensgade 18 , 4. 1-5-1896: Havnegade 5 B , stuen 1-11-1900: Fra Klampenborg til Pilestræde 14 1-11-1906: Vesterbrogade 32 | Jørgensen, Lars Peter (Figaro) (I1098)
|
| 4388 | Oplyst død i 1867. men !!!!! I huset hos Herredsfoged Jens Dahl, Holbæk | Barnucka, Marie Magdalene (I2342)
|
| 4389 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I32)
|
| 4390 | Opslag 11, døbt | Jacobsen, Hans (I4812)
|
| 4391 | Opslag 115 død. Karen Ollufs, Olluf Hansen, gårdmands hustru, efterlader sig 5 børn, Hans, Christian, Nis, Mathias og Ingeborg. 38 år. Ægteparret døde af smitsom feber og blev begravet på samme dag. | Nisdatter, Karen (I4764)
|
| 4392 | Opslag 115 død. Olluf Hansen, gårdmand, som tillige med sin hustru blev begravet på én dag, efterlader sig 5 børn, Hans, Christian, Nis, Mathias og Ingeborg. 51 år 3 uger 5 dage. Ægteparret døde af smitsom feber og blev begravet på samme dag. | Hansen, Oluf (I4769)
|
| 4393 | Opslag 125 Trolovet Opslag 160 Viet | Familie: Hans Olufsen Lind / Helena Pedersdatter (F1585)
|
| 4394 | Opslag 182 født. Kom død til verden. | Dødsfødt (I4790)
|
| 4395 | Opslag 214 død. Hustru til gårdmand Peter Krag i Grønninghoved. Hun var født i Grønninghoved og var en datter af gårdmand Michel Christensen Damgaard (fundet af Aage og Birthe Clausen) | Damgaard, Karen Michelsdatter (I5029)
|
| 4396 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2742)
|
| 4397 | Opslag 248 død. Enke efter gårdejer Peder Iversen Krag af Grønninghoved, der døde 14. juni 1883. Hun var datter af gårdejer Peter Jensen Juhl og hustru Kierstine Pedersdatter af Hejls og var født i Hejls den 22. september 1816. Opholdt sig hos sin søn gårdejer Peter Krag i Grønninghoved. | Juul, Ellin Elisabeth Petersdatter (I5027)
|
| 4398 | Opslag 250 død. 4 uger 2 dage. | Hundevad, Else (I4789)
|
| 4399 | Opslag 267 død. Fhv. husmoder af Grønninghoved, Vejstrup Sogn. Enke efter gårdejer i Grønninghoved Peter Johan Lauridsen Damgaard, der døde på sidste fælles bopæl den 8. august 1910. Datter af gårdmand af Grønninghoved Peter Petersen Krag og hustru Karen Michelsdatter Damgaard, begge døde (Tak til Aage og Birthe CLausen for kilden) | Krag, Nikoline Marie Elisabeth (I5030)
|
| 4400 | Opslag 3 født. Opslag 259 død. Gårdejer i Grønninghoved, født i Grønninghoved, søn af gårdejer Lauritz Petersen Damgaard og hustru Anne Margrethe født Juhl. Han var gift med Nikoline Marie Elisabeth født Krag. Ole H. Damgaard: Gård i Grønninghoved, i nyere tid kaldet Lauridsminde, Sønderbygade 2, matr. 6a. Ole Damgaard, 2016: Efter stedfaderen Christian Finnemanns død overtog Peter Johan Lauritsen Damgaard i 1896 fødegården, matr. nr. 6a i Grønninghoved. Efter Peter Johan Lauritsen Damgaards tidlige død 1910 blev gården drevet videre af enken Nikoline og fra 1943 af den ældste søn, Laurids Petersen Damgaard. FT-1880, 01.02.1880, Grønninghoved By, Vejstrup Sogn, gård. Bor hos moderen og stedfaderen Christian Finnemann. FT-1901, 01.02.1901, Grønninghoved, Vejstrup Sogn, matr. 6. Opslag 633. Husfader. Gårdejer. FT-1906, 01.02.1906, Grønninghoved, Vejstrup Sogn, matr. 6. Opslag 71. Gårdejer. Tak til Ole H. Damgaard samt Aage og Birthe Clausen for ovensåtende information | Damgaard, Peter Johan Lauridsen (I5031)
|
Dansk
