Match 5,551 til 5,600 fra 5,989
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 5551 | Thomas Hansen Roest var smed i Vonsild (1902), i Ø. Starup (1905), derefter smed i St. Andst og fra 1916 - og endnu i 1930 - husmand i Dollerup, Skanderup sogn. | Roest, Thomas Hansen (I5039)
|
| 5552 | Thomas og Inger Kirstine er fætter og kusine, da Inger Kirstines far Jens er bror til Maren, der er mor til Thomas Ungkarl Thomas Christensen af bratten 30 år. Pige Inger Kirstine Jensdatter Bratten 21 år Forlover: Husmand Jens Jensen, af Bratten, Brudens Fader. Aftægtsmand Christen Thomsen, Brudgommens Fader. | Familie: Thomas Christensen Kudsk / Inger Kirstine Jensdatter (F365)
|
| 5553 | Thorbjørn er det Old Nordiske navn for Torben | Andersen, Torben (Thorbjørn) (I2162)
|
| 5554 | Tidsskrift.dk er Det Kongelige Biblioteks nationale portal for publicering af faglige, videnskabelige- og kulturelle tidsskrifter i digital fuldtekst. Basen indholder primært danske videnskabelige tidsskrifter. | Kilde (S282)
|
| 5555 | Til amtskirug i Viborg | Weiskopf, Johan Georg Henrich (I1758)
|
| 5556 | Til Københavns Skifteret. I Fortsættelse af tidligere Anmeldelse om, at min Ægtefælle pens. Togfører Carl Ludvig Vilhelm Weikop, Raadmandsgade 42 A ,st., den 26. Maj. 1936 er død, 73 Aar gl. tillader underskrevne Anna Nicoline Weikop, født Hansen, mig at meddele, at Afdøde kun har været i Ægteskab med mig, at han ikke efterlader andre Livsarvinger end vort Fællesbarn Kontorassistent Poul Sofus Ludvig Weikop, født d. 23/3 1887, "Filadelfia" Dianalund, at han ikke efterlader andre Adoptivbørn end Fru Carla Antoinette Julie Alfrida Taaensen, født Petersen, født d. 24/3 1905, 0dinsgade 8 III tv., adopteret af os begge, jfr. hoslagte Bevilling af 8/10 1908, at han ikke har efterladt Testamente, at han ikke havde Særeje, samt at jeg, der er myndig og raadig over mit Bo, ønsker at forblive hensiddende i uskiftet Bo med vort Fællesbarn og vort adoptivbarn, idet jeg paatager mig Ansvaret for den Boet paahvilende Gæld og forpligter mig til rettidigt at indgive Opgørelse over Boets Aktiver og Passiver. København, den 6. Juni 1936. I Ærbødighed Nicoline Weikop Stemplet: Tages til Følge Københavns Byrets Skifteafdeling II den 8/6 1936 | Weikop, Carl Ludvig Vilhelm (I507)
|
| 5557 | Til Mehlbeck og Løgismose (Baag H.) og Runtoft i Angel, fik alt 1340 gods i Jordløse i Fyn i pant af fru Ingeborg, hr. Jens Slets, kaldes 1360 "farbroder" til Witto Iven og Eggert Krummedige, beseglede 1364 sammen med sin broder Erik forliget mellem Grove Claus og hr. Henrik Reventlows arvinger, fik 1377 gods i Tranebüttel i forpagtning af domkapitlet i Slesvig, købte 1380 gods i Vedsted osv. af sine "fættere" Hartvig Brøger og Blix Krummedige og kaldes da "fætter" til Lyder Krummedige, 1393 udstedtes et vidne om at han i sin tid med ære udløste sig af dansk fangenskab. g. m. Sidsel Pedersdatter Skram til Rundtoft, levede Enke 1397: Danmarks Breve fra Middelalderen, bd. II, side 223: 1380, Apr. 4. Ich her Erik Holk R. bekenne, dat ich eneme erliken manne Zeghe-boden Crummendike hebbe vorkoft de mølenstede to Rodorpe unde de wurth unde den stroem myt invløthe unde myt utvløthe unde mit aller vrigheith, alz ich unde mine voruaren dat hebben beseten. Min inghezeghel. Screuen unde ghuenen in Ambrosius daghe. Perg. (Plica mangler). (Gem. Arch. XXIV, 169.) Danmarks riges breve 2.rk., 9.bd., side 192 (år 1326 den 11.maj) nævnes brødrene Nikolaus og Johan af Krummendick som vidner. 3.rk., bd.5., side 299 år 1360 13/11: Ivan kaldet Witte og Eggert Krummedige kvitterer Segebod og Erik Krummedige for 180 lybske mark. Danmarks Riges breve 3.rk., 1.bd., side 54, år 1340, 23/6: Ingeborg, enke efter ridderen Jens Slæt, pantsætter sit gods i Jordløse sogn til Segebod Krummedige. 3.rk., 8.bd., side 232 år 1369 21/5: Rudolf Schyrennow, væbner, kvitterer Segebod Krummedige for 170 mark lybsk. 4.rk., 1.bd., side 350 år 1379 17/3: Brødrene Hartvig og Lyder Krummedige sælger deres tiende i Hackeboe til klostret i Itzehoe. Blandt garanterne Segebod og Erik, brødre, kaldet Krummedige. (Original i Kloster Itzehoe). 4.rk., 2.bd., side 10 år 1380 4/4: Ridderen herr Erik Holk sælger møllestedet i Rårup til Segebod Krummedige. 4.rk., 2.bd., side 11 år 1380 4/4: Hartvig Krummedige, kaldet Brøger, og Blixe Krummedige, brødre, sælger ejendomsretten over 6½ bol i Hohenwestedt, tienden i Peissen og Silzen og retten over 3½ bol i Hennstedt til Segebod Krummedige. (Original i rigsarkivet). 4.rk., 5.bd., side 27 år 1393 1/5: Grev Claus af Holsten erklærer sammen med syv af sine mænd, at Segebod Krummedige med ære udløste sig af fangenskabet hos Valdemar 4. Atterdag. (Original på nedertysk i rigsarkivet). | Krummedige, Segebod (I5167)
|
| 5558 | Til Runtoft (Rundhof) (Angel) 1280 (NF Jahrb. 1972. Panten, 19). | Skram, Jacob (I5179)
|
| 5559 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1572)
|
| 5560 | Tilføjet til stamtræ, da datteren Karen var gift med Signe Munchs oldefar, Ole Andersen. Karen døde og Ole blev gift igen | Pedersen, Jens (I4738)
|
| 5561 | Tilføjet til stamtræ, da datteren Karen var gift med Signe Munchs oldefar, Ole Andersen. Karen døde og Ole blev gift igen | Jørgensen, Laurentze Magrethe (I4739)
|
| 5562 | Tilføjet til stamtræ, da Karen var gift med Signe Munchs oldefar, Ole Andersen. Karen døde og Ole blev gift igen | Pedersen, Karen Hansine Jørgine (I4737)
|
| 5563 | Tilgiftede sig Tuse kro og selvejergård med enken Sophie Amalie Wulff | Dyrlund, Ole Nielsen (I2377)
|
| 5564 | Tinglysning af ægtepagt mellem Hans og Anna Weikop | Weikop, Hans Ferdinand Emil (I453)
|
| 5565 | Tinglysning af ægtepagt mellem Hans og Anna Weikop | Andersen, Anna Kristine Vilhelmine (Kristine) (I454)
|
| 5566 | Tirsdag den 1 December. Nr. 161. Højesteretssagfører Asmussen mod Robert Johan Frits Hasselbaloh Leser og Vognmand Jens Jensen (Def. Bache), der tiltales Førstnævnte for Overtrædelse af Straffelovens § 207 og af Automobilloven, Sidstnævnte til Erstatnings Udredelse efter Automobilloven. Kriminal- og Politirettens Dom af 6 December 1913: Tiltalte Robert Johan Frits Hasselbalch Leser bør straffes med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 14 Dage og betale Aktionens Omkostninger, 636 1 December 1914. derunder Salær til Aktor, Overretssagfører Siesby, 35 Kr. Saa bør og Tiltalte Leser og Tiltalte Jens Jensen, En for Begge og Begge for En, inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse betale i Erstatning til Kontorassistent Charles Harting Gottlieb Klüver 294 Kr. 75 Øre og til Frøken Amalie Juliane Olivia Weikopp 5120 Kr. At efterkommes under Adfærd efter Loven. Højesterets Dom. Ifølge de foreliggende Oplysninger om Beskaffenheden af den i den indankede Dom ommeldte Frk. Weikopp tilføjede Legemsbeskadigelse, derunder nogle efter Dommens Afsigelse afgivne Lægeerklæringer, vil denne Beskadigelse ikke kunne henføres under Straffelovens § 207, og der bliver derfor ikke at paalægge Tiltalte Leser noget Ansvar efter denne Lovbestemmelse. Efter Dommens Afsigelse har Tiltalte Leser forklaret, at Motorvognen ved den paagældende Lejlighed kom skraat ind over Fortoget og hele Tiden beholdt sin Retning paa dette. Medens det herefter findes betænkeligt at antage, at han, som tidligere af ham forklaret, efter at være kørt op paa Fortoget har drejet Vognen tilhøjre henad dette, maa det i Henhold til de iøvrigt i Dommen i saa Henseende anførte Grunde billiges, at han er anset skyldig i Overtrædelse af Automobillov 18 April 1910 §§ 22 og 23, og den af ham herfor ifølge Lovens § 32 forskyldte Straf findes at burde bestemmes til en Københavns Kommunes Kasse tilfaldende Bøde af 200 Kroner. Ligeledes maa det i Henhold til de i Dommen under denne Del af Sagen anførte Grunde billiges, at begge de Tiltalte ifølge Lovens § 33 ere tilpligtede solidarisk at udrede de i Dommen nævnte Erstatninger af 294 Kroner 75 Øre og 5120 Kroner, hvorved bemærkes, at der af sidstnævnte Erstatning efter Dommens Afsigelse er betalt 1000 Kroner, saa at denne Erstatning kun bliver at tilkende med 4120 Kroner. Sagens Omkostninger ville de Tiltalte have at betale in solidum, dog at Udredelsen af det Aktor for Kriminal- og Politiretten tilkommende Salarium findes at kunne paalægges det Offentlige. For Højesteret have de Tiltalte selv sørget for deres Forsvar. Thi kendes for Ret: Robert Johan Frits Hasselbalch Leser bør til Københavns Kommunes Kasse bøde 200Kroner. Saa bør og nævnte Leser og Vogninand Jens Jensen, En for Begge og Begge for En, betale i Erstatning til Kontorassistent Charles Harting Gottlieb Klüver 294 Kroner 75 Øre og til Frøken Amalie Juliane Olivia Weikopp 4120 Kroner. I Salarium for Kriminal- og Politiretten tillægges der Overretssagfører Siesby 35 Kroner, som udredes af det Offentlige. Iøvrigt betale de Til- 1 December 1914. 637 talte, En for Begge og Begge for En, Sagens Omkostninger, derunder i Salarium for Højesteret til Højesteretssagfører Asmussen 100 Kroner. I den indankede Doms Præmisser hedder det: Droskechauffør Nr. 944, Robert Johan Frits Hasselbalch Leser, tiltales for Overtrædelse af Straffelovens § 207 og af Automobilloven; han er født den 29 Marts 1889 og ikke funden forhen straffet ved Dom, derimod har han i 1912 og 1913 ved Rettens Afdelinger for offentlige Politisager 6 Gange vedtaget Bøder, deriblandt 3 Bøder à 20 Kr. for for hurtig Kørsel med Automobil. Vognmand Jens Jensen tiltales til Erstatnings Udredelse efter Automobilloven. Sagens Omstændigheder ere følgende: Den 19 September 1912 om Formiddagen ved llVs Tiden kørte Tiltalte Leser den Tiltalte Jensen tilhørende Motordroske K 949 ad Amager Boulevard mod Langebro i Boulevardens sydlige Kørebane. Ved Geværfabrikken kom en Sporvogn kørende i modsat Retning, og Tiltalte Leser, der kørte halvt inde i Sporet — dette ligger i Kørebanens venstre Side regnet fra Langebro — veg ud tilvenstre. Noget foran Tiltalte og i samme Retning cyklede Kontorassistent Charles Harting Gottlieb Klüver, og denne veg ogsaa ud tilvenstre for Sporvognen. Da Tiltalte derefter vilde køre tilvenstre forbi Klüver, paakørte han denne, og idet Drosken derpaa kørte op paa Fortovet, blev Frøken Amalie Juliane Olivia Weikopp, Købmand Louis Behrens, Mejerist Ole Olsen og Arbejdsmand Julius Jensen, der alle gik paa Fortovet, paakørte. Der er under Sagen afgivet følgende Vidneforklaringer: Kontorassistent Klüver har forklaret, at han, der kørte i højre Side af Kørebanen, af en modgaaende Sporvogn blev tvunget ud tilvenstre uden dog at svinge længere ud end nødvendigt for at komme forbi Sporvognen, og han erindrer ikke, at han efter at være veget til Side for Sporvognen yderligere svingede et Stykke tilvenstre; han hørte straks efter, at han var veget tilvenstre, bag sig et Signal fra en Motorvogn, og næsten i samme Nu blev han bagfra kørt ned, slæbt et Stykke henover Kørebanen og kom ind under Vognen. Han føler sig overbevist om, at han befandt sig i højre Halvdel af Kørebanen, da han blev paakørt. Frk. Weikopp har forklaret, at hun kommende fra Amagerbrogade gik paa Fortovets inderste Flise med Købmand Behrens paa sin venstre Side, da hun bagfra blev ramt af Motorvognen, under hvilken hun kom ind, og hun hørte da endnu Motoren snurre. Hun har ikke bemærket, hvad der skete umiddelbart forinden eller samtidig med, at hun blev paakørt. Købmand Behrens har forklaret, at han, da han gik langs Geværfabrikkens Stakit ved Frk. Weikopps Side, pludselig hørte et Skrig bag sig, vendte Hovedet og saa en Motordroske, der stødte ham over mod Stakittet og væltede Frk. Weikopp, der blev ført ca. 1 m henad Fortovet, indtil Vognen standsede udfor Fabrikkens 5te Vindue, regnet fra Vest, hvilket Punkt Vidnet havde mærket sig og paa Stedet har paavist. Mejerist Olsen har forklaret, at han, da han kom gaaende paa det paagældende Fortov, pludselig bagfra blev kørt omkuld af en Motordroske, der kørte paa Fortovet, uden at han ved noget om, hvad der forud passerede. Da Vognen standsede, holdt den udfor Fabrikkens 5te Vindue fra Vest. Efter Paavisning paa Stedet har Olsen forklaret, at han fremdeles mener, at Drosken standsede paa det angivne Sted, uden at han dog særligt har mærket sig det. Arbejdsmand Jensen har forklaret, at han kom gaaende ved Fabrikkens Stakit lige bag ved Mejerist Olsen, han saa da en Cyklist vige ud tilvenstre for en modgaaende Sporvogn, og at der bagved Cyklisten kom en Motordroske, som efter at have givet Signal vilde køre tilvenstre uden om Cyklisten, men denne vedblev at holde tilvenstre, øjensynlig for at Drosken kunde komme udenom tilhøjre. Chaufføren, som efter det Indtryk, Vidnet fik, kørte i almindelig Fart, drejede saa for at undgaa Cyklisten saa brat af tilvenstre, at Vognen efter først at have væltet Cyklisten, løb ind paa Fortovet, hvor den væltede en Herre og en Dame, klemte Vidnet op mod Stakittet og væltede Mejerist Olsen, hvorefter den standsede udfor Fabrikkens 5te Vindue fra Vest. Efter Paavisning paa Stedet har Jensen forklaret, at Drosken kørte ind paa Fortovet 8 m fra det angivne Standsningssted, som han mener er rigtigt angivet, uden at han dog særlig har mærket sig det. Maskinmester Carl Ibsen har forklaret, at da han kom gaaende paa nævnte Fortov mod Langebro, saa han en Cyklist vige af tilvenstre for en modgaaende Sporvogn, og en bag Cyklisten kommende Motordroske af samme Grund holde ud tilvenstre. Chaufføren gav, da han var Cyklisten ganske nær, Signal, idet han øjensynlig vilde køre udenom tilvenstre, men herved blev Cyklisten tilsyneladende nervøs og vidste ikke rigtig, til hvilken Side han skulde køre, han svingede imidlertid mere tilvenstre, og derved blev Drosken, der stadig søgte at komme udenom til denne Side, tvunget ind paa Fortovet efter dog først at have kørt Cyklisten ned. Efter at Drosken var kommet helt ind paa Fortovet, løb den der, idet Chaufføren tilsyneladende helt glemte at bremse, 16 à 20 m, inden den standsede, og havde da kørt en Dame og en Herre ned. Vognens Fart var ikke stærkere, end at Chaufføren ved en resolut Bremsning kunde have standset paa Fortovet, inden Nogen der blev paakørt. Efter Paavisning paa Stedet forklarede Ibsen, at Vognen standsede ca. 16 m før det af Bebrens paaviste Sted, og at den da havde kørt ca. 23 m paa Fortovet. Forsikringsinspektør Vilhelm Christian Fabian har forklaret, at da han kom gaaende paa Fortovet mod Langebro, kørte en Motordroske, uden at han hidtil havde bemærket den eller hørt noget Signal, lige ind foran ham og fortsatte Kørslen paa Fortovet ca. 16 à 18 m, hvorunder den paakørte en Dame og en Herre; han havde det bestemte Indtryk, at Chaufføren ikke bremsede. Efter Paavisning paa Stedet har Fabian forklaret, at Vognen standsede nogle Meter før det af Behrens angivne Sted efter at have kørt ca. 20 m paa Fortovet. Maskinist Louis Hansen har forklaret, at han staaende paa den ommeldte Sporvogns Forperron saa Cyklisten vige tilvenstre for Sporvognen, og at Motordrosken, der kørte i jævn Fart, langsommere end Motordrosker pleje at køre, kom kørende bag Cyklisten. Der var Plads nok til, at baade Cyklist og Droske kunde passere samtidig, men da Cyklisten kørte længere ud tilvenstre, kørte Chaufføren ligeledes tilvenstre, formodentlig for at passere tilvenstre for Cyklisten. Da de begge omtrent var naaet Fortovet, blev Cyklisten paakørt og væltet, og Drosken kørte videre op paa Fortovet og væltede en Dame og en Herre, indtil den standsede ud for Fabrikkens 5te Vindue fra Vest. Kørebanen udfor det Sted, hvor Drosken kørte ind paa Fortovet, bar tydelige Spor af, at Chaufføren havde bremset stærkt. Ved Paavisning paa Stedet paaviste Hansen, hvor Drosken efter hans Mening var kørt ind paa Fortovet, hvilket Punkt var 8 m fra Standsningsstedet. Vognstyrer Vilhelm Hansen har forklaret, at han, der førte den ommeldte Sporvogn, da han omtrent var ved Geværfabrikkens vestlige Gavl, saa en Motordroske og en Cyklist komme kørende i Retning mod Sporvognen og saa, at Situationen øjensynlig var farlig for dem begge. Han saa Cyklisten vige ud tilvenstre for Sporvognen, og at Motordrosken, der kom bagefter Cyklisten med en Fart, der ikke var stærkere end sædvanligt for Automobiler, lidt foran Sporvognen gjorde Mine til at svinge tilvenstre udenom Cyklisten, idet Chaufføren gav Signal. Et Øjeblik efter, da Cyklisten omtrent var paa Højde med Sporvognens Forperron, svingede han — uvist af hvilken Grund — pludselig brat tilvenstre højst 2 m foran Drosken, Chaufføren svingede ogsaa tilvenstre rimeligvis for at undgaa Cyklisten, men denne blev omtrent midt paa Kørebanen paakørt og væltet omkuld inde ved Fortovskantstenen, hvorefter Drosken kørte ind paa Fortovet ved Fabrikkens 3die Vindue fra Øst og standsede ved det 5te Vindue fra Vest. Konduktør Frederik Jensen, der. gjorde Tjeneste paa Sporvognen, har forklaret, at han først blev opmærksom paa Motordrosken, da denne paakørte Cyklisten omtrent midtvejs paa Kørebanen. Om Stedet, hvor Drosken kørte ind paa Fortovet, og hvor den standsede, har Vidnet forklaret overensstemmende med Vognstyrer Hansen, og begge have paa Stedet paavist de angivne Punkter, imellem hvilke er en Afstand af 13,80 m. Endelig har Fabrikant Johannes Fisker forklaret, at han kom gaaende paa Fortovet et Par Hundrede Alen fra Ulykkesstedet, da Motordrosken og Cyklisten kom kørende i samme Retning; Drosken kørte hurtigere, end Automobiler pleje at køre. Han saa den modgaaende Sporvogn, og at Cyklisten svingede tilvenstre ud af Sporet, og han var straks klar over, at der ved Motordroskens Fart var Fare for Sammenstød. Han saa Drosken, hvis Chauffør ikke syntes at have tilstrækkeligt Herredømme over Maskinen, køre ind paa Fortovet, og da han naaede Stedet, laa Cyklisten under Vognen. I Motordrosken kørte Chr. Olsen af Christiania med Hustru og Datter. Til en Politirapport har Førstnævnte forklaret, at han mærkede, at Chaufføren gjorde en pludselig og brat Drejning tilvenstre ind mod Fortovet, og han fik det Indtryk, at Chaufføren fra det Øjeblik gjorde alt for at bremse sin Vogn, men den løb 3 eller højst 4 m paa Fortovet, før den standsede. Han fik det Indtryk, at Chaufføren kørte forsigtig og ikke i stærkere Fart end en Hest i almindelig Trav. Olsens Hustru og Datter have forklaret til Politirapporten, at Cyklisten, efter at Chaufføren havde givet Signal, foretog en uberegnelig brat Drejning tilvenstre lige ind foran Drosken og saa nær paa denne, at en Paakørsel var uundgaaelig. Chaufføren drejede straks sin Vogn ind mod Fortovet og gjorde formentlig samtidig Forsøg paa at bremse, men Drosken løb dog ind paa Fortovet og væltede et Par Personer. Cyklisten var højst 1 m fra Fortovet, da han blev paakørt, og Drosken løb formentlig højst 3 m paa Fortovet. Datteren har tilføjet, at Drosken ikke kom saa langt ind paa Fortovet som Vognen er lang, idet dens Bagparti stod i Rendestenen, da den standsede, hvilket skete meget hurtigt. Den paagældende Kørebanes Bredde mellem Sporvejsskinnerne og Fortovet er 4,90 m, Fortovet er 3,84 m bredt, og Motordrosken er 5 m lang og 1,50 m bred. Tiltalte Leser har forklaret, at han ved den paagældende Lejlighed kom kørende i jævn Fart i højre Side af Kørebanen halvt i Sporet mod Langebro. Kørebanen var vandet meget den Dag og var som Følge deraf noget fedtet, hvad Tiltalte dog først vil have opdaget bagefter. Da en Sporvogn kom imod ham, kørte han til Side tilvenstre, og det samme gjorde en Cyklist, der kørte noget foran ham i samme Retning. Tiltalte averterede flere Gange med Hornet Cyklisten, der holdt en tilsyneladende støt Fart i højre Halvdel af Kørebanen omtrent midt mellem Sporvognen og Kørebanens Midtlinie. Tiltalte vilde saa køre tilvenstre udenom Cyklisten, hvad der intet var til Hinder for, men efter at Tiltalte havde givet Signal, foretog Cyklisten en ganske uforudset og ret brat Svingning over i venstre Side af Kørebanen ca. 1,50 m foran Motordrosken. Tiltalte tror ikke, at Cyklisten kan være bleven nervøs eller bange for Signalet, thi det var først et Par Sekunder derefter, at han pludselig drejede tilvenstre. Tiltalte holdt da tilvenstre og drejede, idet han bremsede af fuld Kraft, Vognen ind mod Fortovets Kantsten dels for at søge at undgaa at paakøre Cyklisten, som efter hans Mening da vilde være bleven dræbt, dels fordi han beregnede, at Drosken vilde standse mod Kantstenen. Den hoppede imidlertid over denne og løb eller gled paa Fortovets Fliser rivende den væltede Cyklist med sig. Da Vognen kom ind paa Fortovet, drejede Tiltalte straks Forhjulene tilhøjre, og Vognen, for hvilken Bremsningen ophørte at have Betydning, fordi Gummihjulene ikke kunde tage fat i de glatte Flisesten, gled nogle Meter, antagelig ca. 4 m, henad Fortovet, hvor Færdselen da var meget stærk, og hvor en Herre og en Dame blev revne omkuld, inden Vognen udfor Fabrikkens 4de eller 5te Vindue fra Vest standsede. Ved en under Ledelse af Politiets Sagkyndige i Automobilsager, Ingeniørkaptajn N. G. V. Petersen foretagen Prøvekørsel kørte Tiltalte paa Opfordring om at køre med samme Hastighed som ved Ulykkestilfældet med en Hastighed af 20,2 km i Timen, paa Opfordring om at køre med 15km's Hastighed med en Hastighed af 20,2 til 21,5 km i Timen og paa Opfordring om at køre saa langsomt som muligt paa højeste Gear — paa hvilket han kørte ved Ulykkestilfældet — med en Hastighed af 8,25 km i Timen; ved samme Prøvekørsel standsede han, paa den plane Kørebane, ved henholdsvis 15, 25 og 30 km's Hastighed i Timen paa 3,5 m, 7,4 m og 12,4 m. Tiltalte, der har forklaret, at han mente at have kørt med en Hastighed af ca. 15 km, har herefter erkendt, at han i Virkeligheden har kørt med 20— 21 km Hastighed i Timen. Frøken Weikopp henlaa paa Rigshospitalet fra Ulykkesdagen indtil den 16 April d. A. Ifølge Erklæring fra vedkommende Overlæge fandtes ved Indlæggelsen en aaben Luksation af hendes højre Fodled og Fraktur af begge Mallesterne*) og paa den udvendige Side af Benet et meget stort uregelmæssigt Saar med stærke Kontusionstilfælde i Omfanget, hvilket Saar direkte førte ind til Fraktureme og Fodleddet. I Erklæring af 28 April d. A. udtaler Overlægen: »Ved Udskrivningen af Hospitalet var Saaret lægt. Der var nogen Fortykkelse om Fodleddet, Foden staar i god Stilling. Aktivt kan Patienten kun bevæge Foden lidt, passivt er Bevægelsen mulig i nogen større Udstrækning. Hun gaar ganske godt ved en Stok, kan ogsaa gaa uden Stok, ingen videre Smerter ved Gangen, men hun bliver hurtig træt. Gangen noget stiv. Der er betydelig Atrophi af Benets Muskulatur«. I Erklæringen tilføjer Overlægen, at det formentlig er for tidlig at fastslaa Invaliditetens Grad, da der endnu vil kunne ventes Fremgang i Benets Tilstand. Efter en den 8 August d. A. afgiven Lægeattest er der endnu betydelig Svulst omkring Fodleddet, og Bevægeligheden i selve Fodleddet er saa godt som ophævet; Gangen er ret naturlig men dog endnu noget haltende. Hvorvidt denne Tilstand vil bedres i Fremtiden, kan ikke sikkert afgøres, men i hvert Fald vil der næppe blive Tale om fuldstændig Restitution. De Kontorassistent Klüver tilføjede Læsioner bestod ifølge Lægeattest af 2 Oktober 1912 i forskellige tildels ret store overfladiske Hudafskrabninger i Ansigtet og paa Legemet samt Brud af højre Arms Albueben, hvilke Læsioner antagelig vilde gøre ham arbejdsudygtig i 6— 8 Uger, men næppe vilde efterlade blivende Følger. Han genoptog sit Arbejde den 24 Oktober f. A., men blev da endnu behandlet med Massage. De Mejerist Olsen tilføjede Læsioner bestod ifølge en den 19 September 1912 foretagen Lægeundersøgelse i overfladiske Hudafskrabninger, Mærker af Slag paa venstre Kind og Skinneben, et ca. 3 cm langt og 2 cm dybt urent Saar ved venstre Albu og Ømhed i venstre Skulder, hvilke Læsioner antages at ville medføre nogle Ugers Arbejdsudygtighed, men ikke varigt Men. Han genoptog sit Arbejde den 12 Oktober f. A., men blev da endnu behandlet med Massage. Købmand Behrens fik af Motordrosken et Slag over højre Ben, men har ikke søgt Lægehjælp og har fraset nogen forbigaaende Vanskelighed ved at gaa ikke haft Men af Paakørslen. Arbejdsmand Julius Jensen fik et Stød i Ryggen af Motordrosken og blev klemt op mod Geværfabrikkens Stakit, hvoraf fremkom nogen Ømhed, men han har iøvrigt ingen Men haft af det Passerede. Idet det ved det Oplyste maa anses godtgjort, at Tiltalte Leser har kørt med større Hastighed end 15 km i Timen, at han, efter at Kontorassistent Klüver var veget ud af Sporet, ikke, skønt Situationen maatte opfordre ham til Forsigtighed, nedsatte Hastigheden, før Klüver — hvilket maa anses bevist — foretog et yderligere Sving tilvenstre, at han ikke fuldt ud har anvendt Vognens Bremseapparater, og at han efter at være kørt op paa Fortovet istedetfor at lade Vognen køre lige ud mod Geværfabrikkens Stakit drejede den tilhøjre henad det stærkt befærdede Fortov, findes han at have gjort sig skyldig i Overtrædelse af Automobilloven af 18 April 1910 §§ 22 og 23, og ved det sidst anførte Forhold findes han tillige at have gjort sig skyldig i en Uagtsomhed, der efter de derved Frøken Weikopp paaførte foran beskrevne Læsioner og disses Følger maa paadrage ham Strafansvar efter Straffelovens § 207. Medens Arbejdsmand Julius Jensen ingen Erstatningspaastand har nedlagt, og Tiltalte Jensen gennem den af ham tegnede Assurance har fyldestgjort Frøken Weikopp for hendes Erstatningskrav for Kur og Pleje og Beskadigelse af Tøj, ialt 574 Kr., Mejerist Olsen for hans Erstatningskrav for Kur og Pleje og Beskadigelse af Tøj, ialt 160 Kr. 44 Øre, og Købmand Behrens for hans Erstatningskrav for Beskadigelse af Tøj 50 Kr., have de Tiltalte protesteret imod at betale den af Kontorassistent Klüver paastaaede Erstatning for Kur og Pleje, Beskadigelse af Cykle og Tøj, Løntab m. m , ialt 294 Kr. 75 Øre — mod hvilket Beløbs Størrelse de intet have at erindre — under Hensyn til, at han ved sin urigtige Kørsel havde Skyld i hele Ulykken,, og de Tiltalte, der have erkendt at være pligtige til at erstatte Frk. Weikopp den hende paaførte Skade og intet have at erindre mod den af hende nedlagte Paastand om Erstatning for Løntab med 120 Kr., have endvidere protesteret mod Størrelsen af det af hende for Invaliditet fordrede Beløb, 5000 Kr. Forsaavidt Kontorassistent Klüver angaar findes han bl. a. under Hensyn til, at det ved det Oplyste ikke kan anses bevist, at ban ved det ommeldte Sving tilvenstre har kørt ind i Kørebanens venstre Halvdel, ikke at have gjort sig skyldig i en saadan Uagtsomhed, at han efter Automobillovens § 33, 1ste Stk., ikke har Krav paa Erstatning, ligesom det ikke — jfr. samme Lovbestemmelse — kan anses godtgjort, at den ham tilføjede Skade ikke kunde være afværget ved tilbørlig Agtpaagivenhed og Omhu fra Tiltalte Lesers Side. Med Hensyn til Frk. Weikopps Krav paa Erstatning for Invaliditet er det i en af Arbejderforsikringsraadet afgiven Erklæring udtalt, at efter en af dets Læger den 10 September dette Aar foretagen Undersøgelse vilde der efter de af Raadet fulgte Regler være bleven tillagt hende en Erstatning, beregnet efter en Invaliditetsgrad af 35 à 40 pCt. af fuld Invaliditet, hvorhos det er oplyst, at hendes Indtægt i de sidste 4 Aar har andraget ca. 1130 Kr. aarlig. Der findes herefter at burde tillægges hende den af hende fordrede Erstatning for Invaliditet, 5000 Kr. Som Følge af det Anførte ville de Tiltalte i Henhold til Automobillovens § 33 have at betale in solidum til Kontorassistent Klüver 294 Kroner 75 Øre og til Frk. Weikopp 5120 Kroner, og vil Tiltalte Leser være at anse efter Straffelovens § 207 og Lov 18 April 1910 § 32, jfr. §§ 22 og 23, efter Omstændighederne og under Et med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 14 Dage. | Weikop, Juliane Olivia Amalie (Olivia) (I518)
|
| 5567 | Tirsdag den 1 December. Nr. 161. Højesteretssagfører Asmussen mod Robert Johan Frits Hasselbaloh Leser og Vognmand Jens Jensen (Def. Bache), der tiltales Førstnævnte for Overtrædelse af Straffelovens § 207 og af Automobilloven, Sidstnævnte til Erstatnings Udredelse efter Automobilloven. Kriminal- og Politirettens Dom af 6 December 1913: Tiltalte Robert Johan Frits Hasselbalch Leser bør straffes med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 14 Dage og betale Aktionens Omkostninger, 636 1 December 1914. derunder Salær til Aktor, Overretssagfører Siesby, 35 Kr. Saa bør og Tiltalte Leser og Tiltalte Jens Jensen, En for Begge og Begge for En, inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse betale i Erstatning til Kontorassistent Charles Harting Gottlieb Klüver 294 Kr. 75 Øre og til Frøken Amalie Juliane Olivia Weikopp 5120 Kr. At efterkommes under Adfærd efter Loven. Højesterets Dom. Ifølge de foreliggende Oplysninger om Beskaffenheden af den i den indankede Dom ommeldte Frk. Weikopp tilføjede Legemsbeskadigelse, derunder nogle efter Dommens Afsigelse afgivne Lægeerklæringer, vil denne Beskadigelse ikke kunne henføres under Straffelovens § 207, og der bliver derfor ikke at paalægge Tiltalte Leser noget Ansvar efter denne Lovbestemmelse. Efter Dommens Afsigelse har Tiltalte Leser forklaret, at Motorvognen ved den paagældende Lejlighed kom skraat ind over Fortoget og hele Tiden beholdt sin Retning paa dette. Medens det herefter findes betænkeligt at antage, at han, som tidligere af ham forklaret, efter at være kørt op paa Fortoget har drejet Vognen tilhøjre henad dette, maa det i Henhold til de iøvrigt i Dommen i saa Henseende anførte Grunde billiges, at han er anset skyldig i Overtrædelse af Automobillov 18 April 1910 §§ 22 og 23, og den af ham herfor ifølge Lovens § 32 forskyldte Straf findes at burde bestemmes til en Københavns Kommunes Kasse tilfaldende Bøde af 200 Kroner. Ligeledes maa det i Henhold til de i Dommen under denne Del af Sagen anførte Grunde billiges, at begge de Tiltalte ifølge Lovens § 33 ere tilpligtede solidarisk at udrede de i Dommen nævnte Erstatninger af 294 Kroner 75 Øre og 5120 Kroner, hvorved bemærkes, at der af sidstnævnte Erstatning efter Dommens Afsigelse er betalt 1000 Kroner, saa at denne Erstatning kun bliver at tilkende med 4120 Kroner. Sagens Omkostninger ville de Tiltalte have at betale in solidum, dog at Udredelsen af det Aktor for Kriminal- og Politiretten tilkommende Salarium findes at kunne paalægges det Offentlige. For Højesteret have de Tiltalte selv sørget for deres Forsvar. Thi kendes for Ret: Robert Johan Frits Hasselbalch Leser bør til Københavns Kommunes Kasse bøde 200Kroner. Saa bør og nævnte Leser og Vogninand Jens Jensen, En for Begge og Begge for En, betale i Erstatning til Kontorassistent Charles Harting Gottlieb Klüver 294 Kroner 75 Øre og til Frøken Amalie Juliane Olivia Weikopp 4120 Kroner. I Salarium for Kriminal- og Politiretten tillægges der Overretssagfører Siesby 35 Kroner, som udredes af det Offentlige. Iøvrigt betale de Til- 1 December 1914. 637 talte, En for Begge og Begge for En, Sagens Omkostninger, derunder i Salarium for Højesteret til Højesteretssagfører Asmussen 100 Kroner. I den indankede Doms Præmisser hedder det: Droskechauffør Nr. 944, Robert Johan Frits Hasselbalch Leser, tiltales for Overtrædelse af Straffelovens § 207 og af Automobilloven; han er født den 29 Marts 1889 og ikke funden forhen straffet ved Dom, derimod har han i 1912 og 1913 ved Rettens Afdelinger for offentlige Politisager 6 Gange vedtaget Bøder, deriblandt 3 Bøder à 20 Kr. for for hurtig Kørsel med Automobil. Vognmand Jens Jensen tiltales til Erstatnings Udredelse efter Automobilloven. Sagens Omstændigheder ere følgende: Den 19 September 1912 om Formiddagen ved llVs Tiden kørte Tiltalte Leser den Tiltalte Jensen tilhørende Motordroske K 949 ad Amager Boulevard mod Langebro i Boulevardens sydlige Kørebane. Ved Geværfabrikken kom en Sporvogn kørende i modsat Retning, og Tiltalte Leser, der kørte halvt inde i Sporet — dette ligger i Kørebanens venstre Side regnet fra Langebro — veg ud tilvenstre. Noget foran Tiltalte og i samme Retning cyklede Kontorassistent Charles Harting Gottlieb Klüver, og denne veg ogsaa ud tilvenstre for Sporvognen. Da Tiltalte derefter vilde køre tilvenstre forbi Klüver, paakørte han denne, og idet Drosken derpaa kørte op paa Fortovet, blev Frøken Amalie Juliane Olivia Weikopp, Købmand Louis Behrens, Mejerist Ole Olsen og Arbejdsmand Julius Jensen, der alle gik paa Fortovet, paakørte. Der er under Sagen afgivet følgende Vidneforklaringer: Kontorassistent Klüver har forklaret, at han, der kørte i højre Side af Kørebanen, af en modgaaende Sporvogn blev tvunget ud tilvenstre uden dog at svinge længere ud end nødvendigt for at komme forbi Sporvognen, og han erindrer ikke, at han efter at være veget til Side for Sporvognen yderligere svingede et Stykke tilvenstre; han hørte straks efter, at han var veget tilvenstre, bag sig et Signal fra en Motorvogn, og næsten i samme Nu blev han bagfra kørt ned, slæbt et Stykke henover Kørebanen og kom ind under Vognen. Han føler sig overbevist om, at han befandt sig i højre Halvdel af Kørebanen, da han blev paakørt. Frk. Weikopp har forklaret, at hun kommende fra Amagerbrogade gik paa Fortovets inderste Flise med Købmand Behrens paa sin venstre Side, da hun bagfra blev ramt af Motorvognen, under hvilken hun kom ind, og hun hørte da endnu Motoren snurre. Hun har ikke bemærket, hvad der skete umiddelbart forinden eller samtidig med, at hun blev paakørt. Købmand Behrens har forklaret, at han, da han gik langs Geværfabrikkens Stakit ved Frk. Weikopps Side, pludselig hørte et Skrig bag sig, vendte Hovedet og saa en Motordroske, der stødte ham over mod Stakittet og væltede Frk. Weikopp, der blev ført ca. 1 m henad Fortovet, indtil Vognen standsede udfor Fabrikkens 5te Vindue, regnet fra Vest, hvilket Punkt Vidnet havde mærket sig og paa Stedet har paavist. Mejerist Olsen har forklaret, at han, da han kom gaaende paa det paagældende Fortov, pludselig bagfra blev kørt omkuld af en Motordroske, der kørte paa Fortovet, uden at han ved noget om, hvad der forud passerede. Da Vognen standsede, holdt den udfor Fabrikkens 5te Vindue fra Vest. Efter Paavisning paa Stedet har Olsen forklaret, at han fremdeles mener, at Drosken standsede paa det angivne Sted, uden at han dog særligt har mærket sig det. Arbejdsmand Jensen har forklaret, at han kom gaaende ved Fabrikkens Stakit lige bag ved Mejerist Olsen, han saa da en Cyklist vige ud tilvenstre for en modgaaende Sporvogn, og at der bagved Cyklisten kom en Motordroske, som efter at have givet Signal vilde køre tilvenstre uden om Cyklisten, men denne vedblev at holde tilvenstre, øjensynlig for at Drosken kunde komme udenom tilhøjre. Chaufføren, som efter det Indtryk, Vidnet fik, kørte i almindelig Fart, drejede saa for at undgaa Cyklisten saa brat af tilvenstre, at Vognen efter først at have væltet Cyklisten, løb ind paa Fortovet, hvor den væltede en Herre og en Dame, klemte Vidnet op mod Stakittet og væltede Mejerist Olsen, hvorefter den standsede udfor Fabrikkens 5te Vindue fra Vest. Efter Paavisning paa Stedet har Jensen forklaret, at Drosken kørte ind paa Fortovet 8 m fra det angivne Standsningssted, som han mener er rigtigt angivet, uden at han dog særlig har mærket sig det. Maskinmester Carl Ibsen har forklaret, at da han kom gaaende paa nævnte Fortov mod Langebro, saa han en Cyklist vige af tilvenstre for en modgaaende Sporvogn, og en bag Cyklisten kommende Motordroske af samme Grund holde ud tilvenstre. Chaufføren gav, da han var Cyklisten ganske nær, Signal, idet han øjensynlig vilde køre udenom tilvenstre, men herved blev Cyklisten tilsyneladende nervøs og vidste ikke rigtig, til hvilken Side han skulde køre, han svingede imidlertid mere tilvenstre, og derved blev Drosken, der stadig søgte at komme udenom til denne Side, tvunget ind paa Fortovet efter dog først at have kørt Cyklisten ned. Efter at Drosken var kommet helt ind paa Fortovet, løb den der, idet Chaufføren tilsyneladende helt glemte at bremse, 16 à 20 m, inden den standsede, og havde da kørt en Dame og en Herre ned. Vognens Fart var ikke stærkere, end at Chaufføren ved en resolut Bremsning kunde have standset paa Fortovet, inden Nogen der blev paakørt. Efter Paavisning paa Stedet forklarede Ibsen, at Vognen standsede ca. 16 m før det af Bebrens paaviste Sted, og at den da havde kørt ca. 23 m paa Fortovet. Forsikringsinspektør Vilhelm Christian Fabian har forklaret, at da han kom gaaende paa Fortovet mod Langebro, kørte en Motordroske, uden at han hidtil havde bemærket den eller hørt noget Signal, lige ind foran ham og fortsatte Kørslen paa Fortovet ca. 16 à 18 m, hvorunder den paakørte en Dame og en Herre; han havde det bestemte Indtryk, at Chaufføren ikke bremsede. Efter Paavisning paa Stedet har Fabian forklaret, at Vognen standsede nogle Meter før det af Behrens angivne Sted efter at have kørt ca. 20 m paa Fortovet. Maskinist Louis Hansen har forklaret, at han staaende paa den ommeldte Sporvogns Forperron saa Cyklisten vige tilvenstre for Sporvognen, og at Motordrosken, der kørte i jævn Fart, langsommere end Motordrosker pleje at køre, kom kørende bag Cyklisten. Der var Plads nok til, at baade Cyklist og Droske kunde passere samtidig, men da Cyklisten kørte længere ud tilvenstre, kørte Chaufføren ligeledes tilvenstre, formodentlig for at passere tilvenstre for Cyklisten. Da de begge omtrent var naaet Fortovet, blev Cyklisten paakørt og væltet, og Drosken kørte videre op paa Fortovet og væltede en Dame og en Herre, indtil den standsede ud for Fabrikkens 5te Vindue fra Vest. Kørebanen udfor det Sted, hvor Drosken kørte ind paa Fortovet, bar tydelige Spor af, at Chaufføren havde bremset stærkt. Ved Paavisning paa Stedet paaviste Hansen, hvor Drosken efter hans Mening var kørt ind paa Fortovet, hvilket Punkt var 8 m fra Standsningsstedet. Vognstyrer Vilhelm Hansen har forklaret, at han, der førte den ommeldte Sporvogn, da han omtrent var ved Geværfabrikkens vestlige Gavl, saa en Motordroske og en Cyklist komme kørende i Retning mod Sporvognen og saa, at Situationen øjensynlig var farlig for dem begge. Han saa Cyklisten vige ud tilvenstre for Sporvognen, og at Motordrosken, der kom bagefter Cyklisten med en Fart, der ikke var stærkere end sædvanligt for Automobiler, lidt foran Sporvognen gjorde Mine til at svinge tilvenstre udenom Cyklisten, idet Chaufføren gav Signal. Et Øjeblik efter, da Cyklisten omtrent var paa Højde med Sporvognens Forperron, svingede han — uvist af hvilken Grund — pludselig brat tilvenstre højst 2 m foran Drosken, Chaufføren svingede ogsaa tilvenstre rimeligvis for at undgaa Cyklisten, men denne blev omtrent midt paa Kørebanen paakørt og væltet omkuld inde ved Fortovskantstenen, hvorefter Drosken kørte ind paa Fortovet ved Fabrikkens 3die Vindue fra Øst og standsede ved det 5te Vindue fra Vest. Konduktør Frederik Jensen, der. gjorde Tjeneste paa Sporvognen, har forklaret, at han først blev opmærksom paa Motordrosken, da denne paakørte Cyklisten omtrent midtvejs paa Kørebanen. Om Stedet, hvor Drosken kørte ind paa Fortovet, og hvor den standsede, har Vidnet forklaret overensstemmende med Vognstyrer Hansen, og begge have paa Stedet paavist de angivne Punkter, imellem hvilke er en Afstand af 13,80 m. Endelig har Fabrikant Johannes Fisker forklaret, at han kom gaaende paa Fortovet et Par Hundrede Alen fra Ulykkesstedet, da Motordrosken og Cyklisten kom kørende i samme Retning; Drosken kørte hurtigere, end Automobiler pleje at køre. Han saa den modgaaende Sporvogn, og at Cyklisten svingede tilvenstre ud af Sporet, og han var straks klar over, at der ved Motordroskens Fart var Fare for Sammenstød. Han saa Drosken, hvis Chauffør ikke syntes at have tilstrækkeligt Herredømme over Maskinen, køre ind paa Fortovet, og da han naaede Stedet, laa Cyklisten under Vognen. I Motordrosken kørte Chr. Olsen af Christiania med Hustru og Datter. Til en Politirapport har Førstnævnte forklaret, at han mærkede, at Chaufføren gjorde en pludselig og brat Drejning tilvenstre ind mod Fortovet, og han fik det Indtryk, at Chaufføren fra det Øjeblik gjorde alt for at bremse sin Vogn, men den løb 3 eller højst 4 m paa Fortovet, før den standsede. Han fik det Indtryk, at Chaufføren kørte forsigtig og ikke i stærkere Fart end en Hest i almindelig Trav. Olsens Hustru og Datter have forklaret til Politirapporten, at Cyklisten, efter at Chaufføren havde givet Signal, foretog en uberegnelig brat Drejning tilvenstre lige ind foran Drosken og saa nær paa denne, at en Paakørsel var uundgaaelig. Chaufføren drejede straks sin Vogn ind mod Fortovet og gjorde formentlig samtidig Forsøg paa at bremse, men Drosken løb dog ind paa Fortovet og væltede et Par Personer. Cyklisten var højst 1 m fra Fortovet, da han blev paakørt, og Drosken løb formentlig højst 3 m paa Fortovet. Datteren har tilføjet, at Drosken ikke kom saa langt ind paa Fortovet som Vognen er lang, idet dens Bagparti stod i Rendestenen, da den standsede, hvilket skete meget hurtigt. Den paagældende Kørebanes Bredde mellem Sporvejsskinnerne og Fortovet er 4,90 m, Fortovet er 3,84 m bredt, og Motordrosken er 5 m lang og 1,50 m bred. Tiltalte Leser har forklaret, at han ved den paagældende Lejlighed kom kørende i jævn Fart i højre Side af Kørebanen halvt i Sporet mod Langebro. Kørebanen var vandet meget den Dag og var som Følge deraf noget fedtet, hvad Tiltalte dog først vil have opdaget bagefter. Da en Sporvogn kom imod ham, kørte han til Side tilvenstre, og det samme gjorde en Cyklist, der kørte noget foran ham i samme Retning. Tiltalte averterede flere Gange med Hornet Cyklisten, der holdt en tilsyneladende støt Fart i højre Halvdel af Kørebanen omtrent midt mellem Sporvognen og Kørebanens Midtlinie. Tiltalte vilde saa køre tilvenstre udenom Cyklisten, hvad der intet var til Hinder for, men efter at Tiltalte havde givet Signal, foretog Cyklisten en ganske uforudset og ret brat Svingning over i venstre Side af Kørebanen ca. 1,50 m foran Motordrosken. Tiltalte tror ikke, at Cyklisten kan være bleven nervøs eller bange for Signalet, thi det var først et Par Sekunder derefter, at han pludselig drejede tilvenstre. Tiltalte holdt da tilvenstre og drejede, idet han bremsede af fuld Kraft, Vognen ind mod Fortovets Kantsten dels for at søge at undgaa at paakøre Cyklisten, som efter hans Mening da vilde være bleven dræbt, dels fordi han beregnede, at Drosken vilde standse mod Kantstenen. Den hoppede imidlertid over denne og løb eller gled paa Fortovets Fliser rivende den væltede Cyklist med sig. Da Vognen kom ind paa Fortovet, drejede Tiltalte straks Forhjulene tilhøjre, og Vognen, for hvilken Bremsningen ophørte at have Betydning, fordi Gummihjulene ikke kunde tage fat i de glatte Flisesten, gled nogle Meter, antagelig ca. 4 m, henad Fortovet, hvor Færdselen da var meget stærk, og hvor en Herre og en Dame blev revne omkuld, inden Vognen udfor Fabrikkens 4de eller 5te Vindue fra Vest standsede. Ved en under Ledelse af Politiets Sagkyndige i Automobilsager, Ingeniørkaptajn N. G. V. Petersen foretagen Prøvekørsel kørte Tiltalte paa Opfordring om at køre med samme Hastighed som ved Ulykkestilfældet med en Hastighed af 20,2 km i Timen, paa Opfordring om at køre med 15km's Hastighed med en Hastighed af 20,2 til 21,5 km i Timen og paa Opfordring om at køre saa langsomt som muligt paa højeste Gear — paa hvilket han kørte ved Ulykkestilfældet — med en Hastighed af 8,25 km i Timen; ved samme Prøvekørsel standsede han, paa den plane Kørebane, ved henholdsvis 15, 25 og 30 km's Hastighed i Timen paa 3,5 m, 7,4 m og 12,4 m. Tiltalte, der har forklaret, at han mente at have kørt med en Hastighed af ca. 15 km, har herefter erkendt, at han i Virkeligheden har kørt med 20— 21 km Hastighed i Timen. Frøken Weikopp henlaa paa Rigshospitalet fra Ulykkesdagen indtil den 16 April d. A. Ifølge Erklæring fra vedkommende Overlæge fandtes ved Indlæggelsen en aaben Luksation af hendes højre Fodled og Fraktur af begge Mallesterne*) og paa den udvendige Side af Benet et meget stort uregelmæssigt Saar med stærke Kontusionstilfælde i Omfanget, hvilket Saar direkte førte ind til Fraktureme og Fodleddet. I Erklæring af 28 April d. A. udtaler Overlægen: »Ved Udskrivningen af Hospitalet var Saaret lægt. Der var nogen Fortykkelse om Fodleddet, Foden staar i god Stilling. Aktivt kan Patienten kun bevæge Foden lidt, passivt er Bevægelsen mulig i nogen større Udstrækning. Hun gaar ganske godt ved en Stok, kan ogsaa gaa uden Stok, ingen videre Smerter ved Gangen, men hun bliver hurtig træt. Gangen noget stiv. Der er betydelig Atrophi af Benets Muskulatur«. I Erklæringen tilføjer Overlægen, at det formentlig er for tidlig at fastslaa Invaliditetens Grad, da der endnu vil kunne ventes Fremgang i Benets Tilstand. Efter en den 8 August d. A. afgiven Lægeattest er der endnu betydelig Svulst omkring Fodleddet, og Bevægeligheden i selve Fodleddet er saa godt som ophævet; Gangen er ret naturlig men dog endnu noget haltende. Hvorvidt denne Tilstand vil bedres i Fremtiden, kan ikke sikkert afgøres, men i hvert Fald vil der næppe blive Tale om fuldstændig Restitution. De Kontorassistent Klüver tilføjede Læsioner bestod ifølge Lægeattest af 2 Oktober 1912 i forskellige tildels ret store overfladiske Hudafskrabninger i Ansigtet og paa Legemet samt Brud af højre Arms Albueben, hvilke Læsioner antagelig vilde gøre ham arbejdsudygtig i 6— 8 Uger, men næppe vilde efterlade blivende Følger. Han genoptog sit Arbejde den 24 Oktober f. A., men blev da endnu behandlet med Massage. De Mejerist Olsen tilføjede Læsioner bestod ifølge en den 19 September 1912 foretagen Lægeundersøgelse i overfladiske Hudafskrabninger, Mærker af Slag paa venstre Kind og Skinneben, et ca. 3 cm langt og 2 cm dybt urent Saar ved venstre Albu og Ømhed i venstre Skulder, hvilke Læsioner antages at ville medføre nogle Ugers Arbejdsudygtighed, men ikke varigt Men. Han genoptog sit Arbejde den 12 Oktober f. A., men blev da endnu behandlet med Massage. Købmand Behrens fik af Motordrosken et Slag over højre Ben, men har ikke søgt Lægehjælp og har fraset nogen forbigaaende Vanskelighed ved at gaa ikke haft Men af Paakørslen. Arbejdsmand Julius Jensen fik et Stød i Ryggen af Motordrosken og blev klemt op mod Geværfabrikkens Stakit, hvoraf fremkom nogen Ømhed, men han har iøvrigt ingen Men haft af det Passerede. Idet det ved det Oplyste maa anses godtgjort, at Tiltalte Leser har kørt med større Hastighed end 15 km i Timen, at han, efter at Kontorassistent Klüver var veget ud af Sporet, ikke, skønt Situationen maatte opfordre ham til Forsigtighed, nedsatte Hastigheden, før Klüver — hvilket maa anses bevist — foretog et yderligere Sving tilvenstre, at han ikke fuldt ud har anvendt Vognens Bremseapparater, og at han efter at være kørt op paa Fortovet istedetfor at lade Vognen køre lige ud mod Geværfabrikkens Stakit drejede den tilhøjre henad det stærkt befærdede Fortov, findes han at have gjort sig skyldig i Overtrædelse af Automobilloven af 18 April 1910 §§ 22 og 23, og ved det sidst anførte Forhold findes han tillige at have gjort sig skyldig i en Uagtsomhed, der efter de derved Frøken Weikopp paaførte foran beskrevne Læsioner og disses Følger maa paadrage ham Strafansvar efter Straffelovens § 207. Medens Arbejdsmand Julius Jensen ingen Erstatningspaastand har nedlagt, og Tiltalte Jensen gennem den af ham tegnede Assurance har fyldestgjort Frøken Weikopp for hendes Erstatningskrav for Kur og Pleje og Beskadigelse af Tøj, ialt 574 Kr., Mejerist Olsen for hans Erstatningskrav for Kur og Pleje og Beskadigelse af Tøj, ialt 160 Kr. 44 Øre, og Købmand Behrens for hans Erstatningskrav for Beskadigelse af Tøj 50 Kr., have de Tiltalte protesteret imod at betale den af Kontorassistent Klüver paastaaede Erstatning for Kur og Pleje, Beskadigelse af Cykle og Tøj, Løntab m. m , ialt 294 Kr. 75 Øre — mod hvilket Beløbs Størrelse de intet have at erindre — under Hensyn til, at han ved sin urigtige Kørsel havde Skyld i hele Ulykken,, og de Tiltalte, der have erkendt at være pligtige til at erstatte Frk. Weikopp den hende paaførte Skade og intet have at erindre mod den af hende nedlagte Paastand om Erstatning for Løntab med 120 Kr., have endvidere protesteret mod Størrelsen af det af hende for Invaliditet fordrede Beløb, 5000 Kr. Forsaavidt Kontorassistent Klüver angaar findes han bl. a. under Hensyn til, at det ved det Oplyste ikke kan anses bevist, at ban ved det ommeldte Sving tilvenstre har kørt ind i Kørebanens venstre Halvdel, ikke at have gjort sig skyldig i en saadan Uagtsomhed, at han efter Automobillovens § 33, 1ste Stk., ikke har Krav paa Erstatning, ligesom det ikke — jfr. samme Lovbestemmelse — kan anses godtgjort, at den ham tilføjede Skade ikke kunde være afværget ved tilbørlig Agtpaagivenhed og Omhu fra Tiltalte Lesers Side. Med Hensyn til Frk. Weikopps Krav paa Erstatning for Invaliditet er det i en af Arbejderforsikringsraadet afgiven Erklæring udtalt, at efter en af dets Læger den 10 September dette Aar foretagen Undersøgelse vilde der efter de af Raadet fulgte Regler være bleven tillagt hende en Erstatning, beregnet efter en Invaliditetsgrad af 35 à 40 pCt. af fuld Invaliditet, hvorhos det er oplyst, at hendes Indtægt i de sidste 4 Aar har andraget ca. 1130 Kr. aarlig. Der findes herefter at burde tillægges hende den af hende fordrede Erstatning for Invaliditet, 5000 Kr. Som Følge af det Anførte ville de Tiltalte i Henhold til Automobillovens § 33 have at betale in solidum til Kontorassistent Klüver 294 Kroner 75 Øre og til Frk. Weikopp 5120 Kroner, og vil Tiltalte Leser være at anse efter Straffelovens § 207 og Lov 18 April 1910 § 32, jfr. §§ 22 og 23, efter Omstændighederne og under Et med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 14 Dage. | Behrens, Louis William Emanuel (I4080)
|
| 5568 | Tjener (Tj) | Weikop, Juliane Olivia Amalie (Olivia) (I518)
|
| 5569 | Tjener på Paladshotellet | Weikop, Eigil Louis (I54)
|
| 5570 | Tjenestegørende ved Livgarden i København | Nielsen, Ole (I2184)
|
| 5571 | Tjenestekarl, Dollerup Mark, født i Fredsted, Starup Sogn, Søn af Boels- mand Thomas Hansen Roest og Hustru Else Elisabeth Kirstine Hansen, Dollerup Mk. Alder 25 Aar (Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen) | Roest, Adolf Thomsen (I5041)
|
| 5572 | Tjenesteydende [hos sin søster Kirstine] | Eriksen, Anders Peter (I1744)
|
| 5573 | Tjente han hos Gaardmand Albert Pedersen i Ishøj | Nicolaisen, Svend (I126)
|
| 5574 | Tog til USA Knud Jensen har besøgt ham og boet der. Jvf. antoinette var det meningen at Knud skulle overtage Niels Christians gård men det skete af ukendte årsager ikke. | Jensen, Niels Christian (I462)
|
| 5575 | Tog til USA, hvor hun boede samme sted som sin søster Rose, der var gift med Niels Christian | Jensen, Margretha (Margaret) (I1979)
|
| 5576 | Tog til østfronten - Meldt savnet - senere erklæret død | Weikop, Bent Knud (Knud) (I1713)
|
| 5577 | Togfører ved statsbanerne, De Danske Statsbaner | Weikop, Carl Ludvig Vilhelm (I507)
|
| 5578 | Torslunde kirkebog 1852. Født 11. April Johanne Marie Andersen, døbt 12. juni. Forældre Gaardmand Anders Hansen og Hustru Ane Jensdatter på Thorslunde Mark. Fassere Møller Folmer Hansens Hustru Marie Olsen af Høie Thostrup Valdby Mølle. Møller Hansen af Thostrup Valdby Mølle. Gaardmændene Hans Hansen af Cappelev, Søren Svendsen i Kildebrønde, Peder Hansen i Sengeløse og Christen Hansen i Herstedøster sogn samt Lars Hansen i Vridsløsemagle. Sengeløse sogn. | Andersen, Johanne Marie (I1854)
|
| 5579 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1695)
|
| 5580 | Trine Larsem, 39,Gift,Hans Kone,Krummerup Sogn | Larsdatter, Ane Catrine (I92)
|
| 5581 | Troels Arnkiel gik i skole i Lübeck og studerede ved universiteterne i Leipzig - Dorpat,( nu Tartu i Estland, som på den tid var under svensk herredømme), og Kiel hvor han blev magister i 1670, på en latinsk afhandling om stjernerne, og gjorde tjeneste ved klosterkirken. I 1672 blev han af gottorpske hertug Christian Albrecht, kaldet til præst og provst i SCT. Nicolai Kirke i Åbenrå. Han var venlig stemt over for hertug Christian - Albrecht af Gottorp, og ivrig modstander af kongen Christian V, i dennes kamp med den gottorpske hertug. Under okkupationen i 1684, hvor kongen besad den Gottorpske del af Sønderjylland måtte han forlade Åbenrå, men som visitator i Holsten / Gottorp lykkedes det ham at få konfirmationen indført på disse kanter, og den 13 december 1686 fik han udvirket en hertugelig befaling om, at konfirmationen skulle indføres overalt i hertugens lande og byer, bl.a. Aabenraa. I 1689 måtte kongen give hertugen besiddelserne tilbage, og provst Arnkiel flyttede tilbage til Åbenrå i sit gamle embede. Han efter at have indført konfirmationen i sit eget provsti, blev det videreført til resten af landet. Selv stod han for indførelsen af konfirmationen i over 80 kirker. Han var meget arkæologisk interesseret, skrev et værk om guldhornene fra Gallehus i 1683, og et 4 binds værk om den cimbriske hedningetro i 1691. Han skrev der foruden en del andre værker. I 1692 forpagtede Troels Grøngård i Burkal sogn for 200 rigsd. årligt, og i 1696 købte han gården for 6.ooo rigsd., som dengang var en meget stor sum. Han var præst ved kirken i 2 perioder: 1672 - 1684 og 1689 - 1713 (Tak til Jonna og John Arnkiel som har fundet al ovenstående information) Læs mere om Troels i Dansk Biografisk Leksikon: https://biografiskleksikon.lex.dk/Troels_Arnkiel | Arnkiel, Troels Jørgensen (I5073)
|
| 5582 | Troels belv 4.november 1673 gift i Aabenraa med Marie Elisabeth. De fik to børn: * Før 1681 - Ida Arnkiel * 10 Feb 1683 - Friederich Arnkiel Det var Marie Elisabeth andet ægteskab da hun blev gift i 1665 med hofpræst i Husum Jürgen Volquardtsen, 1637– 71. Marie Elisabeth er datter af præsten ved domkirken i Slesvig Theodor Niemann (1601– 66) og Ida Johansdatter Flor. (Tak til Jonna og John Arnkiel som har fundet al ovenstående information) | Arnkiel, Troels Jørgensen (I5073)
|
| 5583 | Trolovelse Dom. 6. P. Trinitatis Die 4. juli 1717 Blef Hans Mauritzøn i Endrup og Anna Nielsdaatter fra Baastrup trolofvede. Forlofverne som lofvede for dem begge vare: Mauritz Jørgensen i Endrup og Christian Clausøn i Langstrup (Annas Stiffader). Copulerede Dom. 20. P. Trinitatis Die 10. oktober 1717. | Familie: Hans Mouritsen / Anne Nielsdatter (F1130)
|
| 5584 | Trolovelse Dom. Exaudi Die 11. maj 1755 Enkemand Niels Jensen paa Toelt og Pigen Ellen Hansdaatter fra Endrup. Forlovere: Niels Jensen fra Søemøllen Lars Jensen i Wexebo Copulerede Dom. 19. P. Trinitatis Die 5. oktober 1755 | Familie: Niels Jensen / Ellen Hansdatter (F1113)
|
| 5585 | Trolovet til d. 22. 7. 1788, Viet i Bjergby Sogn Dom 25. Post Trinit 1788. Opslag 237. | Familie: Hans Jensen / Margrethe Nielsdatter (F1317)
|
| 5586 | Truels Nissen (Nielsen) var besidder af frigården Hjerndrupgård og en gammel frigård inde i Tyrstrup by, som var hans ejendom iflg. arv. Et tignsvidne bevidner at: Ærlig dannemand Truels Nielsen i Hjerndrup den 28 nov 1598 på Tyrstrup herredsting fik skøde af vellærde mand magister Marcus Anchersen, salig Claus Anchersens søn i Haderslev, på gods, gård og ejendom med det tilligende udi Bøgeskov, som Oluf Jensen nu påboede. Dette gods havde været Marcus Anchersens rette fædrenearv, og Marcus Anchersen takkede Truels Nielsen for god betaling. Kilde: Henv.: RA: Rentekammeret G 48: Generallandsundersøgelseskommission i Slesvig og Holsten 1723-30, akter vedr frigårde i Haderslev amt 1694-1730. På denne måde blev Truels Nielsens besiddelser udvidet med den gård, der iflg. Pontoppidans Danske Atlas kaldes Boyskovlund. Boyskovlund var kommet i Ancherslægtens besiddelse ca. 1542. I Bjert præstearkiv ligger 4 tingsvidner fra 1618, 1619, og 1621, hvor Truels er sandemand. Hans segl består af bogstaverne TN og derunder et Andreaskors. Kilde: LAÅ, Bjert sogn præstearkiv 103 H1. Hans skattebetaling ses af Tyrstrup herreds jordebog 1626-27 og følgende år: Pligtpenge 2 mk 7 sk, 1 verdiidell [fjerding?] smør, 7 skp byg, 2 ørtug 3 skp havre, 1 får, 1 gås, 4 høns, 1 læs hø, 26 læs træ, 1 trave neg (havre), 6 td kål, 1 svin. Dertil for Kolling (en mark i sognet som faderen også betalte i 1542-43) 8 sk i pligtpenge. Dertil for et hus i Hjerndrup 2½ mk. Kilde: Erik Christensen, Vojens. Henv.: E Juhler i Sønderjysk månedsskrift 1942 s 153. Henv.: Jens A. Petersen: Fra de otte Sogne s 121. Henv.: PK Hofmansen: Gården i Soed... 1951. LAÅ manuskr.saml nr 42. Henv.: Hofm. -> RA, G48, Rentekammeret, Generallandundersøgelseskommission i Slesv-Holst 1723-30, akter vedr frigårde i Haderslev amt 1694-1730. OH Toftegaards database. H P Jensen, Vamdrup. Truels ses som sandemand ved Tyrstrup herredsting i et tingsvidne fra 1618. Kilde: H Hertzum-Larsen: Jydske domme og dokumenter 1440-1700. 2000. Hjerndrupgaard forblev i slægten lige frem til 1901. Opl. af Erik Christensen, Margrethevej 37, 6500 Vojens, den 6/4 98. Far: Nis Truelsen Mor: Ukendt Kilderne bruger efternavnene Nissen og Nielsen i flæng og bortset fra nedenstående dokument er det mere sønderjyske Nissen anvendt. Det er ikke fundet oplyst hvornår Troels Nissen fødtes på Hjerndrupgård. Formentlig omkring 1595 blev han gift, uden at brudens navn fremgår af kilderne. Fra forskellig side er det oplyst, at de havde fem børn, Karen, Woldborg, Nis, Kirsten og Bertel. Af disse er der i behandlede kilder belæg for sønnen Nis, der efterfulgte faderen som frigårdsmand på Hjerndrupgård, datteren Woldborg, der 1624 blev gift med Jørgen Arnkiel fra Toldsted samt en datter, formentlig Karen, idet Troels Nissen 18. juni 1615 fik en datter gift i Åstrup kirke med Martin Hack. I Rigsarkivet findes afskrifter af dokumenter vedrørende Hjerndrupgård, herunder følgende skøde på frigodset Bøjskov, omskrevet til nudansk. [RA G 48 Rtk. General-landsundersøgelseskommissionen i Slesvig og Holsten 1723- 30, akter vedr. frigårde og andre privilegerede gårde i Haderslev amt 1694-1730]: "Vi efterskrevne Michel Nielsen i Anderup, herredsfoged i Tyrstrup herred, Hans Diensen i Gammelby, Jens Nielsen i Sjølund og Anker Pedersen i Åstorp, sande-mænd i samme herred evindelig med Gud, kundgør, at år efter Christi fødsel 1598, tirsdag, som var den 26. november, da var skikket for os og menige herredsmænd, som den dag ting søgte, ærlig dannemand Trouls Nielsen i Hjerndrup, der da ordet, fik og fremlagde et fuldkomment tingsvidne af 8.te trofaste dannemænd, som var Hans Jespersen i Stubbom, Hans Nielsen i Vargård, Hans Pedersen i Hauge, Paul Ebsen i Røj, [Vejstruprød], Paul Jensen i Strårup, Peder Olufsen i Grønninghoved, Niels Krestensen i Hejls, Nis Sørensen i Aller. Hvilke fornævnte 8.te dannemænd udgik [af tingmødet] og velberådt igen indkom, vonde og sagde på deres gode tro og sandhed, at de på fornævnte dag så og hørte, at hæderlige og vellærde mand, M. Marcus Anchersen, sal. Claus Anchersens søn udi Haderslev, han stod inden Tyrstrup herreds fire tingstokke for dom og ret, og fuldkommeligen skødede, forladte, solgte og afhændede det gods, gård og ejendom, med al sin tilliggelse udi Bøjskov, som Oluf Christensen påbor, være sig udi ager og eng, skov og mark, tykke og tue jord, som er en halv otting på al Bøjskov, Kokær og Seggelund mark, og alt hvis som dertil haver af Arilds tid ligget, lige så frit, som han og hans forældre for ham det udi hævd og brug ulast og ukært haver her til dags brugt og haft, som er hans rette fædrene rettighed med ham har, fra sig, sin hustru og deres arvinger, og til ærlig dannemand Trouls Nielsen udi Hjerndrup, sin hustru og alle deres arvinger, kvit og fri for hver mands tiltale, som på kan tale med rette, med fæste og al sin herlighed og frihed til evindelig ejendom, og vil være hans faste fri hjemmel og til-stand dertil i hvor behov gøres. Og kendes nu fornævnte M. Marcus Anchersen efter denne dag i samme fornævnte fulde ejendom, for sig og alle sine arvinger og efterkommere slet aldeles ingen lod eller rettighed at have, men takkede Trouls Niel-sen, sin hustru og begge deres arvinger, for god nøjagtig betaling, som ham derfor var gjort og sket, udi alle måder, og er det forskrevne ejendom i Bøjskov, 3 ting for og efter skøde lovligen lovbuden, som loven aldeles formelder og indeholder. Anno loco et die ut supra." Herredsfogdens og sandemændenes segl. Det vil bemærkes at 28. november 1598 havde Troels Nissen kun to børn, uden at deres navne dog er angivet. Den ene er dog utvivlsomt den datter [Maren?], der i 1615 blev gift med Martin Hack. Hvorfor de blev gift i Åstrup, er uklart da bruden var fra Hjerndrup, og brudgommen ikke er fundet som gårdmand i Åstrup. Der var imidlertid Hack-familier, også med Martin eller Morten som fornavne, såvel på en anden stor gård i Hjerndrup Karenhave, som på den store Bjerninggård i nabosognet, Stepping. [Jens A. Petersen: Fra de 8 Sogne] oplyser, at gården i Bøjskov hed Bøjskovlund og havde frigårdsstatus. I 1933 hed den Søndergård. Til gården hørte landerier på Tapsøre mark, som ved udskiftningen blev samlet og henlagt sønden for byen, Hullesbjerg kobbel eller Hauge kaldet. I Bjert præstearkiv [LAÅ 103 H1] findes nogle gamle tingsvidner, og ved tingmøder 16. juni 1618, 15. sept. 1618, 19. okt. 1619 og 25. sept. 1621 medvirkede Troels Nissen som sandemand. Tingsvidnerne var alle forsynet med segl, og på et enkelt er konturerne endnu så klare, at det kan aflæses. Det er en oval ca. 12 x 16 mm og med en tilsvarende mindre oval ca. 2 mm. indeni. I seglets øverste del står bogsta-verne TN, og neden under er der et kors i retningerne sv. nv. nø. og sø. og med lige lange ben. Tyrstrup herreds jordebog 1626-27 [LAÅ mikrofilm S 2660] har følgende om Troels Nissen: Pligtpenge 2 mk. 7 sk., 1 Verdiidell [fjerding?] smør, 7 skp. byg, 2 ørtug 3 skp. havre, 1 får, 1 gås, 4 høns, 1 læs hø, 26 læs træ, 1 trave neg, 6 td. kål, 1 svin. Item vann Coldingenn [ligeledes fra Kollinge, et sted i Tyrstrup herred, som også farfaderen betalte for ifl. jordebogen 1542-43] 8 sk. i pligtpenge. Desuden for et hus i Hjerndrup 2½ mk. Ydelserne for det efterfølgende år var helt de samme. Selvom Troels Nissen betalte ydelser efter jordebogen 1626-28, er dette ikke i sig selv dokumentation for, at han først døde i 1628 eller senere. Det skete ret så ofte, at det tog nogle år, før den tidligere ejers navn gik ud af jordebogen. I forannævnte sagsmappe fra RA findes en afskrift af et tingsvidne fra 1634, hvor Troels Nielsens søn, Nis Truelsen, stod tiltalt af Mads Voed på Beyerholm for ikke at yde den rostjeneste til leding og landeværn, som forholdsmæssigt skulle ydes af Bøjskov. Sagen behandledes på adskillige retsmøder på Tyrstrup herredsting og er nærmere omtalt under Nis Truelsen. Interessant i forbindelse med Troels Nissen er det, at han og hustruen var "salige" 2. dec. 1634, dvs. at de var afgået ved døden. Der er intet angivet om, hvornår de døde, men for hustruens vedkommende (bl.a. Carl Langholz i "Sønderjysk Månedsskrift" 1980, s. 33f), at Troels Nissens enke i 1630 blev gift med Maugstrup-præsten Peder Wandal. Der kan imidlertid ikke herske tvivl om, at Nis Truelsens mor var død i 1634, medens Peder Wandals hustru først døde under pesten i 1659. Jeg er mest tilbøjelig til at antage, at Troels Nissen var gift to gange, og at det var hans hustru af 2. ægteskab, Sara Christensdatter, der i 1630 blev gift med Peder Wandal. Tingsvidne af Tyrstrup herredsting den 2. december 1634, [Sag mellem Troels Nissens søn Nis Troelsen og Mads Voed]: Vi efterskrevne Peder Anckersen i Åstorp, herredsfoged i Tyrstrup herred, Jep Tue-sen i Frørup og Nis Karlsen i Åstorp, sandemænd i samme herred, kundgør hermed for alle, år efter Christi fødsel 1634, tirsdag den 2. december. Da var skikket for os og menige herredsmænd, som den dag ting søgte, ærlige og velagte nand Nis Truelsen i Bjerndrup, der da ordet fik og fremlagde et fuldkomment tingsvidne af 8te trofaste dannemænd som var Marcor Hansen i Fjelstrup, Kjeld Pedersen i Hejls, Anders Hansen i Gammelby, Peder Eskildsen i Ødis, Bertel Thomasen i Tyrstrup, Michel Pedersen i Tårning, Paul Pedersen i Vonsild og Erik Nielsen i Hejls, og at de så og hørte samme dag og tid på fornævnte ting, eftersom Mads Voed af Beyerhoim stod her inden tinge for dom og ret og tiltalte Nis Truelsen af Hjerndrup anlangedes et frit gods Bøjskov, som Claus Nissen påboer, som tilforn har ligget un-der Beyerholm, som var med en lovhævd og tvende andre tingsvidner med at bevise, lydendes på samme gods, og fornævnte Nis Truelsen nu bruger samme gods til den rostjeneste, som ganger af Beyerholm gård, til leding og landeværn, når påfordres, at leding skal gøres. Dertil forskrevne Nis Truelsen svarede og fremlagde sin skrift-lige erklæring, lydendes i mening, at samme gods i Bøjskov er kommet fra Beyer-holm udi søskendeskifte og deling, som er over halvfemsindstyve år siden, som er med en herredom at bevise, dateret anno 1576, den 29. oktober. Og aldrig Mads Voed og sine forfædre, som har besiddet Beyerholm, det skal eller kan bevise, at de nogen tid har bekommet skat eller nogen oppebørsel af samme, siden det er fra-kommet med arv og deling, og har mine salige forældre købt samme gods, lige så frit som de arvinger selv har brugt det, som er med deres udgivne skøde at bevise, og haver det nu så brugt under deres benådnings frihed udi seksogtredive år, ulast og ukæret udi alle måder. Endvidere udi retten lagde et benådnings herrebrev, som salig Hertug Frederik højlovlig ihukommelse udgivet haver, dateret 1499 på St. Jo-hanni Baptisti fødselsdag [24. juni 1499], som lyder i sin mening, at de arvelig må bruge frit gods til den gård i Hjerndrup, som fornævnte Nis Truelsen nu påboer, un-der den tynge, som ganger af samme bondegård, uden nogen videre besværing, som samme herrebrev videre formelder og indeholder, og formente fornævnte Nis Truel-sen sig efter gammel hævd og brug forbemeldte Mads Voeds tiltale kvit at være udi den sag. Og var herpå til begge sider en endelig dom begærendes. Da, efter sådan tiltale og gensvar, brev og segl, som nu haver været her udi retten, vidste jeg [her-redsfogden] ikke rettere at sige, end eftersom befindes, at det gods i Bøjskov, som Claus Nissen nu påboer, er kommet fra Beyerholm for 92 år forleden, som er sket ved søskendeskifte og deling efter den herredom og formelding, som derpå givet er, og befindes det sig, at samme gods er brugt af sal. Claus Ankersen i Haderslev og sine medarvinger udi 56 år. Og hvorfor retten ikke siges eller bevises kan, at der er gangen nogen beskatning eller højhed af samme gods til Beyerholm, siden det dennem frakommet udi arveskifte udi nogen måder, og derhos befindes, at M. Mar-cus Anchersen af Haderslev haver solgt og skødet samme gods til salig Trouls Niel-sen i Hjerndrup, kvit og fri for hver mands påtale, ligesom han det tilforn havde, indtil den dag, både med fæste, herlighed og frihed, som skødet i sig selv viser, der-om formelder og indeholder, og forskrevne Trouls Nielsen og sine arvinger, haver nydt og brugt samme gods udi 36 år. Efter fornævnte skødes indhold, under deres benådningsbrevs formelding, ulast og ukæret indtil denne dag i alle måder, så ved jeg ikke heller nu forskrevne Mads Voed at tilfinde nogen beskatning eller oppe-børsel af det fornævnte gods i Bøjskov, endnu det skøde stander ved sin fuldmagt, som derpå gangen er, efter vor Danske Lovbogs formelding, som lyder som rolige hævd. Men dersom fornævnte Mads Voed haver nogen indsigelse på forskrevne Nis Truelsens herrebrev eller andre breve, som nu her haver været udi retten, da dennem at incitere for deres tilbørlige dommer, Kongel. Majestæt og hans højvise råd. Actum ut supra. | Nissen, Truels (I4801)
|
| 5587 | Tune ? | Petersen, Lauritz Folmer (I1855)
|
| 5588 | Tysk: Karl der Große, latin: Carolus Magnus, fransk/engelsk: Charlemagne Karl var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid. | Karl den Store (I5870)
|
| 5589 | Tømmermand - 2 div, 2 comp, 1 classe, no 26 (fra da han fik hæderstegn) | Weikop, Ludvig Georg (I7)
|
| 5590 | Tømmermand, 2 div, 2 comp, 2 cl, no 71 | Steenbeck, Martin Frederik (I848)
|
| 5591 | Tømmermand, no 203 | Steenbech, Vilhelm (I523)
|
| 5592 | Tømrersvend | Jørgensen, Peter (I1834)
|
| 5593 | u.1 år., ugift, Barn, Hvorup, Aalborg Amt. | Christensen Vestergaard, Else Johanne Petrea (I1631)
|
| 5594 | u.1 år.,ugift, Barn, Biersted Sogn | Eriksen, Else Marie Andrea Pitrea (I1743)
|
| 5595 | U.A 1879, Fst 2/87 (U.A. = "Udskrivnings Aar",Fst= Forstærkningen) | Jensen, Lars Peter (I450)
|
| 5596 | U.S. City Directories, 1821-1989 (Beta) about Agnes C Jensen Name: Agnes C Jensen Gender: F (Female) Residence Year: 1941 Street Address: 346 SW 4th Residence Place: Pendleton, Oregon Spouse: Harry Jensen Publication Title: Pendleton, Oregon, City Directory, 1941 | Jensen, Harry (I1937)
|
| 5597 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1941)
|
| 5598 | Udfaldet af sagen kendes ikke. Ved opslag i ejendomsregistret for ejendommen Ryesgade 90A, kan det ikke ses at Martha har overtaget ejendommen. Derimod kan det ses at Knud Degn er tilskødet ejendommen den 2. oktober 1916, men ikke at den senere er tilskødet Martha. | Weikop, Martha Sophie Caroline (I528)
|
| 5599 | Udfra Anders Hansens stamtræ | Pedersen, Niels (I3208)
|
| 5600 | Udfra at han ved sin død står til at være 77 år | Andersen, Peder (I4816)
|
Dansk
