Match 5,751 til 5,800 fra 5,989
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 5751 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I815)
|
| 5752 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I4490)
|
| 5753 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I15)
|
| 5754 | Valgene Til kontoret i Sengeløse blev gårdejer Søren Andersen valgt i stedet for gdr. Oscar Jensen, der gik af på grund af alder. Som afløser blev gdr. Knud Jensen og fru Anni Collatz valgt. Til slut takkede kontorchef Bitsch Oscar Jensen for de 6 år han havde været medhjælper på kontoret i Sengeløse og overrakte ham en gave, 2 sølvlysestager. Oscar Jensen takkede mange for den tillid man indenfor direktionen havde vist ham. | Jensen, Oskar Emanuel (I19)
|
| 5755 | Var 1267 voldgiftsmand i en strid mellem Hamborg og hr. Otto von Barmstede, var 1281 ridder og nævnes med sine brødre. | Krummedige, Nicolaus de Ottenbüttel (I5171)
|
| 5756 | Var 8 år da hans far døde | Rijckaert, Johannes-Baptista (I5486)
|
| 5757 | Var død ved ankomsten til Rigshospitalet | Hansen, Otto Peter Vadkjær (I3969)
|
| 5758 | Var fra ca 1635 til 1642 fæster af sin fødegård, den store Langholt, i Horsens Sogn. Efter 1642 flyttede han til hustruens fødegård Striben i Vester Hassing Sogn. Fra da af havde han mange stridigheder med sin tidligere principal, Erik Høeg til Langholt, der forsøgte at tilegne sig Striben Skov. Der findes et Epitafium i Vester Hassing kirke over Peder Bertelsen og hustru Gyde Simonsdatter. Family search: AFN: 1FW6-SJ0. | Bertelsen, Peder Fæster af Striben (I1201)
|
| 5759 | Var Fæster af "Vestergård" Matr. 4.a fra ca. 1727 - 23/12-1751, hvor fæstet overgik til Datter og Svigersøn Niels Jensen (Boesen) Har ant. flere børn, der er født udensogns. | Christensen, Anders (I240)
|
| 5760 | Var i live af G. Linds bog blev udgivet | Lind, Niels Peter (I5007)
|
| 5761 | Var meget gode venner med Angela, som var hendes kusine. De var som søskende. I starten kunne hun ikke få børn, men efter en operation blev det muligt. De fik 3 børn, men ved fødslen af de 3. barn, døde hun i fødselssengen. Faren tog de to ældste børn, mens det 3. barn kom i pleje hos familen van den Hemel, som var naboer og i forvejen havde 14 børn. Faren giftede sig igen og alle 3. børn kom tilbage. --------------- Vi er usikre på om MArguerite er datter at Camille eller om det er Emilie | Maenhout, Marguerite Louise (I4661)
|
| 5762 | Var skilt på det tidspunkt | Hansen, Carl Johan Andreas (I3972)
|
| 5763 | Var syg i mange år. Hans kone havde en cafe i Ijsendijke, hvor de også boede | Maenhout, Cyriel Bernard (I945)
|
| 5764 | Var søster til Søren's første hustru. Se beskrivelsen under hendes mand Søren. | Madsdatter, Margrethe (I991)
|
| 5765 | Var ud at tjene alledere som 13 årigt | Pedersen, Hanne Jacobine (I2618)
|
| 5766 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1471)
|
| 5767 | Ved Anna Margrethas død står der: Dette ægteskab varede i 28 år, efterlader af samme ægteskab 4 børn, alle sønner: 1. Hans, som nu er en gårdmand i Agtrup, 2. Jens, 3. Peder, 4. Jacob. De 3 sidste er alle i ugift stand, 60 år 2 måneder - 5 dage gammel. | Familie: Hans Jensen / Anna Margaretha Hansdatter (F1692)
|
| 5768 | Ved bog ved fødsel er navnet Leo. Blvier dog efterfølgende kaldt Leon og Leonardus [KW] Vidne til : fødselsregistrering Maria Louisa Maenhaut ( født 1869) [far] --- Getuige bij: geboorteaangifte Maria Louisa Maenhaut (geb. 1869) [vader] | Maenhout, Leo (I939)
|
| 5769 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2000)
|
| 5770 | Ved bryllup, se dette | Andersen, Lars (I2021)
|
| 5771 | Ved brylluppet bosat i Sorø, Brylluppet tilladt ifg. Zeuthen 8.10.53: Forlovere Gæstgiver Smith i Skomagerkroen og Søren Smith i Sorø. | Smith, Folmer Dyrlund (I2352)
|
| 5772 | Ved denne folketælling står William som værende gift med den 19 årige hollænder Crena Tantis. | Weikop, Sophus Vilhelm (Guillermo) (I527)
|
| 5773 | Ved død i 1862 står at Franciscus er 67 år, dvs. han skulle være født i 1795 og ikke 1799 som angivet af Nick | Steyaert, Franciscus (Francies) (I5330)
|
| 5774 | Ved død står at sidste fælles bopæl er Hundested. Det vides ikke hvornår det var. 1930 er derfor rent gæt | Pedersen, Niels Christian (I2611)
|
| 5775 | Ved død står at sidste fælles bopæl er Hundested. Det vides ikke hvornår det var. 1930 er derfor rent gæt | Wellendorph, Laura Karen Alfrida (I2659)
|
| 5776 | Ved død står der: Elsabeth Clausses, datter af gårdmand Hans Jacobsen og afgangne Else Nielsdatter af Binderup, var gift med afgangne sognefoged Claus Mortensen Skröder, gårdmand i Aller, efterlod tvende børn, Hans Jacob og Woldborg Maria. 45 år gammel. Ved død af hendes far står der: Elsabe, Claus Mortensen sognefogeds hustru i Aller, en søn Hans og en datter Woldborg, begge ugift. | Hansdatter, Elsbe (I5136)
|
| 5777 | Ved dåb af barn i 1799 står at barnet er døbt Lars og er søn af afdøde Lars Olsen | Olsen, Lars (I4551)
|
| 5778 | Ved dåb af datter Anna Nikoline | Nielsen, Ane Margrethe (I3271)
|
| 5779 | Ved dåb af datter Anne Kirstine står at moderen (Mette) er død i barselseng | Jensdatter, Mette (I1899)
|
| 5780 | Ved dåb af datter Else | Nielsen Skou, Jens (I1154)
|
| 5781 | Ved dåb af datter Else | Pedersdatter, Mette Kirstine (I1155)
|
| 5782 | Ved dåb af datter Else Margrethe | Weinkopf, Anna Kirstine Ottesen (I1776)
|
| 5783 | Ved dåb af datter Kristiane Eleonora i 1887 står at hun er enke og hedder Larsen | Sørensen, Karen Sofie (I4069)
|
| 5784 | Ved dåb af datteren Ane Jensine bor de i Ammindrup på dette tidspunkt | Jensdatter, Eserie (I1722)
|
| 5785 | Ved dåb af datteren Ane Jensine bor de i Helsinge på dette tidspunkt | Nielsen, Peder (I1714)
|
| 5786 | Ved dåb af datteren Edith Elvira i april 1896 står Marie som fraskilt og der står ingen far angivet. | Familie: Ludvig Clasen / Marie Dinesen (F1169)
|
| 5787 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I55)
|
| 5788 | Ved dåb af Holger Emil, står at Holgers at Peter Christian er udlagt ugift barnefader | Nielsen, Peter Christian (I2477)
|
| 5789 | Ved dåb af søn Thomas | Weinkopf, Anna Kirstine Ottesen (I1776)
|
| 5790 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Privat (I1677)
|
| 5791 | Ved dåb er Jens Peter 6. barn i ægteskab | Pedersen, Jens Peder (I1981)
|
| 5792 | Ved dåb staves navnet Munch | Munch, Jens Christian (I4916)
|
| 5793 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1679)
|
| 5794 | Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogeden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det. Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården". Omkring 27 år gammel besluttede Lauritz sig for at gifte sig, og også med hensyn til sin hustrus alder fulgte han i sin faders fodspor. Den 13. juni 1719 blev Lauritz gift med den kun 15-årige Maren Nisdatter, om hvem vi kun ved, at hun blev født i 1704 som datter af "gårdmand Nis Sørensen i Ostorp udi Taps sogn og hustru, Maren". Lauritz Nissen blev gift omkring det tidspunkt, hvor en kontroversiel landmåling fandt sted i sognet, og det er rimeligt at antage, at den unge Lauritz som (kommende) sognefoged var engageret i denne sag. Efterhånden som skatterne var steget, var kravet om mere retfærdige skatter på gårdene blevet øget. Tidligere havde gårdens størrelse været grundlaget for skatten, men disse størrelser var blevet fastsatte mere eller mindre tilfældigt gennem årene. I slutningen af 1600-tallet tog man derfor fat på en egentlig opmåling af gårdene. Gennem fastsættelse af gårdenes areal og ydeevne blev de såkaldte hartkorn fastlagt som måleenhed for den skat, gårdene skulle betale. I 1788 var matrikuleringen af kongeriget færdig, og man kunne lave den endelige matrikel. I Haderslev amt (altså i hertugdømmet Slesvig) skete der ligeledes en opmåling af gårdene i 1714-15. Disse opmålinger blev fulgt op af yderligere opmålinger kort tid senere, i 1716-18. De sidstnævnte opmålinger viste sig at være kontroversielle, idet der tilsyneladende ikke forelå nogen kongelig befaling om et sådant arbejde. Landmålingerne blev øjensynligt iværksat af amtsforvalteren i Haderslev amt, B. Bentsen, idet der senere blev klaget over ham: "Han har i Tyrstrup og Gram Herreder på egen hånd påbudt og foranstaltet en landmåling, uanset at flere af de daværende undersåtter havde ansøgt om forskånelse for en sådan, fordi de havde bragt i erfaring, at den ikke kunne gennemføres i de andre kirkesogne. Hvilket havde påført undersåtterne mange 1000 rigsdalers udgift til ingen nytte". Bentsen havde således uden hjemmel foretaget landmålingen og ovenikøbet selv inddrevet betalingen for denne. Landmålingen var generelt blevet foretaget uden befolkningens accept, og i nogle sogne bad man direkte om at måtte blive fri. Landmåleren indfandt sig dog alligevel. I Agtrup, hvor Lauritz Nissen havde sin gård, havde en enkelt gårdmand anmodet om en opmåling af landsbyen - øjensynligt med en formodning om at blive skatteansat noget lavere - så også her dukkede landmåleren op. De øvrige landmænd bad om at blive fri for hans opmåling, men de fik svaret, at "selv når kun én beder om det, må han vel have ret til en opmåling". Landmålingerne påførte beboerne en række udgifter, og det var først og fremmest disse, der fik sindene i kog. Almindeligvis måtte man betale 36 skilling pr. otting til landmåleren selv, 12 skilling til hans karl samt dagligt stille 5-6 karle til rådighed foruden heste og kostpenge. Når landmålingen så kunne tage 10 uger i et sogn, kunne dette blive til en betragtelig regning. Lauritz Nissen og Maren Nisdatter fik i hvert fald 3 børn. Sønnen Nis Lauritzen blev født i Agtrup i marts 1722, mens to døtre, Anna Maria Lauritzdatter og Bol Lauritzdatter blev født i henholdsvis april 1729 og december 1736. Anna Maria blev i 1750 gift med Simon Lassen fra Grønninghoved i Vestrup sogn. I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup i en alder af ca. 55 år, og han blev overlevet af sin unge hustru, der på dette tidspunkt kun var 42 år. Hun døde først i 1786, 82 år gammel. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup. (Denne forstælling er skrevet af Per Andersen i 'Fra hvide til Hundevad') | Nissen, Lauritz (I4808)
|
| 5795 | Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogeden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det. Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården". Omkring 27 år gammel besluttede Lauritz sig for at gifte sig, og også med hensyn til sin hustrus alder fulgte han i sin faders fodspor. Den 13. juni 1719 blev Lauritz gift med den kun 15-årige Maren Nisdatter, om hvem vi kun ved, at hun blev født i 1704 som datter af "gårdmand Nis Sørensen i Ostorp udi Taps sogn og hustru, Maren". Lauritz Nissen blev gift omkring det tidspunkt, hvor en kontroversiel landmåling fandt sted i sognet, og det er rimeligt at antage, at den unge Lauritz som (kommende) sognefoged var engageret i denne sag. Efterhånden som skatterne var steget, var kravet om mere retfærdige skatter på gårdene blevet øget. Tidligere havde gårdens størrelse været grundlaget for skatten, men disse størrelser var blevet fastsatte mere eller mindre tilfældigt gennem årene. I slutningen af 1600-tallet tog man derfor fat på en egentlig opmåling af gårdene. Gennem fastsættelse af gårdenes areal og ydeevne blev de såkaldte hartkorn fastlagt som måleenhed for den skat, gårdene skulle betale. I 1788 var matrikuleringen af kongeriget færdig, og man kunne lave den endelige matrikel. I Haderslev amt (altså i hertugdømmet Slesvig) skete der ligeledes en opmåling af gårdene i 1714-15. Disse opmålinger blev fulgt op af yderligere opmålinger kort tid senere, i 1716-18. De sidstnævnte opmålinger viste sig at være kontroversielle, idet der tilsyneladende ikke forelå nogen kongelig befaling om et sådant arbejde. Landmålingerne blev øjensynligt iværksat af amtsforvalteren i Haderslev amt, B. Bentsen, idet der senere blev klaget over ham: "Han har i Tyrstrup og Gram Herreder på egen hånd påbudt og foranstaltet en landmåling, uanset at flere af de daværende undersåtter havde ansøgt om forskånelse for en sådan, fordi de havde bragt i erfaring, at den ikke kunne gennemføres i de andre kirkesogne. Hvilket havde påført undersåtterne mange 1000 rigsdalers udgift til ingen nytte". Bentsen havde således uden hjemmel foretaget landmålingen og ovenikøbet selv inddrevet betalingen for denne. Landmålingen var generelt blevet foretaget uden befolkningens accept, og i nogle sogne bad man direkte om at måtte blive fri. Landmåleren indfandt sig dog alligevel. I Agtrup, hvor Lauritz Nissen havde sin gård, havde en enkelt gårdmand anmodet om en opmåling af landsbyen - øjensynligt med en formodning om at blive skatteansat noget lavere - så også her dukkede landmåleren op. De øvrige landmænd bad om at blive fri for hans opmåling, men de fik svaret, at "selv når kun én beder om det, må han vel have ret til en opmåling". Landmålingerne påførte beboerne en række udgifter, og det var først og fremmest disse, der fik sindene i kog. Almindeligvis måtte man betale 36 skilling pr. otting til landmåleren selv, 12 skilling til hans karl samt dagligt stille 5-6 karle til rådighed foruden heste og kostpenge. Når landmålingen så kunne tage 10 uger i et sogn, kunne dette blive til en betragtelig regning. Lauritz Nissen og Maren Nisdatter fik i hvert fald 3 børn. Sønnen Nis Lauritzen blev født i Agtrup i marts 1722, mens to døtre, Anna Maria Lauritzdatter og Bol Lauritzdatter blev født i henholdsvis april 1729 og december 1736. Anna Maria blev i 1750 gift med Simon Lassen fra Grønninghoved i Vestrup sogn. I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup i en alder af ca. 55 år, og han blev overlevet af sin unge hustru, der på dette tidspunkt kun var 42 år. Hun døde først i 1786, 82 år gammel. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup. (Denne forstælling er skrevet af Per Andersen i 'Fra hvide til Hundevad') | Greigsdatter, Maren (I4809)
|
| 5796 | Ved folketælling 1921 står Albert Valdus som enkemand | Nielsen, Lavrine Magdalne Antomine (I2480)
|
| 5797 | Ved folketælling bor Sophie stuen til gaarden mens personen i stuen til gaden er Jens Truelsen. Er det Sophies bror? 28-5-2012 Søgt efter Sophies fødsel i Holmen 1815-1817 men intet fundet. Jeg ledte primært efter Marie Sophie og ikke omvendt 12-8-2012 Søgt efter Sophies fødsel i Vor Frue 1813-1818 men intet fundet. | Truelsen, Marie Sophie Nicoline (I8)
|
| 5798 | Ved folketælling i 1901 er der 7 levende og 7 døde børn | Familie: Rasmus Herlufsen / Maren Kirstine Pedersen (F847)
|
| 5799 | Ved folketælling står Lars til at have 2 stedbørn: Kirsten Jensdatter og Jens Jensen. Hvordan kan han have stedbør som hedder Jensen. Den eneste grund som kan ses er at det er børn af hans første kones ægteskab, hvor hun må have været gift med en Jens | Olsen, Lars (I4551)
|
| 5800 | Ved folketælling står Lars til at have 2 stedbørn: Kirsten Jensdatter og Jens Jensen. Hvordan kan han have stedbør som hedder Jensen. Den eneste grund som kan ses er at det er børn af hans første kones ægteskab, hvor hun må have været gift med en Jens | Eriksdatter, Kirsten (I4552)
|
Dansk
