- Tirsdag den 1 December.
Nr. 161. Højesteretssagfører Asmussen mod Robert Johan Frits Hasselbaloh Leser og Vognmand Jens Jensen (Def. Bache), der tiltales Førstnævnte for Overtrædelse af Straffelovens § 207 og af Automobilloven, Sidstnævnte til Erstatnings Udredelse efter Automobilloven.
Kriminal- og Politirettens Dom af 6 December 1913: Tiltalte Robert Johan Frits Hasselbalch Leser bør straffes med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 14 Dage og betale Aktionens Omkostninger, 636 1 December 1914. derunder Salær til Aktor, Overretssagfører Siesby, 35 Kr. Saa bør og Tiltalte Leser og Tiltalte Jens Jensen, En for Begge og Begge for En, inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse betale i Erstatning til Kontorassistent Charles Harting Gottlieb Klüver 294 Kr. 75 Øre og til Frøken Amalie Juliane Olivia Weikopp 5120 Kr. At efterkommes under Adfærd efter Loven.
Højesterets Dom.
Ifølge de foreliggende Oplysninger om Beskaffenheden af den i den indankede Dom ommeldte Frk. Weikopp tilføjede Legemsbeskadigelse, derunder nogle efter Dommens Afsigelse afgivne Lægeerklæringer, vil denne Beskadigelse ikke kunne henføres under Straffelovens § 207, og der bliver derfor ikke at paalægge Tiltalte Leser noget Ansvar efter denne Lovbestemmelse.
Efter Dommens Afsigelse har Tiltalte Leser forklaret, at Motorvognen ved den paagældende Lejlighed kom skraat ind over Fortoget og hele Tiden beholdt sin Retning paa dette. Medens det herefter findes betænkeligt at antage, at han, som tidligere af ham forklaret, efter at være kørt op paa Fortoget har drejet Vognen tilhøjre henad dette, maa det i Henhold til de iøvrigt i Dommen i saa Henseende anførte Grunde billiges, at han er anset skyldig i Overtrædelse af Automobillov 18 April 1910 §§ 22 og 23, og den af ham herfor ifølge Lovens § 32 forskyldte Straf findes at burde bestemmes til en Københavns Kommunes Kasse tilfaldende Bøde af 200 Kroner. Ligeledes maa det i Henhold til de i Dommen under denne Del af Sagen anførte Grunde billiges, at begge de Tiltalte ifølge Lovens § 33 ere tilpligtede solidarisk at udrede de i Dommen nævnte Erstatninger af 294 Kroner 75 Øre og 5120 Kroner, hvorved bemærkes, at der af sidstnævnte Erstatning efter Dommens Afsigelse er betalt 1000 Kroner, saa at denne Erstatning kun bliver at tilkende med 4120 Kroner.
Sagens Omkostninger ville de Tiltalte have at betale in solidum, dog at Udredelsen af det Aktor for Kriminal- og Politiretten tilkommende Salarium findes at kunne paalægges det Offentlige. For Højesteret have de Tiltalte selv sørget for deres Forsvar.
Thi kendes for Ret:
Robert Johan Frits Hasselbalch Leser bør til Københavns Kommunes Kasse bøde 200Kroner. Saa bør og nævnte Leser og Vogninand Jens Jensen, En for Begge og Begge for En, betale i Erstatning til Kontorassistent Charles Harting Gottlieb Klüver 294 Kroner 75 Øre og til Frøken Amalie Juliane Olivia Weikopp 4120 Kroner. I Salarium for Kriminal- og Politiretten tillægges der Overretssagfører Siesby 35 Kroner, som udredes af det Offentlige. Iøvrigt betale de Til- 1 December 1914. 637 talte, En for Begge og Begge for En, Sagens Omkostninger, derunder i Salarium for Højesteret til Højesteretssagfører Asmussen 100 Kroner.
I den indankede Doms Præmisser hedder det: Droskechauffør Nr. 944, Robert Johan Frits Hasselbalch Leser, tiltales for Overtrædelse af Straffelovens § 207 og af Automobilloven; han er født den 29 Marts 1889 og ikke funden forhen straffet ved Dom, derimod har han i 1912 og 1913 ved Rettens Afdelinger for offentlige Politisager 6 Gange vedtaget Bøder, deriblandt 3 Bøder à 20 Kr. for for hurtig Kørsel med Automobil. Vognmand Jens Jensen tiltales til Erstatnings Udredelse efter Automobilloven.
Sagens Omstændigheder ere følgende:
Den 19 September 1912 om Formiddagen ved llVs Tiden kørte Tiltalte Leser den Tiltalte Jensen tilhørende Motordroske K 949 ad Amager Boulevard mod Langebro i Boulevardens sydlige Kørebane. Ved Geværfabrikken kom en Sporvogn kørende i modsat Retning, og Tiltalte Leser, der kørte halvt inde i Sporet — dette ligger i Kørebanens venstre Side regnet fra Langebro — veg ud tilvenstre. Noget foran Tiltalte og i samme Retning cyklede Kontorassistent Charles Harting Gottlieb Klüver, og denne veg ogsaa ud tilvenstre for Sporvognen. Da Tiltalte derefter vilde køre tilvenstre forbi Klüver, paakørte han denne, og idet Drosken derpaa kørte op paa Fortovet, blev Frøken Amalie Juliane Olivia Weikopp, Købmand Louis Behrens, Mejerist Ole Olsen og Arbejdsmand Julius Jensen, der alle gik paa Fortovet, paakørte.
Der er under Sagen afgivet følgende Vidneforklaringer:
Kontorassistent Klüver har forklaret, at han, der kørte i højre Side af Kørebanen, af en modgaaende Sporvogn blev tvunget ud tilvenstre uden dog at svinge længere ud end nødvendigt for at komme forbi Sporvognen, og han erindrer ikke, at han efter at være veget til Side for Sporvognen yderligere svingede et Stykke tilvenstre; han hørte straks efter, at han var veget tilvenstre, bag sig et Signal fra en Motorvogn, og næsten i samme Nu blev han bagfra kørt ned, slæbt et Stykke henover Kørebanen og kom ind under Vognen. Han føler sig overbevist om, at han befandt sig i højre Halvdel af Kørebanen, da han blev paakørt.
Frk. Weikopp har forklaret, at hun kommende fra Amagerbrogade gik paa Fortovets inderste Flise med Købmand Behrens paa sin venstre Side, da hun bagfra blev ramt af Motorvognen, under hvilken hun kom ind, og hun hørte da endnu Motoren snurre. Hun har ikke bemærket, hvad der skete umiddelbart forinden eller samtidig med, at hun blev paakørt. Købmand Behrens har forklaret, at han, da han gik langs Geværfabrikkens Stakit ved Frk. Weikopps Side, pludselig hørte et Skrig bag sig, vendte Hovedet og saa en Motordroske, der stødte ham over mod Stakittet og væltede Frk. Weikopp, der blev ført ca. 1 m henad Fortovet, indtil Vognen standsede udfor Fabrikkens 5te Vindue, regnet fra Vest, hvilket Punkt Vidnet havde mærket sig og paa Stedet har paavist.
Mejerist Olsen har forklaret, at han, da han kom gaaende paa det paagældende Fortov, pludselig bagfra blev kørt omkuld af en Motordroske, der kørte paa Fortovet, uden at han ved noget om, hvad der forud passerede. Da Vognen standsede, holdt den udfor Fabrikkens 5te Vindue fra Vest. Efter Paavisning paa Stedet har Olsen forklaret, at han fremdeles mener, at Drosken standsede paa det angivne Sted, uden at han dog særligt har mærket sig det.
Arbejdsmand Jensen har forklaret, at han kom gaaende ved Fabrikkens Stakit lige bag ved Mejerist Olsen, han saa da en Cyklist vige ud tilvenstre for en modgaaende Sporvogn, og at der bagved Cyklisten kom en Motordroske, som efter at have givet Signal vilde køre tilvenstre uden om Cyklisten, men denne vedblev at holde tilvenstre, øjensynlig for at Drosken kunde komme udenom tilhøjre. Chaufføren, som efter det Indtryk, Vidnet fik, kørte i almindelig Fart, drejede saa for at undgaa Cyklisten saa brat af tilvenstre, at Vognen efter først at have væltet Cyklisten, løb ind paa Fortovet, hvor den væltede en Herre og en Dame, klemte Vidnet op mod Stakittet og væltede Mejerist Olsen, hvorefter den standsede udfor Fabrikkens 5te Vindue fra Vest. Efter Paavisning paa Stedet har Jensen forklaret, at Drosken kørte ind paa Fortovet 8 m fra det angivne Standsningssted, som han mener er rigtigt angivet, uden at han dog særlig har mærket sig det.
Maskinmester Carl Ibsen har forklaret, at da han kom gaaende paa nævnte Fortov mod Langebro, saa han en Cyklist vige af tilvenstre for en modgaaende Sporvogn, og en bag Cyklisten kommende Motordroske af samme Grund holde ud tilvenstre. Chaufføren gav, da han var Cyklisten ganske nær, Signal, idet han øjensynlig vilde køre udenom tilvenstre, men herved blev Cyklisten tilsyneladende nervøs og vidste ikke rigtig, til hvilken Side han skulde køre, han svingede imidlertid mere tilvenstre, og derved blev Drosken, der stadig søgte at komme udenom til denne Side, tvunget ind paa Fortovet efter dog først at have kørt Cyklisten ned. Efter at Drosken var kommet helt ind paa Fortovet, løb den der, idet Chaufføren tilsyneladende helt glemte at bremse, 16 à 20 m, inden den standsede, og havde da kørt en Dame og en Herre ned. Vognens Fart var ikke stærkere, end at Chaufføren ved en resolut Bremsning kunde have standset paa Fortovet, inden Nogen der blev paakørt. Efter Paavisning paa Stedet forklarede Ibsen, at Vognen standsede ca. 16 m før det af Bebrens paaviste Sted, og at den da havde kørt ca. 23 m paa Fortovet.
Forsikringsinspektør Vilhelm Christian Fabian har forklaret, at da han kom gaaende paa Fortovet mod Langebro, kørte en Motordroske, uden at han hidtil havde bemærket den eller hørt noget Signal, lige ind foran ham og fortsatte Kørslen paa Fortovet ca. 16 à 18 m, hvorunder den paakørte en Dame og en Herre; han havde det bestemte Indtryk, at Chaufføren ikke bremsede. Efter Paavisning paa Stedet har Fabian forklaret, at Vognen standsede nogle Meter før det af Behrens angivne Sted efter at have kørt ca. 20 m paa Fortovet.
Maskinist Louis Hansen har forklaret, at han staaende paa den ommeldte Sporvogns Forperron saa Cyklisten vige tilvenstre for Sporvognen, og at Motordrosken, der kørte i jævn Fart, langsommere end Motordrosker pleje at køre, kom kørende bag Cyklisten. Der var Plads nok til, at baade Cyklist og Droske kunde passere samtidig, men da Cyklisten kørte længere ud tilvenstre, kørte Chaufføren ligeledes tilvenstre, formodentlig for at passere tilvenstre for Cyklisten. Da de begge omtrent var naaet Fortovet, blev Cyklisten paakørt og væltet, og Drosken kørte videre op paa Fortovet og væltede en Dame og en Herre, indtil den standsede ud for Fabrikkens 5te Vindue fra Vest. Kørebanen udfor det Sted, hvor Drosken kørte ind paa Fortovet, bar tydelige Spor af, at Chaufføren havde bremset stærkt. Ved Paavisning paa Stedet paaviste Hansen, hvor Drosken efter hans Mening var kørt ind paa Fortovet, hvilket Punkt var 8 m fra Standsningsstedet.
Vognstyrer Vilhelm Hansen har forklaret, at han, der førte den ommeldte Sporvogn, da han omtrent var ved Geværfabrikkens vestlige Gavl, saa en Motordroske og en Cyklist komme kørende i Retning mod Sporvognen og saa, at Situationen øjensynlig var farlig for dem begge. Han saa Cyklisten vige ud tilvenstre for Sporvognen, og at Motordrosken, der kom bagefter Cyklisten med en Fart, der ikke var stærkere end sædvanligt for Automobiler, lidt foran Sporvognen gjorde Mine til at svinge tilvenstre udenom Cyklisten, idet Chaufføren gav Signal. Et Øjeblik efter, da Cyklisten omtrent var paa Højde med Sporvognens Forperron, svingede han — uvist af hvilken Grund — pludselig brat tilvenstre højst 2 m foran Drosken, Chaufføren svingede ogsaa tilvenstre rimeligvis for at undgaa Cyklisten, men denne blev omtrent midt paa Kørebanen paakørt og væltet omkuld inde ved Fortovskantstenen, hvorefter Drosken kørte ind paa Fortovet ved Fabrikkens 3die Vindue fra Øst og standsede ved det 5te Vindue fra Vest.
Konduktør Frederik Jensen, der. gjorde Tjeneste paa Sporvognen, har forklaret, at han først blev opmærksom paa Motordrosken, da denne paakørte Cyklisten omtrent midtvejs paa Kørebanen. Om Stedet, hvor Drosken kørte ind paa Fortovet, og hvor den standsede, har Vidnet forklaret overensstemmende med Vognstyrer Hansen, og begge have paa Stedet paavist de angivne Punkter, imellem hvilke er en Afstand af 13,80 m.
Endelig har Fabrikant Johannes Fisker forklaret, at han kom gaaende paa Fortovet et Par Hundrede Alen fra Ulykkesstedet, da Motordrosken og Cyklisten kom kørende i samme Retning; Drosken kørte hurtigere, end Automobiler pleje at køre. Han saa den modgaaende Sporvogn, og at Cyklisten svingede tilvenstre ud af Sporet, og han var straks klar over, at der ved Motordroskens Fart var Fare for Sammenstød. Han saa Drosken, hvis Chauffør ikke syntes at have tilstrækkeligt Herredømme over Maskinen, køre ind paa Fortovet, og da han naaede Stedet, laa Cyklisten under Vognen.
I Motordrosken kørte Chr. Olsen af Christiania med Hustru og Datter. Til en Politirapport har Førstnævnte forklaret, at han mærkede, at Chaufføren gjorde en pludselig og brat Drejning tilvenstre ind mod Fortovet, og han fik det Indtryk, at Chaufføren fra det Øjeblik gjorde alt for at bremse sin Vogn, men den løb 3 eller højst 4 m paa Fortovet, før den standsede. Han fik det Indtryk, at Chaufføren kørte forsigtig og ikke i stærkere Fart end en Hest i almindelig Trav.
Olsens Hustru og Datter have forklaret til Politirapporten, at Cyklisten, efter at Chaufføren havde givet Signal, foretog en uberegnelig brat Drejning tilvenstre lige ind foran Drosken og saa nær paa denne, at en Paakørsel var uundgaaelig. Chaufføren drejede straks sin Vogn ind mod Fortovet og gjorde formentlig samtidig Forsøg paa at bremse, men Drosken løb dog ind paa Fortovet og væltede et Par Personer. Cyklisten var højst 1 m fra Fortovet, da han blev paakørt, og Drosken løb formentlig højst 3 m paa Fortovet. Datteren har tilføjet, at Drosken ikke kom saa langt ind paa Fortovet som Vognen er lang, idet dens Bagparti stod i Rendestenen, da den standsede, hvilket skete meget hurtigt.
Den paagældende Kørebanes Bredde mellem Sporvejsskinnerne og Fortovet er 4,90 m, Fortovet er 3,84 m bredt, og Motordrosken er 5 m lang og 1,50 m bred.
Tiltalte Leser har forklaret, at han ved den paagældende Lejlighed kom kørende i jævn Fart i højre Side af Kørebanen halvt i Sporet mod Langebro. Kørebanen var vandet meget den Dag og var som Følge deraf noget fedtet, hvad Tiltalte dog først vil have opdaget bagefter. Da en Sporvogn kom imod ham, kørte han til Side tilvenstre, og det samme gjorde en Cyklist, der kørte noget foran ham i samme Retning. Tiltalte averterede flere Gange med Hornet Cyklisten, der holdt en tilsyneladende støt Fart i højre Halvdel af Kørebanen omtrent midt mellem Sporvognen og Kørebanens Midtlinie. Tiltalte vilde saa køre tilvenstre udenom Cyklisten, hvad der intet var til Hinder for, men efter at Tiltalte havde givet Signal, foretog Cyklisten en ganske uforudset og ret brat Svingning over i venstre Side af Kørebanen ca. 1,50 m foran Motordrosken. Tiltalte tror ikke, at Cyklisten kan være bleven nervøs eller bange for Signalet, thi det var først et Par Sekunder derefter, at han pludselig drejede tilvenstre. Tiltalte holdt da tilvenstre og drejede, idet han bremsede af fuld Kraft, Vognen ind mod Fortovets Kantsten dels for at søge at undgaa at paakøre Cyklisten, som efter hans Mening da vilde være bleven dræbt, dels fordi han beregnede, at Drosken vilde standse mod Kantstenen. Den hoppede imidlertid over denne og løb eller gled paa Fortovets Fliser rivende den væltede Cyklist med sig. Da Vognen kom ind paa Fortovet, drejede Tiltalte straks Forhjulene tilhøjre, og Vognen, for hvilken Bremsningen ophørte at have Betydning, fordi Gummihjulene ikke kunde tage fat i de glatte Flisesten, gled nogle Meter, antagelig ca. 4 m, henad Fortovet, hvor Færdselen da var meget stærk, og hvor en Herre og en Dame blev revne omkuld, inden Vognen udfor Fabrikkens 4de eller 5te Vindue fra Vest standsede.
Ved en under Ledelse af Politiets Sagkyndige i Automobilsager, Ingeniørkaptajn N. G. V. Petersen foretagen Prøvekørsel kørte Tiltalte paa Opfordring om at køre med samme Hastighed som ved Ulykkestilfældet med en Hastighed af 20,2 km i Timen, paa Opfordring om at køre med 15km's Hastighed med en Hastighed af 20,2 til 21,5 km i Timen og paa Opfordring om at køre saa langsomt som muligt paa højeste Gear — paa hvilket han kørte ved Ulykkestilfældet — med en Hastighed af 8,25 km i Timen; ved samme Prøvekørsel standsede han, paa den plane Kørebane, ved henholdsvis 15, 25 og 30 km's Hastighed i Timen paa 3,5 m, 7,4 m og 12,4 m. Tiltalte, der har forklaret, at han mente at have kørt med en Hastighed af ca. 15 km, har herefter erkendt, at han i Virkeligheden har kørt med 20— 21 km Hastighed i Timen.
Frøken Weikopp henlaa paa Rigshospitalet fra Ulykkesdagen indtil den 16 April d. A. Ifølge Erklæring fra vedkommende Overlæge fandtes ved Indlæggelsen en aaben Luksation af hendes højre Fodled og Fraktur af begge Mallesterne*) og paa den udvendige Side af Benet et meget stort uregelmæssigt Saar med stærke Kontusionstilfælde i Omfanget, hvilket Saar direkte førte ind til Fraktureme og Fodleddet.
I Erklæring af 28 April d. A. udtaler Overlægen: »Ved Udskrivningen af Hospitalet var Saaret lægt. Der var nogen Fortykkelse om Fodleddet, Foden staar i god Stilling. Aktivt kan Patienten kun bevæge Foden lidt, passivt er Bevægelsen mulig i nogen større Udstrækning. Hun gaar ganske godt ved en Stok, kan ogsaa gaa uden Stok, ingen videre Smerter ved Gangen, men hun bliver hurtig træt. Gangen noget stiv. Der er betydelig Atrophi af Benets Muskulatur«.
I Erklæringen tilføjer Overlægen, at det formentlig er for tidlig at fastslaa Invaliditetens Grad, da der endnu vil kunne ventes Fremgang i Benets Tilstand.
Efter en den 8 August d. A. afgiven Lægeattest er der endnu betydelig Svulst omkring Fodleddet, og Bevægeligheden i selve Fodleddet er saa godt som ophævet; Gangen er ret naturlig men dog endnu noget haltende. Hvorvidt denne Tilstand vil bedres i Fremtiden, kan ikke sikkert afgøres, men i hvert Fald vil der næppe blive Tale om fuldstændig Restitution.
De Kontorassistent Klüver tilføjede Læsioner bestod ifølge Lægeattest af 2 Oktober 1912 i forskellige tildels ret store overfladiske Hudafskrabninger i Ansigtet og paa Legemet samt Brud af højre Arms Albueben, hvilke Læsioner antagelig vilde gøre ham arbejdsudygtig i 6— 8 Uger, men næppe vilde efterlade blivende Følger. Han genoptog sit Arbejde den 24 Oktober f. A., men blev da endnu behandlet med Massage.
De Mejerist Olsen tilføjede Læsioner bestod ifølge en den 19 September 1912 foretagen Lægeundersøgelse i overfladiske Hudafskrabninger, Mærker af Slag paa venstre Kind og Skinneben, et ca. 3 cm langt og 2 cm dybt urent Saar ved venstre Albu og Ømhed i venstre Skulder, hvilke Læsioner antages at ville medføre nogle Ugers Arbejdsudygtighed, men ikke varigt Men. Han genoptog sit Arbejde den 12 Oktober f. A., men blev da endnu behandlet med Massage.
Købmand Behrens fik af Motordrosken et Slag over højre Ben, men har ikke søgt Lægehjælp og har fraset nogen forbigaaende Vanskelighed ved at gaa ikke haft Men af Paakørslen.
Arbejdsmand Julius Jensen fik et Stød i Ryggen af Motordrosken og blev klemt op mod Geværfabrikkens Stakit, hvoraf fremkom nogen Ømhed, men han har iøvrigt ingen Men haft af det Passerede.
Idet det ved det Oplyste maa anses godtgjort, at Tiltalte Leser har kørt med større Hastighed end 15 km i Timen, at han, efter at Kontorassistent Klüver var veget ud af Sporet, ikke, skønt Situationen maatte opfordre ham til Forsigtighed, nedsatte Hastigheden, før Klüver — hvilket maa anses bevist — foretog et yderligere Sving tilvenstre, at han ikke fuldt ud har anvendt Vognens Bremseapparater, og at han efter at være kørt op paa Fortovet istedetfor at lade Vognen køre lige ud mod Geværfabrikkens Stakit drejede den tilhøjre henad det stærkt befærdede Fortov, findes han at have gjort sig skyldig i Overtrædelse af Automobilloven af 18 April 1910 §§ 22 og 23, og ved det sidst anførte Forhold findes han tillige at have gjort sig skyldig i en Uagtsomhed, der efter de derved Frøken Weikopp paaførte foran beskrevne Læsioner og disses Følger maa paadrage ham Strafansvar efter Straffelovens § 207.
Medens Arbejdsmand Julius Jensen ingen Erstatningspaastand har nedlagt, og Tiltalte Jensen gennem den af ham tegnede Assurance har fyldestgjort Frøken Weikopp for hendes Erstatningskrav for Kur og Pleje og Beskadigelse af Tøj, ialt 574 Kr., Mejerist Olsen for hans Erstatningskrav for Kur og Pleje og Beskadigelse af Tøj, ialt 160 Kr. 44 Øre, og Købmand Behrens for hans Erstatningskrav for Beskadigelse af Tøj 50 Kr., have de Tiltalte protesteret imod at betale den af Kontorassistent Klüver paastaaede Erstatning for Kur og Pleje, Beskadigelse af Cykle og Tøj, Løntab m. m , ialt 294 Kr. 75 Øre — mod hvilket Beløbs Størrelse de intet have at erindre — under Hensyn til, at han ved sin urigtige Kørsel havde Skyld i hele Ulykken,, og de Tiltalte, der have erkendt at være pligtige til at erstatte Frk. Weikopp den hende paaførte Skade og intet have at erindre mod den af hende nedlagte Paastand om Erstatning for Løntab med 120 Kr., have endvidere protesteret mod Størrelsen af det af hende for Invaliditet fordrede Beløb, 5000 Kr.
Forsaavidt Kontorassistent Klüver angaar findes han bl. a. under Hensyn til, at det ved det Oplyste ikke kan anses bevist, at ban ved det ommeldte Sving tilvenstre har kørt ind i Kørebanens venstre Halvdel, ikke at have gjort sig skyldig i en saadan Uagtsomhed, at han efter Automobillovens § 33, 1ste Stk., ikke har Krav paa Erstatning, ligesom det ikke — jfr. samme Lovbestemmelse — kan anses godtgjort, at den ham tilføjede Skade ikke kunde være afværget ved tilbørlig Agtpaagivenhed og Omhu fra Tiltalte Lesers Side.
Med Hensyn til Frk. Weikopps Krav paa Erstatning for Invaliditet er det i en af Arbejderforsikringsraadet afgiven Erklæring udtalt, at efter en af dets Læger den 10 September dette Aar foretagen Undersøgelse vilde der efter de af Raadet fulgte Regler være bleven tillagt hende en Erstatning, beregnet efter en Invaliditetsgrad af 35 à 40 pCt. af fuld Invaliditet, hvorhos det er oplyst, at hendes Indtægt i de sidste 4 Aar har andraget ca. 1130 Kr. aarlig. Der findes herefter at burde tillægges hende den af hende fordrede Erstatning for Invaliditet, 5000 Kr.
Som Følge af det Anførte ville de Tiltalte i Henhold til Automobillovens § 33 have at betale in solidum til Kontorassistent Klüver 294 Kroner 75 Øre og til Frk. Weikopp 5120 Kroner, og vil Tiltalte Leser være at anse efter Straffelovens § 207 og Lov 18 April 1910 § 32, jfr. §§ 22 og 23, efter Omstændighederne og under Et med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 14 Dage.
|
1875 - 1936 (60 år)
Set As Default Person 
[1] 
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
Sprog
