Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Lillegård, Dalby sogn
• Folketælling: 1 feb. 1860, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Historie: 1879, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 3. generation
• Folketælling-Husmoder: 1 feb. 1880, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Besidder gården: fra 1891 til 1913, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Sælger gården: 1913, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Bopæl: 1913, Kollinsgade 9, Kolding, Vejle amt

Notater:

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Hundevadt, Mand, 47, 1813, Gift, Husfader
Margrethe. f. Jacobsen, Kvinde, 40, 1820, Gift, Hans kone
Cathrine Hundevadt, Kvinde, 5, 1855, Ugift, Deres barn
Anne Hundevadt, Kvinde, 3, 1857, Ugift, Deres barn
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 70, 1790, Gift, Aftægtsfolk
Karen. f. Lind, Kvinde, 69, 1791, Gift, Aftægtsfolk
Johannes Hundevadt, Mand, 27, 1833, Ugift, Deres søn
Rasmine Andersen, Kvinde, 18, 1842, Ugift, Tjenestepige

Historie:
Af Per Andersen

Med Cathrine og Rasmus startede nu 3. generation på gården, og snart blev grunden lagt til 4. generation i form af en række børnefødsler i 1880erne. Dette betød også, at repræsentanter for alle 4 generationer boede på gården fra 1880 til 1882: Oldeforældrene Hans Jørgensen Hundevad og Karen, bedstemoderen Margrethe, Cathrine og Rasmus selv og deres børn. I 1880 døde Hans Jørgensen Hundevad, der dermed havde boet på Lillegård i imponerende 67 år, og i 1882 døde hans hustru Karen fra Lindgård.

Familien på Lillegård har herefter drevet gården i en årrække, men igen blev gården ramt af sygdom. Rasmus Jørgensen blev syg af "tæring" i starten af 1891, og den 27. marts skrev han testamente. Heri bestemte han, at Margrethe efter hans død kunne blive boende på gården i uskiftet bo, hvilket blev aktuelt allerede den 26. april. Denne dag døde Rasmus Jørgensen, 46 år gammel. Præsten skrev i kirkebogen: "Han var medlem af sognerådet og skolekommissionen. En brav og elskværdig mand og en oprigtig kristen".

Endnu en gang måtte en ung enke - Cathrine var lige fyldt 36 år - overtage gården med en flok mindre børn. Det var meget almindeligt, at en sådan ung enke giftede sig igen - ofte med en yngre mand, der kunne få sig en gård i medgift. Men Cathrine fandt sig ikke nogen ny mand og drev i stedet gården videre. Men der var jo også skabt tradition for, at kvinderne i familien selv tog over og fortsatte driften.

Driften af gården blev ikke nemmere af, at jorderne stadig var delt i to parceller: hovedparcellen med gårdens bygninger (matr. 8a) samt en parcel i nogen afstand i sydlig retning (matr. 8b). Efterhånden blev det for meget for familien at drive, og Cathrine bestemte sig i 1900 for at sælge den fjerneste parcel fra, der lå i nærheden af Bøgelund. Det var derfor ikke underligt, at ejeren af denne gård, Andreas Peter Andreasen, var interesseret i at købe jordstykket. Udstykningen blev endeligt godkendt af Landbrugsministeriet den 20. februar 1901.

Sammen med sine børn drev Cathrine gården videre i en årrække. Efterhånden blev børnene større og kunne hjælpe moderen med driften. I 1911 ses den ældste søn Hans Marius Alfred Jørgensen at være bestyrer af gården på moderens vegne. Alligevel begyndte Lillegård at forfalde. Det kneb med at holde jorderne kultiverede og samtidig trængte der til dræning. Cathrines moder, Margrethe, døde i 1909, og hun var selv på dette tidspunkt blevet 64 år gammel. Om sønnerne ikke interesserede sig for gården, eller om de ikke havde evnerne, skal jeg ikke kunne sige, men der syntes i hvert ikke at være nogen fremtid for gården inden for familiens egne rammer.

Den initiativrige Jens Christopher Thygesen, der siden 1894 havde ejet Dalbygård, øjnede en chance for at udvide sine jorder, idet Lillegårds marker lå lige op til hans egne. Han aftalte med Cathrine, at han kunne købe gården for kr. 24.000, og handlen blev gennemført i 1913.

Cathrine flyttede til Kolding, hvor hun i mange år boede i Kollinsgade 9. Da hun døde den 30. oktober 1942 var hun godt oppe i 80erne, og hun efterlevede alle sine børn med undtagelse af sønnen Karl, der boede i Halk. Hun blev begravet i sit fødesogn Dalby.

J. C. Thygesen på Dalbygård ønskede at lægge Lillegårds jorder ind under sin egen ejendom og ansøgte herom i en skrivelse til Landbrugsministeriet: "Ved nærværende tillader jeg mig at andrage det høje ministerium om tilladelse til at lægge matr. 8a af Dalby by og sogn ind under Dalbygård". Helt så nemt skulle det dog ikke gå. Selv om Thygesen argumenterede med, at det ville blive for dyrt at istandsætte de faldefærdige staldbygninger, måtte ministeriet henholde sig til loven om sammenlægning af gårde. Thygesens ansøgning blev derfor afvist. J. C. Thygesen opgav dog ikke så let, og han fandt en gårdejer i Skanderup, Olav Olsen, der var indstillet på at overføre den hovedparcelforpligtelse, der var på matr. 8a i Dalby, til sin egen gård i Skanderup. Hermed gik sagen i orden, og vejen var banet for sammenlægningen af Hundevad- gården med Dalbygård. Efter 100 års ejerskab i samme slægt, var gårdens historie dermed ovre - næsten.
Lillegård var nu ikke længere nogen selvstændig gård. Men Thygesen valgte at lade stuehuset stå. Det var i forholdsvis god stand, og i de efterfølgende mange år blev huset brugt som bolig for nogle af arbejderne på Dalbygård. Blandt andet i starten af 1900-tal- let, hvor der kom polsk arbejdskraft til sognet for at arbejde på Dalbygård. De blev indført for at arbejde i roemarkerne, efter at dyrkningen af denne afgrøde tog fart ved oprettelsen af Kolding Saftstation i 1899. Anvendelse af stuehuset fra Lillegård til løs arbejdskraft fortsatte under den nye ejer, Erik Juhl, der i 1927 købte Dalbygård af J. C. Thygesen.

Senere tilhørte parcellen matr. 8a de forskellige ejere af Dalbygård, der fortsat anvendte huset til lejemål for gårdarbejderne eller andre. Omkring 1970 var det dog forfaldet så meget, og det var desuden så utidssvarende, at den nuværende ejer af Dalbygård, Gunnar Kristensen, besluttede sig for at rive bygningen ned. Hermed forsvandt den sidste rest af Lillegård.

Bygningerne
Desværre er bygningerne til Lillegård meget mindre dokumenterede end dets beboere og jorden omkring dem. Derfor er vores viden om deres historie mere sporadisk.

Det stuehus, der overlevede frem til starten af 1970erne, var inddelt i to lejligheder på omkring 80 m2 og 60 m2. Den mindste lejlighed i husets østlige ende bestod af 2 værelser, mens den vestlige havde stue, soveværelse, gang og køkken. Huset var kalket hvidt og havde på dette tidspunkt fået eternittag, men der var ikke indlagt vand, og toilettet var i gården.
Størrelsen passer meget godt med den beskrivelse, der findes af huset i en forsikringsvurdering fra 1918. Huset beskrives her med 6 værelser og en størrelse på 364 kvadratalen, hvilket svarer til 144 m2. Dog er det stråtækte tag, der fandtes i 1918, senere udskiftet med eternittaget. I en vurdering fra 1906 findes den samme beskrivelse, og huset betegnes på dette tidspunkt som godt vedligeholdt.

I 1906 var stuehuset en del af Lillegård, der desuden omfattede et vaske- og brændselsrum, en stald og en lade. Alle disse undtaget stuehuset synes fjernet mellem 1906 og 1918, og forklaringen skal sikkert søges i J. C. Thy- gesens beskrivelse af staldbygningerne i 1913 som "faldefærdige". De er sikkert blevet fjernet ved hans overtagelse af gården.
Spørgsmålet om, hvornår stuehuset fra 1906 er blevet opført, kan ikke entydigt afklares. Givet er det dog, at det ikke er det oprindelige stuehus fra gårdens oprettelse i 1813. På dette tidspunkt ville man ikke bygge et så bredt stuehus med proportionerne 17 m x 8.5 m - denne byggestil med brede huse fremkom først senere i århundredet.
Det eneste kendte billede af gården giver os yderligere et spor. I gavlen afladen ses nemlig årstallet 1856, og selv om man skal være forsigtig med sådanne årstalsangivelser, passer det ganske fint ind i gårdens historie. Da Hans Hansen Hundevad overtog gården i 1851 og indgik ægteskab i 1854, skulle den nye generation også have en ny gård. Man kan forestille sig, at han først byggede et nyt stuehus, og at byggeriet sluttede med laden i 1856. Det passer i øvrigt fint i det generelle mønster, idet der blev bygget særdeles meget i Sønderjylland i perioden fra 1850 til 1864.

Konklusion
Således slutter historien om Lillegård i Dalby. Området mellem Haderslev og Kolding er kendt for at have mange store proprietærgårde som Dalbygård. I 1920 var der således næsten dobbelt så mange gårde over 30 ha som i det øvrige Jylland. Men som det ses, var der også mindre gårde, der udfyldte deres mere beskedne rolle som slægtsgårde.
Historien om Lillegård er ikke enestående, men det er dog bemærkelsesværdigt, at der en del af årene boede 3 generationer sammen på gården og en kort overgang endda 4 generationer under samme tag. To ægteskaber på gården endte med mandens for tidlige død - og enken blev i begge tilfælde siddende på gården uden at gifte sig igen, hvilket gik imod tidens skik.

På et punkt deler Lillegård skæbne med de fleste andre gårde uanset størrelse: Det var gården, der var det bærende element i familiens liv og eksistens. Den var ikke alene eksistensgrundlaget og den fysiske ramme for familien, men udgjorde også den sociale enhed, der skabte en slægt fremfor blot en familie.

Følgende personer skal have tak for deres hjælp med artiklen: Ellen Andersen, Gunnar Andersen, Mar- quard Hansen, Hans Peter Juul, Gunnar Kristensen, Edith Romlund, Søren Flø Sørensen.
Litteratur

Fabricius, Nina: Landet med de store gårde. Landbohistorisk Selskab, 1996.
Juhl, Erik: De otte sogne. Kolding, 1978.
Lind, Gustav: Lindslægten fra Lindgård gennem 500 år. Kolding 1956.
Petersen, Jens A.: Fra de otte sogne. Kolding, 1933.
Scheel, Otto: Sønderjydske Årbøger, 1951 s. 300.
Ved et diamantbryllup. Elias, 15. januar 1873.
Kilder i Rigsarkivet
Kirkebøger for Dalby sogn.
Folketællinger for Dalby sogn, 1803, 1835, 1845, 1870, 1880, 1890,1901?1911, 1926 og 1930.
Skiftedokumenter for Kolding Herred (M64720-38). Skiftesagliste for Kolding Herred (M64715).
Jordebog 1866-1867, Dalby (M51597).
Realregister over Dalby ca. 1830-1870 (M29017).
Navneregister til Skyld- og Panteprotokol for Tyrstrup herred (M23516).
Skyld- og Panteprotokol for Tyrstrup herred (M23513).
Bibog 10-22 til Skyld- og Panteprotokol for Tyrstrup herred (M23525-34).
Kilder i Landsarkivet for Nørrejylland:
Kolding herreds skøde- og panteprotokol, No. 8 (B76 SP5).
Kilder i Landsarkivet for Sønderjylland: Udskiftningskort for Dalby af 1793, "Karte von der Dorfschaft Dalbye unter Tyrstrup Harde, Amts Hadersleben", kopi udfærdiget af Fr. Feddersen.

Kilder i Kolding Stadsarkiv:
Vurderingsprotokol for Matr. 8a af 1906 (Dalby sognekommunes arkiv).
Vurderingsprotokol for Matr. 8a af 1918 (Dalby sognekommunes arkiv).
Kilder i Matrikelarkivet, Kort- og
Matrikelstyrelsen:
Matrikelkort over Dalby 1793.
Minoreret sognekort ca. 1865.
Sagsmappe vedr. matrikel la i Dalby by, Dalby sogn. Sagsmappe vedr. matrikel 6 i Dalby by, Dalby sogn. Matrikelprotokollen for Dalby sogn.
Dalby sogns jordbonitetsprotokol.

For generation 1, se Hans Jørgensen Hundevad og Karen Lind, mens generation 2 ses for Hans Hansen Hundevad og Margrethe Jacobsdatter Green.

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Folketælling-Husmoder:
Rolle: Husmoder
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Jörgensen, Mand, 34, 1846, Gift, Husfader Gaardejer
Katrine Hansen Jörgensen f. Hundevatt, Kvinde, 24, 1856, Gift, Hans hustru
Margrethe Jacobsen Hundevatt f. Gren, Kvinde, 59, 1821, Enke(mand), Husfaderens Svigermoder, der af ham ernæres
Hans Jörgensen Hundevatt, Mand, 89, 1791, Gift, Husmoderens Bedsteforældre ernæres begge fra Gaarden
Karen Hansdatter Hundevatt F. Lind, Kvinde, 88, 1792, Gift, Husmoderens Bedsteforældre ernæres begge fra Gaarden
Hans Jensen Roed, Mand, 20, 1860, Ugift, Tjenestekarl
----
Kommentar fra optællingsmanden: Som en Sjældenhed kan bemærkes, at disse to have været Ægtefolk i 68 Aar.

Sælger gården:
Den initiativrige Jens Christopher Thygesen, der siden 1894 havde ejet Dalbygård, øjnede en chance for at udvide sine jorder, idet Lillegårds marker lå lige op til hans egne. Han aftalte med Cathrine, at han kunne købe gården for kr. 24.000, og handlen blev gennemført i 1913.

Cathrine blev gift med Rasmus Jørgensen den 10 maj 1879. Rasmus blev født i 1846 i Røjle, Vejlby sogn, Odense amt; døde den 26 apr. 1891 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bestyrer af gården: 1911, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt

Notater:

Bestyrer af gården:
I 1911 ses den ældste søn Hans Marius Alfred Jørgensen at være bestyrer af gården på moderens vegne. Alligevel begyndte Lillegård at forfalde. Det kneb med at holde jorderne kultiverede og samtidig trængte der til dræning.