Jørgen Oluftsen Hansen Hundevadt

Mand 1824 - 1887  (62 år)
- Møller

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Jørgen Oluftsen Hansen Hundevadt blev født den 10 aug. 1824 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev døbt den 12 aug. 1824 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt; døde den 11 mar. 1887 i Høkkelbjerg Fattiggård, Taps Sogn, Vejle Amt; blev begravet den 19 mar. 1887 i Taps kirke, Taps sogn, Vejle amt.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • # Kort info: Møller
    • Historie: 1813, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 1. generation
    • Folketælling-Barn: 1 feb. 1835, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
    • Folketælling: 1 feb. 1845, Dalby by, Dalby sogn, Vejle amt; Står som Møllersvend

    Notater:

    Ved hans faders død i 1880 står der at Jørgen er gift og har børn: xx og xx

    Døbt:
    Hvorfor er Jørgen døbt Olufsen?

    Historie:
    Af Per Andersen

    Når man beskæftiger sig med gårdene i et sogn, er der en vis tendens til at fokusere på de større gårde. Og det er der vel nogle gode grunde til. De store gårde har ofte en længere historie, og der findes tilligemed bedre dokumentation af denne. Samtidig har gårdene og deres beboere i kraft af deres sociale status haft en mere synlig indflydelse i sognet.

    For Dalby sogn er det blandt andet gårde som Dalbygård, Tvedgård og Lindgård, der tiltrækker opmærksomhed. Men sognet bestod også af mindre gårde, der måske ikke i samme grad bidrog til stabiliteten i sognet, men som alligevel er en vigtig del af sognets historie. Deres bidrag er ikke mindst interessant i lyset af den befolkningstilvækst, der fra midten af 1700-tallet skulle absorberes af landbruget, og som med tiden medførte store strukturelle ændringer i det daværende hovederhverv. Det var inden affolkningen fra land til by satte ind.

    Denne historie handler netop om en sådan mindre gård i Dalby, der ikke uden grund i folkemunde blev kaldt for "Lillegård", selv om navnet ikke er set i officielle papirer. Den eksisterede som selvstændig gård fra 1813 til 1913.

    Delingen af Peder Mogensens gård

    Lillegård blev efter udskiftningen oprettet på en del af de jorder, der tilhørte den gamle gård nummer 7 i Dalby by. Gården tilhørte fra 1788 Peder Mogensen fra Vonsild, der oplevede at blive gift tre gange, inden han døde den 16. februar 1811, 62 år gammel. Hans efterlevende to børn, Christine og Inger Marie var begge døtre af hans anden hustru, Christine Mortensen fra Agtrup, der døde af feber 31 år gammel.
    Der var ingen drengebørn, der kunne overtage gården, og man måtte derfor finde en anden løsning. Man så sig omkring efter en passende mand til den ældste datter, Christine, omend hun kun var 17 år gammel på dette tidspunkt. Det blev Simon Andersen, der den 21. september 1811 kunne flytte ind på gården som husbond til den 17-årige pige.

    Hvad der derefter skete var meget usædvanligt. Kun to år efter besluttede Simon og Christine sig for at sælge gården og gå på aftægt i en alder af kun 25 og 19 år. Baggrunden for dette kan vi kun gisne om, men det var normalt sygdom eller svagt helbred, der lå bag en "førtidspensionering" på aftægt (hvis det da ikke var, fordi børnene ønskede at overtage gården, hvad jo ikke var tilfældet her). Hverken Christine eller Simon blev gamle, hvilket kunne bekræfte teorien om et svagt helbred.

    Ved salget af gård nummer 7 i 1813 blev den stykket ud i tre mindre gårde af nogenlunde lige størrelse. Foruden Lillegård, der blev oprettet på den ene af de tre udstykninger af gård nr. 7, købte Johan Nissen Wiborg en tredjedel, nemlig lodderne Fælledskov, Krogshave, Vestermark og resten af Sønder- skovkobbelhave. Disse synes at være lagt til den parcel, han allerede i 1807 havde købt og bebygget af Hans Lauritsens gård. Det tilkøbte blev allerede i 1817 solgt videre til Peter Lauritsen. Den sidste del købte Peter Henrik Schafkard fra Dalby mølle, og den bestod af Nørreskovkobbelhave, hustoft med byggeplads, Nørre og Sønder Gammel Have og Øddisagger.

    Jorderne, hvor Lillegård blev oprettet, købtes af Hans Jørgensen Hundevad. Han var ikke et af sognets egne børn, idet han var født i Binderup 1790 som søn af gårdejer Jørgen Olufsen og Elisabeth Jørgensdatter fra gård nr. 10 i Binderup. Måske havde Hans tjent på en gård i Dalby, for han knyttede bånd til den godt et år yngre Karen Lind fra Lindgård, og da båndene blev til ægteskab i 1812, besluttede den nye familie at slå sig ned i Dalby tæt ved hendes fødegård.

    Umiddelbart kunne det lyde som et uligevægtigt ægteskab - datteren fra en af sognets store gårde på omkring 150 td. land med en tilflyttende ungkarl, der kun kunne byde på en forholdsvis lille gård. Men som Lind-slægten havde også Hundevad-slægten stolte traditioner i Sønderjylland (som Dalby jo tilhørte indtil 1864). Den stammede fra gården Hundevad i Vonsbæk by ved Haderslev, hvor slægtens rødder går tilbage til den første kendte ejer Christen Termansen, der den 2. januar 1507 af Hertug Frederik fik benådet friheder for godset Hundevad. Herefter kan slægten generation for generation følges på Hunde- vad-gården frem til 1909, hvor en fjernere slægtning overtog den. Helt ud af slægten kom gården først i 1981, hvor den blev solgt til Peter Nørgård.

    Binderup-grenen af slægten opstod, da Anne Kirstine Hansdatter, der på spindesiden var efterkommer af Hundevad'erne i Vonsbæk, i 1758 giftede sig med Oluf Pedersen på gård nummer 10 i Binderup. Jørgen Olufsen, Hans Jørgensen Hundevads fader, var en søn af dette ægteskab og altså ikke nogen "Hundevad", men til ære for kvindesiden i slægten blev alle børnene døbt med efternavnet Hundevad.

    Lillegård

    Hans Jørgensen Hundevad købte i 1813 som nævnt '/b af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård. Den bestod af to lodder af kirkekoblet (det ene lod havde tilhørt gård nummer 9) samt et kobbel Hænetskov i den sydlige ende af sognet. Herfor måtte Hans Jørgensen Hundevad betale 1223 rigsdaler, hvoraf godt 100 rdl. skulle falde ved underskriften af skødet. Man kan gætte på, at Karen Lind havde fået en medgift med sig fra Lindgård.

    Simon Andersens gård nummer 7 var nu blevet delt, men der var stadig noget, der bandt de tre nye gårde sammen i mange år, nemlig aftægten til de "gamle" ejere Simon og Christine. Det blev bestemt, at de tre nye ejere i fællesskab skulle yde en malkeko, et får med tilhørende græsning, diverse høstudbytte, brændsel mv. til aftægtsfolkene. Fordelingen af ydelserne mellem de tre ejere skulle nøje følge jordernes bonitet (værdi), som opmålt af landmåler Petersen. Dog med undtagelse af selve aftægtshuset på 6 fag, der alene skulle stilles til rådighed af Hans Jørgensen Hundevad inden den 24. juli 1814.

    Købet afjorden skete den 30. april 1813, og frem til juli 1814 må vi derfor antage, at Hans Jørgensen Hundevad var travlt beskæftiget med at opføre gårdens bygninger på de nye jorder. Simon Andersen og Christine Peders- datter flyttede ind i deres aftægtshus, og de fik flere børn, inden Christine døde af feber i en alder af 34 år. Simon overlevede hende i 11 år, indtil han om morgenen den 30. november 1840 blev fundet død i sengen. Da havde han levet på aftægt i 27 år.

    På den tid var jorden og gården den kapital, man havde. Man lånte penge med pant i gården af privatpersoner, ofte af familiemedlemmer eller venner, og man kunne købe og sælge mindre dele jord til gården. Når tiderne var gode, kunne man udvide, og det var vigtigt at eje "en god gård", der kunne overdrages til næste generation. De fleste drømte om at udvide den gård, man havde anskaffet eller arvet.
    Men tiden efter Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet var svær for landbruget, og igennem det meste af 1820erne fortsatte krisen med meget lave priser på korn. Også Hansjør- gensen Hundevad må have oplevet dette, og det har ikke været nemt at skulle brødføde familien, der efterhånden blev udvidet med 8 børn, på den lille gård.

    Det er derfor forståeligt, at Hans måtte låne penge i midten af 1820erne, herunder 240 rdl. af sin bror Laurits Jørgensen Hundevad i Binderup. Sommeren 1826 var usædvanlig tør på egnen, og høsten kan næppe have været særligt vellykket. Året efter måtte Hans også sælge noget jord fra, idet han afhændede et stykke af kirkekoblet (nuværende matrikel 8a) til A. Wissing. På et tidspunkt har han også solgt koblet Hænetskov fra i den sydlige del af sognet.

    Mod slutningen af 1820erne blev tiderne igen bedre p.g.a. stigende kornpriser, og det er måske baggrunden for, at Hans Jørgensen Hundevad i 1829 kunne udvide gården med koblet Fælledskov samt et stykke af det tilgrænsende kobbel, som han købte af Peter Lauritsen for 400 rdl. (nuværende matrikel 8b). Det meste af dette kobbel var ryddet for skov og kunne anvendes som agerjord med undtagelse af lidt krat, som stadig fandtes i det ene hjørne.

    Dermed havde Lillegård fået det jordtilliggende, som fulgte gården frem til starten af 1900-tallet.

    Fortsættelse kan ses på børnene i næste generation, dvs. Hans Hansen Hundevad og hans hustru Margrethe Jacobsdatter Green (generation 2).

    Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

    Folketælling-Barn:
    Rolle: Barn
    Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
    Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 45, 1790, Gift, Parcelenbesitzer
    Karen Hanstochter Lind, Kvinde, 44, 1791, Gift, Hans kone
    Hans Hansen Hundevadt, Mand, 21, 1814, Ugift, ihre Kind
    Inger Elisabeth Hundevadt, Kvinde, 20, 1815, Ugift, ihre Kind
    Else Hundevadt, Kvinde, 13, 1822, Ugift, ihre Kind
    Jørgen Olufsen Hundevadt, Mand, 11, 1824, Ugift, ihre Kind
    Oluf Hansen Hundevadt, Mand, 9, 1826, Ugift, ihre Kind
    Helena Hundevadt, Kvinde, 4, 1831, Ugift, ihre Kind
    Johannes Hansen Hundevadt, Mand, 2, 1833, Ugift, ihre Kind

    Folketælling:
    Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
    Michael Utzon, Mand, 34, 1811, Gift, Kgl. Mølleforpagter
    Cathrina Schaffhardt, Kvinde, 35, 1810, Gift, Hans hustru
    Michael Utzon, Mand, 4, 1841, Ugift, Deres barn
    Cathrina Utzon, Kvinde, 1, 1844, Ugift, Deres barn
    Theodor Harmsen, Mand, 17, 1828, Ugift, Læredreng
    Niels Kock, Mand, 27, 1818, Ugift, Møllersvende
    Jörgen Hundevadt, Mand, 21, 1824, Ugift, Møllersvende
    Jens Chrestensen, Mand, 22, 1823, Ugift, Tjenestetyende
    Fal Lind, Mand, 26, 1819, Ugift, Tjenestetyende
    Peter Søndergaard, Mand, 30, 1815, Ugift, Tjenestetyende
    Markus Brynk, Mand, 35, 1810, Ugift, Tjenestetyende
    Jacob Petersen, Mand, 25, 1820, Ugift, Tjenestetyende
    Anders Jensen, Mand, 50, 1795, Gift, Tjenestetyende
    Christina Jörgensen, Kvinde, 25, 1820, Ugift, Tjenestetyende
    Trina Vindt, Kvinde, 24, 1821, Ugift, Tjenestetyende
    Ellen Greiga, Kvinde, 23, 1822, Ugift, Tjenestetyende
    Maren Holm, Kvinde, 15, 1830, Ugift, Tjenestetyende

    Jørgen blev gift med Lene Hansdatter den 5 mar. 1848. Lene og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]