Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Kirketoftegodsbesidder
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Tues krog

Notater:

Kirketoftegodsbesidder, Fjelstrup

Historie:
I Fjelstrup kirkes regnskabsbog, der begynder i 1564 findes der foran en fortegnelse over kirkens indtægt af jordleje i tidligere tid. Heraf kan det ses, at "Laffrens Twsen tho Felstrop, ein Kerckdener, gift jahrlicht 1 Ortug Gersten, 1 Ortug Hafre"* hvilket beviser, at den Laffrens Tuesen K. T. (= kirketjener eller fæster), der, ifølge jordebogen over kronens gods i Haderslev len fra 1542, skal betale l svin i afgift og ifølge en overskatteliste fra samme aar skal give 4 mark i afgift af den af ham beboede ejendom, endnu i 1564 er fæster af det paagældende toftegods, der hører ind under Fjelstrup kirke.

Da Tues efterkommere i midten af 1700-tallet afstod gaarden til andre for at flytte til Dalby, laa gaarden, der dog senere er nedlagt, midt i Fjelstrup by. Paa den anden side af vejen, lige overfor den ret smalle uden tvivl af et stendige omgivet hustoft, laa gaardens tre vange, Gammeltoft, Midttoft og Kobbeltoft, der antagelig, som det dengang var brugeligt, har været indhegnet med risgærder. Da den jord, der hørte ind under et toftegods, ikke blev drevet i fællesskab med de øvrige bønders, var den næsten altid i en langt bedre gødningskraft og kultur, og paa grund af indhegningen havde besidderen langt mindre overlast af rundtstrejfende kreaturer, vildsvin, hjorte og lign. Paa landsbyens overdrev havde toftegodsbesidderen, som nævnt, da ogsaa· græsningsret til en del kvæg, i lighed med de andre bønder, og at denne ret har været af en ikke ringe betydning ses af den godtgørelse ejendommen fik derfor ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Da hver plov var ansat til 4 gylden (= 6 mark) paa overskattelisten og Laffrens Tuesen skulde betale en afgift paa 4 mark, har toftegodset den gang altsaa været paa mindst 213 plov og altsaa en ret stor gaard.

Det har altid, overalt i landet, været betragtet som en særdeles begunstiget og derfor attraaværdig stilling at være fæster af en ejendom, der hørte ind under kirken. Det vil ikke mindst have været tilfældet i Fjelstrup, hvor det drejede sig om en forholdsvis stor besiddelse med en tilsyneladende yderst lav fæsteafgift. Dels var toftegodsets jord, som nævnt, altid i en langt bedre kultur end de øvrige bønders, fordi den i lange tider havde været holdt udenfor fællesdriften, dels var denne i sig selv saa frugtbare jord, som følge af sin beliggenhed i gaardbygningernes umiddelbare nærhed, meget lettere at faa gødet og dyrket, hvorfor den saa ogsaa til gengæld kunde give et betydeligt større udbytte end en almindelig under fælles drift værende gaard paa samme størrelse.

Der er derfor al mulig grund til at tro, at Laffrens Tuesen ogsaa som bonde maa have staaet godt anskrevet hos de kirkelige myndigheder, der efter reformationen havde overtaget styret af kirkens forskellige ejendomme og som saadan har aflagt tilstrækkelige beviser paa ikke at have været bange for at træffe indgribende forandringer; thi hvis det ikke havde været tilfældet, vilde de ganske sikkert ikke have ladet ham fortsætte driften af en saa værdifuld ejendom, som der sikkert var mange andre, der gerne vilde have overtaget.

* l ortug gersten (byg) = 10 skpr. l ortug hafre (havre) = 20 skpr. l læst = 24 ortug (1583).

Tue blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Kirketoftegodsbesidder
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Tues krog

Notater:

Kirketoftegodsbesidder, Fjelstrup

Historie:
I Fjelstrup kirkes regnskabsbog, der begynder i 1564 findes der foran en fortegnelse over kirkens indtægt af jordleje i tidligere tid. Heraf kan det ses, at "Laffrens Twsen tho Felstrop, ein Kerckdener, gift jahrlicht 1 Ortug Gersten, 1 Ortug Hafre"* hvilket beviser, at den Laffrens Tuesen K. T. (= kirketjener eller fæster), der, ifølge jordebogen over kronens gods i Haderslev len fra 1542, skal betale l svin i afgift og ifølge en overskatteliste fra samme aar skal give 4 mark i afgift af den af ham beboede ejendom, endnu i 1564 er fæster af det paagældende toftegods, der hører ind under Fjelstrup kirke.

Da Tues efterkommere i midten af 1700-tallet afstod gaarden til andre for at flytte til Dalby, laa gaarden, der dog senere er nedlagt, midt i Fjelstrup by. Paa den anden side af vejen, lige overfor den ret smalle uden tvivl af et stendige omgivet hustoft, laa gaardens tre vange, Gammeltoft, Midttoft og Kobbeltoft, der antagelig, som det dengang var brugeligt, har været indhegnet med risgærder. Da den jord, der hørte ind under et toftegods, ikke blev drevet i fællesskab med de øvrige bønders, var den næsten altid i en langt bedre gødningskraft og kultur, og paa grund af indhegningen havde besidderen langt mindre overlast af rundtstrejfende kreaturer, vildsvin, hjorte og lign. Paa landsbyens overdrev havde toftegodsbesidderen, som nævnt, da ogsaa· græsningsret til en del kvæg, i lighed med de andre bønder, og at denne ret har været af en ikke ringe betydning ses af den godtgørelse ejendommen fik derfor ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Da hver plov var ansat til 4 gylden (= 6 mark) paa overskattelisten og Laffrens Tuesen skulde betale en afgift paa 4 mark, har toftegodset den gang altsaa været paa mindst 213 plov og altsaa en ret stor gaard.

Det har altid, overalt i landet, været betragtet som en særdeles begunstiget og derfor attraaværdig stilling at være fæster af en ejendom, der hørte ind under kirken. Det vil ikke mindst have været tilfældet i Fjelstrup, hvor det drejede sig om en forholdsvis stor besiddelse med en tilsyneladende yderst lav fæsteafgift. Dels var toftegodsets jord, som nævnt, altid i en langt bedre kultur end de øvrige bønders, fordi den i lange tider havde været holdt udenfor fællesdriften, dels var denne i sig selv saa frugtbare jord, som følge af sin beliggenhed i gaardbygningernes umiddelbare nærhed, meget lettere at faa gødet og dyrket, hvorfor den saa ogsaa til gengæld kunde give et betydeligt større udbytte end en almindelig under fælles drift værende gaard paa samme størrelse.

Der er derfor al mulig grund til at tro, at Laffrens Tuesen ogsaa som bonde maa have staaet godt anskrevet hos de kirkelige myndigheder, der efter reformationen havde overtaget styret af kirkens forskellige ejendomme og som saadan har aflagt tilstrækkelige beviser paa ikke at have været bange for at træffe indgribende forandringer; thi hvis det ikke havde været tilfældet, vilde de ganske sikkert ikke have ladet ham fortsætte driften af en saa værdifuld ejendom, som der sikkert var mange andre, der gerne vilde have overtaget.

* l ortug gersten (byg) = 10 skpr. l ortug hafre (havre) = 20 skpr. l læst = 24 ortug (1583).

Hans blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Kirketoftegodsbesidder
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Peter Hansen Tuesen
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Tues krog

Notater:

Historie:
I Fjelstrup kirkes regnskabsbog, der begynder i 1564 findes der foran en fortegnelse over kirkens indtægt af jordleje i tidligere tid. Heraf kan det ses, at "Laffrens Twsen tho Felstrop, ein Kerckdener, gift jahrlicht 1 Ortug Gersten, 1 Ortug Hafre"* hvilket beviser, at den Laffrens Tuesen K. T. (= kirketjener eller fæster), der, ifølge jordebogen over kronens gods i Haderslev len fra 1542, skal betale l svin i afgift og ifølge en overskatteliste fra samme aar skal give 4 mark i afgift af den af ham beboede ejendom, endnu i 1564 er fæster af det paagældende toftegods, der hører ind under Fjelstrup kirke.

Da Tues efterkommere i midten af 1700-tallet afstod gaarden til andre for at flytte til Dalby, laa gaarden, der dog senere er nedlagt, midt i Fjelstrup by. Paa den anden side af vejen, lige overfor den ret smalle uden tvivl af et stendige omgivet hustoft, laa gaardens tre vange, Gammeltoft, Midttoft og Kobbeltoft, der antagelig, som det dengang var brugeligt, har været indhegnet med risgærder. Da den jord, der hørte ind under et toftegods, ikke blev drevet i fællesskab med de øvrige bønders, var den næsten altid i en langt bedre gødningskraft og kultur, og paa grund af indhegningen havde besidderen langt mindre overlast af rundtstrejfende kreaturer, vildsvin, hjorte og lign. Paa landsbyens overdrev havde toftegodsbesidderen, som nævnt, da ogsaa· græsningsret til en del kvæg, i lighed med de andre bønder, og at denne ret har været af en ikke ringe betydning ses af den godtgørelse ejendommen fik derfor ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Da hver plov var ansat til 4 gylden (= 6 mark) paa overskattelisten og Laffrens Tuesen skulde betale en afgift paa 4 mark, har toftegodset den gang altsaa været paa mindst 213 plov og altsaa en ret stor gaard.

Det har altid, overalt i landet, været betragtet som en særdeles begunstiget og derfor attraaværdig stilling at være fæster af en ejendom, der hørte ind under kirken. Det vil ikke mindst have været tilfældet i Fjelstrup, hvor det drejede sig om en forholdsvis stor besiddelse med en tilsyneladende yderst lav fæsteafgift. Dels var toftegodsets jord, som nævnt, altid i en langt bedre kultur end de øvrige bønders, fordi den i lange tider havde været holdt udenfor fællesdriften, dels var denne i sig selv saa frugtbare jord, som følge af sin beliggenhed i gaardbygningernes umiddelbare nærhed, meget lettere at faa gødet og dyrket, hvorfor den saa ogsaa til gengæld kunde give et betydeligt større udbytte end en almindelig under fælles drift værende gaard paa samme størrelse.

Der er derfor al mulig grund til at tro, at Laffrens Tuesen ogsaa som bonde maa have staaet godt anskrevet hos de kirkelige myndigheder, der efter reformationen havde overtaget styret af kirkens forskellige ejendomme og som saadan har aflagt tilstrækkelige beviser paa ikke at have været bange for at træffe indgribende forandringer; thi hvis det ikke havde været tilfældet, vilde de ganske sikkert ikke have ladet ham fortsætte driften af en saa værdifuld ejendom, som der sikkert var mange andre, der gerne vilde have overtaget.

* l ortug gersten (byg) = 10 skpr. l ortug hafre (havre) = 20 skpr. l læst = 24 ortug (1583).

Historie:
Først et lille aarhundrede senere, i midten af 1600-tallet, er der igen i kirkens regnskabsbog indført en oversigt over dens forskellige indtægter og her staar nu nævnt som fæster eller kirketjener af det paagældende toftegods, Peter Dusen, mens der ovenover er tilføjet "oder Hansen" og nedenunder "gefestet anno 57". Senere, i 1661, er der indført "Peter Hansen vor Feste 6 mk.2. Det er derfor noget uklart, hvornaar Peter Hansen i virkeligheden har fæstet kirkegodset, da krigsforholdene baade i fyrrerne, men dog i særdeleshed i aarene 1657-60 har bevirket, at regnskaberne for de forskellige aar er blevet blandet sammen og til dels aflagt paa en gang. For de efterfølgende aar findes bl. a. følgende:
1663. Peter Hansen i Fjelstrup betaler i jordleje 5 mk. 8 sk.
1664. Peter Tugessen betaler 1 ortug byg og 1 ortug havre, 5 mk. 8 sk., - altsaa samme afgift som i 1564.
1666. Peter Tugesen: 1 ortug byg, 1 ortug havre = 9 mk. 10 sk.
1671. Peter Dusen: 1 ortug byg, 4 mk. 8 sk., 1 ortug havre, 3 mk. 12 sk.

Til trods for de tilsyneladende forskellige navne, der saaledes staar indført, er der dog ingen tvivl om, at det er en og samme mand, der er nævnt, ligesom det ogsaa er givet, at Peter Hansen Tuesens far har heddet Hans Tuesen, og at ogsaa han har haft kirketoftegodset i Fjelstrup i sin besiddelse. Det er derfor berettiget at antage, at sidstnævntes far har været en søn af den tidligere nævnte Laffrens Tuesen, og at han derfor muligvis har heddet Tue, opkaldt efter sin farfar.

Hvem Peter Hansen Tuesen har været gift med kan ikke oplyses, men det vides, at der i hans ægteskab kun er født en datter, som fik navnet Ingeborg.

Ifølge et tingsvidne af 21. maj 1672 i Fjelstrup præstearkiv, hvor Peter Hansen var et af vidnerne, staar anført, at han er "ungefehr 40 Aar gammel og født paa Stedet", hvoraf fremgaar, at han maa være født o. 1628 paa det kirketoftegods i Fjelstrup by, som han nu selv har i besiddelse. r kirkeregnskabsbogen findes for 1697 opført som indtægt for en begravelse "Peter Hansen i Fielstrup 6 mh,", hvoraf kan ses, at han maa være død i det paagældende aar og begravet i kirken.

Peter blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Ingeborg Pedersdatter

Notater:

Historie:
I aaret 1696 staar der opført som indtægt i samme regnskabsbog: "Ingeborg Hinriclis Festegelt von einen Tofftgut 6 mh,", efter at der tidligere i samme aar er opført en begravelsesindtægt for Hinrich Ulircluneisier. Heraf kan vi udlede, at Peter Hansen Tuesens datter Ingeborg første gang har været gift med Hinricb Ulirchmeisier, som imidlertid maa være død før han er blevet indskrevet som fæster af toftegodset. Hans enke har derfor selv maattet udrede indfæstningsafgiften og overtage gaarden, indtil hun kort tid derefter bliver gift igen, denne gang med Peder Jacobsen, der saa bliver indskrevet som fæster. I dette ægteskab fødtes der to børn, en søn og en datter. Om sønnen Peder ved vi intet udover, at han ved sin fars død i 1712 fik Jens Jepsen i Fjelstrup til formynder, samt at denne i paasken 1716 udstedte en obligation til ham paa "200 mark lybsk, Børnepenge, som hand aarlig med 6 procento schall forRentte, og Effter Et Fierdingaars opsiegelse igien at betalle, mod Indlager og forpandtelse sin heele Kierckegaard og Godss i Fielstrup", Det kan her oplyses, at ovennævnte Jens Jepsen havde det andet, noget mindre kirketoftegods i Fjelstrup by i besiddelse, samt ogsaa at obligationen er slettet i panteprotokollen 10/10 1757.

Ingeborg blev gift med Hinrich Wirchmeister før 1696 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt. Hinrich døde i 1696 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Peder Jacobsen i 1697 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt. Peder døde cirka 1712 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Maren Pedersdatter

Notater:

Fødsel:
Født og døbt: Side 38.
Datter af Peder Jacobsen.

Historie:
Datteren Maren Pedersdatter, der var døbt i Fjelstrup kirke den 16. januar 1698, blev den 14. august 1714 trolovet og den 30. oktober viet i samme kirke til Hans Olufsen af Fjelstrup, om hvis herkomst det ikke har været muligt at finde det mindste spor, hverken i Fjelstrup eller i alle de andre sogne i Haderslev provsti, udover følgende lille meddelelse et par aar før brylluppet, "at Jens Michelsen i Fielstrup skylder Hans Olufsen i Fielstrup 4 rdl". Det er dog givet, at hans far har heddet Oluf [Hansen] og højst sandsynligt, at moderen har været kendt under navnet Kiersten Wolles.

Grunden til disse manglende oplysninger er nøjagtig den samme, der har gjort sig gældende ogsaa ved undersøgelserne i de foregaaende aarhundreder, nemlig den, at for Fjelstrups vedkommende er en meget væsentlig del af de sædvanlige kirkebøger, registre, jordebøger m. m. enten forlængst helt gaaet til grunde eller ogsaa har de i flere tilfælde slet ikke været ført. De forskellige arkivalier, der endnu er bevaret i arkiverne her i landet og for en ringe dels vedkommende i Gottorp og Kiel, er ofte ført saa unøjagtigt og ufuldstændigt, at det i adskillige tilfælde er fuldkommen umuligt at finde direkte beviser i dem, hvorfor man i saadanne tilfælde maa nøjes med en nøgtern vurdering af de i yderst forskelligartede oplysninger, der overhovedet kan findes frem, for paa det grundlag at drage sine slutninger.

Mod betaling af 1 rdl. i indfæstning har Hans Olufsen i 1716 overtaget fæstet af sin unge hustrus fødegaard efter hendes mor, der havde siddet med den et par aarstid efter sin mands død og som forøvrigt blev boende hos sin gifte datter indtil sin død mellem pinse og jul 1734. Hun maa efter den tids forhold sikkert have været ret velstillet, thi i hvert fald vides det, at allerede hendes far Peter Hansen Tuesen, hvis eneste datter hun var, ved fastelavnstid i 1654 har laant 15 rdl. specier ud til Lauritz Jepsen i Fjelstrup, hvilket gældsbevis hendes mand den 29/3 1707 transporterer til Hans Pedersen Kehlet, og ved hendes mands død fik hendes søn Peder 200 rdl. som sin arvepart, - hvilket var et ret anseligt beløb.

Ifølge nogle optegnelser i forbindelse med en paabegyndt opmaaling af Fjelstrup sogn fra 1714-15 nævnes bl. a. "Hans Olufsen med Hus og Kaalhave samt 20 Demat 156 Ruth og 1 Fod Land", ligesom der i jordebogen for 1718 opgives, at der herfor skal betales "Dienstgeld 2 rdl. 24 sh.".


I de ældste tingbøger, der er bevaret, nemlig fra 1723-27, mens de øvrige baade før og indtil 1753 er forsvundet, forekommer Hans Olufsens navn een gang, nemlig da han den 28. juni 1726 sammen med konst. herredsfoged Johann Henrich Rudebrecht, retsskriveren Heinr. Thomsen, kgl. krigs- og landkommissær Andreas Simonsen som hus- og ridefoged, amtsfysikus Heylmann, regimentfeltskærer Holm med 2 svende, samt 5 andre mænd var til stede ved en obduktion af Jep Nissen i Fjelstrup, der var bleven overfalden af Jørgen Dall og slaaet med en tøjrkølle, saa han døde deraf. - Hans Olulsen underskriver: H. W. S. (= Hans Wollesen).

I slutningen af 1720erne købte Hans Olufsen af Jacob Jensen Dall endnu en gaard i F elstrup. Gaarden var aabenbart stærkt forgældet, idet hele købesummen - 700 mark courant - skulde betales til Bendix Holst i Haderslev, der havde pant i gaarden.

Hans OLufsen udbetalte straks 100 mark, og i løbet af de nærmest følgende aar er restbeløbet betalt. Ved indfæstningen i 1731 betaltes der 2 rdl. 24 sk. i rentekommissionens beretning fra o. 1710 bliver denne gaard beskrevet som følger:
"l Hof, 1 1/3 Otting, 7/8 Pflug. Feste: Anno 1706 gefestet fur 10 rdl.
Hus: 10 Fag.
Lade: 10 Fag, vom Winde heruntergeschlagen.
3 Æbletræer.
4 Køer, 3 Stkr. Ungkvæg, 3 Kalve, 11 Faar, 4 Heste, 2 Føl.
Die Holtzung ist ruinirt, weile der Hof wiiste gestanden.
Landgilde: 18 rdl. 27 sko 7 p.
Kontribution: 16 rdl. 12 sk.
Magazin Korn: l rdl. 41 sk.
Restancer: 92 rdl. 46 sk. l1 1/4 p.
Hofdiensten, Priester und Kiistergebiihr fur einen voIlen Hof.
Skyld til Aastrup Kirke: 23 rdl. 32 sk. (= 70 mk. 15 sk.).
Das Land ist aber noch nicht unter volliger Betreibung weile der Hoff mit keinen gewissen Possesoren versehen gewesen."

Hvad denne gaard angaar, kan den følges fra 1617, da dens daværende besidder Jesper Hansen, med den som pant, i det aar laante 100 mark lybsk, 7 skilling, 8 penning af Aastrup kirke. I 1651 var gælden nedbragt til 40 mark lybsk, men den 5. december 1668, da Thomas Michelsen "bey Ueberlassung des Bundegutes von dem Hr. Amptmann" fik gaarden, var der 12 aars renterestance, og gælden dermed steget til 77 mark lybsk, 15 skilling.

Naar det saaledes var amtmanden, der overdrog gaarden til en ny besidder, maa grunden være den, at gaarden har ligget øde fra krigsaarene 1657-60, hvilket forøvrigt ogsaa fremgaar af oplysninger i panteprotokollen, om at Thomas Michelsen straks efter overtagelsen har overladt den til præsten i Fjelstrup.

I "Fæste- og Brøderegistret for 1696 for Fielstrup Sogn og Bye", ses det, at "Jens Nielsen og Niels Jensen skal fæste Jesper Hansens ringe gaard, tilsammen 6 Rdlr.", som de altsaa overtager efter præsten, men allerede i 1706 overdrager de den til Christen Jørgensen, som efter kort tids forløb synes at have afstaaet den til Anders Dall, om hvem det i 1720 hedder i en tilføjelse sammen med en meddelelse fra 1712 "Anders Dall at fæste Niels Jensens eller Jens Nielsens ringe hele gaard, - kann Armuths halber nichts geben und wird ausgesetzt".

Efter ham fulgte saa Jacob Dall, der nogle aar før 1731 overdrog gaarden til Hans Olufsen. Af nogle meddelelser i amts regnskabets "inderste-register" kan det ses, at umiddelbart efter at Hans Olulsen har overtaget denne gaard er Peder Pedersen Beck "nyelig bortflyttet" og er daglejeren Thomas Nielsen rykket ind i hans sted, idet det senere hedder, at "der unvermogende Thomas Nielsen mit seinen vielen ungezogene kinder wohnet in einem Gebaude eines gantzen Feste-Hofes Hans Olufsen, Tofftguts Besitzer, zugehorig und selbst nicht bewohnet".

Heraf kan vi altsaa se, at Hans Olufsen med sin familie er blevet boende paa toftegodset. Ved at gaa ovennævnte brøderegister igennem ses det forøvrigt, at i 1731, samme aar som indfæstningen af denne gaard er indskrevet, fik "Hans Wollesen" en bøde paa 8 sk. for at have givet Nis Nissen en ørefigen. Aaret efter var det galt igen, thi da maatte han bøde 6 sk. for at "have haft eendel forsamling udj sit Huus paa een Søndag, derved holden Drick oc Spille-Hotte«, ligesom han ogsaa senere maa betale 4 sk., fordi han efter befaling ikke var mødt med sin kvitteringsbog.

For saa vidt det er muligt at gaa det efter, - kirkebøgerne mangler helt fra 1719 til 1737 -, blev Hans Olufsen i sit ægteskab med Maren Pedersdatter far til 3 døtre og 4 sønner. Af sønnerne døde den ældste som attenaarig og ved hans begravelse havde de kirkens lys, mens den yngste søns skæbne er ukendt. Forskellige forhold, bl. a. den hurtige betaling af gaarden i 1731, samt ogsaa at han 28/3 1740 var i stand til at laane Jes Nissen i Fjelstrup 120 mark, tyder paa, at Hans Olufsen var en velstillet mand, da han i 1741 døde. Begravelsen, ved hvilken de havde lys i kirken, fandt sted den 23. april.

Efter hans død blev enken med sine børn boende paa toftegodset, mens den anden gaard blev solgt i 1743.

Død:
Ifølge Aage og Birthe Clausen er hun ikke død i Fjelstrup og Dalby sogn 1763-1798

Maren blev gift med Hans Olufsen den 30 okt. 1714 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt. Hans (søn af Oluf Hansen og Kiersten) blev født cirka 1681 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt; døde i apr. 1741 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt; blev begravet den 23 apr. 1741 i Fjelstrup sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Bive begravet 3. søndag efter påske

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Toftegodset, Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Fæster
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Kvægsygen
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Toftegodset i Fjelstrup

Notater:

Historie:
I fæsteregistret for 1745 er indskrevet, at "mod en Indfæstning paa l rdl. skal Jens Christophersen feste Hans Olufsens Enkes Toftværing, hvis datter han til Egte haver bekommet".

Den datter som Jens Christophersen, der var født i den tæt ved kirkebyen liggende Gammelby i Fjelstrup sogn, blev trolovet med "Torsdagen næst efter 1. Søndag i Advent", dvs. 2. December og gift med Torsdagen 27. Januarii 1746", var den ældste datter, Kiersten, der var blevet hjemmedøbt den 17. november 1716. Foruden toftegodset, som han derefter fik i fæste, ejede han en tid lang ogsaa en anden gaard i Fielstrup by, som han dog den 9. april 1749 solgte til præsten Mathias Meyland, omtrent samtidig med at han overdrog toftegodset til Rasmus Jessen, der i 1750 blev gift med Hans Olufsens anden datter Ingeborg. Med sin hustru og to børn flyttede Jens Christophersen derefter til Dalby, hvor han overtog fæstet af "Dalby Anneksgaard", der laa lige over for "Lindgaard", som den ugifte svoger Oluf Hansen nogle aar i forvejen havde købt.

Historie:

Omkring midten af 1700-aarene havde Dalby sogn i Tyrstrup herred 320 indbyggere og plovenes antal, hvorefter skatter og afgifter blev fastsat, beløb sig til 92h Heri indbefattet byerne "Dalbye, Tweedt, Reebeck, Bierregaard og den Kongelige Gaard Straarup, som har prægtig Leylighed til Qvæghold og Stutterie og har de bedste Kornmarke, af hvilke avles over 700 Tønder Korn".

Midt i Dalby by, lidt vesten for vejen, - om sommeren delvis skjult af nogle store lindetræer -, laa Hans Frandsens gamle gaard. Indhuset, der var af bindingsværk med murede tavl og straatag, laa solret, og gennem dets smaa blyindfattede ruder saa man mod syd udover en lille kaalgaard, den gamle næsten faldefærdige kirke og kirkegaarden ligge, mens den paa nordsiden liggende gaardsplads var begrænset mod øst og vest af to gamle smaa og lave straatækte "bulhuse". Baade Hans Frandsen og hans kone var ældre mennesker og arbejdet med gaardens drift var begyndt at volde dem besvær. Tilmed var den igennem mange aar med føje af alle bønder saa frygtede kvægpest, den saakaldte »store pestilentzialske Qvægsyge «, (= virussygdommen: den asiatiske kvægpest, nu ukendt i Europa) ogsaa kommen indenfor Dalby sogns grænser, hvorfor de, da de tilsyneladende ingen arvtager havde til gaarden, besluttede ved førstkommende lejlighed at ville sælge den.

Paa en tavle, der hænger i Dalby kirkes vaabenhus, findes følgende beskrivelse af kvægpestens optræden i Dalby:
"Anno 1745 den 8 July blev Straarup, Bieregaard og Rebech indsperret med Wagt formedelst den Smitsome Pæst, som overfaldt Hornqvæget og begynte først i Væstre by i Lalund sogn i Tønder Amt, i hvilken Egn da Pæsten hafde ødelagt de fleste Qvæg, sprang den til Bollerslef i Haderslef Amt, og derfra til Aittrup i Bierte Sogn, hvorfra den kom til ovennævnte 3 Steder.

Søndagen derpaa, den 11., blev der holt Prædiken for disse Indlukte Folk ved Præstholms Led: Iligemaade blev der 4 Søndager efter i rad Prædiket ved Golbech Led. Der blev i same Tid holt Bedestund hver Aften ved Rebechs Broe. Den 12te August blev Vagten igien ophævet, og var disse Stæder Ialt Indlukt i 5 Uger; i alt Døde 124 sko Enhver som læser dette, give Agt derpaa! Enhver betænke, At denne saavelsom anden Straf komer for Syndens Skyld: O Syndere! See dig i speil paa det umælende qvæg og betenk deris Taare og jammerlige suk, og lad det bevæge dig til en sand Omvendelse, at icke den Frome Gud slaae dig Haardere:
Gud give dig sin Naade dertil for Christi skyld! Amen.
Dalby Mølle d. l Martij 1746.
Opsat og Bekostet af Peder Borch."

Samtidig traf øvrighederne forøvrigt forskellige praktiske forholdsregler, der blev haandhævet i mange aar, for derved at forhindre kvægsygens videre udbredelse.

I tingbogen for 1758 ses det saaledes, at Jens Christophersen i Dalby den 22. september er blevet anklaget af Peter Madsen og Jens Jensen i Dalby for at have bragt 4 okser ud paa Dalby græsmark uden at have passerseddel og ved allemandstinget den 14. januar 1763 anføres Jens Christophersen til bøde, »fordi han ikke vedbørlig og tilstrækkelig nok har nedgravet sit bortdøde fæ, som han havde sat i foder hos sognefoged Krag i Vonsild«. Til gengæld havde Jens Christophersen i 1762 klaget over, »at han en søndag eftermiddag havde truffet Simon Madsens, Jørgen Jørgensens, Peder Hansens, Matthias Hansens og Lauritz Pedersens bæster paa sin ager i Bygager Hauge, og at de næsten havde opædt og ruineret den saaede byg, hvorfor han bad om, at der maatte udnævnes vurderingsmænd til at vurdere skaden. Peder Hierresen, Jep Frost og Jens Wyff af Vonsild blev udnævnt hertil De vurderede skaden til l trave havre. De anklagede svarede, at gærdet for Jens Christophersens hauge var ikke holdbart eller i stand, men der var bundhul derpaa, hvorfor de ikke havde kunnet gøre noget derfor, at deres kreaturer, som de ej kunne nægte jo at have været i haugen, var derind kommen.« Den 10. maj 1763 indsattes Jens Christophersen paa Dalby Anneksgaard forøvrigt til kvægopsynsmand i Dalby i stedet for hans nabo Hans Mogensen.

Kiersten blev gift med Jens Christophersen den 27 jan. 1746. Jens blev født cirka 1715 i Gammelby, Fjelstrup sogn, Haderslev amt; døde i De Gamles Hjem, Taastrup sogn, København amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Toftegodset i Fjelstrup

Notater:

Historie:
I fæsteregistret for 1745 er indskrevet, at "mod en Indfæstning paa l rdl. skal Jens Christophersen feste Hans Olufsens Enkes Toftværing, hvis datter han til Egte haver bekommet".

Den datter som Jens Christophersen, der var født i den tæt ved kirkebyen liggende Gammelby i Fjelstrup sogn, blev trolovet med "Torsdagen næst efter 1. Søndag i Advent", dvs. 2. December og gift med Torsdagen 27. Januarii 1746", var den ældste datter, Kiersten, der var blevet hjemmedøbt den 17. november 1716. Foruden toftegodset, som han derefter fik i fæste, ejede han en tid lang ogsaa en anden gaard i Fielstrup by, som han dog den 9. april 1749 solgte til præsten Mathias Meyland, omtrent samtidig med at han overdrog toftegodset til Rasmus Jessen, der i 1750 blev gift med Hans Olufsens anden datter Ingeborg. Med sin hustru og to børn flyttede Jens Christophersen derefter til Dalby, hvor han overtog fæstet af "Dalby Anneksgaard", der laa lige over for "Lindgaard", som den ugifte svoger Oluf Hansen nogle aar i forvejen havde købt.

Ingeborg blev gift med Rasmus Jessen i 1750. Rasmus og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Lindgaard, Dalby sogn
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Brøderegistet for Oluf
• Historie: Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Lindgaard kommer ind i Lind slægten
• Historie: Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Oluf Hansen og hans søskende i Tingbøerne
• Besidder gården: fra 1745 til 1777, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Køber gården i 1745
• Historie: 26 apr. 1777, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Oluf og Karens smitsomme feber

Notater:

Også kaldet Oluf Hansen Lind

Ingen kirkebøger i Fjelstrup 1719-1737
Gårdmand i Dalby. købte Lindgaard i 1745 og ejede den til sin død

Historie:
I 1744 ses det i brøderegistet, at den da 18-aarige Olu] Hansen » haver paa een Helligdag huggen Giersel og taget det endda paa een anden Mands Skiffte« , hvorfor han maatte bøde 32 sk .

Historie:
Midt i Dalby by, lidt vesten for vejen, - om sommeren delvis skjult af nogle store lindetræer -, laa Hans Frandsens gamle gaard. Indhuset, der var af bindingsværk med murede tavl og straatag, laa solret, og gennem dets smaa blyindfattede ruder saa man mod syd udover en lille kaalgaard, den gamle næsten faldefærdige kirke og kirkegaarden ligge, mens den paa nordsiden liggende gaardsplads var begrænset mod øst og vest af to gamle smaa og lave straatækte "bulhuse". Baade Hans Frandsen og hans kone var ældre mennesker oga rbejdet med gaardens drift var begyndt at volde dem besvær. Tilmed var den igennem mange aar med føje af alle bønder saa frygtede kvægpest, den saakaldte "store pestilentzialske Qvægsyge ", (= virussygdommen: den asiatiske kvægpest, nu ukendt i Europa) ogsaa kommen indenfor Dalby sogns grænser, hvorfor de, da de tilsyneladende ingen arvtager havde til gaarden, besluttede ved førstkommende lejlighed at ville sælge den.

Da saavel Oluf Hansen, som hans to brødre, var for unge til at overtage indfæstningen af slægtens aarhundredgamle besiddelse kirketoftegodset, var det kun naturligt, at den var blevet overladt til hans 10 aar ældre søster Kiersten og hendes tilkommende ægtemand, Jens Christophersen.

Den gaard, faderen i sin tid havde købt og drevet sammen med toftegodset var blevet solgt og Oluf Hansen og hans søskende fik derfor nu deres arvepart, omregnet i penge, stillet til raadighed. Den eneste maade en bonde efter den gængse opfattelse paa den tid - ja, forøvrigt endnu ogsaa 100 aar senere - kunde anbringe sine penge, som han ikke havde brug for i sin bedrift, nogenlunde sikkert paa, var at laane dem ud mod pant i jord eller i en gaard.

For saavel Hans Frandsen som for Oluf Hansen, der jo dog i løbet af nogle faa aar skulde have købt sig en ejendom, var det derfor en for begge parter fordelagtig løsning, der blev truffet, da den unge ugifte mand købte denne gaard og overtog driften for sin regning, saa meget mere som det samtidig blev bestemt, "at baade Selgeren og Kiøberen skal paa Gaardens beste forblive paa Mad og Maal med hverandre, Saalænge rimeligt kand være, og med deres Arbeyde og tilsyn, sambt Raad og daad bruge ald deris fliid til Gaardens Conservation".

Ganske vist døde Hans Frandsen allerede 3 aar senere, men ikke desto mindre maa det have været en stor hjælp for en saa ung mand, i de første vanskelige aar i nye omgivelser i et fremmed sogn, at have haft en ældre mands praktiske erfaring og loundskab at kunne støtte sig til.

Efter alt at dømme maa det dog have været en gammel og meget forsømt gaard, som Oluf Hansen overtog, hvilket købesummed vel ogsaa kan tyde paa. Ved at sammenligne gaardens besætning, som den var ca. 35 aar tidligere, med den Oluf Hansen ifølge købekontrakten overtog, ses det, at den i de forløbne aar er gaaet en del tilbage, og rimeligvis er det gaaet paa samme maade med bygningerne, mens markerne jo hørte ind under landsbyens fællesjorder. Hvornaar gaardens bygninger var opført, vides ikke med bestemthed, antagelig dog i sidste halvdel af 1600-aarene, men der er næppe tvivl om, at den gamle gaard er blevet grundigt istandsat og i det hele taget forbedret og gjort større i Oluf Hansens tid. Ved overtagelsen var der saaledes kun to mindre bygninger til henholdsvis lade og stald, hvorfor der nogle aar senere blev bygget en ny, større ladebygning til, saaledes at gaarden nu blev firlænget. Det i købekontrakten nævnte "udi i Gaarden staaende 5 fag Boels huus" hentyder til den udbygning indhuset havde ud til gaardsiden, en saakaldt "kvist", som var beregnet til bolig for aftægtsfolkene paa gaarden eller til ejerens ugifte søskende.

Gaarden blev tilsyneladende allerede den gang mand og mand imellem kaldt "Lindgaard", og der kan ingen som helst tvivl være om, at oprindelsen til dette navn har været de forholdsvis mange og ret store grupper af lindetræer, der i mange aar som læbælter har omgivet den og beskærmet bygningerne med deres straatage mod blæsten. Først o. 1860-65 er disse træer, der af min far (red: Gustav Linds far) blev beskrevet som værende "ualmindeligt høje og ældgamle", blevet fældet og det kan derfor formodes, at de er blevet plantet omkring ved aar 1700. At Oluf Hansens naboer ret snart har givet ham kendingsnavnet Lind, for derved at kunne undgaa forvekslinger med hans nærmeste nabo, der ogsaa hed Oluf (Wolle), fremgaar af alt og det er derfor fulgt af sig selv, at det saaledes er blevet de gamle daners hellige træ: linden (Tilia cordata mill.), hvis navn Oluf Hansen senere har valgt til slægtsnavn for sine efterkommere.

Sin ungdom til trods tyder alt paa, at han i modsætning til sine nærmeste forgængere paa "Lindgaard" har været en overordentlig foretagsom mand med en udpræget ordenssans, der paa forskellig maade har forbedret sin ejendom. Det maa forøvrigt have været ham en god støtte i de unge aar, efter den tidligere ejers død, at hans ældste søster Kiersten og hendes mand Jens Christophersen, efter at have afstaaet toftegodset i Fjelstrup o. 1750, overtog fæstet af den skraat over for "Lindgaard" liggende "Dalby Anneksgaard", den nuværende »Dalbygaard«, »wovon der Pastor nun
jåhrlich 10 Rthl. zu geniessen hat«.

Historie:
Oluf Hansen har senere hen kunnet hjælpe sin lidt yngre bror, Matihias, da han efter sit ægteskab i 1762 ogsaa flyttede til Dalby, hvor han overtog en selvejergaard (nr. IV) i den sydøstlige del af byen, hvor tilsyneladende ogsaa broderen Peder, hvis skæbne er os ukendt, har opholdt sig.

Ved en gennemgang af Tyrstrup herreds tingbøger fandtes følgende oplysninger om Oluf Hansen i Dalby og hans søskende i tiden efter 1752, der giver os et lille indblik i de daværende forhold:

Oluf Hansen i Dalby blev den 4. juli 1758 anklaget af Simon Madsen i Dalby for med urette at have foretaget udpantning. Sagen fortsættes med skriftlige indlæg fra de 2 parter d. 22. aug. 1758, d. 26. sept. 1758 og d. 24. okt. 1758. Disse skriftlige indlæg er ikke indført i tingbogen og ikke bevarede.

Den 13. febr. 1759 afsiger herredsfoged Detlev Friderich Oye en foreløbig kendelse. Det ses heraf, at Simon Madsen har beskyldt Oluf Hansen for, at hans karl i Simon Madsens ejendomsskov har spændt halskoblerne af hestene (det maa være Simon Madsens heste) og taget dem tilligemed en økse. Kendelsen gaar ud paa, at der skal føres vidner i sagen, men det ses ikke, at saadanne er ført, ligesom det ikke ses, hvad der videre er bleven af sagen. Formodentlig er de blevet forligte, uden at sagen er ført videre for retten.

Oluf Hansen var ikke mødt ved allemandstinget den 16. januar 1759 for at overtage helligdagsfogeds embedet, hvorfor kongelig brøde (bøde) imod bannem blev reserveret.

Oluf Hansen blev indstævnet til den 6. september 1763 af Oluf Jørgensen i Dalby angaaende udtalte ærerørende ord udi offentligt grandestævne imod hannem, saavelsom at han havde udskældt Oluf Jørgensens kone i hendes eget hus for "en canallie". Det sidste kunne dog ikke bevises. Sognefogden Hans Nissen og Johan Detlefsen aflagde ed paa, at de ikke havde hørt skældsordet "en canallie" imod Oluf Jørgensens kone, medens Nicolai Nielsen ikke vilde aflægge eden under paaskud af, at han havde været saa bedrukken og beskænket, at han maatte ledes hjem. Derfor blev han idømt en bøde af 1 rdl. courant. Oluf Hansen idømtes ligeledes en bøde af 1 rdl. courant angaaende en utilladelig tale om og imod Oluf Jørgensen i henseende til en jernkile, i hvis henseende Oluf Hansen dog ingen beskyldning i nogen maade kunne gøre Oluf Jørgensen.

Den 27. september 1763 fremkom for retten Matthias Hanssen af Dalby, Peder Hanssen sammesteds, daværende kyrasser udi det kongelige højlovelige 1. fynske kavaller regiment Jens Christophersen af Dalby uxorie nomine Kiesten Hansdaatter og Rasmus Jessen af Fjelstrup paa sin hustru, Ingeborg Hansdaatters vegne og gav retten til kende, hvorledes deres resp. egen broder og hustrus broder nærværende tilligemed dennem for retten staaende Oluf Hansen, der havde i beboelse og besid en hel ejendomsgaard i Dalby, haver til dennem enhver især resp. paa egne og forbemeldte deres hustruers vegne rigtig udredet, betalt og leveret alt hvis dennem efter deres afdøde resp. egen og hustruers ved døden afgangne fader Hans Olufsen og deres endnu i live værende moder· og svigermoder Maren Hanses udi arv baade for nu og i fremtiden med rette kunde tilkomme, det være sig enten udi varer eller' penge, saa at de hverken for deres egne personer eller paa deres hustruers mindre paa deres alles arvingers vegne i saa maade, nemlig for fædrene eller mødrene arv, noget videre havde at fordre eller at prætendere udi nogen optænkelige maader, men ville hannem deres broder og svoger forbemeldte Oluf Hansen og sine arvinger for rigtig og tilfulde bekommene fædrene og mødrene arv hermed og formedelst denne afkald paa det kraftigste, som ske kunne, have ganske løsgiven og quiteret, med tilbud, alle tider at være redebon og villig til deres merbemeldte broder Oluf Hansen eller hans arvinger at meddele lovskikket skøde paa den af hannem nu besiddende hele ejendomsgaard i Dalby, saa snart de dertil af hannem opesket vorder. Hvilket altsammen forberørte Matthias og Peder Hansen samt Jens Christophersen og Rasmus Jessen med et til fornævnte deres broder og svoger Oluf Hansen her for retten givne haandslag stadfæstede.

Den 16. januar 1770 ansattes Matthias Hansen, Jens Christophersen og Oluf Hansen af Dalby til kgl. bøde, efterdi de ikke var mødte som tinghørere, hvorved de retten længe haver opholdt, enhver for 24 sk.

Ved allemandstinget den 16. januar 1770 ansattes samtlige Dalby bymænd til brøde (bøde), fordi de efter helligdagsfogdens gjorte bekendelse bestandig haver holdt deres hunde ubundne, medens kvægsygdommen grasserede i byen. Oluf Hansen udnævntes den 2. oktober 1770 til taksations- og vurderingsmand for Dalby sogn i henhold til forordningen af 22. januar 1770.

Den 7. marts 1775 mødte for retten Oluf Hansen af Dalby og producerede en af Peder Pedersen Kiede fra Kiede (Kidde?) i Jylland udstedt fuldmagt til at lade udslette Peder Kiedes hustru Friederica Susanna Bassholms tilskrevne mødrene arv.

Historie:
Oluf og Karen døde af smitsom feber og blev begravet samme dag

Død:
Opslag 115 død. Olluf Hansen, gårdmand, som tillige med sin hustru blev begravet på én dag, efterlader sig 5 børn, Hans, Christian, Nis, Mathias og Ingeborg. 51 år 3 uger 5 dage. Ægteparret døde af smitsom feber og blev begravet på samme dag.

Oluf blev gift med Karen Nisdatter den 13 jul. 1759 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. Karen (datter af Nis Lauritzen og Ingeborg Lauritsdatter) blev født den 14 jan. 1739 i Vonsild sogn, Vejle amt; blev døbt den 14 jan. 1739 i Vonsild sogn, Vejle amt; døde den 18 apr. 1777 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev begravet den 26 apr. 1777 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ukendt skæbne jvf. Gunnar Lind

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Lindgaard, Dalby sogn
• # Kort info: Gaardmand, Lindgård, Dalby sogn
• Hjemmedøbt: 2 mar. 1760, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Konfirmation: 14 apr. 1776, Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt
• Besidder gården: fra 1777 til 1811, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt

Notater:

Også kaldet Hans Olufsen Lind og Hans Olufsen Junior

FT1803, Daby By, Gaardmand, gift 7 børn

Oldeforældre til Gustav Johannes Lind, stifter af Trapholdt museet i Kolding

Fødsel:
Opslag 37

# Kort info:
Ejer af Lindgaard 1777-1811

Konfirmation:
Side 27, 16 år

Død:
Side 137. Hans Olufsen, gårdmand i Dalby By, efterlader sin hustru Helena, født Petersen, og 7 børn, nemlig: Oluf, Peter, Johannes, Jørgen, Hans, Niss og Karen. Han blev 51 år og 8 måneder gl.

Hans blev gift med Helena Pedersdatter den 28 okt. 1786 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. Helena (datter af Peder Nissen og Elisabeth Pedersdatter) blev født den 21 jul. 1763 i Vargaarde, Hejls sogn, Vejle amt; blev døbt den 24 jul. 1763 i Hejls kirke, Hejls sogn, Vejle amt; døde den 16 aug. 1844 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev begravet den 22 aug. 1844 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Krondiamant bryllup
• Konfirmation: 1806, Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt
• Historie: 1813, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 1. generation
• Folketælling-Husmoder: 1 feb. 1835, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1845, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1860, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling-Aftægt: 1 feb. 1880, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt

Notater:

Historie:
Karen Hansdatter Lind og Hans Jørgensen Hundevad blev gift den 31/10 1812 i Dalby Kirke. Hans var den første af dem der døde, men han døde først i 1880 i en alder af 90 år, hvilket betød af de nåede at fejre både Diamant bryllup (60 år) og kron diamant bryllup (65 år).
I folketællingen 1880 er der følgende tilføjelse: Som en sjændenhed kan bemærkes, at disse to have været Ægtefolk i 68 år.

Karen døde først i 1892 i en alder af 100 år og 28 dage.

Historie:
Af Per Andersen

Når man beskæftiger sig med gårdene i et sogn, er der en vis tendens til at fokusere på de større gårde. Og det er der vel nogle gode grunde til. De store gårde har ofte en længere historie, og der findes tilligemed bedre dokumentation af denne. Samtidig har gårdene og deres beboere i kraft af deres sociale status haft en mere synlig indflydelse i sognet.

For Dalby sogn er det blandt andet gårde som Dalbygård, Tvedgård og Lindgård, der tiltrækker opmærksomhed. Men sognet bestod også af mindre gårde, der måske ikke i samme grad bidrog til stabiliteten i sognet, men som alligevel er en vigtig del af sognets historie. Deres bidrag er ikke mindst interessant i lyset af den befolkningstilvækst, der fra midten af 1700-tallet skulle absorberes af landbruget, og som med tiden medførte store strukturelle ændringer i det daværende hovederhverv. Det var inden affolkningen fra land til by satte ind.

Denne historie handler netop om en sådan mindre gård i Dalby, der ikke uden grund i folkemunde blev kaldt for "Lillegård", selv om navnet ikke er set i officielle papirer. Den eksisterede som selvstændig gård fra 1813 til 1913.

Delingen af Peder Mogensens gård

Lillegård blev efter udskiftningen oprettet på en del af de jorder, der tilhørte den gamle gård nummer 7 i Dalby by. Gården tilhørte fra 1788 Peder Mogensen fra Vonsild, der oplevede at blive gift tre gange, inden han døde den 16. februar 1811, 62 år gammel. Hans efterlevende to børn, Christine og Inger Marie var begge døtre af hans anden hustru, Christine Mortensen fra Agtrup, der døde af feber 31 år gammel.
Der var ingen drengebørn, der kunne overtage gården, og man måtte derfor finde en anden løsning. Man så sig omkring efter en passende mand til den ældste datter, Christine, omend hun kun var 17 år gammel på dette tidspunkt. Det blev Simon Andersen, der den 21. september 1811 kunne flytte ind på gården som husbond til den 17-årige pige.

Hvad der derefter skete var meget usædvanligt. Kun to år efter besluttede Simon og Christine sig for at sælge gården og gå på aftægt i en alder af kun 25 og 19 år. Baggrunden for dette kan vi kun gisne om, men det var normalt sygdom eller svagt helbred, der lå bag en "førtidspensionering" på aftægt (hvis det da ikke var, fordi børnene ønskede at overtage gården, hvad jo ikke var tilfældet her). Hverken Christine eller Simon blev gamle, hvilket kunne bekræfte teorien om et svagt helbred.

Ved salget af gård nummer 7 i 1813 blev den stykket ud i tre mindre gårde af nogenlunde lige størrelse. Foruden Lillegård, der blev oprettet på den ene af de tre udstykninger af gård nr. 7, købte Johan Nissen Wiborg en tredjedel, nemlig lodderne Fælledskov, Krogshave, Vestermark og resten af Sønder- skovkobbelhave. Disse synes at være lagt til den parcel, han allerede i 1807 havde købt og bebygget af Hans Lauritsens gård. Det tilkøbte blev allerede i 1817 solgt videre til Peter Lauritsen. Den sidste del købte Peter Henrik Schafkard fra Dalby mølle, og den bestod af Nørreskovkobbelhave, hustoft med byggeplads, Nørre og Sønder Gammel Have og Øddisagger.

Jorderne, hvor Lillegård blev oprettet, købtes af Hans Jørgensen Hundevad. Han var ikke et af sognets egne børn, idet han var født i Binderup 1790 som søn af gårdejer Jørgen Olufsen og Elisabeth Jørgensdatter fra gård nr. 10 i Binderup. Måske havde Hans tjent på en gård i Dalby, for han knyttede bånd til den godt et år yngre Karen Lind fra Lindgård, og da båndene blev til ægteskab i 1812, besluttede den nye familie at slå sig ned i Dalby tæt ved hendes fødegård.

Umiddelbart kunne det lyde som et uligevægtigt ægteskab - datteren fra en af sognets store gårde på omkring 150 td. land med en tilflyttende ungkarl, der kun kunne byde på en forholdsvis lille gård. Men som Lind-slægten havde også Hundevad-slægten stolte traditioner i Sønderjylland (som Dalby jo tilhørte indtil 1864). Den stammede fra gården Hundevad i Vonsbæk by ved Haderslev, hvor slægtens rødder går tilbage til den første kendte ejer Christen Termansen, der den 2. januar 1507 af Hertug Frederik fik benådet friheder for godset Hundevad. Herefter kan slægten generation for generation følges på Hunde- vad-gården frem til 1909, hvor en fjernere slægtning overtog den. Helt ud af slægten kom gården først i 1981, hvor den blev solgt til Peter Nørgård.

Binderup-grenen af slægten opstod, da Anne Kirstine Hansdatter, der på spindesiden var efterkommer af Hundevad'erne i Vonsbæk, i 1758 giftede sig med Oluf Pedersen på gård nummer 10 i Binderup. Jørgen Olufsen, Hans Jørgensen Hundevads fader, var en søn af dette ægteskab og altså ikke nogen "Hundevad", men til ære for kvindesiden i slægten blev alle børnene døbt med efternavnet Hundevad.

Lillegård
Hans Jørgensen Hundevad købte i 1813 som nævnt '/b af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård. Den bestod af to lodder af kirkekoblet (det ene lod havde tilhørt gård nummer 9) samt et kobbel Hænetskov i den sydlige ende af sognet. Herfor måtte Hans Jørgensen Hundevad betale 1223 rigsdaler, hvoraf godt 100 rdl. skulle falde ved underskriften af skødet. Man kan gætte på, at Karen Lind havde fået en medgift med sig fra Lindgård.

Simon Andersens gård nummer 7 var nu blevet delt, men der var stadig noget, der bandt de tre nye gårde sammen i mange år, nemlig aftægten til de "gamle" ejere Simon og Christine. Det blev bestemt, at de tre nye ejere i fællesskab skulle yde en malkeko, et får med tilhørende græsning, diverse høstudbytte, brændsel mv. til aftægtsfolkene. Fordelingen af ydelserne mellem de tre ejere skulle nøje følge jordernes bonitet (værdi), som opmålt af landmåler Petersen. Dog med undtagelse af selve aftægtshuset på 6 fag, der alene skulle stilles til rådighed af Hans Jørgensen Hundevad inden den 24. juli 1814.

Købet afjorden skete den 30. april 1813, og frem til juli 1814 må vi derfor antage, at Hans Jørgensen Hundevad var travlt beskæftiget med at opføre gårdens bygninger på de nye jorder. Simon Andersen og Christine Peders- datter flyttede ind i deres aftægtshus, og de fik flere børn, inden Christine døde af feber i en alder af 34 år. Simon overlevede hende i 11 år, indtil han om morgenen den 30. november 1840 blev fundet død i sengen. Da havde han levet på aftægt i 27 år.

På den tid var jorden og gården den kapital, man havde. Man lånte penge med pant i gården af privatpersoner, ofte af familiemedlemmer eller venner, og man kunne købe og sælge mindre dele jord til gården. Når tiderne var gode, kunne man udvide, og det var vigtigt at eje "en god gård", der kunne overdrages til næste generation. De fleste drømte om at udvide den gård, man havde anskaffet eller arvet.
Men tiden efter Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet var svær for landbruget, og igennem det meste af 1820erne fortsatte krisen med meget lave priser på korn. Også Hansjør- gensen Hundevad må have oplevet dette, og det har ikke været nemt at skulle brødføde familien, der efterhånden blev udvidet med 8 børn, på den lille gård.

Det er derfor forståeligt, at Hans måtte låne penge i midten af 1820erne, herunder 240 rdl. af sin bror Laurits Jørgensen Hundevad i Binderup. Sommeren 1826 var usædvanlig tør på egnen, og høsten kan næppe have været særligt vellykket. Året efter måtte Hans også sælge noget jord fra, idet han afhændede et stykke af kirkekoblet (nuværende matrikel 8a) til A. Wissing. På et tidspunkt har han også solgt koblet Hænetskov fra i den sydlige del af sognet.

Mod slutningen af 1820erne blev tiderne igen bedre p.g.a. stigende kornpriser, og det er måske baggrunden for, at Hans Jørgensen Hundevad i 1829 kunne udvide gården med koblet Fælledskov samt et stykke af det tilgrænsende kobbel, som han købte af Peter Lauritsen for 400 rdl. (nuværende matrikel 8b). Det meste af dette kobbel var ryddet for skov og kunne anvendes som agerjord med undtagelse af lidt krat, som stadig fandtes i det ene hjørne.

Dermed havde Lillegård fået det jordtilliggende, som fulgte gården frem til starten af 1900-tallet.

Fortsættelse kan ses på børnene i næste generation, dvs. Hans Hansen Hundevad og hans hustru Margrethe Jacobsdatter Green (generation 2).

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Folketælling-Husmoder:
Rolle: Husmoder
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 45, 1790, Gift, Parcelenbesitzer
Karen Hanstochter Lind, Kvinde, 44, 1791, Gift, Hans kone
Hans Hansen Hundevadt, Mand, 21, 1814, Ugift, ihre Kind
Inger Elisabeth Hundevadt, Kvinde, 20, 1815, Ugift, ihre Kind
Else Hundevadt, Kvinde, 13, 1822, Ugift, ihre Kind
Jørgen Olufsen Hundevadt, Mand, 11, 1824, Ugift, ihre Kind
Oluf Hansen Hundevadt, Mand, 9, 1826, Ugift, ihre Kind
Helena Hundevadt, Kvinde, 4, 1831, Ugift, ihre Kind
Johannes Hansen Hundevadt, Mand, 2, 1833, Ugift, ihre Kind

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen, Mand, 54, 1791, Gift, Gaardmand
Karen Lind, Kvinde, 53, 1792, Gift, Hans kone
Else Hundevadt, Kvinde, 23, 1822, Ugift, Deres barn
Ole Hundevadt, Mand, 18, 1827, Ugift, Deres barn
Lina Hundevadt, Kvinde, 15, 1830, Ugift, Deres barn
Johannes Hundevadt, Mand, 11, 1834, Ugift, Deres barn

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Hundevadt, Mand, 47, 1813, Gift, Husfader
Margrethe. f. Jacobsen, Kvinde, 40, 1820, Gift, Hans kone
Cathrine Hundevadt, Kvinde, 5, 1855, Ugift, Deres barn
Anne Hundevadt, Kvinde, 3, 1857, Ugift, Deres barn
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 70, 1790, Gift, Aftægtsfolk
Karen. f. Lind, Kvinde, 69, 1791, Gift, Aftægtsfolk
Johannes Hundevadt, Mand, 27, 1833, Ugift, Deres søn
Rasmine Andersen, Kvinde, 18, 1842, Ugift, Tjenestepige

Folketælling-Aftægt:
Rolle: Aftægt
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Jörgensen, Mand, 34, 1846, Gift, Husfader Gaardejer
Katrine Hansen Jörgensen f. Hundevatt, Kvinde, 24, 1856, Gift, Hans hustru
Margrethe Jacobsen Hundevatt f. Gren, Kvinde, 59, 1821, Enke(mand), Husfaderens Svigermoder, der af ham ernæres
Hans Jörgensen Hundevatt, Mand, 89, 1791, Gift, Husmoderens Bedsteforældre ernæres begge fra Gaarden
Karen Hansdatter Hundevatt F. Lind, Kvinde, 88, 1792, Gift, Husmoderens Bedsteforældre ernæres begge fra Gaarden
Hans Jensen Roed, Mand, 20, 1860, Ugift, Tjenestekarl
----
Kommentar fra optællingsmanden: Som en Sjældenhed kan bemærkes, at disse to have været Ægtefolk i 68 Aar.

Karen blev gift med Hans Jørgensen Hundevad den 31 okt. 1812 i Dalby by, Dalby sogn, Vejle amt. Hans (søn af Jørgen Olufsen og Marie Elisabeth Nisdatter) blev født den 27 nov. 1790 i Gård 10 (nedlagt 1823), Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev døbt den 29 nov. 1790 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde den 5 jun. 1880 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; blev begravet den 10 jun. 1880 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Besidder gården: fra 1823 til 1860, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt; Ejer

Notater:

Farfar til Gustav Johannes Lind, stifter af Trapholdt museet i Kolding

Johannes blev gift med Dorothea Lauritzen Lunde den 11 mar. 1826 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. Dorothea blev født den 7 jan. 1805 i Flemløse sogn, Odense amt; døde den 1 jul. 1865 i Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Lillegård, Dalby sogn
• # Kort info: Gårdejer, dalby
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1835, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Besidder gården: fra 1851 til 1870, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Historie: 1851, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 2. generation
• Folketælling: 1 feb. 1860, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt

Notater:

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 45, 1790, Gift, Parcelenbesitzer
Karen Hanstochter Lind, Kvinde, 44, 1791, Gift, Hans kone
Hans Hansen Hundevadt, Mand, 21, 1814, Ugift, ihre Kind
Inger Elisabeth Hundevadt, Kvinde, 20, 1815, Ugift, ihre Kind
Else Hundevadt, Kvinde, 13, 1822, Ugift, ihre Kind
Jørgen Olufsen Hundevadt, Mand, 11, 1824, Ugift, ihre Kind
Oluf Hansen Hundevadt, Mand, 9, 1826, Ugift, ihre Kind
Helena Hundevadt, Kvinde, 4, 1831, Ugift, ihre Kind
Johannes Hansen Hundevadt, Mand, 2, 1833, Ugift, ihre Kind

Historie:
Af Per Andersen

Livet fortsatte sin gang på Lillegård, hvor børnene voksede op og én efter én forlod hjemmet. Nogen stor gård var det jo ikke, og der ses da heller ingen tjenestefolk på gården hverken i 1835 eller i 1845. Til gengæld var gården omgivet af nogle af sognets store gårde. Først og fremmest Dalbygård, der i disse årtier var ejet af Andreas Petersen, den kendte Slesvig-Holstensk-sindede stænderdeputerede. På den anden nabogård Lindgård, der havde været i denne slægts eje fra 1745, sad Johannes Lind som gårdmand. Disse var alle jævnaldrende.

Som traditionen var, skulle den ældste søn, Hans Hansen Hundevad på Lillegård, overtage gården efter faderen. I 1851 var sønnen blevet 38 år gammel og nået den alder, hvor han måtte tænke på at stifte familie. Hans Jørgensen Hundevad var over 60 år, og det var derfor kun naturligt, at han dette år solgte gården til sønnen for 1040 rdl. sølv. Af de øvrige 7 børn var 3 endnu ugifte, og året efter blev der skiftet med disse 3, således at de to drenge hver fik 320 rdl. og datteren 240 rdl. De 4 gifte børn havde vel fået deres ved deres ægteskabers indgåelse.

Hans Hansen Hundevads forældre blev boende på gården på aftægt, og sønnen lovede at forsyne og forsørge dem med "fri forsvarlig klæde, føde og opvartning, således at de ingen grund kunne have til at klage i nogen optænkelig måde".
Skulle forældrene imidlertid bestemme sig for at få deres eget, skulle der på gården indrettes en lejlighed på 2 fag til deres aftægtsbolig med et stykke havejord samt 2 æbletræer. De skulle naturligvis også have diverse naturalier såsom korn, smør, brændsel og mælk, som de dog selv måtte malke. I håndpenge skulle de have 12 rdl. årligt. Desuden måtte sønnen love at køre forældrene til og fra møllen, mindst to gange om året til Haderslev og tilbage samt 4 gange årligt til familien - dog måtte forældrene ikke forvente denne kørsel hverken i den travle såtid eller høsttid. Endelig skulle forældrene have en "ordentlig begravelse efter sognets skik".

Det var også på denne tid, at Andreas Petersen på Dalbygård besluttede sig for at dele den store gård mellem sine tre sønner. Hans Petersen fik Dalbygård, mens to nye gårde blev oprettet til hans brødre Johannes Petersen (Bøgelund) og Jørgen Petersen (Højgård).

Hans Hansen Hundevad blev i 1854 viet til Margrethe Green fra Agtrupskov, hvor hun var født som datter af Jakob Jensen og Anne Christine Jesdatter, der begge var kommet hertil fra Als. Fire piger fulgte i ægteskabet, hvoraf de tre overlevede barndommen på Lillegård.

Hans havde dog et svigtende helbred, og allerede som godt 50-årig vidste han, at han måske ikke havde så lang tid igen. Den 25. januar 1867 oprettede han derfor et testamente i overværelse af præsten Mørk Hansen og to vidner, Hans Olufsen Lind fra Lindgård og svogeren Mathias Geliert fra Vonsild. Ifølge testamentet skulle hustruen Margrethe overtage gården efter ham og blive siddende der til den 1. maj 1879, hvor den ældste datter Cathrine var blevet 24 år gammel og deslige var myndig. Fra dette tidspunkt kunne datteren overtage gården mod at yde moderen en forsvarlig aftægt samt at overlade jordlod matr. 8b til sine to søstre, Christine og Jacobine, til deling.

Testamentet blev ikke oprettet uden grund, idet Hans Hansen Hundevad ikke blev rask siden. Den 3. juni 1870 døde han og efterlod sig hustruen og de tre døtre, hvoraf den yngste, Jacobine, kun var 9 år gammel. Efter hans eget ønske blev Margrethe herefter siddende som ejer af gården.

Man kan roligt sige, at gården i de efterfølgende år var domineret af det kvindelige køn.

Enken Margrethe sad på gården sammen med sine 3 piger, der sikkert har hjulpet til efter evne. Morforældrene Karen og Hans Jørgen Hundevad har vel også gået til hånde, selv om de nu var ved at være oppe i årene. I 1872 kunne Hans og Karen fejre deres diamantbryllup, og præsten holdt i Dalby kirke en prædiken specielt for dem. Heri sagde han blandt andet, "I, kjære gamle brudefolk, som nu 60. gang se Eders bryllupsdag vende tilbage, som ej blot levede længere sammen end Eders slægtninge og kyndinge, men levede kærligt og lykkeligt sammen i disse mange, mange dage, som få en talrig flok af børn og børnebørn vokse op omkring Eder og se dem glade samlede om Eder i denne stund".

Margrethes ret til at sidde i uskiftet bo på Lillegård udløb den 1. maj 1879 ifølge testamentet, og allerede den 10. maj giftede datteren Cathrine sig med Rasmus Jørgensen fra Røjle ved Vejlby på Fyn, således at de kunne overtage gården. Margrethe indvilligede i at sælge gården, der på dette tidspunkt blev vurderet til kr. 12.000, til det nygifte ægtepar (Cathrine var 24 år og Rasmus 34 år på dette tidspunkt).
De to søskende til Cathrine, Jacobine og Christine, skulle imidlertid også have deres andel, der oprindeligt var bestemt til at være jordlodden matr. 8b. Denne lod købte Rasmus også, så den totale handel blev som følger:
• Aftægten til Cathrines morforældre, der stadig var på gården, blev vurderet til kr. 1.600.
• Margrethe skulle også på aftægt, og denne blev vurderet til kr. 2.000.
• Kr. 8.000 i kontant købesum.
• Overtagelsen af en gæld i gården på kr. 2.000 til Mathias Geliert i Vonsild.
Den kontante købesum på kr. 8.000 blev delt mellem Cathrines to søskende, således at de hver fik kr. 4.000. Da de imidlertid stadig var umyndige, blev disse beløb indsat i Overformynderiet til en rente af 4% årligt. Familien fortæller stadig, hvordan Jacobine to gange årligt fik udbetalt kr. 80 fra Overformynderiet, hvilket var et tiltrængt tilskud, da hun i 1898 i en alder af 37 år blev enke med en børnefolk på 7.
Aftægten til Cathrines moder, Margrethe, blev bestemt således, at hun, så længe bedsteforældrene også var på aftægt, ikke havde krav på andet end at blive boende på kost og logi hos datteren og svigersønnen. Først når bedsteforældrene engang var borte, kunne Margrethe flytte ind i deres 2 fags aftægtsbolig og nyde en aftægt, der var meget lig bedsteforældrenes. Dog havde hun også ret til at flytte fra gården, i hvilket tilfælde hun skulle have udbetalt kr. 400 om året - dette blev dog ikke aktuelt.

Første del om Lillegård kan ses for Hans Jørgensen Hundevad og hans hustru Karen Hansdatter Lind.

Fortsættelse om 3. generation og 4. generation kan ses for datteren Cathrine Hansdatter Hundevad og hendes mand Rasmus Jørgensen.

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Hundevadt, Mand, 47, 1813, Gift, Husfader
Margrethe. f. Jacobsen, Kvinde, 40, 1820, Gift, Hans kone
Cathrine Hundevadt, Kvinde, 5, 1855, Ugift, Deres barn
Anne Hundevadt, Kvinde, 3, 1857, Ugift, Deres barn
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 70, 1790, Gift, Aftægtsfolk
Karen. f. Lind, Kvinde, 69, 1791, Gift, Aftægtsfolk
Johannes Hundevadt, Mand, 27, 1833, Ugift, Deres søn
Rasmine Andersen, Kvinde, 18, 1842, Ugift, Tjenestepige

Hans blev gift med Margrethe Jacobsdatter Green den 7 jul. 1854 i Dalby sogn, Vejle amt. Margrethe blev født den 7 nov. 1820 i Agtrupskov, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde den 3 jun. 1909 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: 1813, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 1. generation
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1835, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1860, Vonsild sogn, Vejle amt

Notater:

Historie:
Af Per Andersen

Når man beskæftiger sig med gårdene i et sogn, er der en vis tendens til at fokusere på de større gårde. Og det er der vel nogle gode grunde til. De store gårde har ofte en længere historie, og der findes tilligemed bedre dokumentation af denne. Samtidig har gårdene og deres beboere i kraft af deres sociale status haft en mere synlig indflydelse i sognet.

For Dalby sogn er det blandt andet gårde som Dalbygård, Tvedgård og Lindgård, der tiltrækker opmærksomhed. Men sognet bestod også af mindre gårde, der måske ikke i samme grad bidrog til stabiliteten i sognet, men som alligevel er en vigtig del af sognets historie. Deres bidrag er ikke mindst interessant i lyset af den befolkningstilvækst, der fra midten af 1700-tallet skulle absorberes af landbruget, og som med tiden medførte store strukturelle ændringer i det daværende hovederhverv. Det var inden affolkningen fra land til by satte ind.

Denne historie handler netop om en sådan mindre gård i Dalby, der ikke uden grund i folkemunde blev kaldt for "Lillegård", selv om navnet ikke er set i officielle papirer. Den eksisterede som selvstændig gård fra 1813 til 1913.

Delingen af Peder Mogensens gård

Lillegård blev efter udskiftningen oprettet på en del af de jorder, der tilhørte den gamle gård nummer 7 i Dalby by. Gården tilhørte fra 1788 Peder Mogensen fra Vonsild, der oplevede at blive gift tre gange, inden han døde den 16. februar 1811, 62 år gammel. Hans efterlevende to børn, Christine og Inger Marie var begge døtre af hans anden hustru, Christine Mortensen fra Agtrup, der døde af feber 31 år gammel.
Der var ingen drengebørn, der kunne overtage gården, og man måtte derfor finde en anden løsning. Man så sig omkring efter en passende mand til den ældste datter, Christine, omend hun kun var 17 år gammel på dette tidspunkt. Det blev Simon Andersen, der den 21. september 1811 kunne flytte ind på gården som husbond til den 17-årige pige.

Hvad der derefter skete var meget usædvanligt. Kun to år efter besluttede Simon og Christine sig for at sælge gården og gå på aftægt i en alder af kun 25 og 19 år. Baggrunden for dette kan vi kun gisne om, men det var normalt sygdom eller svagt helbred, der lå bag en "førtidspensionering" på aftægt (hvis det da ikke var, fordi børnene ønskede at overtage gården, hvad jo ikke var tilfældet her). Hverken Christine eller Simon blev gamle, hvilket kunne bekræfte teorien om et svagt helbred.

Ved salget af gård nummer 7 i 1813 blev den stykket ud i tre mindre gårde af nogenlunde lige størrelse. Foruden Lillegård, der blev oprettet på den ene af de tre udstykninger af gård nr. 7, købte Johan Nissen Wiborg en tredjedel, nemlig lodderne Fælledskov, Krogshave, Vestermark og resten af Sønder- skovkobbelhave. Disse synes at være lagt til den parcel, han allerede i 1807 havde købt og bebygget af Hans Lauritsens gård. Det tilkøbte blev allerede i 1817 solgt videre til Peter Lauritsen. Den sidste del købte Peter Henrik Schafkard fra Dalby mølle, og den bestod af Nørreskovkobbelhave, hustoft med byggeplads, Nørre og Sønder Gammel Have og Øddisagger.

Jorderne, hvor Lillegård blev oprettet, købtes af Hans Jørgensen Hundevad. Han var ikke et af sognets egne børn, idet han var født i Binderup 1790 som søn af gårdejer Jørgen Olufsen og Elisabeth Jørgensdatter fra gård nr. 10 i Binderup. Måske havde Hans tjent på en gård i Dalby, for han knyttede bånd til den godt et år yngre Karen Lind fra Lindgård, og da båndene blev til ægteskab i 1812, besluttede den nye familie at slå sig ned i Dalby tæt ved hendes fødegård.

Umiddelbart kunne det lyde som et uligevægtigt ægteskab - datteren fra en af sognets store gårde på omkring 150 td. land med en tilflyttende ungkarl, der kun kunne byde på en forholdsvis lille gård. Men som Lind-slægten havde også Hundevad-slægten stolte traditioner i Sønderjylland (som Dalby jo tilhørte indtil 1864). Den stammede fra gården Hundevad i Vonsbæk by ved Haderslev, hvor slægtens rødder går tilbage til den første kendte ejer Christen Termansen, der den 2. januar 1507 af Hertug Frederik fik benådet friheder for godset Hundevad. Herefter kan slægten generation for generation følges på Hunde- vad-gården frem til 1909, hvor en fjernere slægtning overtog den. Helt ud af slægten kom gården først i 1981, hvor den blev solgt til Peter Nørgård.

Binderup-grenen af slægten opstod, da Anne Kirstine Hansdatter, der på spindesiden var efterkommer af Hundevad'erne i Vonsbæk, i 1758 giftede sig med Oluf Pedersen på gård nummer 10 i Binderup. Jørgen Olufsen, Hans Jørgensen Hundevads fader, var en søn af dette ægteskab og altså ikke nogen "Hundevad", men til ære for kvindesiden i slægten blev alle børnene døbt med efternavnet Hundevad.

Lillegård
Hans Jørgensen Hundevad købte i 1813 som nævnt '/b af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård. Den bestod af to lodder af kirkekoblet (det ene lod havde tilhørt gård nummer 9) samt et kobbel Hænetskov i den sydlige ende af sognet. Herfor måtte Hans Jørgensen Hundevad betale 1223 rigsdaler, hvoraf godt 100 rdl. skulle falde ved underskriften af skødet. Man kan gætte på, at Karen Lind havde fået en medgift med sig fra Lindgård.

Simon Andersens gård nummer 7 var nu blevet delt, men der var stadig noget, der bandt de tre nye gårde sammen i mange år, nemlig aftægten til de "gamle" ejere Simon og Christine. Det blev bestemt, at de tre nye ejere i fællesskab skulle yde en malkeko, et får med tilhørende græsning, diverse høstudbytte, brændsel mv. til aftægtsfolkene. Fordelingen af ydelserne mellem de tre ejere skulle nøje følge jordernes bonitet (værdi), som opmålt af landmåler Petersen. Dog med undtagelse af selve aftægtshuset på 6 fag, der alene skulle stilles til rådighed af Hans Jørgensen Hundevad inden den 24. juli 1814.

Købet afjorden skete den 30. april 1813, og frem til juli 1814 må vi derfor antage, at Hans Jørgensen Hundevad var travlt beskæftiget med at opføre gårdens bygninger på de nye jorder. Simon Andersen og Christine Peders- datter flyttede ind i deres aftægtshus, og de fik flere børn, inden Christine døde af feber i en alder af 34 år. Simon overlevede hende i 11 år, indtil han om morgenen den 30. november 1840 blev fundet død i sengen. Da havde han levet på aftægt i 27 år.

På den tid var jorden og gården den kapital, man havde. Man lånte penge med pant i gården af privatpersoner, ofte af familiemedlemmer eller venner, og man kunne købe og sælge mindre dele jord til gården. Når tiderne var gode, kunne man udvide, og det var vigtigt at eje "en god gård", der kunne overdrages til næste generation. De fleste drømte om at udvide den gård, man havde anskaffet eller arvet.
Men tiden efter Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet var svær for landbruget, og igennem det meste af 1820erne fortsatte krisen med meget lave priser på korn. Også Hansjør- gensen Hundevad må have oplevet dette, og det har ikke været nemt at skulle brødføde familien, der efterhånden blev udvidet med 8 børn, på den lille gård.

Det er derfor forståeligt, at Hans måtte låne penge i midten af 1820erne, herunder 240 rdl. af sin bror Laurits Jørgensen Hundevad i Binderup. Sommeren 1826 var usædvanlig tør på egnen, og høsten kan næppe have været særligt vellykket. Året efter måtte Hans også sælge noget jord fra, idet han afhændede et stykke af kirkekoblet (nuværende matrikel 8a) til A. Wissing. På et tidspunkt har han også solgt koblet Hænetskov fra i den sydlige del af sognet.

Mod slutningen af 1820erne blev tiderne igen bedre p.g.a. stigende kornpriser, og det er måske baggrunden for, at Hans Jørgensen Hundevad i 1829 kunne udvide gården med koblet Fælledskov samt et stykke af det tilgrænsende kobbel, som han købte af Peter Lauritsen for 400 rdl. (nuværende matrikel 8b). Det meste af dette kobbel var ryddet for skov og kunne anvendes som agerjord med undtagelse af lidt krat, som stadig fandtes i det ene hjørne.

Dermed havde Lillegård fået det jordtilliggende, som fulgte gården frem til starten af 1900-tallet.

Fortsættelse kan ses på børnene i næste generation, dvs. Hans Hansen Hundevad og hans hustru Margrethe Jacobsdatter Green (generation 2).

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 45, 1790, Gift, Parcelenbesitzer
Karen Hanstochter Lind, Kvinde, 44, 1791, Gift, Hans kone
Hans Hansen Hundevadt, Mand, 21, 1814, Ugift, ihre Kind
Inger Elisabeth Hundevadt, Kvinde, 20, 1815, Ugift, ihre Kind
Else Hundevadt, Kvinde, 13, 1822, Ugift, ihre Kind
Jørgen Olufsen Hundevadt, Mand, 11, 1824, Ugift, ihre Kind
Oluf Hansen Hundevadt, Mand, 9, 1826, Ugift, ihre Kind
Helena Hundevadt, Kvinde, 4, 1831, Ugift, ihre Kind
Johannes Hansen Hundevadt, Mand, 2, 1833, Ugift, ihre Kind

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Mathias Petersen Gellert, Mand, 53, 1807, Gift, Husfader
Inger Elisabeth Gellert. f. Hundevadt, Kvinde, 46, 1814, Gift, Hans kone
Morten Jepsen Hugger, Mand, 14, 1846, Ugift, Deres barn
Jep Peter Gellert, Mand, 8, 1852, Ugift, Deres barn
Mette Kirstine Hugger, Kvinde, 13, 1847, Ugift, Deres plejedatter
Hans Petersen Gellert, Mand, 46, 1814, Ugift, Tjenestekarl
Peter Struer, Mand, 40, 1820, Enke(mand), Tjenestekarl
Christian Hansen Schmidt, Mand, 20, 1840, Ugift, Tjenestekarl
Mads Jensen, Mand, 37, 1823, Ugift, Tjenestekarl
Ane Marie Jakobsen, Kvinde, 21, 1839, Ugift, Tjenestepige
Marie Tvist, Kvinde, 22, 1838, Ugift, Tjenestepige

Inger blev gift med Jep Mortensen Hugger den 9 aug. 1845 i Vonsild sogn, Vejle amt. Jep blev født i Vonsild sogn, Vejle amt; døde mellem 1846 og 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Inger blev gift med Mathias Petersen Gellert mellem 1846 og 1851. Mathias blev født i 1807 i Taps sogn, Vejle amt; døde før 1880. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: 1813, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 1. generation
• Konfirmation: 16 mar. 1834, Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1835, Dalby by, Dalby sogn, Vejle amt; Ugift, Dienstbote - tjenestepige hos Johannes Hansen Lind og Dorthea Lauritz
• Folketælling-Husmoder: 1 feb. 1845, Seest by, Seest sogn, Ribe amt
• Folketælling-Husmoder: 1 feb. 1850, Udflyttergård, Seest sogn, Ribe amt
• Historie: 1851, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 2. generation
• Folketælling-Husmoder: 1 feb. 1855, Seest biskoledistrikt, Seest sogn, Ribe amt
• Beskæftigelse: 19 apr. 1859, Seest skov, Seest sogn, Ribe amt; Gårdmand
• Folketælling-Husmoder: 1 feb. 1860, Vesterkjær, Seest skov, Seest sogn, Ribe amt
• Bopæl: 19 apr. 1868, Lunderskov, Skanderup sogn, Ribe amt
• Bopæl: 10 apr. 1870, Tingskovhede, Taps sogn, Vejle amt

Notater:

Caroline hedder Hundevadt til efternavn.
Hvorfor gør hun det, da hverken hendes mor eller far hedder det?

Døbt:
Faddere: Ane Peders, Madame Barsøe og Peder Lauritsen, alle af Dalbye.

Historie:
Af Per Andersen

Når man beskæftiger sig med gårdene i et sogn, er der en vis tendens til at fokusere på de større gårde. Og det er der vel nogle gode grunde til. De store gårde har ofte en længere historie, og der findes tilligemed bedre dokumentation af denne. Samtidig har gårdene og deres beboere i kraft af deres sociale status haft en mere synlig indflydelse i sognet.

For Dalby sogn er det blandt andet gårde som Dalbygård, Tvedgård og Lindgård, der tiltrækker opmærksomhed. Men sognet bestod også af mindre gårde, der måske ikke i samme grad bidrog til stabiliteten i sognet, men som alligevel er en vigtig del af sognets historie. Deres bidrag er ikke mindst interessant i lyset af den befolkningstilvækst, der fra midten af 1700-tallet skulle absorberes af landbruget, og som med tiden medførte store strukturelle ændringer i det daværende hovederhverv. Det var inden affolkningen fra land til by satte ind.

Denne historie handler netop om en sådan mindre gård i Dalby, der ikke uden grund i folkemunde blev kaldt for "Lillegård", selv om navnet ikke er set i officielle papirer. Den eksisterede som selvstændig gård fra 1813 til 1913.

Delingen af Peder Mogensens gård

Lillegård blev efter udskiftningen oprettet på en del af de jorder, der tilhørte den gamle gård nummer 7 i Dalby by. Gården tilhørte fra 1788 Peder Mogensen fra Vonsild, der oplevede at blive gift tre gange, inden han døde den 16. februar 1811, 62 år gammel. Hans efterlevende to børn, Christine og Inger Marie var begge døtre af hans anden hustru, Christine Mortensen fra Agtrup, der døde af feber 31 år gammel.
Der var ingen drengebørn, der kunne overtage gården, og man måtte derfor finde en anden løsning. Man så sig omkring efter en passende mand til den ældste datter, Christine, omend hun kun var 17 år gammel på dette tidspunkt. Det blev Simon Andersen, der den 21. september 1811 kunne flytte ind på gården som husbond til den 17-årige pige.

Hvad der derefter skete var meget usædvanligt. Kun to år efter besluttede Simon og Christine sig for at sælge gården og gå på aftægt i en alder af kun 25 og 19 år. Baggrunden for dette kan vi kun gisne om, men det var normalt sygdom eller svagt helbred, der lå bag en "førtidspensionering" på aftægt (hvis det da ikke var, fordi børnene ønskede at overtage gården, hvad jo ikke var tilfældet her). Hverken Christine eller Simon blev gamle, hvilket kunne bekræfte teorien om et svagt helbred.

Ved salget af gård nummer 7 i 1813 blev den stykket ud i tre mindre gårde af nogenlunde lige størrelse. Foruden Lillegård, der blev oprettet på den ene af de tre udstykninger af gård nr. 7, købte Johan Nissen Wiborg en tredjedel, nemlig lodderne Fælledskov, Krogshave, Vestermark og resten af Sønder- skovkobbelhave. Disse synes at være lagt til den parcel, han allerede i 1807 havde købt og bebygget af Hans Lauritsens gård. Det tilkøbte blev allerede i 1817 solgt videre til Peter Lauritsen. Den sidste del købte Peter Henrik Schafkard fra Dalby mølle, og den bestod af Nørreskovkobbelhave, hustoft med byggeplads, Nørre og Sønder Gammel Have og Øddisagger.

Jorderne, hvor Lillegård blev oprettet, købtes af Hans Jørgensen Hundevad. Han var ikke et af sognets egne børn, idet han var født i Binderup 1790 som søn af gårdejer Jørgen Olufsen og Elisabeth Jørgensdatter fra gård nr. 10 i Binderup. Måske havde Hans tjent på en gård i Dalby, for han knyttede bånd til den godt et år yngre Karen Lind fra Lindgård, og da båndene blev til ægteskab i 1812, besluttede den nye familie at slå sig ned i Dalby tæt ved hendes fødegård.

Umiddelbart kunne det lyde som et uligevægtigt ægteskab - datteren fra en af sognets store gårde på omkring 150 td. land med en tilflyttende ungkarl, der kun kunne byde på en forholdsvis lille gård. Men som Lind-slægten havde også Hundevad-slægten stolte traditioner i Sønderjylland (som Dalby jo tilhørte indtil 1864). Den stammede fra gården Hundevad i Vonsbæk by ved Haderslev, hvor slægtens rødder går tilbage til den første kendte ejer Christen Termansen, der den 2. januar 1507 af Hertug Frederik fik benådet friheder for godset Hundevad. Herefter kan slægten generation for generation følges på Hunde- vad-gården frem til 1909, hvor en fjernere slægtning overtog den. Helt ud af slægten kom gården først i 1981, hvor den blev solgt til Peter Nørgård.

Binderup-grenen af slægten opstod, da Anne Kirstine Hansdatter, der på spindesiden var efterkommer af Hundevad'erne i Vonsbæk, i 1758 giftede sig med Oluf Pedersen på gård nummer 10 i Binderup. Jørgen Olufsen, Hans Jørgensen Hundevads fader, var en søn af dette ægteskab og altså ikke nogen "Hundevad", men til ære for kvindesiden i slægten blev alle børnene døbt med efternavnet Hundevad.

Lillegård
Hans Jørgensen Hundevad købte i 1813 som nævnt '/b af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård. Den bestod af to lodder af kirkekoblet (det ene lod havde tilhørt gård nummer 9) samt et kobbel Hænetskov i den sydlige ende af sognet. Herfor måtte Hans Jørgensen Hundevad betale 1223 rigsdaler, hvoraf godt 100 rdl. skulle falde ved underskriften af skødet. Man kan gætte på, at Karen Lind havde fået en medgift med sig fra Lindgård.

Simon Andersens gård nummer 7 var nu blevet delt, men der var stadig noget, der bandt de tre nye gårde sammen i mange år, nemlig aftægten til de "gamle" ejere Simon og Christine. Det blev bestemt, at de tre nye ejere i fællesskab skulle yde en malkeko, et får med tilhørende græsning, diverse høstudbytte, brændsel mv. til aftægtsfolkene. Fordelingen af ydelserne mellem de tre ejere skulle nøje følge jordernes bonitet (værdi), som opmålt af landmåler Petersen. Dog med undtagelse af selve aftægtshuset på 6 fag, der alene skulle stilles til rådighed af Hans Jørgensen Hundevad inden den 24. juli 1814.

Købet afjorden skete den 30. april 1813, og frem til juli 1814 må vi derfor antage, at Hans Jørgensen Hundevad var travlt beskæftiget med at opføre gårdens bygninger på de nye jorder. Simon Andersen og Christine Peders- datter flyttede ind i deres aftægtshus, og de fik flere børn, inden Christine døde af feber i en alder af 34 år. Simon overlevede hende i 11 år, indtil han om morgenen den 30. november 1840 blev fundet død i sengen. Da havde han levet på aftægt i 27 år.

På den tid var jorden og gården den kapital, man havde. Man lånte penge med pant i gården af privatpersoner, ofte af familiemedlemmer eller venner, og man kunne købe og sælge mindre dele jord til gården. Når tiderne var gode, kunne man udvide, og det var vigtigt at eje "en god gård", der kunne overdrages til næste generation. De fleste drømte om at udvide den gård, man havde anskaffet eller arvet.
Men tiden efter Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet var svær for landbruget, og igennem det meste af 1820erne fortsatte krisen med meget lave priser på korn. Også Hansjør- gensen Hundevad må have oplevet dette, og det har ikke været nemt at skulle brødføde familien, der efterhånden blev udvidet med 8 børn, på den lille gård.

Det er derfor forståeligt, at Hans måtte låne penge i midten af 1820erne, herunder 240 rdl. af sin bror Laurits Jørgensen Hundevad i Binderup. Sommeren 1826 var usædvanlig tør på egnen, og høsten kan næppe have været særligt vellykket. Året efter måtte Hans også sælge noget jord fra, idet han afhændede et stykke af kirkekoblet (nuværende matrikel 8a) til A. Wissing. På et tidspunkt har han også solgt koblet Hænetskov fra i den sydlige del af sognet.

Mod slutningen af 1820erne blev tiderne igen bedre p.g.a. stigende kornpriser, og det er måske baggrunden for, at Hans Jørgensen Hundevad i 1829 kunne udvide gården med koblet Fælledskov samt et stykke af det tilgrænsende kobbel, som han købte af Peter Lauritsen for 400 rdl. (nuværende matrikel 8b). Det meste af dette kobbel var ryddet for skov og kunne anvendes som agerjord med undtagelse af lidt krat, som stadig fandtes i det ene hjørne.

Dermed havde Lillegård fået det jordtilliggende, som fulgte gården frem til starten af 1900-tallet.

Fortsættelse kan ses på børnene i næste generation, dvs. Hans Hansen Hundevad og hans hustru Margrethe Jacobsdatter Green (generation 2).

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Konfirmation:
Caroline er konfirmeret Don Judica, dvs.5. søndag i fasten som i 1834 var den 16. Marts.

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Johannes Hansen Lind, Mand, 41, 1794, Gift, Hufner
Dorthea Lauritz, Kvinde, 31, 1804, Gift, Hans kone
Simon?? Petersen Lind, Mand, 8, 1827, Ugift, ihre Kind
Hans Olufsen Lind, Mand, 6, 1829, Ugift, ihre Kind
Lauritz Petersen LInd, Mand, 4, 1831, Ugift, ihre Kind
Karen Lena Lind, Kvinde, 1, 1834, Ugift, ihre Kind
Lena Peters, Kvinde, 72, 1763, Enke(mand),
Anna Johanna Nielstochter, Kvinde, 22, 1813, Ugift, Dienstbote
Maria Elisabeth Sørens, Kvinde, 18, 1817, Ugift, Dienstbote
Caroline Hundevadt, Kvinde, 16, 1819, Ugift, Dienstbote
Jens Jepsen Frost, Mand, 35, 1800, Ugift, Dienstbote
Christen Hansen, Mand, 39, 1796, Ugift, Dienstbote
Jørgen Petersen Lind, Mand, 12, 1823, Ugift, Dienstbote
Mads Jensen Søe, Mand, 19, 1816, Ugift, Dienstbote

Folketælling-Husmoder:
Rolle: Husmoder
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Poulsen, Mand, 30, 1815, Gift, gaardmand
Caroline Hansdatter, Kvinde, 26, 1819, Gift, Hans kone
Ane Katrine Poulsen, Kvinde, 55, 1790, Enke(mand), Aftægtskone
Ane Marie Elisabet Poulsen, Kvinde, 17, 1828,, Hendes datter
Catrine Knudsen, Kvinde, 22, 1823, Ugift, tjenestefolk
Peder Bager, Mand, 14, 1831,, tjenestefolk

Folketælling-Husmoder:
Rolle: Husmoder
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Paulsen, Mand, 35, 1815, Gift, Husfader
Caroline Hansdatter Hundvad, Kvinde, 30, 1820, Gift, Hans kone
Ane Cathrine Paulsen, Kvinde, 5, 1845, Ugift,
Karen Marie Paulsen, Kvinde, 4, 1846, Ugift,
Simon Paulsen, Mand, 2, 1848, Ugift,
Søren Andersen, Mand, 62, 1788, Enke(mand), Tjenestefolk
Maren Jensen, Kvinde, 16, 1834, Ugift, Tjenestefolk
Ane Cathrine Johannsen, Kvinde, 60, 1790, Enke(mand), Husfader s Moder, har Aftægt i Gaarden
Elisabeth Paulsen, Kvinde, 23, 1827, Ugift, Datter af Sidstnævnte, hos hvem hun som Sygelige har Ophold

Historie:
Af Per Andersen

Livet fortsatte sin gang på Lillegård, hvor børnene voksede op og én efter én forlod hjemmet. Nogen stor gård var det jo ikke, og der ses da heller ingen tjenestefolk på gården hverken i 1835 eller i 1845. Til gengæld var gården omgivet af nogle af sognets store gårde. Først og fremmest Dalbygård, der i disse årtier var ejet af Andreas Petersen, den kendte Slesvig-Holstensk-sindede stænderdeputerede. På den anden nabogård Lindgård, der havde været i denne slægts eje fra 1745, sad Johannes Lind som gårdmand. Disse var alle jævnaldrende.

Som traditionen var, skulle den ældste søn, Hans Hansen Hundevad på Lillegård, overtage gården efter faderen. I 1851 var sønnen blevet 38 år gammel og nået den alder, hvor han måtte tænke på at stifte familie. Hans Jørgensen Hundevad var over 60 år, og det var derfor kun naturligt, at han dette år solgte gården til sønnen for 1040 rdl. sølv. Af de øvrige 7 børn var 3 endnu ugifte, og året efter blev der skiftet med disse 3, således at de to drenge hver fik 320 rdl. og datteren 240 rdl. De 4 gifte børn havde vel fået deres ved deres ægteskabers indgåelse.

Hans Hansen Hundevads forældre blev boende på gården på aftægt, og sønnen lovede at forsyne og forsørge dem med "fri forsvarlig klæde, føde og opvartning, således at de ingen grund kunne have til at klage i nogen optænkelig måde".
Skulle forældrene imidlertid bestemme sig for at få deres eget, skulle der på gården indrettes en lejlighed på 2 fag til deres aftægtsbolig med et stykke havejord samt 2 æbletræer. De skulle naturligvis også have diverse naturalier såsom korn, smør, brændsel og mælk, som de dog selv måtte malke. I håndpenge skulle de have 12 rdl. årligt. Desuden måtte sønnen love at køre forældrene til og fra møllen, mindst to gange om året til Haderslev og tilbage samt 4 gange årligt til familien - dog måtte forældrene ikke forvente denne kørsel hverken i den travle såtid eller høsttid. Endelig skulle forældrene have en "ordentlig begravelse efter sognets skik".

Det var også på denne tid, at Andreas Petersen på Dalbygård besluttede sig for at dele den store gård mellem sine tre sønner. Hans Petersen fik Dalbygård, mens to nye gårde blev oprettet til hans brødre Johannes Petersen (Bøgelund) og Jørgen Petersen (Højgård).

Hans Hansen Hundevad blev i 1854 viet til Margrethe Green fra Agtrupskov, hvor hun var født som datter af Jakob Jensen og Anne Christine Jesdatter, der begge var kommet hertil fra Als. Fire piger fulgte i ægteskabet, hvoraf de tre overlevede barndommen på Lillegård.

Hans havde dog et svigtende helbred, og allerede som godt 50-årig vidste han, at han måske ikke havde så lang tid igen. Den 25. januar 1867 oprettede han derfor et testamente i overværelse af præsten Mørk Hansen og to vidner, Hans Olufsen Lind fra Lindgård og svogeren Mathias Geliert fra Vonsild. Ifølge testamentet skulle hustruen Margrethe overtage gården efter ham og blive siddende der til den 1. maj 1879, hvor den ældste datter Cathrine var blevet 24 år gammel og deslige var myndig. Fra dette tidspunkt kunne datteren overtage gården mod at yde moderen en forsvarlig aftægt samt at overlade jordlod matr. 8b til sine to søstre, Christine og Jacobine, til deling.

Testamentet blev ikke oprettet uden grund, idet Hans Hansen Hundevad ikke blev rask siden. Den 3. juni 1870 døde han og efterlod sig hustruen og de tre døtre, hvoraf den yngste, Jacobine, kun var 9 år gammel. Efter hans eget ønske blev Margrethe herefter siddende som ejer af gården.

Man kan roligt sige, at gården i de efterfølgende år var domineret af det kvindelige køn.

Enken Margrethe sad på gården sammen med sine 3 piger, der sikkert har hjulpet til efter evne. Morforældrene Karen og Hans Jørgen Hundevad har vel også gået til hånde, selv om de nu var ved at være oppe i årene. I 1872 kunne Hans og Karen fejre deres diamantbryllup, og præsten holdt i Dalby kirke en prædiken specielt for dem. Heri sagde han blandt andet, "I, kjære gamle brudefolk, som nu 60. gang se Eders bryllupsdag vende tilbage, som ej blot levede længere sammen end Eders slægtninge og kyndinge, men levede kærligt og lykkeligt sammen i disse mange, mange dage, som få en talrig flok af børn og børnebørn vokse op omkring Eder og se dem glade samlede om Eder i denne stund".

Margrethes ret til at sidde i uskiftet bo på Lillegård udløb den 1. maj 1879 ifølge testamentet, og allerede den 10. maj giftede datteren Cathrine sig med Rasmus Jørgensen fra Røjle ved Vejlby på Fyn, således at de kunne overtage gården. Margrethe indvilligede i at sælge gården, der på dette tidspunkt blev vurderet til kr. 12.000, til det nygifte ægtepar (Cathrine var 24 år og Rasmus 34 år på dette tidspunkt).
De to søskende til Cathrine, Jacobine og Christine, skulle imidlertid også have deres andel, der oprindeligt var bestemt til at være jordlodden matr. 8b. Denne lod købte Rasmus også, så den totale handel blev som følger:
• Aftægten til Cathrines morforældre, der stadig var på gården, blev vurderet til kr. 1.600.
• Margrethe skulle også på aftægt, og denne blev vurderet til kr. 2.000.
• Kr. 8.000 i kontant købesum.
• Overtagelsen af en gæld i gården på kr. 2.000 til Mathias Geliert i Vonsild.
Den kontante købesum på kr. 8.000 blev delt mellem Cathrines to søskende, således at de hver fik kr. 4.000. Da de imidlertid stadig var umyndige, blev disse beløb indsat i Overformynderiet til en rente af 4% årligt. Familien fortæller stadig, hvordan Jacobine to gange årligt fik udbetalt kr. 80 fra Overformynderiet, hvilket var et tiltrængt tilskud, da hun i 1898 i en alder af 37 år blev enke med en børnefolk på 7.
Aftægten til Cathrines moder, Margrethe, blev bestemt således, at hun, så længe bedsteforældrene også var på aftægt, ikke havde krav på andet end at blive boende på kost og logi hos datteren og svigersønnen. Først når bedsteforældrene engang var borte, kunne Margrethe flytte ind i deres 2 fags aftægtsbolig og nyde en aftægt, der var meget lig bedsteforældrenes. Dog havde hun også ret til at flytte fra gården, i hvilket tilfælde hun skulle have udbetalt kr. 400 om året - dette blev dog ikke aktuelt.

Første del om Lillegård kan ses for Hans Jørgensen Hundevad og hans hustru Karen Hansdatter Lind.

Fortsættelse om 3. generation og 4. generation kan ses for datteren Cathrine Hansdatter Hundevad og hendes mand Rasmus Jørgensen.

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Folketælling-Husmoder:
Rolle: Husmoder
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Poulsen,, 40, 1815, Gift, Husfader
Caroline Hansen Handevad,, 36, 1819, Gift, Hans kone
Ane Chathrine Poulsen,, 10, 1845, Ugift, Deres barn
Karen Marie Hansen Poulsen,, 9, 1846, Ugift, Deres barn
Simon Poulsen,, 7, 1848, Ugift, Deres barn
Georgine Caroline Poulsen,, 2, 1853, Ugift, Deres barn
Jacob Bollerup Nielsen,, 19, 1836, Ugift, Tjenestekarl

Folketælling-Husmoder:
Rolle: Husmoder
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Simonsen Poulsen, Mand, 45, 1815, Gift, Husfader
Karoline Hansen Hundevadt, Kvinde, 42, 1818, Gift, Hans kone
Ane Kathrine Poulsen, Kvinde, 15, 1845, Ugift, Deres barn
Karen Marie Hansine Poulsen, Kvinde, 14, 1846, Ugift, Deres barn
Simon Poulsen, Mand, 11, 1849, Ugift, Deres barn
Georgine Karoline Poulsen, Kvinde, 7, 1853, Ugift, Deres barn
Inger Kirstine Poulsen, Kvinde, 5, 1855, Ugift, Deres barn
Hans Frederik Poulsen, Mand, 3, 1857, Ugift, Deres barn

Død:
Enke, Kolding Nørremark. Alder 71 Aar. Dødsaarsag: Bronkitis.

Caroline blev gift med Rasmus Simonsen Poulsen den 23 nov. 1844 i Dalby kirke, Dalby sogn, Vejle amt. Rasmus (søn af Simon Poulsen og Ane Cathrine Johansen) blev født den 6 okt. 1815 i Seest sogn, Ribe amt; blev døbt den 7 okt. 1815 i Seest sogn, Ribe amt; døde den 23 apr. 1879 i Kolding, Vejle amt; blev begravet den 29 apr. 1879 i Seest kirke, Seest sogn, Ribe amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: 1813, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 1. generation
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1835, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1845, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt

Notater:

Står som enke i 1880  ved hendes faders død

Historie:
Af Per Andersen

Når man beskæftiger sig med gårdene i et sogn, er der en vis tendens til at fokusere på de større gårde. Og det er der vel nogle gode grunde til. De store gårde har ofte en længere historie, og der findes tilligemed bedre dokumentation af denne. Samtidig har gårdene og deres beboere i kraft af deres sociale status haft en mere synlig indflydelse i sognet.

For Dalby sogn er det blandt andet gårde som Dalbygård, Tvedgård og Lindgård, der tiltrækker opmærksomhed. Men sognet bestod også af mindre gårde, der måske ikke i samme grad bidrog til stabiliteten i sognet, men som alligevel er en vigtig del af sognets historie. Deres bidrag er ikke mindst interessant i lyset af den befolkningstilvækst, der fra midten af 1700-tallet skulle absorberes af landbruget, og som med tiden medførte store strukturelle ændringer i det daværende hovederhverv. Det var inden affolkningen fra land til by satte ind.

Denne historie handler netop om en sådan mindre gård i Dalby, der ikke uden grund i folkemunde blev kaldt for "Lillegård", selv om navnet ikke er set i officielle papirer. Den eksisterede som selvstændig gård fra 1813 til 1913.

Delingen af Peder Mogensens gård

Lillegård blev efter udskiftningen oprettet på en del af de jorder, der tilhørte den gamle gård nummer 7 i Dalby by. Gården tilhørte fra 1788 Peder Mogensen fra Vonsild, der oplevede at blive gift tre gange, inden han døde den 16. februar 1811, 62 år gammel. Hans efterlevende to børn, Christine og Inger Marie var begge døtre af hans anden hustru, Christine Mortensen fra Agtrup, der døde af feber 31 år gammel.
Der var ingen drengebørn, der kunne overtage gården, og man måtte derfor finde en anden løsning. Man så sig omkring efter en passende mand til den ældste datter, Christine, omend hun kun var 17 år gammel på dette tidspunkt. Det blev Simon Andersen, der den 21. september 1811 kunne flytte ind på gården som husbond til den 17-årige pige.

Hvad der derefter skete var meget usædvanligt. Kun to år efter besluttede Simon og Christine sig for at sælge gården og gå på aftægt i en alder af kun 25 og 19 år. Baggrunden for dette kan vi kun gisne om, men det var normalt sygdom eller svagt helbred, der lå bag en "førtidspensionering" på aftægt (hvis det da ikke var, fordi børnene ønskede at overtage gården, hvad jo ikke var tilfældet her). Hverken Christine eller Simon blev gamle, hvilket kunne bekræfte teorien om et svagt helbred.

Ved salget af gård nummer 7 i 1813 blev den stykket ud i tre mindre gårde af nogenlunde lige størrelse. Foruden Lillegård, der blev oprettet på den ene af de tre udstykninger af gård nr. 7, købte Johan Nissen Wiborg en tredjedel, nemlig lodderne Fælledskov, Krogshave, Vestermark og resten af Sønder- skovkobbelhave. Disse synes at være lagt til den parcel, han allerede i 1807 havde købt og bebygget af Hans Lauritsens gård. Det tilkøbte blev allerede i 1817 solgt videre til Peter Lauritsen. Den sidste del købte Peter Henrik Schafkard fra Dalby mølle, og den bestod af Nørreskovkobbelhave, hustoft med byggeplads, Nørre og Sønder Gammel Have og Øddisagger.

Jorderne, hvor Lillegård blev oprettet, købtes af Hans Jørgensen Hundevad. Han var ikke et af sognets egne børn, idet han var født i Binderup 1790 som søn af gårdejer Jørgen Olufsen og Elisabeth Jørgensdatter fra gård nr. 10 i Binderup. Måske havde Hans tjent på en gård i Dalby, for han knyttede bånd til den godt et år yngre Karen Lind fra Lindgård, og da båndene blev til ægteskab i 1812, besluttede den nye familie at slå sig ned i Dalby tæt ved hendes fødegård.

Umiddelbart kunne det lyde som et uligevægtigt ægteskab - datteren fra en af sognets store gårde på omkring 150 td. land med en tilflyttende ungkarl, der kun kunne byde på en forholdsvis lille gård. Men som Lind-slægten havde også Hundevad-slægten stolte traditioner i Sønderjylland (som Dalby jo tilhørte indtil 1864). Den stammede fra gården Hundevad i Vonsbæk by ved Haderslev, hvor slægtens rødder går tilbage til den første kendte ejer Christen Termansen, der den 2. januar 1507 af Hertug Frederik fik benådet friheder for godset Hundevad. Herefter kan slægten generation for generation følges på Hunde- vad-gården frem til 1909, hvor en fjernere slægtning overtog den. Helt ud af slægten kom gården først i 1981, hvor den blev solgt til Peter Nørgård.

Binderup-grenen af slægten opstod, da Anne Kirstine Hansdatter, der på spindesiden var efterkommer af Hundevad'erne i Vonsbæk, i 1758 giftede sig med Oluf Pedersen på gård nummer 10 i Binderup. Jørgen Olufsen, Hans Jørgensen Hundevads fader, var en søn af dette ægteskab og altså ikke nogen "Hundevad", men til ære for kvindesiden i slægten blev alle børnene døbt med efternavnet Hundevad.

Lillegård
Hans Jørgensen Hundevad købte i 1813 som nævnt '/b af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård. Den bestod af to lodder af kirkekoblet (det ene lod havde tilhørt gård nummer 9) samt et kobbel Hænetskov i den sydlige ende af sognet. Herfor måtte Hans Jørgensen Hundevad betale 1223 rigsdaler, hvoraf godt 100 rdl. skulle falde ved underskriften af skødet. Man kan gætte på, at Karen Lind havde fået en medgift med sig fra Lindgård.

Simon Andersens gård nummer 7 var nu blevet delt, men der var stadig noget, der bandt de tre nye gårde sammen i mange år, nemlig aftægten til de "gamle" ejere Simon og Christine. Det blev bestemt, at de tre nye ejere i fællesskab skulle yde en malkeko, et får med tilhørende græsning, diverse høstudbytte, brændsel mv. til aftægtsfolkene. Fordelingen af ydelserne mellem de tre ejere skulle nøje følge jordernes bonitet (værdi), som opmålt af landmåler Petersen. Dog med undtagelse af selve aftægtshuset på 6 fag, der alene skulle stilles til rådighed af Hans Jørgensen Hundevad inden den 24. juli 1814.

Købet afjorden skete den 30. april 1813, og frem til juli 1814 må vi derfor antage, at Hans Jørgensen Hundevad var travlt beskæftiget med at opføre gårdens bygninger på de nye jorder. Simon Andersen og Christine Peders- datter flyttede ind i deres aftægtshus, og de fik flere børn, inden Christine døde af feber i en alder af 34 år. Simon overlevede hende i 11 år, indtil han om morgenen den 30. november 1840 blev fundet død i sengen. Da havde han levet på aftægt i 27 år.

På den tid var jorden og gården den kapital, man havde. Man lånte penge med pant i gården af privatpersoner, ofte af familiemedlemmer eller venner, og man kunne købe og sælge mindre dele jord til gården. Når tiderne var gode, kunne man udvide, og det var vigtigt at eje "en god gård", der kunne overdrages til næste generation. De fleste drømte om at udvide den gård, man havde anskaffet eller arvet.
Men tiden efter Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet var svær for landbruget, og igennem det meste af 1820erne fortsatte krisen med meget lave priser på korn. Også Hansjør- gensen Hundevad må have oplevet dette, og det har ikke været nemt at skulle brødføde familien, der efterhånden blev udvidet med 8 børn, på den lille gård.

Det er derfor forståeligt, at Hans måtte låne penge i midten af 1820erne, herunder 240 rdl. af sin bror Laurits Jørgensen Hundevad i Binderup. Sommeren 1826 var usædvanlig tør på egnen, og høsten kan næppe have været særligt vellykket. Året efter måtte Hans også sælge noget jord fra, idet han afhændede et stykke af kirkekoblet (nuværende matrikel 8a) til A. Wissing. På et tidspunkt har han også solgt koblet Hænetskov fra i den sydlige del af sognet.

Mod slutningen af 1820erne blev tiderne igen bedre p.g.a. stigende kornpriser, og det er måske baggrunden for, at Hans Jørgensen Hundevad i 1829 kunne udvide gården med koblet Fælledskov samt et stykke af det tilgrænsende kobbel, som han købte af Peter Lauritsen for 400 rdl. (nuværende matrikel 8b). Det meste af dette kobbel var ryddet for skov og kunne anvendes som agerjord med undtagelse af lidt krat, som stadig fandtes i det ene hjørne.

Dermed havde Lillegård fået det jordtilliggende, som fulgte gården frem til starten af 1900-tallet.

Fortsættelse kan ses på børnene i næste generation, dvs. Hans Hansen Hundevad og hans hustru Margrethe Jacobsdatter Green (generation 2).

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 45, 1790, Gift, Parcelenbesitzer
Karen Hanstochter Lind, Kvinde, 44, 1791, Gift, Hans kone
Hans Hansen Hundevadt, Mand, 21, 1814, Ugift, ihre Kind
Inger Elisabeth Hundevadt, Kvinde, 20, 1815, Ugift, ihre Kind
Else Hundevadt, Kvinde, 13, 1822, Ugift, ihre Kind
Jørgen Olufsen Hundevadt, Mand, 11, 1824, Ugift, ihre Kind
Oluf Hansen Hundevadt, Mand, 9, 1826, Ugift, ihre Kind
Helena Hundevadt, Kvinde, 4, 1831, Ugift, ihre Kind
Johannes Hansen Hundevadt, Mand, 2, 1833, Ugift, ihre Kind

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen, Mand, 54, 1791, Gift, Gaardmand
Karen Lind, Kvinde, 53, 1792, Gift, Hans kone
Else Hundevadt, Kvinde, 23, 1822, Ugift, Deres barn
Ole Hundevadt, Mand, 18, 1827, Ugift, Deres barn
Lina Hundevadt, Kvinde, 15, 1830, Ugift, Deres barn
Johannes Hundevadt, Mand, 11, 1834, Ugift, Deres barn

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Møller
• Historie: 1813, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 1. generation
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1835, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1845, Dalby by, Dalby sogn, Vejle amt; Står som Møllersvend

Notater:

Ved hans faders død i 1880 står der at Jørgen er gift og har børn: xx og xx

Døbt:
Hvorfor er Jørgen døbt Olufsen?

Historie:
Af Per Andersen

Når man beskæftiger sig med gårdene i et sogn, er der en vis tendens til at fokusere på de større gårde. Og det er der vel nogle gode grunde til. De store gårde har ofte en længere historie, og der findes tilligemed bedre dokumentation af denne. Samtidig har gårdene og deres beboere i kraft af deres sociale status haft en mere synlig indflydelse i sognet.

For Dalby sogn er det blandt andet gårde som Dalbygård, Tvedgård og Lindgård, der tiltrækker opmærksomhed. Men sognet bestod også af mindre gårde, der måske ikke i samme grad bidrog til stabiliteten i sognet, men som alligevel er en vigtig del af sognets historie. Deres bidrag er ikke mindst interessant i lyset af den befolkningstilvækst, der fra midten af 1700-tallet skulle absorberes af landbruget, og som med tiden medførte store strukturelle ændringer i det daværende hovederhverv. Det var inden affolkningen fra land til by satte ind.

Denne historie handler netop om en sådan mindre gård i Dalby, der ikke uden grund i folkemunde blev kaldt for "Lillegård", selv om navnet ikke er set i officielle papirer. Den eksisterede som selvstændig gård fra 1813 til 1913.

Delingen af Peder Mogensens gård

Lillegård blev efter udskiftningen oprettet på en del af de jorder, der tilhørte den gamle gård nummer 7 i Dalby by. Gården tilhørte fra 1788 Peder Mogensen fra Vonsild, der oplevede at blive gift tre gange, inden han døde den 16. februar 1811, 62 år gammel. Hans efterlevende to børn, Christine og Inger Marie var begge døtre af hans anden hustru, Christine Mortensen fra Agtrup, der døde af feber 31 år gammel.
Der var ingen drengebørn, der kunne overtage gården, og man måtte derfor finde en anden løsning. Man så sig omkring efter en passende mand til den ældste datter, Christine, omend hun kun var 17 år gammel på dette tidspunkt. Det blev Simon Andersen, der den 21. september 1811 kunne flytte ind på gården som husbond til den 17-årige pige.

Hvad der derefter skete var meget usædvanligt. Kun to år efter besluttede Simon og Christine sig for at sælge gården og gå på aftægt i en alder af kun 25 og 19 år. Baggrunden for dette kan vi kun gisne om, men det var normalt sygdom eller svagt helbred, der lå bag en "førtidspensionering" på aftægt (hvis det da ikke var, fordi børnene ønskede at overtage gården, hvad jo ikke var tilfældet her). Hverken Christine eller Simon blev gamle, hvilket kunne bekræfte teorien om et svagt helbred.

Ved salget af gård nummer 7 i 1813 blev den stykket ud i tre mindre gårde af nogenlunde lige størrelse. Foruden Lillegård, der blev oprettet på den ene af de tre udstykninger af gård nr. 7, købte Johan Nissen Wiborg en tredjedel, nemlig lodderne Fælledskov, Krogshave, Vestermark og resten af Sønder- skovkobbelhave. Disse synes at være lagt til den parcel, han allerede i 1807 havde købt og bebygget af Hans Lauritsens gård. Det tilkøbte blev allerede i 1817 solgt videre til Peter Lauritsen. Den sidste del købte Peter Henrik Schafkard fra Dalby mølle, og den bestod af Nørreskovkobbelhave, hustoft med byggeplads, Nørre og Sønder Gammel Have og Øddisagger.

Jorderne, hvor Lillegård blev oprettet, købtes af Hans Jørgensen Hundevad. Han var ikke et af sognets egne børn, idet han var født i Binderup 1790 som søn af gårdejer Jørgen Olufsen og Elisabeth Jørgensdatter fra gård nr. 10 i Binderup. Måske havde Hans tjent på en gård i Dalby, for han knyttede bånd til den godt et år yngre Karen Lind fra Lindgård, og da båndene blev til ægteskab i 1812, besluttede den nye familie at slå sig ned i Dalby tæt ved hendes fødegård.

Umiddelbart kunne det lyde som et uligevægtigt ægteskab - datteren fra en af sognets store gårde på omkring 150 td. land med en tilflyttende ungkarl, der kun kunne byde på en forholdsvis lille gård. Men som Lind-slægten havde også Hundevad-slægten stolte traditioner i Sønderjylland (som Dalby jo tilhørte indtil 1864). Den stammede fra gården Hundevad i Vonsbæk by ved Haderslev, hvor slægtens rødder går tilbage til den første kendte ejer Christen Termansen, der den 2. januar 1507 af Hertug Frederik fik benådet friheder for godset Hundevad. Herefter kan slægten generation for generation følges på Hunde- vad-gården frem til 1909, hvor en fjernere slægtning overtog den. Helt ud af slægten kom gården først i 1981, hvor den blev solgt til Peter Nørgård.

Binderup-grenen af slægten opstod, da Anne Kirstine Hansdatter, der på spindesiden var efterkommer af Hundevad'erne i Vonsbæk, i 1758 giftede sig med Oluf Pedersen på gård nummer 10 i Binderup. Jørgen Olufsen, Hans Jørgensen Hundevads fader, var en søn af dette ægteskab og altså ikke nogen "Hundevad", men til ære for kvindesiden i slægten blev alle børnene døbt med efternavnet Hundevad.

Lillegård
Hans Jørgensen Hundevad købte i 1813 som nævnt '/b af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård. Den bestod af to lodder af kirkekoblet (det ene lod havde tilhørt gård nummer 9) samt et kobbel Hænetskov i den sydlige ende af sognet. Herfor måtte Hans Jørgensen Hundevad betale 1223 rigsdaler, hvoraf godt 100 rdl. skulle falde ved underskriften af skødet. Man kan gætte på, at Karen Lind havde fået en medgift med sig fra Lindgård.

Simon Andersens gård nummer 7 var nu blevet delt, men der var stadig noget, der bandt de tre nye gårde sammen i mange år, nemlig aftægten til de "gamle" ejere Simon og Christine. Det blev bestemt, at de tre nye ejere i fællesskab skulle yde en malkeko, et får med tilhørende græsning, diverse høstudbytte, brændsel mv. til aftægtsfolkene. Fordelingen af ydelserne mellem de tre ejere skulle nøje følge jordernes bonitet (værdi), som opmålt af landmåler Petersen. Dog med undtagelse af selve aftægtshuset på 6 fag, der alene skulle stilles til rådighed af Hans Jørgensen Hundevad inden den 24. juli 1814.

Købet afjorden skete den 30. april 1813, og frem til juli 1814 må vi derfor antage, at Hans Jørgensen Hundevad var travlt beskæftiget med at opføre gårdens bygninger på de nye jorder. Simon Andersen og Christine Peders- datter flyttede ind i deres aftægtshus, og de fik flere børn, inden Christine døde af feber i en alder af 34 år. Simon overlevede hende i 11 år, indtil han om morgenen den 30. november 1840 blev fundet død i sengen. Da havde han levet på aftægt i 27 år.

På den tid var jorden og gården den kapital, man havde. Man lånte penge med pant i gården af privatpersoner, ofte af familiemedlemmer eller venner, og man kunne købe og sælge mindre dele jord til gården. Når tiderne var gode, kunne man udvide, og det var vigtigt at eje "en god gård", der kunne overdrages til næste generation. De fleste drømte om at udvide den gård, man havde anskaffet eller arvet.
Men tiden efter Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet var svær for landbruget, og igennem det meste af 1820erne fortsatte krisen med meget lave priser på korn. Også Hansjør- gensen Hundevad må have oplevet dette, og det har ikke været nemt at skulle brødføde familien, der efterhånden blev udvidet med 8 børn, på den lille gård.

Det er derfor forståeligt, at Hans måtte låne penge i midten af 1820erne, herunder 240 rdl. af sin bror Laurits Jørgensen Hundevad i Binderup. Sommeren 1826 var usædvanlig tør på egnen, og høsten kan næppe have været særligt vellykket. Året efter måtte Hans også sælge noget jord fra, idet han afhændede et stykke af kirkekoblet (nuværende matrikel 8a) til A. Wissing. På et tidspunkt har han også solgt koblet Hænetskov fra i den sydlige del af sognet.

Mod slutningen af 1820erne blev tiderne igen bedre p.g.a. stigende kornpriser, og det er måske baggrunden for, at Hans Jørgensen Hundevad i 1829 kunne udvide gården med koblet Fælledskov samt et stykke af det tilgrænsende kobbel, som han købte af Peter Lauritsen for 400 rdl. (nuværende matrikel 8b). Det meste af dette kobbel var ryddet for skov og kunne anvendes som agerjord med undtagelse af lidt krat, som stadig fandtes i det ene hjørne.

Dermed havde Lillegård fået det jordtilliggende, som fulgte gården frem til starten af 1900-tallet.

Fortsættelse kan ses på børnene i næste generation, dvs. Hans Hansen Hundevad og hans hustru Margrethe Jacobsdatter Green (generation 2).

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 45, 1790, Gift, Parcelenbesitzer
Karen Hanstochter Lind, Kvinde, 44, 1791, Gift, Hans kone
Hans Hansen Hundevadt, Mand, 21, 1814, Ugift, ihre Kind
Inger Elisabeth Hundevadt, Kvinde, 20, 1815, Ugift, ihre Kind
Else Hundevadt, Kvinde, 13, 1822, Ugift, ihre Kind
Jørgen Olufsen Hundevadt, Mand, 11, 1824, Ugift, ihre Kind
Oluf Hansen Hundevadt, Mand, 9, 1826, Ugift, ihre Kind
Helena Hundevadt, Kvinde, 4, 1831, Ugift, ihre Kind
Johannes Hansen Hundevadt, Mand, 2, 1833, Ugift, ihre Kind

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Michael Utzon, Mand, 34, 1811, Gift, Kgl. Mølleforpagter
Cathrina Schaffhardt, Kvinde, 35, 1810, Gift, Hans hustru
Michael Utzon, Mand, 4, 1841, Ugift, Deres barn
Cathrina Utzon, Kvinde, 1, 1844, Ugift, Deres barn
Theodor Harmsen, Mand, 17, 1828, Ugift, Læredreng
Niels Kock, Mand, 27, 1818, Ugift, Møllersvende
Jörgen Hundevadt, Mand, 21, 1824, Ugift, Møllersvende
Jens Chrestensen, Mand, 22, 1823, Ugift, Tjenestetyende
Fal Lind, Mand, 26, 1819, Ugift, Tjenestetyende
Peter Søndergaard, Mand, 30, 1815, Ugift, Tjenestetyende
Markus Brynk, Mand, 35, 1810, Ugift, Tjenestetyende
Jacob Petersen, Mand, 25, 1820, Ugift, Tjenestetyende
Anders Jensen, Mand, 50, 1795, Gift, Tjenestetyende
Christina Jörgensen, Kvinde, 25, 1820, Ugift, Tjenestetyende
Trina Vindt, Kvinde, 24, 1821, Ugift, Tjenestetyende
Ellen Greiga, Kvinde, 23, 1822, Ugift, Tjenestetyende
Maren Holm, Kvinde, 15, 1830, Ugift, Tjenestetyende

Jørgen blev gift med Lene Hansdatter den 5 mar. 1848. Lene og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Boelsmand, Bramdrup
• Historie: 1813, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 1. generation
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1835, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1845, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt

Notater:

Ved hans gaders død i 1880 står Ole som gift og bor i Branderup

Historie:
Af Per Andersen

Når man beskæftiger sig med gårdene i et sogn, er der en vis tendens til at fokusere på de større gårde. Og det er der vel nogle gode grunde til. De store gårde har ofte en længere historie, og der findes tilligemed bedre dokumentation af denne. Samtidig har gårdene og deres beboere i kraft af deres sociale status haft en mere synlig indflydelse i sognet.

For Dalby sogn er det blandt andet gårde som Dalbygård, Tvedgård og Lindgård, der tiltrækker opmærksomhed. Men sognet bestod også af mindre gårde, der måske ikke i samme grad bidrog til stabiliteten i sognet, men som alligevel er en vigtig del af sognets historie. Deres bidrag er ikke mindst interessant i lyset af den befolkningstilvækst, der fra midten af 1700-tallet skulle absorberes af landbruget, og som med tiden medførte store strukturelle ændringer i det daværende hovederhverv. Det var inden affolkningen fra land til by satte ind.

Denne historie handler netop om en sådan mindre gård i Dalby, der ikke uden grund i folkemunde blev kaldt for "Lillegård", selv om navnet ikke er set i officielle papirer. Den eksisterede som selvstændig gård fra 1813 til 1913.

Delingen af Peder Mogensens gård

Lillegård blev efter udskiftningen oprettet på en del af de jorder, der tilhørte den gamle gård nummer 7 i Dalby by. Gården tilhørte fra 1788 Peder Mogensen fra Vonsild, der oplevede at blive gift tre gange, inden han døde den 16. februar 1811, 62 år gammel. Hans efterlevende to børn, Christine og Inger Marie var begge døtre af hans anden hustru, Christine Mortensen fra Agtrup, der døde af feber 31 år gammel.
Der var ingen drengebørn, der kunne overtage gården, og man måtte derfor finde en anden løsning. Man så sig omkring efter en passende mand til den ældste datter, Christine, omend hun kun var 17 år gammel på dette tidspunkt. Det blev Simon Andersen, der den 21. september 1811 kunne flytte ind på gården som husbond til den 17-årige pige.

Hvad der derefter skete var meget usædvanligt. Kun to år efter besluttede Simon og Christine sig for at sælge gården og gå på aftægt i en alder af kun 25 og 19 år. Baggrunden for dette kan vi kun gisne om, men det var normalt sygdom eller svagt helbred, der lå bag en "førtidspensionering" på aftægt (hvis det da ikke var, fordi børnene ønskede at overtage gården, hvad jo ikke var tilfældet her). Hverken Christine eller Simon blev gamle, hvilket kunne bekræfte teorien om et svagt helbred.

Ved salget af gård nummer 7 i 1813 blev den stykket ud i tre mindre gårde af nogenlunde lige størrelse. Foruden Lillegård, der blev oprettet på den ene af de tre udstykninger af gård nr. 7, købte Johan Nissen Wiborg en tredjedel, nemlig lodderne Fælledskov, Krogshave, Vestermark og resten af Sønder- skovkobbelhave. Disse synes at være lagt til den parcel, han allerede i 1807 havde købt og bebygget af Hans Lauritsens gård. Det tilkøbte blev allerede i 1817 solgt videre til Peter Lauritsen. Den sidste del købte Peter Henrik Schafkard fra Dalby mølle, og den bestod af Nørreskovkobbelhave, hustoft med byggeplads, Nørre og Sønder Gammel Have og Øddisagger.

Jorderne, hvor Lillegård blev oprettet, købtes af Hans Jørgensen Hundevad. Han var ikke et af sognets egne børn, idet han var født i Binderup 1790 som søn af gårdejer Jørgen Olufsen og Elisabeth Jørgensdatter fra gård nr. 10 i Binderup. Måske havde Hans tjent på en gård i Dalby, for han knyttede bånd til den godt et år yngre Karen Lind fra Lindgård, og da båndene blev til ægteskab i 1812, besluttede den nye familie at slå sig ned i Dalby tæt ved hendes fødegård.

Umiddelbart kunne det lyde som et uligevægtigt ægteskab - datteren fra en af sognets store gårde på omkring 150 td. land med en tilflyttende ungkarl, der kun kunne byde på en forholdsvis lille gård. Men som Lind-slægten havde også Hundevad-slægten stolte traditioner i Sønderjylland (som Dalby jo tilhørte indtil 1864). Den stammede fra gården Hundevad i Vonsbæk by ved Haderslev, hvor slægtens rødder går tilbage til den første kendte ejer Christen Termansen, der den 2. januar 1507 af Hertug Frederik fik benådet friheder for godset Hundevad. Herefter kan slægten generation for generation følges på Hunde- vad-gården frem til 1909, hvor en fjernere slægtning overtog den. Helt ud af slægten kom gården først i 1981, hvor den blev solgt til Peter Nørgård.

Binderup-grenen af slægten opstod, da Anne Kirstine Hansdatter, der på spindesiden var efterkommer af Hundevad'erne i Vonsbæk, i 1758 giftede sig med Oluf Pedersen på gård nummer 10 i Binderup. Jørgen Olufsen, Hans Jørgensen Hundevads fader, var en søn af dette ægteskab og altså ikke nogen "Hundevad", men til ære for kvindesiden i slægten blev alle børnene døbt med efternavnet Hundevad.

Lillegård
Hans Jørgensen Hundevad købte i 1813 som nævnt '/b af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård. Den bestod af to lodder af kirkekoblet (det ene lod havde tilhørt gård nummer 9) samt et kobbel Hænetskov i den sydlige ende af sognet. Herfor måtte Hans Jørgensen Hundevad betale 1223 rigsdaler, hvoraf godt 100 rdl. skulle falde ved underskriften af skødet. Man kan gætte på, at Karen Lind havde fået en medgift med sig fra Lindgård.

Simon Andersens gård nummer 7 var nu blevet delt, men der var stadig noget, der bandt de tre nye gårde sammen i mange år, nemlig aftægten til de "gamle" ejere Simon og Christine. Det blev bestemt, at de tre nye ejere i fællesskab skulle yde en malkeko, et får med tilhørende græsning, diverse høstudbytte, brændsel mv. til aftægtsfolkene. Fordelingen af ydelserne mellem de tre ejere skulle nøje følge jordernes bonitet (værdi), som opmålt af landmåler Petersen. Dog med undtagelse af selve aftægtshuset på 6 fag, der alene skulle stilles til rådighed af Hans Jørgensen Hundevad inden den 24. juli 1814.

Købet afjorden skete den 30. april 1813, og frem til juli 1814 må vi derfor antage, at Hans Jørgensen Hundevad var travlt beskæftiget med at opføre gårdens bygninger på de nye jorder. Simon Andersen og Christine Peders- datter flyttede ind i deres aftægtshus, og de fik flere børn, inden Christine døde af feber i en alder af 34 år. Simon overlevede hende i 11 år, indtil han om morgenen den 30. november 1840 blev fundet død i sengen. Da havde han levet på aftægt i 27 år.

På den tid var jorden og gården den kapital, man havde. Man lånte penge med pant i gården af privatpersoner, ofte af familiemedlemmer eller venner, og man kunne købe og sælge mindre dele jord til gården. Når tiderne var gode, kunne man udvide, og det var vigtigt at eje "en god gård", der kunne overdrages til næste generation. De fleste drømte om at udvide den gård, man havde anskaffet eller arvet.
Men tiden efter Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet var svær for landbruget, og igennem det meste af 1820erne fortsatte krisen med meget lave priser på korn. Også Hansjør- gensen Hundevad må have oplevet dette, og det har ikke været nemt at skulle brødføde familien, der efterhånden blev udvidet med 8 børn, på den lille gård.

Det er derfor forståeligt, at Hans måtte låne penge i midten af 1820erne, herunder 240 rdl. af sin bror Laurits Jørgensen Hundevad i Binderup. Sommeren 1826 var usædvanlig tør på egnen, og høsten kan næppe have været særligt vellykket. Året efter måtte Hans også sælge noget jord fra, idet han afhændede et stykke af kirkekoblet (nuværende matrikel 8a) til A. Wissing. På et tidspunkt har han også solgt koblet Hænetskov fra i den sydlige del af sognet.

Mod slutningen af 1820erne blev tiderne igen bedre p.g.a. stigende kornpriser, og det er måske baggrunden for, at Hans Jørgensen Hundevad i 1829 kunne udvide gården med koblet Fælledskov samt et stykke af det tilgrænsende kobbel, som han købte af Peter Lauritsen for 400 rdl. (nuværende matrikel 8b). Det meste af dette kobbel var ryddet for skov og kunne anvendes som agerjord med undtagelse af lidt krat, som stadig fandtes i det ene hjørne.

Dermed havde Lillegård fået det jordtilliggende, som fulgte gården frem til starten af 1900-tallet.

Fortsættelse kan ses på børnene i næste generation, dvs. Hans Hansen Hundevad og hans hustru Margrethe Jacobsdatter Green (generation 2).

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 45, 1790, Gift, Parcelenbesitzer
Karen Hanstochter Lind, Kvinde, 44, 1791, Gift, Hans kone
Hans Hansen Hundevadt, Mand, 21, 1814, Ugift, ihre Kind
Inger Elisabeth Hundevadt, Kvinde, 20, 1815, Ugift, ihre Kind
Else Hundevadt, Kvinde, 13, 1822, Ugift, ihre Kind
Jørgen Olufsen Hundevadt, Mand, 11, 1824, Ugift, ihre Kind
Oluf Hansen Hundevadt, Mand, 9, 1826, Ugift, ihre Kind
Helena Hundevadt, Kvinde, 4, 1831, Ugift, ihre Kind
Johannes Hansen Hundevadt, Mand, 2, 1833, Ugift, ihre Kind

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen, Mand, 54, 1791, Gift, Gaardmand
Karen Lind, Kvinde, 53, 1792, Gift, Hans kone
Else Hundevadt, Kvinde, 23, 1822, Ugift, Deres barn
Ole Hundevadt, Mand, 18, 1827, Ugift, Deres barn
Lina Hundevadt, Kvinde, 15, 1830, Ugift, Deres barn
Johannes Hundevadt, Mand, 11, 1834, Ugift, Deres barn

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: 1813, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 1. generation
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1835, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1845, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt

Notater:

Ved sin faders død i 1880 står at Helene er gift og bor i Haderslev

Historie:
Af Per Andersen

Når man beskæftiger sig med gårdene i et sogn, er der en vis tendens til at fokusere på de større gårde. Og det er der vel nogle gode grunde til. De store gårde har ofte en længere historie, og der findes tilligemed bedre dokumentation af denne. Samtidig har gårdene og deres beboere i kraft af deres sociale status haft en mere synlig indflydelse i sognet.

For Dalby sogn er det blandt andet gårde som Dalbygård, Tvedgård og Lindgård, der tiltrækker opmærksomhed. Men sognet bestod også af mindre gårde, der måske ikke i samme grad bidrog til stabiliteten i sognet, men som alligevel er en vigtig del af sognets historie. Deres bidrag er ikke mindst interessant i lyset af den befolkningstilvækst, der fra midten af 1700-tallet skulle absorberes af landbruget, og som med tiden medførte store strukturelle ændringer i det daværende hovederhverv. Det var inden affolkningen fra land til by satte ind.

Denne historie handler netop om en sådan mindre gård i Dalby, der ikke uden grund i folkemunde blev kaldt for "Lillegård", selv om navnet ikke er set i officielle papirer. Den eksisterede som selvstændig gård fra 1813 til 1913.

Delingen af Peder Mogensens gård

Lillegård blev efter udskiftningen oprettet på en del af de jorder, der tilhørte den gamle gård nummer 7 i Dalby by. Gården tilhørte fra 1788 Peder Mogensen fra Vonsild, der oplevede at blive gift tre gange, inden han døde den 16. februar 1811, 62 år gammel. Hans efterlevende to børn, Christine og Inger Marie var begge døtre af hans anden hustru, Christine Mortensen fra Agtrup, der døde af feber 31 år gammel.
Der var ingen drengebørn, der kunne overtage gården, og man måtte derfor finde en anden løsning. Man så sig omkring efter en passende mand til den ældste datter, Christine, omend hun kun var 17 år gammel på dette tidspunkt. Det blev Simon Andersen, der den 21. september 1811 kunne flytte ind på gården som husbond til den 17-årige pige.

Hvad der derefter skete var meget usædvanligt. Kun to år efter besluttede Simon og Christine sig for at sælge gården og gå på aftægt i en alder af kun 25 og 19 år. Baggrunden for dette kan vi kun gisne om, men det var normalt sygdom eller svagt helbred, der lå bag en "førtidspensionering" på aftægt (hvis det da ikke var, fordi børnene ønskede at overtage gården, hvad jo ikke var tilfældet her). Hverken Christine eller Simon blev gamle, hvilket kunne bekræfte teorien om et svagt helbred.

Ved salget af gård nummer 7 i 1813 blev den stykket ud i tre mindre gårde af nogenlunde lige størrelse. Foruden Lillegård, der blev oprettet på den ene af de tre udstykninger af gård nr. 7, købte Johan Nissen Wiborg en tredjedel, nemlig lodderne Fælledskov, Krogshave, Vestermark og resten af Sønder- skovkobbelhave. Disse synes at være lagt til den parcel, han allerede i 1807 havde købt og bebygget af Hans Lauritsens gård. Det tilkøbte blev allerede i 1817 solgt videre til Peter Lauritsen. Den sidste del købte Peter Henrik Schafkard fra Dalby mølle, og den bestod af Nørreskovkobbelhave, hustoft med byggeplads, Nørre og Sønder Gammel Have og Øddisagger.

Jorderne, hvor Lillegård blev oprettet, købtes af Hans Jørgensen Hundevad. Han var ikke et af sognets egne børn, idet han var født i Binderup 1790 som søn af gårdejer Jørgen Olufsen og Elisabeth Jørgensdatter fra gård nr. 10 i Binderup. Måske havde Hans tjent på en gård i Dalby, for han knyttede bånd til den godt et år yngre Karen Lind fra Lindgård, og da båndene blev til ægteskab i 1812, besluttede den nye familie at slå sig ned i Dalby tæt ved hendes fødegård.

Umiddelbart kunne det lyde som et uligevægtigt ægteskab - datteren fra en af sognets store gårde på omkring 150 td. land med en tilflyttende ungkarl, der kun kunne byde på en forholdsvis lille gård. Men som Lind-slægten havde også Hundevad-slægten stolte traditioner i Sønderjylland (som Dalby jo tilhørte indtil 1864). Den stammede fra gården Hundevad i Vonsbæk by ved Haderslev, hvor slægtens rødder går tilbage til den første kendte ejer Christen Termansen, der den 2. januar 1507 af Hertug Frederik fik benådet friheder for godset Hundevad. Herefter kan slægten generation for generation følges på Hunde- vad-gården frem til 1909, hvor en fjernere slægtning overtog den. Helt ud af slægten kom gården først i 1981, hvor den blev solgt til Peter Nørgård.

Binderup-grenen af slægten opstod, da Anne Kirstine Hansdatter, der på spindesiden var efterkommer af Hundevad'erne i Vonsbæk, i 1758 giftede sig med Oluf Pedersen på gård nummer 10 i Binderup. Jørgen Olufsen, Hans Jørgensen Hundevads fader, var en søn af dette ægteskab og altså ikke nogen "Hundevad", men til ære for kvindesiden i slægten blev alle børnene døbt med efternavnet Hundevad.

Lillegård
Hans Jørgensen Hundevad købte i 1813 som nævnt '/b af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård. Den bestod af to lodder af kirkekoblet (det ene lod havde tilhørt gård nummer 9) samt et kobbel Hænetskov i den sydlige ende af sognet. Herfor måtte Hans Jørgensen Hundevad betale 1223 rigsdaler, hvoraf godt 100 rdl. skulle falde ved underskriften af skødet. Man kan gætte på, at Karen Lind havde fået en medgift med sig fra Lindgård.

Simon Andersens gård nummer 7 var nu blevet delt, men der var stadig noget, der bandt de tre nye gårde sammen i mange år, nemlig aftægten til de "gamle" ejere Simon og Christine. Det blev bestemt, at de tre nye ejere i fællesskab skulle yde en malkeko, et får med tilhørende græsning, diverse høstudbytte, brændsel mv. til aftægtsfolkene. Fordelingen af ydelserne mellem de tre ejere skulle nøje følge jordernes bonitet (værdi), som opmålt af landmåler Petersen. Dog med undtagelse af selve aftægtshuset på 6 fag, der alene skulle stilles til rådighed af Hans Jørgensen Hundevad inden den 24. juli 1814.

Købet afjorden skete den 30. april 1813, og frem til juli 1814 må vi derfor antage, at Hans Jørgensen Hundevad var travlt beskæftiget med at opføre gårdens bygninger på de nye jorder. Simon Andersen og Christine Peders- datter flyttede ind i deres aftægtshus, og de fik flere børn, inden Christine døde af feber i en alder af 34 år. Simon overlevede hende i 11 år, indtil han om morgenen den 30. november 1840 blev fundet død i sengen. Da havde han levet på aftægt i 27 år.

På den tid var jorden og gården den kapital, man havde. Man lånte penge med pant i gården af privatpersoner, ofte af familiemedlemmer eller venner, og man kunne købe og sælge mindre dele jord til gården. Når tiderne var gode, kunne man udvide, og det var vigtigt at eje "en god gård", der kunne overdrages til næste generation. De fleste drømte om at udvide den gård, man havde anskaffet eller arvet.
Men tiden efter Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet var svær for landbruget, og igennem det meste af 1820erne fortsatte krisen med meget lave priser på korn. Også Hansjør- gensen Hundevad må have oplevet dette, og det har ikke været nemt at skulle brødføde familien, der efterhånden blev udvidet med 8 børn, på den lille gård.

Det er derfor forståeligt, at Hans måtte låne penge i midten af 1820erne, herunder 240 rdl. af sin bror Laurits Jørgensen Hundevad i Binderup. Sommeren 1826 var usædvanlig tør på egnen, og høsten kan næppe have været særligt vellykket. Året efter måtte Hans også sælge noget jord fra, idet han afhændede et stykke af kirkekoblet (nuværende matrikel 8a) til A. Wissing. På et tidspunkt har han også solgt koblet Hænetskov fra i den sydlige del af sognet.

Mod slutningen af 1820erne blev tiderne igen bedre p.g.a. stigende kornpriser, og det er måske baggrunden for, at Hans Jørgensen Hundevad i 1829 kunne udvide gården med koblet Fælledskov samt et stykke af det tilgrænsende kobbel, som han købte af Peter Lauritsen for 400 rdl. (nuværende matrikel 8b). Det meste af dette kobbel var ryddet for skov og kunne anvendes som agerjord med undtagelse af lidt krat, som stadig fandtes i det ene hjørne.

Dermed havde Lillegård fået det jordtilliggende, som fulgte gården frem til starten af 1900-tallet.

Fortsættelse kan ses på børnene i næste generation, dvs. Hans Hansen Hundevad og hans hustru Margrethe Jacobsdatter Green (generation 2).

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 45, 1790, Gift, Parcelenbesitzer
Karen Hanstochter Lind, Kvinde, 44, 1791, Gift, Hans kone
Hans Hansen Hundevadt, Mand, 21, 1814, Ugift, ihre Kind
Inger Elisabeth Hundevadt, Kvinde, 20, 1815, Ugift, ihre Kind
Else Hundevadt, Kvinde, 13, 1822, Ugift, ihre Kind
Jørgen Olufsen Hundevadt, Mand, 11, 1824, Ugift, ihre Kind
Oluf Hansen Hundevadt, Mand, 9, 1826, Ugift, ihre Kind
Helena Hundevadt, Kvinde, 4, 1831, Ugift, ihre Kind
Johannes Hansen Hundevadt, Mand, 2, 1833, Ugift, ihre Kind

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen, Mand, 54, 1791, Gift, Gaardmand
Karen Lind, Kvinde, 53, 1792, Gift, Hans kone
Else Hundevadt, Kvinde, 23, 1822, Ugift, Deres barn
Ole Hundevadt, Mand, 18, 1827, Ugift, Deres barn
Lina Hundevadt, Kvinde, 15, 1830, Ugift, Deres barn
Johannes Hundevadt, Mand, 11, 1834, Ugift, Deres barn

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Gårdejer, Lunderskov
• Historie: 1813, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 1. generation
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1835, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1845, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1860, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt

Notater:

Historie:
Af Per Andersen

Når man beskæftiger sig med gårdene i et sogn, er der en vis tendens til at fokusere på de større gårde. Og det er der vel nogle gode grunde til. De store gårde har ofte en længere historie, og der findes tilligemed bedre dokumentation af denne. Samtidig har gårdene og deres beboere i kraft af deres sociale status haft en mere synlig indflydelse i sognet.

For Dalby sogn er det blandt andet gårde som Dalbygård, Tvedgård og Lindgård, der tiltrækker opmærksomhed. Men sognet bestod også af mindre gårde, der måske ikke i samme grad bidrog til stabiliteten i sognet, men som alligevel er en vigtig del af sognets historie. Deres bidrag er ikke mindst interessant i lyset af den befolkningstilvækst, der fra midten af 1700-tallet skulle absorberes af landbruget, og som med tiden medførte store strukturelle ændringer i det daværende hovederhverv. Det var inden affolkningen fra land til by satte ind.

Denne historie handler netop om en sådan mindre gård i Dalby, der ikke uden grund i folkemunde blev kaldt for "Lillegård", selv om navnet ikke er set i officielle papirer. Den eksisterede som selvstændig gård fra 1813 til 1913.

Delingen af Peder Mogensens gård

Lillegård blev efter udskiftningen oprettet på en del af de jorder, der tilhørte den gamle gård nummer 7 i Dalby by. Gården tilhørte fra 1788 Peder Mogensen fra Vonsild, der oplevede at blive gift tre gange, inden han døde den 16. februar 1811, 62 år gammel. Hans efterlevende to børn, Christine og Inger Marie var begge døtre af hans anden hustru, Christine Mortensen fra Agtrup, der døde af feber 31 år gammel.
Der var ingen drengebørn, der kunne overtage gården, og man måtte derfor finde en anden løsning. Man så sig omkring efter en passende mand til den ældste datter, Christine, omend hun kun var 17 år gammel på dette tidspunkt. Det blev Simon Andersen, der den 21. september 1811 kunne flytte ind på gården som husbond til den 17-årige pige.

Hvad der derefter skete var meget usædvanligt. Kun to år efter besluttede Simon og Christine sig for at sælge gården og gå på aftægt i en alder af kun 25 og 19 år. Baggrunden for dette kan vi kun gisne om, men det var normalt sygdom eller svagt helbred, der lå bag en "førtidspensionering" på aftægt (hvis det da ikke var, fordi børnene ønskede at overtage gården, hvad jo ikke var tilfældet her). Hverken Christine eller Simon blev gamle, hvilket kunne bekræfte teorien om et svagt helbred.

Ved salget af gård nummer 7 i 1813 blev den stykket ud i tre mindre gårde af nogenlunde lige størrelse. Foruden Lillegård, der blev oprettet på den ene af de tre udstykninger af gård nr. 7, købte Johan Nissen Wiborg en tredjedel, nemlig lodderne Fælledskov, Krogshave, Vestermark og resten af Sønder- skovkobbelhave. Disse synes at være lagt til den parcel, han allerede i 1807 havde købt og bebygget af Hans Lauritsens gård. Det tilkøbte blev allerede i 1817 solgt videre til Peter Lauritsen. Den sidste del købte Peter Henrik Schafkard fra Dalby mølle, og den bestod af Nørreskovkobbelhave, hustoft med byggeplads, Nørre og Sønder Gammel Have og Øddisagger.

Jorderne, hvor Lillegård blev oprettet, købtes af Hans Jørgensen Hundevad. Han var ikke et af sognets egne børn, idet han var født i Binderup 1790 som søn af gårdejer Jørgen Olufsen og Elisabeth Jørgensdatter fra gård nr. 10 i Binderup. Måske havde Hans tjent på en gård i Dalby, for han knyttede bånd til den godt et år yngre Karen Lind fra Lindgård, og da båndene blev til ægteskab i 1812, besluttede den nye familie at slå sig ned i Dalby tæt ved hendes fødegård.

Umiddelbart kunne det lyde som et uligevægtigt ægteskab - datteren fra en af sognets store gårde på omkring 150 td. land med en tilflyttende ungkarl, der kun kunne byde på en forholdsvis lille gård. Men som Lind-slægten havde også Hundevad-slægten stolte traditioner i Sønderjylland (som Dalby jo tilhørte indtil 1864). Den stammede fra gården Hundevad i Vonsbæk by ved Haderslev, hvor slægtens rødder går tilbage til den første kendte ejer Christen Termansen, der den 2. januar 1507 af Hertug Frederik fik benådet friheder for godset Hundevad. Herefter kan slægten generation for generation følges på Hunde- vad-gården frem til 1909, hvor en fjernere slægtning overtog den. Helt ud af slægten kom gården først i 1981, hvor den blev solgt til Peter Nørgård.

Binderup-grenen af slægten opstod, da Anne Kirstine Hansdatter, der på spindesiden var efterkommer af Hundevad'erne i Vonsbæk, i 1758 giftede sig med Oluf Pedersen på gård nummer 10 i Binderup. Jørgen Olufsen, Hans Jørgensen Hundevads fader, var en søn af dette ægteskab og altså ikke nogen "Hundevad", men til ære for kvindesiden i slægten blev alle børnene døbt med efternavnet Hundevad.

Lillegård
Hans Jørgensen Hundevad købte i 1813 som nævnt '/b af gård nummer 7 i Dalby og oprettede på de godt 38 td. land gården Lillegård. Den bestod af to lodder af kirkekoblet (det ene lod havde tilhørt gård nummer 9) samt et kobbel Hænetskov i den sydlige ende af sognet. Herfor måtte Hans Jørgensen Hundevad betale 1223 rigsdaler, hvoraf godt 100 rdl. skulle falde ved underskriften af skødet. Man kan gætte på, at Karen Lind havde fået en medgift med sig fra Lindgård.

Simon Andersens gård nummer 7 var nu blevet delt, men der var stadig noget, der bandt de tre nye gårde sammen i mange år, nemlig aftægten til de "gamle" ejere Simon og Christine. Det blev bestemt, at de tre nye ejere i fællesskab skulle yde en malkeko, et får med tilhørende græsning, diverse høstudbytte, brændsel mv. til aftægtsfolkene. Fordelingen af ydelserne mellem de tre ejere skulle nøje følge jordernes bonitet (værdi), som opmålt af landmåler Petersen. Dog med undtagelse af selve aftægtshuset på 6 fag, der alene skulle stilles til rådighed af Hans Jørgensen Hundevad inden den 24. juli 1814.

Købet afjorden skete den 30. april 1813, og frem til juli 1814 må vi derfor antage, at Hans Jørgensen Hundevad var travlt beskæftiget med at opføre gårdens bygninger på de nye jorder. Simon Andersen og Christine Peders- datter flyttede ind i deres aftægtshus, og de fik flere børn, inden Christine døde af feber i en alder af 34 år. Simon overlevede hende i 11 år, indtil han om morgenen den 30. november 1840 blev fundet død i sengen. Da havde han levet på aftægt i 27 år.

På den tid var jorden og gården den kapital, man havde. Man lånte penge med pant i gården af privatpersoner, ofte af familiemedlemmer eller venner, og man kunne købe og sælge mindre dele jord til gården. Når tiderne var gode, kunne man udvide, og det var vigtigt at eje "en god gård", der kunne overdrages til næste generation. De fleste drømte om at udvide den gård, man havde anskaffet eller arvet.
Men tiden efter Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet var svær for landbruget, og igennem det meste af 1820erne fortsatte krisen med meget lave priser på korn. Også Hansjør- gensen Hundevad må have oplevet dette, og det har ikke været nemt at skulle brødføde familien, der efterhånden blev udvidet med 8 børn, på den lille gård.

Det er derfor forståeligt, at Hans måtte låne penge i midten af 1820erne, herunder 240 rdl. af sin bror Laurits Jørgensen Hundevad i Binderup. Sommeren 1826 var usædvanlig tør på egnen, og høsten kan næppe have været særligt vellykket. Året efter måtte Hans også sælge noget jord fra, idet han afhændede et stykke af kirkekoblet (nuværende matrikel 8a) til A. Wissing. På et tidspunkt har han også solgt koblet Hænetskov fra i den sydlige del af sognet.

Mod slutningen af 1820erne blev tiderne igen bedre p.g.a. stigende kornpriser, og det er måske baggrunden for, at Hans Jørgensen Hundevad i 1829 kunne udvide gården med koblet Fælledskov samt et stykke af det tilgrænsende kobbel, som han købte af Peter Lauritsen for 400 rdl. (nuværende matrikel 8b). Det meste af dette kobbel var ryddet for skov og kunne anvendes som agerjord med undtagelse af lidt krat, som stadig fandtes i det ene hjørne.

Dermed havde Lillegård fået det jordtilliggende, som fulgte gården frem til starten af 1900-tallet.

Fortsættelse kan ses på børnene i næste generation, dvs. Hans Hansen Hundevad og hans hustru Margrethe Jacobsdatter Green (generation 2).

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 45, 1790, Gift, Parcelenbesitzer
Karen Hanstochter Lind, Kvinde, 44, 1791, Gift, Hans kone
Hans Hansen Hundevadt, Mand, 21, 1814, Ugift, ihre Kind
Inger Elisabeth Hundevadt, Kvinde, 20, 1815, Ugift, ihre Kind
Else Hundevadt, Kvinde, 13, 1822, Ugift, ihre Kind
Jørgen Olufsen Hundevadt, Mand, 11, 1824, Ugift, ihre Kind
Oluf Hansen Hundevadt, Mand, 9, 1826, Ugift, ihre Kind
Helena Hundevadt, Kvinde, 4, 1831, Ugift, ihre Kind
Johannes Hansen Hundevadt, Mand, 2, 1833, Ugift, ihre Kind

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Jørgensen, Mand, 54, 1791, Gift, Gaardmand
Karen Lind, Kvinde, 53, 1792, Gift, Hans kone
Else Hundevadt, Kvinde, 23, 1822, Ugift, Deres barn
Ole Hundevadt, Mand, 18, 1827, Ugift, Deres barn
Lina Hundevadt, Kvinde, 15, 1830, Ugift, Deres barn
Johannes Hundevadt, Mand, 11, 1834, Ugift, Deres barn

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Hundevadt, Mand, 47, 1813, Gift, Husfader
Margrethe. f. Jacobsen, Kvinde, 40, 1820, Gift, Hans kone
Cathrine Hundevadt, Kvinde, 5, 1855, Ugift, Deres barn
Anne Hundevadt, Kvinde, 3, 1857, Ugift, Deres barn
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 70, 1790, Gift, Aftægtsfolk
Karen. f. Lind, Kvinde, 69, 1791, Gift, Aftægtsfolk
Johannes Hundevadt, Mand, 27, 1833, Ugift, Deres søn
Rasmine Andersen, Kvinde, 18, 1842, Ugift, Tjenestepige

Død:
Ved hendes faders død i 1880 er Johannes ikke nævnt, hvilket nok betyder at han er død på dette tidspunkt.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Bojskov, Tyrstrup sogn, Haderslev amt; Urmager

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Besidder gården: fra 1860 til 1877, Lindgaard, Dalby sogn, Vejle amt

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Mejersminde, Bramdrup sogn, Vejle amt; Gaardejer
• Hjemmedøbt: 22 feb. 1846

Notater:

Johannes Hansen Lind var fader til tandlæge dr. Gustav Johannes Lind, stifteren af blandt andet kunstmuseet Trapholt.

Slægten har haft stor betydning for familien Lind. Den ældste forfader kan spores tilbage til bonden Tue fra Fjelstrup, født omkring 1460. Navnet Lind blev synonym for slægten efter 1745, hvor Oluf Hansen "Lind" overtog gården Lindgård. Det var dog først i forbindelse med den kongelige forordning i 1771, der påbød at alle børn blev skrevet i kirkebogen med sit slægtsnavn, at navnet Lind blev det officielle slægtsnavn.

Johannes Hansen Lind, født 1846 på Lindgård, var niende barn af en børneflok af ti. Han blev beskrevet som en kultiveret og belæst mand med en meget æstetisk fornemmelse, som desuden interesserede sig for historie og litteratur. På lystgården Mejersminde, som Johannes købte i 1875, dygtiggjorde han sig blandt andet inden for mælkeproduktion og blev i 1880'erne kvalitetsgodkendt til at sælge mælken som børnemælk.

Det var ligeledes på gården Mejersminde, at Gustav Johannes Lind voksede op. Man kan forstille sig, at hans faders interesse for kultur har haft indflydelse på Gustavs egen kulturelle interesse. Men ifølge ham selv, var det i forbindelse med sin tid på latinskolen, at Gustav Lind fik øje for billedkunsten, idet han her lærte om form og linjeføring, om farveharmoni og komposition, som han siden hen brugte, når han besøgte alverdens museer.

Død:
I kirkebogen står der:
Rentier, forhen Gaardejer af Meyersminde, Bramdrup Sogn, nu boende i Villa "Hjemly", Bramdrup Sogn. Født i Dalby Sogn ved Kolding 20/2 1846. Søn af afdøde Forældre Grdjr. Johannes Hansen Lind og Hustru Dorthea Lauritsdatter. Sidste fælles Bopæl med efterlevende Hustru Bodil Marie Brems var Villa "Hjemly", Bramdrup Sogn. Alder 83 Aar
(tak til Ole H. Damgaard for transskribering)

Johannes blev gift med Bodil Marie Nielsdatter Brems den 10 jun. 1875 i Gauerslund kirke, Gauerslund sogn, Vejle amt. Bodil blev født den 13 nov. 1852 i Brøndsted, Gauerslund sogn, Vejle amt; blev døbt den 2 jun. 1853 i Gauerslund kirke, Gauerslund sogn, Vejle amt; døde den 27 okt. 1941 i Hjemly, Kolding, Vejle amt; blev begravet den 31 okt. 1941 i Bramdrup sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Lillegård, Dalby sogn
• Folketælling: 1 feb. 1860, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Historie: 1879, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 3. generation
• Folketælling-Husmoder: 1 feb. 1880, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Besidder gården: fra 1891 til 1913, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Sælger gården: 1913, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt
• Bopæl: 1913, Kollinsgade 9, Kolding, Vejle amt

Notater:

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Hans Hundevadt, Mand, 47, 1813, Gift, Husfader
Margrethe. f. Jacobsen, Kvinde, 40, 1820, Gift, Hans kone
Cathrine Hundevadt, Kvinde, 5, 1855, Ugift, Deres barn
Anne Hundevadt, Kvinde, 3, 1857, Ugift, Deres barn
Hans Jørgensen Hundevadt, Mand, 70, 1790, Gift, Aftægtsfolk
Karen. f. Lind, Kvinde, 69, 1791, Gift, Aftægtsfolk
Johannes Hundevadt, Mand, 27, 1833, Ugift, Deres søn
Rasmine Andersen, Kvinde, 18, 1842, Ugift, Tjenestepige

Historie:
Af Per Andersen

Med Cathrine og Rasmus startede nu 3. generation på gården, og snart blev grunden lagt til 4. generation i form af en række børnefødsler i 1880erne. Dette betød også, at repræsentanter for alle 4 generationer boede på gården fra 1880 til 1882: Oldeforældrene Hans Jørgensen Hundevad og Karen, bedstemoderen Margrethe, Cathrine og Rasmus selv og deres børn. I 1880 døde Hans Jørgensen Hundevad, der dermed havde boet på Lillegård i imponerende 67 år, og i 1882 døde hans hustru Karen fra Lindgård.

Familien på Lillegård har herefter drevet gården i en årrække, men igen blev gården ramt af sygdom. Rasmus Jørgensen blev syg af "tæring" i starten af 1891, og den 27. marts skrev han testamente. Heri bestemte han, at Margrethe efter hans død kunne blive boende på gården i uskiftet bo, hvilket blev aktuelt allerede den 26. april. Denne dag døde Rasmus Jørgensen, 46 år gammel. Præsten skrev i kirkebogen: "Han var medlem af sognerådet og skolekommissionen. En brav og elskværdig mand og en oprigtig kristen".

Endnu en gang måtte en ung enke - Cathrine var lige fyldt 36 år - overtage gården med en flok mindre børn. Det var meget almindeligt, at en sådan ung enke giftede sig igen - ofte med en yngre mand, der kunne få sig en gård i medgift. Men Cathrine fandt sig ikke nogen ny mand og drev i stedet gården videre. Men der var jo også skabt tradition for, at kvinderne i familien selv tog over og fortsatte driften.

Driften af gården blev ikke nemmere af, at jorderne stadig var delt i to parceller: hovedparcellen med gårdens bygninger (matr. 8a) samt en parcel i nogen afstand i sydlig retning (matr. 8b). Efterhånden blev det for meget for familien at drive, og Cathrine bestemte sig i 1900 for at sælge den fjerneste parcel fra, der lå i nærheden af Bøgelund. Det var derfor ikke underligt, at ejeren af denne gård, Andreas Peter Andreasen, var interesseret i at købe jordstykket. Udstykningen blev endeligt godkendt af Landbrugsministeriet den 20. februar 1901.

Sammen med sine børn drev Cathrine gården videre i en årrække. Efterhånden blev børnene større og kunne hjælpe moderen med driften. I 1911 ses den ældste søn Hans Marius Alfred Jørgensen at være bestyrer af gården på moderens vegne. Alligevel begyndte Lillegård at forfalde. Det kneb med at holde jorderne kultiverede og samtidig trængte der til dræning. Cathrines moder, Margrethe, døde i 1909, og hun var selv på dette tidspunkt blevet 64 år gammel. Om sønnerne ikke interesserede sig for gården, eller om de ikke havde evnerne, skal jeg ikke kunne sige, men der syntes i hvert ikke at være nogen fremtid for gården inden for familiens egne rammer.

Den initiativrige Jens Christopher Thygesen, der siden 1894 havde ejet Dalbygård, øjnede en chance for at udvide sine jorder, idet Lillegårds marker lå lige op til hans egne. Han aftalte med Cathrine, at han kunne købe gården for kr. 24.000, og handlen blev gennemført i 1913.

Cathrine flyttede til Kolding, hvor hun i mange år boede i Kollinsgade 9. Da hun døde den 30. oktober 1942 var hun godt oppe i 80erne, og hun efterlevede alle sine børn med undtagelse af sønnen Karl, der boede i Halk. Hun blev begravet i sit fødesogn Dalby.

J. C. Thygesen på Dalbygård ønskede at lægge Lillegårds jorder ind under sin egen ejendom og ansøgte herom i en skrivelse til Landbrugsministeriet: "Ved nærværende tillader jeg mig at andrage det høje ministerium om tilladelse til at lægge matr. 8a af Dalby by og sogn ind under Dalbygård". Helt så nemt skulle det dog ikke gå. Selv om Thygesen argumenterede med, at det ville blive for dyrt at istandsætte de faldefærdige staldbygninger, måtte ministeriet henholde sig til loven om sammenlægning af gårde. Thygesens ansøgning blev derfor afvist. J. C. Thygesen opgav dog ikke så let, og han fandt en gårdejer i Skanderup, Olav Olsen, der var indstillet på at overføre den hovedparcelforpligtelse, der var på matr. 8a i Dalby, til sin egen gård i Skanderup. Hermed gik sagen i orden, og vejen var banet for sammenlægningen af Hundevad- gården med Dalbygård. Efter 100 års ejerskab i samme slægt, var gårdens historie dermed ovre - næsten.
Lillegård var nu ikke længere nogen selvstændig gård. Men Thygesen valgte at lade stuehuset stå. Det var i forholdsvis god stand, og i de efterfølgende mange år blev huset brugt som bolig for nogle af arbejderne på Dalbygård. Blandt andet i starten af 1900-tal- let, hvor der kom polsk arbejdskraft til sognet for at arbejde på Dalbygård. De blev indført for at arbejde i roemarkerne, efter at dyrkningen af denne afgrøde tog fart ved oprettelsen af Kolding Saftstation i 1899. Anvendelse af stuehuset fra Lillegård til løs arbejdskraft fortsatte under den nye ejer, Erik Juhl, der i 1927 købte Dalbygård af J. C. Thygesen.

Senere tilhørte parcellen matr. 8a de forskellige ejere af Dalbygård, der fortsat anvendte huset til lejemål for gårdarbejderne eller andre. Omkring 1970 var det dog forfaldet så meget, og det var desuden så utidssvarende, at den nuværende ejer af Dalbygård, Gunnar Kristensen, besluttede sig for at rive bygningen ned. Hermed forsvandt den sidste rest af Lillegård.

Bygningerne
Desværre er bygningerne til Lillegård meget mindre dokumenterede end dets beboere og jorden omkring dem. Derfor er vores viden om deres historie mere sporadisk.

Det stuehus, der overlevede frem til starten af 1970erne, var inddelt i to lejligheder på omkring 80 m2 og 60 m2. Den mindste lejlighed i husets østlige ende bestod af 2 værelser, mens den vestlige havde stue, soveværelse, gang og køkken. Huset var kalket hvidt og havde på dette tidspunkt fået eternittag, men der var ikke indlagt vand, og toilettet var i gården.
Størrelsen passer meget godt med den beskrivelse, der findes af huset i en forsikringsvurdering fra 1918. Huset beskrives her med 6 værelser og en størrelse på 364 kvadratalen, hvilket svarer til 144 m2. Dog er det stråtækte tag, der fandtes i 1918, senere udskiftet med eternittaget. I en vurdering fra 1906 findes den samme beskrivelse, og huset betegnes på dette tidspunkt som godt vedligeholdt.

I 1906 var stuehuset en del af Lillegård, der desuden omfattede et vaske- og brændselsrum, en stald og en lade. Alle disse undtaget stuehuset synes fjernet mellem 1906 og 1918, og forklaringen skal sikkert søges i J. C. Thy- gesens beskrivelse af staldbygningerne i 1913 som "faldefærdige". De er sikkert blevet fjernet ved hans overtagelse af gården.
Spørgsmålet om, hvornår stuehuset fra 1906 er blevet opført, kan ikke entydigt afklares. Givet er det dog, at det ikke er det oprindelige stuehus fra gårdens oprettelse i 1813. På dette tidspunkt ville man ikke bygge et så bredt stuehus med proportionerne 17 m x 8.5 m - denne byggestil med brede huse fremkom først senere i århundredet.
Det eneste kendte billede af gården giver os yderligere et spor. I gavlen afladen ses nemlig årstallet 1856, og selv om man skal være forsigtig med sådanne årstalsangivelser, passer det ganske fint ind i gårdens historie. Da Hans Hansen Hundevad overtog gården i 1851 og indgik ægteskab i 1854, skulle den nye generation også have en ny gård. Man kan forestille sig, at han først byggede et nyt stuehus, og at byggeriet sluttede med laden i 1856. Det passer i øvrigt fint i det generelle mønster, idet der blev bygget særdeles meget i Sønderjylland i perioden fra 1850 til 1864.

Konklusion
Således slutter historien om Lillegård i Dalby. Området mellem Haderslev og Kolding er kendt for at have mange store proprietærgårde som Dalbygård. I 1920 var der således næsten dobbelt så mange gårde over 30 ha som i det øvrige Jylland. Men som det ses, var der også mindre gårde, der udfyldte deres mere beskedne rolle som slægtsgårde.
Historien om Lillegård er ikke enestående, men det er dog bemærkelsesværdigt, at der en del af årene boede 3 generationer sammen på gården og en kort overgang endda 4 generationer under samme tag. To ægteskaber på gården endte med mandens for tidlige død - og enken blev i begge tilfælde siddende på gården uden at gifte sig igen, hvilket gik imod tidens skik.

På et punkt deler Lillegård skæbne med de fleste andre gårde uanset størrelse: Det var gården, der var det bærende element i familiens liv og eksistens. Den var ikke alene eksistensgrundlaget og den fysiske ramme for familien, men udgjorde også den sociale enhed, der skabte en slægt fremfor blot en familie.

Følgende personer skal have tak for deres hjælp med artiklen: Ellen Andersen, Gunnar Andersen, Mar- quard Hansen, Hans Peter Juul, Gunnar Kristensen, Edith Romlund, Søren Flø Sørensen.
Litteratur

Fabricius, Nina: Landet med de store gårde. Landbohistorisk Selskab, 1996.
Juhl, Erik: De otte sogne. Kolding, 1978.
Lind, Gustav: Lindslægten fra Lindgård gennem 500 år. Kolding 1956.
Petersen, Jens A.: Fra de otte sogne. Kolding, 1933.
Scheel, Otto: Sønderjydske Årbøger, 1951 s. 300.
Ved et diamantbryllup. Elias, 15. januar 1873.
Kilder i Rigsarkivet
Kirkebøger for Dalby sogn.
Folketællinger for Dalby sogn, 1803, 1835, 1845, 1870, 1880, 1890,1901?1911, 1926 og 1930.
Skiftedokumenter for Kolding Herred (M64720-38). Skiftesagliste for Kolding Herred (M64715).
Jordebog 1866-1867, Dalby (M51597).
Realregister over Dalby ca. 1830-1870 (M29017).
Navneregister til Skyld- og Panteprotokol for Tyrstrup herred (M23516).
Skyld- og Panteprotokol for Tyrstrup herred (M23513).
Bibog 10-22 til Skyld- og Panteprotokol for Tyrstrup herred (M23525-34).
Kilder i Landsarkivet for Nørrejylland:
Kolding herreds skøde- og panteprotokol, No. 8 (B76 SP5).
Kilder i Landsarkivet for Sønderjylland: Udskiftningskort for Dalby af 1793, "Karte von der Dorfschaft Dalbye unter Tyrstrup Harde, Amts Hadersleben", kopi udfærdiget af Fr. Feddersen.

Kilder i Kolding Stadsarkiv:
Vurderingsprotokol for Matr. 8a af 1906 (Dalby sognekommunes arkiv).
Vurderingsprotokol for Matr. 8a af 1918 (Dalby sognekommunes arkiv).
Kilder i Matrikelarkivet, Kort- og
Matrikelstyrelsen:
Matrikelkort over Dalby 1793.
Minoreret sognekort ca. 1865.
Sagsmappe vedr. matrikel la i Dalby by, Dalby sogn. Sagsmappe vedr. matrikel 6 i Dalby by, Dalby sogn. Matrikelprotokollen for Dalby sogn.
Dalby sogns jordbonitetsprotokol.

For generation 1, se Hans Jørgensen Hundevad og Karen Lind, mens generation 2 ses for Hans Hansen Hundevad og Margrethe Jacobsdatter Green.

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Folketælling-Husmoder:
Rolle: Husmoder
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Jörgensen, Mand, 34, 1846, Gift, Husfader Gaardejer
Katrine Hansen Jörgensen f. Hundevatt, Kvinde, 24, 1856, Gift, Hans hustru
Margrethe Jacobsen Hundevatt f. Gren, Kvinde, 59, 1821, Enke(mand), Husfaderens Svigermoder, der af ham ernæres
Hans Jörgensen Hundevatt, Mand, 89, 1791, Gift, Husmoderens Bedsteforældre ernæres begge fra Gaarden
Karen Hansdatter Hundevatt F. Lind, Kvinde, 88, 1792, Gift, Husmoderens Bedsteforældre ernæres begge fra Gaarden
Hans Jensen Roed, Mand, 20, 1860, Ugift, Tjenestekarl
----
Kommentar fra optællingsmanden: Som en Sjældenhed kan bemærkes, at disse to have været Ægtefolk i 68 Aar.

Sælger gården:
Den initiativrige Jens Christopher Thygesen, der siden 1894 havde ejet Dalbygård, øjnede en chance for at udvide sine jorder, idet Lillegårds marker lå lige op til hans egne. Han aftalte med Cathrine, at han kunne købe gården for kr. 24.000, og handlen blev gennemført i 1913.

Cathrine blev gift med Rasmus Jørgensen den 10 maj 1879. Rasmus blev født i 1846 i Røjle, Vejlby sogn, Odense amt; døde den 26 apr. 1891 i Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: 1851, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 2. generation

Notater:

Historie:
Af Per Andersen

Livet fortsatte sin gang på Lillegård, hvor børnene voksede op og én efter én forlod hjemmet. Nogen stor gård var det jo ikke, og der ses da heller ingen tjenestefolk på gården hverken i 1835 eller i 1845. Til gengæld var gården omgivet af nogle af sognets store gårde. Først og fremmest Dalbygård, der i disse årtier var ejet af Andreas Petersen, den kendte Slesvig-Holstensk-sindede stænderdeputerede. På den anden nabogård Lindgård, der havde været i denne slægts eje fra 1745, sad Johannes Lind som gårdmand. Disse var alle jævnaldrende.

Som traditionen var, skulle den ældste søn, Hans Hansen Hundevad på Lillegård, overtage gården efter faderen. I 1851 var sønnen blevet 38 år gammel og nået den alder, hvor han måtte tænke på at stifte familie. Hans Jørgensen Hundevad var over 60 år, og det var derfor kun naturligt, at han dette år solgte gården til sønnen for 1040 rdl. sølv. Af de øvrige 7 børn var 3 endnu ugifte, og året efter blev der skiftet med disse 3, således at de to drenge hver fik 320 rdl. og datteren 240 rdl. De 4 gifte børn havde vel fået deres ved deres ægteskabers indgåelse.

Hans Hansen Hundevads forældre blev boende på gården på aftægt, og sønnen lovede at forsyne og forsørge dem med "fri forsvarlig klæde, føde og opvartning, således at de ingen grund kunne have til at klage i nogen optænkelig måde".
Skulle forældrene imidlertid bestemme sig for at få deres eget, skulle der på gården indrettes en lejlighed på 2 fag til deres aftægtsbolig med et stykke havejord samt 2 æbletræer. De skulle naturligvis også have diverse naturalier såsom korn, smør, brændsel og mælk, som de dog selv måtte malke. I håndpenge skulle de have 12 rdl. årligt. Desuden måtte sønnen love at køre forældrene til og fra møllen, mindst to gange om året til Haderslev og tilbage samt 4 gange årligt til familien - dog måtte forældrene ikke forvente denne kørsel hverken i den travle såtid eller høsttid. Endelig skulle forældrene have en "ordentlig begravelse efter sognets skik".

Det var også på denne tid, at Andreas Petersen på Dalbygård besluttede sig for at dele den store gård mellem sine tre sønner. Hans Petersen fik Dalbygård, mens to nye gårde blev oprettet til hans brødre Johannes Petersen (Bøgelund) og Jørgen Petersen (Højgård).

Hans Hansen Hundevad blev i 1854 viet til Margrethe Green fra Agtrupskov, hvor hun var født som datter af Jakob Jensen og Anne Christine Jesdatter, der begge var kommet hertil fra Als. Fire piger fulgte i ægteskabet, hvoraf de tre overlevede barndommen på Lillegård.

Hans havde dog et svigtende helbred, og allerede som godt 50-årig vidste han, at han måske ikke havde så lang tid igen. Den 25. januar 1867 oprettede han derfor et testamente i overværelse af præsten Mørk Hansen og to vidner, Hans Olufsen Lind fra Lindgård og svogeren Mathias Geliert fra Vonsild. Ifølge testamentet skulle hustruen Margrethe overtage gården efter ham og blive siddende der til den 1. maj 1879, hvor den ældste datter Cathrine var blevet 24 år gammel og deslige var myndig. Fra dette tidspunkt kunne datteren overtage gården mod at yde moderen en forsvarlig aftægt samt at overlade jordlod matr. 8b til sine to søstre, Christine og Jacobine, til deling.

Testamentet blev ikke oprettet uden grund, idet Hans Hansen Hundevad ikke blev rask siden. Den 3. juni 1870 døde han og efterlod sig hustruen og de tre døtre, hvoraf den yngste, Jacobine, kun var 9 år gammel. Efter hans eget ønske blev Margrethe herefter siddende som ejer af gården.

Man kan roligt sige, at gården i de efterfølgende år var domineret af det kvindelige køn.

Enken Margrethe sad på gården sammen med sine 3 piger, der sikkert har hjulpet til efter evne. Morforældrene Karen og Hans Jørgen Hundevad har vel også gået til hånde, selv om de nu var ved at være oppe i årene. I 1872 kunne Hans og Karen fejre deres diamantbryllup, og præsten holdt i Dalby kirke en prædiken specielt for dem. Heri sagde han blandt andet, "I, kjære gamle brudefolk, som nu 60. gang se Eders bryllupsdag vende tilbage, som ej blot levede længere sammen end Eders slægtninge og kyndinge, men levede kærligt og lykkeligt sammen i disse mange, mange dage, som få en talrig flok af børn og børnebørn vokse op omkring Eder og se dem glade samlede om Eder i denne stund".

Margrethes ret til at sidde i uskiftet bo på Lillegård udløb den 1. maj 1879 ifølge testamentet, og allerede den 10. maj giftede datteren Cathrine sig med Rasmus Jørgensen fra Røjle ved Vejlby på Fyn, således at de kunne overtage gården. Margrethe indvilligede i at sælge gården, der på dette tidspunkt blev vurderet til kr. 12.000, til det nygifte ægtepar (Cathrine var 24 år og Rasmus 34 år på dette tidspunkt).
De to søskende til Cathrine, Jacobine og Christine, skulle imidlertid også have deres andel, der oprindeligt var bestemt til at være jordlodden matr. 8b. Denne lod købte Rasmus også, så den totale handel blev som følger:
• Aftægten til Cathrines morforældre, der stadig var på gården, blev vurderet til kr. 1.600.
• Margrethe skulle også på aftægt, og denne blev vurderet til kr. 2.000.
• Kr. 8.000 i kontant købesum.
• Overtagelsen af en gæld i gården på kr. 2.000 til Mathias Geliert i Vonsild.
Den kontante købesum på kr. 8.000 blev delt mellem Cathrines to søskende, således at de hver fik kr. 4.000. Da de imidlertid stadig var umyndige, blev disse beløb indsat i Overformynderiet til en rente af 4% årligt. Familien fortæller stadig, hvordan Jacobine to gange årligt fik udbetalt kr. 80 fra Overformynderiet, hvilket var et tiltrængt tilskud, da hun i 1898 i en alder af 37 år blev enke med en børnefolk på 7.
Aftægten til Cathrines moder, Margrethe, blev bestemt således, at hun, så længe bedsteforældrene også var på aftægt, ikke havde krav på andet end at blive boende på kost og logi hos datteren og svigersønnen. Først når bedsteforældrene engang var borte, kunne Margrethe flytte ind i deres 2 fags aftægtsbolig og nyde en aftægt, der var meget lig bedsteforældrenes. Dog havde hun også ret til at flytte fra gården, i hvilket tilfælde hun skulle have udbetalt kr. 400 om året - dette blev dog ikke aktuelt.

Første del om Lillegård kan ses for Hans Jørgensen Hundevad og hans hustru Karen Hansdatter Lind.

Fortsættelse om 3. generation og 4. generation kan ses for datteren Cathrine Hansdatter Hundevad og hendes mand Rasmus Jørgensen.

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Vaskekone
• Historie: Kolding, Vejle amt; Jacobine og Andreas
• Historie: 1851, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 2. generation

Notater:

Historie:
Den 27. maj 1878 fik Andreas Roos tilladelse til at flytte til kongeriget fra det nu tyske Sønderjylland. Hvor Andreas og Jacobine blev viet er ikke fastslået, men det første barn blev født i Kolding i 1882. På dette tidspunkt var Andreas tjenestekarl. Kort tid efter nedsatte Andreas sig dog som slagter , og familien slog sig n e d i Bag Søen (nuværende Søgade) i Kolding. Allerede som 37-årig døde Andreas Roos, og ubekræftede rygter vil vide, at han drak sig ihjel. Det fortælles således, at Andreas sammen med to andre slagtermestre turnerede på diverse værtshuse i Kolding , hvor de blev kaldt »de tre musketerer«. De aftalte, at hvis en af dem døde, skulle de to andre stå p kistens rute og råbe »hurra« , Det gjorde de så, da Andreas døde, hvilket Jacobine blev meget fortørnet over.

Andreas efterlod sig Jacobine og 7 børn. Hun blev boende Bag Søen og ernærede sig dels som vaskekone og dels gennem fattighjælp. Desuden havde hun en renteindtægt fra salget af forældrenes gård i Dalby (Lillegård). Børnene hjalp også til. Fx i 1901 havde to af de hjemmeboende børn arbejde: Inger Elisabeth gik byærinder for »frøken Jørgensene og Albert, der kun var 10 år , arbejdede på tobaksfabrikken.

Senere fik Jacobine aldersrente . I denne periode af hendes liv boede hun bl.a. i Rosengade og Bjerggade. Da hun fyldte 80 år kunne bladet Landbo-Værnet blandt andet skrive, at hun blev en strider, en slider, en ener , der trods en spinkel fysik, præsterede det usædvanlige« .

Børn:
Margrethe Andreasen Roos, født den 23.12.1882 i Kolding.
Hans Kristian Nissen Roos, født den 17.07.1884 i Kolding.
Andrea Helene Roos, født 07.05.1886 i Kolding, død 21.05.1886 i Kolding.
Inger Elisabeth Roos , født 06.01.1888 i Kolding.
Albert Marius Roos , fø dt 11 . 02 . 18 9 0 i Kolding .
An e K j esti n e Ro os, fø d t 14.08.1802 i Ko l di n g.
Birgitte Helene Roos, født 28.10 . 1894 i Kolding.
Helene Juliane Roos, født 13.10.1896 i Kolding, død 16.10.1897 i Kolding.
Karen Marie Roos, født 18.08.1898 i Kolding.


Tak til Per Andersen for ovenstående historie som er angivet i Pers bog 'Slægten Roos fra Sønderjylland"

Historie:
Af Per Andersen

Livet fortsatte sin gang på Lillegård, hvor børnene voksede op og én efter én forlod hjemmet. Nogen stor gård var det jo ikke, og der ses da heller ingen tjenestefolk på gården hverken i 1835 eller i 1845. Til gengæld var gården omgivet af nogle af sognets store gårde. Først og fremmest Dalbygård, der i disse årtier var ejet af Andreas Petersen, den kendte Slesvig-Holstensk-sindede stænderdeputerede. På den anden nabogård Lindgård, der havde været i denne slægts eje fra 1745, sad Johannes Lind som gårdmand. Disse var alle jævnaldrende.

Som traditionen var, skulle den ældste søn, Hans Hansen Hundevad på Lillegård, overtage gården efter faderen. I 1851 var sønnen blevet 38 år gammel og nået den alder, hvor han måtte tænke på at stifte familie. Hans Jørgensen Hundevad var over 60 år, og det var derfor kun naturligt, at han dette år solgte gården til sønnen for 1040 rdl. sølv. Af de øvrige 7 børn var 3 endnu ugifte, og året efter blev der skiftet med disse 3, således at de to drenge hver fik 320 rdl. og datteren 240 rdl. De 4 gifte børn havde vel fået deres ved deres ægteskabers indgåelse.

Hans Hansen Hundevads forældre blev boende på gården på aftægt, og sønnen lovede at forsyne og forsørge dem med "fri forsvarlig klæde, føde og opvartning, således at de ingen grund kunne have til at klage i nogen optænkelig måde".
Skulle forældrene imidlertid bestemme sig for at få deres eget, skulle der på gården indrettes en lejlighed på 2 fag til deres aftægtsbolig med et stykke havejord samt 2 æbletræer. De skulle naturligvis også have diverse naturalier såsom korn, smør, brændsel og mælk, som de dog selv måtte malke. I håndpenge skulle de have 12 rdl. årligt. Desuden måtte sønnen love at køre forældrene til og fra møllen, mindst to gange om året til Haderslev og tilbage samt 4 gange årligt til familien - dog måtte forældrene ikke forvente denne kørsel hverken i den travle såtid eller høsttid. Endelig skulle forældrene have en "ordentlig begravelse efter sognets skik".

Det var også på denne tid, at Andreas Petersen på Dalbygård besluttede sig for at dele den store gård mellem sine tre sønner. Hans Petersen fik Dalbygård, mens to nye gårde blev oprettet til hans brødre Johannes Petersen (Bøgelund) og Jørgen Petersen (Højgård).

Hans Hansen Hundevad blev i 1854 viet til Margrethe Green fra Agtrupskov, hvor hun var født som datter af Jakob Jensen og Anne Christine Jesdatter, der begge var kommet hertil fra Als. Fire piger fulgte i ægteskabet, hvoraf de tre overlevede barndommen på Lillegård.

Hans havde dog et svigtende helbred, og allerede som godt 50-årig vidste han, at han måske ikke havde så lang tid igen. Den 25. januar 1867 oprettede han derfor et testamente i overværelse af præsten Mørk Hansen og to vidner, Hans Olufsen Lind fra Lindgård og svogeren Mathias Geliert fra Vonsild. Ifølge testamentet skulle hustruen Margrethe overtage gården efter ham og blive siddende der til den 1. maj 1879, hvor den ældste datter Cathrine var blevet 24 år gammel og deslige var myndig. Fra dette tidspunkt kunne datteren overtage gården mod at yde moderen en forsvarlig aftægt samt at overlade jordlod matr. 8b til sine to søstre, Christine og Jacobine, til deling.

Testamentet blev ikke oprettet uden grund, idet Hans Hansen Hundevad ikke blev rask siden. Den 3. juni 1870 døde han og efterlod sig hustruen og de tre døtre, hvoraf den yngste, Jacobine, kun var 9 år gammel. Efter hans eget ønske blev Margrethe herefter siddende som ejer af gården.

Man kan roligt sige, at gården i de efterfølgende år var domineret af det kvindelige køn.

Enken Margrethe sad på gården sammen med sine 3 piger, der sikkert har hjulpet til efter evne. Morforældrene Karen og Hans Jørgen Hundevad har vel også gået til hånde, selv om de nu var ved at være oppe i årene. I 1872 kunne Hans og Karen fejre deres diamantbryllup, og præsten holdt i Dalby kirke en prædiken specielt for dem. Heri sagde han blandt andet, "I, kjære gamle brudefolk, som nu 60. gang se Eders bryllupsdag vende tilbage, som ej blot levede længere sammen end Eders slægtninge og kyndinge, men levede kærligt og lykkeligt sammen i disse mange, mange dage, som få en talrig flok af børn og børnebørn vokse op omkring Eder og se dem glade samlede om Eder i denne stund".

Margrethes ret til at sidde i uskiftet bo på Lillegård udløb den 1. maj 1879 ifølge testamentet, og allerede den 10. maj giftede datteren Cathrine sig med Rasmus Jørgensen fra Røjle ved Vejlby på Fyn, således at de kunne overtage gården. Margrethe indvilligede i at sælge gården, der på dette tidspunkt blev vurderet til kr. 12.000, til det nygifte ægtepar (Cathrine var 24 år og Rasmus 34 år på dette tidspunkt).
De to søskende til Cathrine, Jacobine og Christine, skulle imidlertid også have deres andel, der oprindeligt var bestemt til at være jordlodden matr. 8b. Denne lod købte Rasmus også, så den totale handel blev som følger:
• Aftægten til Cathrines morforældre, der stadig var på gården, blev vurderet til kr. 1.600.
• Margrethe skulle også på aftægt, og denne blev vurderet til kr. 2.000.
• Kr. 8.000 i kontant købesum.
• Overtagelsen af en gæld i gården på kr. 2.000 til Mathias Geliert i Vonsild.
Den kontante købesum på kr. 8.000 blev delt mellem Cathrines to søskende, således at de hver fik kr. 4.000. Da de imidlertid stadig var umyndige, blev disse beløb indsat i Overformynderiet til en rente af 4% årligt. Familien fortæller stadig, hvordan Jacobine to gange årligt fik udbetalt kr. 80 fra Overformynderiet, hvilket var et tiltrængt tilskud, da hun i 1898 i en alder af 37 år blev enke med en børnefolk på 7.
Aftægten til Cathrines moder, Margrethe, blev bestemt således, at hun, så længe bedsteforældrene også var på aftægt, ikke havde krav på andet end at blive boende på kost og logi hos datteren og svigersønnen. Først når bedsteforældrene engang var borte, kunne Margrethe flytte ind i deres 2 fags aftægtsbolig og nyde en aftægt, der var meget lig bedsteforældrenes. Dog havde hun også ret til at flytte fra gården, i hvilket tilfælde hun skulle have udbetalt kr. 400 om året - dette blev dog ikke aktuelt.

Første del om Lillegård kan ses for Hans Jørgensen Hundevad og hans hustru Karen Hansdatter Lind.

Fortsættelse om 3. generation og 4. generation kan ses for datteren Cathrine Hansdatter Hundevad og hendes mand Rasmus Jørgensen.

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Jacobine blev gift med Andreas Andreasen Roos cirka 1881. Andreas blev født den 15 maj 1861 i Tislund sogn, Haderslev amt; døde den 24 okt. 1898 i Kolding, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: 1851, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt; Historien om en lille gård i Dalby - 2. generation

Notater:

(Research):Dør hun før sin fader, da hun jvf. "historien om en lille gård i Dalby" ikke er nævnt i testamentet

Historie:
Af Per Andersen

Livet fortsatte sin gang på Lillegård, hvor børnene voksede op og én efter én forlod hjemmet. Nogen stor gård var det jo ikke, og der ses da heller ingen tjenestefolk på gården hverken i 1835 eller i 1845. Til gengæld var gården omgivet af nogle af sognets store gårde. Først og fremmest Dalbygård, der i disse årtier var ejet af Andreas Petersen, den kendte Slesvig-Holstensk-sindede stænderdeputerede. På den anden nabogård Lindgård, der havde været i denne slægts eje fra 1745, sad Johannes Lind som gårdmand. Disse var alle jævnaldrende.

Som traditionen var, skulle den ældste søn, Hans Hansen Hundevad på Lillegård, overtage gården efter faderen. I 1851 var sønnen blevet 38 år gammel og nået den alder, hvor han måtte tænke på at stifte familie. Hans Jørgensen Hundevad var over 60 år, og det var derfor kun naturligt, at han dette år solgte gården til sønnen for 1040 rdl. sølv. Af de øvrige 7 børn var 3 endnu ugifte, og året efter blev der skiftet med disse 3, således at de to drenge hver fik 320 rdl. og datteren 240 rdl. De 4 gifte børn havde vel fået deres ved deres ægteskabers indgåelse.

Hans Hansen Hundevads forældre blev boende på gården på aftægt, og sønnen lovede at forsyne og forsørge dem med "fri forsvarlig klæde, føde og opvartning, således at de ingen grund kunne have til at klage i nogen optænkelig måde".
Skulle forældrene imidlertid bestemme sig for at få deres eget, skulle der på gården indrettes en lejlighed på 2 fag til deres aftægtsbolig med et stykke havejord samt 2 æbletræer. De skulle naturligvis også have diverse naturalier såsom korn, smør, brændsel og mælk, som de dog selv måtte malke. I håndpenge skulle de have 12 rdl. årligt. Desuden måtte sønnen love at køre forældrene til og fra møllen, mindst to gange om året til Haderslev og tilbage samt 4 gange årligt til familien - dog måtte forældrene ikke forvente denne kørsel hverken i den travle såtid eller høsttid. Endelig skulle forældrene have en "ordentlig begravelse efter sognets skik".

Det var også på denne tid, at Andreas Petersen på Dalbygård besluttede sig for at dele den store gård mellem sine tre sønner. Hans Petersen fik Dalbygård, mens to nye gårde blev oprettet til hans brødre Johannes Petersen (Bøgelund) og Jørgen Petersen (Højgård).

Hans Hansen Hundevad blev i 1854 viet til Margrethe Green fra Agtrupskov, hvor hun var født som datter af Jakob Jensen og Anne Christine Jesdatter, der begge var kommet hertil fra Als. Fire piger fulgte i ægteskabet, hvoraf de tre overlevede barndommen på Lillegård.

Hans havde dog et svigtende helbred, og allerede som godt 50-årig vidste han, at han måske ikke havde så lang tid igen. Den 25. januar 1867 oprettede han derfor et testamente i overværelse af præsten Mørk Hansen og to vidner, Hans Olufsen Lind fra Lindgård og svogeren Mathias Geliert fra Vonsild. Ifølge testamentet skulle hustruen Margrethe overtage gården efter ham og blive siddende der til den 1. maj 1879, hvor den ældste datter Cathrine var blevet 24 år gammel og deslige var myndig. Fra dette tidspunkt kunne datteren overtage gården mod at yde moderen en forsvarlig aftægt samt at overlade jordlod matr. 8b til sine to søstre, Christine og Jacobine, til deling.

Testamentet blev ikke oprettet uden grund, idet Hans Hansen Hundevad ikke blev rask siden. Den 3. juni 1870 døde han og efterlod sig hustruen og de tre døtre, hvoraf den yngste, Jacobine, kun var 9 år gammel. Efter hans eget ønske blev Margrethe herefter siddende som ejer af gården.

Man kan roligt sige, at gården i de efterfølgende år var domineret af det kvindelige køn.

Enken Margrethe sad på gården sammen med sine 3 piger, der sikkert har hjulpet til efter evne. Morforældrene Karen og Hans Jørgen Hundevad har vel også gået til hånde, selv om de nu var ved at være oppe i årene. I 1872 kunne Hans og Karen fejre deres diamantbryllup, og præsten holdt i Dalby kirke en prædiken specielt for dem. Heri sagde han blandt andet, "I, kjære gamle brudefolk, som nu 60. gang se Eders bryllupsdag vende tilbage, som ej blot levede længere sammen end Eders slægtninge og kyndinge, men levede kærligt og lykkeligt sammen i disse mange, mange dage, som få en talrig flok af børn og børnebørn vokse op omkring Eder og se dem glade samlede om Eder i denne stund".

Margrethes ret til at sidde i uskiftet bo på Lillegård udløb den 1. maj 1879 ifølge testamentet, og allerede den 10. maj giftede datteren Cathrine sig med Rasmus Jørgensen fra Røjle ved Vejlby på Fyn, således at de kunne overtage gården. Margrethe indvilligede i at sælge gården, der på dette tidspunkt blev vurderet til kr. 12.000, til det nygifte ægtepar (Cathrine var 24 år og Rasmus 34 år på dette tidspunkt).
De to søskende til Cathrine, Jacobine og Christine, skulle imidlertid også have deres andel, der oprindeligt var bestemt til at være jordlodden matr. 8b. Denne lod købte Rasmus også, så den totale handel blev som følger:
• Aftægten til Cathrines morforældre, der stadig var på gården, blev vurderet til kr. 1.600.
• Margrethe skulle også på aftægt, og denne blev vurderet til kr. 2.000.
• Kr. 8.000 i kontant købesum.
• Overtagelsen af en gæld i gården på kr. 2.000 til Mathias Geliert i Vonsild.
Den kontante købesum på kr. 8.000 blev delt mellem Cathrines to søskende, således at de hver fik kr. 4.000. Da de imidlertid stadig var umyndige, blev disse beløb indsat i Overformynderiet til en rente af 4% årligt. Familien fortæller stadig, hvordan Jacobine to gange årligt fik udbetalt kr. 80 fra Overformynderiet, hvilket var et tiltrængt tilskud, da hun i 1898 i en alder af 37 år blev enke med en børnefolk på 7.
Aftægten til Cathrines moder, Margrethe, blev bestemt således, at hun, så længe bedsteforældrene også var på aftægt, ikke havde krav på andet end at blive boende på kost og logi hos datteren og svigersønnen. Først når bedsteforældrene engang var borte, kunne Margrethe flytte ind i deres 2 fags aftægtsbolig og nyde en aftægt, der var meget lig bedsteforældrenes. Dog havde hun også ret til at flytte fra gården, i hvilket tilfælde hun skulle have udbetalt kr. 400 om året - dette blev dog ikke aktuelt.

Første del om Lillegård kan ses for Hans Jørgensen Hundevad og hans hustru Karen Hansdatter Lind.

Fortsættelse om 3. generation og 4. generation kan ses for datteren Cathrine Hansdatter Hundevad og hendes mand Rasmus Jørgensen.

Se hele artiklen her: https://dis-danmark.dk/bibliotek/911811.pdf

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• _STAT: Never Married
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1850, Udflyttergård, Seest sogn, Ribe amt
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1855, Seest biskoledistrikt, Seest sogn, Ribe amt
• Konfirmation: 17 apr. 1859, Seest kirke, Seest sogn, Ribe amt
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1860, Vesterkjær, Seest skov, Seest sogn, Ribe amt

Notater:

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Paulsen, Mand, 35, 1815, Gift, Husfader
Caroline Hansdatter Hundvad, Kvinde, 30, 1820, Gift, Hans kone
Ane Cathrine Paulsen, Kvinde, 5, 1845, Ugift,
Karen Marie Paulsen, Kvinde, 4, 1846, Ugift,
Simon Paulsen, Mand, 2, 1848, Ugift,
Søren Andersen, Mand, 62, 1788, Enke(mand), Tjenestefolk
Maren Jensen, Kvinde, 16, 1834, Ugift, Tjenestefolk
Ane Cathrine Johannsen, Kvinde, 60, 1790, Enke(mand), Husfader s Moder, har Aftægt i Gaarden
Elisabeth Paulsen, Kvinde, 23, 1827, Ugift, Datter af Sidstnævnte, hos hvem hun som Sygelige har Ophold

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Poulsen,, 40, 1815, Gift, Husfader
Caroline Hansen Handevad,, 36, 1819, Gift, Hans kone
Ane Chathrine Poulsen,, 10, 1845, Ugift, Deres barn
Karen Marie Hansen Poulsen,, 9, 1846, Ugift, Deres barn
Simon Poulsen,, 7, 1848, Ugift, Deres barn
Georgine Caroline Poulsen,, 2, 1853, Ugift, Deres barn
Jacob Bollerup Nielsen,, 19, 1836, Ugift, Tjenestekarl

Konfirmation:
Faderen gårdmand i skoven (Vesterkær).

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Simonsen Poulsen, Mand, 45, 1815, Gift, Husfader
Karoline Hansen Hundevadt, Kvinde, 42, 1818, Gift, Hans kone
Ane Kathrine Poulsen, Kvinde, 15, 1845, Ugift, Deres barn
Karen Marie Hansine Poulsen, Kvinde, 14, 1846, Ugift, Deres barn
Simon Poulsen, Mand, 11, 1849, Ugift, Deres barn
Georgine Karoline Poulsen, Kvinde, 7, 1853, Ugift, Deres barn
Inger Kirstine Poulsen, Kvinde, 5, 1855, Ugift, Deres barn
Hans Frederik Poulsen, Mand, 3, 1857, Ugift, Deres barn

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Karen Marie og hendes ægtemænd
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1850, Udflyttergård, Seest sogn, Ribe amt
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1855, Seest biskoledistrikt, Seest sogn, Ribe amt
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1860, Vesterkjær, Seest skov, Seest sogn, Ribe amt
• Konfirmation: 1861, Vonsild sogn, Vejle amt
• Historie: 26 apr. 1874; Christian og Karen Marie
• Folketælling: 1 feb. 1880, Taulov sogn, Vejle amt
• Bopæl: 1923, Søgade 32, Kolding, Vejle amt

Notater:

Karen Marie Hansines bliver i en alder af 27 år gift med den 58 årige ungkarl Christian Nielsen. Han dør efter 6 års ægteskab og efter de har fået to børn. Karen bliver gift igen i 1882.

Karen Marie Hansine Paulsens første mand, Christian Nielsen, var ved det første barns fødsel 1874 husmand i Skærup sogn, derefter husmand i Taulov sogn.

Karen Marie Hansine Poulsens anden mand, Thomas Knudsen Skovlund var enkemand efter Anne Kathrine Johansen, med hvem han havde 2 børn: Kirstine Marie og Knud Martinus. Han var arbejds-mand i Nørre Bjert men flyttede til Kolding, hvor han var arbejdsmand. Han og hans 2. hustru, Karen Marie Hansine Paulsen, havde bopæl Bag Søen, senere og endnu i 1921 i Søgade i Kolding. I FT 1925 ses de ikke længere i Kolding.

Historie:
Karen Marie Hansine Paulsens første mand, Christian Nielsen, var ved det første barns fødsel 1874 husmand i Skærup sogn, derefter husmand i Taulov sogn.

Karen Marie Hansine Poulsens anden mand, Thomas Knudsen Skovlund var enkemand efter Anne Kathrine Johansen, med hvem han havde 2 børn: Kirstine Marie og Knud Martinus. Han var arbejds-mand i Nørre Bjert men flyttede til Kolding, hvor han var arbejdsmand. Han og hans 2. hustru, Karen Marie Hansine Paulsen, havde bopæl Bag Søen, senere og endnu i 1921 i Søgade i Kolding. I FT 1925 ses de ikke længere i Kolding.

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Paulsen, Mand, 35, 1815, Gift, Husfader
Caroline Hansdatter Hundvad, Kvinde, 30, 1820, Gift, Hans kone
Ane Cathrine Paulsen, Kvinde, 5, 1845, Ugift,
Karen Marie Paulsen, Kvinde, 4, 1846, Ugift,
Simon Paulsen, Mand, 2, 1848, Ugift,
Søren Andersen, Mand, 62, 1788, Enke(mand), Tjenestefolk
Maren Jensen, Kvinde, 16, 1834, Ugift, Tjenestefolk
Ane Cathrine Johannsen, Kvinde, 60, 1790, Enke(mand), Husfader s Moder, har Aftægt i Gaarden
Elisabeth Paulsen, Kvinde, 23, 1827, Ugift, Datter af Sidstnævnte, hos hvem hun som Sygelige har Ophold

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Poulsen,, 40, 1815, Gift, Husfader
Caroline Hansen Handevad,, 36, 1819, Gift, Hans kone
Ane Chathrine Poulsen,, 10, 1845, Ugift, Deres barn
Karen Marie Hansen Poulsen,, 9, 1846, Ugift, Deres barn
Simon Poulsen,, 7, 1848, Ugift, Deres barn
Georgine Caroline Poulsen,, 2, 1853, Ugift, Deres barn
Jacob Bollerup Nielsen,, 19, 1836, Ugift, Tjenestekarl

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Simonsen Poulsen, Mand, 45, 1815, Gift, Husfader
Karoline Hansen Hundevadt, Kvinde, 42, 1818, Gift, Hans kone
Ane Kathrine Poulsen, Kvinde, 15, 1845, Ugift, Deres barn
Karen Marie Hansine Poulsen, Kvinde, 14, 1846, Ugift, Deres barn
Simon Poulsen, Mand, 11, 1849, Ugift, Deres barn
Georgine Karoline Poulsen, Kvinde, 7, 1853, Ugift, Deres barn
Inger Kirstine Poulsen, Kvinde, 5, 1855, Ugift, Deres barn
Hans Frederik Poulsen, Mand, 3, 1857, Ugift, Deres barn

Historie:
Der er stor aldersforskel på Christian og Karen Marie da de bliver gift 1874. På det tidspunkt er Karen Marie 28 år mens Christian er 58 år - en aldersforskel på 30 år.

På trods af sin alder har Christian ikke været gift før.

De når at få to børn, Niels og Caroline.

De når ikke at være gift i mange år inden Christian dør.

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Christian Nielsen, Mand, 61, 1819, Gift, Husfader Daglejer i Agerbrug Daglejer i Agerbrug
Karen Marie Hansine Poulsen, Kvinde, 35, 1845, Gift, Hans kone
Niels Juul Nielsen, Mand, 5, 1875, Ugift, Deres barn
Caroline Nielsen, Kvinde, 3, 1877, Ugift, Deres barn

Død:
Karen Marie Skovlund, f. Poulsen. Gift med Arbejdsmand Thomas Knudsen Skovlund af Kolding, Søgade 32. Født i Seest 23 Septbr. 1845. Datter af afd. Boelsmand Rasmus Poulsen og afd. Hustru Karoline Poulsen. Alder 78 Aar.


(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen)

Karen blev gift med Christian Nielsen den 26 apr. 1874 i Sankt Nicolai kirke, Kolding Sankt Nicolai sogn, Vejle amt. Christian (søn af Niels Poulsen og Karen Pedersdatter) blev født den 13 mar. 1816 i Skærbæk Taulov sogn, Vejle amt; blev døbt den 7 apr. 1816 i Taulov kirke, Taulov sogn, Vejle amt; døde den 21 okt. 1880 i Holme mark, Taulov sogn, Vejle amt; blev begravet den 27 okt. 1880 i Taulov kirke, Taulov sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Thomas Knudsen Skovlund den 21 okt. 1882 i Sankt Nicolai kirke, Kolding Sankt Nicolai sogn, Vejle amt. Thomas blev født den 24 feb. 1844 i Vamdrup sogn, Ribe amt; blev døbt den 24 mar. 1844 i Vamdrup sogn, Ribe amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling-Barn: 1 feb. 1850, Udflyttergård, Seest sogn, Ribe amt
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1855, Seest biskoledistrikt, Seest sogn, Ribe amt
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1860, Vesterkjær, Seest skov, Seest sogn, Ribe amt
• Konfirmation: 12 apr. 1863, Andst sogn, Ribe amt
• Beskæftigelse: jan. 1872; Tjenestekarl

Notater:

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Paulsen, Mand, 35, 1815, Gift, Husfader
Caroline Hansdatter Hundvad, Kvinde, 30, 1820, Gift, Hans kone
Ane Cathrine Paulsen, Kvinde, 5, 1845, Ugift,
Karen Marie Paulsen, Kvinde, 4, 1846, Ugift,
Simon Paulsen, Mand, 2, 1848, Ugift,
Søren Andersen, Mand, 62, 1788, Enke(mand), Tjenestefolk
Maren Jensen, Kvinde, 16, 1834, Ugift, Tjenestefolk
Ane Cathrine Johannsen, Kvinde, 60, 1790, Enke(mand), Husfader s Moder, har Aftægt i Gaarden
Elisabeth Paulsen, Kvinde, 23, 1827, Ugift, Datter af Sidstnævnte, hos hvem hun som Sygelige har Ophold

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Poulsen,, 40, 1815, Gift, Husfader
Caroline Hansen Handevad,, 36, 1819, Gift, Hans kone
Ane Chathrine Poulsen,, 10, 1845, Ugift, Deres barn
Karen Marie Hansen Poulsen,, 9, 1846, Ugift, Deres barn
Simon Poulsen,, 7, 1848, Ugift, Deres barn
Georgine Caroline Poulsen,, 2, 1853, Ugift, Deres barn
Jacob Bollerup Nielsen,, 19, 1836, Ugift, Tjenestekarl

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Simonsen Poulsen, Mand, 45, 1815, Gift, Husfader
Karoline Hansen Hundevadt, Kvinde, 42, 1818, Gift, Hans kone
Ane Kathrine Poulsen, Kvinde, 15, 1845, Ugift, Deres barn
Karen Marie Hansine Poulsen, Kvinde, 14, 1846, Ugift, Deres barn
Simon Poulsen, Mand, 11, 1849, Ugift, Deres barn
Georgine Karoline Poulsen, Kvinde, 7, 1853, Ugift, Deres barn
Inger Kirstine Poulsen, Kvinde, 5, 1855, Ugift, Deres barn
Hans Frederik Poulsen, Mand, 3, 1857, Ugift, Deres barn

Notater:

Døbt:
Hjemmedøbt. Død forinden Daabens Publikation i Kirken.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hjemmedøbt: 26 dec. 1851, Vesterkjær, Seest skov, Seest sogn, Ribe amt

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling-Barn: 1 feb. 1855, Seest biskoledistrikt, Seest sogn, Ribe amt
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1860, Vesterkjær, Seest skov, Seest sogn, Ribe amt
• Konfirmation: 19 apr. 1868, Skanderup sogn, Ribe amt
• Bopæl: 19 apr. 1868, Lunderskov, Skanderup sogn, Ribe amt

Notater:

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Poulsen,, 40, 1815, Gift, Husfader
Caroline Hansen Handevad,, 36, 1819, Gift, Hans kone
Ane Chathrine Poulsen,, 10, 1845, Ugift, Deres barn
Karen Marie Hansen Poulsen,, 9, 1846, Ugift, Deres barn
Simon Poulsen,, 7, 1848, Ugift, Deres barn
Georgine Caroline Poulsen,, 2, 1853, Ugift, Deres barn
Jacob Bollerup Nielsen,, 19, 1836, Ugift, Tjenestekarl

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Simonsen Poulsen, Mand, 45, 1815, Gift, Husfader
Karoline Hansen Hundevadt, Kvinde, 42, 1818, Gift, Hans kone
Ane Kathrine Poulsen, Kvinde, 15, 1845, Ugift, Deres barn
Karen Marie Hansine Poulsen, Kvinde, 14, 1846, Ugift, Deres barn
Simon Poulsen, Mand, 11, 1849, Ugift, Deres barn
Georgine Karoline Poulsen, Kvinde, 7, 1853, Ugift, Deres barn
Inger Kirstine Poulsen, Kvinde, 5, 1855, Ugift, Deres barn
Hans Frederik Poulsen, Mand, 3, 1857, Ugift, Deres barn

Død:
Georgine Caroline Roest f. Poulsen, gift, boende i Gejsing, Andst Sogn, Ribe Amt; født d. 15 December 1853 i Seest Sogn, Ribe Amt, Datter af Husmand Rasmus Simonsen Poulsen og Hustru Caroline Hansdatter Hundevadt. Efterlevende Ægtefælle: Adolf Thomsen Roest. Sidste fælles Bopæl: Gejsing.  Alder 75 Aar.

(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen)

Georgine blev gift med Adolf Thomsen Roest den 28 apr. 1876 i Vonsild sogn, Vejle amt. Adolf blev født den 23 jan. 1852 i Vonsild sogn, Vejle amt; blev døbt den 31 jan. 1852 i Vonsild sogn, Vejle amt; døde den 19 mar. 1934 i Dollerup, Skanderup sogn, Ribe amt; blev begravet den 23 mar. 1934 i Andst sogn, Ribe amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling-Barn: 1 feb. 1860, Vesterkjær, Seest skov, Seest sogn, Ribe amt
• Bopæl: 19 apr. 1868, Lunderskov, Skanderup sogn, Ribe amt
• Konfirmation: 10 apr. 1870, Taps kirke, Taps sogn, Vejle amt
• Bopæl: 10 apr. 1870, Tingskovhede, Taps sogn, Vejle amt
• Bopæl: 12 nov. 1872, Skanderup sogn, Ribe amt; Afgang fra sognet til Jordrup
• Bopæl: 13 nov. 1872, Jordrup sogn, Ribe amt
• Bopæl: før 1882, Andst sogn, Ribe amt
• Bopæl: 1882, Kolding, Vejle amt
• Bopæl: mar. 1882, Glibstrup, Andst sogn, Ribe amt; Ved fødsel i januar 1883 står at hun 10 mpneder før boede i Glibstrup
• Bopæl: 29 apr. 1897, Nørrevang 196, Kolding, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1901, Nørremark, Kolding, Vejle amt

Notater:

Inger Kirstine Poulsen var 1876 pige i Hoppes i Vonsild og 1879-80 pige i Drabæks Mølle i Skanderup sogn. Inden ægteskabet fik hun datteren

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Simonsen Poulsen, Mand, 45, 1815, Gift, Husfader
Karoline Hansen Hundevadt, Kvinde, 42, 1818, Gift, Hans kone
Ane Kathrine Poulsen, Kvinde, 15, 1845, Ugift, Deres barn
Karen Marie Hansine Poulsen, Kvinde, 14, 1846, Ugift, Deres barn
Simon Poulsen, Mand, 11, 1849, Ugift, Deres barn
Georgine Karoline Poulsen, Kvinde, 7, 1853, Ugift, Deres barn
Inger Kirstine Poulsen, Kvinde, 5, 1855, Ugift, Deres barn
Hans Frederik Poulsen, Mand, 3, 1857, Ugift, Deres barn

Folketælling:
Søren Nielsen, Mand, 40, 1860, Gift, Husfader Arbeidsmand
Inger Christine Nielsen f. Poulsen, Kvinde, 45, 1855, Gift, Husmoder
Niels Nielsen, Mand, 12, 1888, Ugift, Barn
Rasmus Nielsen, Mand, 9, 1891, Ugift, Barn
Anne Sofie Nielsen, Kvinde, 7, 1893, Ugift, Barn
Else Jørgine Hansine Nielsen, Kvinde, 3, 1897, Ugift, Barn

Angivet af Søren og Inger Kirstine har 4 levende og 1 dødt barn

Død:
Inger Kirstine Nielsen f. Poulsen. Enke efter Arbejdsmand Søren Nielsen i Kolding. Født i Seest
19 Decbr. 1855. Datter af afd. Gaardmand Søren Poulsen. Alder 59 Aar. 
(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen)

Inger blev gift med Hans Esbensen den Ja, dato ukendt. Hans og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Inger blev gift med Søren Nielsen den 23 maj 1885 i Sankt Nicolai kirke, Kolding Sankt Nicolai sogn, Vejle amt. Søren blev født den 26 jun. 1861 i Østerbygaards mark, Vamdrup sogn, Ribe amt; blev døbt den 27 jul. 1861 i Vamdrup sogn, Ribe amt; døde den 7 jun. 1901 i Nørremark, Kolding, Vejle amt; blev begravet den 12 jun. 1901 i Kolding, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling-Barn: 1 feb. 1860, Vesterkjær, Seest skov, Seest sogn, Ribe amt
• Bopæl: 19 apr. 1868, Lunderskov, Skanderup sogn, Ribe amt
• Bopæl: 10 apr. 1870, Tingskovhede, Taps sogn, Vejle amt

Notater:

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Rasmus Simonsen Poulsen, Mand, 45, 1815, Gift, Husfader
Karoline Hansen Hundevadt, Kvinde, 42, 1818, Gift, Hans kone
Ane Kathrine Poulsen, Kvinde, 15, 1845, Ugift, Deres barn
Karen Marie Hansine Poulsen, Kvinde, 14, 1846, Ugift, Deres barn
Simon Poulsen, Mand, 11, 1849, Ugift, Deres barn
Georgine Karoline Poulsen, Kvinde, 7, 1853, Ugift, Deres barn
Inger Kirstine Poulsen, Kvinde, 5, 1855, Ugift, Deres barn
Hans Frederik Poulsen, Mand, 3, 1857, Ugift, Deres barn

Død:
Hans Frederik Poulsen. Søn af Gmd Rasmus Poulsen, Gjelballe. Alder 8 Aar.
(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hjemmedøbt: 9 mar. 1860, Vesterkjær, Seest skov, Seest sogn, Ribe amt
• Bopæl: 19 apr. 1868, Lunderskov, Skanderup sogn, Ribe amt
• Bopæl: 10 apr. 1870, Tingskovhede, Taps sogn, Vejle amt
• Konfirmation: 12 apr. 1874, Kolding Sankt Nicolai sogn, Vejle amt

Notater:

Fødsel:
I kirkebogen står der: hjemmedøbt samme dag af Hr. Pastor Leunbach, Kolding, afgaaet ved Døden s. Dag.
(Tak til Ole H. Damgaard for transskribering)

Død:
I Kirkebogen står der: nogle Timer gl.
(Tak til Ole H. Damgaard for transskribering)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Andkær, Gauerslund sogn, Vejle amt; Gaardejer, sognefoged og lægdsmand
• Hjemmedøbt: 28 feb. 1878

Notater:

Gift med Karin Michaeline Petersen, født 26-3-1881 på Stenagergaar

Døbt:
Fra kirkebogen: F: Barnets Fader, Gaardejer Hans Linds Enke, Dalby, Ungk. Hans Kr. Thorning, Petersbjerggaard, Ungk. Laurids Juhl, Dalby og Pigen Kathrine Nørby, Sølyst.
v(Tak til Ole H. Damgaard for transskribering)

Død:
I kirkebogen står der:
Gift, forhenværende Gaardejer af Andkær. Født i Gauerslund Sogn, Vejle Amt, den 23. Januar 1878. Søn af Gaardejer Johannes Hansen Lind og Hustru Bodil Marie Brems. Gift med efterlevende Karen Michaeline Pedersen. Sidste fælles Bopæl: Andkær. Alder 72 Aar
(Tak til Ole H. Damgaard for transskribering)

Hans blev gift med Karen Michaeline Pedersen den 12 jun. 1907 i Vejen sogn, Ribe amt. Karen (datter af Peder Bertelsen og Ellen Kirstine Buhl) blev født den 26 mar. 1881 i Gesten sogn, Ribe amt; blev døbt den 24 maj 1881 i Gesten sogn, Ribe amt; døde den 12 feb. 1968 i De gamles hjem "Toftegaarden", Vejle, Vejle amt; blev begravet den 16 feb. 1968 i Gauerslund kirkegård, Gauerslund sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Mejersminde, Bramdrup sogn, Vejle amt; Gaardejer
• Hjemmedøbt: 28 okt. 1879, Mejersminde, Bramdrup sogn, Vejle amt

Notater:

Niels Peter Lind overtog 1910 gården Mejersminde efter forældrene efter at han fra 1908 havde haft den i forpagtning. Under 2. verdenskrig blev gården købt af Kolding kommune og senere ud-stykket til parcelhusbebyggelse. Heimdalsvej og den nordlige del af Gl. Kongevej er anlagt på Mejersmindes jorder.
Kilde: Ole H. Damgaard

Døbt:
Kirkebog
F: Gaardejer Søren Brems, Brøndsted, Malermester Karl Jensens Hustru, Kolding, Aftægtsmand Laurits Hansen, Petersbjerggaard og Kalkbrænderiejer Jens Nørby, Sølyst.
(Tak til Ole H. Damgaard for transskribering)

Død:
Var i live af G. Linds bog blev udgivet

Niels blev gift med Maren Marie Bertelsen den 26 jan. 1912 i Bramdrup sogn, Vejle amt. Maren (datter af Peder Bertelsen og Ellen Kirstine Buhl) blev født den 14 maj 1883 i Gesten sogn, Ribe amt; blev døbt den 17 jun. 1883 i Gesten sogn, Ribe amt; døde i 1963; blev begravet i 1963 i Bramdrup sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Privat blev gift med Privat [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bestyrer af gården: 1911, Lillegaard, Dalby sogn, Vejle amt

Notater:

Bestyrer af gården:
I 1911 ses den ældste søn Hans Marius Alfred Jørgensen at være bestyrer af gården på moderens vegne. Alligevel begyndte Lillegård at forfalde. Det kneb med at holde jorderne kultiverede og samtidig trængte der til dræning.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 feb. 1880, Taulov sogn, Vejle amt
• Bopæl: 11 nov. 1899, Møllergade 11, Randers, Randers amt
• Folketælling: 1 feb. 1901, Vester Kirke stræde 6 (matr 380), Randers, Randers amt
• Beskæftigelse: 1 feb. 1901; Maskinarbejder, Schnidts Jernstøberi
• Folketælling: 1 feb. 1906, Søren Møllers gade 10 (matr 897), Randers, Randers amt
• Folketælling: 1 feb. 1911, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Folketælling: 1 feb. 1916, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Beskæftigelse: 1 feb. 1916; Smedesvend, Strømmen
• Folketælling: 1 feb. 1921, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Folketælling: 5 nov. 1925, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Folketælling: 5 nov. 1930, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Folketælling: 5 nov. 1940, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Beskæftigelse: 5 nov. 1940; Maskinarbejder på en maskinfabrik
• Bopæl: aug. 1954, De gamles Hjem, Søren Møllers gade 37, Randers, Randers amt

Notater:

FT-1916 smedesvend på A/S Strømmen med bopæl Vestergade 7 i Randers.
FT-1921 enkemand, maskinarbejder på A/S Strømmen, bopæl Vestergade 7, Randers.
FT-1925 maskinarbejder, Vestergade 7, Randers. Datteren Krista, ugift, er husbestyrerinde.
FT-1930 maskinarbejder på Maskinfabrikken Strømmen, bopæl Vestergade 7, Randers. Datteren Krista ugift hjemme + en datterdatter Edith Juul Nielsen f. 12.7.1921 i København.     
FT-1940 maskinarbejder, Vestergade 4, Randers. Datteren Krista, ugift hjemme, bestyrerinde af Mejeriudsalg.

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Christian Nielsen, Mand, 61, 1819, Gift, Husfader Daglejer i Agerbrug Daglejer i Agerbrug
Karen Marie Hansine Poulsen, Kvinde, 35, 1845, Gift, Hans kone
Niels Juul Nielsen, Mand, 5, 1875, Ugift, Deres barn
Caroline Nielsen, Kvinde, 3, 1877, Ugift, Deres barn

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Niels Juel Nielsen, Mand, 26, 1874, Gift, Mand Maskinarbejder
Petrea Marie Nielsen, Kvinde, 20, 1880, Gift, Hustru

Folketælling:
Ved FT1921 bor Niels sammen med sine 3 børn Anna Katrine, Niels og Georg. Det skal bemærkes at Edith ikke står på Folketællingen.

Niels er maskinarbejder ved Stømmen, mens den ældste søn Niels er maskin lærling, ligeledes ved Strømmen.
På Wikipedia står der:
Strømmen Station var en jernbanestation på Randers-Ryomgård-banen, der blev anlagt i 1876 som privatbane og overtaget af staten i 1881. Strækningens persontrafik ophørte 2. maj 1971, men banen blev anvendt som godsbane frem til 1993. Sporet findes stadig mellem Randers og Allingåbro.

Folketælling:
Ved FT1925 bor Niels sammen med sine 3 børn Krista, Niels og Georg samt datterdatteren Edith

Folketælling:
Ved FT1930 bor 3 generationer sammen: Niels, Krista og Edith
De bor i sidehuset, 1 sal tv

Folketælling:
Krista bor sammen med sin far Niels på Vetergade 7.

Niels blev gift med Petrea Marie Pedersen den 11 nov. 1899 i Randers Klosterkirke (Hospitals kirken), Randers, Randers amt. Petrea (datter af Niels Pedersen og Ane Katrine Nielsen) blev født den 23 dec. 1880 i Vissing sogn, Randers Amt; blev døbt den 14 apr. 1881 i Vissing kirke, Vissing sogn, Randers Amt; døde den 2 sep. 1918 i Randers sygehus, Randers amt; blev begravet den 8 sep. 1918 i Randers kirkegård, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 feb. 1880, Taulov sogn, Vejle amt

Notater:

Folketælling:
Navn, Køn, Alder, Født år, Civilstand, Information
Christian Nielsen, Mand, 61, 1819, Gift, Husfader Daglejer i Agerbrug Daglejer i Agerbrug
Karen Marie Hansine Poulsen, Kvinde, 35, 1845, Gift, Hans kone
Niels Juul Nielsen, Mand, 5, 1875, Ugift, Deres barn
Caroline Nielsen, Kvinde, 3, 1877, Ugift, Deres barn

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Status for barn: Tvilling
• Hjemmedøbt: 28 apr. 1880, Taulov sogn, Vejle amt

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Status for barn: Tvilling
• Hjemmedøbt: 28 apr. 1880, Taulov sogn, Vejle amt

Rasmus blev gift med Agnes Jensine Godtfredsen den 18 jan. 1907 i Rolsø sogn, Randers amt. Agnes blev født den 10 jul. 1886 i Rolsø sogn, Randers amt; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Smedemester i Kolding

Notater:

Thomas Hansen Roest var smed i Vonsild (1902), i Ø. Starup (1905), derefter smed i St. Andst og fra 1916 - og endnu i 1930 - husmand i Dollerup, Skanderup sogn.

Død:
Adolf Thomsen Roest, Enkemand, Aldersrentenyder, fhv. Smed, boende i Dollerup, Skanderup Sogn, Andst Herred, Ribe Amt, født i Vonsild Sogn d. 23 Januar 1852, Søn af Smed Thomas Hansen Roest og Hustru Sophie Charlotte Torp. Afdøde Ægtefælle: Georgine Caroline f. Poulsen død i Gejsing, Andst Sogn d. 22/11 1928. Sidste fælles Bopæl Gejsing. 82 Aar.

Thomas blev gift med Else Elisabeth Kirstine Hansen den 15 nov. 1902 i Vonsild sogn, Vejle amt. Else blev født den 3 mar. 1883 i Vonsild sogn, Vejle amt; blev døbt den 13 maj 1883 i Vonsild sogn, Vejle amt; døde den 24 jan. 1972 i Kolding, Vejle amt; blev begravet i jan. 1972 i Kolding Søndre kirkegård, Kolding, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Se tilknyttede kilder.

Død:
I kirkebogen ved begravelsen står der:
Mathias Thomsen Roest, Fhv. Gaardejer St. Andst, Andst Sogn og Herred, Ribe Amt. Født d. 13 December 1878 i Gejsing, Andst Sogn. Gift med Maren Roest f. Johansen, St. Andst. Søn af Smed Adolf Thomsen Roest og Hustru Georgine Kirstine Poulsen, Gejsing. Alder: 65 Aar.

(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen)

Mathias blev gift med Marie Johansen den Ja, dato ukendt. Marie blev født den 30 mar. 1879; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mathias blev gift med Maren Johansen den 23 okt. 1908 i Andst sogn, Ribe amt. Maren blev født den 30 mar. 1879 i Andst sogn, Ribe amt; blev døbt den 18 maj 1879 i Andst sogn, Ribe amt; døde den 8 mar. 1963 i De gamles hjem, Andst sogn, Ribe amt; blev begravet den 12 mar. 1963 i Andst sogn, Ribe amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Rasmus Thomsen Roest var boelsmand, matr. nr. 36b i St. Andst i Andst sogn.

Død:
I kirkebogen ved begravelsen står der:
Rasmus Thomsen Roest. Gift boelsmand af Store Andst, Andst sogn og herred, Ribe amt, født i Gejsing, Andst sogn 12. marts 1881, søn af smed Adolf Thomsen Roest og hustru Georgine Karoline Poulsen af Gejsing. Efterlevende ægtefælle: Sofie Charlotte Buchwald, sidste fælles bopæl: Store Andst. Alder 67 år.

(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen)

Rasmus blev gift med Sofie Charlotte Birgitte Buchvald den 10 sep. 1913 i Andst sogn, Ribe amt. Sofie blev født den 23 feb. 1892 i Kolding, Vejle amt; blev døbt den 18 apr. 1892 i Kolding, Vejle amt; døde i 1983; blev begravet i 1983 i Andst sogn, Ribe amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Se tilknyttede kilder.

Død:
I kirkebogen ved begravelsen står der:
Sofie Charlotte Lindskov, Født Roest. Husmoder i Vonsild By og Sogn, Nr. Tyrstrup Herred, Vejle Amt, Født i Andst Sogn, Ribe Amt, 8. august 1883; gift med efterlevende forhenværende gårdejer Terkild Andreas Peter Christian Frederik Valdemar Lindskov, Vonsild By og Sogn, Vejle Amt. Datter af smed Adolf Thomsen Roest og hustru Georgine Karoline Poulsen; begge afdøde. Alder 73 år.

(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen)

Sofie blev gift med Terkild Andreas Peter Christian Frederik Valdemar Lindskov den 10 jun. 1911 i Andst sogn, Ribe amt. Terkild blev født den 4 dec. 1876 i Vonsild sogn, Vejle amt; blev døbt den 12 jan. 1877 i Vonsild sogn, Vejle amt; døde den 2 dec. 1967 i Vonsild sogn, Vejle amt; blev begravet i dec. 1967 i Vonsild sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Se tilknyttede kilder.

Karoline blev gift med Hans Jepsen Ellegaard den 12 okt. 1916 i Andst sogn, Ribe amt. Hans blev født den 15 jan. 1885 i Aller sogn, Haderslev amt; blev døbt den 21 jan. 1885 i Aller sogn, Haderslev amt; døde den 8 jan. 1953 i Gøhlmannsvej 116, Kolding, Vejle amt; blev begravet den 13 jan. 1953 i Harte sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Hansine og Jacob
• Folketælling: 1 feb. 1916, Andst sogn, Ribe amt; Ved FT-1916 hjemme hos forældrene i Gejsing i Andst sammen med sønnen Hans Hansen (født 1914).
• Beskæftigelse: 1964, Vamdrup sogn, Ribe amt; Husmoder, pensionist
• Bopæl: aug. 1964, Grønnegade 4, Vamdrup sogn, Ribe amt

Notater:

Se tilknyttede kilder.

Historie:
Ved sønnen Hans Adolfs fødsel 1914 var Jacob Hansen arbejdsmand i Hjørring. I FT-1921 - og endnu i 1928 ved sønnen Hans Adolfs konfirmation - arbejdsmand i Lunderskov i Skanderup sogn. I FT-1930 landmand, Østermark 14a i Vamdrup. Tvillingerne Marie Sofie og Karl Christian er konfirmeret i Vamdrup. I FT-1940 var Jacob Hansen rentier med bopæl Grønnegade 2 i Vamdrup.

Død:
Hansine Hansen, født Roest. Husmoder, folkepensionist, gift med forhenværende husmand. Bopæl: Grønnegade 4, Vamdrup by og sogn, Andst herred, Ribe amt. - Født i Andst sogn, Ribe amt, den 7. februar 1888. Datter af smed Adolph Thomsen Roest og hustru Georgine Karoline Poulsen. Efterlevende ægtefælle: Fhv. husmand Jacob Hansen  (hvilehjemmet "Elim", Vamdrup). Sidste fælles bopæl: Grønnegade 4, Vamdrup. Alder 76 år.
(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen)

Hansine blev gift med Jacob Hansen den 8 nov. 1913 i Andst sogn, Ribe amt. Jacob blev født den 13 nov. 1886 i Tornby sogn, Hjørring amt; blev døbt den 23 jan. 1887 i Tornby sogn, Hjørring amt; døde den 17 apr. 1965 i Kolding sygehus, Kolding, Vejle amt; blev begravet den 21 apr. 1965 i Vamdrup sogn, Ribe amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hjemmedøbt: 1 feb. 1883, Andst sogn, Ribe amt

Notater:

Døbt:
Pigen Inger Kirstine Poulsen, 27 Aar, i Gejsing. Udlagt Barnef. Gaardejer Hans Esbensen i Glibstrup.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hjemmedøbt: 2 dec. 1885
• Konfirmation: 8 apr. 1900, Kolding Sankt Nicolai sogn, Vejle amt

Notater:

Død:
Caroline Marie Nielsen. Datter af Arbejdsmand Søren Nielsen og Hustru Inger Kirstine Poulsen. Født i Kolding 16 November 1885. Alder 14 Aar. 
(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Niels og Anna
• Folketælling: 1 feb. 1901, Nørremark, Kolding, Vejle amt
• Konfirmation: 5 apr. 1903, Kolding, Vejle amt

Notater:

Historie:
Niels Nielsen og familie havde i FT 1916/1921/1925/1930/1940 bopæl i Kolding:
1916: Frydsvej 2,
1921: Mariegade 9,
1925 og 1930: Carl Plougsvej 5,
1940: Jens Holms Vej.
Han var fra 1911 slagteriarbejder på Andels-Slagteriet. I 1940 slagtermester samme sted.
Anna Johanne var fra 1907 pige i Kolding.
(Tak til Ole H. Damgaard for information)

Folketælling:
Søren Nielsen, Mand, 40, 1860, Gift, Husfader Arbeidsmand
Inger Christine Nielsen f. Poulsen, Kvinde, 45, 1855, Gift, Husmoder
Niels Nielsen, Mand, 12, 1888, Ugift, Barn
Rasmus Nielsen, Mand, 9, 1891, Ugift, Barn
Anne Sofie Nielsen, Kvinde, 7, 1893, Ugift, Barn
Else Jørgine Hansine Nielsen, Kvinde, 3, 1897, Ugift, Barn

Angivet af Søren og Inger Kirstine har 4 levende og 1 dødt barn

Niels blev gift med Anna Johanne Margrete Jensen den 15 apr. 1911 i Kolding, Vejle amt. Anna blev født den 15 jun. 1890 i Vejle, Vejle amt; blev døbt den 6 jul. 1890 i Vejle, Vejle amt; døde efter 1940. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 29 apr. 1897, Nørrevang 196, Kolding, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1901, Nørremark, Kolding, Vejle amt
• Konfirmation: 9 apr. 1905, Sankt Nicolai kirke, Kolding Sankt Nicolai sogn, Vejle amt
• Beskæftigelse: 23 okt. 1915, Kolding, Vejle amt; Slageriarbejder

Notater:

FT-1930 + 1940 slagteriarbejder på Andelsslagteriet i Kolding.
Ved FT1940 lever kun 2 af 3 børn. Det 3. barn er ukendt.

Folketælling:
Søren Nielsen, Mand, 40, 1860, Gift, Husfader Arbeidsmand
Inger Christine Nielsen f. Poulsen, Kvinde, 45, 1855, Gift, Husmoder
Niels Nielsen, Mand, 12, 1888, Ugift, Barn
Rasmus Nielsen, Mand, 9, 1891, Ugift, Barn
Anne Sofie Nielsen, Kvinde, 7, 1893, Ugift, Barn
Else Jørgine Hansine Nielsen, Kvinde, 3, 1897, Ugift, Barn

Angivet af Søren og Inger Kirstine har 4 levende og 1 dødt barn

Rasmus blev gift med Anna Marie Andersen den 23 okt. 1915 i Sankt Nicolai kirke, Kolding Sankt Nicolai sogn, Vejle amt. Anna blev født den 28 maj 1892 i Kolding, Vejle amt; blev døbt den 12 jun. 1892 i Kolding, Vejle amt; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Anne Sofie og Kristian
• Bopæl: 29 apr. 1897, Nørrevang 196, Kolding, Vejle amt
• Folketælling: 1 feb. 1901, Nørremark, Kolding, Vejle amt
• Konfirmation: 13 okt. 1907, Sankt Nicolai kirke, Kolding Sankt Nicolai sogn, Vejle amt

Notater:

Historie:
Christian Jakobsen var typograf i Kolding.
Bopæl:
FT-1925 Seest,
FT-1930 Kathrinelystvej og
FT-1940 Gøhlmannsvej, Kolding,

Folketælling:
Søren Nielsen, Mand, 40, 1860, Gift, Husfader Arbeidsmand
Inger Christine Nielsen f. Poulsen, Kvinde, 45, 1855, Gift, Husmoder
Niels Nielsen, Mand, 12, 1888, Ugift, Barn
Rasmus Nielsen, Mand, 9, 1891, Ugift, Barn
Anne Sofie Nielsen, Kvinde, 7, 1893, Ugift, Barn
Else Jørgine Hansine Nielsen, Kvinde, 3, 1897, Ugift, Barn

Angivet af Søren og Inger Kirstine har 4 levende og 1 dødt barn

Død:
Anna Sofie Jakobsen f. Nielsen. Gift med fhv. typograf Kristian Jakobsen, Søgade 14, Kolding, f. 17. oktober 1893 i Kolding. Datter af arbejdsmand Søren Nielsen og hustru Inger Kirstine Poulsen. Alder 67 år.
(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen)

Anne blev gift med Kristian Jakobsen den 25 okt. 1919 i Kolding, Vejle amt. Kristian blev født den 5 feb. 1894 i Slotsgade, Kolding, Vejle amt; blev døbt den 11 feb. 1894 i Kolding, Vejle amt; døde den 26 sep. 1966 i Kolding, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Privat blev gift med Marius Pedersen den 1 nov. 1919. Marius blev født den 12 maj 1896 i Vester Vejrup, Vejrup sogn, Ribe amt; blev døbt den 31 maj 1896 i Vejrup sogn, Ribe amt; døde den 8 jan. 1977. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Andkær, Gauerslund sogn, Vejle amt; Gårdejer

Notater:

Døbt:
I kirkebogen står der:
F: Moderen, Gaardejer Johannes Lind og Hustru, Mejersminde ved Kolding, Gaardejer Peder Bertelsen, Refsing ved Vejen.
(Tak til Ole H. Damgaard for transskribering)

Johannes blev gift med Inger Margrethe Boesen den 4 dec. 1948 i Jordrup sogn, Ribe amt. Inger blev født den 7 maj 1916 i Knudsbøl, Jordrup sogn, Ribe amt; blev døbt den 18 jun. 1916 i Jordrup sogn, Ribe amt; døde den 6 mar. 1969 i Vejle Amts og Bys Sygehus, Vejle, Vejle amt; blev begravet den 10 mar. 1969 i Gauerslund kirkegård, Gauerslund sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 28 aug. 1948, Frederiksberg Allé 48, Frederiksberg

Notater:

Døbt:
Kirkebog
F: Moderen, gaardejer Johs. Linds Hustru, Marie Lind, Mejersminde ved Kolding, Gaardejer Ber-thelsens Hustru, Kirstine Berthelsen, Revsing, Gjesten Sogn og Ungk. Niels Lind,, Mejersminde.
(Tak til Ole H. Damgaard for transskribering)

Bodil blev gift med Poul Ole Olsen den 28 aug. 1948 i Nørre Bjert sogn, Vejle amt. Poul blev født den 16 jan. 1917 i Burmeistergade 20, København; blev døbt den 5 apr. 1917 i Vor Frelser sogn, København; døde i 1972; blev begravet i 1972 i Gauerslund kirkegård, Gauerslund sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Peter Bertelsen Lind var landbrugskandidat, mag. agro, forsøgsleder i Svenstrup, Aalborg amt, senere på Alstedgaard ved Sorø.
• Hjemmedøbt: 28 mar. 1912, Gauerslund sogn, Vejle amt

Notater:

Døbt:
Kirkebog
F: Entreprenør Carl Jensens Hustru Johanne Jensen i Kolding, Gaardejer Niels Lind og Hustru, Maren Lind, Mejersminde i Bramdrup og  fhv. Gaardejer Peter Bertelsen, Gjesten.
(Tak til Ole H. Damgaard for transskribering)

Peter blev gift med Karen Marquard Christensen den 6 maj 1944 i Gørløv sogn, Holbæk amt. Karen blev født den 13 feb. 1919 i Ulstrup, Gørløv sogn, Holbæk amt; blev døbt den 23 mar. 1919 i Gørløv sogn, Holbæk amt; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Privat blev gift med Nulevende [Gruppeskema] [Familietavle]

Privat blev gift med Privat [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ellen Kirstine Lind var kommunelærerinde og Svend Gronø kommunelærer, begge i Kolding.
Bopæl 1954: Frederik d. 7' Vej 16², Kolding

Døbt:
Kirkebog
F: Moderen, Gaardejer Bertel Pedersen og Hustru Madsine Pedersen, Stenderup (ved Horsens) og Grd. Michael Pedersen, Revsing.
(Tak til Ole H. Damgaard for transskribering)

Ellen blev gift med Svend Rasmussen den 13 okt. 1951 i Kristkirkens sogn, Kolding, Vejle amt. Svend blev født den 23 sep. 1922 i Skanderborg, Skanderborg amt; blev døbt den 30 okt. 1922 i Skanderborg, Skanderborg amt; døde den 10 sep. 2014 i Kolding, Vejle amt; blev begravet den 16 sep. 2014 i Kristkirkens sogn, Kolding, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Frejlev, Aalborg, Aalborg amt; Erik Lind var plantageforvalter i Frejlev ved Aalborg.

Notater:

Døbt:
Kirkebog
F: Moderen, Gaardejer Niels Lind og Hustru Maren Lind, Meiersminde ved Kolding og Partikulier Johannes Lind, do.
(Tak til Ole H. Damgaard for transskribering)

Erik blev gift med Nulevende [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 feb. 1916, Vestergade 7, Randers, Randers amt

Notater:

Ved FT1901 står at Nels og Petrea har et dødt barn

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling-Barn: 1 feb. 1906, Søren Møllers gade 10 (matr 897), Randers, Randers amt
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1911, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Folketælling: 1 feb. 1921, Vestergade 7, Randers, Randers amt

Notater:

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn

Folketælling:
Ved FT1921 bor Niels sammen med sine 3 børn Anna Katrine, Niels og Georg. Det skal bemærkes at Edith ikke står på Folketællingen.

Niels er maskinarbejder ved Stømmen, mens den ældste søn Niels er maskin lærling, ligeledes ved Strømmen.
På Wikipedia står der:
Strømmen Station var en jernbanestation på Randers-Ryomgård-banen, der blev anlagt i 1876 som privatbane og overtaget af staten i 1881. Strækningens persontrafik ophørte 2. maj 1971, men banen blev anvendt som godsbane frem til 1993. Sporet findes stadig mellem Randers og Allingåbro.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling-Barn: 1 feb. 1906, Søren Møllers gade 10 (matr 897), Randers, Randers amt
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1911, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Folketælling: 1 feb. 1916, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Folketælling: 1 feb. 1921, Baldersgade 75, København
• Bopæl: 12 jul. 1921, Baldersgade 75, København
• Bopæl: 14 aug. 1921, Baldersgade 75, København
• Folketælling: 5 nov. 1925, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Folketælling: 5 nov. 1930, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Bopæl: 12 maj 1940, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Folketælling: 5 nov. 1940, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Beskæftigelse: 5 nov. 1940; Bestyrerinde i et ismejeri

Notater:

Flyttede til sjælland

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn

Folketælling:
Ved FT1921 som er 1. februar bor Krista i København. Hun bor hos Metha Sofie Rasmussen (født 1881) der er forretningsfører i kvindeligt Arbejderforbund og hendes mand Axel Rasmussen for er viktualiehandler. De er begge fra Randers. Det er 4-5 måneder før hendes fødsel, så mon hun sendt til København til behkendte fra Randers, da det jo er en graviditet uden for ægteskab.
I følge folketællingen, så er hun kommet til København i 1920
--
Note: Sofie må ikke forveksles med en anden Sofie Rasmussen, der også er fra RAnders men er født i 1882, som var medstifter af Kvindeligt Arbejderforbund i 1901 og senere forbundsformand mellem 1910-1923.

Bopæl:
Ved fødselen af Edith og Lilly (12. jul) står at Krista bor Baldersgade 75, men det må være Baldersgade 75, da det er adressen hus bor på ved FT1921 den 1. februar og igen bor på ved dåben den 14. august,

Folketælling:
Ved FT1925 bor Niels sammen med sine 3 børn Krista, Niels og Georg samt datterdatteren Edith

Folketælling:
Ved FT1930 bor 3 generationer sammen: Niels, Krista og Edith
De bor i sidehuset, 1 sal tv

Folketælling:
Krista bor sammen med sin far Niels på Vetergade 7.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kilian. og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling-Barn: 1 feb. 1906, Søren Møllers gade 10 (matr 897), Randers, Randers amt
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1911, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Folketælling: 1 feb. 1916, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Folketælling: 1 feb. 1921, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Folketælling: 5 nov. 1925, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Dømt i retsag: 29 apr. 1959, Randers, Randers amt; 3 mdr.s fængsel for hønsetyveri og spirituskørsel
• Bopæl: 29 apr. 1959, Søren Møllers gade, Randers, Randers amt

Notater:

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn

Folketælling:
Ved FT1921 bor Niels sammen med sine 3 børn Anna Katrine, Niels og Georg. Det skal bemærkes at Edith ikke står på Folketællingen.

Niels er maskinarbejder ved Stømmen, mens den ældste søn Niels er maskin lærling, ligeledes ved Strømmen.
På Wikipedia står der:
Strømmen Station var en jernbanestation på Randers-Ryomgård-banen, der blev anlagt i 1876 som privatbane og overtaget af staten i 1881. Strækningens persontrafik ophørte 2. maj 1971, men banen blev anvendt som godsbane frem til 1993. Sporet findes stadig mellem Randers og Allingåbro.

Folketælling:
Ved FT1925 bor Niels sammen med sine 3 børn Krista, Niels og Georg samt datterdatteren Edith

Dømt i retsag:
3 mdr.s fængsel for hønsetyveri og spirituskørsel

Handelsmand Niels Jul Nielsen, Søren Møllersgade, blev i går ved kriminalretten idømt tre måneders fængsel for spirituskørsel og hønsetyveri. Han havde i december kørt bil efter et restaurationsbesøg i spirituspåvirket tilstand, men nægtede sig skyldig i dette forhold. Der imod erkendte han, at han i fem
tilfælde havde stjålet høns, ænder og kllinger fra forskellige steder

Niels blev gift med Emmy Alise Emilee Nielsen i 1929. Emmy blev født den 3 okt. 1908 i Vor Frue sogn, Aalborg amt; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Navn: Georg Juelner
• Navngivet: 26 okt. 1910
• Folketælling-Barn: 1 feb. 1911, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Folketælling: 1 feb. 1916, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Folketælling: 1 feb. 1921, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Folketælling: 5 nov. 1925, Vestergade 7, Randers, Randers amt
• Navneændring: 9 dec. 1946; Nyt navn: Georg Juelner
• Beskæftigelse: 16 okt. 1947, Herlev sogn, København amt; Ansættes som direktør i Danske Boghandleres Bogimport i Herlev
• Beskæftigelse: 30 sep. 1949; Fratræder
• Beskæftigelse: 1953, Islands brygge 51, København; Direktør
• Bopæl: 23 feb. 1953, Islands brygge 5, København
• Beskæftigelse: 1957, Ny Strandvej 25, Espergærde, Egebæksvang sogn, Frederiksborg amt; Direktør

Notater:

Navngivet:
I følge kirkebogen er Niels Jul navngivet mere end et år efter hans fødsel. Hans bliver først døbt i en alder af 14 pår (ved konfirmationen?)

Folketælling-Barn:
Rolle: Barn

Folketælling:
Ved FT1921 bor Niels sammen med sine 3 børn Anna Katrine, Niels og Georg. Det skal bemærkes at Edith ikke står på Folketællingen.

Niels er maskinarbejder ved Stømmen, mens den ældste søn Niels er maskin lærling, ligeledes ved Strømmen.
På Wikipedia står der:
Strømmen Station var en jernbanestation på Randers-Ryomgård-banen, der blev anlagt i 1876 som privatbane og overtaget af staten i 1881. Strækningens persontrafik ophørte 2. maj 1971, men banen blev anvendt som godsbane frem til 1993. Sporet findes stadig mellem Randers og Allingåbro.

Folketælling:
Ved FT1925 bor Niels sammen med sine 3 børn Krista, Niels og Georg samt datterdatteren Edith

Beskæftigelse:
16.10.1947 stiftes Danske Boghandleres Bogimport på en generalforsamling i Boghandlernes Hus. Formålet er at levere udenlandske bøger til de danske boghandlere der tegner sig som aktionærer. Aktiekapitalen var på 100.000 kr. Det nye firma overtog Branners Import med varelager og lokaler i Rosenborggade 5. Formand: L.C. Lauritzen, Aalborg, næstformand: Karl d'Homet. Som direktør ansattes George Juelner.

Januar 1948 overtages Hassings udenlandske lager og lokaler på Vodroffsvej.

1.10.1949 ny direktør:  S.A. Klitgaard.

Beskæftigelse:
Register-nummer 20.450: „Danske Boghandleres Bogimport A/S" af København.
G. Juelner er fratrådt og direktør Søren Andreas Klitgaard, H. C. Ørstedsvej 5, København, er tiltrådt som direktør.

Georg blev gift med Nulevende [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

I FT 1925 og FT 1930 + ved sin død 1931: tjenestekarl hos forældrene i Dollerup, Skanderup sogn.

Død:
Tjenestekarl, Dollerup Mark, født i Fredsted, Starup Sogn, Søn af Boels-
mand Thomas Hansen Roest og Hustru Else Elisabeth Kirstine Hansen, Dollerup Mk. Alder 25 Aar

(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Kolding, Vejle amt; Kioskejer
• Bopæl: Fynsvej 75, Kolding, Vejle amt
• Beskæftigelse: 6 aug. 1936; Tankbestyrer

Notater:

I FT 1925 lærling hos købmand Marseen på Seestvej i Andst. I FT 1930 medhjælper med bolig på Fredericiavej i Kolding.

Døbt:
Faddere: Pigen Karoline Roest, Lunderskov og Ungkarl Rasmus Roest, Gejsing.

(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen)

Georg blev gift med Elfriede Mitzner den 6 aug. 1936 i Kolding, Vejle amt. Elfriede blev født den 13 jan. 1916 i Høkkelbjerg, Tyrstrup sogn, Haderslev amt; blev døbt den 23 jan. 1916 i Tyrstrup sogn, Haderslev amt; døde den 12 aug. 1985; blev begravet i aug. 1985 i Kolding Søndre kirkegård, Kolding, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

I FT 1930 var Sørine Kirstine Roest husassistent hos direktør Chr. Hansen, Mazantigade i Kolding
Kaj Holst var tjenestekarl hos gårdejer Hans Hansen Bygvraa, Bramdrup Vestermark i Bramdrup sogn ved Kolding.
Ved sønnernes fødsel i 1939 og 1943 i Kolding nævnes Kaj Holst som arbejdsmand med bopæl henholdsvis Holbergsvej 3^st og Graabrødregade 4 i Kolding.

Døbt:
F: bl.a. Bygmester Erik Jensens Hustru Kirstine, St. Andst og Ungkarl Rasmus Roest, Gejsing.

(Tak til Ole H. Damgaard for transskriptionen)

Sørine blev gift med Kaj Holst den 4 nov. 1938 i Harte sogn, Vejle amt. Kaj blev født den 26 aug. 1909 i Stubdrup, Harte sogn, Vejle amt; blev døbt den 26 sep. 1909 i Harte sogn, Vejle amt; døde den 16 apr. 1971 i Kolding, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Privat blev gift med Privat [Gruppeskema] [Familietavle]

Privat blev gift med Privat [Gruppeskema] [Familietavle]

Privat blev gift med Privat [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• _STAT: Never Married

Notater:

Rasmus Peter Buchwald Roest kan muligvis være den Peter Roest, der 1941 er fadder i Andst?  Han er da boelsmand i Andst og gift med Mary Nissen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• _STAT: Never Married

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hjemmedøbt: 7 apr. 1925, Andst sogn, Ribe amt

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hjemmedøbt: 11 jul. 1928, Andst sogn, Ribe amt

Privat blev gift med Privat [Gruppeskema] [Familietavle]

Privat blev gift med Privat [Gruppeskema] [Familietavle]

Privat blev gift med Privat [Gruppeskema] [Familietavle]

Privat blev gift med Privat [Gruppeskema] [Familietavle]

Privat blev gift med Privat [Gruppeskema] [Familietavle]

Selma blev gift med Paul Rupert Rosendahl Rasmussen den 18 maj 1941 i Harte sogn, Vejle amt. Paul blev født den 27 mar. 1918 i Horsens Vor frelser sogn, Skanderborg amt; blev døbt den 16 jun. 1918 i Horsens Vor frelser sogn, Skanderborg amt; døde den 21 nov. 1944 i Buchenwald KZ-lejr, Thüringen, Tyskland; blev begravet i nov. 1944 i Buchenwald KZ-lejr, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Privat blev gift med Privat [Gruppeskema] [Familietavle]

Nulevende blev gift med Nulevende [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 feb. 1940, Hjørring sogn, Hjørring amt; Hjemme hos forældrene - Snedker

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 feb. 1940, Hjørring sogn, Hjørring amt; Hjemme hos forældrene - Husassistent

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 feb. 1940, Vamdrup sogn, Ribe amt; Karl hos gårdejer Aage Chr. Hjortkjær i Vamdrup

Notater:

FT-1930: slagterlærling med bopæl Beriderbakken 15 i Vejle hos sin morfar og mormor.
FT-1940: pølsemester, bopæl Roskildevej i Frederikssund.

Svend blev gift med Karen Margrete Jensen før 1940. Karen blev født den 15 nov. 1910 i Ørslevvester, Gyrstinge sogn, Sorø amt; blev døbt den 30 apr. 1911 i Gyrstinge sogn, Sorø amt; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hjemmedøbt: 15 nov. 1915, Kolding, Vejle amt

Notater:

Ved FT1930 og FT1940 er Aage slageriarbjeder og bor hjemme