Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Den ældre
• # Kort info: Gårdejer
• Historie: Thomasdatter Juel

Notater:

Historie:
I 1996 tillægget til 'Fra Hvide til Hundevad' skriver Per Andersen:

Side 51, Thomas Pedersen Juel
Erik Christensen: Sætter spørgsmålstegn ved, om Thomas Pedersen Juel på Fyn havde nævnte datter, der blev gift med Boye Jensen fra Kollund.

Andre synes dog at bekræfte, at dette kan være rigtigt, blandt andet K. Arbjøm og Jørgen Wind.
K. Arbjøm har Sv. Brandt Knudsen som kilde til Thomas Pedersen Juel viet med Bodil Nielsdatter, datter NN Thomasdatter viet med Boye Jensen. Hvad Sv. Brandt Knudsen bygger dette på vides ikke.

Boye blev gift med NN Thomasdatter Juel den Ja, dato ukendt. NN (datter af Thomas Pedersen Juel og Bodil Nielsdatter) blev født i 1390; døde i Kollund, Bov sogn, Aabenraa amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Kollund, Bov sogn, Aabenraa amt; Selvejer i Kollund

Jens blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Boye Jensen den yngre
• # Kort info: Kollund, Bov sogn, Aabenraa amt; Frigårdsejer i Kollund

Notater:

I 1472 og 1483 nævnes Boye Jensen i Kollund som den største skatteyder, og al sandsynlighed taler for, at han er fader til Lorentz Boye(sen).

Han kan muligvis være i familie med Boie Jessen, herredsfoged i Vis herred, hvis fader, herredsfoged Jes Thomsen, 3 jan 1488 af kong Hans blev benådet med skjold og hjelm. Den slægt fik bekræftet sin adelsværdighed i 1648.

Denne Boye er nævnt i et tingsvidne 9 okt 1483, hvor han skøder sin 2 otting skov og 4 otting jord på Smedeby Mark til Lars Petersen i Nr Smedeby. Det var en del af hans arvede selvejer-ejendom (Erue).

Boye er død før 1539, hvor hans børn sælger deres lodder i gården til broderen Tammes.
I listen for skat og bede 1483 ses Bo Jensen i Kollund. Jes Tammesen står uden adresse som første mand i herredet, så det er nok fogeden. Begge betaler højeste takst 6 mark.

(Tak til Jonna og John Arnkiel for al ovenstående information)

Boye blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Laurentius Boethius, Agricola , hans latinske navn, + landmand (søn)
• # Kort info: Katolsk alterpræst i Haderslev i 1524, tilsluttede sig straks reformationen, herefter luthersk sognepræst i Vilstrup indtil sin død i 1547
• Beskæftigelse: fra 1524 til 1547, Vilstrup sogn, Haderslev amt; Sognepræst i Vilstrup

Notater:

Laurentius Boye blev formentlig student i Rostock i 1508.

Han søgte paven om præste-embedet i Fjelstrup (10 km NØ for Haderslev), men Peter Ankersen mente at han allerede havde fået det. En retssag blev indledt, men trak længe ud, og Lorenz opgav at få embedet. Tilsyneladende ender det med et forlig, i hvert fald har hans søn indtægten af kirketiendet i Fjelstrup.

Han fuldførte måske sin katolske uddannelse i Louvain i 1517, det år er der indskrevet en 'Magister Boetius de Dacia', han omtales nu ikke som magister andre steder.

Han blev katolsk alterpræst i Haderslev i 1524, men tilsluttede sig straks reformationen, hvorefter han (muligvis allerede i 1524) blev luthersk sognepræst i Vilstrup, hvad han var indtil sin død i 1547.

Der har været en del diskussion om, hvor han er født, idet slægtens historieskriver, sognepræst i Sulsted L. Vesten, er gået ind for, at han var født i Hejsager (10 km SØ for Haderslev), idet der ved universitet i Rostock i 1511 indskrives en Laurentius Heysacker de Hadersleben. Men det fremgår af et tingsvidne, udstedt 6 feb 1539 på Vis herreds allemandsting af herredsfogeden Boie Jessen til Tammes Boyssen i Kollund, at Hr. Laurens i Vilstrup har skødet Tammes en broderdel i den selvejergård i Kollund, som denne boede i. Man må vel herefter fastslå, at Laurentius Boye er født i Kollund. En mulig forklaring er, at han har en slægtning (fætter?) i Hejsager, og en anden at han har fået et degne-embede (el lign) i Hejsager, og så drager tilbage til Rostock for at læse videre.
Som katolsk præst var han antageligt ugift, men her før reformationen var det ikke ualmindeligt at have en papirløs samleverske.

(Tak til Jonna og John Arnkiel for al ovenstående information)

Lorentz blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Georg Boethius -hans latinske navn
• # Kort info: Vilstrup sogn, Haderslev amt; Provst og Hofpræst i Vilstrup og Haderslev

Notater:

(Research):Student 1538 Haderslev. Studerede i Wittenberg fra 1538 og blev magister 23 sep 1540.

1540 (samme år) professor i latin ved Københavns Universitet.
15 sep 1544 dekan for det filosofiske fakultet, førte tilsyn med universitetets bygningsarbejder.
1542 professor i latin (en bedre stilling end før).
1545 deltog han i forhandlinger med Rügens biskop om Rügens kirkelige tilhørsforhold til Roskilde Bispestol.
1545 professor i filosofi.
1546 går tilbage til sin gamle stilling som latinprofessor.
10 jan 1548 kalder hertug Hans den Ældre ham til at være faderens efterfølger som sognepræst i Vilstrup og tillige 2. hofpræst i Haderslev (der er kun 5 km afstand). Han boede i Haderslev, og blev også hertugens skriftefader. Hertugen betalte ham 30 daler om året, foruden 10 alen klæde til præstekjole (ca 6 m). Dertil fik han løn for Vilstrup sogn.
20 sep 1552 bliver han tillige hertugens provst over Nordstrand amt efter Vincent Alberti - han overtog også Vincents' enke.
Fra 1560 til sin død i 1569 var han provst over Haderslev amt (foruden Nordstrand) samt 1. hofpræst.
Hertugen var glad for hans administrative evner og flid, og gav ham 1563 en lønforhøjelse på 2 tønder korn årligt.
Han tog initiativ til en registrering 1563 af alle præsteembeders ejendomme og rettigheder i Haderslev provsti. Afskrifter af den er bevaret. Hans dagligsprog var dansk, men han talte også plattysk og højtysk, foruden selvfølgelig latin.

Han er omtalt i en samtidig selvbiografi af Johannes Oldendorph (1524 - 1566), kapellan i Haderslev og søn af borgmesteren.

Hans indtægter af præsteembedet i Sdr Vilstrup, samt embedets jord, pr 1563 er omfattende.

C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. II, side 472:
Boje, Jørgen, -1 569, Provst, Hofpræst, paa Latin kaldet Georgius Boetius Agricola, var født i Nordslesvig, hvor hans Fader, Lorents B., var den første evangeliske Præst i Vilstrup. 1538 blev han immatrikuleret i Wittenberg, hvor han tog Magistergraden. 1540-48 var han Professor pædagogicus ved Kjøbenhavns Universitet. I det sidst-nævnte Aar kaldte Hertug Hans den ældre paa Haderslevhus ham til Sognepræst i Vilstrup efter hans Fader og samtidig til Hertugens Hofprædikant og Skriftefader, i hvilken Egenskab han fik Bolig i Haderslev; men da Vilstrup ligger ikke meget langt fra denne By, kunde han til Nød nok selv besørge begge Embeder. Sin Herres Yndest lykkedes det ham i høj Grad at vinde, hvorfor efterhaanden flere vigtige kirkelige Hverv bleve ham overdragne; saaledes bleve 1552 Kirkerne paa Nord-strand, hvilken Ø den Gang var af langt større Omfang end nu, underlagte hans Tilsyn. 1555 ledsagede han sin Herre paa en Rejse til denne Landsdel, ved hvilken Lejlighed en særlig Kirkeordning for Nordstrand blev udstedt. Da Ditmarsken 1559 var erobret, udarbejdede B. i Forening med Kong Frederiks og Hertug Adolfs Hof-præster en Kirkeordning for denne Provins. 1560 beskikkedes han, uden derfor at opgive sine tidligere Stillinger, til Provst (Superintendent) i Haderslev Amt, og som saadan udarbejdede han 1564 et Skrift, der indeholder vigtige Oplysninger om Kir-kevæsenets Ordning, om Kirkernes Ejendomme o. dsl. i Haderslev Provsti eller det gamle Barvit Syssel, et Skrift, der afgiver et fordelagtigt Vidnesbyrd om Provstens Forretningsdygtighed og Nøjagtighed. 1566 indviede han Slotskapellet i det af Hertug Hans nyopførte Haderslevhus eller Hansborg. Ved denne som ved mange andre Lejligheder viste Hertugen ved forskjellige Begunstigelser, hvor megen Pris han satte paa ham. Han var den første indfødte Sønderjyde, der betjente nogen højere kirkelig Stilling i Nordslesvig efter Reformatio-nen, hvor man hidtil udeluk-kende havde betjent sig af Tyskere. B. døde 1. Maj 1569. Siden 1553 havde han været gift med Sara, Datter af Provst Johan Meiger i Rensborg og Enke efter Provst Vincents Alberti i Tønder.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I, 580 ff. Kirkehist. Saml. 3. R. I, 693 ff. H.F.Rørdarn.
____
Johannes Oldendorphs selvbiografi (1563) ved A.Andersen, side 139:
Jørgen Boje (Boye, Georg Boëtius, Agricola) var præstesøn fra Vilstrup ved Haderslev, hvor hans fader Laurentius Boje var den første evangeliske sog nepræst. 1538 blev han immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg, hvor han fik magister-graden; 1540 blev han docent ved Københavns universitet og 1541 professor pædagogicus; 1548 blev han kaldet til sognepræst i sit hjemsogn Vilstrup med bolig i Haderslev og tillige 2. hofpræst hos hertug Hans d. Æ.; 1553 blev han provst over Nordstrand og var mellem Keysers død i 1553 og Vorstius' tiltrædelse i 1554 viceinspektør for kirkerne under Haderslev; fra 1560 til sin død 1/5/ 1569 var han tillige generalprovst i den haderslevske del og 1. hofpræst. Han var den første søn-derjyde, som efter reformationen beklædte et højere kirkeligt embede i Sønderjylland. Han var gift med Sara, datter af provst Johann Meiger (død 1561) i Rendsborg og enke efter provst Vincent Alberti (død 1552) i Tønder. Hos hertugen var han i stor yndest og havde stor indflydelse på ham, hvorfor han ofte blev genstand for hyldest og henvendelser om hans bevågenhed. "Sligt plejer just ikke at være den bedste skole for karakteren" siger H. Rørdam i Københavns Universitets Historie, men tilføjer, at han fortjener agtelse som en dygtig kirkelig tilsynsmand. Oldendorph giver i den sidste halvdel af sine optegnelser (fra 45,1 af) en lidet smigrende karakteristik af ham. Hvor megen eller liden vægt man så end vil lægge på denne Oldendorphs fremstilling af provstens karakter, så var han i alt fald en forretningsdygtig og i sin embedsførelse omhyggelig mand, som også forstod at varetage sine egne interesser. Noget sandt er der måske deri, (d.v.s. hvad Oldendorph skriver om ham), siger Rørdam (K.S.3.R.I,70).
__________

(Tak til Jonna og John Arnkiel som har fundet al ovenstående information)

Jørgen blev gift med Sara Johansdatter Meiger i 1553. Sara (datter af Johannes Meiger og Wibeke Nicolai) blev født cirka 1525 i Randsborg, Tyskland; døde efter 1578 i Vilstrup sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Provst over Haderslev herred
• Beskæftigelse: 1579, Vilstrup sogn, Haderslev amt; Adjunkt (kapellan)
• Beskæftigelse: 1583, Vilstrup sogn, Haderslev amt; Præst
• Beskæftigelse: 1607; Provst i Haderslev Herred

Notater:

Studerede i Rostock 1578.
1579 blev han adjunkt (kapellan) i Vilstrup. 1583 præst sammesteds, 1607 Provst over Haderslev herred.

Jørgen blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Philip Jacobsen Fabricius den Ja, dato ukendt. Philip (søn af Jacob Fabricius og Anna) blev født før 1547 i Øsby sogn, Haderslev amt; døde i 1630 i Øsby sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Vilstrup sogn, Haderslev amt; Præst

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København; Brygger i København

NN blev gift med Iver Clausen den Ja, dato ukendt. Iver (søn af Claus Iversen) blev født cirka 1600 i Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; døde i 1663 i Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Stubbumgård
• Historie: 1665, Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; Mord og friheder som overdrages

Notater:

Jørgen Boysen forbrød sin part i gården Stubbumgård - til Kronen, på grund af mord.
Søsteren Anne Iversdatter og ægtefællen Jørgen Jørgensen Arnkiel fik i 1665 tilskødet Jørgen Boysens part.

Historie:
Anne Iversdatter og Rasmus Jørgensen Arnkiel fik de 7 marts 1665 konfirmeret frihederne til Stubbum Gård, da Jørgen, broderen til Anne og Catrine, fortabte sine friheder pga. begået mord.

Erik Christensen, Vojens skriver:
Ved Iver Clausens død i 1661 overgik Stubbomgård til den eneste søn, Jørgen Boysen. Men omkring 1662 begik Jørgen et manddrab, der medførte, at han mistede arveretten til gården. Samtidig blev han af sandemændene svoret fredløs og måtte flygte ud af landet.
Haderslev amtsregnskaber omtaler dette således for 1664 [LAÅ mikrofilm S 2672]: "Nach dehme Jürgen Boysen daselbst einen Todtschlag begangen, und er von Sandt-mennern von seinen Frieden geschworen, und als landtflüchtig werden müssen, als ist sein Antheil und Boesloth taxiert worden für 783 MK L. Nach dehme aber Rasmus Jørgensen den Hoff wieder angenommen und für Königl. Brüche gehalten, Alls hat er dieses Jahre darauff bezahlt, und ferner den Rest nach Terminen bezahlen will 200 MK - 66 Rth 32 sk."

Iver Matzen var i 1663 blevet gift med Jørgen Boysens søster, Catharina, og ved brev af 24. nov. 1663 fået frigårdsprivilegierne bekræftet af Frederik III.

Den anden og vel nok yngste datter, Anna, blev trolovet med Rasmus Jørgensen fra Toldsted, formentlig i slutningen af 1664. Det fremgår af følgende tingsvidne af 7. marts 1665 fra Tyrstrup herredsting, omskrevet til nudansk:

"Kongl. Majestæt til Danmark og Norge. Forordnede herredsfoged udi Tyrstrup herred, Jep Johan Horstmann i Frørup, Mads Back i Hjerndrup og Hans Christensen i Hauge, sandemænd i samme herred, gør hermed for alle vitterligt, at år efter Christi fødsel 1665 tirsdag den 7. marts da var skikket for os og menige herredsmænd, som den dag ting søgte, ærlige og velagte mand Rasmus Jørgensen i Stubbom, som lovlig æskede og fik et fuldkomment tingsvidne af 8 trofaste dannemænd, som var Nis Clausen i Seggeling, Laue Pedersen i Fjelstrup, Anders Gregersen i Brabæk, Peder Hansen i Fjelstrup, Søren Jessen i Anslet, Christen Villadsen i Fjelstrup, Lauritz Steffensen i Agtrup og Jep Lauesen ibid.. Hvilke forskrevne 8te mænd for os vunde, at de så og hørte samme dag og tid på forne ting, at efter Hans Excellence vor gunstige Hr. Lensmand velbyrdige Herr Kay von Ahlefeldts skriftlige befaling, dateret Haderslev den 3. januar 1665 haver kongl. majestæts ridefoged Baldur Høyoul standen her inden tinge for dom og ret og på højtbemeldte kongel. majestæts vegne, skødet, solgt og afhændet, så og hermed skøder, sælger og afhænder til Ras-mus Jørgensen, barnfødt udi Toldsted, hans fæstemø Anna Iversdatter, deres arvin-ger og alle efterkommere til evindelig ejendom den part udi sal. Iver Clausens fri ejendomsgård udi Stubbom, som hans søn Jørgen Boysen kunne efter forne hans sal. Fader Iver Clausen arveligen tilfaldtet, og han formedelst et dødsslag havde til kongelig majestæt forbrudt, og det udi ager, eng, skov og mark, vådt og tørt, hvor det er eller beliggende være kunne, eller med hvad navn det kunne være nævnt, inden og uden markskel, intet deraf undtaget eller forbeholdt udi nogen måde, aldeles, så vidt og bredt som Jørgen Boysens fader, Iver Clausen, haver haft udi brug og hævd, og det ganske og aldeles, kvit og fri for hver mands på- eller tiltale, fødte og ufødte, hvem de er eller være kunne, og takkede forne Bolduin Høyoul på mer højstbemeldte kongel. majestæts vegne Rasmus Jørgensen, hans fæstemø Anna Iversdatter, deres arvinger og efterkommere godt for god og nøjagtig fyldest og betaling, for forskrevne ejendomslod udi alle måder, og er den lovlige lovbundne tre tingdage før skøde og tre tingdage efter skøde, at således for os er foregået, stadfæster og bekræfter vi med vores undertrykte signetter. Actum ut supra."

Sammen med kopier af andre dokumenter opbevares dette tingsvidne i Rigsarkivet G 48, Gen. Landsundersøgelseskommissionen i Slesvig-Holsten. Akter vedrørende frigårde i Haderslev amt 1694-1730, under læg "Stubbom", herefter alene angivet med "G 48".

At det er Kongen, der sælger Jørgen Boysens part i Stubbomgård, hænger sammen med, at efter domfældelsen for drabet og den senere landflygtighed, tilfaldt ejendom-men efter loven kongen. Bosloden var opgjort til 783 rdl, og ved at betale dette beløb kunne Rasmus Jørgensen overtage Jørgen Boysens part. Det fremgår af en ob-ligation af 15. okt. 1666, at Rasmus Jørgensen på dette tidspunkt havde betalt 500 rdl, medens resten blev lovet betalt til førstkommende kyndelmisse [2. feb. 1667]. Ejendommen skulle stilles i pant som sikkerhed. Balduin Høyoul bekræftede 20. feb. 1667, at beløbet var blevet betalt.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Stubbumgård
• Historie: 1665, Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; Mord og friheder som overdrages

Notater:

atrine Iversdatter gift med Iver Madsen og som havde ½ part i Stubbumgård.
Fik den 24 november 1663 stadsfæstelse af frihederne af Frederik d.III.

Historie:
Anne Iversdatter og Rasmus Jørgensen Arnkiel fik de 7 marts 1665 konfirmeret frihederne til Stubbum Gård, da Jørgen, broderen til Anne og Catrine, fortabte sine friheder pga. begået mord.

Erik Christensen, Vojens skriver:
Ved Iver Clausens død i 1661 overgik Stubbomgård til den eneste søn, Jørgen Boysen. Men omkring 1662 begik Jørgen et manddrab, der medførte, at han mistede arveretten til gården. Samtidig blev han af sandemændene svoret fredløs og måtte flygte ud af landet.
Haderslev amtsregnskaber omtaler dette således for 1664 [LAÅ mikrofilm S 2672]: "Nach dehme Jürgen Boysen daselbst einen Todtschlag begangen, und er von Sandt-mennern von seinen Frieden geschworen, und als landtflüchtig werden müssen, als ist sein Antheil und Boesloth taxiert worden für 783 MK L. Nach dehme aber Rasmus Jørgensen den Hoff wieder angenommen und für Königl. Brüche gehalten, Alls hat er dieses Jahre darauff bezahlt, und ferner den Rest nach Terminen bezahlen will 200 MK - 66 Rth 32 sk."

Iver Matzen var i 1663 blevet gift med Jørgen Boysens søster, Catharina, og ved brev af 24. nov. 1663 fået frigårdsprivilegierne bekræftet af Frederik III.

Den anden og vel nok yngste datter, Anna, blev trolovet med Rasmus Jørgensen fra Toldsted, formentlig i slutningen af 1664. Det fremgår af følgende tingsvidne af 7. marts 1665 fra Tyrstrup herredsting, omskrevet til nudansk:

"Kongl. Majestæt til Danmark og Norge. Forordnede herredsfoged udi Tyrstrup herred, Jep Johan Horstmann i Frørup, Mads Back i Hjerndrup og Hans Christensen i Hauge, sandemænd i samme herred, gør hermed for alle vitterligt, at år efter Christi fødsel 1665 tirsdag den 7. marts da var skikket for os og menige herredsmænd, som den dag ting søgte, ærlige og velagte mand Rasmus Jørgensen i Stubbom, som lovlig æskede og fik et fuldkomment tingsvidne af 8 trofaste dannemænd, som var Nis Clausen i Seggeling, Laue Pedersen i Fjelstrup, Anders Gregersen i Brabæk, Peder Hansen i Fjelstrup, Søren Jessen i Anslet, Christen Villadsen i Fjelstrup, Lauritz Steffensen i Agtrup og Jep Lauesen ibid.. Hvilke forskrevne 8te mænd for os vunde, at de så og hørte samme dag og tid på forne ting, at efter Hans Excellence vor gunstige Hr. Lensmand velbyrdige Herr Kay von Ahlefeldts skriftlige befaling, dateret Haderslev den 3. januar 1665 haver kongl. majestæts ridefoged Baldur Høyoul standen her inden tinge for dom og ret og på højtbemeldte kongel. majestæts vegne, skødet, solgt og afhændet, så og hermed skøder, sælger og afhænder til Ras-mus Jørgensen, barnfødt udi Toldsted, hans fæstemø Anna Iversdatter, deres arvin-ger og alle efterkommere til evindelig ejendom den part udi sal. Iver Clausens fri ejendomsgård udi Stubbom, som hans søn Jørgen Boysen kunne efter forne hans sal. Fader Iver Clausen arveligen tilfaldtet, og han formedelst et dødsslag havde til kongelig majestæt forbrudt, og det udi ager, eng, skov og mark, vådt og tørt, hvor det er eller beliggende være kunne, eller med hvad navn det kunne være nævnt, inden og uden markskel, intet deraf undtaget eller forbeholdt udi nogen måde, aldeles, så vidt og bredt som Jørgen Boysens fader, Iver Clausen, haver haft udi brug og hævd, og det ganske og aldeles, kvit og fri for hver mands på- eller tiltale, fødte og ufødte, hvem de er eller være kunne, og takkede forne Bolduin Høyoul på mer højstbemeldte kongel. majestæts vegne Rasmus Jørgensen, hans fæstemø Anna Iversdatter, deres arvinger og efterkommere godt for god og nøjagtig fyldest og betaling, for forskrevne ejendomslod udi alle måder, og er den lovlige lovbundne tre tingdage før skøde og tre tingdage efter skøde, at således for os er foregået, stadfæster og bekræfter vi med vores undertrykte signetter. Actum ut supra."

Sammen med kopier af andre dokumenter opbevares dette tingsvidne i Rigsarkivet G 48, Gen. Landsundersøgelseskommissionen i Slesvig-Holsten. Akter vedrørende frigårde i Haderslev amt 1694-1730, under læg "Stubbom", herefter alene angivet med "G 48".

At det er Kongen, der sælger Jørgen Boysens part i Stubbomgård, hænger sammen med, at efter domfældelsen for drabet og den senere landflygtighed, tilfaldt ejendom-men efter loven kongen. Bosloden var opgjort til 783 rdl, og ved at betale dette beløb kunne Rasmus Jørgensen overtage Jørgen Boysens part. Det fremgår af en ob-ligation af 15. okt. 1666, at Rasmus Jørgensen på dette tidspunkt havde betalt 500 rdl, medens resten blev lovet betalt til førstkommende kyndelmisse [2. feb. 1667]. Ejendommen skulle stilles i pant som sikkerhed. Balduin Høyoul bekræftede 20. feb. 1667, at beløbet var blevet betalt.

Catharina blev gift med Iver Madsen i 1665 i Aller kirke, Aller sogn, Haderslev amt. Iver blev født i 1635; døde i 1700 i Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: 1665, Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; Mord og friheder som overdrages

Notater:

Anne Iversdatter og Catrine Iversdatter og deres respektive familier boede i begyndelsen sammen på Stubbumgård. Senere bliver den delt i 2 gårde (½) gårde.

Selv om familien i 1461 fik tildelt adelsskab for sig og ægte efterkommere, er familien vel nærmest kun blevet betragtet som storbønder, og selv har familien først og fremmest værnet om sine friheder, dvs. friheder for visse afgifter og pligter.

Anne Iversdatter og Rasmus Jørgensen Arnkiel fik de 7 marts 1665 konfirmeret frihederne til Stubbum Gård, da Iver, broderen til Anne og Catrine, fortabte sine friheder pga. begået mord.

(Tak til Jonna og John Arnkiel som har fundet al ovenstående information)

Historie:
Anne Iversdatter og Rasmus Jørgensen Arnkiel fik de 7 marts 1665 konfirmeret frihederne til Stubbum Gård, da Jørgen, broderen til Anne og Catrine, fortabte sine friheder pga. begået mord.

Erik Christensen, Vojens skriver:
Ved Iver Clausens død i 1661 overgik Stubbomgård til den eneste søn, Jørgen Boysen. Men omkring 1662 begik Jørgen et manddrab, der medførte, at han mistede arveretten til gården. Samtidig blev han af sandemændene svoret fredløs og måtte flygte ud af landet.
Haderslev amtsregnskaber omtaler dette således for 1664 [LAÅ mikrofilm S 2672]: "Nach dehme Jürgen Boysen daselbst einen Todtschlag begangen, und er von Sandt-mennern von seinen Frieden geschworen, und als landtflüchtig werden müssen, als ist sein Antheil und Boesloth taxiert worden für 783 MK L. Nach dehme aber Rasmus Jørgensen den Hoff wieder angenommen und für Königl. Brüche gehalten, Alls hat er dieses Jahre darauff bezahlt, und ferner den Rest nach Terminen bezahlen will 200 MK - 66 Rth 32 sk."

Iver Matzen var i 1663 blevet gift med Jørgen Boysens søster, Catharina, og ved brev af 24. nov. 1663 fået frigårdsprivilegierne bekræftet af Frederik III.

Den anden og vel nok yngste datter, Anna, blev trolovet med Rasmus Jørgensen fra Toldsted, formentlig i slutningen af 1664. Det fremgår af følgende tingsvidne af 7. marts 1665 fra Tyrstrup herredsting, omskrevet til nudansk:

"Kongl. Majestæt til Danmark og Norge. Forordnede herredsfoged udi Tyrstrup herred, Jep Johan Horstmann i Frørup, Mads Back i Hjerndrup og Hans Christensen i Hauge, sandemænd i samme herred, gør hermed for alle vitterligt, at år efter Christi fødsel 1665 tirsdag den 7. marts da var skikket for os og menige herredsmænd, som den dag ting søgte, ærlige og velagte mand Rasmus Jørgensen i Stubbom, som lovlig æskede og fik et fuldkomment tingsvidne af 8 trofaste dannemænd, som var Nis Clausen i Seggeling, Laue Pedersen i Fjelstrup, Anders Gregersen i Brabæk, Peder Hansen i Fjelstrup, Søren Jessen i Anslet, Christen Villadsen i Fjelstrup, Lauritz Steffensen i Agtrup og Jep Lauesen ibid.. Hvilke forskrevne 8te mænd for os vunde, at de så og hørte samme dag og tid på forne ting, at efter Hans Excellence vor gunstige Hr. Lensmand velbyrdige Herr Kay von Ahlefeldts skriftlige befaling, dateret Haderslev den 3. januar 1665 haver kongl. majestæts ridefoged Baldur Høyoul standen her inden tinge for dom og ret og på højtbemeldte kongel. majestæts vegne, skødet, solgt og afhændet, så og hermed skøder, sælger og afhænder til Ras-mus Jørgensen, barnfødt udi Toldsted, hans fæstemø Anna Iversdatter, deres arvin-ger og alle efterkommere til evindelig ejendom den part udi sal. Iver Clausens fri ejendomsgård udi Stubbom, som hans søn Jørgen Boysen kunne efter forne hans sal. Fader Iver Clausen arveligen tilfaldtet, og han formedelst et dødsslag havde til kongelig majestæt forbrudt, og det udi ager, eng, skov og mark, vådt og tørt, hvor det er eller beliggende være kunne, eller med hvad navn det kunne være nævnt, inden og uden markskel, intet deraf undtaget eller forbeholdt udi nogen måde, aldeles, så vidt og bredt som Jørgen Boysens fader, Iver Clausen, haver haft udi brug og hævd, og det ganske og aldeles, kvit og fri for hver mands på- eller tiltale, fødte og ufødte, hvem de er eller være kunne, og takkede forne Bolduin Høyoul på mer højstbemeldte kongel. majestæts vegne Rasmus Jørgensen, hans fæstemø Anna Iversdatter, deres arvinger og efterkommere godt for god og nøjagtig fyldest og betaling, for forskrevne ejendomslod udi alle måder, og er den lovlige lovbundne tre tingdage før skøde og tre tingdage efter skøde, at således for os er foregået, stadfæster og bekræfter vi med vores undertrykte signetter. Actum ut supra."

Sammen med kopier af andre dokumenter opbevares dette tingsvidne i Rigsarkivet G 48, Gen. Landsundersøgelseskommissionen i Slesvig-Holsten. Akter vedrørende frigårde i Haderslev amt 1694-1730, under læg "Stubbom", herefter alene angivet med "G 48".

At det er Kongen, der sælger Jørgen Boysens part i Stubbomgård, hænger sammen med, at efter domfældelsen for drabet og den senere landflygtighed, tilfaldt ejendom-men efter loven kongen. Bosloden var opgjort til 783 rdl, og ved at betale dette beløb kunne Rasmus Jørgensen overtage Jørgen Boysens part. Det fremgår af en ob-ligation af 15. okt. 1666, at Rasmus Jørgensen på dette tidspunkt havde betalt 500 rdl, medens resten blev lovet betalt til førstkommende kyndelmisse [2. feb. 1667]. Ejendommen skulle stilles i pant som sikkerhed. Balduin Høyoul bekræftede 20. feb. 1667, at beløbet var blevet betalt.

Død:
Afskrift kirkebog Side 124
Ao 1723 dend 10de Jan. nembl. Dom. 1. Epiphane blef Anna Rasmusses af Stubbum begrafent, Text af Pauli Sendebreft til de Rom: 8te Capt.Ogsaa vi selv som have Oondens første grøde forlanges eftter Børnens uddrivelse, og bie eftter vor Legemes forløsening

(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Anne blev gift med Rasmus Jørgensen Arnkiel den 3 jan. 1665 i Aller kirke, Aller sogn, Haderslev amt. Rasmus (søn af Jürgen Christophersen Arnkiel og Woldborg Truelsdatter) blev født den 16 nov. 1636 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev døbt den 8 dec. 1636 i Hjkordkær kirke, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; døde i 1712 i Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; blev begravet i Aller sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Hashtag: Ejer, Stubbumgård
• Beskæftigelse: Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; Frimand, halv part i Stubbumgård

Notater:

Begravet:
Kr. himmelfartsdag

Notater:

Stubbum by, nævnt som Stubbum 1417.
Jørgen Rasmussen Arnkiel , overtog ene ½ part af frigården Stubbumgård omk. 1711 .
Han synes at have siddet mindre godt i det økonomisk, da han gang på gang måtte låne penge.
I 1718 lånte han af pastor Zoêga 100 rdl.
I 1724, skyldte han Kirsten Hansen i Stubbum, 19 rdl. og 18 sk., som han blev hende skyldig af hendes søn Hans Hansen efterladte midler, han gav hende pant i sin påboende frigård.
I 1727 lånte han af svogeren Iver Pedersen i Højrup 120 rdl.
I 1727 d. 17 sep. nævnes Jørgen Rasmussen Arenkiel 61 år gl. som vidne i en retsag. Kilde: Tyrstrup tingbog, film M-23803.
I 1728 lånte han af Fall Hansen i Stubbum 100 mark.
I 1729 lånte han af sognefoged Lauritz Nissen i Agtrup 99 rdl. og 32 sk.
samme år lånte han af Laur. Juhl i Skovrup 55rdl.
I 1729 konfirmerede Kong Frederik IV igen Stubbum Gårds frigårda status. Frihederne angives at være fritagelse for al indkvartering -høvttjeneste - magasin og fourageleveringer, ingen mølletvang -ingen hånd og spandtjeneste ved møllereperationer, befrielse for herreds og sognebud.
Pligter: Der skulle ydes kongekørsel, og man skulle deltage i udgifter til lande - og hærveje.
I 1731 lånte han af Hans Thomsen Schrøder i Haderslev 55 rdl.
I 1731 Kong Christian VI afslog at konfirmere Stubbum Gårds kongelige pligter.
I 1732 udstedte han en veksel på 17rdl. og 4 sk. til monsieur Jacob Solwedel i Haderslev.

Kong Christian VI udstedte et kongeligt dekret: om at alle borgere skulle vælge et efternavn, hvorefter Jørgen Rasmussen tog navnet Arnkiel.

Ejer af Stubbum Gård 1711-1738 ca.

Afskrift døde.
Dend 20 de August paa en Torsdag blev Jørgen Rasmus Arenkiel af Stubbum Jorden overleveret;
Texten af 69 Davids Psalm, Bønhør mig Herre: din Mischund er Stor Og din Barmhiærtighed haver ingen Ende.

Notater:

Gift med Karen Hansdatter     

6 børn:
03 Mar 1712 - Mette Ivarsdatter Ahrenkiel
26 Dec 1714 - Rasmus Ivarsen Ahrenkiel
06 Dec 1717 - Niels Ivarsen Ahrenkiel
28 Dec 1718 - Annemegret Ivarsdatter Ahrenkiel
1724 - Hans Ivarsen Ahrenkiel
15 Maj 1726 - Hans Ivarsen Ahrenkiel

Notater:

Gårdejer, Bygger Højgård på en udstykning fra Stubbumgård.


Afskrift kirkebog ved død
Anno 1737 d 10 Martii Dominic Invocavit bleff Niels Rasmussen af stubbum Commiteret, Texten af Samme Søndags Evangelium, Att vi Vandrer her i denne onde Verdens Ørck

Gift med Marie og de får 5 børn:
02 Aug 1714 - Rasmus Nielsen Ahrenkiel
Maj 1716 - Knud Nielsen Ahrenkiel
08 Sep 1719 - Maren Nielsdatter Ahrenkiel
24 Jan 1721 - Jens Nielsen Ahrenkiel
29 Sep 1724 - Peder Nielsen Ahrenkiel

Niels blev gift med Marie den Ja, dato ukendt. Marie blev født cirka 1670; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Bodel Rasmusdatter og Nes Lauritzen

Notater:

Bodel Rasmusdatter Arnkiel er født i 1673 på forældrenes frigård i Stubbum ved Haderslev. Hendes far var Rasmus Jørgensen (også med slægtsnavnet Arnkiel), der var født i Toldsted som søn af den berømte tolderslægt, Arnkielerne.

Bodel må have haft visse forbindelser nordpå, for i 1691 blev hun som kun 18- årig gift med Nis Lauertzen fra Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Vielsen stod i Sdr. Bjert kirke, og parret flyttede derefter til Agtrup, hvor de havde en gård.

Historie:
Bodel Rasmusdatter Arnkiel er født i 1673 på forældrenes frigård i Stubbum ved Haderslev. Hendes far var Rasmus Jørgensen (også med slægtsnavnet Arnkiel), der var født i Toldsted som søn af den berømte tolderslægt, Arnkielerne.
Bodel må have haft visse forbindelser nordpå, for i 1691 blev hun som kun 18- årig gift med Nis Lauertzen fra Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Vielsen stod i Sdr. Bjert kirke, og parret flyttede derefter til Agtrup, hvor de havde en gård.
Bebyggelsen Agtrup var allerede nævnt i kilder fra 1231 som Aghthorp, og den lå (og ligger) lige nord for byen Sdr. Bjert i et område med gode, lermuldede jorder syd for Kolding Fjord. I dag er Agtrup og Sdr. Bjert næsten sammenvoksede. I disse sogne syd for Kolding var gårdenes størrelse over gennemsnittet med lange og velformede stuehuse. Det skyldtes formodentligt, at egnen ingen store godser havde. En del af jorden var til gengæld ejet af kronen, der havde udstykket jorden i kongelige fæstegårde.
Nis Lauertzen var født i 1652 i Agtrup, og han var således omkring 39 år da han blev gift med den noget yngre Bodel Rasmusdatter Arnkiel. Om han havde gjort den unge Bodel gravid inden giftermålet kan ikke siges med sikkerhed, men den ældste søn, Lauritz Nissen, blev i hvert fald født i 1692, samme år som ægteskabet blev indgået.
Foruden at være gårdmand var Nis Lauertzen også sandemand og sognefoged i Agtrup. En sandemand havde til opgave at møde på tinget ved kriminelle sager og give vidne - altså "sige sandheden".
Fra ægteskabet mellem Nis Lauertzen og Bodel Rasmusdatter Arnkiel kendes fire børn. Den ældste søn blev født i 1692 i Agtrup, og han blev navngivet Lauritz Nissen, formodentlig efter farfaderen.
De øvrige tre børn var datteren Maren Nisdatter, født omkring 1693 og gift med gårdmand Jens Jensen på Fænø, sønnen Rasmus Nissen, der døde ugift i 1731 og endelig datteren Karen Nisdatter fra omkring 1697, der i 1724 blev gift med gårdmand Søren Nissen fra Taps sogn. De blev alle født i Agtrup i Sdr. Bjert.
Af forældrene døde Nis Lauertzen først, nemlig i februar 1713, ca. 60 år gammel. Han efterlod sig børnene og sin hustru Bodel, der jo var noget yngre. Hun levede til oktober 1735, hvor hun døde 62 år gammel.
Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det.
Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården".

Død:
Side 79: Salig Ns Lauritzens hustru, Agtrup, 62 år

Bodel blev gift med Nis Lauritzen i 1691 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Nis blev født i 1648 i Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde i feb. 1713 i Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 23 feb. 1713 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Lauritz Nissen og Maren Greigsdatter
• Besidder gården: fra 1733 til 1747, Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Gårdmand og sognefoged

Notater:

Historie:
Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogeden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det.
Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården".
Omkring 27 år gammel besluttede Lauritz sig for at gifte sig, og også med hensyn til sin hustrus alder fulgte han i sin faders fodspor. Den 13. juni 1719 blev Lauritz gift med den kun 15-årige Maren Nisdatter, om hvem vi kun ved, at hun blev født i 1704 som datter af "gårdmand Nis Sørensen i Ostorp udi Taps sogn og hustru, Maren".
Lauritz Nissen blev gift omkring det tidspunkt, hvor en kontroversiel landmåling fandt sted i sognet, og det er rimeligt at antage, at den unge Lauritz som (kommende) sognefoged var engageret i denne sag.
Efterhånden som skatterne var steget, var kravet om mere retfærdige skatter på gårdene blevet øget. Tidligere havde gårdens størrelse været grundlaget for skatten, men disse størrelser var blevet fastsatte mere eller mindre tilfældigt gennem årene. I slutningen af 1600-tallet tog man derfor fat på en egentlig opmåling af gårdene. Gennem fastsættelse af gårdenes areal og ydeevne blev de såkaldte hartkorn fastlagt som måleenhed for den skat, gårdene skulle betale.
I 1788 var matrikuleringen af kongeriget færdig, og man kunne lave den endelige matrikel. I Haderslev amt (altså i hertugdømmet Slesvig) skete der ligeledes en opmåling af gårdene i 1714-15. Disse opmålinger blev fulgt op af yderligere opmålinger kort tid senere, i 1716-18. De sidstnævnte opmålinger viste sig at være kontroversielle, idet der tilsyneladende ikke forelå nogen kongelig befaling om et sådant arbejde.
Landmålingerne blev øjensynligt iværksat af amtsforvalteren i Haderslev amt, B. Bentsen, idet der senere blev klaget over ham: "Han har i Tyrstrup og Gram Herreder på egen hånd påbudt og foranstaltet en landmåling, uanset at flere af de daværende undersåtter havde ansøgt om forskånelse for en sådan, fordi de havde bragt i erfaring, at den ikke kunne gennemføres i de andre kirkesogne. Hvilket havde påført undersåtterne mange 1000 rigsdalers udgift til ingen nytte". Bentsen havde således uden hjemmel foretaget landmålingen og ovenikøbet selv inddrevet betalingen for denne.
Landmålingen var generelt blevet foretaget uden befolkningens accept, og i nogle sogne bad man direkte om at måtte blive fri. Landmåleren indfandt sig dog alligevel. I Agtrup, hvor Lauritz Nissen havde sin gård, havde en enkelt gårdmand anmodet om en opmåling af landsbyen - øjensynligt med en formodning om at blive skatteansat noget lavere - så også her dukkede landmåleren op. De øvrige landmænd bad om at blive fri for hans opmåling, men de fik svaret, at "selv når kun én beder om det, må han vel have ret til en opmåling".
Landmålingerne påførte beboerne en række udgifter, og det var først og fremmest disse, der fik sindene i kog. Almindeligvis måtte man betale 36 skilling pr. otting til landmåleren selv, 12 skilling til hans karl samt dagligt stille 5-6 karle til rådighed foruden heste og kostpenge. Når landmålingen så kunne tage 10 uger i et sogn, kunne dette blive til en betragtelig regning.
Lauritz Nissen og Maren Nisdatter fik i hvert fald 3 børn. Sønnen Nis Lauritzen blev født i Agtrup i marts 1722, mens to døtre, Anna Maria Lauritzdatter og Bol Lauritzdatter blev født i henholdsvis april 1729 og december 1736. Anna Maria blev i 1750 gift med Simon Lassen fra Grønninghoved i Vestrup sogn.
I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup i en alder af ca. 55 år, og han blev overlevet af sin unge hustru, der på dette tidspunkt kun var 42 år. Hun døde først i 1786, 82 år gammel. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup.

(Denne forstælling er skrevet af Per Andersen i 'Fra hvide til Hundevad')

Besidder gården:
Nedlagt gård i Agtrup:

Nr. 19 var dels en ejendoms- og dels en fæstegård på 126 sl. td.ld. og lå nabo til nr. 18.

Nis Lauritzen blev født på gården 1648 og levede der til 1713. (Hans kone hed Karen og døde 1703?).
Deres søn, Lauritz Nissen, blev 1719 gift med Maren, datter af Nis Gregersen i Åstorp, Taps Sogn. Lauritz Nissen var sognefoged fra 1733 til sin død 1747.

Deres søn, Nis Lauritzen, var gift med Elsa, Hans Jacobsens datter fra Dalagergård. Han fulgte faderen både som gårdejer og som sognefoged. Han døde 1768, kun 46 år gammel.

Begravet:
Blev begravet inde i kirken

Lauritz blev gift med Maren Greigsdatter den 13 jun. 1719 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Maren (datter af Nis Sørensen og Maren) blev født den 1 mar. 1704 i Åstorp, Taps sogn, Vejle amt; døde den 12 nov. 1786 i Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 18 nov. 1786 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Maren blev gift med Jens Jensen den Ja, dato ukendt. Jens blev født cirka 1690 i Fænø, Middelfart sogn, Odense amt; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Rasmus Nissen døde ugift 1731.

Notater:

Se tilknyttede kilder.

Karen blev gift med Søren Nissen i 1724. Søren blev født i Taps sogn, Vejle amt; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Nis Lauritzen og Elsa Hansdatter Jacobsen
• Besidder gården: fra 1747 til 1768, Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Gårdmand og sognefoged

Notater:

Historie:
I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup.

Det var åbenbart blevet en helt tradition i familien at gifte sig med unge piger, for som 30-årig giftede Nis Lauritzen sig med den kun 19-årige Elsa Hansdatter fra Dalagergård i Binderup i Sdr. Bjert sogn. De blev viet i Sdr. Bjert kirke den 26. september 1752.

Familien blev forholdsvis rig på børn (specielt piger), selv om fire af børnene døde før forældrene. Det var tilfældet med den førstefødte Elsa Nisdatter, der blev født i september 1753, og som døde i januar 1754. I 1755 blev endnu et nyfødt pigebarn navngivet Elsa Nisdatter. Denne Elsa Nisdatter overlevede til gengæld barndommen og blev senere gift med gårdmand Poul Hansen i Skibelund, Stenderup sogn.
Herefter fulgte pigerne Karen Nisdatter i maj 1756 (hun døde i oktober 1765), Marie Elisabeth Nisdatter i maj 1759, Anna Catharina Nisdatter i oktober 1760 (død året efter), Bodild Marie Nisdatter i marts 1763 (død i 1782) og Karen Nisdatter i december 1766 (død samme år). Inden den sidste datter havde ægteparret født det eneste kendte drengebarn, Lars Nissen, i 1765. Alle børnene blev født i Agtrup.
Pigen Marie Elisabeth Nisdatter blev senere gift med Jørgen Olufsen fra Binderup, der var ud af slægten Hundevad.

Nis Lauritzen var sognefoged til sin død i marts 1768, 46 år gammel. Året efter mandens død døde Elsa Hansdatter selv, og hun var da kun 36 år gammel.

(Ovenstående er fra Per Andersens 'Fra Hvide til Hundevad')

Besidder gården:
Nedlagt gård i Agtrup:

Nr. 19 var dels en ejendoms- og dels en fæstegård på 126 sl. td.ld. og lå nabo til nr. 18.

Nis Lauritzen blev født på gården 1648 og levede der til 1713. (Hans kone hed Karen og døde 1703?).
Deres søn, Lauritz Nissen, blev 1719 gift med Maren, datter af Nis Gregersen i Åstorp, Taps Sogn. Lauritz Nissen var sognefoged fra 1733 til sin død 1747.

Deres søn, Nis Lauritzen, var gift med Elsa, Hans Jacobsens datter fra Dalagergård. Han fulgte faderen både som gårdejer og som sognefoged. Han døde 1768, kun 46 år gammel.

Død:
Fra kirkebogen ved begravelsen:
Begravet i kirken. Gårdmand Lars Nissens ægte søn i Agtrup, sognefoged, med hans hustru Maren Greigsdatter af Åstorp. Havde med sin hustru Elsa Hans Jacobsens, gårdmandsdatter i Binderup: 1. Elsa, 2. Lisbet (Marie Elisabeth), 3. Bodild Marie, 4 Lars. Hans alder 46 år minus 4 dage.


(Tak til Aage og Birthe Clausen for transskriptionen)

Nis blev gift med Elsa Hansdatter Jacobsen den 26 sep. 1752 i Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Elsa (datter af Hans Jacobsen og Elsa Nielsdatter) blev født den 26 sep. 1733 i Dalagergård, Binderup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev døbt den 26 sep. 1733 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde den 26 dec. 1769 i Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 2 jan. 1770 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Grønninghoved, Vejstrup sogn, Vejle amt

Notater:

Angivet i kirkebogen ved moderens død i 1786
Efterlader af samme ægteskab tvende børn:
1. En datter Anna, som bor i Grønninghoved og er enke efter hendes afdøde mand Simon Lausen, en husmand sammesteds, som er død for kort tid siden.

Død:
Er i live ved moderens død i 1786

Anna blev gift med Simon Laursen cirka 1750. Simon døde cirka 1786 i Grønninghoved, Vejstrup sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1786, Grønninghoved, Vejstrup sogn, Vejle amt; Gårdmand

Notater:

Noter : Noter af Holger Hertzum:
Peder Jepsen.
Han er født den 3. september 1730 i Grønninghoved, Vejstrup sogn. Han døde den 14. marts 1799 [Vejstrup kirkebog, døde: 1799 den 14. marts døde Peder Jepsen, aftægtsmand hos sin søn Laurits Pedersen, grdm. i Ghod., og var født 1730 den 3. september af Jep Michelsen og hustru Kirsten N. i Ghod.. Han blev gift 1757 den 23. juni med Bodil Lauridsdatter af Ayterup, levede med samme 36 år, og avlede 2 søner og 5 døtre. Han blev 68 år, 6 mdr.]. Han blev den 21. juni 1757 i Vejstrup kirke viet til
Bodild Lauritzdatter.
Hun er født den 18. maj 1735 i Agtrup, Bjert sogn. Hun døde den 7. juli 1793, [Vejstrup kirkebog, døde: Den 7. juli 1793 døde Bodild, Peder Jepsens hustru i Ghod., var født 1735 den 18. maj af sognefogden Laurits Nissen i Ajtrup, Bjert sogn og hustru Maren N.. Blev gift med Peder Jepsen grdm. og fik med ham 7 børn, hvoraf nu efterlever: 1) En søn Laurits Pedersen (ane nr. 48) grdm. i Ghod:, som er gift med Inger Marie Michelsdatter (ane nr. 49) af Sjølund, og har en søn Peder og en datter Bodil Marie i live. (Ane nr. 24 Jep var endnu ikke født). Hun blev 58 år 7 uger og 1 dag. De var gårdfolk i Grønning-hoved.

Vejstrup kirkebog, døde:
Den 7. juli 1793 døde Bodild, Peder Jepsens hustru i Ghod (Grønninghoved)., var født 1735 den 18. maj af sognefogden Laurits Nissen i Ajtrup, Bjert sogn og hustru Maren N.. Blev gift med Peder Jepsen grdm. og fik med ham 7 børn, hvoraf nu efterlever: 1) En søn Laurits Pedersen, gårdm. i Ghod:, som er gift med Inger Marie Michelsdatter af Sjølund, og har en søn Peder og en datter Bodil Marie i live. Hun blev 58 år 7 uger og 1 dag. De var gårdfolk i Grønninghoved.

Beskæftigelse:
Ved svigrmoderens død i 1786 står der:
Efterlader af samme ægteskab tvende børn:
...
2. En datter Bodil, gift med Peder Jepsen, en gårdmand i Grønninghoved.

Bodild blev gift med Peder Jepsen den Ja, dato ukendt. Peder blev født cirka 1735; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]