Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Grote
• Historie: Slægten Krummedige (Krummediek)

Notater:

Vistnok den Henneke K., som 1323 beseglede den holstenske adels forbund og 1342 i Lübeckernes klager kaldes „Vorgeten Sone", ejede samme år Brockdorff og Beidenfleth, vel den Johannes K., som 1318 med sin broder Iven og Johannes Leueselle for deres frænde Lyder Krummediges sjæl gav renter af dennes søns, deres "fætter" Eggert Krummediges gods i Stelnow og Growel til Itzehoe Kloster, nævnes 1351 sammen med Iven Engel Krummedige.

Fødsel:
Ahrenkiles.dk angiver fødeår til ca. 1280.
Kilde til begge er ukendt.

Historie:
Denne gamle slægt, en af de ældste og berømteste i Holsten, har sit navn af borgen Krummendiek ved Itzehoe, der alt i det 13. århundredes midte tilhørte slægten, men 1410 blev afhændet til Rantzau'erne.

Dog synes det, at slægtens egenlige hjemstavn var Ottenbüttel i Aspe sogn, og at den oprindelig har båret navn herefter, men en enkelt linje kaldte sig alt i det 13. århundredes begyndelse "Busche", måske efter våbnet, som var et lindetræ, der oftest angives grønt i sølv-felt, men efter en fra 1445 stammende tegning var hvidt i blåt felt. Det tilhørende hjelmtegn var to vædderhorn, dog førte hr. Henrik Krummedige til Valden to vesselhorn, hr. Erik Krummedige, død 1541, snart et lindetræ, snart to lindekviste.

Mærkeligt er det, at hr. Nicolaus Meseke Krummedige og hans broder Borkvard ikke førte lindetræet i deres skjold, men derimod de to vædderhorn og derunder en siddende fugl. Forøvrigt gav våbenmærket anledning til en bekendt strid mellem hr. Henrik Krummedige og ærkebiskop Birger i Lund.

Betegnende for slægtens talrighed er de mange til den knyttede personlige tilnavne: Engel, Mildehand, Meseke, Leueselle, Stauerby, Blokesberg, Wittekop, Storm, Brøger, Krumkop, Tolner, Stiper, Weerd osv. Kun et af disse, nemlig Wittekop, blev et fast slægtsnavn.

Aspe sogn og kirke vedblev at være centrum for slægten til dens uddøen. I kirken skal dens fleste medlemmer ligge begravne.

Da der for tiden før 1450 kun haves de få, usikre og spredte angivelser om slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige dokumenter, må nærværende stamtavles ældre halvdel kun opfattes som et første forsøg på at samle denne talrige slægt genealogisk. Det vil i alt fald næppe overalt vise sig at være vellykket.

Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1900 fra side 217-238. Læs hele historien i vedhæftede fil.

Johan blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Væbner og Godsejer af Mehlbeck i Holsten, Løgismose på Fyn og Rundtoft i Angel.
• Historie: Slægten Krummedige (Krummediek)

Notater:

Til Mehlbeck og Løgismose (Baag H.) og Runtoft i Angel, fik alt 1340 gods i Jordløse i Fyn i pant af fru Ingeborg, hr. Jens Slets, kaldes 1360 "farbroder" til Witto Iven og Eggert Krummedige, beseglede 1364 sammen med sin broder Erik forliget mellem Grove Claus og hr. Henrik Reventlows arvinger, fik 1377 gods i Tranebüttel i forpagtning af domkapitlet i Slesvig, købte 1380 gods i Vedsted osv. af sine "fættere" Hartvig Brøger og Blix Krummedige og kaldes da "fætter" til Lyder Krummedige, 1393 udstedtes et vidne om at han i sin tid med ære udløste sig af dansk fangenskab.

g. m. Sidsel Pedersdatter Skram til Rundtoft, levede Enke 1397:

Danmarks Breve fra Middelalderen, bd. II, side 223:
1380, Apr. 4. Ich her Erik Holk R. bekenne, dat ich eneme erliken manne Zeghe-boden Crummendike hebbe vorkoft de mølenstede to Rodorpe unde de wurth unde den stroem myt invløthe unde myt utvløthe unde mit aller vrigheith, alz ich unde mine voruaren dat hebben beseten. Min inghezeghel. Screuen unde ghuenen in Ambrosius daghe.
Perg. (Plica mangler). (Gem. Arch. XXIV, 169.)
Danmarks riges breve 2.rk., 9.bd., side 192 (år 1326 den 11.maj) nævnes brødrene Nikolaus og Johan af Krummendick som vidner.
3.rk., bd.5., side 299 år 1360 13/11: Ivan kaldet Witte og Eggert Krummedige kvitterer Segebod og Erik Krummedige for 180 lybske mark.
Danmarks Riges breve 3.rk., 1.bd., side 54, år 1340, 23/6: Ingeborg, enke efter ridderen Jens Slæt, pantsætter sit gods i Jordløse sogn til Segebod Krummedige.
3.rk., 8.bd., side 232 år 1369 21/5: Rudolf Schyrennow, væbner, kvitterer Segebod Krummedige for 170 mark lybsk.
4.rk., 1.bd., side 350 år 1379 17/3: Brødrene Hartvig og Lyder Krummedige sælger deres tiende i Hackeboe til klostret i Itzehoe. Blandt garanterne Segebod og Erik, brødre, kaldet Krummedige. (Original i Kloster Itzehoe).
4.rk., 2.bd., side 10 år 1380 4/4: Ridderen herr Erik Holk sælger møllestedet i Rårup til Segebod Krummedige.
4.rk., 2.bd., side 11 år 1380 4/4: Hartvig Krummedige, kaldet Brøger, og Blixe Krummedige, brødre, sælger ejendomsretten over 6½ bol i Hohenwestedt, tienden i Peissen og Silzen og retten over 3½ bol i Hennstedt til Segebod Krummedige. (Original i rigsarkivet).
4.rk., 5.bd., side 27 år 1393 1/5: Grev Claus af Holsten erklærer sammen med syv af sine mænd, at Segebod Krummedige med ære udløste sig af fangenskabet hos Valdemar 4. Atterdag. (Original på nedertysk i rigsarkivet).

Historie:
Denne gamle slægt, en af de ældste og berømteste i Holsten, har sit navn af borgen Krummendiek ved Itzehoe, der alt i det 13. århundredes midte tilhørte slægten, men 1410 blev afhændet til Rantzau'erne.

Dog synes det, at slægtens egenlige hjemstavn var Ottenbüttel i Aspe sogn, og at den oprindelig har båret navn herefter, men en enkelt linje kaldte sig alt i det 13. århundredes begyndelse "Busche", måske efter våbnet, som var et lindetræ, der oftest angives grønt i sølv-felt, men efter en fra 1445 stammende tegning var hvidt i blåt felt. Det tilhørende hjelmtegn var to vædderhorn, dog førte hr. Henrik Krummedige til Valden to vesselhorn, hr. Erik Krummedige, død 1541, snart et lindetræ, snart to lindekviste.

Mærkeligt er det, at hr. Nicolaus Meseke Krummedige og hans broder Borkvard ikke førte lindetræet i deres skjold, men derimod de to vædderhorn og derunder en siddende fugl. Forøvrigt gav våbenmærket anledning til en bekendt strid mellem hr. Henrik Krummedige og ærkebiskop Birger i Lund.

Betegnende for slægtens talrighed er de mange til den knyttede personlige tilnavne: Engel, Mildehand, Meseke, Leueselle, Stauerby, Blokesberg, Wittekop, Storm, Brøger, Krumkop, Tolner, Stiper, Weerd osv. Kun et af disse, nemlig Wittekop, blev et fast slægtsnavn.

Aspe sogn og kirke vedblev at være centrum for slægten til dens uddøen. I kirken skal dens fleste medlemmer ligge begravne.

Da der for tiden før 1450 kun haves de få, usikre og spredte angivelser om slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige dokumenter, må nærværende stamtavles ældre halvdel kun opfattes som et første forsøg på at samle denne talrige slægt genealogisk. Det vil i alt fald næppe overalt vise sig at være vellykket.

Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1900 fra side 217-238. Læs hele historien i vedhæftede fil.

Segebod blev gift med Cecilie Pedersdatter Skram den Ja, dato ukendt. Cecilie (datter af Peder Jacobsen Skram og Edel Pedersdatter Saltensee) blev født cirka 1315 i Rundhof, Slesvig- Holsten, Tyskland; døde efter 1397. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Slægten Krummedige (Krummediek)

Notater:

Mette g. 1.g. m. N N. Juel, hvis Søn Iver Juel solgte sin Part i Løgismose til Jens Pedersen (Panter), 2.g.m. Hartvig Sehested, der 1388 kvitterede den ældre Erik Krummedige paa Segebod Krummediges Vegne for sin Hustrus Medgift.

Hun er født ca. 1340 i ...., og døde .....
Hun nævnes i Trap bd. 12, side 500: Også Erik Krummediges broder (fader) Segebod Krummedige († senest 1397) havde en part [i Løgismose], som arvedes af datteren Mette Segesbodsdatter Krummedige, der 1. gang var g.m. en Jul, 2. gang med Hartvig Ottesen Sested. Hendes part arvedes af sønnerne af 1. ægteskab Iver († tidligst 1421), Troels († tidligst 1401) og Thomas Jul († ml. 1438-47) samt hendes svigersønner o.s.v.
__________

(Tak til Jonna og John Arnkiel for ovenstående information)

Historie:
Denne gamle slægt, en af de ældste og berømteste i Holsten, har sit navn af borgen Krummendiek ved Itzehoe, der alt i det 13. århundredes midte tilhørte slægten, men 1410 blev afhændet til Rantzau'erne.

Dog synes det, at slægtens egenlige hjemstavn var Ottenbüttel i Aspe sogn, og at den oprindelig har båret navn herefter, men en enkelt linje kaldte sig alt i det 13. århundredes begyndelse "Busche", måske efter våbnet, som var et lindetræ, der oftest angives grønt i sølv-felt, men efter en fra 1445 stammende tegning var hvidt i blåt felt. Det tilhørende hjelmtegn var to vædderhorn, dog førte hr. Henrik Krummedige til Valden to vesselhorn, hr. Erik Krummedige, død 1541, snart et lindetræ, snart to lindekviste.

Mærkeligt er det, at hr. Nicolaus Meseke Krummedige og hans broder Borkvard ikke førte lindetræet i deres skjold, men derimod de to vædderhorn og derunder en siddende fugl. Forøvrigt gav våbenmærket anledning til en bekendt strid mellem hr. Henrik Krummedige og ærkebiskop Birger i Lund.

Betegnende for slægtens talrighed er de mange til den knyttede personlige tilnavne: Engel, Mildehand, Meseke, Leueselle, Stauerby, Blokesberg, Wittekop, Storm, Brøger, Krumkop, Tolner, Stiper, Weerd osv. Kun et af disse, nemlig Wittekop, blev et fast slægtsnavn.

Aspe sogn og kirke vedblev at være centrum for slægten til dens uddøen. I kirken skal dens fleste medlemmer ligge begravne.

Da der for tiden før 1450 kun haves de få, usikre og spredte angivelser om slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige dokumenter, må nærværende stamtavles ældre halvdel kun opfattes som et første forsøg på at samle denne talrige slægt genealogisk. Det vil i alt fald næppe overalt vise sig at være vellykket.

Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1900 fra side 217-238. Læs hele historien i vedhæftede fil.

Mette blev gift med Peder Iversen Juel den Ja, dato ukendt. Peder (søn af Iver Nielsen Juel og NN Thomasdatter Juel) blev født cirka 1330 i Hjerndrupgård, Hjerndrup sogn, Haderslev amt; døde efter 1380 i Flensborg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Krogsbølle sogn, Odense Amt; Godsejer på Krogsbølle, Fyn
• Historie: Thomasdatter Juel

Notater:

Historie:
I 1996 tillægget til 'Fra Hvide til Hundevad' skriver Per Andersen:

Side 51, Thomas Pedersen Juel
Erik Christensen: Sætter spørgsmålstegn ved, om Thomas Pedersen Juel på Fyn havde nævnte datter, der blev gift med Boye Jensen fra Kollund.

Andre synes dog at bekræfte, at dette kan være rigtigt, blandt andet K. Arbjøm og Jørgen Wind.
K. Arbjøm har Sv. Brandt Knudsen som kilde til Thomas Pedersen Juel viet med Bodil Nielsdatter, datter NN Thomasdatter viet med Boye Jensen. Hvad Sv. Brandt Knudsen bygger dette på vides ikke.

Thomas blev gift med Bodil Nielsdatter den Ja, dato ukendt. Bodil blev født cirka 1375 i Kollund, Bov sogn, Aabenraa amt; døde efter 1447 i Flensborg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Thomasdatter Juel

Notater:

Historie:
I 1996 tillægget til 'Fra Hvide til Hundevad' skriver Per Andersen:

Side 51, Thomas Pedersen Juel
Erik Christensen: Sætter spørgsmålstegn ved, om Thomas Pedersen Juel på Fyn havde nævnte datter, der blev gift med Boye Jensen fra Kollund.

Andre synes dog at bekræfte, at dette kan være rigtigt, blandt andet K. Arbjøm og Jørgen Wind.
K. Arbjøm har Sv. Brandt Knudsen som kilde til Thomas Pedersen Juel viet med Bodil Nielsdatter, datter NN Thomasdatter viet med Boye Jensen. Hvad Sv. Brandt Knudsen bygger dette på vides ikke.

NN blev gift med Boye Jensen den Ja, dato ukendt. Boye blev født cirka 1390; døde efter 1451 i Kollund, Bov sogn, Aabenraa amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Kollund, Bov sogn, Aabenraa amt; Selvejer i Kollund

Jens blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Boye Jensen den yngre
• # Kort info: Kollund, Bov sogn, Aabenraa amt; Frigårdsejer i Kollund

Notater:

I 1472 og 1483 nævnes Boye Jensen i Kollund som den største skatteyder, og al sandsynlighed taler for, at han er fader til Lorentz Boye(sen).

Han kan muligvis være i familie med Boie Jessen, herredsfoged i Vis herred, hvis fader, herredsfoged Jes Thomsen, 3 jan 1488 af kong Hans blev benådet med skjold og hjelm. Den slægt fik bekræftet sin adelsværdighed i 1648.

Denne Boye er nævnt i et tingsvidne 9 okt 1483, hvor han skøder sin 2 otting skov og 4 otting jord på Smedeby Mark til Lars Petersen i Nr Smedeby. Det var en del af hans arvede selvejer-ejendom (Erue).

Boye er død før 1539, hvor hans børn sælger deres lodder i gården til broderen Tammes.
I listen for skat og bede 1483 ses Bo Jensen i Kollund. Jes Tammesen står uden adresse som første mand i herredet, så det er nok fogeden. Begge betaler højeste takst 6 mark.

(Tak til Jonna og John Arnkiel for al ovenstående information)

Boye blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Laurentius Boethius, Agricola , hans latinske navn, + landmand (søn)
• # Kort info: Katolsk alterpræst i Haderslev i 1524, tilsluttede sig straks reformationen, herefter luthersk sognepræst i Vilstrup indtil sin død i 1547
• Beskæftigelse: fra 1524 til 1547, Vilstrup sogn, Haderslev amt; Sognepræst i Vilstrup

Notater:

Laurentius Boye blev formentlig student i Rostock i 1508.

Han søgte paven om præste-embedet i Fjelstrup (10 km NØ for Haderslev), men Peter Ankersen mente at han allerede havde fået det. En retssag blev indledt, men trak længe ud, og Lorenz opgav at få embedet. Tilsyneladende ender det med et forlig, i hvert fald har hans søn indtægten af kirketiendet i Fjelstrup.

Han fuldførte måske sin katolske uddannelse i Louvain i 1517, det år er der indskrevet en 'Magister Boetius de Dacia', han omtales nu ikke som magister andre steder.

Han blev katolsk alterpræst i Haderslev i 1524, men tilsluttede sig straks reformationen, hvorefter han (muligvis allerede i 1524) blev luthersk sognepræst i Vilstrup, hvad han var indtil sin død i 1547.

Der har været en del diskussion om, hvor han er født, idet slægtens historieskriver, sognepræst i Sulsted L. Vesten, er gået ind for, at han var født i Hejsager (10 km SØ for Haderslev), idet der ved universitet i Rostock i 1511 indskrives en Laurentius Heysacker de Hadersleben. Men det fremgår af et tingsvidne, udstedt 6 feb 1539 på Vis herreds allemandsting af herredsfogeden Boie Jessen til Tammes Boyssen i Kollund, at Hr. Laurens i Vilstrup har skødet Tammes en broderdel i den selvejergård i Kollund, som denne boede i. Man må vel herefter fastslå, at Laurentius Boye er født i Kollund. En mulig forklaring er, at han har en slægtning (fætter?) i Hejsager, og en anden at han har fået et degne-embede (el lign) i Hejsager, og så drager tilbage til Rostock for at læse videre.
Som katolsk præst var han antageligt ugift, men her før reformationen var det ikke ualmindeligt at have en papirløs samleverske.

(Tak til Jonna og John Arnkiel for al ovenstående information)

Lorentz blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Georg Boethius -hans latinske navn
• # Kort info: Vilstrup sogn, Haderslev amt; Provst og Hofpræst i Vilstrup og Haderslev

Notater:

(Research):Student 1538 Haderslev. Studerede i Wittenberg fra 1538 og blev magister 23 sep 1540.

1540 (samme år) professor i latin ved Københavns Universitet.
15 sep 1544 dekan for det filosofiske fakultet, førte tilsyn med universitetets bygningsarbejder.
1542 professor i latin (en bedre stilling end før).
1545 deltog han i forhandlinger med Rügens biskop om Rügens kirkelige tilhørsforhold til Roskilde Bispestol.
1545 professor i filosofi.
1546 går tilbage til sin gamle stilling som latinprofessor.
10 jan 1548 kalder hertug Hans den Ældre ham til at være faderens efterfølger som sognepræst i Vilstrup og tillige 2. hofpræst i Haderslev (der er kun 5 km afstand). Han boede i Haderslev, og blev også hertugens skriftefader. Hertugen betalte ham 30 daler om året, foruden 10 alen klæde til præstekjole (ca 6 m). Dertil fik han løn for Vilstrup sogn.
20 sep 1552 bliver han tillige hertugens provst over Nordstrand amt efter Vincent Alberti - han overtog også Vincents' enke.
Fra 1560 til sin død i 1569 var han provst over Haderslev amt (foruden Nordstrand) samt 1. hofpræst.
Hertugen var glad for hans administrative evner og flid, og gav ham 1563 en lønforhøjelse på 2 tønder korn årligt.
Han tog initiativ til en registrering 1563 af alle præsteembeders ejendomme og rettigheder i Haderslev provsti. Afskrifter af den er bevaret. Hans dagligsprog var dansk, men han talte også plattysk og højtysk, foruden selvfølgelig latin.

Han er omtalt i en samtidig selvbiografi af Johannes Oldendorph (1524 - 1566), kapellan i Haderslev og søn af borgmesteren.

Hans indtægter af præsteembedet i Sdr Vilstrup, samt embedets jord, pr 1563 er omfattende.

C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. II, side 472:
Boje, Jørgen, -1 569, Provst, Hofpræst, paa Latin kaldet Georgius Boetius Agricola, var født i Nordslesvig, hvor hans Fader, Lorents B., var den første evangeliske Præst i Vilstrup. 1538 blev han immatrikuleret i Wittenberg, hvor han tog Magistergraden. 1540-48 var han Professor pædagogicus ved Kjøbenhavns Universitet. I det sidst-nævnte Aar kaldte Hertug Hans den ældre paa Haderslevhus ham til Sognepræst i Vilstrup efter hans Fader og samtidig til Hertugens Hofprædikant og Skriftefader, i hvilken Egenskab han fik Bolig i Haderslev; men da Vilstrup ligger ikke meget langt fra denne By, kunde han til Nød nok selv besørge begge Embeder. Sin Herres Yndest lykkedes det ham i høj Grad at vinde, hvorfor efterhaanden flere vigtige kirkelige Hverv bleve ham overdragne; saaledes bleve 1552 Kirkerne paa Nord-strand, hvilken Ø den Gang var af langt større Omfang end nu, underlagte hans Tilsyn. 1555 ledsagede han sin Herre paa en Rejse til denne Landsdel, ved hvilken Lejlighed en særlig Kirkeordning for Nordstrand blev udstedt. Da Ditmarsken 1559 var erobret, udarbejdede B. i Forening med Kong Frederiks og Hertug Adolfs Hof-præster en Kirkeordning for denne Provins. 1560 beskikkedes han, uden derfor at opgive sine tidligere Stillinger, til Provst (Superintendent) i Haderslev Amt, og som saadan udarbejdede han 1564 et Skrift, der indeholder vigtige Oplysninger om Kir-kevæsenets Ordning, om Kirkernes Ejendomme o. dsl. i Haderslev Provsti eller det gamle Barvit Syssel, et Skrift, der afgiver et fordelagtigt Vidnesbyrd om Provstens Forretningsdygtighed og Nøjagtighed. 1566 indviede han Slotskapellet i det af Hertug Hans nyopførte Haderslevhus eller Hansborg. Ved denne som ved mange andre Lejligheder viste Hertugen ved forskjellige Begunstigelser, hvor megen Pris han satte paa ham. Han var den første indfødte Sønderjyde, der betjente nogen højere kirkelig Stilling i Nordslesvig efter Reformatio-nen, hvor man hidtil udeluk-kende havde betjent sig af Tyskere. B. døde 1. Maj 1569. Siden 1553 havde han været gift med Sara, Datter af Provst Johan Meiger i Rensborg og Enke efter Provst Vincents Alberti i Tønder.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I, 580 ff. Kirkehist. Saml. 3. R. I, 693 ff. H.F.Rørdarn.
____
Johannes Oldendorphs selvbiografi (1563) ved A.Andersen, side 139:
Jørgen Boje (Boye, Georg Boëtius, Agricola) var præstesøn fra Vilstrup ved Haderslev, hvor hans fader Laurentius Boje var den første evangeliske sog nepræst. 1538 blev han immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg, hvor han fik magister-graden; 1540 blev han docent ved Københavns universitet og 1541 professor pædagogicus; 1548 blev han kaldet til sognepræst i sit hjemsogn Vilstrup med bolig i Haderslev og tillige 2. hofpræst hos hertug Hans d. Æ.; 1553 blev han provst over Nordstrand og var mellem Keysers død i 1553 og Vorstius' tiltrædelse i 1554 viceinspektør for kirkerne under Haderslev; fra 1560 til sin død 1/5/ 1569 var han tillige generalprovst i den haderslevske del og 1. hofpræst. Han var den første søn-derjyde, som efter reformationen beklædte et højere kirkeligt embede i Sønderjylland. Han var gift med Sara, datter af provst Johann Meiger (død 1561) i Rendsborg og enke efter provst Vincent Alberti (død 1552) i Tønder. Hos hertugen var han i stor yndest og havde stor indflydelse på ham, hvorfor han ofte blev genstand for hyldest og henvendelser om hans bevågenhed. "Sligt plejer just ikke at være den bedste skole for karakteren" siger H. Rørdam i Københavns Universitets Historie, men tilføjer, at han fortjener agtelse som en dygtig kirkelig tilsynsmand. Oldendorph giver i den sidste halvdel af sine optegnelser (fra 45,1 af) en lidet smigrende karakteristik af ham. Hvor megen eller liden vægt man så end vil lægge på denne Oldendorphs fremstilling af provstens karakter, så var han i alt fald en forretningsdygtig og i sin embedsførelse omhyggelig mand, som også forstod at varetage sine egne interesser. Noget sandt er der måske deri, (d.v.s. hvad Oldendorph skriver om ham), siger Rørdam (K.S.3.R.I,70).
__________

(Tak til Jonna og John Arnkiel som har fundet al ovenstående information)

Jørgen blev gift med Sara Johansdatter Meiger i 1553. Sara (datter af Johannes Meiger og Wibeke Nicolai) blev født cirka 1525 i Randsborg, Tyskland; døde efter 1578 i Vilstrup sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Provst over Haderslev herred
• Beskæftigelse: 1579, Vilstrup sogn, Haderslev amt; Adjunkt (kapellan)
• Beskæftigelse: 1583, Vilstrup sogn, Haderslev amt; Præst
• Beskæftigelse: 1607; Provst i Haderslev Herred

Notater:

Studerede i Rostock 1578.
1579 blev han adjunkt (kapellan) i Vilstrup. 1583 præst sammesteds, 1607 Provst over Haderslev herred.

Jørgen blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Philip Jacobsen Fabricius den Ja, dato ukendt. Philip (søn af Jacob Fabricius og Anna) blev født før 1547 i Øsby sogn, Haderslev amt; døde i 1630 i Øsby sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Vilstrup sogn, Haderslev amt; Præst

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København; Brygger i København

NN blev gift med Iver Clausen den Ja, dato ukendt. Iver (søn af Claus Iversen) blev født cirka 1600 i Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; døde i 1663 i Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]