Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Christoffer Arnkiel og den sønderjyske bonde-overklasse
• Historie: Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Jørgens historie
• Beskæftigelse: fra 1621 til 1653, Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Gottorpsk Tolder og Kromand

Notater:

Fødsel:
Afskrift Hjortkær KB fødsel:
Jürgen filius Christofori Arndkill ifo Tolnstede baptizatus die 18 Decembris Anno 1597

(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Historie:
Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her.

Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535.

Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin.

De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil.

Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne.

Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog.

Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84.

Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn.

Historie:
Jørgen Arnkiel blev tolder i Toldsted i 1621. Han overtog embedet efter sin mor Anna Arnkiel, som havde varetaget embedet efter mandens død (Christoffer Arnkiel) i 1616.

Jørgen Arnkiel havde en mere afdæmpet optræden end sine brødre. Men i 1610 fremgår det af Åbenrås amtsregnskab , at han ved et bryllup på grund af tumult må betale 3 rdl i bøde, og da han selv blev såret i hovedet ved samme fest, måtte gerningsmanden betale 1½ rdl i bøde.

Jørgen fik med tjenestepigen Bodil i Toldsted 1 barn i 1619, og han levede derefter i sine første ungdomsår i et slags papirløst ægteskab med Anna Lauritzdatter som han fik 2 børn med i 1621 og 1623. For at besvangre hende for anden gang måtte han betale en bøde i 1624.

Samme år indgik han et lovformeligt og særdeles standsmæssigt ægteskab med Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrup frigård. Ægteparret fik efterhånden ti børn.
I 1627 måtte han flygte med sin familie da de kejserlige ryttere afbrændte toldstedet. Toldstedet blev efterfølgende opført igen.

Sidste gang Jørgen Arnkiel nævnes i bøde registrene, er i Åbenrå amtsregnskaber for 1630, da han må bøde 1 rdl for at have slået Peter Eschelsen, sikkert nok samme mand, som også hans ældste bror Asmus et par gange havde haft et udestående med.

Notater af Holger Hertzum:
Om Jørgen Arnkiel skriver H.V.Gregersen i "Toldsted ved Hærvejen" bl.a.:
Ved faderens død i 1616 var Jørgen kun 19 år gammel, så det ledige tolderembede blev i de første år varetaget af hans moder, Anna Arnkiel, men i 1621 blev det officielt overdraget til ham - han var da 24 år gammel.

Selvom Jørgens private optræden var noget mere afdæmpet, så lod det sig ikke helt skjule, at han var en Arnkiel.

Da han i 1619 var med til Nis Boisens bryllup, opstod der et kæmpeslagsmål, der resulterede i en mængde bøder. Herunder fik Jørgen en bøde på 3 rdl., men det var langtfra den største. Han blev forøvrigt selv såret i hovedet.

I sine første ungdomsår levede Jørgen i et slags papirløst ægteskab med Anna Lorenzdatter, med hvem han fik nogle børn. Ved det andet barn måtte han i 1624 betale en bøde.

Han har sandsynligvis følt, at dette var for dyrt i længden, for senere samme år indgik han et særdeles standsmæssigt ægteskab med den lidt yngre Voldborg Truels-datter fra frigården i Hjerndrup, Hjerndrupgaard.

I modsætning til faderens toldertid blev Jørgens temmelig urolig. Efter kong Christian IV's nederlag ved Lutter am Barenberg i 1626 var den kongelige leje-trophær i løbet af nogle få dage sidst i september 1627 på vild flugt op ad hærvejen skarpt forfulgt af den kejserlige feltherre, Albrect von Wallenstein, hvis tropper udgjorde en sammenbragt flok fra alle dele af det tyskromerske rige, bl. a. Kroatere ("de vilde krabater").

Toldsted undgik ikke sin skæbne. Amtsskriver Peter Moritzen i Aabenraa beskriver i 1627 tolderfamiliens situation: "Der zolner Jørgen Arnkiel ist, nachdeme ihme hauss und hoff von den køniglich: reutern abgebrandt, mit fraw unde kinderen anderst wohun getzogen, weile an der heerstrassen, da er gewohnet, niemant bleiben kan, und ist an zollen gelde vom mei-tagh ao 1627 her, keine zollenfelle ein von ihm gelieffert worden".

Der figurerer ingen toldindtægter i amtsregskaberne fra tiden mellem 1627 og 1629, da freden med kejseren blev afsluttet. Af de bevarede toldregnskaber fra Toldsted kan man se, at af de varer, der passerede stedet, var oksepassagen langt den største og vigtigste. Men dernæst var også heste og humle betydningsfulde samt tekstilvarer. Før kejserkrigen viser regnskaberne en årlig eksport af stude alene varierende fra knap 30.000 til knap 40.000 stk.

Da krigen var forbi, måtte Jørgen i gang med genopførelsen af sit hjem. I penge var ødelæggelserne i 1627 blevet opgjort til 4.500 mark, og der krævedes derfor megen kapital til at genrejse det nedbrændte toldsted, som nok har været sin tids største og mest betydningsfulde gæstgiveri ved den sønderjyske del af hærvejen.

Som toldbygning betragtet var Toldsted offentlig ejendom, og Jørgen henvendte sig derfor til hertugen om hjælp og bistand. Han påberaabte sig, at amtsskriver Peter Moritzen allerede i 1622 havde fået besked på at udvise nyt tømmer til udbedring af den gamle ejendom, og nu efter branden var en sådan ordre naturligvis blevet endnu mere nødvendig. Ydermere bad han om, at det måtte blive pålagt amtets beboere at medvirke ved byggeriet.

Han beskrev sine genvordigheder og oplyste, hvorledes han stakkels mand helt uformodet var blevet overfaldet og totalt udplyndret lige ind til de klæder, han stod og gik i, hvorefter hans hjem, det hertugelige toldhus, var blevet nedbrændt til grunden. Siden da havde han og hans familie måttet friste en kummerlig tilværelse i et ringe skur, der var blevet opført i al nødtørftighed for at afhjælpe den værste nød.

Svaret forelå 18. april 1631, og da det drejede sig om et sted, der skaffede hertugen og hans regering en ikke helt ubetydelig indtægt, gjaldt det naturligvis om så hurtigt som muligt at få byggeriet afsluttet.

Resultatet blev åbenbart ret så beskedent, for Ove Juel skrev i 1639 i sin dagbog: "Tollsted, et wertzhuus, men icke synderligt".

Så det er gået langsomt. Amtsregnskaberne fortæller, at han i 1640 havde 7 svin gående på Hesselmark vest for Aabenraa.

I 1643 rykkede Torstenssons tropper op i Jylland, og trængslerne for Jørgen og hans familie blev langt værre. Soldaterne var i løbet af de mange krigsår blevet endnu mere rå og brutale i deres optræden over for civilbefolkningen. I Hjordkær kirkebog nævnes fra disse år om adskillige tilfælde af voldtægt og drab ved svenske soldater, og egnene på begge sider af hærvejen lignede atter engang et brandbælte.
Men "fienderne droge aff landett", og straks måtte Jørgen i gang igen - det første toldregnskab efter krigen er af 20. oktober 1645.

Efter alt, hvad han havde oplevet, følte Jørgen sig som en knækket mand, og han var derfor lykkelig, da han den 18. maj 1647 fik løfte om, at hans ældste søn, Christoffer Jørgensen Arnkiel, skulle blive hans efterfølger som tolder paa toldsted.

Jørgen dør i 1653 56 år gammel, og begraves paa kirkegården i Hjordkær. Og dermed slipper han for den næste Svenskekrig 1658-60.

Visse medlemmer af familien var tilsyneladende blevet træt af slægtens blodrige liv med ustandselige slagsmål, drab og hor og deraf følgende bøder, så to af Jørgens brødre udvandrede. Den bødebefængte Hartvig rejste i 1617 med hustru og 5 børn til Blekinge. Her findes han i 1632 nævnt som kgl. majestæts laksefoged på Mørum Laxebo i nærheden af Sølvesborg.

Lillebroderen, Frederik, der kun havde en enkelt bøde for i 1623 at have såret Aabenraas byfoged, Claus van Arup (Claus Clausen fra Aarup), rejste til Bohuslen, hvor han i 1667 endte sine dage som borgmester i Kungsælv.

Begge valgte at blive svenske statsborgere efter krigen i 1658-60.

Død:
Aage og Birthe CLausen angiver:
Kilde: FamilySearch.
Død: Side 176. Jörgen Arnkiel udi Toldsted, 56 år.

Jürgen blev gift med Bodil den Ja, dato ukendt. Bodil og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jürgen blev gift med Anna Lauritsdatter den Ja, dato ukendt. Anna blev født cirka 1595; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jürgen blev gift med Woldborg Truelsdatter den 29 aug. 1624 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt. Woldborg (datter af Truels Nissen) blev født cirka 1598 i Hjerndrupgård, Hjerndrup sogn, Haderslev amt; døde den 25 feb. 1674 i Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; blev begravet den 2 mar. 1674 i Hjordkær sogn, Aabenraa amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Jørgen fik med tjenestepigen Bodil i Toldsted 1 barn i 1619, og han levede derefter i sine første ungdomsår i et slags papirløst ægteskab med Anna Lauritzdatter som han fik 2 børn med i 1621 og 1623. For at besvangre hende for anden gang måtte han betale en bøde i 1624.
Samme år indgik han et lovformeligt og særdeles standsmæssigt ægteskab med Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrup frigård. Ægteparret fik efterhånden ti børn.

Notater:

Jørgen fik med tjenestepigen Bodil i Toldsted 1 barn i 1619, og han levede derefter i sine første ungdomsår i et slags papirløst ægteskab med Anna Lauritzdatter som han fik 2 børn med i 1621 og 1623. For at besvangre hende for anden gang måtte han betale en bøde i 1624.
Samme år indgik han et lovformeligt og særdeles standsmæssigt ægteskab med Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrup frigård. Ægteparret fik efterhånden ti børn.

Notater:

Jørgen fik med tjenestepigen Bodil i Toldsted 1 barn i 1619, og han levede derefter i sine første ungdomsår i et slags papirløst ægteskab med Anna Lauritzdatter som han fik 2 børn med i 1621 og 1623. For at besvangre hende for anden gang måtte han betale en bøde i 1624.
Samme år indgik han et lovformeligt og særdeles standsmæssigt ægteskab med Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrup frigård. Ægteparret fik efterhånden ti børn.

Notater:

Gift Hörlyck

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: fra 1653 til 1694, Toldsted, Hjordkær sogn, Aabenraa amt; Tolder

Notater:

Gift 4 Okt 1666 i Hjordkær med Maria Lassdatter.
De får 6 børn:
Nov 1667 - Valdborrig Christophersdatter Arnkiel
15 Jan 1670 - Jürgen Adolph Christophersen Arnkiel
1672 - Mette Christophersdatter Arnkiel
1674 - Margrethe Arnkiel
1675 - Wolf Christophersen Arnkiel
Jul 1677 - Marin Christophersdatter Arnkiel

Fødsel:
Afskriften for hans fødsel kan ikke tolkes, da KB er vandskadet på den relevante side

Beskæftigelse:
I toldregnskabet fra 1689 skrev Christoffer Arnkiel, at hans forfædre i 200 år har haft den betydningsfulde stilling som Tolder i Toldsted, og har tjent Kong Hans, Chr.II, Fr. I og Chr. III.

Der blev efter Christopher Arnkiels død konstateret omfattende toldsvig. Efter en årelang undersøgelse blev Toldsted i 1696 overtaget af Johann Rønnau.

Død:
Christopher Arnkiel af Tollstedt, vita defunctus d. 9 Febr. humabatz d. 1 Martij

(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Notater:

Døbt:
Afskrift KB Hjortkær dåb
Sara, filia Jørgen Arndkil: Tolsted baptizatur die 23 Septembris

Notater:

Blev gift i 1654 med Peder Jepsen

Afskrift vielse i 1654:
Peder Jepsen udi Søderup oc Anne Arnkijls aff Tolsted Copulatur die 12 Juny

De fik 4 børn:
Ellin Pedersdatter
01 Mar 1657 - Jørgen Pedersen
1664 - Christen Pedersen
1670 - Jep Pedersen


(Tak til Jonna og John Arnkiel son har fundet al ovenstående information)

Døbt:
fskrift KB Hjortkær dåb 1632
An, Jørgen Tolsteds Daatter, baptizatur die 2 Penteco [2 pinsesdag, 21 maj]



(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Død:
Afskrift døde
Anna, Peder Jepsens Hustru af Søderup, Humab. 4. Decbr. ætat 63


(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Notater:

Døbt:
Afskrift KB Hjortkær dåb 1634
Bold, Jørgen Tolsteds Daatter baptizatus die 30 Septembris


(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; Frimand - halv part i Stubbomgård
• Historie: 1665, Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; Mord og friheder som overdrages

Notater:

Fødsel:
Afskrift Hjortkær KB dåb 1636
Rasmus, Jørgen Tolsteds Søn, natis die 16 Novembris, baptizatur die 8 Decembris


(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Historie:
Anne Iversdatter og Rasmus Jørgensen Arnkiel fik de 7 marts 1665 konfirmeret frihederne til Stubbum Gård, da Jørgen, broderen til Anne og Catrine, fortabte sine friheder pga. begået mord.

Erik Christensen, Vojens skriver:
Ved Iver Clausens død i 1661 overgik Stubbomgård til den eneste søn, Jørgen Boysen. Men omkring 1662 begik Jørgen et manddrab, der medførte, at han mistede arveretten til gården. Samtidig blev han af sandemændene svoret fredløs og måtte flygte ud af landet.
Haderslev amtsregnskaber omtaler dette således for 1664 [LAÅ mikrofilm S 2672]: "Nach dehme Jürgen Boysen daselbst einen Todtschlag begangen, und er von Sandt-mennern von seinen Frieden geschworen, und als landtflüchtig werden müssen, als ist sein Antheil und Boesloth taxiert worden für 783 MK L. Nach dehme aber Rasmus Jørgensen den Hoff wieder angenommen und für Königl. Brüche gehalten, Alls hat er dieses Jahre darauff bezahlt, und ferner den Rest nach Terminen bezahlen will 200 MK - 66 Rth 32 sk."

Iver Matzen var i 1663 blevet gift med Jørgen Boysens søster, Catharina, og ved brev af 24. nov. 1663 fået frigårdsprivilegierne bekræftet af Frederik III.

Den anden og vel nok yngste datter, Anna, blev trolovet med Rasmus Jørgensen fra Toldsted, formentlig i slutningen af 1664. Det fremgår af følgende tingsvidne af 7. marts 1665 fra Tyrstrup herredsting, omskrevet til nudansk:

"Kongl. Majestæt til Danmark og Norge. Forordnede herredsfoged udi Tyrstrup herred, Jep Johan Horstmann i Frørup, Mads Back i Hjerndrup og Hans Christensen i Hauge, sandemænd i samme herred, gør hermed for alle vitterligt, at år efter Christi fødsel 1665 tirsdag den 7. marts da var skikket for os og menige herredsmænd, som den dag ting søgte, ærlige og velagte mand Rasmus Jørgensen i Stubbom, som lovlig æskede og fik et fuldkomment tingsvidne af 8 trofaste dannemænd, som var Nis Clausen i Seggeling, Laue Pedersen i Fjelstrup, Anders Gregersen i Brabæk, Peder Hansen i Fjelstrup, Søren Jessen i Anslet, Christen Villadsen i Fjelstrup, Lauritz Steffensen i Agtrup og Jep Lauesen ibid.. Hvilke forskrevne 8te mænd for os vunde, at de så og hørte samme dag og tid på forne ting, at efter Hans Excellence vor gunstige Hr. Lensmand velbyrdige Herr Kay von Ahlefeldts skriftlige befaling, dateret Haderslev den 3. januar 1665 haver kongl. majestæts ridefoged Baldur Høyoul standen her inden tinge for dom og ret og på højtbemeldte kongel. majestæts vegne, skødet, solgt og afhændet, så og hermed skøder, sælger og afhænder til Ras-mus Jørgensen, barnfødt udi Toldsted, hans fæstemø Anna Iversdatter, deres arvin-ger og alle efterkommere til evindelig ejendom den part udi sal. Iver Clausens fri ejendomsgård udi Stubbom, som hans søn Jørgen Boysen kunne efter forne hans sal. Fader Iver Clausen arveligen tilfaldtet, og han formedelst et dødsslag havde til kongelig majestæt forbrudt, og det udi ager, eng, skov og mark, vådt og tørt, hvor det er eller beliggende være kunne, eller med hvad navn det kunne være nævnt, inden og uden markskel, intet deraf undtaget eller forbeholdt udi nogen måde, aldeles, så vidt og bredt som Jørgen Boysens fader, Iver Clausen, haver haft udi brug og hævd, og det ganske og aldeles, kvit og fri for hver mands på- eller tiltale, fødte og ufødte, hvem de er eller være kunne, og takkede forne Bolduin Høyoul på mer højstbemeldte kongel. majestæts vegne Rasmus Jørgensen, hans fæstemø Anna Iversdatter, deres arvinger og efterkommere godt for god og nøjagtig fyldest og betaling, for forskrevne ejendomslod udi alle måder, og er den lovlige lovbundne tre tingdage før skøde og tre tingdage efter skøde, at således for os er foregået, stadfæster og bekræfter vi med vores undertrykte signetter. Actum ut supra."

Sammen med kopier af andre dokumenter opbevares dette tingsvidne i Rigsarkivet G 48, Gen. Landsundersøgelseskommissionen i Slesvig-Holsten. Akter vedrørende frigårde i Haderslev amt 1694-1730, under læg "Stubbom", herefter alene angivet med "G 48".

At det er Kongen, der sælger Jørgen Boysens part i Stubbomgård, hænger sammen med, at efter domfældelsen for drabet og den senere landflygtighed, tilfaldt ejendom-men efter loven kongen. Bosloden var opgjort til 783 rdl, og ved at betale dette beløb kunne Rasmus Jørgensen overtage Jørgen Boysens part. Det fremgår af en ob-ligation af 15. okt. 1666, at Rasmus Jørgensen på dette tidspunkt havde betalt 500 rdl, medens resten blev lovet betalt til førstkommende kyndelmisse [2. feb. 1667]. Ejendommen skulle stilles i pant som sikkerhed. Balduin Høyoul bekræftede 20. feb. 1667, at beløbet var blevet betalt.

Rasmus blev gift med Anne Iversdatter den 3 jan. 1665 i Aller kirke, Aller sogn, Haderslev amt. Anne (datter af Iver Clausen og NN Philipsdatter Fabricius) blev født i 1645 i Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; døde i jan. 1723 i Stubbumgård, Aller sogn, Haderslev amt; blev begravet den 10 jan. 1723 i Aller sogn, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Magister - præst og provst i Åbenrå
• Historie: Troels historie
• Historie: Troels ægteskab

Notater:

Døbt:
Afskrift dåb
Trols filius Jørgen Arndkijl i Tolsted baptisatus Misericordus 28 Aprilis


(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Historie:
Troels Arnkiel gik i skole i Lübeck og studerede ved universiteterne i Leipzig - Dorpat,( nu Tartu i Estland, som på den tid var under svensk herredømme), og Kiel hvor han blev magister i 1670, på en latinsk afhandling om stjernerne, og gjorde tjeneste ved klosterkirken.

I 1672 blev han af gottorpske hertug Christian Albrecht, kaldet til præst og provst i SCT. Nicolai Kirke i Åbenrå. Han var venlig stemt over for hertug Christian - Albrecht af Gottorp, og ivrig modstander af kongen Christian V, i dennes kamp med den gottorpske hertug.

Under okkupationen i 1684, hvor kongen besad den Gottorpske del af Sønderjylland måtte han forlade Åbenrå, men som visitator i Holsten / Gottorp lykkedes det ham at få konfirmationen indført på disse kanter, og den 13 december 1686 fik han udvirket en hertugelig befaling om, at konfirmationen skulle indføres overalt i hertugens lande og byer, bl.a. Aabenraa.

I 1689 måtte kongen give hertugen besiddelserne tilbage, og provst Arnkiel flyttede tilbage til Åbenrå i sit gamle embede.

Han efter at have indført konfirmationen i sit eget provsti, blev det videreført til resten af landet. Selv stod han for indførelsen af konfirmationen i over 80 kirker.

Han var meget arkæologisk interesseret, skrev et værk om guldhornene fra Gallehus i 1683, og et 4 binds værk om den cimbriske hedningetro i 1691. Han skrev der foruden en del andre værker.

I 1692 forpagtede Troels Grøngård i Burkal sogn for 200 rigsd. årligt, og i 1696 købte han gården for 6.ooo rigsd., som dengang var en meget stor sum.

Han var præst ved kirken i 2 perioder: 1672 - 1684 og 1689 - 1713


(Tak til Jonna og John Arnkiel som har fundet al ovenstående information)

Læs mere om Troels i Dansk Biografisk Leksikon: https://biografiskleksikon.lex.dk/Troels_Arnkiel

Historie:
Troels belv 4.november 1673 gift i Aabenraa med Marie Elisabeth.
De fik to børn:
* Før 1681 - Ida Arnkiel
* 10 Feb 1683 - Friederich Arnkiel

Det var Marie Elisabeth andet ægteskab da hun blev gift i 1665 med hofpræst i Husum Jürgen Volquardtsen, 1637– 71.
Marie Elisabeth er datter af præsten ved domkirken i Slesvig Theodor Niemann (1601– 66) og Ida Johansdatter Flor.

(Tak til Jonna og John Arnkiel som har fundet al ovenstående information)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Præstegården, Branderup sogn, Haderslev amt; Ægteskab - Søren Hütter

Notater:

Døbt:
Afskrift dåb
Marin filia Jørgen Arndkijl nati die 18 Julij, baptisatus domi, 23 Julij

(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Historie:
Efter 1665 blev Maren gift med præsten Søren Lorentzen Hütter. De fik 1 søn og 2 døtre i ægteskabet:
* 05 Jul 1667 - Kiersten Sørensdatter Hütter
* 09 Dec 1668 - Jørgen Jørgensen Hütter
* 13 Maj 1670 - Maren Jørgensdatter Hütter

Maren var Søren Hütters 3. hustru.
-----
Lidt om Søren:
KB Branderup, 1671 den 5 Oct: Paa en Torsdag stod mit Bryllup i Bovrup cum charissim: Medea Lessia.:

Dødfødte børn:
1668 9 Decemb: min søn Jørgen fød compat: vid: suo loco.

Begravelse:
1712 d 18 Januvarij er voris Sal: H: fader ..... H: Søren Lorentzen Hütter
som har værit Præst heri Branderup udj 50 aar og Proust i 8 aar i Herren
hensofvet og blef begraffven d 29 Ian og ligger for Alteret ved dend sidste
Kieriste. Hans Alder var 78 Aar 11 Maaneder.

Noter: fra Gerda Jessen.
Søren (Det danske navne for Severin) Lauritsen Hütter blev indsat som præst i Branderup kirke den 8/ 1662. Han blev kaldt Bagger (fordi faderen var bager). Født i Ribe ca. 1633. Blev provst i Tørning-len i 1704.

Gift 4 gange:
1: Gift med F. D. Hun døde i 1663.
2: Gift med Kirsten Christensdatter fra Brøns. Hun døde i 1665. 1 datter i dette ægteskab.
3: Gift med Maren Arenkiel fra Tolsted ved Åbenrå. Hun bdøde 1670. 1 søn, 2 døtre i dette ægteskab.
4: Gift 5/10 71 med Mettte Adolphsdatter Lefs fra Åbenrå, født ca. 1648. Hun drak sig ihjel ved et konebarsel og blev begravet den 3/1 1710. 5 sønner og 5 døtre i dette ægteskab. Børnene, på et nær, førte et vidtløftigt og liderligt levnet.

Søren Hütter døde den 9/1 eller 18/1 1715. Han blev det man kalder "Jubelar" - dvs. at han var præst i over 50 år.

Søren fik ialt 14 børn:
Med Kiersten Christensdatter
* 01 Apr 1665 - Kathrine Jørgensdatter Hütter

Med Maren Jørgensdatter Arnkiel
* 05 Jul 1667 - Kiersten Sørensdatter Hütter
* 09 Dec 1668 - Jørgen Jørgensen Hütter
* 13 Maj 1670 - Maren Jørgensdatter Hütter

Med Medea Adolphsdatter Less
* 01 Sep 1672 - Adolph Jørgensøn Hütter
* 29 Dec 1673 - Lorenz Jørgensen Hütter
* 20 Apr 1675 - Mette Marie Jørgensdatter Hütter
* 08 Sep 1676 - Kiersten Jørgensdatter Hütter
* 10 Jan 1678 - Christopher Jørgensen Hütter
* 23 Aug 1679 - Kierstine Jørgensdatter Hütter
* 28 Dec 1680 - Severin Jørgensen Hütter
* 01 Feb 1684 - Herman Jørgensen Hütter
* 30 Apr 1686 - Margrete Jørgensdatter Hütter
* 17 Jul 1688 - Anke Marie Hütter

Død:
Afskrift Begravelse 1670
Sepulta uxor mea carissima in puerperio defunct. cum erixa eit parvul: Marian nomine matris insignita d 19 Maii
Begravet min elskede hustru, der er død ved barsel. Hun kendes ved at blive benævnt Marian d 19. maj.

(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)
(Tak til Joan Holst Andersen for oversættelsen)

Notater:

Døbt:
Afskrift dåb
Jørgen filius Jørgen Arndkijls nativ die 9 Junij baptisatus Domi die 22 Junij

(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Notater:

Døbt:
Afskrift dåb
Friderich filius Jørgen Arndkijl udi Tolsted natus die 29 Martij baptizatus Domi die 9 Aprilis

(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Død:
Afskrift døde
Friederich Arnkiel af Tollstedt Humabatz d. 12te February

(Tak til Jonna og John Ahrenkiel for transskriptionen)

Notater:

Stubbum by, nævnt som Stubbum 1417.
Jørgen Rasmussen Arnkiel , overtog ene ½ part af frigården Stubbumgård omk. 1711 .
Han synes at have siddet mindre godt i det økonomisk, da han gang på gang måtte låne penge.
I 1718 lånte han af pastor Zoêga 100 rdl.
I 1724, skyldte han Kirsten Hansen i Stubbum, 19 rdl. og 18 sk., som han blev hende skyldig af hendes søn Hans Hansen efterladte midler, han gav hende pant i sin påboende frigård.
I 1727 lånte han af svogeren Iver Pedersen i Højrup 120 rdl.
I 1727 d. 17 sep. nævnes Jørgen Rasmussen Arenkiel 61 år gl. som vidne i en retsag. Kilde: Tyrstrup tingbog, film M-23803.
I 1728 lånte han af Fall Hansen i Stubbum 100 mark.
I 1729 lånte han af sognefoged Lauritz Nissen i Agtrup 99 rdl. og 32 sk.
samme år lånte han af Laur. Juhl i Skovrup 55rdl.
I 1729 konfirmerede Kong Frederik IV igen Stubbum Gårds frigårda status. Frihederne angives at være fritagelse for al indkvartering -høvttjeneste - magasin og fourageleveringer, ingen mølletvang -ingen hånd og spandtjeneste ved møllereperationer, befrielse for herreds og sognebud.
Pligter: Der skulle ydes kongekørsel, og man skulle deltage i udgifter til lande - og hærveje.
I 1731 lånte han af Hans Thomsen Schrøder i Haderslev 55 rdl.
I 1731 Kong Christian VI afslog at konfirmere Stubbum Gårds kongelige pligter.
I 1732 udstedte han en veksel på 17rdl. og 4 sk. til monsieur Jacob Solwedel i Haderslev.

Kong Christian VI udstedte et kongeligt dekret: om at alle borgere skulle vælge et efternavn, hvorefter Jørgen Rasmussen tog navnet Arnkiel.

Ejer af Stubbum Gård 1711-1738 ca.

Afskrift døde.
Dend 20 de August paa en Torsdag blev Jørgen Rasmus Arenkiel af Stubbum Jorden overleveret;
Texten af 69 Davids Psalm, Bønhør mig Herre: din Mischund er Stor Og din Barmhiærtighed haver ingen Ende.

Notater:

Gift med Karen Hansdatter     

6 børn:
03 Mar 1712 - Mette Ivarsdatter Ahrenkiel
26 Dec 1714 - Rasmus Ivarsen Ahrenkiel
06 Dec 1717 - Niels Ivarsen Ahrenkiel
28 Dec 1718 - Annemegret Ivarsdatter Ahrenkiel
1724 - Hans Ivarsen Ahrenkiel
15 Maj 1726 - Hans Ivarsen Ahrenkiel

Notater:

Gårdejer, Bygger Højgård på en udstykning fra Stubbumgård.


Afskrift kirkebog ved død
Anno 1737 d 10 Martii Dominic Invocavit bleff Niels Rasmussen af stubbum Commiteret, Texten af Samme Søndags Evangelium, Att vi Vandrer her i denne onde Verdens Ørck

Gift med Marie og de får 5 børn:
02 Aug 1714 - Rasmus Nielsen Ahrenkiel
Maj 1716 - Knud Nielsen Ahrenkiel
08 Sep 1719 - Maren Nielsdatter Ahrenkiel
24 Jan 1721 - Jens Nielsen Ahrenkiel
29 Sep 1724 - Peder Nielsen Ahrenkiel

Niels blev gift med Marie den Ja, dato ukendt. Marie blev født cirka 1670; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Bodel Rasmusdatter og Nes Lauritzen

Notater:

Bodel Rasmusdatter Arnkiel er født i 1673 på forældrenes frigård i Stubbum ved Haderslev. Hendes far var Rasmus Jørgensen (også med slægtsnavnet Arnkiel), der var født i Toldsted som søn af den berømte tolderslægt, Arnkielerne.

Bodel må have haft visse forbindelser nordpå, for i 1691 blev hun som kun 18- årig gift med Nis Lauertzen fra Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Vielsen stod i Sdr. Bjert kirke, og parret flyttede derefter til Agtrup, hvor de havde en gård.

Historie:
Bodel Rasmusdatter Arnkiel er født i 1673 på forældrenes frigård i Stubbum ved Haderslev. Hendes far var Rasmus Jørgensen (også med slægtsnavnet Arnkiel), der var født i Toldsted som søn af den berømte tolderslægt, Arnkielerne.
Bodel må have haft visse forbindelser nordpå, for i 1691 blev hun som kun 18- årig gift med Nis Lauertzen fra Agtrup i Sdr. Bjert sogn. Vielsen stod i Sdr. Bjert kirke, og parret flyttede derefter til Agtrup, hvor de havde en gård.
Bebyggelsen Agtrup var allerede nævnt i kilder fra 1231 som Aghthorp, og den lå (og ligger) lige nord for byen Sdr. Bjert i et område med gode, lermuldede jorder syd for Kolding Fjord. I dag er Agtrup og Sdr. Bjert næsten sammenvoksede. I disse sogne syd for Kolding var gårdenes størrelse over gennemsnittet med lange og velformede stuehuse. Det skyldtes formodentligt, at egnen ingen store godser havde. En del af jorden var til gengæld ejet af kronen, der havde udstykket jorden i kongelige fæstegårde.
Nis Lauertzen var født i 1652 i Agtrup, og han var således omkring 39 år da han blev gift med den noget yngre Bodel Rasmusdatter Arnkiel. Om han havde gjort den unge Bodel gravid inden giftermålet kan ikke siges med sikkerhed, men den ældste søn, Lauritz Nissen, blev i hvert fald født i 1692, samme år som ægteskabet blev indgået.
Foruden at være gårdmand var Nis Lauertzen også sandemand og sognefoged i Agtrup. En sandemand havde til opgave at møde på tinget ved kriminelle sager og give vidne - altså "sige sandheden".
Fra ægteskabet mellem Nis Lauertzen og Bodel Rasmusdatter Arnkiel kendes fire børn. Den ældste søn blev født i 1692 i Agtrup, og han blev navngivet Lauritz Nissen, formodentlig efter farfaderen.
De øvrige tre børn var datteren Maren Nisdatter, født omkring 1693 og gift med gårdmand Jens Jensen på Fænø, sønnen Rasmus Nissen, der døde ugift i 1731 og endelig datteren Karen Nisdatter fra omkring 1697, der i 1724 blev gift med gårdmand Søren Nissen fra Taps sogn. De blev alle født i Agtrup i Sdr. Bjert.
Af forældrene døde Nis Lauertzen først, nemlig i februar 1713, ca. 60 år gammel. Han efterlod sig børnene og sin hustru Bodel, der jo var noget yngre. Hun levede til oktober 1735, hvor hun døde 62 år gammel.
Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det.
Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården".

Død:
Side 79: Salig Ns Lauritzens hustru, Agtrup, 62 år

Bodel blev gift med Nis Lauritzen i 1691 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Nis blev født i 1648 i Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; døde i feb. 1713 i Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 23 feb. 1713 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Lauritz Nissen og Maren Greigsdatter
• Besidder gården: fra 1733 til 1747, Gård 19 (nu nedlagt), Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; Gårdmand og sognefoged

Notater:

Historie:
Ved faderens død i 1713 var den ældste søn, Lauritz Nissen, omkring 21 år gammel, og der var en udbredt tradition for, at hvervet som sognefoged gik i arv fra far til søn. Det kunne selvfølgelig hænde, at der ikke var nogle myndige sønner, når en sognefoged døde, og det var så ikke ualmindeligt, at enken efter sognefogeden varetog jobbet indtil en søn kunne overtage det.
Om den 21-årige Lauritz Nissen allerede i 1713 blev sognefoged efter sin far, eller om enken Bodel Rasmusdatter Arnkiel varetog hvervet i en periode, synes ikke klart. Men det er sikkert, at Lauritz Nissen endte som sognefoged og gårdmand i Agtrup lige som sin fader, samt at han boede på "Sognefogedgården".
Omkring 27 år gammel besluttede Lauritz sig for at gifte sig, og også med hensyn til sin hustrus alder fulgte han i sin faders fodspor. Den 13. juni 1719 blev Lauritz gift med den kun 15-årige Maren Nisdatter, om hvem vi kun ved, at hun blev født i 1704 som datter af "gårdmand Nis Sørensen i Ostorp udi Taps sogn og hustru, Maren".
Lauritz Nissen blev gift omkring det tidspunkt, hvor en kontroversiel landmåling fandt sted i sognet, og det er rimeligt at antage, at den unge Lauritz som (kommende) sognefoged var engageret i denne sag.
Efterhånden som skatterne var steget, var kravet om mere retfærdige skatter på gårdene blevet øget. Tidligere havde gårdens størrelse været grundlaget for skatten, men disse størrelser var blevet fastsatte mere eller mindre tilfældigt gennem årene. I slutningen af 1600-tallet tog man derfor fat på en egentlig opmåling af gårdene. Gennem fastsættelse af gårdenes areal og ydeevne blev de såkaldte hartkorn fastlagt som måleenhed for den skat, gårdene skulle betale.
I 1788 var matrikuleringen af kongeriget færdig, og man kunne lave den endelige matrikel. I Haderslev amt (altså i hertugdømmet Slesvig) skete der ligeledes en opmåling af gårdene i 1714-15. Disse opmålinger blev fulgt op af yderligere opmålinger kort tid senere, i 1716-18. De sidstnævnte opmålinger viste sig at være kontroversielle, idet der tilsyneladende ikke forelå nogen kongelig befaling om et sådant arbejde.
Landmålingerne blev øjensynligt iværksat af amtsforvalteren i Haderslev amt, B. Bentsen, idet der senere blev klaget over ham: "Han har i Tyrstrup og Gram Herreder på egen hånd påbudt og foranstaltet en landmåling, uanset at flere af de daværende undersåtter havde ansøgt om forskånelse for en sådan, fordi de havde bragt i erfaring, at den ikke kunne gennemføres i de andre kirkesogne. Hvilket havde påført undersåtterne mange 1000 rigsdalers udgift til ingen nytte". Bentsen havde således uden hjemmel foretaget landmålingen og ovenikøbet selv inddrevet betalingen for denne.
Landmålingen var generelt blevet foretaget uden befolkningens accept, og i nogle sogne bad man direkte om at måtte blive fri. Landmåleren indfandt sig dog alligevel. I Agtrup, hvor Lauritz Nissen havde sin gård, havde en enkelt gårdmand anmodet om en opmåling af landsbyen - øjensynligt med en formodning om at blive skatteansat noget lavere - så også her dukkede landmåleren op. De øvrige landmænd bad om at blive fri for hans opmåling, men de fik svaret, at "selv når kun én beder om det, må han vel have ret til en opmåling".
Landmålingerne påførte beboerne en række udgifter, og det var først og fremmest disse, der fik sindene i kog. Almindeligvis måtte man betale 36 skilling pr. otting til landmåleren selv, 12 skilling til hans karl samt dagligt stille 5-6 karle til rådighed foruden heste og kostpenge. Når landmålingen så kunne tage 10 uger i et sogn, kunne dette blive til en betragtelig regning.
Lauritz Nissen og Maren Nisdatter fik i hvert fald 3 børn. Sønnen Nis Lauritzen blev født i Agtrup i marts 1722, mens to døtre, Anna Maria Lauritzdatter og Bol Lauritzdatter blev født i henholdsvis april 1729 og december 1736. Anna Maria blev i 1750 gift med Simon Lassen fra Grønninghoved i Vestrup sogn.
I maj 1747 døde Lauritz Nissen i Agtrup i en alder af ca. 55 år, og han blev overlevet af sin unge hustru, der på dette tidspunkt kun var 42 år. Hun døde først i 1786, 82 år gammel. Faderen var sognefoged lige til sin død i 1747, og den ældste søn, Nis Lauritzen, var 25 år gammel på dette tidspunkt. Endnu en gang gik embedet som sognefoged samt "Sognefogedgården" i arv fra far til søn. Nis Lauritzen startede i embedet straks efter faderen død, og han blev således i hvert fald 3. generation i familien, der var sognefoged i Agtrup.

(Denne forstælling er skrevet af Per Andersen i 'Fra hvide til Hundevad')

Besidder gården:
Nedlagt gård i Agtrup:

Nr. 19 var dels en ejendoms- og dels en fæstegård på 126 sl. td.ld. og lå nabo til nr. 18.

Nis Lauritzen blev født på gården 1648 og levede der til 1713. (Hans kone hed Karen og døde 1703?).
Deres søn, Lauritz Nissen, blev 1719 gift med Maren, datter af Nis Gregersen i Åstorp, Taps Sogn. Lauritz Nissen var sognefoged fra 1733 til sin død 1747.

Deres søn, Nis Lauritzen, var gift med Elsa, Hans Jacobsens datter fra Dalagergård. Han fulgte faderen både som gårdejer og som sognefoged. Han døde 1768, kun 46 år gammel.

Begravet:
Blev begravet inde i kirken

Lauritz blev gift med Maren Greigsdatter den 13 jun. 1719 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. Maren (datter af Nis Sørensen og Maren) blev født den 1 mar. 1704 i Åstorp, Taps sogn, Vejle amt; døde den 12 nov. 1786 i Agtrup, Sønder Bjert sogn, Vejle amt; blev begravet den 18 nov. 1786 i Sønder Bjert kirke, Sønder Bjert sogn, Vejle amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Maren blev gift med Jens Jensen den Ja, dato ukendt. Jens blev født cirka 1690 i Fænø, Middelfart sogn, Odense amt; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Rasmus Nissen døde ugift 1731.

Notater:

Se tilknyttede kilder.

Karen blev gift med Søren Nissen i 1724. Søren blev født i Taps sogn, Vejle amt; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]