Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Kirketoftegodsbesidder
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Tues krog

Notater:

Historie:
I Fjelstrup kirkes regnskabsbog, der begynder i 1564 findes der foran en fortegnelse over kirkens indtægt af jordleje i tidligere tid. Heraf kan det ses, at "Laffrens Twsen tho Felstrop, ein Kerckdener, gift jahrlicht 1 Ortug Gersten, 1 Ortug Hafre"* hvilket beviser, at den Laffrens Tuesen K. T. (= kirketjener eller fæster), der, ifølge jordebogen over kronens gods i Haderslev len fra 1542, skal betale l svin i afgift og ifølge en overskatteliste fra samme aar skal give 4 mark i afgift af den af ham beboede ejendom, endnu i 1564 er fæster af det paagældende toftegods, der hører ind under Fjelstrup kirke.

Da Tues efterkommere i midten af 1700-tallet afstod gaarden til andre for at flytte til Dalby, laa gaarden, der dog senere er nedlagt, midt i Fjelstrup by. Paa den anden side af vejen, lige overfor den ret smalle uden tvivl af et stendige omgivet hustoft, laa gaardens tre vange, Gammeltoft, Midttoft og Kobbeltoft, der antagelig, som det dengang var brugeligt, har været indhegnet med risgærder. Da den jord, der hørte ind under et toftegods, ikke blev drevet i fællesskab med de øvrige bønders, var den næsten altid i en langt bedre gødningskraft og kultur, og paa grund af indhegningen havde besidderen langt mindre overlast af rundtstrejfende kreaturer, vildsvin, hjorte og lign. Paa landsbyens overdrev havde toftegodsbesidderen, som nævnt, da ogsaa· græsningsret til en del kvæg, i lighed med de andre bønder, og at denne ret har været af en ikke ringe betydning ses af den godtgørelse ejendommen fik derfor ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Da hver plov var ansat til 4 gylden (= 6 mark) paa overskattelisten og Laffrens Tuesen skulde betale en afgift paa 4 mark, har toftegodset den gang altsaa været paa mindst 213 plov og altsaa en ret stor gaard.

Det har altid, overalt i landet, været betragtet som en særdeles begunstiget og derfor attraaværdig stilling at være fæster af en ejendom, der hørte ind under kirken. Det vil ikke mindst have været tilfældet i Fjelstrup, hvor det drejede sig om en forholdsvis stor besiddelse med en tilsyneladende yderst lav fæsteafgift. Dels var toftegodsets jord, som nævnt, altid i en langt bedre kultur end de øvrige bønders, fordi den i lange tider havde været holdt udenfor fællesdriften, dels var denne i sig selv saa frugtbare jord, som følge af sin beliggenhed i gaardbygningernes umiddelbare nærhed, meget lettere at faa gødet og dyrket, hvorfor den saa ogsaa til gengæld kunde give et betydeligt større udbytte end en almindelig under fælles drift værende gaard paa samme størrelse.

Der er derfor al mulig grund til at tro, at Laffrens Tuesen ogsaa som bonde maa have staaet godt anskrevet hos de kirkelige myndigheder, der efter reformationen havde overtaget styret af kirkens forskellige ejendomme og som saadan har aflagt tilstrækkelige beviser paa ikke at have været bange for at træffe indgribende forandringer; thi hvis det ikke havde været tilfældet, vilde de ganske sikkert ikke have ladet ham fortsætte driften af en saa værdifuld ejendom, som der sikkert var mange andre, der gerne vilde have overtaget.

* l ortug gersten (byg) = 10 skpr. l ortug hafre (havre) = 20 skpr. l læst = 24 ortug (1583).

Laffrens blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Kirketoftegodsbesidder
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Tues krog

Notater:

Kirketoftegodsbesidder, Fjelstrup

Historie:
I Fjelstrup kirkes regnskabsbog, der begynder i 1564 findes der foran en fortegnelse over kirkens indtægt af jordleje i tidligere tid. Heraf kan det ses, at "Laffrens Twsen tho Felstrop, ein Kerckdener, gift jahrlicht 1 Ortug Gersten, 1 Ortug Hafre"* hvilket beviser, at den Laffrens Tuesen K. T. (= kirketjener eller fæster), der, ifølge jordebogen over kronens gods i Haderslev len fra 1542, skal betale l svin i afgift og ifølge en overskatteliste fra samme aar skal give 4 mark i afgift af den af ham beboede ejendom, endnu i 1564 er fæster af det paagældende toftegods, der hører ind under Fjelstrup kirke.

Da Tues efterkommere i midten af 1700-tallet afstod gaarden til andre for at flytte til Dalby, laa gaarden, der dog senere er nedlagt, midt i Fjelstrup by. Paa den anden side af vejen, lige overfor den ret smalle uden tvivl af et stendige omgivet hustoft, laa gaardens tre vange, Gammeltoft, Midttoft og Kobbeltoft, der antagelig, som det dengang var brugeligt, har været indhegnet med risgærder. Da den jord, der hørte ind under et toftegods, ikke blev drevet i fællesskab med de øvrige bønders, var den næsten altid i en langt bedre gødningskraft og kultur, og paa grund af indhegningen havde besidderen langt mindre overlast af rundtstrejfende kreaturer, vildsvin, hjorte og lign. Paa landsbyens overdrev havde toftegodsbesidderen, som nævnt, da ogsaa· græsningsret til en del kvæg, i lighed med de andre bønder, og at denne ret har været af en ikke ringe betydning ses af den godtgørelse ejendommen fik derfor ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Da hver plov var ansat til 4 gylden (= 6 mark) paa overskattelisten og Laffrens Tuesen skulde betale en afgift paa 4 mark, har toftegodset den gang altsaa været paa mindst 213 plov og altsaa en ret stor gaard.

Det har altid, overalt i landet, været betragtet som en særdeles begunstiget og derfor attraaværdig stilling at være fæster af en ejendom, der hørte ind under kirken. Det vil ikke mindst have været tilfældet i Fjelstrup, hvor det drejede sig om en forholdsvis stor besiddelse med en tilsyneladende yderst lav fæsteafgift. Dels var toftegodsets jord, som nævnt, altid i en langt bedre kultur end de øvrige bønders, fordi den i lange tider havde været holdt udenfor fællesdriften, dels var denne i sig selv saa frugtbare jord, som følge af sin beliggenhed i gaardbygningernes umiddelbare nærhed, meget lettere at faa gødet og dyrket, hvorfor den saa ogsaa til gengæld kunde give et betydeligt større udbytte end en almindelig under fælles drift værende gaard paa samme størrelse.

Der er derfor al mulig grund til at tro, at Laffrens Tuesen ogsaa som bonde maa have staaet godt anskrevet hos de kirkelige myndigheder, der efter reformationen havde overtaget styret af kirkens forskellige ejendomme og som saadan har aflagt tilstrækkelige beviser paa ikke at have været bange for at træffe indgribende forandringer; thi hvis det ikke havde været tilfældet, vilde de ganske sikkert ikke have ladet ham fortsætte driften af en saa værdifuld ejendom, som der sikkert var mange andre, der gerne vilde have overtaget.

* l ortug gersten (byg) = 10 skpr. l ortug hafre (havre) = 20 skpr. l læst = 24 ortug (1583).

Tue blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Kirketoftegodsbesidder
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Tues krog

Notater:

Kirketoftegodsbesidder, Fjelstrup

Historie:
I Fjelstrup kirkes regnskabsbog, der begynder i 1564 findes der foran en fortegnelse over kirkens indtægt af jordleje i tidligere tid. Heraf kan det ses, at "Laffrens Twsen tho Felstrop, ein Kerckdener, gift jahrlicht 1 Ortug Gersten, 1 Ortug Hafre"* hvilket beviser, at den Laffrens Tuesen K. T. (= kirketjener eller fæster), der, ifølge jordebogen over kronens gods i Haderslev len fra 1542, skal betale l svin i afgift og ifølge en overskatteliste fra samme aar skal give 4 mark i afgift af den af ham beboede ejendom, endnu i 1564 er fæster af det paagældende toftegods, der hører ind under Fjelstrup kirke.

Da Tues efterkommere i midten af 1700-tallet afstod gaarden til andre for at flytte til Dalby, laa gaarden, der dog senere er nedlagt, midt i Fjelstrup by. Paa den anden side af vejen, lige overfor den ret smalle uden tvivl af et stendige omgivet hustoft, laa gaardens tre vange, Gammeltoft, Midttoft og Kobbeltoft, der antagelig, som det dengang var brugeligt, har været indhegnet med risgærder. Da den jord, der hørte ind under et toftegods, ikke blev drevet i fællesskab med de øvrige bønders, var den næsten altid i en langt bedre gødningskraft og kultur, og paa grund af indhegningen havde besidderen langt mindre overlast af rundtstrejfende kreaturer, vildsvin, hjorte og lign. Paa landsbyens overdrev havde toftegodsbesidderen, som nævnt, da ogsaa· græsningsret til en del kvæg, i lighed med de andre bønder, og at denne ret har været af en ikke ringe betydning ses af den godtgørelse ejendommen fik derfor ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Da hver plov var ansat til 4 gylden (= 6 mark) paa overskattelisten og Laffrens Tuesen skulde betale en afgift paa 4 mark, har toftegodset den gang altsaa været paa mindst 213 plov og altsaa en ret stor gaard.

Det har altid, overalt i landet, været betragtet som en særdeles begunstiget og derfor attraaværdig stilling at være fæster af en ejendom, der hørte ind under kirken. Det vil ikke mindst have været tilfældet i Fjelstrup, hvor det drejede sig om en forholdsvis stor besiddelse med en tilsyneladende yderst lav fæsteafgift. Dels var toftegodsets jord, som nævnt, altid i en langt bedre kultur end de øvrige bønders, fordi den i lange tider havde været holdt udenfor fællesdriften, dels var denne i sig selv saa frugtbare jord, som følge af sin beliggenhed i gaardbygningernes umiddelbare nærhed, meget lettere at faa gødet og dyrket, hvorfor den saa ogsaa til gengæld kunde give et betydeligt større udbytte end en almindelig under fælles drift værende gaard paa samme størrelse.

Der er derfor al mulig grund til at tro, at Laffrens Tuesen ogsaa som bonde maa have staaet godt anskrevet hos de kirkelige myndigheder, der efter reformationen havde overtaget styret af kirkens forskellige ejendomme og som saadan har aflagt tilstrækkelige beviser paa ikke at have været bange for at træffe indgribende forandringer; thi hvis det ikke havde været tilfældet, vilde de ganske sikkert ikke have ladet ham fortsætte driften af en saa værdifuld ejendom, som der sikkert var mange andre, der gerne vilde have overtaget.

* l ortug gersten (byg) = 10 skpr. l ortug hafre (havre) = 20 skpr. l læst = 24 ortug (1583).

Hans blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Kirketoftegodsbesidder
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Peter Hansen Tuesen
• Historie: Fjelstrup sogn, Haderslev amt; Tues krog

Notater:

Historie:
I Fjelstrup kirkes regnskabsbog, der begynder i 1564 findes der foran en fortegnelse over kirkens indtægt af jordleje i tidligere tid. Heraf kan det ses, at "Laffrens Twsen tho Felstrop, ein Kerckdener, gift jahrlicht 1 Ortug Gersten, 1 Ortug Hafre"* hvilket beviser, at den Laffrens Tuesen K. T. (= kirketjener eller fæster), der, ifølge jordebogen over kronens gods i Haderslev len fra 1542, skal betale l svin i afgift og ifølge en overskatteliste fra samme aar skal give 4 mark i afgift af den af ham beboede ejendom, endnu i 1564 er fæster af det paagældende toftegods, der hører ind under Fjelstrup kirke.

Da Tues efterkommere i midten af 1700-tallet afstod gaarden til andre for at flytte til Dalby, laa gaarden, der dog senere er nedlagt, midt i Fjelstrup by. Paa den anden side af vejen, lige overfor den ret smalle uden tvivl af et stendige omgivet hustoft, laa gaardens tre vange, Gammeltoft, Midttoft og Kobbeltoft, der antagelig, som det dengang var brugeligt, har været indhegnet med risgærder. Da den jord, der hørte ind under et toftegods, ikke blev drevet i fællesskab med de øvrige bønders, var den næsten altid i en langt bedre gødningskraft og kultur, og paa grund af indhegningen havde besidderen langt mindre overlast af rundtstrejfende kreaturer, vildsvin, hjorte og lign. Paa landsbyens overdrev havde toftegodsbesidderen, som nævnt, da ogsaa· græsningsret til en del kvæg, i lighed med de andre bønder, og at denne ret har været af en ikke ringe betydning ses af den godtgørelse ejendommen fik derfor ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Da hver plov var ansat til 4 gylden (= 6 mark) paa overskattelisten og Laffrens Tuesen skulde betale en afgift paa 4 mark, har toftegodset den gang altsaa været paa mindst 213 plov og altsaa en ret stor gaard.

Det har altid, overalt i landet, været betragtet som en særdeles begunstiget og derfor attraaværdig stilling at være fæster af en ejendom, der hørte ind under kirken. Det vil ikke mindst have været tilfældet i Fjelstrup, hvor det drejede sig om en forholdsvis stor besiddelse med en tilsyneladende yderst lav fæsteafgift. Dels var toftegodsets jord, som nævnt, altid i en langt bedre kultur end de øvrige bønders, fordi den i lange tider havde været holdt udenfor fællesdriften, dels var denne i sig selv saa frugtbare jord, som følge af sin beliggenhed i gaardbygningernes umiddelbare nærhed, meget lettere at faa gødet og dyrket, hvorfor den saa ogsaa til gengæld kunde give et betydeligt større udbytte end en almindelig under fælles drift værende gaard paa samme størrelse.

Der er derfor al mulig grund til at tro, at Laffrens Tuesen ogsaa som bonde maa have staaet godt anskrevet hos de kirkelige myndigheder, der efter reformationen havde overtaget styret af kirkens forskellige ejendomme og som saadan har aflagt tilstrækkelige beviser paa ikke at have været bange for at træffe indgribende forandringer; thi hvis det ikke havde været tilfældet, vilde de ganske sikkert ikke have ladet ham fortsætte driften af en saa værdifuld ejendom, som der sikkert var mange andre, der gerne vilde have overtaget.

* l ortug gersten (byg) = 10 skpr. l ortug hafre (havre) = 20 skpr. l læst = 24 ortug (1583).

Historie:
Først et lille aarhundrede senere, i midten af 1600-tallet, er der igen i kirkens regnskabsbog indført en oversigt over dens forskellige indtægter og her staar nu nævnt som fæster eller kirketjener af det paagældende toftegods, Peter Dusen, mens der ovenover er tilføjet "oder Hansen" og nedenunder "gefestet anno 57". Senere, i 1661, er der indført "Peter Hansen vor Feste 6 mk.2. Det er derfor noget uklart, hvornaar Peter Hansen i virkeligheden har fæstet kirkegodset, da krigsforholdene baade i fyrrerne, men dog i særdeleshed i aarene 1657-60 har bevirket, at regnskaberne for de forskellige aar er blevet blandet sammen og til dels aflagt paa en gang. For de efterfølgende aar findes bl. a. følgende:
1663. Peter Hansen i Fjelstrup betaler i jordleje 5 mk. 8 sk.
1664. Peter Tugessen betaler 1 ortug byg og 1 ortug havre, 5 mk. 8 sk., - altsaa samme afgift som i 1564.
1666. Peter Tugesen: 1 ortug byg, 1 ortug havre = 9 mk. 10 sk.
1671. Peter Dusen: 1 ortug byg, 4 mk. 8 sk., 1 ortug havre, 3 mk. 12 sk.

Til trods for de tilsyneladende forskellige navne, der saaledes staar indført, er der dog ingen tvivl om, at det er en og samme mand, der er nævnt, ligesom det ogsaa er givet, at Peter Hansen Tuesens far har heddet Hans Tuesen, og at ogsaa han har haft kirketoftegodset i Fjelstrup i sin besiddelse. Det er derfor berettiget at antage, at sidstnævntes far har været en søn af den tidligere nævnte Laffrens Tuesen, og at han derfor muligvis har heddet Tue, opkaldt efter sin farfar.

Hvem Peter Hansen Tuesen har været gift med kan ikke oplyses, men det vides, at der i hans ægteskab kun er født en datter, som fik navnet Ingeborg.

Ifølge et tingsvidne af 21. maj 1672 i Fjelstrup præstearkiv, hvor Peter Hansen var et af vidnerne, staar anført, at han er "ungefehr 40 Aar gammel og født paa Stedet", hvoraf fremgaar, at han maa være født o. 1628 paa det kirketoftegods i Fjelstrup by, som han nu selv har i besiddelse. r kirkeregnskabsbogen findes for 1697 opført som indtægt for en begravelse "Peter Hansen i Fielstrup 6 mh,", hvoraf kan ses, at han maa være død i det paagældende aar og begravet i kirken.

Peter blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]