Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Grote
• Historie: Slægten Krummedige (Krummediek)

Notater:

Vistnok den Henneke K., som 1323 beseglede den holstenske adels forbund og 1342 i Lübeckernes klager kaldes „Vorgeten Sone", ejede samme år Brockdorff og Beidenfleth, vel den Johannes K., som 1318 med sin broder Iven og Johannes Leueselle for deres frænde Lyder Krummediges sjæl gav renter af dennes søns, deres "fætter" Eggert Krummediges gods i Stelnow og Growel til Itzehoe Kloster, nævnes 1351 sammen med Iven Engel Krummedige.

Fødsel:
Ahrenkiles.dk angiver fødeår til ca. 1280.
Kilde til begge er ukendt.

Historie:
Denne gamle slægt, en af de ældste og berømteste i Holsten, har sit navn af borgen Krummendiek ved Itzehoe, der alt i det 13. århundredes midte tilhørte slægten, men 1410 blev afhændet til Rantzau'erne.

Dog synes det, at slægtens egenlige hjemstavn var Ottenbüttel i Aspe sogn, og at den oprindelig har båret navn herefter, men en enkelt linje kaldte sig alt i det 13. århundredes begyndelse "Busche", måske efter våbnet, som var et lindetræ, der oftest angives grønt i sølv-felt, men efter en fra 1445 stammende tegning var hvidt i blåt felt. Det tilhørende hjelmtegn var to vædderhorn, dog førte hr. Henrik Krummedige til Valden to vesselhorn, hr. Erik Krummedige, død 1541, snart et lindetræ, snart to lindekviste.

Mærkeligt er det, at hr. Nicolaus Meseke Krummedige og hans broder Borkvard ikke førte lindetræet i deres skjold, men derimod de to vædderhorn og derunder en siddende fugl. Forøvrigt gav våbenmærket anledning til en bekendt strid mellem hr. Henrik Krummedige og ærkebiskop Birger i Lund.

Betegnende for slægtens talrighed er de mange til den knyttede personlige tilnavne: Engel, Mildehand, Meseke, Leueselle, Stauerby, Blokesberg, Wittekop, Storm, Brøger, Krumkop, Tolner, Stiper, Weerd osv. Kun et af disse, nemlig Wittekop, blev et fast slægtsnavn.

Aspe sogn og kirke vedblev at være centrum for slægten til dens uddøen. I kirken skal dens fleste medlemmer ligge begravne.

Da der for tiden før 1450 kun haves de få, usikre og spredte angivelser om slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige dokumenter, må nærværende stamtavles ældre halvdel kun opfattes som et første forsøg på at samle denne talrige slægt genealogisk. Det vil i alt fald næppe overalt vise sig at være vellykket.

Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1900 fra side 217-238. Læs hele historien i vedhæftede fil.

Johan blev gift med den Ja, dato ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Væbner og Godsejer af Mehlbeck i Holsten, Løgismose på Fyn og Rundtoft i Angel.
• Historie: Slægten Krummedige (Krummediek)

Notater:

Til Mehlbeck og Løgismose (Baag H.) og Runtoft i Angel, fik alt 1340 gods i Jordløse i Fyn i pant af fru Ingeborg, hr. Jens Slets, kaldes 1360 "farbroder" til Witto Iven og Eggert Krummedige, beseglede 1364 sammen med sin broder Erik forliget mellem Grove Claus og hr. Henrik Reventlows arvinger, fik 1377 gods i Tranebüttel i forpagtning af domkapitlet i Slesvig, købte 1380 gods i Vedsted osv. af sine "fættere" Hartvig Brøger og Blix Krummedige og kaldes da "fætter" til Lyder Krummedige, 1393 udstedtes et vidne om at han i sin tid med ære udløste sig af dansk fangenskab.

g. m. Sidsel Pedersdatter Skram til Rundtoft, levede Enke 1397:

Danmarks Breve fra Middelalderen, bd. II, side 223:
1380, Apr. 4. Ich her Erik Holk R. bekenne, dat ich eneme erliken manne Zeghe-boden Crummendike hebbe vorkoft de mølenstede to Rodorpe unde de wurth unde den stroem myt invløthe unde myt utvløthe unde mit aller vrigheith, alz ich unde mine voruaren dat hebben beseten. Min inghezeghel. Screuen unde ghuenen in Ambrosius daghe.
Perg. (Plica mangler). (Gem. Arch. XXIV, 169.)
Danmarks riges breve 2.rk., 9.bd., side 192 (år 1326 den 11.maj) nævnes brødrene Nikolaus og Johan af Krummendick som vidner.
3.rk., bd.5., side 299 år 1360 13/11: Ivan kaldet Witte og Eggert Krummedige kvitterer Segebod og Erik Krummedige for 180 lybske mark.
Danmarks Riges breve 3.rk., 1.bd., side 54, år 1340, 23/6: Ingeborg, enke efter ridderen Jens Slæt, pantsætter sit gods i Jordløse sogn til Segebod Krummedige.
3.rk., 8.bd., side 232 år 1369 21/5: Rudolf Schyrennow, væbner, kvitterer Segebod Krummedige for 170 mark lybsk.
4.rk., 1.bd., side 350 år 1379 17/3: Brødrene Hartvig og Lyder Krummedige sælger deres tiende i Hackeboe til klostret i Itzehoe. Blandt garanterne Segebod og Erik, brødre, kaldet Krummedige. (Original i Kloster Itzehoe).
4.rk., 2.bd., side 10 år 1380 4/4: Ridderen herr Erik Holk sælger møllestedet i Rårup til Segebod Krummedige.
4.rk., 2.bd., side 11 år 1380 4/4: Hartvig Krummedige, kaldet Brøger, og Blixe Krummedige, brødre, sælger ejendomsretten over 6½ bol i Hohenwestedt, tienden i Peissen og Silzen og retten over 3½ bol i Hennstedt til Segebod Krummedige. (Original i rigsarkivet).
4.rk., 5.bd., side 27 år 1393 1/5: Grev Claus af Holsten erklærer sammen med syv af sine mænd, at Segebod Krummedige med ære udløste sig af fangenskabet hos Valdemar 4. Atterdag. (Original på nedertysk i rigsarkivet).

Historie:
Denne gamle slægt, en af de ældste og berømteste i Holsten, har sit navn af borgen Krummendiek ved Itzehoe, der alt i det 13. århundredes midte tilhørte slægten, men 1410 blev afhændet til Rantzau'erne.

Dog synes det, at slægtens egenlige hjemstavn var Ottenbüttel i Aspe sogn, og at den oprindelig har båret navn herefter, men en enkelt linje kaldte sig alt i det 13. århundredes begyndelse "Busche", måske efter våbnet, som var et lindetræ, der oftest angives grønt i sølv-felt, men efter en fra 1445 stammende tegning var hvidt i blåt felt. Det tilhørende hjelmtegn var to vædderhorn, dog førte hr. Henrik Krummedige til Valden to vesselhorn, hr. Erik Krummedige, død 1541, snart et lindetræ, snart to lindekviste.

Mærkeligt er det, at hr. Nicolaus Meseke Krummedige og hans broder Borkvard ikke førte lindetræet i deres skjold, men derimod de to vædderhorn og derunder en siddende fugl. Forøvrigt gav våbenmærket anledning til en bekendt strid mellem hr. Henrik Krummedige og ærkebiskop Birger i Lund.

Betegnende for slægtens talrighed er de mange til den knyttede personlige tilnavne: Engel, Mildehand, Meseke, Leueselle, Stauerby, Blokesberg, Wittekop, Storm, Brøger, Krumkop, Tolner, Stiper, Weerd osv. Kun et af disse, nemlig Wittekop, blev et fast slægtsnavn.

Aspe sogn og kirke vedblev at være centrum for slægten til dens uddøen. I kirken skal dens fleste medlemmer ligge begravne.

Da der for tiden før 1450 kun haves de få, usikre og spredte angivelser om slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige dokumenter, må nærværende stamtavles ældre halvdel kun opfattes som et første forsøg på at samle denne talrige slægt genealogisk. Det vil i alt fald næppe overalt vise sig at være vellykket.

Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1900 fra side 217-238. Læs hele historien i vedhæftede fil.

Segebod blev gift med Cecilie Pedersdatter Skram den Ja, dato ukendt. Cecilie (datter af Peder Jacobsen Skram og Edel Pedersdatter Saltensee) blev født cirka 1315 i Rundhof, Slesvig- Holsten, Tyskland; døde efter 1397. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Slægten Krummedige (Krummediek)

Notater:

Mette g. 1.g. m. N N. Juel, hvis Søn Iver Juel solgte sin Part i Løgismose til Jens Pedersen (Panter), 2.g.m. Hartvig Sehested, der 1388 kvitterede den ældre Erik Krummedige paa Segebod Krummediges Vegne for sin Hustrus Medgift.

Hun er født ca. 1340 i ...., og døde .....
Hun nævnes i Trap bd. 12, side 500: Også Erik Krummediges broder (fader) Segebod Krummedige († senest 1397) havde en part [i Løgismose], som arvedes af datteren Mette Segesbodsdatter Krummedige, der 1. gang var g.m. en Jul, 2. gang med Hartvig Ottesen Sested. Hendes part arvedes af sønnerne af 1. ægteskab Iver († tidligst 1421), Troels († tidligst 1401) og Thomas Jul († ml. 1438-47) samt hendes svigersønner o.s.v.
__________

(Tak til Jonna og John Arnkiel for ovenstående information)

Historie:
Denne gamle slægt, en af de ældste og berømteste i Holsten, har sit navn af borgen Krummendiek ved Itzehoe, der alt i det 13. århundredes midte tilhørte slægten, men 1410 blev afhændet til Rantzau'erne.

Dog synes det, at slægtens egenlige hjemstavn var Ottenbüttel i Aspe sogn, og at den oprindelig har båret navn herefter, men en enkelt linje kaldte sig alt i det 13. århundredes begyndelse "Busche", måske efter våbnet, som var et lindetræ, der oftest angives grønt i sølv-felt, men efter en fra 1445 stammende tegning var hvidt i blåt felt. Det tilhørende hjelmtegn var to vædderhorn, dog førte hr. Henrik Krummedige til Valden to vesselhorn, hr. Erik Krummedige, død 1541, snart et lindetræ, snart to lindekviste.

Mærkeligt er det, at hr. Nicolaus Meseke Krummedige og hans broder Borkvard ikke førte lindetræet i deres skjold, men derimod de to vædderhorn og derunder en siddende fugl. Forøvrigt gav våbenmærket anledning til en bekendt strid mellem hr. Henrik Krummedige og ærkebiskop Birger i Lund.

Betegnende for slægtens talrighed er de mange til den knyttede personlige tilnavne: Engel, Mildehand, Meseke, Leueselle, Stauerby, Blokesberg, Wittekop, Storm, Brøger, Krumkop, Tolner, Stiper, Weerd osv. Kun et af disse, nemlig Wittekop, blev et fast slægtsnavn.

Aspe sogn og kirke vedblev at være centrum for slægten til dens uddøen. I kirken skal dens fleste medlemmer ligge begravne.

Da der for tiden før 1450 kun haves de få, usikre og spredte angivelser om slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige dokumenter, må nærværende stamtavles ældre halvdel kun opfattes som et første forsøg på at samle denne talrige slægt genealogisk. Det vil i alt fald næppe overalt vise sig at være vellykket.

Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1900 fra side 217-238. Læs hele historien i vedhæftede fil.

Mette blev gift med Peder Iversen Juel den Ja, dato ukendt. Peder (søn af Iver Nielsen Juel og NN Thomasdatter Juel) blev født cirka 1330 i Hjerndrupgård, Hjerndrup sogn, Haderslev amt; døde efter 1380 i Flensborg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• # Kort info: Krogsbølle sogn, Odense Amt; Godsejer på Krogsbølle, Fyn
• Historie: Thomasdatter Juel

Notater:

Historie:
I 1996 tillægget til 'Fra Hvide til Hundevad' skriver Per Andersen:

Side 51, Thomas Pedersen Juel
Erik Christensen: Sætter spørgsmålstegn ved, om Thomas Pedersen Juel på Fyn havde nævnte datter, der blev gift med Boye Jensen fra Kollund.

Andre synes dog at bekræfte, at dette kan være rigtigt, blandt andet K. Arbjøm og Jørgen Wind.
K. Arbjøm har Sv. Brandt Knudsen som kilde til Thomas Pedersen Juel viet med Bodil Nielsdatter, datter NN Thomasdatter viet med Boye Jensen. Hvad Sv. Brandt Knudsen bygger dette på vides ikke.

Thomas blev gift med Bodil Nielsdatter den Ja, dato ukendt. Bodil blev født cirka 1375 i Kollund, Bov sogn, Aabenraa amt; døde efter 1447 i Flensborg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]