Lars Peter (Figaro) Jørgensen

Mand 1866 - 1907  (41 år)
Kellner, Restauratør - Restauratør

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Lars Peter (Figaro) Jørgensen blev født den 7 apr. 1866 i Annisse sogn, Frederiksborg amt; døde den 23 jun. 1907 i Vesterbrogade 32, København; blev kremeret den 27 jun. 1907 i Frederiksberg gl. kirkegård, Frederiksberg sogn, Frederiksberg.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • # Kort info: Restauratør
    • Bopæl: 9 okt. 1891, Forhåbningsholms Alle 27, Frederiksberg
    • Politiregisterblade: 1 nov. 1895, Nansensgade 18, København
    • Beskæftigelse: 1 nov. 1895; Kellner, Restauratør
    • Bopæl: 1 maj 1896, Hotel Germania Continental, Havnegade 53, København
    • Bopæl: 1 nov. 1900, Pilestræde 14, København
    • Folketælling: 1 feb. 1901, Pilestræde 14, København; Restauratør
    • Folketælling-Husfader: 1 feb. 1906, Pilestræde 14, København
    • Bopæl: 1 nov. 1906, Vesterbrogade 32, København
    • Historie: 1 sep. 1916, Valkendorfsgade 13, København; Danserestauranter (bl.a. Figaro og Phønix)

    Notater:

    Jvf dåb for sin kones søsterdatter, Ellen.

    Bopæl:
    Det er der hvor også Anna Nikoline, Nikolau Kar og Poul Sofus Weikop bor den 24/9 1891

    Politiregisterblade:
    Oplysninger om registerbladet
    Udfyldelsesdato: 1-11-1895
    Personer
    Hovedperson Lars Peter Jørgensen , 7-4-1866 , Anninse , død 23-6-1907 Stillinger: Kellner Restauratør
    Ægtefælle Martha Sophie Caroline Jørgensen (født Weikop) , 16-12-1868 , København
    Barn Ellen Anna Helene Jørgensen , 7-4-1900
    Adresser
    1-11-1895: Nansensgade 18 , 4.
    1-5-1896: Havnegade 5 B , stuen
    1-11-1900: Fra Klampenborg til Pilestræde 14
    1-11-1906: Vesterbrogade 32

    Folketælling-Husfader:
    Rolle: Husfader

    Historie:
    Det kan ikke nægtes, at politiet tidligere i høj grad brugte slående argumenter og kun i meget alvorlige tilfælde skred til rap-portskrivning. Det hang selvfølgelig sammen med, at skrivekunsten stod på et relativt lavt stade. Der er en historie om, at en betjent en-gang i Oehlenschlægersgade fandt en fuld mand, men slæbte ham om hjørnet til Vesterbrogade, fordi han ikke i rapporten var i stand til at stavet til det svære gadenavn.

    De steder, hvor det gik mest livligt til, var på dansesalonerne. Der var 5: »Figaro« på Vesterbrogade, »Kæden«, i Dronningens Tværgade, »Phønix« i Valkendorffsgade (med kælenavnet »Fug-len«), »Valkyrien« på Vesterbrogade (hvis lokaler senere blev købt af Indre Mission) og »Aftenstjernen« i Store Regnegade, hvis be-villing senere blev flyttet til »Florasalen«. Kædens stampublikum var husassistenter og soldater.

    I Figaro kom hovedsagelig kommis-sionærer, handelsfolk og vesterbropiger med deres alfonser. Figaro blev senere afløst af »Palais de danse«, der nu hedder »Valencia«.

    Dansesalonerne var åbne fra kl. 21 til klokken 2, og navnlig i de sidste timer kunne det gå livligt til. Der var altid på alle danse-salonerne 2 uniformerede politimænd til stede, hvis første gerning var hos værten at opkræve afgiften. Først derefter fik dansen lov at begynde. Afgiften gik i magistratens kasse. Opstod der ballade, ordnedes det som oftest med en bortvisning fra lokalet. Der var en stor, kraftig danseinspektør, hvis opgave var at få herrerne og, når to damer dansede sammen, den førende dame til at erlægge den 5øre, som hver dans kostede. Herfra stammer udtrykket: »Denne vej med femøren!«

    Dansesalonerne skovlede penge ind. I løbet af 5 minutter var der 3 danse, heri indbefattet ti-den, som incassationen varede. 5 ørerne lagdes på skranken ved or-kestret, og danseinspektøren havde et øje på hver finger for at påse, at ingen snød sig fra betalingen. Han havde navnlig et godt øje til den førende dame, der jo nemt kunne smutte væk mellem de øv-rige damer.

    Dansesalonerne var det eneste sted, hvor man kunne få sin dan-selyst styret. Der var ingen, der drømte om, at man kunne give sig til at danse på restauranter. Det blev indført under den første ver-denskrig af legationssekretærer efter udenlandsk mønster på hotel d' Angleterre.

    Kilde: http://www.blach.minisite.dk/Bev%C3%A6rtningsliv-i-det-gamle-K%C3%B8benhavn

    Begravet:
    Ligbrændtes, dato ikke anført

    Lars blev gift med Martha Sophie Caroline Weikop den 9 okt. 1891 i Frederiksberg sogn, Frederiksberg. Martha (datter af Ferdinand Vilhelm Weikop og Emilie Martine Myhre) blev født den 16 dec. 1868 i Garnision sogn, København; blev døbt den 11 apr. 1869 i Garnision sogn, København; døde den 24 mar. 1936 i Øster Søgade 10, København; blev begravet den 28 mar. 1936 i Frederiksberg gl. kirkegård, Frederiksberg sogn, Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Privat  Efterkommere til dette punkt


Generation: 2

  1. 2.  Privat Efterkommere til dette punkt (1.Lars1)