Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Historie: Bornholms Højskole, Bornholm amt; Busterne af Hans og Clara - hugget af Gunnar
• Historie: Om billedhuggeren Gunnar Hansen 1901-1972
• Historie: Om Hans Hansen i Dansk Præste og Sognehistorie
• Folketælling: 1 feb. 1880, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt
• Folketælling: 1 feb. 1890, Toftegaard (matr 2), Soderup, Fløng sogn, Roskilde amt
• Uddannelse: 17 jun. 1897; Cand. Theol
• Beskæftigelse: fra aug. 1897 til 1899, Vallekilde Højskole, Hørve sogn, Holbæk amt; Lærer
• Beskæftigelse: fra 1899 til 1900, Bornholms Højskole, Bornholm amt; Lærer
• Beskæftigelse: fra maj 1900 til nov. 1902, Nysted Højskole, Munkestien 4, Nysted sogn, Maribo amt; Forstander
• Beskæftigelse: fra 1902 til 1903, Hindholm Højskole, Næstved, Præstø amt; Lærer
• Beskæftigelse: fra 1903 til 1905; Underviste paa Emdrupborg Højskole og rejste meget som Foredragsholder
• Bopæl: 1 nov. 1903, Marstalsgade 31, København
• Bopæl: 1 maj 1904, Kuhlausgade 24, København
• Bopæl: 1 nov. 1904, Emdrup sogn, København amt
• Beskæftigelse: fra 1906 til 1908; Lærer, Kærehave Landhusholdningsskole
• Beskæftigelse: fra 1908 til 1909, Hindholm Højskole, Næstved, Præstø amt; Medforstander. Hans Undervisningsfag var hovedsagelig: Dansk Sprog og Litteratur, Kirkehistorie og Kunsthistorie
• Beskæftigelse: 24 dec. 1908, Aasted sogn, Hjørring amt; Præst i Aasted og Skærum
• Ordineret: 13 jan. 1909
• Tiltrådt: 24 jan. 1909, Aasted kirke, Aasted sogn, Hjørring amt; Tiltrådt sit nye embede som sognepræst for Aasted-Skærum menigheder
• Avisartikel, nævnt i avisen: 3 apr. 1914, Kvissel, Aasted sogn, Hjørring amt; Pastor Hansen har gjort stort arbejde for ny kirke i Kvissel
• Avisartikel, nævnt i avisen: 28 maj 1914, Des Moines, Iowa, USA; Artikel fra Hans Hansen om USA, bragt i Vendsyssel Tidende
• Beskæftigelse: 19 aug. 1917, Des Moines, Iowa, USA; Pastor Hansen afskediges i Des Moines
• Bopæl: ca. 1919, USA
• Beskæftigelse: 1 nov. 1919; Præst
• Bopæl: fra 1 nov. 1919 til 1 maj 1920, Østerbrogade 84, København
• Beskæftigelse: fra 1927 til 1943, Stege sogn, Præstø amt; Præst i Stege
• Beskæftigelse: 30 apr. 1943, Stege sogn, Præstø amt; Afskediges som Præst med Pension, da hans bliver 70 år
• Bopæl: 17 aug. 1951, Bagsværdvej 221, Bagsværd sogn, København amt
• Bopæl: 8 maj 1953, Bagsværdvej 221, Bagsværd sogn, København amt
• Bisættelse: 15 maj 1953, Bagsværd kirke, Bagsværd sogn, København amt; Med jordpåkastelse
• Ligbrænding: 16 maj 1953, Bispebjerg krematorium, København

Notater:

[Dansk præstehistorie]
Har foruden nogle spredte Smaadigte i forsk. Blade skr. enkelte Art. i Dansk Kirketid., en litterær psykologisk Studie „Werther og Gabrielis" i Begtrup's „Den danske Højskole" og en lille bibelsk Novelle „Jeftas Datter" i Wisbech's Almanak (05)

Vier sin søn Gunnar i 1927

(Medical):Pastor H. døde brat. Han døde paa sin cykle i Bagsværd, hvor han tog bopæl efter sin afsked, styrtede om af et hjerteslag og var død med det samme.

Historie:
Såvel Gunnar Hansen som hans hustru Anna Hansen 1904-1997 og hans far og mor ligger begravet på Fløng Kirkegård.

Gunnar Hansens far Hans Hansen 1873-1953 (gift 1900 med Clara Bentson 1877-1931) blev født på Toftegården i Soderup, Hvedstrup-Fløng sogn, som det 9. og yngste barn af gårdejer Hans Sørensen og Bodil Eriksdatter. Som yngste søn skulle han ikke arve gården men læste teologi, blev højskolemand og endte som præst i Stege.

Historie:
32. 10. dec 1926 - 2. febr. 43 (sp Verninge 19. jan 21): Hans Hansen, * 1. april 73 Soderup, Fløng. Forældre: Gdjr Hans Sørensen og Bodil Eriksdatter. Stud Roskilde 92, c 97,2 (h1), højskolelærer Vallekilde og ved Bornholms højskole, forstander Nysted højskole 00-02, lærer og foredragsholder, højskolelærer Kærehave 06, Hindholm 08, sp Aasted-S 24.dec 08, afsk 16, juli 13, dansk præst DesMoines, USA 13-19, afsk 2. febr 43, død 9. maj 53. Gift 22. april 00 Clara Bentzen, født 12. marts 77 Frberg. Forældre: Konservato ved Statens museum for kunst, billedhugger Edvard Harald B og Marie Sophie Henriette Deichmann.

Fmd for Sønderjysk forening blandt danske i USA 14-17, BM Dsk folkesamfund (til bevarelse af dansk sprog og kultur blandt danske i USA) 25-33, da foreningen ophævedes. Dms og sekretær i de sidste aar. BM Dsk islandsk kirkesag 34.

Skrev i Begtrups: Den dsk højskole om Werther og Gabrielis, oversat 16: Runebergs: Juleaften, udg 20: Perth Amboy, kulturhistorisk skitse, skrev i Kirke og kultur om Dsk kirkeliv i USA, om John Eliot i Nord miss. tidsskrift, red Kors og stjerne 23, Talrige artikler, afhandlinger, digte mm.

Pasot H skriver: "Om den linje, jeg har villet følge som præst kan jeg kort sige, at efter i studenteraarene at have taget en dukkert i Søren Kierkegaard og i kandidataarene mødt grundtvigianismen i højskolen, som i en aarrække var min kære arbejdsplads, blev det mit maal i min forkyndelse som præst at give udtryk for en syntes af disse t0. Efterhaanden er jeg vel nok blevet stadigt mere rodfæstet i den grundtvigske retning, isæt gennem kærligheden til Grundtvigs salmedigtning".
Paster H døde brat. Han døde på sin cykle i Bagsværd, hvor han to bopæl efter sin afsked, styrtede om af et hjerteslag og var død med det samme.

Historie:
I årsskriftet for Bornholms Højskolen 1993 skrev Bente og Karsten Thorborg:

Med 1993 er Bornholms Højskole ved Ekkodalen gået ind i sit andet sekel. Svend Aage Møller har i den anledning skrevet skolens og den bornholmske højskolebevægelses historie. Fødselsdagsfesten er blevet fejret på behøring vis på selve 100 års dagen for skolens åbning, onsdag d. 3. november.
…
Af Anna Hansen, enke efter billedhuggeren Gunnar Hansen, har skolen modtaget to marmorbuster af kunstnerens forældre, Hans Hansen og Clara Bentzen. Hans Hansen var lærer på Bornholms Højskole i vinteren 1899/00, og herfra flyttede parret til Lolland hvor de oprettede Nysted Højskole. Sønnen Gunnar Hansen er på Bornholm kendt for altertavlen i Ols kirke.

Efterfølgende har Lillian Hjorth-Westh fra Bornholms Højskole i 2020 sendt disse billeder af busterne.

Folketælling:
7 Ugift Deres Børn Her i Byen[Soderup]

Folketælling:
16 Ugift Søn Flyng

Tiltrådt:
Pastor H. Hansen
tiltrådte Søndag den 24de ds. sit nye Embede som Sognepræst for Aasted-Skærum Menigheder. Da Provst Dresler var forhindret i at være til Stede, oplæste den nye Sognepræst fra Kordøren selv Kaldsbrevet og Kollatioen.
Den store rummelige Kirke var stuvende fuld af Menighedens Medlemmer, da Pastor Hansen holdt sin Tiltrædelsesprædiker. Ud fra Dagen Evangelium talte han varmt og inderligt, og det er sikkert at hans hjærtevindende, alvorlige g dybe Ord gik tilhørerne til Hjærtet. Med mange hjærtelige Tak siger vi den forflyttede Præst Pastor Svejstrup, vort Farvel med Ønsket om Velsignelsen for ham og hans Gærning i det nye embede. Ligeledes bydes den nye Præst hjærtelig VElkommen også med Ønsket om en velsignet Gærning iblandt os.

Avisartikel, nævnt i avisen:
Kirken i Kvissel

Som bekendt blev der i Fjor ved denne Tid gjort et stort Arbejde i Kvissel for at faa en Kirke i Byen, og man naaede ogsaa et stort Stykke frem. Beboerne tegnede
sig for et Bidrag paa 5000 Kr. Gaardejer Chr. Nielsen, Storgaard, skænkede en smukt beliggende Byggegrund paa den høje Bakke ved kommuneskolen. Saavel Distriktslæge som Provst og Arkitekt fandt Grunden udmærket til Kirke og Kirkegaard. Arkitekt Charles Jensen udførte Tegning til Kirken, der bliver omtrent som Kirken i Skørping, hvis Billede nys har været gengivet i Bladene. Den daværende Sognepræst i Aasted-Skærum, den til Amerika bortrejste Pastor H. Hansen, gjorde et stort Arbejde som Formand for Kirkekomiteen og Sagen fremmedes i hans Tid saa vidt, at den kunde indsendes som fuldt ud i Orden til Ministeriet med Andragende om Tilskud paa finansloven. Andragendet ligger nu i Ministeriet, og Kvissel haaber at se Virkninger heraf paa næste Finanslovsforslag.
Siden Sagens Indsendelse er jo imidlertid sket dette, at Pastor Hansen, som med Glæde havde erklæret sig villig til at betjene Kirken, er bortrejst.
Hans Plads som Kirkekomitens formand er overtaget af Sognefoged Jacobsen, Kvissel, og i hans Embede virker nu den nye Præst, Pastor Bremer.

I Onsdags holdt Kirkekomiteen Møde, hvortil Pastor Bremer var indbudt for at man kunde erfare hans Stilling til Kirkesagen Til Komitens og sikkert Beboernes Glæde erfarede man, som det var at forudse, at Pastor Bremer fuldt ud vil stille sig ligesaa velvillig overfor Sagen, som Pastor Hansen, ja den nye Præst vil endog ligesom den forrige tage del i det videre Arbejde for Kirkesagen i Kvissel, hvorfor Pastor Bremer tiltraadte Kirkekomiteen.

Da alt Sagen vedrorende altsaa er i Orden her paa Stedet, og da Bidragene til Kirken indgaar ganske regelmæssigt og indsattes i Sparekassen, saa sætter man som sagt nu Haabet til at næste Finanslovsforslag vil udfylde, hvad der endnu mangler i Sagens Gennemførelse.

Avisartikel, nævnt i avisen:
I Amerikas Hjerte

Brev til Vendsyssel Tidende fra Pastor H. Hansen (tidl. Aasted)
Des Moines, Iowa, April 1914.

Da jeg for godt og vel et halvt Aar siden rejste hjemme fra, lovede jeg adskillige af mine Venner i Vendsyssel, at jeg snart skulde meddele dem lidt af mine Indtryk her ovre fra. Det har jo ladet vente noget paa sig. Grunden var dels den stærke Optagethed af Arbejdet, som fulgte af at blive sat ind i en ny og temmelig stor Virksomhed, dels ogsaa det, at jeg maatte summe mig lidt paa alt det nye og lade Indtrykkene faa Tid til at afklare sig lidt.

Nu vil jeg da prøve at gengive lidt af mine egne personlige Indtryk fra denne lille Plet af Amerika, hvor jeg kan anstille mine Iagttagelser, og saa bede mine Læsere om ikke at tage det for andet eller mere. Det vilde nemlig være ganske naragtigt at give sig til at skrive om Amerika som Helhed, fordi man har set et Stykke af Staten Iowa; omtrent som hvis et Menneske her ovre fra gjorde en Rejse til Tyskland og saa paa Grundlag af nogle Indtryk fra en Egn og en By der skrev om Europa. Amerika er ikke saadan en Helhed som f.eks. et af Europas gamle Lande. Her er store Forskelligheder inden for de forskellige Zoner af Landet; her er jo de mange Stater, som har hver sine Love om mangfoldige Forhold; her er en højst Forskellig Blanding af Folkeelementer i de forskellige Egne; der er forskel paa LivSkaar og Omgangstone, og der er jo endelig forskel paa selve Naturen og Klimaet, naturligvis  - i så stort et Land, og stort er det. Vi befinder os her omtrent lige midt i de Forenede Stater. Det egentlige Midtpunkt regnes at ligge nede midt i Kansas, bare en halvfjerdsindstyve danske Mil sydvest for os; jeg regnede ud for nylig en Aften, da den Sag kom paa Tale, at til nærmeste Kyst af Havet, som er et Punkt i det inderste af den meksikanske Havbugt, har vi i lige Linie nøjagtigt saa langt som fra Stagen til Florens; det lader sig altsaa ikke godt gøre at komme ud og faa Saltvandsbad eller soppe i Stranden ret tit om Sommeren.

Hvad angaar Naturen her paa disse Egne, saa er det jo gammelt Prærieland alt sammen. For 70 Aar siden henlaa dette Land endnu væsentlig urørt som en mægtig, bølgende Slette, om Sommeren dækket af et tæt Lag af højt Græs, isprængt med Buskads, særlig af Egepurrer; det har sikkert været storladent, dette uhyre Hav af Bakker og Dale, enten det saa laa i Forsommeren, frodigt lysegrønt, eller i den senere Sommer, graabrunt, svedet af solen, eller ved Vintertide, flintende hvidt af Sneen, der næsten altid laa tykt over Landet en stor Del af Aaret. Men uhyre ensformigt har det været og er fremdeles. Man kan rejse langt her i Midtstaterne uden at finde nogen Afveksling i Naturens Former. Det slog mig, da jeg i Vinter rejste til West Denmark oppe i Wisconsin, at der paa den Tur - paa 100 danske Mil - ikke fandtes saa megen Afveksling som paa Farten gennem et af Østvendsyssels Sogne. Naa,      Vinteren er naturligvis ogsaa en daarlig Aarstid til Natur iagttagelser, og ganske særlig Vinteren her paa disse Egne. Den er med et Ord kedsommelig, ensformig, hundekold, men en hel Del lysere end der hjemme, men alt saa underligt, uddødt. Det eneste Indtryk af noget levende midt i al denne døde Stilhed, som jeg erindrer, har jeg fra en lille Prædikerejse ud til Cedar Rapids, en By en Snes Mil østpaa. Det var i den tidlige graa Morgendæmring, at vi kom forbi en Krumning paa en lille Flod. Den var islagt og dækket med et tyndt Lag Sne undtagen i Midten, hvor der gik en sort Stribe af Vand. Ude paa Isen, ved den sydlige Rand af den sorte Vaage, stod en Mand med en Bøsse, færdig til Anslag, skarpt stirrende ind i et højt Buskads ved Flodbredden. Da jeg om Aftenen, atter i den graa Dæmring, kørte tilbage, stod der igen en Mand, maaske den samme, rigtignok paa den anden Side af den mørke Strøm, men dog saa nær ved samme Sted, hvor han om Morgenen havde staaet, som paa nogen Maade muligt, hvis han ikke skulde falde i Vandet; han stod i samme Stilling, stirrende paa samme Sted i samme BuskadS. Han ventede øjensynligt paa, at noget levende skulde røre sig. Nu ved jeg jo ikke, om det var samme Mand, jeg saa begge Gange; men i min Erindring er de to Indtryk i hvert Fald smeltede sammen til en Helhed, et Billede af den taalmodige Forventning om at se det levende røre sig. Og det blev alt, hvad jeg fik at se af egentligt Naturliv i Vinteren. Og saa hele den lange Tid, vi der hjemme i Danmark kalder det tidlige Foraar, hvor vi i Brevene hjemme fra læste om, at nu havde Vintergækken vist sig, nu blomstrede Eranthis og Violer, nu fløjtede Stæren, og Viben peb i Moserne og Engene - ikke at tale om Lærken, det betragter man jo hjemme som en Selvfølge, at den er der, saa snart Kyndelmisse er vel overstaaet og Almanaken tilsteder, at den tager sat paa sin Sang. Ikte saadan her; her er ingen Sanglærke, ingen Stær, ingen Solsort, og, saa vidt jeg ved, heller ingen Vibe. Dog, her er nogle rigtig kønne Fugle; en blaagraa Fugl, næsten af Størrelse som en Skade, ses tit i Haverne her. Flere smaa og halvstore Fugle af Spætternes Famile forekommer, og en smuk Drosselfugl, mørkegraabrun paa Ryggen og med livlig rødt Bryst, er meget almindelig; den synger ogsaa noget - i hvert Fald kalder Amerikanerne det saadan; men det er rigtignok en yderst tarvelig Erstatning for dansk Drossel- eller Solsorte kvidder.

Nu - lige ved 1. Maj  - er her jo blevet mere livligt; Græsset er grønt, Buskene blomstrer, og Kirsebær og Blommetræer staar i fuldt Flor, nu er her smukt baade ud over Landet og langs de brede Gader, hvor Husene overalt er omgivne af Græs planter og fritstaaende Træer, og ud over Landet, hvor Foraarsaaningen nu er til Ende, og hvor Græsmarkerne staar saftigt grønne, isprængte umaadelige Mængder af "Fandens Mælkebøtter", der naturligvis gør et særdeles hjemligt Indtryk paa os Danske. Da jeg nu har givet en ligefrem tør og geografisk Skildring af Omgivelserne, saa lad mig hellere gøre mig færdig med det tørreste og tage Klimaet med; det var temmelig tørt den lange Vinter igennem, vi havde meget lidt sne; Folk fortalte stadig, at det skulde nok komme; man plejer altid at have alentykt med Sne i nogen Tid; hver Gang Himlen blev mørk og overtrukket, saa tænkte vi: nu kommer det ; et Par Gange havde vi ogsaa voldsom Snestorm og Kulde ; men det blev aldrig liggende ret længe Da jeg i Julen var i Wisconsin, havde man heller ikke der nogen Sne, og det var første Gang i 30 Aar, at Folk der paa Stedet var kommet til Kirke i Julen i anden Befordring end Kaner; det var altsaa noget usædvanligt, og vi blev ved at vente paa Sneen, men forgæves. Nu har vi dog opgivet at vente og haaber, at den vil udeblive til næste Vinter, skønt det ikke er umuligt eller uhørt at faa en Snestorm, naar Frugttræerne staar i Blomst.

Kort efter vor Ankomst hertil i Oktober fik vi os en lille klimatisk Overraskelse. Det var en Dag lidt over Middag. Vejret var meget fint og varmt - henved 30 C. - men paa en Gang mørknedes det brat, jeg saa flere af Naboerne faa travlt med at faa alle bevægelige Sager ind i Husene og skuttede deraf, at dette maatte være hensigtsmæssigt. Jeg fandt i Skyndingen ikke andet af den Slags end lille Helga, som sad paa Verandaen med sit Legetøj. Jeg fik i en Fart hende og hendes Sager ind ad Døren, trods stærk Protest fra hende, som ikke opfattede det hensigtsmæSsige i Flytningen eller det begrundede i Hastværket. Et Øjeblik efter var vi alle samlede i Dagligstuen i Forventning om, hvad det skulde blive til; det blev næsten helt nattemørkt, og paa en Gang lød der et forfærdeligt Rabalder, det var Hagl - dobbelt saa store som de største, jeg nogensinde har set i Danmark - og de brasede løs paa Ruderne og paa Væggene, der jo ogsaa er af Brædder, saa det kan nok være, det buldrede. Der gik vel 3 Minutter, at det saadan rasede og bragede, saa var det forbi; men under Bygen og Mørket var Temperaturen gaaet næsten ned til Frost; 5 Minutter efter dens Ophør var Vejret straalende fint igen, og to Timer efter var Haglene forsvundne, Græsset tørt og Vejret lige saa varmt som før. Vi troede naturligvis, det var en Cyclon, der kom ; heldigvis blev vi da forskaanede for den denne Gang. Her har vi ingen Stormkælder, og det er vist ikke almindeligt her i Des Moines; men ude paa Landet har de den mange Steder. Jeg var nylig nede i saadan en hos en Farmer; det var et lille, meget fast, stensat og hvælvet Rum, der vel kunde give Plads for en halv Snes Mennesker, og hvortil en Dør førte ind fra den større Kælder, som var under hele Huset; dens Gulv laa et Par Trin lavere end Kældergulvet udenfor, og dens Mure var en Alen tykke. Ovenover Sten hvælvingen laa et Lag Jord paa godt en Alens Tykkelse. og gennem dette førte en lille stensat Gang ned til et Vindue i Hvælvingen; det var til at komme ud igennem, naar Stormen havde væltet Huset ovenover; for, som Manden rigtigt bemærkede, det kunde jo ikke nytte noget at blive reddet fra Stormen, hvis man saa blev kvalt nede i det Hul.

Beskæftigelse:
De Danske i Amerika
Der er i de senere aar stadig uro om den danske Præsteskole i Des Moines.
Da Pastor Højbjerg for nogle Aar siden nedlagde sit Embede i Stiftsbjergby før at vende tilbage til Amerika og blive Skolens Forstander, nedlagde ogsaa Pastor H. Hansen paa Opfordring af Udvalget for den dansk-amerikanske Mission sit Embede i Aasted og Skærum for at blive Lærer ved Skolen derovre.
I Sommer har Pastor Højbjerg og Bestyrelsen afskediget Pastor Hansen fra 1. Oktober, fordi han efter Pastor Højbjergs Mening ikke skal have gjort Fyldest i Foredragssalen. Da Pastor Hansen derefter indskød sin Sag for Aarsmødet, afsagde dette følgende salomoniske Kendelse: "Samfundet beklager Pastor Hansens Afskedigelse, men bestrider ikke Forstanderens og Styrelsens Ret hertil."
Formanden i Udvalget for den dansk-amerikanske Mission herhjemme, Pastor H. H. Vestergaard, har udtalt, at "det synes mere end tvivlsomt, om Pastor Hansen er bleven behandlet retfærdigt"

Beskæftigelse:
Tidl. Højskoleforstander i Nysted afskediget som Præst
Sognepræst Hans Hansen, Stege, er afskediget med Pension fra 30. april. Pastor Hansen, der er født i Soderup på Sjælland som Gaardmandssøn, fylder den 1. April 70 Aar. Han blev Cand. theol. i 1897 og virkede derefter indtil 1902 som Højskolelærer og Højskoleforstander i NYsted, hvorefter han kom til København og derefter til Kærehave som Lærer. 1908-13 virkede han som Sognepræst for Aasted-Skærum Menigheder. 1913-1919 var han Præst i U.S.A. i Staten Iowa, og i 1921 blev hans Sognepræst i Vordingborg på Viborg-egnen. Siden 1926 har Pastor Hansen været Sognepræst i Stege. Han har gennem Aarene beklædt en lang Række Tillidserhverv og var således 1914-17 Formand ofr Sønderjysk Forening blandt Danske i Amerika.

Bopæl:
Rolle: Beboer

Død:
Jvf. gravstenen på Fløng kirkegaard

Hans blev gift med Clara Bentzen den 22 apr. 1900 i Sankt Jacobs sogn, København. Clara (datter af Edward Harald Bentzen og Marie Sofie Henriette Deichmann) blev født den 12 mar. 1877 i Frederiksberg sogn, Frederiksberg; blev døbt den 20 jul. 1877 i Frederiksberg kirke, Frederiksberg sogn, Frederiksberg; døde den 18 aug. 1951 i Skovsøen 31, Bagsværd sogn, København amt; blev begravet i sep. 1951 i Fløng kirkegård, Fløng sogn, Roskilde amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Billedhugger
• Historie: Beskrivelse af Gunnar Hansen, taget fra Fløng kirkes hjemmeside
• Historie: Bornholms Højskole, Bornholm amt; Busterne af Hans og Clara - hugget af Gunnar
• Beskæftigelse: 1919; Studerende
• Bopæl: ca. 1919, USA
• Bopæl: 1 maj 1919, Østerbrogade 84, København
• Bopæl: 1 maj 1920, Vemmelev sogn, Sorø amt
• Bopæl: 1 nov. 1920, Grenaagade 4, København
• Uddannelse: fra 1921 til 1924; Kunstakademiet, København, Elev af Chresten Skikkild
• Beskæftigelse: 1 maj 1921; Billedhuggerelev
• Bopæl: 1 maj 1921, Valdemarsgade 21, København
• Bopæl: 8 nov. 1921, Kongedybs Allé 24, København
• Bopæl: 10 jun. 1922, Valdemarsgade 21, København
• Bopæl: 8 sep. 1922, Arnesvej 43, København
• Bopæl: 13 nov. 1922, Strandgade 44, København
• Rejser og udlandsophold: 1923
• Uddannelse: ca. 1924; 2 års tegnekursus, Grand View College, Des Moines, Iowa, USA
• Rejser og udlandsophold: 1927
• Rejser og udlandsophold: 1931
• Bopæl: 1972, Harreskov, København amt

Notater:

[Kunstindeks Danmark]

Biografi

Gunnar Hansens skulpturer er naturalistisk udført, men de er tunge og kraftige og i en stærkt forenklet form. Når flere figurer er sat sammen til en gruppe, er virkningen en kompakt masse. Ofte arbejder han med 3 figurer, som sammensættes med en tilstræbt symmetrisk virkning omkring et midtpunkt. Hans opvækst i højskole- og præstemiljø har præget hans emnevalg og stil, og i alle årene,lige til hans død, medvirkede han ved mange kirkeudsmykninger.
Forfatter: Dorthe Falcon Møller (D.F.M.)

Stipendier og udmærkelser

Akad. 1927, 1930; Carl Jul. Petersen 1929; Raben-Levetzau 1932; Bielke 1932; Ronge 1941; Carlsons Pr. 1930, 1938; C.C. Halls Pr. 1931; Neuhausens Pr. 1937; Eckersberg Med. 1941; H.P. Lindeburg 1941; Ancker 1941; Carlsons Legat 1942-44; Eibeschütz' Pr. 1944; Hanne Benzons Pr. 1946; Dronn. Alexandra 1957.

Udstillinger

Charl. Forår 1927-33, 1937-44, 1946-50, 1956; KE 1929, 1931; Billedh.sammenslutn. 1933, 1935, 1938; Charl. Eft. 1940, 1946, 1953; Utzon-Frank og hans elever, Charl.borg 1943; Tegneudst., Stat. Mus. for Kunst 1940-41; Skulp.udst., Haveselsk. Have 1943; Charl.udst. gennem 100 år, Charl.borg 1957; Gavnø Slotspark 1967.

Værker

Prof. Elof Risebye (gips, Vejle Kunstmus.); Frede Bojsen (portrætstatue, 1929, Carlsons Pr., i granit, Rødkilde Højsk., Møn); Guldhornene findes (relief, cement, 1931); Stærkodder (cement, 1932); statuette (klæbersten, 1937, Neuhausens Pr.); Moses' bøn (cement, udst. 1940, Eckersberg Med.); Flugten til Egypten (statuette, brændt ler, udst. 1943); Eliezer og Rebekka ved brønden (relief, udst. 1944, Eibeschütz' Pr.); udkast til Genforeningsmonument (relief, 1945, Tyrstrup Sogn); Hjort (relief, brændt ler, udst. 1946, Hanne Benzons Pr.); Kristus og Peter på søen (relief, gips, udst.1948); Sangen (relief, cement, udst. 1949); Tre Piger (cement, udst. 1950); Genforeningsmonument (relief, granit, Haderslev, skitse i brændt ler, 1950, Haderslev Mus.). Kirkeudsmykninger: Døbefont (Carlsons Pr. 1938, model i cement udst. 1940, Faksekalksten, Bethlehems K., Kbh.); krucifiks (Ejby K., Fyn); Korsfæstelsesgruppe (Gyldenbjerg K., Falster); Series pastorum (1938, Præstø K.); Genforeningsminde (relief, klæbersten, o. 1945, Tyrstrup K.); alterudsmykn. (relief, fransk kalksten, o. 1947, Revsinge K.); Kvinderne ved graven (relief, brændt ler, 1950, Olsk., Bornholm); Kristi genkomst (keramik, 1953, Fårup K., Århus Amt); korsfæstelsesrelief (1957, Balle K., Viborg Amt); krucifiks (elfenben, o. 1960, Svenstrup K. ved Ålborg); Bespisningen i ørkenen (træ, 1962, Svenstrup K., Als); glasmosaikrude (o. 1960, Søborg K.); døbefont (o. 1966, Blistrup K.); kordekoration (o. 1967, Haslev K.); rude i apsis og krucifiks (o. 1968, Estruplund K.); krucifiks (o. 1969, Hadsten K.); keramisk relief (o. 1970, Brønshøj K.); krucifiks (o. 1972, Skt. Johs. K., Århus, færdiggjort af Aage Bruun Jespersen 1973).

Litteratur

Trap Danm., 5. udg.; Birgit Jenvold i: Sønderjysk Månedsskr., 1995; Assistens Kgrd., bev.værdige monum., rapport 1987, 218, 226, 230. Breve (Rigsarkivet).

Kirkeudsmykninger
* Kvissel kirke (Horns hr.) granitrelief over indgang 1925,
* Betlehemskirken døbefont 1938,
* Ikast kirke glasmosaikker 1948 i samarbejde med Ingolf Røjbæk,
* Ols kirke relief i brændt ler 1950,
* Fårup kirke (Sabro hr.) alter keramikskulptur 1950,
* Grarup kirke (Haderslev hr.) krucifiks i brændt ler 1951,
* Ejby kirke (Vends hr.) krucifiks 1951,
* Revninge kirke (Bjerge hr.) alteranordning 1951,
* Balle kirke (Hids hr.) relief i gammel altertavle 1957,
* Svenstrup kirke (Hornum hr.) elfenbenskrucifiks på alter 1960,
* Søborg kirke glasmosaikruder 1960,
* Svinninge kirke (Tuse hr.) trærelief på alter 1960,
* Virum kirke krucifiks i keramik 1961, keramikrelief; Peters fiskedræt, i præsteværelset,
* Svenstrup kirke (Als Nørre hr.) altertavle bemalet trærelief 1961,
* Blistrup kirke (Holbo hr.) døbefont 1966,
* Haslev kirke kordekoration 1967,
* Estruplund kirke (Rougsø hr.) glasmosaik i østvindue og krucifiks 1968,
* Hadsten kirke (Sabro hr.) krucifiks 1969,
* Brønshøj kirke keramisk relief 1970,
* Århus Sankt Johannes kirke krucifiks 1972 (færdiggjort af Aage Bruun Jespersen 1973),
* Brylle kirke alterbordspanel (1972),
* Gyldenbjerg kirke korsfæstelsesgruppe, Hareskov kirke keramikrelief,
* Brejning kirke (Holmans hr.) keramikrelieffer,
* Værløse kirke keramikrelieffer i menighedslokalerne skænket af familien. (Kilde: Svinninge Kirkes hjemmeside)
* Fløng kirke
  * Fire glaserede keramikrelieffer i Sognets Hus
  * Keramikkrucifiks (forarbejde) i kapellet
  * Hjortefigur i kunststen ved kirkens sydmur
  * Keramikrelief Peter reddes fra drukning
  * 2 gravsten på kirkegården
  * Gaver fra Gunnar Hansens enke, Anna Hansen.

Historie:
I årsskriftet for Bornholms Højskolen 1993 skrev Bente og Karsten Thorborg:

Med 1993 er Bornholms Højskole ved Ekkodalen gået ind i sit andet sekel. Svend Aage Møller har i den anledning skrevet skolens og den bornholmske højskolebevægelses historie. Fødselsdagsfesten er blevet fejret på behøring vis på selve 100 års dagen for skolens åbning, onsdag d. 3. november.
…
Af Anna Hansen, enke efter billedhuggeren Gunnar Hansen, har skolen modtaget to marmorbuster af kunstnerens forældre, Hans Hansen og Clara Bentzen. Hans Hansen var lærer på Bornholms Højskole i vinteren 1899/00, og herfra flyttede parret til Lolland hvor de oprettede Nysted Højskole. Sønnen Gunnar Hansen er på Bornholm kendt for altertavlen i Ols kirke.

Efterfølgende har Lillian Hjorth-Westh fra Bornholms Højskole i 2020 sendt disse billeder af busterne.

Historie:
Om billedhuggeren Gunnar Hansen 1901-1972
------------------------------------------------------------
Forældrenes gravsted på Fløng Kirkegård
Såvel Gunnar Hansen som hans hustru Anna Hansen 1904-1997 og hans far og mor ligger begravet på Fløng Kirkegård.

Gunnar Hansens far Hans Hansen 1873-1953 (gift 1900 med Clara Bentson 1877-1931) blev født på Toftegården i Soderup, Hvedstrup-Fløng sogn, som det 9. og yngste barn af gårdejer Hans Sørensen og Bodil Eriksdatter. Som yngste søn skulle han ikke arve gården men læste teologi, blev højskolemand og endte som præst i Stege.

Gunnar Hansen gik 2 år på tegnekursus på Grand View College, Des Moines, Iowa, USA som elev af Chresten Skikkild, fra 1921-24 gik han på Kunstakademiet i København. Han har udstillet på Charlottenborg Forår 1927-56. Modtog i 1941 Det Anckerske Legat sammen med Vilhelm Lundstrøm, og ligeledes i 1941 Eckersberg Medaljen.
(I fundatsen hedder det: Med Eckersberg Medaillen kan Akademiet udmærke et menneske, der har ydet en indsats af høj kunstnerisk kvalitet inden for den frie eller den bundne kunst).

Gunnar Hansens skulpturer er naturalistisk udført, men er tunge og kraftige i en stærkt forenklet form. Når flere figurer er sat sammen til en gruppe, er virkningen en kompakt masse. Ofte arbejder han med 3 figurer, som sammensættes med en tilstræbt symmetrisk virkning omkring et midtpunkt.

Hans opvækst i højskole- og præstemiljø har præget hans emnevalg og stil. Gennem hele sit liv medvirkede han ved mange kirkeudsmykninger.

Gunnar Hansens værker i Fløng
-----------------------------------------
Efter Gunnar Hansens død og inden hans enke, Anna Hansen, flyttede fra den store villa i Harreskov, hvor Gunnar Hansen også havde sit atelier, forærede hun Fløng kirke en række arbejder og forstudier:
Fire glaserede keramikrelieffer, nu i Sognets Hus, et keramikkrucifiks (forarbejde) i kapellet, hjortefigur i kunststen ved kirkens sydmur, keramikrelief Peter reddes fra drukning. Endvidere har Gunnar Hansen udformet to gravsten på kirkegården, en over sine forældre, en over sig selv og sin hustru.

Bopæl:
Hos Bentzen

Bopæl:
Hos Bentzen

Bopæl:
Hos Christensen

Bopæl:
Hos Bentzen

Bopæl:
Hos Brinch

Bopæl:
Hos Christensen

Rejser og udlandsophold:
London, Paris

Rejser og udlandsophold:
Firenze, Rom

Rejser og udlandsophold:
Italien, Grækenland

Gunnar blev gift med Anna Kristiane Hansen den 4 sep. 1927 i Stege sogn, Præstø amt. Anna (datter af Valdemar Frederik Hansen og Sarah Louise Jensen) blev født den 7 jan. 1904 i Ruds Vedby, Holbæk amt; blev døbt den 6 apr. 1904 i Ruds Vedby, Holbæk amt; døde i 1997; blev begravet i 1997 i Fløng kirkegård, Fløng sogn, Roskilde amt. [Gruppeskema] [Familietavle]