Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fisker
• Folketælling: 1 feb. 1901, Tisvildeleje, Tibirke sogn, Frederiksborg amt
• Folketælling: 5 nov. 1925, Tisvildeleje, Tibirke sogn, Frederiksborg amt

Notater:

[Hans Cornelius]
Fundet af gemte og glemte papirer kan vække erindringen om begivenheder, som ligger langt tilbage. Det skete for mig, da jeg i min fars efterladte sager opdagede en regning, han havde fundet det værd at gemme. Regningen (som var betalt og behø- rigt kvitteret) var stilet til: Lejets Fiskere, Tisvilde. I midten af 1940’erne var der stadig en del fiskere på Lejet. Hvorfor regningen netop var endt hos min far, kan man kun gisne om. Måske var min far den første fisker, postbudet kom til på sin rute.
Ud over fiskeriet varetog min far, Erik Cornelius Pedersen (1909-1985), også embedet som strandfoged. I den egenskab havde han spillet en rolle i det forløb, der lå forud for udfærdigelsen af sten- og billedhugger H.C.Nielsens regning. En morgen i vinteren 1945 fik min far melding om, at ’Den gamle Gudmand’ på sin daglige morgenvandring langs Kattegat havde observeret noget usædvanligt.Gudmand var let genkendelig, han var lille af skikkelse og gik med sin høje blankskyggede kasket krumbøjet og kiggede efter rav og andre ilanddrevne ting. Et sted i tangen længere fremme kredsede mågerne ret tæt, og jo nærmere han kom, blev han klar over, at genstanden for mågernes tilstedeværelse var en druknet, som var skyllet iland. Ud over mågerne kunne han nemlig på afstand se en arm stikke op fra tangen.
Det var jo i krigens sidste måneder, og det var ikke første gang, at personer, som var omkommet på havet, var drevet i land på min fars strandfoged-distrikt. Således var der efter et slag på Kattegat, hvor et tysk fartøj var blevet sænket, drevet adskillige omkomne soldater i land på kysten ved Tisvildeleje. Den tyske Værnemagt overtog omgå- ende den sag, og jeg husker endnu synet af en lastbil med mange kister dækket af et stort tysk Hagekors-flag køre op gennem Lejet. Min far havde bestemt ikke noget imod, at tyskerne tog sig af deres egne.
Derimod var det jo under min fars myndighedsområde at bjerge vragresterne fra ’DS Utviken’, et norsk luksusfartøj, som tyskerne havde beslaglagt til deres militære formål og nu var sænket. Fundet af den druknede, som Gudmand havde gjort, interesserede tilsyneladende ikke Værnemagten; formodentlig fordi manden ikke kunne identificeres som tysk soldat. Den omkomne blev bragt op til kapellet i Tibirke Kirke; det befandt sig dengang i kirketårnets stueetage. Embedslægen blev tilkaldt, og en efterlysning sat i Statstidende. Manden var imidlertid ikke til at identificere, og ingen savnede ham.
Dagene gik. Hvad skulle der ske med ham? I begyndelsen af marts døde min ældste farbror, og den 10. skulle han bisættes. Nogle af Lejets fiskere fandt, at det var nærliggende at foretage begravelse af den ukendte sømand ved samme lejlighed. Fra min plads i kirken under begravelsen kunne jeg fornemme en vis parlamenteren med sognepræsten Schaumburg-Müller. Siden forlød det, at pastoren havde udtrykt sin modvilje mod at have en ’strandvasker’ i sin kirke. Imidlertid gennemførte fiskerne deres forehavende og hentede kisten fra kapellet og anbragte den ved siden af min farbrors.
Blomsterne blev fordelt mellem kisterne, og begge fik en kristen begravelse. Hvad præstens holdning bundede i kan man kun gisne om. Han var kendt som stærkt nationalt sindet, og måske har han troet, at de druknedes nationalitet var tysk... Den druknede blev som sagt begravet på Tibirke Kirkegård. Og så er vi tilbage ved den regning, som satte min erindringskæde i gang. Den håndskrevne tekst på denne lyder: >Et Granitmonument med Inskription< For efter begravelsen samlede fiskerne penge ind til et gravmæle over ’Den ukendte sømand’. Imidlertid stoppede deres initiativ ikke her.
De opsøgte digteren Hans Hartvig Seedorff. Han gav beredvilligt - og vederlagsfrit - tilsagn om at skrive nogle korte verslinier, som stenhuggeren mejslede ind i den høje granitsten. For stenen og sit arbejde tog H. C. Nielsen, Hillerød, 100 kr. Jeg mener at vide, at han selv bidrog med restbeløbet. Når fiskerne engagerede sig så stærkt i at give den druknede en anstændig begravelse og sætte ham et smukt minde, kan man nok henføre det til, at de fra deres farefulde færd til havs kendte til den skæbne, der i værste fald kan indtræffe — druknedøden

Døbt:
Faddere: P.Frandsens hustru, Alme, fiskerne Lars Christiansen, Anders Corneliussen og Jørgen Christensen, alle af Tisvildeleje

Folketælling:
18910512, U, Barn, Tisvilde Tibirke Sogn

Folketælling:
Ugift, fisker

Begravet:
Invaliderentenyder, fhv. Fisker af Tisvildeleje. Han var ugift.